NEATA Festival 2006 - DATS

More documents

Recommendations

Info

Gruppen fortæller om sig selv: Denne gruppes historie starter i et Litauisk kloster. For århundreder siden var dette kloster så helligt, at ingen havde lov til at tale. Munkene tilbragte deres dage med bøn og fordybelse i stilhed. De eneste ord, der nogensinde blev sagt, var ”memento mori” – husk, at du skal dø. År senere besøgte medlemmer af to islandske amatørteaterkompagnier klostret, og historien om munkene, der kun måtte sige ordene ”memento mori” blev siddende i deres bevidsthed. Nogle få dage senere samledes man omkring en flaske vodka, og oplevelsen i klostret blev diskuteret. Men samtalen tog nye retninger … Hvad hvis man ikke kan dø? Hvad hvis man lever evigt? Og så videre … det var tilsyneladende vigtigt at huske på, at vi er dødelige. Natten var stadig ung, da de opdagede, at her var der stof til en teaterforestilling!! Hvordan er det at være udødelig? At leve evigt? Den aften indgik gruppen en pagt som det første skridt. Instruktøren Ágústa Skúladottir besluttede at gå ind i gruppen. I efteråret 2004 afholdt man en audition, fire skuespillere fra hver af de to kompagnier blev valgt og prøverne startede. Hrefna Fridriksdottir skrev manuskriptet efter utallige improvisatoriske eksperimenter med gruppen. Trods den dystre titel er ”Memento Mori” en sprudlende, livsbekræftende forestilling. En fantasifuld kavalkade af alle mulige tænkelige og utænkelige situationer i et slags ”himmelsk” univers, hvor begrebet udødelighed bliver undersøgt, belyst og behandlet på alle mulige leder og kanter. Det er meget energifyldt, meget humoristisk, ind imellem rørende – og meget underholdende. Forestillingen benytter sig af en perlerække af teatrets virkemidler med musikken som det bærende element: musikalske dialoger, lige så musikalske korsekvenser a` la ”græsk kor”, sang, orientalskinspireret dans, stramt koreograferede fællesoptrin, musikalske mimiske sekvenser, kampscener, poetiske scener osv. osv. Det hele er kædet sammen og holdt på plads i en meget omhyggelig, stram og bevidst instruktion. Der er lagt stor omhu i arbejdet med skuespillerne. Ágústa er professionel instruktør med god erfaring, og en fantasifuld, personlig teaterstil. Det har skuespillerne nydt godt af. Alle de mange forskellige situationer, og de figurer, der befolker dem, er fint og omhyggeligt gennemarbejdede. Der er hele tiden ni mennesker på scenen, og alle viser en flot scenisk tilstedeværelse. Alle er med til at sende fokus præcist rundt på scenen fra sted til sted, fra situation til situation. Det scenografiske arbejde er fortrinsvis lagt i kostumerne. Abstrakte enkle kostumer, som i nogle situationer har mindelser om noget klassisk græsk, i andre pludselig noget mere orientalsk. Kostumerne digter med på forestillingens eget lille originale, ”himmelske” univers. Lyd er en vigtig del af forestillingen. Der er givetvis blevet arbejdet meget med at blande de menneskelige ”live” musikalske lyde, som skuespillerne frembringer på scenen, med den præindspillede musik. Det lykkes fint og giver forestillingen en ekstra dimension. Det går over stok og sten i ”Memento Mori”. Billede efter billede. Indfald efter indfald. Fantasien sprudler. Man taber næsten pusten som tilskuer. En lidt hårdere sorteringsfase i prøveforløbet kunne have gjort en flot forestilling endnu mere helstøbt. ”Kill your darlings”, siger en teatermæssig tommelfingerregel. Giv afkald på yndlingsdetaljer for helhedens skyld. 2
Mængden af stof kan også medføre, at skuespillerne kommer til at bruge mange af de lidt ”forkerte” kræfter for at få det hele med, så forestillingen ender med at virke lidt ”forpustet”. En forestilling som denne bliver endnu mere charmerende og suveræn, hvis den spilles ud fra et roligt overskud. Små indsigelser til trods er ”Memento Mori” en forestilling på højt niveau. En særdeles velinstrueret, velspillet forestilling fuld af fantasi og herlige billeder og ideer. Stort drama om store spørgsmål. Fra Island i vest til Litauen i øst. Roskiskis folk theatre var det første teater af sin art i Litauen. Teatret spiller fortrinsvis national dramatik. Således er også gruppens bidrag til festivalen ”Erelnycia” (Ørnens Rede) et litauisk skrevet stykke. Stykket er skrevet af Juozas Marcinkevicius. Stykket tager udgangspunkt i en virkelig historie. Det er historien om den litauiske digter Andrius Vistelis-Visteliauskas, som levede i det 19. århundrede. På grund af sin overbevisning blev denne digter kastet rundt i verden fra det ene sted til det andet og endte sine dage i et galehus i Argentina. Stykket foregår i dette galehus. Digteren lever et ”almindeligt” liv i galehuset, men han glemmer aldrig, at han er litauer, og at hans mission her i livet er at vigtiggøre og ophøje det litauiske sprog. Han er overbevist om at hans sprog er så fint og gammelt, at det blev talt af Adam og Eva i Paradiset… Gruppen siger: ”Erelnycia” handler om den kraft, der skal til for at holde fast i sin egen overbevisning i hvilken som helst situation og ikke miste menneskelig værdighed. Stykkets hovedtema er den stærke kærlighed til ens fædreland. Den overvinder alle andre følelser. ”Erelnycia” er især typisk for en periode med stor udvandring. Litauen gæstede festivalen med en stor og teatralsk forestilling. Teatralsk i dette ords bedste forstand. Hvis man kan tale om, at stærke historier opstår, fordi det er nødvendigt, at de bliver fortalt, så er ”Erelnycia” et godt eksempel på dette. En flot historie som tør tage fat på store menneskelige følelser og begreber. En modig forestilling, hvor man tør sætte noget på spil, både i historiens emne og i dens udtryk. En produktion, hvor man tør springe over, hvor gærdet er højt. F. eks. dekorationen. Flot af litauerne at bringe så omfattende en dekoration med sig hele vejen til Færøerne. Det må have kostet masser af besvær og mange penge. Men for publikum, var det det hele værd. Et flot, fleksibelt, abstrakt scenebillede med rå jernsenge, der nemt lader sig transformere til celledøre og andre barske lokaliteter i et argentinsk galehus i det 19. århundrede. En stor ”kasse” med en svingdør – også fuld af muligheder og billeder. Der er lagt stor omhu og bevidsthed i kostumerne. Abstrakte og tidløse er de, og så alligevel meget præcise og funktionelle. Enkle og omhyggeligt udvalgte rekvisitter bliver brugt med så stor effekt, at de næsten kommer til at virke symbolske. Nævnes skal ”fangernes” tintallerkener, med alle deres muligheder for lyde og stemningsskabende rytmer. Lydsiden er også en stor og vigtig del af denne produktion. Der er masser af fint lydarbejde at glæde sig over. Ikke kun de kommenterende baggrundslyde lavet af skuespillerne, men også den indspillede musik. Lyd og musik fungerer på en fin måde som samspillere, og som medspillere i forestillingen. ”Erelnycia” er en forestilling fuld af opfindsomhed og originalitet, der kommer til udtryk i en række interessante billeder, der er en inspiration og en udfordring til publikums fantasi. 3
Page 1: Internationalt teater (næsten) ude
Page 5 and 6: slags skakspil, som ikke er skak…
Page 7: strand, hvor tågen vælter ind fra

NEATA Festival 2006 - DATS

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?