Case - Forebyg seksuelle overgreb mod mennesker med handicap

Case
Torben er 29 år og har Downs syndrom. Torbens handicap er betydeligt, hans udviklingstrin er som et treårigt
barn.
Torben møder en dag en dreng på fem år på en legeplads. Torben tvinger drengen med til sin lejlighed. I
lejligheden er Torben voldelig overfor drengen. Han slår ham, trækker drengens bukser ned og stikker et
termometer i drengens endetarm.
Overgrebet bliver opdaget, og Torben kommer for en domstol.
Dommen
Torben bliver fundet skyldig i blandt andet Straffelovens § 260 nr. 1, § 244 og § 232, men Torben bliver
frifundet for straf i medfør af Straffelovens § 16, fordi Torben på gerningstidspunktet havde været utilregnelig
på grund af mental retardering.
Torben blev i stedet idømt en foranstaltning efter Straffelovens § 68, 2.pkt, med en længstetid på 5 år.
Derudover får drengen tilkendt en tortgodtgørelse på 20.000 kr.
Dommen ankes
Torbens værge anker dommen om tortgodtgørelse. Værgede fremhæver, at Torben intellektuelt er på et
niveau som et treårigt barn. På grund af sit handicap forstår Torben ikke konsekvenserne af sin handling.
Værgen mener derfor, at Torben ikke er erstatningspligtig.
Værgen mener, at der er grundlag for at lade godtgørelsen bortfalde eller i det mindste nedsætte i medfør af
Erstatningsansvarsloven. Værgens begrundelse er, at krænkelsens karakter ikke er så grov, at der er grundlag
for at betale tortgodtgørelse.
Værgen vurderer, at der er tale om et grænsetilfælde til almindelig vold, fordi der ikke er noget seksuelt motiv
fra Torbens side. Yderligere vurderer værgen, at drengens alder betyder, at han næppe opfatter handlingen
som en seksuel krænkelse.
Landsrettens afgørelse
Landsretten vurderer, at der er tale om et alvorligt overgreb, som har været stærkt krænkende for drengen.
Krænkelsen er sket ved, at Torben med magt har bragt drengen ind i sin bolig, og har begået krænkelsen ved

anvendelse af vold. Krænkelsen bliver derfor i relation til spørgsmålet om tortgodtgørelse sidestillet med en
egentlig voldtægt.
Mentalt retarderede personer er i medfør af Erstatningslovens § 24 b, stk.1, 1. pkt. erstatningsansvarlige efter
samme regler som sjælssunde personer.
Landsretten afgør, at der ikke er grundlag for at lade godtgørelsen bortfalde eller nedsætte.