Der skal åbnes nogle øjne på de danske gymnasier - Hjælpemidler

Trine Bjerre Mikkelsen,
redaktør,
Hjælpemiddelinstituttet
Der skal åbnes nogle
øjne på de danske
gymnasier
En tidlig indsats, klarere procedurer, fl ere tekster
elektronisk og en større pædagogisk-teknologisk
knowhow i forhold til it-hjælpemidler. Det er
gymnasieelev Christian Morells opskrift på, hvad
der skal til for at tilgodese elever med særlige behov
bedst muligt i folkeskole og gymnasium. Selv
er han ordblind og har været bruger af it-hjælpemidler
i et års tid.
FOTO: KLAUS LASVILL-MORTENSEN
Første skoledag
En skolegård fuld af forventninger. Det er sidst på
sommeren, og i maven summer sommerfuglene. Lyset
falder kun pletvis ind mellem de høje bygninger, hvoraf
den ene er 800 år gammel. Det er første skoledag for
en masse unge mennesker på Århus Katedralskole
– et gymnasium, som hvert år i fl ere århundreder har
modtaget nye håbefulde elever. Mange af dem tænker
nok: kan jeg nu klare det? Vil jeg kunne modsvare de
krav, som bliver stillet til mig? Forstår jeg nu, hvad de
siger til mig? For mindst én af de nye gymnasieelever
er tankerne også forbundet med en usikkerhed til selve
indlæringsprocessen. Det handler om: Hvordan skal jeg
klare at læse og skrive?
Da Christian Morell startede som gymnasieelev på
Århus Katedralskole i 2001, var det med dén uvished i
skoletasken. På det tidspunkt havde han gennemført
folkeskolen med store læse-skrivevanskeligheder, hvor
man indtil midten af 8. klasse havde regnet med, at dovenskab
nok var årsagen til, at han ikke kunne skrive og
læse tekst så hurtigt som de andre. Men faktisk var det
modsatte tilfældet: Han måtte yde en større arbejdsindsats
end de andre for at kunne være nogenlunde
med. I midten af 8. klasse fi k han så en diagnose som
ordblind. Da Christian Morell gik på en grundskole med
gymnasial overbygning, hvortil der var knyttet en læsepædagog,
kom det til at betyde, at skolen nu gjorde
en indsats i forhold til læse-skrivetræning, og at han fi k
dispensation for forlænget tid ved eksaminer. Men på
intet tidspunkt kom det på tale, at han kunne kompenseres
for sin ordblindhed i forhold til it-hjælpemidler.
Generelt skal der åbnes nogle øjne på de danske gymnasier for, at
ordblinde kan kompenseres med it-hjælpemidler, mener Christian
Morell
HIT2 2004

It-støtte i 2. g
Så da Christian Morell starter i 1. g., er han indstillet
på, at læsning af svære tekster skal ske ved hjælp fra
lydbånd. De knap så svære, må han selv klare eller få én
til at læse op. Og stavning – ja, det må gå som det bedst
kan, evt. med hjælp fra andre.
- I folkeskolen havde du et problem med, at du læste
langsommere. Men det var dit eget problem, og du
måtte bare gøre det så godt, du kunne. Meget afhængig
af hvad det var, fx hvis det var en roman, så skaffede
jeg det på lydbånd fra det lokale bibliotek eller
via Blindeinstituttet, fortæller Christian Morell. - Og
hvis det var nogle sværere tekster, så fi k jeg nogen til
at læse dem op for mig. Ellers sad jeg selv og kæmpede
med tingene.
Men i slutningen af 1. g sker der pludselig noget. Siden
skolestarten har Christian Morell været i kontakt med
lærer og læsepædagog på Århus Katedralskole Sine
Dalsgaard Kristensen. Hun bliver opmærksom på, at der
eksisterer forskelligt it-udstyr, som kan hjælpe ham med
at læse og stave. Da Århus Katedralskole er en amtslig
institution skal evt udstyr også bevilges gennem amtet
og dermed skolen. Der laves så en udredning på Taleinstituttet,
som skal konkretisere, hvilke behov Christian
Morell har. Skolen søger derefter amtet om it-hjælpemidlerne;
en bærbar computer, en skanner og forskellige
programmer.
- I 2.g får vi sendt nogle ansøgninger af sted til amtet
og får en positiv melding tilbage. Derefter går der en
krig, før vi egentlig ser noget, og så kommer der kun
noget af det. Da det i det store hele er kommet frem,
bliver det installeret af vores edb-vejleder på skolen.
Selve undervisning i brug af hjælpemidlerne var ude på
Taleinstitituttet, siger han.
It-hjælp mest i skriveprocessen
I dag går Christian Morell i 3. g og bruger mest it-værktøjerne
i skriveprocessen. Det gælder både i forhold til
ord-prædiktion og oplæsning. Han mener, at den syntetiske
stemme godt kan blive anstrengende at høre på i
længden.
-Man skal vænne sig til det, siger Christian Morell. - Der
går lige noget tid. I begyndelsen er det lidt mærkeligt,
men efterhånden lærer du jo også hans stemme (stem-
men Poul, Poul red.) at kende. Hvis du skal sidde og høre på
ham en time, så kan man godt blive sådan lidt…Men
når du sidder i situationen med den danske stil foran
dig på skærmen, så er du taknemmelig over at få den
hjælp. Det er jo en kæmpe fordel, at du kan få ham til
at læse den forrige sætning op. Så kan du høre, om det
lyder helt forkert.
Han bruger ikke sine hjælpemidler lige så meget i læseprocessen.
Måske fordi han endnu ikke har vænnet sig
helt til den syntetiske stemme. I stedet foretrækker han
lydbøger, når der er tale om længere tekster. Så de bøger,
han skal læse i forhold til undervisningen, forsøger
han for så vidt muligt at fi nde på lydbånd på biblioteket.
Eller han prøver selv at læse teksterne uden hjælpemidler.
Det mener han også er vigtigt for ikke helt at
glemme, hvordan man læser på den traditionelle måde.
Christian Morell har indtil nu kun prøvet at bruge Vital
tal tal med stemmen Poul, Poul men er ikke afvisende over for,
at der måske kunne være en af de andre stemmer, som
ville være bedre for ham at bruge. Desuden vurderer
han, at lydbøger nok ikke vil kunne modsvare hans behov,
hvis han skal læse videre på universitetet. Men én
ting er, at den syntetiske tale kræver tilvænning, en an-
Skolens kommentarer
Lærer og læsevejleder Sine Dalsgaard Kristensen, som der også
refereres til i artiklen, kommenterer omkring forløbet og det
videre arbejde: ”Christian Morell har haft et fantastisk gå-på-mod
i forhold til at klare et gymnasieforløb på trods af bl.a. meget
store læsevanskeligheder. Det var ikke helt enkelt at få afklaret,
hvordan han kunne få it-udstyr stillet til rådighed, men undervejs
havde vi på skolen et godt samarbejde med bl.a. Taleinstituttet.
Noget af ventetiden opstod, fordi vi ventede på at få tilsendt
relevante programmer. Det er mit indtryk, at der er ret så forskellige
måder at håndtere opgaven på, på forskellige gymnasier.
It-hjælpemidler er en revolution for ordblinde, og hjælpemidlerne
må naturligvis udnyttes så godt som muligt, så den enkelte elev
får en lettere hverdag og mulighed for at koncentrere sig om det
væsentlige, nemlig det at lære noget! Det ville være rigtig godt,
hvis vi kunne bruge Christians og andre ordblindes praktiske erfaringer
til at tænke mere i helheder og få lavet gennemskuelige
procedurer på alle skoler. Vi er nogle læsevejledere, som er ved at
arrangere en kursusdag om it og ordblinde i efteråret, og her skal
vi omkring både den tekniske, den pædagogiske og den bevillingsmæssige
side af sagen! Kurset følger op på tidligere tiltag,
og det er vigtigt med en løbende ajourføring på området.”
HIT2 2004 3

4
den er, at det er en meget omstændelig proces at skanne
en hel bog ind på en almindelig skanner. En digital
skanner med arkføder ville kunne modsvare hans behov
langt bedre, mener han. Eller at bøgerne fra forlagenes
side var tilgængelige elektronisk fra starten af.
-Det ville da være rigtig godt. For ordblinde ville det jo
være en kæmpehjælp. Det ville være med til at give de
ordblinde troen på, at det kan lade sig gøre at gennemføre
en uddannelse.
Christian Morell er især meget begejstret for sit ordprædiktionsprogram
IRIS Ordbank 2.7. Det modsvarer
de behov, han har, rigtigt godt, bl.a. i forhold til muligheden
for at lave specialordbøger. Det hjælper ham fx i
forhold til biologi, som han har på høj-niveau.
-Jeg kan stave det samme ord forkert 100 gange, men
med det her program har du mulighed for at lave din
egen ordbank og skrive en betydning i forhold til det
enkelte ord. Det er en stor fordel.
Generelt vurderer Christian Morell, at it-hjælpemidlerne
har betydet en meget større sikkerhed i skrivefasen. Fx
skal han ikke bruge så meget energi i eksamenssituationen
på at bekymre sig om selve det at stave. I stedet
kan han koncentrere sig om det, der egentlig er meningen
med en eksamen - at vise et udsnit af, hvad man
har tilegnet sig af viden i årets løb.
Det ville være en stor fordel, at alle tekster var tilgængelige elektronisk
Højtlæsning til eksamen
Til eksamen får han både forlænget tid til den mundtlige
og skriftlige eksamen, dog er der et stykke vej, før
det fungerer helt optimalt: Han får eksamenstekster
udleveret som alle andre, og der er ikke tid i eksamenssituationen
til at skanne teksten ind. En overgang skrev
han de ord ind, som han ikke kunne læse, på computeren,
som så læste dem op. I dag læser en lærer teksten
op for ham.
-Jeg har selv bedt om at få læst teksterne op, fortæller
han. - Det betyder, at der kommer en lærer og læser
opgaven op for mig. Men det er ikke så let, for i situationen
kan man sagtens glemme, hvad det lige var, han
sagde. Og så må jeg jo sige: kan du ikke lige stoppe en
halv, jeg skal lige tage en note. Det ville selvfølgelig
være en god hjælp at have teksterne elektronisk til
eksamen, det er der ingen tvivl om. For mig er det de
skriftlige eksamener, der virkelig presser mig, og det
ville da lette processen utroligt meget. Men ingen af
lærerne har nogensinde prøvet det her før, så du er ofte
nødt til selv at sætte tingene i gang. Men i takt med, at
der kommer fl ere elever og søger om it-hjælpemidler, så
bliver det forhåbentligt en del af hverdagen. Det vil jeg
da håbe. Du er selvfølgelig nødt til selv at planlægge
utroligt meget, og gøre dine lærere opmærksomme på,
at du skal bruge den og den tid og de og de midler.
HIT2 2004
FOTO: KLAUS LASVILL-MORTENSEN

Christian Morell mener, at det er en hel ny måde at
tænke på, der skal til i forhold til den pædagogiske
praksis. Og der er hele tiden småting i hverdagen, hvor
han løber ind i vanetænkning.
-En utydelig kopiering kan jeg ikke så godt bruge til noget,
fordi den kan jeg ikke skanne, så den kan læses af
computeren. Så at få teksterne elektronisk til eksamen
og til daglig i det hele taget vil være en enorm hjælp.
Luk øjnene op for mulighederne
Så selvom man synes, at it-hjælpemidler og viden om
dem efterhånden er relativt udbredt, ved hverken lærer
eller elev på det enkelte gymnasium eller den enkelte
skole nødvendigvis noget om det. Og er der kendskab
til det, er det mere sandsynligt, at det bygger på tilfældigheder,
fremfor en formaliseret viden. Sådan oplever
Christian Morell det i hvert fald.
-Det er jo ikke noget, der bliver reklameret med på nogen
som helst måde, siger han. – I mit tilfælde var det
kun takket være en årvågen læsepædagog, at jeg fi k
muligheden for hjælpemidler, og du er selvfølgelig ikke
sen til at sige ja tak, hvis du får tilbudt noget, der kan
Bevilling – gymnasiale uddannelser
Af Inger Kirk Jordansen. Konsulent, Hjælpemiddelinstituttet
Til elever med handicap på almene gymnasier og HF gives der
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Tilbudet
er ikke udmøntet i en bekendtgørelse, men i praksis vil det
som regel være den enkelte uddannelsesinstitution, der har ansvar
for at stille de nødvendige tekniske hjælpemidler til rådighed.
Er der behov for hjælpemidler til lektielæsning i hjemmet, vil det
som udgangspunkt også være undervisningsinstitutionen, som er
ansvarlig for dette.
Der er ikke oprettet nogen central rådgivningsinstans, men da
de almene gymnasier og HF hører under amtskommunernes
ansvarsområde, er det tilsvarende det amt, hvor den pågældende
uddannelsesinstitution er beliggende, som har ansvar for at yde
rådgivning og vejledning. I nogle tilfælde foregår dette via amtets
teknologigruppe eller taleinstitut.
Hjælpemidler til elever på private gymnasieskoler, studenterkurser
og kurser til højere forberedelseseksamen mv. kan søges via SPSordningen
(se under Videregående Uddannelser)
Hjælpemidler til elever på erhvervsgymnasiale uddannelser kan
søges via SP-ordningen (se under Erhvervsuddannelserne).
Litteratur:
Bekendtgørelse af lov om gymnasiet m.v., BEK 754 af 08/08/2000,
§ 2, stk. 6.
HF-bekendtgørelsen, BEK 605 af 15/07/1995, § 14, stk. 2.
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud m.v.
til private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere
forberedelseseksamen m.v., BEK 285.
Bekendtgørelse om specialpædagogisk støtte under erhvervsuddannelser
m.v., BEK 1030 af 15/12/1993
Kilde: IT-rygsæk til ordblinde af Erik Arendal og Kirsten Marie
Hansen, Hjælpemiddelinstituttet 2003. Kan bestilles på
www.hmi.dk
hjælpe dig med at gøre din læring nemmere. Generelt
tror jeg, at det har noget at gøre med, at der skal lukkes
nogle øjne op på de danske gymnasier for, at der
er denne mulighed. Der er uden tvivl rigtig mange, der
sidder og har brug for hjælp. Og så skal der være nogle
helt klare linier for, hvordan og hvorledes man får det
bevilget.
Christian Morell er overbevist om, at en tidlig indsats vil
være med til at løse problemet.
- Der er ingen tvivl om, at jo tidligere du opdager problemet,
jo nemmere har du ved at løse det. Hvis man
allerede i de tidlige år gjorde en indsats, ville det være
bedre. Et barn på 6 år kan jo sagtens bruge en computer.
Så man skal fange problemerne helt ned i folkeskolens
indskoling. Dette kræver naturligvis uddannede
læsevejledere på de enkelte folkeskoler og gymnasier,
der kan tage hånd om problemerne i tide og derigennem
skaffe de nødvendige it-hjælpemidler. Og så burde
der være eller anden form for procedure og et helt fast
overordnet regelsæt, så man vidste, hvad man havde at
gå frem efter. Ligesom jeg fx har hørt, at der er på universiteterne
med SPS-ordningen, konkluderer han.
HIT2 2004 5