fortsat - Lægen i Midten

More documents

Recommendations

Info

Gravid med fortrydelsesret? . . . <strong>fortsat</strong> aborter pga. kromosomfejl kan øges fra ca. 250 til 375, og fordi færre raske fostre vil gå til grunde pga. de mest risikable undersøgelser. Tabet af de raske fostre forventes at kunne reduceres fra 70 til 35. Så i forhold til situationen i øjeblikket, fås der en slags »nettogevinst« på fjernelse af ca. 125 flere mongolbørn, og overlevelse af ca. 35 flere raske fostre. Alt sammen under forudsætning af, at 75-90% af de 65.000 gravide hvert år siger ja tak til »tilbuddet«. De tekniske eksperter »anser det for sandsynligt, at de fleste gravide tager imod tilbuddet«. Og en undersøgelse af kvinders opfattelse af et andet screeningstilbud peger i samme retning, idet det som samfundet præsenterer som et sundheds-«tilbud«, let kan opfattes som »pligtbud«. Og da vil også dem, der ikke har lyst til at få deres foster undersøgt, overveje, om de tør gå imod deres egen »pligtfølelse« og risikere at måtte leve videre med en paradoks dårlig samvittighed over det, de da kan opfatte som en slags »ulydighed«. De kan få tanken, »at de kun har sig selv at takke«, hvis det efterfølgende viser sig, at der er noget galt. Så det er en illusion at tro, at alle gravide reelt set vil føle, at de har et frit valg i forhold til sundhedsvæsenets tilbud. Medicinens menneskesyn Aldrig har vi haft et rigere samfund med større viden om behandling af syge og handicappede, men aldrig har vi måske haft en mere udbredt aversion mod alt såkaldt »unormalt« i kroppen, både hos os selv og andre. Det er et paradoks. 18 • Vil fosterundersøgelsernes indbyggede syn på det normale som det eneste ønskværdige mon få en afsmittende effekt på vores syn på andre sygdomsramte? • Vil mennesker, som i dag føler sig »unormale« mon i fremtiden også komme til at føle sig uønskede? • Vil det blive sværere at leve med et handicap, hvis det er et handicap, som kunne have været afsløret i tide? • Og hvordan vil det være at leve med et (for) sent opstået handicap eller en sygdom, som ikke kunne afsløres så tidligt, så det menneske kunne undgå at blive født? • Bør vi i faget også analysere og overveje, om udbredelsen af fosterdiagnostik-tilbudet til alle kan komme til at ændre vort menneskesyn generelt, og specielt vort syn på »de måske ønskede« mennesker? 12 uger gammelt mongolfoster med nakkefold. Som læge og samfundsborger kan det være svært at tænke på, om dem, der nu føler sig »unormale«, også kan komme til at føle sig uønskede i vort materielt set rige samfund. Når der i et amt er sat tal på, at 10 fjernede mongoler, kan spare samfundet over 100 mill.kr., kan det da afvises, at der en dag også »udregnes en kontant pris« på andre syges og handicappedes liv? For et par generationer siden var der læger og myndigheder i et naboland, som traf beslutning om de handicappedes skæbne. I dag er vi parat til at anmode kommende forældre om selv »i tide« at overveje et evt. handicappet barns skæbne. Fordi tekniske specialister anbefaler, at alle gravide i »selvbestemmelsesrettens navn« selv skal tage stilling til, om de vil undersøges. En rask gravid udtrykte i et interview, at »selvfølgelig kan vi håndtere et barn med et handicap - men på dette stadie i graviditeten er der jo stadig en fortrydelsesret«. Og en mor, som havde forsøgt at sikre sig et normalt barn vha. fosterdiagnostik i graviditeten, kom med en meget tankevækkende udtalelse. Da fosterundersøgelsen havde vist at alt var normalt, fortalte hun, at hun »følte sig snydt«, da barnets mentale handicap senere blev diagnosticeret. Og hun tilføjede: »men man kan jo ikke abortere en 5-årig«. Et drama på liv og død? I det medicinske univers vil man måske <strong>fortsat</strong> forsøge at bevare illusionen om, at det er muligt at undgå en stillingtagen til de store værdispørgsmål og vælge at tro, vi kan stå uden for det drama på liv og død, som vi selv har udviklet tekniske procedurer til at styre. Som læger føler vi os måske på sikker grund, så længe vi kan holde fast i fagets rationelle og distancerede måde at betragte livet og fosterlivet på. Eller begrænse os til at forholde os til de medicinsk-tekniske aspekter i fosterdiagnostikken. Men den dag er måske ikke så fjern, hvor vi også selv får svært ved at acceptere de statistiske og teknisk funderede svar på de etiske og eksistentielle spørgsmål. Den dag vi erkender, at vi selv er en del af det liv, der udspiller sig i sundhedsvæsenet, vil de medicinske værdier og deres handlingskonsekvenser blive mere synlige for os. Og da kan vi ikke længere diskutere de lægefaglige værdier i en så vag og ubestemmelig udgave, så det er svært at blive klar over, hvad der er op og ned. For livet er jo ikke primært baseret på klare tekniske facts og kontante beregninger. medicus 1/2004
Kontrol af demente patienter i almen praksis Af overlæge på Demensklinikken Hans Brændgaard og amtspraksiskoordinator Jens M. Rubak Demensklinikken startede juni 2000 som et led i et shared care projekt omfattende praktiserende læger, geronto-psykiatrisk afdeling, geriatrisk afdeling og hjemmeplejen. I den forløbne periode har Demensklikken fået en fast position i udredningen af demente patienter i Århus amt. Samarbejdet i den lægelige del af udredningen mellem almen praksis og Demensklinikken baserer sig i væsentlig grad på retningslinjerne i Dansk selskab for almen medicins vejledning: Identifikation og udredning af demens og demenslignende tilstande i almen praksis. I denne er indarbejdet de tidligere udarbejdede retningslinjer fra Århus Amt angående henvisning af demente patienter fra almen praksis til Demensklinikken. Der er således gode og faste aftaler for så vidt angår den lægelige del af udredning, behandling og opfølgning af den demente patient. Også i den kommunale sektor er der en stor viden og faste aftaler om de mange og gode tilbud til patient og pårørende i de fleste af kommunerne i Århus amt. Imidlertid mangler der stadig planlægning og aftaler mellem almen praksis og kommunerne, hvad angår kontakten mellem hjemmeplejen og praktiserende læge, når der opstår mistanke om demens hos en patient ved besøg af hjemmeplejen eller den praktiserende læge. Ligeledes er der, efter at diagnosen er stillet, et stort behov for udformning af aftaler og procedurer i det videre forløb for såvel den demente patient som den pårørende. I Århus amt er dette arbejde påbegyndt via lokale møder rundt i amtet til fremme af kendskabet mellem hjemmeplejen og praktiserende læger om, hvad de hver især kan tilbyde i det fælles samarbejde omkring den demente patient og pårørende. medicus 1/2004 PET skanningsbillede af hjernens glukose forbrug hos patient med Alzheimers sygdom i let grad (MMSE = 23). Øverst et transaxialt snit der viser nedsat glukose metabolisme i parietal cortex bilateralt. Nederst et sagittalt snit der viser udbredt og betydeligt nedsat glukose metabolisme parietalt og temporalt. Billederne er lavet af PET centret, Århus Kommunehospital. Revisionsfirmaet Langballe Jensen Klamsagervej 27-29, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 25 90 77, Telefax 86 25 93 11 Bliv betjent af et mindre revisionsfirma, som sætter personlig rådgivning og service i højsædet. Ring for et uforbindende møde med en erfaren revisor Screening af patienter Fra begyndelsen var planen, at praktiserende læger skulle screene patienterne med henblik på at sende de let til moderat demente videre til hospitalsbaseret udredning. Ved MMSE under 15 kunne patienterne færdigudredes i praksis med bl.a. CT-scanning. På det tidspunkt var der ikke evidens for, at antidemensmedicin virkede til svær demens og derfor ikke grund til at videresende patienter med svær demens med henblik på behandling. Siden da er Ebixa kommet på markedet til svær demens, og der er også undersøgelse som indikerer, at der er effekt af cholinesterasehæmmere ned til MMSE på 8. Alligevel fastholder Lægemiddelstyrelsen, at man ved MMSE på 10 skal seponere cholinesterasehæmmere og erstatte det med Ebixa. Erfaringen er, at en del patienter oplever en forværring ved seponering af cholinesterasehæmmer og i så fald genoptages behandlingen hurtigst muligt. Ebixa er en Glutamat-antagonist som non-kompetitivt blokerer NMDA receptoren; stoffet har været brugt i Tyskland i mange år blandt andet til Parkinson-patienter. Bivirknin- 19 ►
Page 1 and 2: medicus 1/04 Præhospital lægehjæ
Page 3 and 4: Lægelig præhospital indsats i År
Page 5 and 6: sygehus, omfatter tiden indtil ambu
Page 7 and 8: En ny sundhedsfaglig generel metode
Page 9 and 10: En ny sundhedsfaglig generel metode
Page 11 and 12: Referenceprogram for behandling af
Page 13 and 14: Gravid med fortrydelsesret? Om et t
Page 15: Hvad er det egentlig, valget står
Page 19 and 20: »Udvidet lægeerklæring« til arb
Page 21 and 22: Tværsektoriel vurdering af patient
Page 23 and 24: Henvisning, behandling af subarachn
Page 25 and 26: Hvordan har du det? Rapport nr. 3 K
Page 27 and 28: Sundt set: Hvad er en skadestue i
Page 29: Praktiserende speciallæger Anæste

fortsat - Lægen i Midten

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?