Untitled

Ifølge Winnicott betjener barnet sig i denne periode ofte af en
særlig genstand - et "overgangsobjekt".
Det kan være en ble, et tørklæde, et tøjdyr eller måske narresutten,
og dette objekt udfylder en vigtig funktion:
"Diese Objekte und Phänomene geben jedem Menschen, was stets
für ihn Bedeutung behalten wird: einen neutralen Erfahrungsbereich,
der nicht in Frage gestellt wird. Hinsichtlich des
Übergangsobjektes herrscht sozusagen eine Art Übereinkunft
zwischen uns und dem Kleinkind, daß wir nie die Frage
stellen werden: "Hast du dir das ausgedacht, oder ist es von
außen an dich herangebracht worden?" Wichtig ist, daß eine
Entscheidung in dieser Angelegenheit nicht erwartet wird.
Die Frage taucht gar nicht erst auf" 83 .
For barnet er dette objekt et både/og: Skabt af barnet selv for
at blive fundet. Det repræsenterer netop den proces, at genstan-
dene "frigør" sig fra barnets ("omnipotente") bevidsthed og
bliver selvstændige "væsener" med hver deres selvstændige, uden
for barnet eksisterende egenskaber.
Man kan sige, at barnet tilegner sig genstandene ved at adskille
sig fra dem. Dermed bekræftes så også barnets egen selvstændige
eksistens, dets første opfattelse af et "Selv": dets subjektive
"jeg".
Barnet benytter overgangsobjektet igen og igen, som en model af
dette handlingsforløb; det er for barnet en ting som "er" barnet,
fordi det tilhører barnet, og - som de fleste forældre vil vide -
kan barnets behov for og tilknytning til denne genstand ikke blot
negligeres.
Barnet ville - og i en vis forstand altså med rette - føle hele
sin eksistens truet, hvis det blev berøvet denne genstand.
Winnicott kaldet dette ikke-eksisterende "rum", som barnet skaber
med sit overgangsobjekt, for "det potentielle rum" og antager, at
dette rum igennem barneårene fortsætter som "legens rum", og at
dette potentielle rum også er grundlaget for kunsten og kreativiteten
i videste forstand:
"Dieser intermediären Erfahrungsbereich, der nicht im
Hinblick auf seine Zugehörigkeit zur inneren oder äußeren
Realität in Frage gestellt wird, begründet den größeren Teil
der Erfahrungen des Kindes und bleibt das Leben lang für
außergewöhnliche Erfahrungen im Bereich der Kunst, der
Religion, der Imagination und der schöpferischen wissenschaftlichen
Arbeit erhalten" 84 .
På et tidspunkt har interaktionen mellem individet og omverdenen
ført til individets erkendelse af sig selv som "subjekt" eller
"person", og samtidig til erkendelsen af omverdenen (andre
"subjekter" indbefattet) som "objekter" for dets virksomhed,
hvert "objekt" defineret ved sine egenskaber, som subjektet kun
til en vis grad er i stand til at beherske fuldstændigt (fig.3).
20