Lappisk mythologi : eventyr og folkesagn

94
Lappisk Mythologi.
der fortæller, at Maan emo var Tordengudens Gemal-
inde, og at hun af de gamle Finner ansaaes for en
overinaade mægtig Gudinde, hvem man anraabte om
at skaffe de Syge og Hjælpeløse Styrke og Kraft. Hos
Esterne forekommer denne Gudinde under Navnet M a aemma,
og om hende fortælles ligeledes, at hun var
Tordengudens Hustru og i alle Dele understøttede ham.
Men, hvad der gjør denne sidste mere lig den lappiske
Mader-akka, er den Omstændighed, at hun ikke blot
drog Omsorg for Jordens Næringskraft, men ogsaa havde
stor Indflydelse paa Kvindekjønnets Frugtbarhed og
tog sig af baade det ufødte og fødte Barn, en Fore-
stilling, som er ganske fremmed for Finnernes Ideer
om Maan emo.^
Læibolmai, Barbmo-akka og Junkerne.
Et Folk soniLapperne, der for en stor Del levede
af Jagt, maatte naturligvis ogsaa have en Guddom for
denne Bedrift. Læibolmai var Jagtens Gud. Læibbe
betyder Oldertræ, og Læibolmai altsaa Olderskov-
Manden. Oldertræet, der voxer yppigt paa mange Steder
i Finmarken, synes afLapperne at have været betragtet
som et helligt Træ. Med en Dekokt af Barken maiede
Lapperne Figurerne paa Runebommen. Barken benyt-
tedes ogsaa til at berede Skind med og i enkelte Til-
fælde ogsaa som Medicin.
Læibolmai havde Raadighed over alle Skovens
vilde Dyr, der betragtedes som en ham tilhørende stor
Hjord. Held eller Uheld paa Jagt eller ved Dyre- og
Fuglefangst afhang af ham. Især stod Bjørnen, der
ikke blot var Skovenes Konge, men i Lappernes, som
* Castréa. Pag.' 89.