September - The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints
September - The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints
September - The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Som lærer for en femteklasse på en<br />
privatskole i Massachusetts i USA<br />
havde jeg været til møde med ledelsen<br />
for at tale om skolens principper<br />
om alsidighed i undervisningen, som<br />
modsatte sig principperne i »Familien:<br />
En proklamation til verden«. Mine<br />
anstrengelser for at stå ved sandhederne<br />
omkring ægteskab og familie<br />
og fremme objektivitet, respekt og<br />
forståelse resulterede dog i en storm<br />
af misforståelser, hån og forfølgelse.<br />
Til tider følte jeg mig som apostlene,<br />
der i storm og høj bølgegang<br />
krydsede Genesaret Sø, mens <strong>Jesus</strong><br />
sov. Jeg følte, at min tro, ligesom<br />
deres, var begyndt at vakle, og jeg<br />
tænkte også: »Er du ligeglad med,<br />
40 Liahona<br />
Da jeg talte, følte jeg Ånden fylde mig<br />
med fred og kraft. Jeg bar vidnesbyrd<br />
om Guds store kærlighed til sine børn<br />
og om deres guddommelige natur.<br />
VILLE HAN STILNE MINE STORME?<br />
at [jeg] går under?« (Mark 4:38). Jeg<br />
troede på, at <strong>Jesus</strong> virkelig havde<br />
truet ad vinden og bølgerne for længe<br />
siden, men da mine prøvelser blev<br />
kraftigere, blev det svært for mig at<br />
have tillid til, at han også ville stilne<br />
mine storme.<br />
En dag bad en af skolens ledere<br />
mig om at forklare mine bekymringer<br />
for hele lærerstaben og de ansatte<br />
ved et oplæringsmøde om alsidighed.<br />
Mens jeg forberedte mig på præsentationen,<br />
blev mine bønner, skriftstudium<br />
og tempelbesøg mere og mere<br />
oprigtige, og jeg følte Ånden vejlede<br />
mig i, hvad jeg skulle sige.<br />
Da det blev tid til, at jeg skulle tale<br />
til mine kolleger, fandt jeg mod ved<br />
pr<strong>of</strong>eten Joseph Smiths ord: »Lad os<br />
derfor, inderligt elskede brødre, med<br />
glæde gøre alt, hvad der står i vor<br />
magt, og måtte vi da med største vished<br />
være stille for at se Guds frelse,<br />
og så hans arm kan blive åbenbaret«<br />
(L&P 123:17).<br />
Da jeg talte, følte jeg Ånden fylde<br />
mig med fred og kraft. Jeg bar vidnesbyrd<br />
om Guds store kærlighed til<br />
sine børn og om deres guddommelige<br />
natur, vidunderlige potentiale og<br />
evige værd. Jeg underviste i, at Guds<br />
befalinger er udtryk for hans kærlighed,<br />
fordi de viser vejen til den største<br />
lykke. Og jeg erklærede, at <strong>Jesus</strong><br />
Kristus kan hele sår, både naturlige<br />
og menneskeskabte.<br />
Før jeg vidste af det, var mine<br />
tildelte 30 minutter gået. Jeg gik langsomt<br />
væk fra podiet, samlede mine<br />
papirer og så op. En hellig stilhed<br />
fyldte lokalet. Nogle smilede og andre<br />
græd. Lærere, der havde modsatte<br />
holdninger, takkede mig for mit mod<br />
og min overbevisning. En kollega<br />
indrømmede, at hun var blevet rørt af<br />
en »særlig ånd«, mens jeg talte. Andre<br />
fortalte mig, at de aldrig havde hørt<br />
en så følsom og respektfuld udtalelse<br />
om en sådan tro, og at mine ord<br />
havde hjulpet dem til at se, at skolens<br />
læseplan havde brug for ændringer.<br />
Mesteren, der havde stilnet den<br />
voldsomme storm ved at befale: »Ti<br />
stille, hold inde!« (Mark 4:39) havde<br />
gjort det igen – denne gang for mig!<br />
Denne oplevelse lærte mig, at vi<br />
aldrig er alene, når vi står ved sandheden.<br />
Herrens hjælp er altid nær.<br />
Som han lovede: »Jeg vil drage foran<br />
jeres ansigt. Jeg vil være ved jeres