Lappisk mythologi : eventyr og folkesagn

104
Lappisk Mythologi.
tageren). Denne beskrives som en Kvinde, der bor paa
en steil Klippe, i et lidet Hus, hvori der ikke findes
andet Husgeraad enden ullo eller Krumkniv, etTraug
og en Tromme. Hos denne Kvinde aflægge de Døde
Besøg paa sin Fart til Himmels og fornøie sig med at
høre hende slaa paa Tromme og med at se hendes mange
pudsige og latterlige Gebærder. Kunne de se disse
uden at le, ere de uden Fare, medens derimod et ene-
ste Smil koster dem deres Tarme; thi saasnart de le,
kaster hun Trommen, griber dem, kaster dem omkuld,
tager sin ull o, skjærer dem op, river Tarmene ud, kaster
disse i Trauget og sluger dem derpaa graadigen i sig.
Kongusutarissat ere Havaander, der opsnappe
og fortære Ræve, naar disse liste sig langs Stranden
for at finde døde Fiske.
Ignersuit ere Ildaander, som bo i Klipperne ved
Søkanten og ofte lade sig se som Lygtemænd. De skulle
ofte stjæle Mennesker bort fra Stranden, for at have Kammerater,
og behandle disse godt. Inorutsit og Inuarudligkat
ere Bjergaander eller Trolde, hine 6 Alen,
disse kun 1 Alen lange, men begge meget behændige.
Sillagigsortok betyder ligefrem ,,Godtveirsvol-
deren", altsaa en Luftaand, af hvem Veirets Beskaf-
fenhed afhang. Denne boede paa et Isfjeld oppe i
Indlandet, hvorfra østlig Vind kom, der i Regelen brin-
ger klart og godt Veir.
Alle Indsøer, Bække, Kilder etc. havde ogsaa efter
Grønlændernes Forestilling sine Inue. Naar derfor
Nogen kom til en Indsø eller Kilde, der forhen ikke
var besøgt, maatte altid en Angakok eller den Ældste
i Følget først drikke af samme for at befri dem fra
deres onde Aand.^
^ Cranz. Pag, 266. P. Egede. Pag. 110. Stauning. Pag. 281.