Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Senest har vi set den japanske forsker Emoto vise, hvordan<br />
påvirkningen på vand af forskellige ord eller forskellig<br />
slags musik kan give højst forskellige mønstre, når det<br />
8<br />
krystalliserer til is (omtalt i <strong>Impuls</strong> 3/2005).<br />
Klangfigur<br />
Lyds virkning på mennesker<br />
At lydbølger, især i form af musik, har en mærkbar virkning<br />
på mennesker, har været velkendt fra gammel tid. I<br />
dag bruges det f.eks. i lydterapi, i meditations-teknikker,<br />
til smertelindring og i forsøg på at ændre bevidsthedstilstande.<br />
Også i naturvidenskaben er det blevet et forskningsfelt,<br />
og man mener at have fundet det sted i hjernen,<br />
hvor lydbølger omsættes til følelser. Det sted kalder man<br />
“Heschls gyros”, hvorfra man mener vibrationerne forplanter<br />
sig til det nærliggende limbiske system med det<br />
seksuelle lystcenter.<br />
Men virkningen er meget forskellig alt efter rytme og<br />
frekvens. En treklang i dur skulle f.eks. give glæde og<br />
afslappelse, f.eks. i form af vuggeviser for at få små børn<br />
til at falde i søvn, mens rockmusik skulle virke modsat.<br />
I Ill. Videnskab (2/93) står der bl.a.: “Rock opleves ofte<br />
energi-stimulerende p.gr.a. de intensitets-fremmende<br />
elementer bas og trommer. Netop disse dybe - subsoniske<br />
- toner kan øret ikke opfatte præcist. I stedet opfanges<br />
frekvenserne med huden og maven, som er meget vibrationsfølsomme<br />
steder.<br />
De subsoniske frekvenser har en ældgammel, instinktiv<br />
effekt på os. De aktiverer det sympatiske nervesystem,<br />
som giver øget adrenalinproduktion, hjertebanken og<br />
aktivitet. Derfor bruges de subsoniske frekvenser også<br />
hyppigt i underlægningsmusik til spændingsfilm. Ved<br />
EEG-måling har man påvist, hvordan en rolig, harmonisk<br />
musik derimod virker afslappende, for hjernen skifter fra<br />
betabølger (almindelig vågen bevidsthed) til de langsommere<br />
alfabølger.”<br />
En forsker i USA, David Tame, forklarer i sin bog “The<br />
secret power of music”, at der findes en naturlig rytme,<br />
der svarer til hjertets rytme. Den har trykket på første slag<br />
- DA-da-da - og opleves derfor behagelig, mens meget<br />
hård rock oftest er anapestisk, dvs har trykket på sidste<br />
slag - da-da-DA - hvorved musikken mister sit flow. Ifølge<br />
hans forskning har en sådan unaturlig rytme en forstyrrende<br />
virkning på organismen. Børn bliver hyperaktive og<br />
forvirrede, voksne svækkes bl.a. ved at musklernes kraft<br />
nedsættes, og de får sværere ved at træffe beslutninger. Til<br />
sidst konkluderer han, at alle større civilationers fald var<br />
ledsaget af en degeneration af tidens populærmusik.<br />
Sådan kan man altså vurdere så forskelligt. Men lad os<br />
se på, hvad lyd grundlæggende er.<br />
Walter Russell om lyd<br />
Ifølge Russell (såvel som Martinus) er alting bevægelse,<br />
hvadenten vi kalder det toner, farver eller kemiske stoffer.<br />
Al bevægelse er lyd, selv om vi kun kan høre et meget<br />
lille udsnit af bevægelses-skalaen pga vor høresans’ ringe<br />
kapacitet. Derfor kalder Rusell da også de kemiske stoffers<br />
periodiske system for toner og oktaver.<br />
Alle bevægelser er spiralbevægelser,hvadenten<br />
det er galaksers eller<br />
atompartiklers. Alle<br />
spiralbevægelser består<br />
af to modsatrettede bevægelser,<br />
en indadgående<br />
(plus) og en udadgående<br />
(minus). Imellem dem<br />
findes en større eller mindre<br />
spænding. Det er<br />
denne spænding, der kan<br />
sanses, dvs det er forholdet<br />
mellem bevægelserne,<br />
man kan sanse.<br />
Lyd er ligesom alle andre<br />
former for energi en akkumuleret<br />
spænding. Når denne spænding frigøres, vil<br />
den straks ekspandere. Faktisk er lyd en form for eksplosion.<br />
Eksempel: en guitarstreng i ro er i ligevægt. Ved at<br />
anslå den opstår uligevægt og dermed bevægelse og ny<br />
spænding, en tone. Hvilken tone afhænger af strengens<br />
længde og spændingstilstand. Lydbølger breder sig spiralformig<br />
ligesom alle andre bølger. Lydbølger “skubber”<br />
ikke til noget, men de breder sig heller ikke ud i et<br />
tomt rum, for et sådant findes ikke. Universet er fuld af<br />
spændingsfelter, spiraler i spiraler.<br />
Universet er fuld af bevægelser, der påvirker hinanden<br />
i en konstant gensidig vekselvirkning. Nogle kalder det
Change language