Læs artikel (PDF) - Ridehesten.com

Marianne og PaPaya
sPrang fra favoritterne
Nr. 2 i DM, den forsvarende mester Nils Haagensen
og Coco Tequilla Sunrise.
Nr. 3 i DM, Nils Haagensen klar til start i udholdenhedsridtet
på Ballet D'Or.
Nr 4 i DM, Mikkel B. Jørgensen på Reprise.
DM i military 1995
Af Niels Holmgaard Christensen
Foto: Henrik Mark
Det blev et sportsligt godt, et stævnemæssigt
smukt og et resultatmæssigt højst overraskende
military-DM, som efter tre stævnedage
sluttede søndag den 28. maj i Knuthenborg
Safari Park på Lolland.
Ny mester er den 22-årige handelsskoleelev
Marianne Lønskov Jensen fra Fri strup
Rideklub ved Åbybro, og det var den 10-årige
DV-hoppe Grandgårdens Papaya, der
lagde ben og kondition til præstationen, og
som springglad lod de mere etablerede
mandlige ryttere med favoritværdighed bag
sig. Den talentfulde ekvipage sluttede DMklassen
Svær DM Land Rover Cup med
58,20 strafpoint.
Meget tæt i hælene på hende kom Nils
Haagensen. Han blev nr. 2 på Coco Te quilla
Sunrisen smule luft ned til Mikkel B. Jørgensen,
Suså Rideklub, på Reprise i 77,00.
Næsten 100 ryttere
DRFs Distrikt 5 havde et særdeles smukt
DM-vinderen Marianne Lønskov Jensen.
stævne med ialt 94 deltagende ryttere i de
forskellige konkurrenceklasser. Vi henviser til
resultatlisterne i Stævne-Journalen andetsteds
i bladet.
En stor stab af frivillige, anført af Annelise
og Johan Iversen, Bøgesø, sørgede for, at det
planlagte arrangement klappede, og i det
fine vejr blev besøget i Knuthenborg Safari
Park i sig selv til en oplevelse.
Knuthenborg-ridestævnet havde 10 års
jubilæum, og det var årsagen til, at DM Military
var placeret her. Samtidig var det første
gang, DM afvikledes i Svær, mod tidligere
Middelsvær, og det var med 13 tilmeldte
ekvipager et stærkt felt. Tre ryttere var med
på to heste. Udover Haagensen var det Mikkel
B. Jørgensen (placeret som nr. 4 og 8), og
Tine S. Bach, Horsens, (nr. 7 og 9).
Hun klarede presset
Marianne Lønskov Jensen var med ved
DM i military sidste år, men kom ikke
blandt de placerede. Hun var ikke blandt
den lille håndfuld, der mand og mand
imellem blev nævnt som mulige favoritter
i år, men ingen tvivl om, at hun var den
rigtige vinder.
Grandgårdens Papaya er ikke det største
dressurtalent, der er set, men hun er
en stabil og glad springhest, og hun er
netop i sit livs form. - Og det var jeg også
den dag i Knuthenborg, siger Marianne.
11

DMs nr. 5, Viva Guerin-Pollas på Ninifee. Veteranen ved DM og nr. 6 i dette års konkurrence, En af de ryttere, der deltog med to heste, var Tine S.
Johan Iversen på Knuthenborg.
Bach. Her er hun på vej til 7.pladsen på Beta Premier.
Ekvipagen blev med 58,20 strafpoint nr. 5
i den indledende dressur om fredagen, hvor
Greve-vogn fra 1874
Lensgrevinde Charlotte Knuth - protektor for stævnet
- og lensgreve Adam W. Knuth fik en overraskelse,
da de skulle til stævnepladsen i Knuthenborg
Safari Park, kort tid før udholdenshedsridtet til
DM i military startede. Den bestod i, at de blev
hentet med to-spand for en af godsets gamle vogne,
som de meget aktive folk i Sakskøbing Rideklub
havde sat i stand og pudset op. Parret blev på
stævnepladsen modtaget af formanden for Distrikt
5, Lis Lihme, og af formand Anders Jungersen og
generalsekretær Ib Bjørke, Dansk Ride Forbund.
På bukken sad som kusk Kurt Klint samt formanden
for Sakskøbing Rideklub, Randi Larsen.
Køretøjet er en Victoria-vogn, som blev anskaffet i
1874 af lensgreve Knuth's bedstefar. Den har
sidst været i brug i 1940-erne. Den engelske turvogn
er forsynet med kaleche, men den blev der ikke
brug for ved denne lejlighed.
Kurt Klint's trækkraft er ægte Dansk Varmblod.
Til højre for vognen gik Cavasio efter Alaska 3, til
venstre Maja efter Mago. De to smukke heste
anvendes både til kørebrug og til konkurrrencer.
12
Haagensen/Coco Tequilla Sunrise (49,80
point) klart var bedst foran Johan Iversen
(53,20) og med Flemming Christoffersersen/
Mio som tredie (53,40).
Men i lørdagens udholdenhedsridt med
etaperne landevej, steeplechase og terrænspringning
var Marianne og Papaya eneste
fejlfrie. Dermed førte ekvipagen konkurrencen
og skulle følgelig starte sidst i søndagens
afgørende ridebanespringning. Haagensen/
Coco T.S. red næstsidst igennem uden fejl,
og dermed lå det helt op til Marianne selv som
sidste rytter: Gennemfør ridebanespringningen
uden fejl, og du er mester! Og hun
gjorde det!
Veteranen fortsætter
Feltets veteran, 57-årige John Iversen på
Knuthenborg, lå på 2.plads efter dressur

Mikkel B. Jørgensen og Hylagergårds Kanut endte
som nr. 8.
og terrænridning. Men han fik flere fejl i
ridebanespringningen og sluttede som nr.
6.
- Man bliver vist aldrig så rutineret, at
man ikke bliver lidt skuffet, når udsigten
til en topplacering spildes, siger Iversen.
Jeg var skuffet over mig selv, for jeg fik at
vide bagefter, at jeg slet ikke red til på
første forhindring, og det er naturligvis
for dårligt.
Han har redet military siden 1962. Og
han fortsætter.
- I min alder er det vel ret godt, at man
overhovedet kan blande sig med de unge.
Jeg havde ærlig talt ikke regnet med Marianne
som mester, men som hun red var
det absolut i orden, og jeg tror også, at
alle facetter
Military kan betegnes som ridesportens
Formel 1. Som navnet siger, stammer
disciplinen fra militæret fra dengang, heste
spillede en stor rolle her. Sporten indeholder
alle ridesportens facetter. Det er dressur
(skoleridning), udholdenhedsridning
(landevejsridt over mange km), steeplechase
(hastighedsridt på lukket bane med
Et ridestævne, ikke mindst et military-
DM i så vidunderlig en ramme som
Knuthenborg-parken, er fascinerende at
overvære. Men det kunne blive betydeligt
mere medlevende og interessant, hvis der
blev givet nogle flere informationer til
publikum om ryttere og heste. Det er
iøvrigt en "skavank", som man kan hæfte
på langt de fleste ridestævner, både på
DM-niveau og lavere.
Hvad mangler vi da? Det må være
oplagt med en mere fuldstændig
Tine S. Bach og Pop-Eye gjorde det ret dårligt i dressur,
og derfor blev det kun til en 9. plads i DMfinalen.
hun kan vise sig at være konstant. Spændende
at se, hvad hun kan nå, siger veteranen,
der også var banebygger på terrænbanen.
- Jeg synes banens sværhedsgrad var i
orden. Jeg kender den jo temmelig godt,
men det gør folk som Haagensen også, og
selvom banen er den samme, er der nye
momenter i den hvert år. Man kan ikke
sige, at det er en uforholdsmæssig stor
fordel både at være banebygger og deltager.
Jeg er måske overforsigtig ved en svær
forhindring, som andre springer mere
frisk til på. Desuden er det afgørende jo
ikke blot forhindringen, men også
den måde, man tilrider og springer h
den på, slutter Iversen.
forhidringer) og terrænridning (ridning i
svært terræn med mange svære forhindringer
fx. kløft, op- og ned spring over "hustag"),
og til sidst ridebanespringning. Sporten
kræver det yderste af både hest og rytter,
som over de tre dage skal demonstrere
koncentration, mod, fysisk formåen og
behersket teknik.
giv PublikuM
Mere inforMation
præsentation af ryttere og heste ved startstedet.
Måske kender rytterne indbyrdes,
stævneledelsen, samt nogle forholdsvis få
andre indviede alle detaljer, men publikum
gør næppe. Hvem er rytteren, hvilke resultater
har han/hun opnået tidligere, hvem
er træner, hvad er det for en hest, hvem er
opdrætteren? Disse ting kunne godt, i forholdsvis
koncentreret form, meddeles, og
stævnet kunne blive endnu bedre og mere
interessevækkende for både ryttere, publikum
og arrangører.
Sejr til gode
Niels Goldschmidt, Holte Rideklub, har nu luret
på en military-sejr tre gange på Knuthenborgs
bane, men har stadig sejren til gode. Vi traf ham
ved forhindring nr. 18, da han var undervejs på
DM-terrænbanen til fods et par timer før løbet. -
Jeg har ligget i spidsen tre gange på denne bane,
men hver gang er der kommet nogle ærgerlige
småuheld på tværs, som for eksempel næseblod.
Heller ikke i 1995 kørte det optimalt for Goldschmidt
på Scottish Chance, idet han sluttede som
nr. 10.
En årlig fest
- Det er en fest og en oplevelse hvert år, jeg elsker
det stævne her i Knuthenborg, sagde forhindringsdommer
Sonja Thorsen, Rødby, der selv er rytter.
Denne weekend er hvert år reserveret Knuthenborgstævnet,
jeg har nemlig været med alle 10 år. Her
er hun på post i selskab med en af de andre frivillige
medhjælpere, spejder Anne Tornbjerg, Østbirk
(til højre).
13

nu står valget
MelleM job
og ridning
Military-mester på DVhoppe:
Af Niels Holmgaard Christensen
Foto: Henrik Mark
Der er mange og gode grunde til, at Marianne
Lønskov Jensen, 22 år og snart færdig
som markedsøkonom i Aalborg, rider military.
Fristrup Rideklub ved Aabybro er en
military-præget klub med et særdeles godt
ryttersammenhold. Hun synes det er spændende
at ride konkurrencer med så mange
discipliner, som military består af, og endelig
spiller det ind, at Grandgårdens Papaya, som
hun har arbejdet sammen med de sidste tre
år, er en middelhest i dressur, men en kanon
i spring.
Det fik hesteverdenen klart at se, da
14
ekvipagen søndag den 28. maj vandt DM i
Military på Knuthenborg, og det især takket
være en meget flot præstation i terræn og
spring.
Marianne læser til markedsøkonom på
handelsskolen i Aalborg, hvor hun også har
sin lejlighed, mens hesten enten bor i Fristrup
eller hjemme i Kaas.
Job eller ridning
- Jeg skal ret hurtigt finde ud af, om jeg vil
søge job nu jeg bliver færdig som markedsøkonom,
eller satse på ridning. Mit military-
DM spiller ind her, for jeg kan lettere passe
en intensiv ridning og stævner, hvis jeg går i
skole, end hvis jeg har job. Og hvis jeg virkelig
vælger at satse på at komme længst muligt
i military, bliver det også nødvendigt at finde
en god sponsor. Hidtil har jeg selv klaret alle
udgifterne, og den kontante gevinst på 7000
kr. for at vinde DM faldt på et tørt sted.
Det fortalte Marianne dagen efter den
store bedrift på Knuthenborg. Da slappede
hun af hjemme hos forældrene, der har et
landbrug ved Kaas i Vendsyssel.
Hun havde været hjemmefra fire døgn til
DM-stævnet sammen med med sin far, kørelærer
Kjeld Jensen, og kæresten Jesper Panduro.
Han havde faktisk aldrig rørt en hest, før
han traf Marianne, men nu er han ivrig deltager
på holdet, der hjælper til ved stævnerne
og støtter hende. Hendes læremester, Finn
Larsen i Fristrup Rideklub, var naturligvis
også med.
Lillesøsters hest
- Jeg startede med at ride, da jeg var 10 år, og
da jeg var 13, fik jeg min egen hest. Den fik
problemer med ryggen, og det var først da jeg
overtog Grandgårdens Papaya, at det rigtigt
blev sjovt. Det er en DV-hoppe, som vi købte
for 5 år siden, og jeg har længe vidst, at hun
vil blive god. Vi fandt hende engang, da vi
var på vej hjem fra et ridestævne, hos salgsformidler
Erik Jensen, Hammel. Vi faldt
straks for den hest, og efter mulighed for en
lille afprøvning købte vi hende. Det var nu
ikke mig, idet far købte hesten som konfirmationsgave
til min lillesøster, men da hun for
tre år siden holdt op med at ride, overtog jeg
hesten. Men det er faktisk stadig hende, der
ejer Papaya.
Første store sejr
- Det er vidunderligt at sidde på en hest, der
går og springer så godt, som Papaya gjorde
ved DM-stævnet. Et kuriosum i historien er,
at hoppens far, Nevada, er afkåret. Nu skal
hun gå konkurrence nogle år, mens hun er på
toppen, og derefter vil vi have føl på hende.
- Vi har faktisk aldrig før vundet noget af
betydning, fortsætter Marianne. Vi var med
ved DM i fjor og sluttede 0,4 strafpoint fra en
placering. Jeg håber vi kan komme til udlandet
til et eller flere stævner i efteråret for at
prøve nye baner, nye dommere og se, hvordan
vi klarer os i et internationalt felt. Der er
ingen tvivl om, at Papaya er i sit livs form.
Hun har stor erfaring, hun er fuld af energi
og humør og dermed velspringende, og når
det så passer med, at jeg også er i hopla, ja så
kan vi lave et godt resultat.
- Nu er det så vi skal bevise, at vi er så
gode, som resultatet på Knuthenborg
viste, slutter en meget glad h
Marianne Lønskov Jensen.
Grandgårdens Papaya RDS 6345
Født: 13.05.85
F: Nevada DH 308
M: Pernille DS 2931
Mf: Polarquist DH 140
Opdr.: Birgit Jespersen og Eigil Jung,
Karup J.
Ejer: Fam. Lønskov Jensen, Søndervangen
28, Kaas, 9490 Pandrup.
Marianne Lønskov Jensen og Jesper Panduro sammen
med Grandgårdens Papaya hjemme i Kaas.