27.07.2013 Views

September - The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints

September - The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints

September - The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Som lærer for en femteklasse på en<br />

privatskole i Massachusetts i USA<br />

havde jeg været til møde med ledelsen<br />

for at tale om skolens principper<br />

om alsidighed i undervisningen, som<br />

modsatte sig principperne i »Familien:<br />

En proklamation til verden«. Mine<br />

anstrengelser for at stå ved sandhederne<br />

omkring ægteskab og familie<br />

og fremme objektivitet, respekt og<br />

forståelse resulterede dog i en storm<br />

af misforståelser, hån og forfølgelse.<br />

Til tider følte jeg mig som apostlene,<br />

der i storm og høj bølgegang<br />

krydsede Genesaret Sø, mens <strong>Jesus</strong><br />

sov. Jeg følte, at min tro, ligesom<br />

deres, var begyndt at vakle, og jeg<br />

tænkte også: »Er du ligeglad med,<br />

40 Liahona<br />

Da jeg talte, følte jeg Ånden fylde mig<br />

med fred og kraft. Jeg bar vidnesbyrd<br />

om Guds store kærlighed til sine børn<br />

og om deres guddommelige natur.<br />

VILLE HAN STILNE MINE STORME?<br />

at [jeg] går under?« (Mark 4:38). Jeg<br />

troede på, at <strong>Jesus</strong> virkelig havde<br />

truet ad vinden og bølgerne for længe<br />

siden, men da mine prøvelser blev<br />

kraftigere, blev det svært for mig at<br />

have tillid til, at han også ville stilne<br />

mine storme.<br />

En dag bad en af skolens ledere<br />

mig om at forklare mine bekymringer<br />

for hele lærerstaben og de ansatte<br />

ved et oplæringsmøde om alsidighed.<br />

Mens jeg forberedte mig på præsentationen,<br />

blev mine bønner, skriftstudium<br />

og tempelbesøg mere og mere<br />

oprigtige, og jeg følte Ånden vejlede<br />

mig i, hvad jeg skulle sige.<br />

Da det blev tid til, at jeg skulle tale<br />

til mine kolleger, fandt jeg mod ved<br />

pr<strong>of</strong>eten Joseph Smiths ord: »Lad os<br />

derfor, inderligt elskede brødre, med<br />

glæde gøre alt, hvad der står i vor<br />

magt, og måtte vi da med største vished<br />

være stille for at se Guds frelse,<br />

og så hans arm kan blive åbenbaret«<br />

(L&P 123:17).<br />

Da jeg talte, følte jeg Ånden fylde<br />

mig med fred og kraft. Jeg bar vidnesbyrd<br />

om Guds store kærlighed til<br />

sine børn og om deres guddommelige<br />

natur, vidunderlige potentiale og<br />

evige værd. Jeg underviste i, at Guds<br />

befalinger er udtryk for hans kærlighed,<br />

fordi de viser vejen til den største<br />

lykke. Og jeg erklærede, at <strong>Jesus</strong><br />

Kristus kan hele sår, både naturlige<br />

og menneskeskabte.<br />

Før jeg vidste af det, var mine<br />

tildelte 30 minutter gået. Jeg gik langsomt<br />

væk fra podiet, samlede mine<br />

papirer og så op. En hellig stilhed<br />

fyldte lokalet. Nogle smilede og andre<br />

græd. Lærere, der havde modsatte<br />

holdninger, takkede mig for mit mod<br />

og min overbevisning. En kollega<br />

indrømmede, at hun var blevet rørt af<br />

en »særlig ånd«, mens jeg talte. Andre<br />

fortalte mig, at de aldrig havde hørt<br />

en så følsom og respektfuld udtalelse<br />

om en sådan tro, og at mine ord<br />

havde hjulpet dem til at se, at skolens<br />

læseplan havde brug for ændringer.<br />

Mesteren, der havde stilnet den<br />

voldsomme storm ved at befale: »Ti<br />

stille, hold inde!« (Mark 4:39) havde<br />

gjort det igen – denne gang for mig!<br />

Denne oplevelse lærte mig, at vi<br />

aldrig er alene, når vi står ved sandheden.<br />

Herrens hjælp er altid nær.<br />

Som han lovede: »Jeg vil drage foran<br />

jeres ansigt. Jeg vil være ved jeres

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!