ØRESTAD CITY Et glokalt byrum - Peterkaasnielsen.dk

Arkitekten Jan Gehl arbejder blandt andet i bogen »Livet mellem husene«, med hvorledes de fysiske
strukturer kan udformes, så de lægger op til en gående færden i byen, og dermed hvorledes der via
fysiske strukturer skabes et byrum i menneskelig skala 12 .
For at skabe fysiske rammer i menneskelig skala på stedet, påpeger Gehl, at stedet skal være
kendetegnet ved gode opholdssteder, der fordrer til valgfrie og sociale aktiviteter i udeområderne 13 .
Ved gode opholdssteder nævner han blandt andet, at fodgængersystemet må være kompakt,
hvorved der er fokus på de sociale aktiviteter og interaktioner i stedslokaliteten. Adgangsarealerne
til bygningerne må ikke vende væk fra hinanden, men skal være rettet imod hinanden og imod
en central gade, hvor den menneskelige færden foregår. Attraktionsværdi og oplevelsesværdi er
elementer eller forhold, som Gehl arbejder meget med i forhold til at skabe byrum for menneskets
færden og herunder er dimensionering af pladser og bygninger i forhold til mennesket central.
3.6.2. Det globale i det glokale
Det globale byrum i sin idealtypiske karakter vil, som illustreret i figuren ovenfor, være kendetegnende
ved at funktionelle aktiviteter og symbolske iscenesættelser i høj grad er knyttet til det globale dvs.
blandt andet opkoblet på det virtuelle rum, mere end det er koblet til stedslokaliteten. En global
bystruktur betyder, at symbolstrømme homogeniseres i overensstemmelse med andre steder
på kloden og derved løsrives fra den lokalitetens stedsidentitet . Som Arkitekten Rem Koolhaas
pointerer i blandt andet »Biggness« og »The Generic City« rettes funktioner og kommunikation i en
global orienteret by, mod det virtuelle rum, hvilket betyder, at det offentlige rum 14 i stedslokaliteten
tømmes for funktioner og social interaktivitet i form af face-to-face relationer. Helt overordnet kan
denne urbanform, siges at være præget af en deterritorialisering, som ikke har fokus på den stedslige
kontekst, hvori bygningerne og menneskene rent fysisk befinder sig.
Et globalt byrum materialiserer sig fysisk, ifølge Koolhass, ved at bygningerne ofte udformes som
kæmpemæssige bebyggelser, der lukker sig om sig selv og hverken tilgodeser lys og vindforhold
i forhold til det offentlige rum på stedet – og i det hele taget ikke har fokus på facaden ift. det
offentlige rum i stedslokaliteten. Adskillelsen imellem livet indeni bygningerne og livet i det offentlige
rum på stedet medfører således, at det offentlige rum stort set forvandles til transportzoner. Den
eneste funktion, der lades tilbage i det fysiske offentlige rum er funktionen som transportzone, hvor
succeskriteriet er en så effektiv, gnidningsfri og hurtig gennemstrømning af mennesker, varer og
informationer som muligt.
Denne form for gnidningsfri planlægning betegnes af Sociologen Maarten A. Hajer som »nonfriktionsplanlægning«.
Globaliseringen handler om at presse tid og rum sammen. Så meget som
muligt skal helst kunne forgå i det samme rum på samme tid. Dette opnås ved at øge mobiliteten
og ved at effektivisere infrastrukturen – både i fysisk forstand i form af flere og større motorveje,
flyforbindelser etc. og i virtuel forstand i form af mere omfattende og hurtigere informationsteknologi
(Hajer og Reijndorp 2001).
22
12. Gehl, Jan: “Livet mellem husene”. Arkitektens Forlag, København 2003.
13. Gehl argumenterer for, at der bør skelnes mellem tre former for udeaktiviteter
nemlig, »de nødvendige«, »de valgfrie« og »de sociale aktiviteter«. Det sociale
aktiviteter deler han yderligere op i kategorier over direkte aktiviteter, som
»medvirkende i diskussion«, eller indirekte aktiviteter, hvor det »at se« er den
primære handling Gehl, Jan: »Livet mellem husene«. Arkitektens Forlag, København
2003.
14. Det offentlige rum defineres her ikke i juridisk forstand men blot som det gang-
eller opholdsareal, der er udenfor bygninger i byen.