Referat - Statsbiblioteket
Referat - Statsbiblioteket
Referat - Statsbiblioteket
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
BIBLIOTEKSCENTER FOR INTEGRATION<br />
BiblioteksCenter for Integrations Læringsnetværk<br />
<strong>Referat</strong> fra 3. netværksmøde d. 8. juni 2007 i<br />
Nørrebro Biblioteks Læringscenter<br />
Deltagere:<br />
Bodil Bødtker og Mette Due Thomsen, Aalborg Bibliotekerne, Shahin Laghai, selvstændig, Mikkel Hell-<br />
dén-Hegelund, Nørrebro Bibliotek, Christine Banke, Roskilde Bibliotek, Pia Knudsen, Køge Bibliotek, Ma-<br />
rianne Ellert, Albertslund Bibliotek, Vibeke Lorentzen, Viborg Bibliotekerne, Lone Hedelund, Gellerup,<br />
ÅKB, Susanne Linton, Ida Schrøder og Benedikte Kragh-Schwarz, SBCI.<br />
Afbud:<br />
Jette Blåstedt, Vollsmose Bibliotek og Læringscenter, Marianne Bundgård, Juelsminde Bibliotek, Marie<br />
Louise Overgård, ÅKB, Tove Frandsen, Ålborg Bibliotekerne, Jette Laage-Petersen, Institut for Menne-<br />
skerettigheder, Hans-Henrik Skou, Nørrebro Bibliotek, Lillan Grützmeier, Vejle Bibliotek, Doris Petersen<br />
og Hanne Andersen, Roskilde Bibliotek.<br />
Referent: Benedikte Kragh-Schwarz, SBCI<br />
Skal Bibliotekerne tilbyde undervisning og organiseret læring?<br />
Dagens program var udsprunget af netværkets sidste møde i Gellerup, hvor lektor Hans Elbeshausen (HE) fra<br />
Danmarks Biblioteksskole gav et kortere men meget inspirerende oplæg om læring på bibliotekerne.<br />
Deltagerne ville gerne have mulighed for at få uddybet og drøftet HE’s vinkel på bibliotekernes læringsaktivite-<br />
ter og på selve læringsbegrebet. Det var derfor HE, der satte rammerne for hele dagens program.<br />
Formiddagens oplæg havde HE kaldt Biblioteket som læringsrum? med den provokerende undertitel Skal bibli-<br />
oteker tilbyde undervisning og organiseret læring?<br />
Først gav HE et historisk rids over udviklingen i bibliotekerne helt tilbage til de gamle sognebiblioteker, hvor<br />
aktiv formidling af viden var et helt naturligt fokuspunkt. Senere, med 1964-loven, skete der en markant fo-<br />
kusændring til den meget længe fremherskende holdning at bibliotekerne stiller information til rådighed –<br />
biblioteket er en serviceinstitution, der skal modsvare brugernes behov, de har meningsfortolkningsretten og<br />
derfor skal biblioteket mere passivt ”stille til rådighed”. Bibliotekerne bevæger sig i dag med det fornyede fo-<br />
kus på ”aktiv læring” ind i et helt nyt felt.<br />
STATSBIBLIOTEKET JYSKE BANK 8109 100483-8 TLF. +45 4473 4604<br />
OC-OMRÅDET CVR/SE: 1010 0682 FAX +45 4473 4602<br />
BIBLIOTEKSCENTER FOR INTEGRATION EAN: 5798000791084 E-POST: SBCI@STATSBIBLIOTEKET.DK<br />
OVERGADEN OVEN VANDET 58A, 3. SAL<br />
DK-1415 KØBENHAVN K ∙ DENMARK
Gennem en dialog med deltagerne og med henvisning til teoretiske synsvinkler og konkrete eksempler fra<br />
bibliotekernes reale verden indkredsede HE spørgsmålet om, hvad læring egentlig er og hvorigennem læring<br />
adskiller sig fra undervisning. Især blev ”læring” contra ”undervisning” grundigt debatteret.<br />
Undervisning contra læring<br />
For at skabe viden, skal man intervenere med modtagerens eksisterende forståelser og skabe forvirring, forklarede<br />
HE. Så det sørgede han for at gøre! Ved at lade deltagerne selv definere, hvorfor de ikke underviser,<br />
men laver læring fik han demonstreret, at der ikke findes nogen klare definitioner på indholdet af begreberne.<br />
Når deltagerne skulle forklare forskellen, måtte de indrømme, at det virkede mindre forpligtende at være formidler<br />
i en læringsaktivitet end i en undervisningsaktivitet – bl.a. fordi, der ikke forventes opfølgning. Ved<br />
nærmere omtanke, kunne de dog godt se, at det ikke passede.<br />
Som HE understregede, er der en del begrebsforvirring omkring undervisning/læring. Han argumenterede for,<br />
at den måske udbredte opfattelse af, at læring er lig med undervisning i traditionel forstand, er en gammeldags<br />
opfattelse. Her opfattes læring/undervisning som lig det ”at fylde på” – hvor underviseren ikke har indflydelse<br />
på resultatet af undervisningen, og hvor underviserens ansvar udelukkende er at fylde informationer<br />
på eleven. Nuværende læringsprojekter rundt omkring på bibliotekerne, benytter derimod netop læringsbegrebet,<br />
for at afgrænse sig fra den gammeldags forståelse af ’undervisning’. Her forstås læring mere som en<br />
proces, der tilpasses og påvirkes af deltagere såvel som formidleren/underviseren. Men foregår der så ikke<br />
undervisning på bibliotekerne? Jo, der foregår undervisning, påpegede HE, men det er bestemte former for<br />
undervisning eller læring, der er betinget af bibliotekets omdømme, rammer og muligheder.<br />
Der var bred afvisning af, at bibliotekerne generelt skal gå ind i egentlige undervisningsforløb. Men flere pegede<br />
dog på tilbud om IT introduktioner og egentlige IT-oplæring som et undervisningstilbud, som falder naturligt<br />
inden for bibliotekets rammer. Som Christine Banke sagde: ”vi kan undervise brugerne i at blive bedre til<br />
gøre brug af informationen, men anden undervisning skal vi holde os fra”. Marianne Ellert understregede, at<br />
”vi skal holde os til det, vi ved noget om og så kan vi gå i samarbejde med andre relevante parter i kommunen,<br />
f.eks. med sprogpædagoger omkring sprogstimulering, hvor begge parter kan bidrage med hver deres<br />
kompetencer”. Og Lone Hedelund var inde på det samme: ”vi kan undervise, der hvor vi har den faglige kompetence<br />
og i andre sammenhænge kan vi organisere, at andre formidler deres viden”.<br />
HE støttede disse forslag til, hvad bibliotekerne tilbyder. Han understregede, at det drejer sig om, at få nye<br />
definitioner på den undervisning, der faktisk foregår i biblioteket og samtidigt være bevidste om at differentiere<br />
denne fra de formelle undervisningsforløb, der f.eks. foregår i sprogcentrene. Ved at få sat ord på det, der<br />
foregår, får alle også en fælles forståelse, f.eks. at man kan modtage undervisning og man kan lære af den<br />
undervisning, man får.<br />
I integrationsøjemed er det særligt vigtigt at reflektere over, hvorvidt undervisningsprocessen er gensidig eller<br />
udelukkende defineret af afsenderens normer og værdier. Hvad er det, der læres? Og hvem har indflydelse på<br />
det? Er læringsprocessen gensidig, således at deltagerne har mulighed for at definere indholdet ved at lægge<br />
2 af 5
egne forståelser ind over? Eller foregår den kun envejs, så målet ubevidst bliver at ændre livssynet for delta-<br />
geren, så det bliver mere ’dansk’? Ved at bevidstgøre processen, bliver det muligt at arbejde systematisk med<br />
at skabe åbenhed i læringsprocessen.<br />
Først og fremmest er det vigtigt at sikre inddragelsen af målgruppens forståelsesrammer ved at afdække mål-<br />
gruppens informations- eller læringsbehov. Brugerne skal selv definere ønsker og behov. Biblioteket skal skabe<br />
rammerne for at læringsprocessen – dvs. sørge for at tilegnelsen kan foregå – og man skal være bevidst om,<br />
at biblioteksmedarbejderen ofte kan komme til at optræde som rollemodel ved blot at stå frem og fortælle<br />
eller vise, hvordan noget skal gøres.<br />
Et andet spørgsmål, bibliotekerne må forholde sig til i forbindelse med læringsaktiviteter er, om og i givet fald,<br />
hvordan man kan dokumentere den læring, der foregår. Bibliotekerne arbejder med åbne, uformelle, læringsrum<br />
– og det skal der ikke gives køb på. Men det kræves ofte, f. eks. ved fondsstøtte og puljeansøgninger, at<br />
der bliver sat mål og tydelige rammer op. Dette blev stående som et åbent og uløst spørgsmål.<br />
HE konkluderede, at det bibliotekerne kan/bør, er at levere og vurdere information, udvikle informationskompetencer,<br />
undervise i specifikke emner, stille viden til rådighed og bidrage til den lærendes udvikling.<br />
Eksempler på læringsaktiviteter<br />
Noget provokerende kom HE med den vurdering, at en del af de læringstiltag, bibliotekerne har taget over for<br />
de etniske minoriteter inden for de sidste 5-10 år, har haft deres udspring i at ”vi” har ment, at ”de” skal lære<br />
om Danmark for at blive integrerede. ”De” er i mindre omfang blevet set på som ligeværdige medborgere med<br />
egne valg. Dette medførte en del protester fra deltagerne, der mente, at bibliotekerne især har haft den anden<br />
side med – nemlig respekten for borgeren. At biblioteket i høj grad arbejder med at understøtte konkrete<br />
færdigheder og, at behovene bedømmes ud fra sociale forhold og ikke på baggrund af en ”etnisk” vurdering.<br />
Vollsmoses læringscenter<br />
Som eksempler på læringsaktiviter i biblioteksregi, der har taget udgangspunkt i en moderne forståelse af<br />
læringsbegrebet som et socialt samspil mellem det lærende individ og dets omgivelser nævnte HE Vollsmoses<br />
læringscenter.<br />
Vollsmoses aktiviteter og tilbud til brugerne er bygget op ud fra en bevidst inddragelse af den sociale situation,<br />
der eksisterer i læringscentret. Samtidig har man være bevidst om, at det er vanskeligt at beskrive en model<br />
og definere den læringsproces, som modsvarer den virkelighed, deltagerne befinder sig i. Dette er nemlig en<br />
kompliceret situation, forklarede HE, hvor både individets interaktion, omverdenen, den faglige dialog og den<br />
specifikke samfundssituation spiller ind på individets motivation eller modstand mod læring.<br />
Lektiecaféer<br />
HE henviste til at lokaliteten for læringssituationer har stor betydning, hvorfor det netop er en god ide at have<br />
lektiecaféer i biblioteksregi frem for på skolen som en forlængelse af skoledagen. Dette blev underbygget med<br />
3 af 5
erfaringsbaserede argumenter om, at biblioteket opleves som et neutralt sted og et sted, hvor det ikke er så<br />
synligt, at man får hjælp til lektierne.<br />
ME understregede her, at etablering af lektiehjælpen bør ske på basis af en analyse af den lokale situation –<br />
hvor er det hensigtsmæssigt og hvor er børnene dækket nok ind af andre tiltag? I Albertslund har man derfor<br />
kun etableret hjælp til gymnasieelever, da folkeskolebørnene er dækket ind. Pia Knudsen fremhævede betydningen<br />
af at få afklaret kompetencerne mellem de enkelte involverede faggrupper for ikke at træde ind over<br />
hinanden. Ofte benyttes betegnelsen ”lektiehjælp” netop for at afgrænse situationen fra skolernes ”undervisning”.<br />
Viden i dialog<br />
Biblioteket som formidler af viden har også et andet aspekt. Når bibliotekaren videreformidler samfundsinformationer<br />
– fra f.eks. foldere eller informationer på Internettet – fungerer han/hun som det personlige mellemled,<br />
der afkoder informationerne. Her er den personlige kontakt et væsentligt element, som bygger bro mellem<br />
informationerne og modtageren både sprogligt og forståelsesmæssigt. Det er i dette samspil, at information<br />
omsættes til viden, som brugeren kan se en værdi i at tage stilling til og anvende.<br />
Det er bl.a. med udgangspunkt i dette aspekt af bibliotekernes rolle som formidlere af viden, at evalueringen<br />
af de tre læringscentre i ÅKB, KKB og Odense meget har fået titlen Viden i dialog.<br />
Teoretiske perspektiver på Læring<br />
Efter frokosten gennemgik HE en række læringsteorier – se hans præsentation her. Han understregede, at der<br />
ikke findes en bestemt læringsteori, der passer til bibliotekerne. Teorier, der inddrager omverdenen og lokaliteten<br />
(f.eks. Wegner, Parsons & Ziehe og Vygotsky) er mere relevante i læringscenterregi end teorier, der<br />
fokuserer på individet alene. Men generelt kan der lægges forskellige teoretiske vinkler på projekterne, alt<br />
efter, hvad der ønskes opnået. Ved at lægge en bestemt vinkel kan processen bevidstgøres, og der er større<br />
chance for at målet nås.<br />
Med udgangspunkt i konkrete eksempler fra undersøgelsen Viden i dialog, ridsede HE rammerne op for nogle<br />
af de læringsteorier, som allerede bliver benyttet i biblioteksregi.<br />
I avis-læse-projektet har på Vollsmose Bibliotek har man f.eks. arbejdet med Lorenzers teorie om Erfaringslæring,<br />
der handler om, hvad der sker, når oplevelser skal omformes til erfaringer, dvs. til et fælles sprog. Her<br />
opleves læring som processen, hvor der sættes ord på oplevelser, så de bliver defineret som erfaringer. Udfordringen<br />
består i at øge refleksionsniveauet gennem samtale. Det sker, når deltagerne i avislæsningen snakker<br />
om indholdet af avisen og associerer det til egne oplevelser. Her har det vist sig, at på trods af deltageres<br />
brug af identiske ord, kunne betydningen være forskellig, alt afhængigt af de pågældendes baggrund – uddannelsesmæssigt<br />
og socialt. Ved at inddrage disse ord i erfaringskontekster bliver forståelsen af ordene tyde-<br />
4 af 5
ligere, og dermed bliver det nemmere at nå til en fælles forståelsesramme. Også skønlitteratur kan benyttes<br />
som et redskab til at give fælles erfaring/fælles forståelse for ellers differentierede grupper.<br />
Avis-læse-projekter kan også anskues som projekter, der handler om at formidle praktisk viden om, hvordan<br />
avisen skal/kan læses. Med et sådan mål kan Banduras teori om social imitationslæring inddrages. Her drejer<br />
det sig om rollemodeller, der viser hvordan opgaven kan udføres. Den lærende revurderer egne erfaringer,<br />
tilegner sig nye og bliver derved i stand til at læse avisen (udføre opgaven).<br />
Appriciative Inquiry (AI) – også kaldet den anerkendende metode – er en tilgang, der overordnet kan benyttes<br />
til at organisere aktiviteter og projekter med udgangspunkt i deltagernes ressourcer og behov. Forudsætnin-<br />
gen for at benytte denne metode er, at deltagerne arbejder sammen og/eller kender hinanden. Derfor er den<br />
ikke oplagt som ramme for enkeltstående projekter. Gellerup Bibliotek benytter AI som et organisatorisk værktøj<br />
til at satse på muligheder og potentialer frem for problemer og mangler. Dette er dog mere en holdning til<br />
end en metode understregede LH. Hun forklarede, at fordelen for Gellerup har været, at alle de involverede<br />
institutioner i Århus Kommune har forpligtet sig på denne grundlæggende holdning til brugerne.<br />
Undersøgelsen Viden i dialog – empowerment i bibliotekets åbne og lukkede læringsrum kan der læses mere<br />
om på Forbindelser.dk.<br />
Næste møde<br />
Sidste punkt på dagens program var fastlæggelse af næste møde – både næste netværksmøde og den årlige<br />
åbne temadag.<br />
Det blev besluttet, at<br />
- næste ordinære netværksmøde bliver med oplæg af netværkets egne medlemmer med fokus på<br />
igangværende projekter/cases sat i relation til de læringsteorier, der er fremlagt og drøftet på dagens<br />
møde. Mødet skal afholdes i midt september – i Vejle, hvis det er muligt. Der kommer oplæg fra Mikkel<br />
Heldén-Hegelund, Lone Hedelund, Marianne Ellert og Shahin Laghai.<br />
- den årlige temadag afholdes sammen med kvinde/pigenetværket, som har møde d. 14. juni, hvor temadagen<br />
også vil blive drøftet. Læringsnetværket peger på tværsektorialt samarbejde som et muligt<br />
tema. Dette vil blive drøftet med kvinde/pigenetværket. Mikkel peger bl.a. på Hans Henrik Knoop fra<br />
DPU som mulig oplægsholder. Han har bl.a. skrevet bogen Leg, Læring og Kreativitet og har været tilknyttet<br />
TV projektet Plan B.<br />
Mikkel vil gerne give input ved planlægningen af temadagen.<br />
BKS/ 13.06.07<br />
5 af 5