Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
v/Gunder Frederiksen<br />
Det er i al fald, hvad mindst ét menneske mener. I Politikens<br />
kronik d. 18. juni 2006 retter den kendte videnskabsfortolker<br />
Tor Nørretranders sit søgelys mod den mindst<br />
ligeså kendte amerikanske fysiker Michael Goldhaber,<br />
der har lanceret begrebet opmærksomhedsøkonomi.<br />
Goldhabers idé var, ”at en økonomi, der handler om opmærksomhed,<br />
er ved at afløse den økonomi, der handler<br />
om penge – med nettet som den afgørende drivkraft”.<br />
Vor verden er enorm rig på information, men dette væld<br />
af information har også en bagside: den skaber knaphed<br />
på opmærksomhed. I vor elektroniske tidsalder er verden<br />
fuld af bits (informationsenheder), der farer rundt<br />
og søger efter nogens opmærksomhed. Som Goldhaber<br />
siger: Der er grænser for, hvor meget opmærksomhed,<br />
der findes i verden med seks milliarder indbyggere, men<br />
ikke for hvor meget information, de kan frembringe og<br />
sende omkring i netværkene.<br />
Og da økonomi altid handler om forvaltning af det, der er<br />
knaphed på, vil det fremover blive opmærksomhed, der<br />
er den egentlige kilde til rigdom, eftersom ”penge følger<br />
opmærksomhed”, som Goldhaber mente. Som eksempel<br />
peger han på Rockstjernerne.<br />
12<br />
Er der mangel på<br />
opmærksomhed<br />
i verden?<br />
Kan man ikke skabe mere<br />
opmærksomhed?<br />
Det afgørende spørgsmål bliver altså, hvorfor man ikke<br />
bare kan skabe mere opmærksomhed, ligesom man kan<br />
skabe mere information? Kunne opmærksomhed blot<br />
følge den hurtigt ekspanderende information? Kunne<br />
man f. eks. finde på en fidus, der gjorde, at man kunne<br />
være opmærksom på mange ting ad gangen? Tor rejser<br />
spørgsmålet og henviser til Goldhaber, der mener at have<br />
svaret? Inden for hjerneforskningen er der gjort en opdagelse<br />
af hvad, der kaldes spejlceller eller spejlneuroner.<br />
En hjerneforsker ved navn Giacomo Rizzolatti og kolleger,<br />
der arbejdede med aber, målte på nogle neuroner,<br />
som blev aktive, når aben foretog sig bestemte ting.<br />
Bestemte neuroner blev aktive, når aben f. eks. spiste en<br />
banan. Men ikke nok med det. Det viste sig, at der også<br />
kom gang i de pågældende neuroner, uden at aben spiste<br />
eller bare bevægede sig. Blot aben rettede blikket mod en<br />
af forskerne, som spiste banan, så reagerede neuronerne<br />
i dens hjerne.<br />
Altså neuronerne i abens hjerne reagerede på det blotte<br />
syn af, at en anden gjorde det, som neuronerne ellers reagerede<br />
på, når aben selv gjorde det. Altså er der tale om
Change language