Opsamling, opbevaring og udnyttelse af urin fra ... - Miljøstyrelsen

Risikoen for lækage af kvælstof vurderedes ikke at være større end ved brug af
handelsgødning.
Humanurin som gødningsmiddel til energipil i kort omdrift
Ved Roma på Gotland er der plantet energipil af klonen ”Jorr” i kort omdrift
inden for rammerne af et EU-projekt. Der er bl.a. etableret 18 forsøgsfelter på
hver på 400 m² og et grundvandsrør i hvert felt til prøvetagning. Felterne
vandes via et drypvandingssystem placeret på jorden med en mængde
svarende til henholdsvis 1 PE (potentiel fordampning), 2 PE eller 3 PE renset
spildevand fra en dam, 1 PE drikkevand,1 PE urinblanding + drikkevand eller
ingen tilførsel. Urinblandingen tilføres fra en nedgravet 5 m³ glasfiberarmeret
polyestertank og en injektor, der blander urinblanding med drikkevand
variabelt i forholdet 1:50 til 1:20. Der er tre felter til hver type tilførsel
(Backlund, 2001).
De tre arealer , der modtag urinblanding blandet med drikkevand, modtog ca.
80 kg tot-N/ha fra urinblandingen, ca. 5 kg tot-N fra drikkevandet og ca. 5 kg
tot-N via nedbøren, i alt ca. 90kg i vækstsæsonen år 2000. NPK-forholdet i
urinblandingen var henholdsvis 100:4:34 (1999) og 100:3:34 (2000). Pilen
trivedes fint med urinblandingen, havde meget grønne blade og var ikke
generet af sygdom eller stress. Analyser af grundvandet viste ingen problemer
med lækage. Urinarealerne gav den største årsproduktion (Backlund, 2001,
Larsson, 2000).
Årsproduktionen af pileved i år 2000 for de to-årige stokke på tre-årige rødder
var meget stor med et gennemsnit for de tre arealer på 13,2 tons TS/ha.
Produktionen var over dobbelt så stor som felterne, der kun havde modtaget
naturlig nedbør (5 kg tot-N), 77% større end felterne med 1 PE drikkevand
(16,9 kg tot-N), 86% mere end 1 PE spildevand (39,1 kg tot-N), 44% mere
end 2 PE spildevand (73,2 kg tot-N) og endelig 46% mere end 3 PE
spildevand (107,3 kg tot-N), (Larsson, 2001, Backlund, 2001).
9.4 Analyser af urin og vurdering af risici forbundet med at anvende
urin som gødningsmiddel i Sverige
Sveriges Lantbruksuniversitetet (SLU) i Uppsala, Smittskyddsinstitutet
(SMI) i Stockholm m.fl. har bl.a. i forbindelse med forsknings- og
udviklingsprojekter som ”Organisk avfall som väkstnäringsresurssystemstudie”,
”Källsorterad humanurin i kretslopp-förstudie i tre delar” og
”Källsorterad humanurin i kretslopp” målt indholdsstoffer i urinblandinger
og resoneret om kvalitet og risici i forbindelse med anvendelsen. Resultaterne
er formidlet i en række rapporter og artikler, bl.a. Olsson, 1995, Jönsson et al.,
1998, Burström et al., 1998, Vinnerås, 1998, Kärrman et al., 1999, Jönsson et
al., 2000 og Höglund, 2001.
Målinger på urinblandingerne viste, at der her var tale om et gødningsmiddel
af højeste kvalitet, når man så på indhold af tungmetaller og tungmetaller i
relation til indhold af fosfor. Vurderingen af risici forbundet med anvendelse
af urinblandinger blev et spørgsmål om krydskontaminering af urinblandingen
med forskellige mængder fækalt materiale, hvor man forestillede sig forskellige
scenarier med hensyn til sygdomsudbrud,lagring af urinen, smitte via
forskellige afgrøder til mennesker eller til dyr.
77