Leg og lær med computeren

Seminar
Inger Kirk Jordansen
ergonomisk konsulent,
HMI
Anne Voss fra
Solbakken
viser udstyr
på seminaret.
16
Leg og lær med
computeren
fra enkeltkontakt til trackball
Under titlen Leg og lær med computeren hørte 80
deltagere om computerens muligheder som
legetøj til børn med særlige behov. Udgangspunktet
for seminaret var Sidsel, der 1½ år
gammel startede på Solbakken i Århus og frem til
i dag, hvor hun som 8-årig er en rigtig lille computernørd.
De simple programmer
Sidsel blev født i 1991. Hun har et sjældent syndrom, der
fremtræder som CP af typen spastisk tetraplegi. Sprogligt
er hun præget af spasticitet i taleorganerne. 1½ år gammel
startede hun i specialbørnehaven på Solbakken i Århus,
hvor man hurtigt gik i gang med at bruge computeren.
I starten blev der benyttet simple programmer til årsag/virkning,
fx SimSalaBim, Hokus Pokus, og Blob 1, som
hun med hånden betjente med en enkeltkontakt. For at
hun skulle kunne ramme kontakten, var det vigtigt, at
hendes sidestilling var tilpasset optimalt med den nødvendige
kropsstøtte.
Samtidig med computerlegene blev der leget med batteridrevet
legetøj, som også blev styret med hendes enkeltkontakt,
så hun fik ekstra øvelse i at betjene kontakten.
Omkring 2½-års alderen havde Sidsel stadig ikke noget
verbalt sprog, og man begyndte at arbejde med talemaskinen
Alphatalker med pictogrammer. Hun betjente talemaskinen
ved at trykke med en knyttet hånd på felterne. I
begyndelsen gik det godt, og hun viste stor interesse for
talemaskinen, men efterhånden som omgivelsernes indsats
dalede, faldt også Sidsels interesse for talemaskinen,
så den gled langsomt ud.
Mere krævende programmer
Sidsel begyndte efterhånden at arbejde med mere krævende
programmer, fx Snake og Blob 2, der stimulerer såvel
motorik som forståelse for former, farver, størrelser,
begreber – og senere tal og bogstaver. Enkeltkontakten
blev skiftet ud med det digitale joystick Joystick With Pad,
som hun benyttede både til computeren og til en særlig
tegnemaskine, som Solbakken har stående som et levn fra
tiden før computeren – og som udmærket kunne fortjene
en renæssance. Joystickstyringen var svær i starten, men
efterhånden mestrede hun også dette, og det var samtidig
starten på at kunne styre en el-kørestol.
Sidsel elskede at lege med computeren, og fordi de
voksne løbende udskiftede programmer og betjeningsudstyr,
så det hele tiden matchede Sidsels behov og interesser,
gav den hende samtidig de bedste forudsætninger for
at udvikle sig.
Det digitale joystick blev udskiftet med en joystickmus
LM-teknik joymus, som åbner en helt ny verden af programmer,
idet langt de fleste børneprogrammer er musestyrede,
fx Muppet: Læsning og Fonetik, Pingu, Ole Odder
og Gert tager til Cyberby. Senere blev joystickmusen udskiftet
med en Easyball, som er en særlig trackball med en
meget stor og træg kugle.
7 år gammel deltog hun i Solbakkens computergruppe
for førskolebørn, hvor hun lærte at betjene computeren
med en mere traditionel trackball KidTRACK. Programmerne,
hun arbejdede med, var alderssvarende indlæringsprogrammer.
Hun kunne desuden betjene tastatur med
skjold.
Hjemmecomputer
I dag er Sidsel en glad og tilfreds pige på 8½ år, der kører
rundt i el-kørestol med joystick. Hun kan tale i små sætninger,
men er svær at forstå pga. spasticitet – en talemaskine
vil dog ikke længere være relevant.
Sidsel har computer hjemme, som familien selv valgte
at købe, fordi de ikke orkede at slås med kommunen. Meldingen
dengang var, at der var helt lukket for computerbevillinger
undtagen for børn helt uden sprog. Hjemmecomputeren
styres med Easyball.
HIT5/1999

Sidsel går i 1. klasse i en almindelig folkeskole og har støttetimer.
I børnehaveklassen blev der desværre ikke arbejdet
regelmæssigt med computer, men Sidsel og hendes
familie håber, at hun i skolen får mulighed for at arbejde
med de samme bøger og opgaver som klassekammeraterne.
Det kræver, at læreren scanner hendes skolebøger ind.
Det gode eksempel
Historien om Sidsel er et godt eksempel på, hvordan ting
kan lykkes, hvis der er interesse og opbakning fra omgivelserne.
Det kræver, at såvel familie som fagpersoner tager
aktivt del i forløbet, og at nogen påtager sig ansvaret for
altid at være et skridt foran og tænker på: Når nu Sidsel
bliver træt af det her program, hvad skal vi så tilbyde? Og
når hun vokser fra enkeltkontakten, joysticket, joystickmusen.
Easyball, KIDtrack, hvad skal vi så tilbyde?
Dal-Pres
annonce
ligger på zipdisken
Seminar
Sidsel går i dag
på en almindelig
folkeskole.
B.la. gennem
computerleg har
hun overvundet
en hel del hårde
odds, der ikke
levnede hende
mange chancer
for at deltage
på lige for med
andre jævnaldrende
i undervisningen.
HIT5/1999 17

Seminar
18
Omgivelserne skal hele tiden være et skridt foran, for at
Sidsel bevarer interessen og motivationen. Men så giver
det også bonus.
For Sidsel har det gennem hele forløbet været tale om
leg, også selvom formålet for de professionelle har været
at fremme og støtte hendes sproglige udvikling og skabe
forudsætninger for, at hun kunne starte i skolen.
Lovgivning
Desværre kan man sige, at det ikke er lovens fortjeneste,
at Sidsel i dag på mange områder fungerer alderssvarende.
Lovgivningens skelnen mellem, om formålet med
computeren er leg og udvikling, kommunikation eller undervisning/lektielæsning,
kan ofte virke som en barriere,
idet virkeligheden ikke altid kan inddeles i disse kasser. For
Sidsel og andre børn med særlig behov er den nødvendige
indsats mest af alt at betragte som en form for specialpædagogisk
og terapeutisk bistand – hvor computeren
indgår som en nødvendig og væsentlig del af indsatsen.
En computer med diverse programmer vil for børn som
Sidsel ikke i sig selv gavne meget.
For børn med særlige behov er det en forudsætning for
overhovedet at kunne betjene computeren, at computerpladsen
er indrettet hensigtsmæssigt i forhold til de særli-
ge behov, at siddestillingen løbende bliver tilpasset, og at
der arbejdes bevidst på at forbedre motorisk kontrol og
præcision. Og lige så vigtigt er det, at de programmer,
der arbejdes med, vælges udfra en viden om, hvordan
man bedst muligt støtter meget sprogsvage børns sproglige
udvikling.
Det er de færreste institutioner, der råder over et så
bredt udvalg af programmer og betjeningsudstyr, som
der her er tale om, og det vil i langt de fleste tilfælde være
nødvendigt at inddrage de bevilgende myndigheder – ikke
mindst fordi det for de fleste af disse børn vil være vigtigt,
at de får stillet tilsvarende udstyr, som de benytter på
institutionen, til rådighed i hjemmet.
Men hvem er det nu lige, der har ansvaret for denne
opgave, og er bevillingsinstanserne gearet til at udskifte et
bevilget hjælpemiddel (= betjeningsudstyr) måske op til
flere gange om året? Og kan vi overhovedet tale om en
varig lidelse, når det gælder børn, der er i fuld gang med
at udvikle sig?
Måske er tiden inde til, at der sættes fokus på den tværfaglige
og tværsektorielle indsats overfor børn og unge
med særlige behov med henblik på at skabe de bedst mulige
rammer og forudsætninger for deres udvikling. Så
kunne det jo også være, at der kunne sættes en bremse
for den kedelige tendens, der finder sted lige nu; nemlig
at flere og flere børn henvises til vidtgående specialundervisning.
Sidsel er et godt bevis på, at en tidlig og vedvarende
indsats nytter!
Fakta
Den overvejende del af de programmer og udstyr, der
omtales, forhandles af AB HANDIC HELP, tlf. +45 4576
6006, e-mail: info@abhh.dk eller www.abhh.dk.
De øvrige programmer er enten i almindelig handel
eller indgår som en del af en Shareware cd, som Solbakken
forhandler.
EasyBall forhandles af Solbakken, Egebæksvej 26, 8270
Højbjerg, tlf. +45 8627 5211 (41 eller 46)
KidTRACK forhandles af El-Fi, Heimdalsvej 16, 7000
Fredericia, tlf. +45 6596 3555
LM-Teknik Joymus forhandles af LM-Teknik, Klejtrupvej
57, Hvornum, 9500 Hobro, tlf. +45 9658 8000
HIT5/1999