fortsat - Lægen i Midten

More documents

Recommendations

Info

Hvordan har du det? Rapport nr. 2 Selvvurderet helbred og ulighed i sundhed Af Finn Breinholt Larsen, sundhedskonsulent Afdeling for Folkesundhed, Århus Amt Social ulighed i sundhed er emnet for den anden rapport fra Århus Amts undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom Hvordan har du det? Rapporten beskriver sammenhængen mellem social position og: 26 • selvvurderet helbred • aktuelle helbredsgener • langvarige sygdomme • brug af sundhedsydelser og medicin Som mål for social position er dels brugt uddannelsesniveau, dels et indeks for levekårsres sourcer, der er udarbejdet i forbindelse med undersøgelsen. Ikke nok at fokusere på livsstil I diskussionen om social ulighed i sundhed har der især været fokuseret på usund livsstil som årsag til den ringere sundhedstilstand blandt den dårligst stillede del af befolkningen. Undersøgelsen bekræfter, at der er behov for en særlig indsats for bedre sundhedsvaner blandt denne del af befolkningen. Rygning, fedme og fysisk inaktivitet er mere udbredt blan dt lavt uddannede og personer med få levekårsressourcer end blandt højt uddannede og personer med mange levekårsressourcer. Under søgelsens resultater peger imidlertid også på, at det ikke er tilstrækkeligt at rette indsatsen snævert mod ændringer i sundhedsvaner. For det første gør den store ophobning af sygelighed og psykosociale belastninger blandt de dårligst stillede og den større sårbarhed overfor disse belastninger det sværere at mobilisere det overskud, der skal til, for at ændre livsstil. For det andet er den store forekomst af psykosociale belastninger blan dt personer med lav social position i sig selv et sundhedsproblem og ikke blot en barriere for rygeophør, sundere spisevaner og øget fysisk aktivitet. • 37 pct. af dem med færrest levekårsressourcer har en langvarig sygdom, som de er meget hæmmet af mod 3 pct. af dem med flest levekårsressourcer. • 34 pct. af dem med færrest levekårsressourcer har inden for 14 dage haft fire eller flere meget generende helbredsgener (f.eks. ondt i ryggen, hovedpine eller nervøsi tet), som de har været meget generet af, mod 1 pct. af dem med flest levekårsressour cer. Tallene er korrigeret for køn og alder. Der er især en skæv social fordeling af nervøse symptomer/ psykiske lidelser og muskel-skeletlidelser. Sundhedsfremme og forebyggelse bør kombineres Rapporten konkluderer, at en del af indsatsen for større lighed i sundhed bør dreje sig om at skabe sundere rammer om hverdagslivet og fremme evnen til at håndtere psykosociale belastninger. Væsentlige opgaver er at fremme den fysiske og psykiske trivsel i børnefamilier, på arbejdspladsen og i boligområder med almennyttige boliger. I mange sammenhænge vil det være hensigtsmæssigt at kombinere indsatsen for sundere levevaner med trivselsfremmen de aktiviteter, så der både arbejdes med forebyggelse og sundhedsfremme. Behov for en målrettet indsats Større social lighed i sundhed er et vigtigt sundhedspolitisk mål i Århus Amt. Undersøgelsen bekræfter, at der er brug for en målrettet indsats for at nå dette mål. Der er potentielt en stor sundhedsgevinst at hente ved en målrettet sundhedsfremmende og forebyggende indsats i forhold til samfundets svage grupper. Ophobningen af negative helbredsfaktorer i den socialt dårligst stillede del af befolkningen gør endvidere, at der er tale om en behandlingstung gruppe. En effektiv indsats på dette område vil derfor samtidig kunne bidrage til at mindske presset på behandlingssystemet. Selvvurderet helbred og ulighed i sundhed Hvordan har du det? Rapport nr. 2 Udarbejdet af Finn Breinholt Larsen Århus Amt juli 2003 73 sider medicus 1/2004
Hvordan har du det? Rapport nr. 3 Kost, motion og fedme Af Finn Breinholt Larsen, sundhedskonsulent Afdeling for Folkesundhed, Århus Amt Kost- og motionsvaner og forekomsten af fedme er emnet for den tredje rapport fra Hvordan har du det? Dårlige kostvaner, fysisk inaktivitet og fedme udgør hver især væsentlige risikofaktorer for udvikling af en række alvorlige sygdomme. Epidemiologiske undersøgelser tyder på, at fedme fører til en gennemsnitlig levetidsforkortelse af samme størrelsesorden som rygning. Undersøgelsen viser, at mindst 50.000 personer i Århus amt lider af fedme, mens 160.000 er moderat overvægtige. I foråret 2004 intensiverer Århus Amt den forebyggende indsats på kost- og motionsområdet under overskriften Krop, mad og bevægelse. Resultaterne fra undersøgelsen indgår i tilrettelæggelsen af indsatsen. Kost Der er brugt tre indikatorer for et sundt kostmønster: 1. Et stort dagligt forbrug af frugt og grønt. 2. Fisk indgår hyppigt i kosten. 3. Der bruges ikke eller sjældent fedtstof på brødet. Undersøgelsen viser, at • 35 pct. spiser frugt og grønt hver dag og 600 gram frugt og grønt mindst et par gange om ugen • 38 pct. spiser fisk til middag til dagens varme måltid en gang om ugen eller oftere • 41 pct. bruger aldrig/sjælde nt eller kun en gang imel lem fedtstof på brødet Ud fra de opstillede kriterier er der • 10 pct. som har et sundt kostmønster • 29 pct. som har et usundt kostmønster Resten af befolkningen har et kostmønster, der ligger imellem de to yderpunkter. Motion Der skelnes i undersøgelsen mellem fysisk aktive og fysisk inaktive. Opdelingen bygger på den samlede mængde motion i forbindelse med arbejde, transport og i fritiden. Hvordan har du det? viser, at • Halvdelen af den voksne befolkning kan betegnes som fysisk inaktiv • Den væsentligste kilde til motion er motion i fritiden • Halvdelen dyrker idræt eller laver andre former for motion i fritiden Der er derimod forholdsvis få, der får motion på arbejde. Der er heller ikke mange, der får motion til og fra arbejde. Fedme Fedme defineres som BMI 30, mens moderat overvægt defineres som BMI 25-29,9. Undersøgelsen viser, at der blandt den voksne befolkning i Århus amt er medicus 1/2004 • 11 pct. fede • 33 pct. moderat overvægtige Undersøgelsen dokumenterer, at der er en tydelig sammenhæng mellem social status og svær overvægt. Det er vigtigt at tage højde for både i indsatsen for at forebygge fedme og i behandlingen af fedme. Fedme udvikler sig ikke i et socialt vakuum. Forskelle i personlige ressourcer, social støtte fra omgivelserne, og normer og værdier i dagligmiljøet spiller formentlig en vigtig rolle for, om en person udvikler fedme eller ej. Dagligdagens rutiner Undersøgelsen dokumenterer klart, at der er behov for en bred forebyggende indsats i forhold til kost, motion og fedme. Samtidig peger undersøgelsen på en række specifikke målgrupper, hvor der er brug for en særlig indsats. Succesen af indsatsen på kost- og motionsområdet afhænger i høj grad af, at det lykkes at få den store del af befolkningen, der i dag spiser usundt og er fysisk inaktiv, til at integrere sunde vaner i dagligdagens rutiner - cykle til arbejde i stedet for at tage bussen, spise frugt til mellemmåltider i stedet for kage, se mindre TV og gå flere ture i fritiden osv. Kost, motion og fedme Hvordan har du det? Rapport nr. 3 Udarbejdet af Finn Breinholt Larsen Århus Amt november 2003 56 sider 27
Page 1 and 2: medicus 1/04 Præhospital lægehjæ
Page 3 and 4: Lægelig præhospital indsats i År
Page 5 and 6: sygehus, omfatter tiden indtil ambu
Page 7 and 8: En ny sundhedsfaglig generel metode
Page 9 and 10: En ny sundhedsfaglig generel metode
Page 11 and 12: Referenceprogram for behandling af
Page 13 and 14: Gravid med fortrydelsesret? Om et t
Page 15 and 16: Hvad er det egentlig, valget står
Page 17 and 18: Kontrol af demente patienter i alme
Page 19 and 20: »Udvidet lægeerklæring« til arb
Page 21 and 22: Tværsektoriel vurdering af patient
Page 23: Henvisning, behandling af subarachn
Page 27 and 28: Sundt set: Hvad er en skadestue i
Page 29: Praktiserende speciallæger Anæste

fortsat - Lægen i Midten

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?