Livets alfa og omega - Helleruplund Kirke

Helleruplund KirKes sogneblad november 2009
Livets alfa og omega
d å b , K o n f i r m a t i o n , b r y l l u p o g b e g r a v e l s e i K i r K1 e n

eDaktion:
tue roLigheD LauriDsen
gert engmark
uLrich thostrup
forsiDe:
kLokke fra
heLLerupLunD kirke
Kort om Helleruplund sogn
helleruplund kirke er en ud af to kirker i helleruplund
sogn. sankt Lukas stiftelsens kirke er den anden.
sognet er en del af gentofte provsti og helsingør stift.
helleruplund sogns geografiske placering og grænser
fremgår af kortet.
pr. 1. januar 2009 er sognets befolkning opgjort til
ca. 6.105 personer, hvoraf godt 4.372 er medlemmer
af folkekirken.
4 Livets aLfa og omega
af sognepræst Tue R. LauRidsen
6 Dåb – Det usynLige vanDmærke!
af sognepræst Tue R. LauRidsen
8 om en barneDåbs betyDning
af sTine og Thomas BRegenov
9 konfirmation for festens skyLD!
af sognepræst Tue R. LauRidsen
10 om en konfirmations betyDning
af JuLia BJeRgLund gRaff
11 bryLLup – gLæDe og aLvor!
af sognepræst Tue R. LauRidsen
13 om et kirkebryLLups betyDning
af anne-maRie og moRTen BLok heLLesøe
14 bisætteLse/begraveLse – af jorDen skaL Du igen opstå!
af sognepræst Tue R. LauRidsen
16 om en bisættetLses betyDning
af uLRich ThosTRup
17 konfirmereDe i maj 2009

Livets
aLfa og omega
af
sognepræst
Tue
R. LauRidsen
på helleruplund kirkes smukke røde messehagel
er der på bagsiden en flot sølvplade,
hvor kristus er afbilledet på en
regnbue som verdens hersker og dommer.
han er omkranset af de to græske bogstaver
alfa og omega – det første og det
sidste i det græske alfabet. De tidligste
kristne brugte bogstaverne billedligt om
jesus, som jesus siger i åbenbaringen:
»jeg er alfa og omega, den første og den
sidste, begyndelsen og enden«. jesus siger
i dåbsbefalingen: »se, jeg er med jer alle
dage indtil verdens ende«. begge udsagn
fortæller os, at jesus er med i alt, hvad der
sker i vores liv – at det er omkranset af
hans kærlighed og nærvær.
Dette temanummer for helleruplund
sogn, nr. 3 i rækken, skal i år handle om
fire af livets store begivenheder og de tilhørende
kirkelige handlinger. De fire begivenheder
er dåb, konfirmation, bryllup og
begravelse. Livets hjul – tilværelsens gang
fra fødsel til død – som jo er vævet tæt
sammen med kristendommen og de kirkelige
handlinger.
både i den katolske og i den protestantiske
kirke taler vi om sakramenter. men
hvor den katolske kirke har syv sakramenter,
har vi i vores kirke kun to – nemlig
dåb og nadver. et sakramente betyder en
hellig handling, og i den protestantiske tro
skal den være indstiftet af jesus selv, som
vi kan læse om det i Det nye testamente.
vielsen og begravelsen er altså ikke sakramenter,
konfirmationen ej heller, men de
er så sandelig uundværlige bestanddele
af vores kirke. Det skyldes også, at de er
gudstjenester. og de er mere end dét.
De danner rammen om en begivenhed i
familien, så menigheden er snævret ind til
dem, der er en del af begivenheden. og
så har de fire begivenheder en fælles form
som gudstjenester – der er lovsang, bøn
og prædiken ved alle lejligheder – og det
forkyndes, at gud er os nær under alle
forhold.
De fire begivenheder symboliserer overgangene
i livets forløb – det er livets højdepunkter
(mange vil nu nok kalde døden
et lavpunkt!), tilværelsens fikspunkter,
altså livets alfa og omega.
De fire kirkelige handlinger bliver ofte
kaldt kirkens kerneydelser. i dette nummer
beskrives dåb, konfirmation, bryllup og
begravelse ud fra et bibelsk grundlag.
herudover har vi bedt nogle af sognebørnene
i helleruplund kirke og andre,
der for nylig har haft én af de glædelige
eller sørgelige kirkelige handlinger tæt
på, om at fortælle lidt om deres oplevelser
og om hvad det har betydet for dem.
hermed ønsker vi at give et endnu
større kendskab til helleruplund sogns
kirkelige liv og åbne op for, hvad der – ud
over søndagens højmesse – foregår i en
dansk folkekirke.
De fire begivenheder
symboliserer
overgangene i livets
forløb – det er livets
højdepunkter,
tilværelsens fikspunkter,
altså livets alfa og
omega.
4 5

Dåb
– Det usynLige vanDmærKe!
af sognepræst
Tue R. LauRidsen
i begyndelsen af de fleste menneskers liv
står den kristne dåb. Dåben ses almindelivis
og hyppigst som barnedåben, selv om
det heller ikke er sjældent, at unge mennesker
forud for konfirmationen bliver
døbt eller, at udøbte voksne ønsker at
døbes. enhver dåb er i virkeligheden en
barnedåb, for når vi døbes, bliver vi uanset
alder omfattet af guds kærlige omsorg
og bliver hans børn. gud er vores far, alle
menneskers far. Derfor siger vi. vor far,
du som er i himlene.
vanddåb var kendt i den jødiske tro
forud for jesu tid. Dengang blev man
dukket helt ned under vandet, ligesom
jesus selv blev det af johannes Døber i
jordanfloden. jesu såkaldte dåbsbefaling,
som er den arv jesus har givet videre til
sine disciple – og os, lyder: »mig er givet
al magt i himlen og på jorden. gå derfor
hen og gør alle folkeslag til mine disciple,
idet i døber dem i faderens og sønnens
og helligåndens navn, og idet i lærer
dem at holde alt det, som jeg har befalet
jer. og se, jeg er med jer alle dage indtil
verdens ende« (matt. 28,18­20).
grundtvig og hans dåbssalmer har i
høj grad haft indflydelse på forståelse
af dåbens betydning i vores bevidsthed.
gennem grundtvigs såkaldte »mageløse
opdagelse« i 1825 blev han opmærksom
på dåb, nadver og trosbekendelse som
kirkens grund, nemlig som den kristnes
direkte forbindelseslinje til jesus selv.
Det var dåben og dåbspagtens ord som
grundtvig gang på gang vendte sig mod
i sit livs kriser og depressioner.
at vide, at man er døbt, er at vide, at
man har sit værd, uanset hvordan det hele
går. »gud bevare din udgang og indgang
fra nu af og til evig tid«, lyder det, når vi
bliver døbt. hvad der opleves i selve dåbsøjeblikket
med dåben med de 3 håndfulde
vand i den treenige guds navn kan
være svært at beskrive. for mange giver
det imidlertid en vished om, at barnet fra
at være udsat og skøbeligt, nu kommer
ind under guds beskyttelse og kærlighed.
som nyuddannet præst var jeg i praktik
på rigshospitalet. her så jeg dåbens
betydning komme meget stærkt til udtryk
på neonatalafdelingen, hvor de for tidligt
fødte børn, nogle gang blev nøddøbt.
Dåben gav forældrene en form for tryghed,
et håb om, at uanset om barnet
overlevede eller ikke – ja, så var det i en
hånd, i guds hånd, som det ikke kunne
falde ud af. Det forsvandt ikke ud i den blå
luft, ud i den store tomhed!
Dåben er ikke nogen forsikringspolice
om et langt og lykkeligt liv, men den kan
blive et centralt og bærende element
i vores tilværelse, som vi kan vende os
imod, ligesom grundtvig gjorde. når man
er døbt, har man noget at forholde sig til.
jeg har oplevet konfirmander, der følte
sig lidt snydt, fordi de ikke var blevet døbt
som børn og først som led i konfirmationen
kunne forholde sig til det. Dåben skal
ses som en gave. og man har ikke glæde
af en gave, hvis man ikke ved, hvori den
består og pakker den op. Det gør man når
man får dåbsundervisning, når man går til
»minikonfirmand«­undervisning i kirken
og i særdeleshed til konfirmationsforberedelse.
som forældre vil man det bedste for
sine børn. Det kan i hvert fald ikke skade
at lade et barn blive døbt! her får et menneske
at vide, hvorfra det kommer og hvor
det går hen – vores liv får en altafgørende
ramme.
foregår en barnedåben i kirken senest
6 måneder efter fødslen, kan navngivning
ske i forbindelse med dåben. Dåben gør
samtidig den døbte til medlem af Den
Danske folkekirke. enhver, der ønsker at
døbes, har ret til at blive døbt.
Dåben skal ses som en gave.
og man har ikke glæde af
en gave, hvis man ikke ved,
hvori den består og pakker
den op.
6 7

hvorfor valgte i kirken som stedet
for den kirkelige handling?
barnedåben for vores datter: vi synes
dåben i kirken giver barnet et udgangspunkt
for at tilegne sig de kristne protetantiske
værdier og samtidig er dåben
en god tradition. barnet bliver »budt velkommen«
i et fællesskab i troen og har
så senere mulighed for selv at vælge om
hun ønsker at bekræfte sin tro ved konfirmationen.
for os er det naturligt at vælge
dåben for barnet – som forældre vælger
man jo også så mange andre ting på sit
barns vegne.
hvorfor valgte i netop den kirke?
vi valgte Lindevangskirken, idet kirken er
vores sognekirke og vores første datter
blev døbt i samme kirke.
af
sTine og Thomas
BRegenov
om en barneDåbs
betyDning
hvordan oplevede du/i ceremonien/
højtideligheden?
god, enkel og højtidelig med en levende
engageret præst.
Det var en stor dag og meget rørende for
anden gang at have mulighed for bære sit
barn til dåb. Dette blev meget tydeligt, da
præsten og vi som forældre med begge
vores børn gik i procession ind i kirken.
præsten havde på forhånd læst og talt
med os om dagens tekst, hvilket gjorde
prædiken meget personlig og nærværende.
hvad betød det for dig/jer?
en god oplevelse og fællesskab omkring
vores datter.
hvad betyder det for dig/jer nu her
i livet, og hvad vil det betyde fremover?
at vi alle i familien er døbt og opvokset
i en kristen humanistisk tradition betyder
forhåbentlig at værdierne bliver en del af
vores livsførelse.
Konfirmation
for festens sKyLD!
Det var den fromme konge christian den
6., der i 1700­tallet indførte konfirmationen
ved lov i Danmark. Dengang var det
mere alvor end fest, for blev man ikke
konfirmeret – ja, så mistede man sine borgerrettigheder
og herunder sin stemmeret
og sin mulighed for at gifte sig!
i dag er konfirmationen en af kirkens
absolutte succeshistorier, idet det stadig er
langt de fleste af en ungdomsårgang, der
vælger at lade sig konfirmere. Det gælder
også her i gentofte. konfirmationen er
ikke noget sakramente i den protestantiske
tro. Det er som nævnt dåben, der
har eviggyldig betydning. og selv om
man udfra ordet konfirmation taler om at
bekræfte dåben, – ja, så er der altså ikke
noget eller nogen, der kan fjerne dåbens
gyldighed – også selv om man ikke bliver
konfirmeret.
konfirmation er forbundet med forberedelse
i form af dåbs­ og kristendomsundervisning.
Det er det med dåbens
gave, der skal tilegnes gennem oplysning
og undervisning, da de fleste jo døbes
som spæde. og så afsluttes det hele med
en festgudstjeneste og en stor familiefest,
som det har været tradition her i Danmark
i mange generationer. konfirmation betyder
bekræftelse. Det betyder, at de unge
mennesker bekræftes i deres tro og i, at
de er elskede af gud, som alle hans skabninger
er det.
Der er et springende punkt i hvem, der
bekræfter hvem! Ligesom i historien om
vagabonden, der ringer på hos den velha­
af
sognepræst
Tue R. LauRidsen
vende hellerup­frue, som da hun ser hans
røde, svampede næse, spørger: »Drikker
De?« – hvorefter vagabonden kløgtigt
svarede: »var det en forespørgsel eller et
tilbud?« Derfor skal konfirmanderne hos
os ikke sige ja til deres dåb, men vi siger
på guds vegne ja til dem ved håndspålæggelsen.
i den lutherske tro kan vi som
mennesker nemlig ikke gøre spor for at
fortjene eller opnå guds nåde, som skænkes
os helt uforskyldt – og nogle gange
ufortjent – så ikke noget hykleri her!
så er det, at det hedder det sig, at
man ved konfirmationen »træder ind i
de voksnes rækker«. og sandt er det, at
konfirmationen også er en slags overgangsrite
fra barndom til voksenalder,
men det sker altså ikke sådan bare ved
et trylleslag. og da de unge mennesker i
dag ikke skal ud og tjene til føden sådan
lige med det samme – ja, så plejer jeg at
sige, at de endelig må være børn så længe
som muligt, for de voksnes rækker er
ikke andet en de bekymredes geled, som
benny andersen har udtrykt det.
8 9

om en Konfirmations
betyDning
af
JuLia
BJeRgLund
gRaff
bryLLup
af sognepræst
Tue R. LauRidsen
gLæDe og aLvor!
hvorfor valgte du at blive konfirme- den lange gang og det var måske allige­
i gamle dage var det den såkaldte trolo­ og så er der kærligheden, som jo hører
ret i helleruplund kirke
vel lidt skræmmende. men så snart jeg
velse, der var den handling, som indstif­ med til et bryllup. man siger jo ja til at
jeg har været spejder i helleruplund fik øje på noget af min familie, røg nertede
et ægteskab. trolovelsen betragtedes elske hinanden resten at livet. nogle vil
gruppe siden 2002. selvom vores sogvøsiteten heldigvis. jeg nød at kunne se
som retsgyldigt ægteskab. Den foregik på mene, at det med kærlighed til »døden
nekirke egentlig er ordrup kirke, føler familie og venner rundt i hele kirken, for
den måde, at kvinden og manden hjemme skiller ad« er for meget at love. men det
jeg og min familie os mere knyttet til jeg vidste, at de jo netop havde taget den
hos sig selv og i vidners nærvær sagde ja ville da være lidt fladt, hvis man fx lovede
helleruplund kirke. min storebror blev lange vej dertil for at fejre min konfirma­
til hinanden og lovede hinanden at leve at elske og ære hinanden til den 24.
også konfirmeret her, og det også er her tion. jeg følte mig hjemme i kirken og vi
sammen i ægteskab. men så var man i december 2019 eller, hvad ved jeg. Det ja,
vi normalt går til gudstjeneste. så det vir­ sang salmer, som vi havde lært og øvet i
gamle dage lidt hurtigere end i dag, for man siger, har evighedskarakter. i det øjekede
mest naturligt for mig.
sognegården.
straks efter trolovelsen, begav man sig så blik man udtaler det – ja, da mener man
fra parrets hjem og hen i kirken, hvor selve det og tror på det. at så virkeligheden
hvordan oplevede du højtidelig-
tue og nadja havde lært os salmerne og
brylluppet skulle foregå. faktisk betyder med den høje skilsmisseprocent og livet er
heden? hvad betød det for dig/jer? historierne fra biblen og de holdt også
bryllup egentlig »brudeløb«. i kirken blev anderledes, det er en anden sag.
Det var selvfølgelig en dag, som jeg havde hver en tale til os. nadja fortalte over­
ægteskabet så offentliggjort og bekræf­ ved vielsen står glæden og taknemme­
glædet mig meget til, så jeg var meget ordnet om, at der er en kæmpe verden
tet. herefter bad man i fællesskab om, at ligheden over den indbyrdes kærlighed i
spændt på,hvordan dagen ville forløbe. vi udenfor, som ligger og venter på os, mens
gud ville velsigne ægteskabet.
centrum, og takken rettes ved gudstjene­
havde haft en del prøver om, hvornår vi tue fortalte historien om myren, der først
trolovelsen blev ophævet ved lov i sten mod gud. vi kommer til et kirkebryl­
skulle gå ind, rejse os, gå op til alteret, ned oplever verden den dag den falder om på
1799, og siden har et ægteskab først lup for at sige tak, men i høj grad også
igen osv., så da jeg stod ude i våbenhuset ryggen og kan se himlen.
været retsgyldigt efter vielsen i kirken eller for at bede om guds hjælp i forhold til
var jeg ikke særlig nervøs for, hvordan det
på rådhuset.
det projekt, et livslangt ægteskab er. og
skulle gå. jeg var mere spændt fordi kon­ Derefter blev vi konfirmeret én for én og
selv om trolovelsen formelt er ophævet, det er og bliver alvor, når man højtideligt
firmationen jo er en ting man kun gør en hver af os fik et ord fra biblen. mit ord blev
så er det stadig det ja, man giver hinan­ foran gud og mennesker giver hinanden
gang i livet, og netop denne dag ville være fra paulus’ romerbrev: »hvis gud er for
den, der indstifter ægteskabet. kirken kan sit ja. Det er et ansvar og en opgave der
et minde for resten af livet.
os, hvem kan så stå sig imod os«.
altså ikke indstifte noget ægteskab. Det er ligger foran en, men forhåbentlig også en
parrets ja til hinanden, der er det eneste glæde og styrke i medgang og modgang,
Da vi stod i to lange rækker uden for hvad betyder det for dig nu her i livet,
afgørende.
som det hedder.
kirken, så jeg mine spejderveninder, der og hvad vil det betyde fremover?
i den kirkelige handling træder bru­ i Danmark har vi en lov om borgerlig
gjorde klar til at stå med fane. Det gjorde at blive konfirmeret betød meget for mig,
deparret offentligt frem og bekræfter vielse af homoseksuelle par, men endnu
mig særlig glad, for jeg så vidste, at alle fordi jeg blev bekræftet i min dåbs pagt
både for gud og gæster, at de vil leve ikke en kirkelig. til gengæld kan man i
ville fejre dagen med mig. Det er jo en helt og min kristendom. Derfor ved, at jeg altid
deres liv sammen. Det ja, de to har givet kirken efterfølgende velsigne et borgerligt
speciel dag.
vil have gud ved min side – uanset hvad
i al fortrolighed, skal de nu udtale i fuld indgået ægteskab.
der sker fremover. og selve min konfirma­
offentlighed. Den danske livsfilosof søren
nu var øjeblikket kommet, hvor vi skulle tionsdag vil jeg altid have som et fanta­
kierkegaard har sagt, at det med at gøre
ind i kirken. vi fulgte tue og nadja op af stisk minde.
vielsen i kirken til noget specielt, er, at brudeparret
får lov at sige højt for alle, hvad
10 de længe har hvisket til hinanden!
11

af
anne-maRie og moRTen
BLok heLLesøe
om et KirKebryLLups
betyDning
hvorfor valgte i kirken som
stedet for den kirkelige handling?
vi er begge er døbt og konfirmeret og
har fået vores søn døbt og vi ønskede
begge en kirkelig vielse. vi blev gift fordi
vi ønskede at markere vores kærlighed til
hinanden »for gud og mennesker« og
for at forene vores lille familie i et stærkt
bånd. i den kirkelige vielse tales, der om
kærligheden som det centrale – det største
– og det var også det vigtigste i vores
ønske om at blive gift.
hvorfor valgte i netop
helleruplund kirke?
vi føler, vi har en særlig tilknytning til
helleruplund kirke, fordi anne­marie
gennem næsten 20 år var aktiv spejder
og leder hos de grønne pigespejdere, og
derfor tidligere er kommet meget i kirken.
hun er ligeledes konfirmeret i kirken, og
det var derfor et naturligt valg, at vores
søn frederik for to et halvt år siden også
skulle døbes i kirken. i forlængelse heraf
var vi glade for, at vi også kunne blive gift
i helleruplund kirke.
hvordan oplevede i ceremonien/
højtideligheden?
selve ceremonien var utrolig smuk og
stemningsfuld – og det var en helt unik
oplevelse at dele den med venner og
familie.
hvad betød det for jer?
vi føler begge at de 30 minutter i kirken
er det, der efterfølgende står klarest, når
vi tænker tilbage på vores bryllupsdag.
hvad betyder det for jer nu her i livet,
og hvad vil det betyde fremover?
for os har det været en milepæl, at vi
nu har forpligtet os til hinanden for gud
og mennesker. vi vil altid huske tilbage
på vores bryllupsdag som overgangen
fra vores gamle liv sammen til vores nye
samliv.
12 13

isætteLse/begraveLse
af jorDen sKaL Du igen opstå!
af sognepræst
Tue R. LauRidsen
et menneske er ikke
en ligegyldig eksistens,
som forsvinder for
evigt, men vi håber og
tror på et gensyn og en
opstandelse under en
eller anden form – det
evige liv.
Det er nok særligt ved begravelsen i
kirken, at man som præst føler, at man
kan hjælpe folk og gøre en forskel. som
ved de andre kirkelige handlinger markerer
bisættelsen/begravelsen en overgang
i tilværelsen, men her er det den størst
tænkelige – nemlig fra liv til død. Det gør
ondt at miste én, man har holdt af og
hvis liv man har været en del af. Det kan
opleves og føles som at miste en del af
sig selv. men sorgen og smerten er kærlighedens
måde at leve videre på. sorgen
og savnet udtrykker den kærlighed, man
har haft til afdøde, som man nu ikke kan
komme af med, men som selv om den
gør ondt, også er en måde at ære og
mindes afdøde på.
Derfor gælder det heller ikke om hurtigst
muligt at komme over en sorg. Der
er mange sorger, man ikke kommer over,
men som bliver en del af ens liv på en
måde, så man kan leve videre.
hvad siger man, når man står overfor
døden. ja, da hører de fleste ord op,
man forstummer. til gengæld har kirken,
bibelen og salmerne ord, som kan lyde,
når alle andre ord forsvinder – vi har det
religiøse sprog. og vi har begravelsesritualet.
De fleste mennesker har den
opfattelse og indstilling, at man ønsker
den smukkeste og mest værdige afsked
for afdøde som muligt. og her er kirken
et smukt rum og en værdig ramme – og
måske en gammel eller kendt kirke, hvor
de efterladte generation efter generation
har haft kirkelige handlinger som tradition.
tradition betyder netop på latin at bære
over, at føre videre. man bærer nogle vigtige
værdier og rammer videre, så man
ikke overgiver sine døde til det ukendte og
tomme, men til evigt liv hos gud – placerer
det i hans hånd, som ingen ifølge vor
kristne tro kan falde ud af.
ved enhver kristelig begravelse eller
bisættelse skal lyde de tre sætninger – »af
jorden er du kommet, til jord skal du blive
og af jorden skal du igen opstå«. Den
sidste sætning er sværest at forstå og kan
kun tros, – og den er den vigtigste. her
siges det, at samtidig lyder lovprisningen
af opstandelseshåbet (1. petersbrev), som
også lød ved barnedåben: »Lovet være
gud, vor herre jesus kristi fader, som i sin
store barmhjertighed, har genfødt os til et
levende håb ved jesu kristi opstandelse
fra de døde.« De selvsamme ord lyder
altså ved begyndelsen af et menneskes liv
og ved dets afslutning og omkranser
således alt, hvad vi kan forestille os.
ordene er alfa og omega – begyndelsen
og enden i al evighed, som kristus selv.
14 15

for 1½ år siden døde min mor 95 år
gammel. over et par måneder ebbede
kræfterne og lysten til livet stille ud.
et langt og godt liv var slut. som det
naturlige og værdsatte midtpunkt hun
udgjorde, var det for os 4 søskende og
resten af familien et stort tab og sorg.
i den situation blev både planlægningen
af og selve bisættelse en for os samlende
og værdifuld begivenhed med stor
betydning for bearbejdelsen af tabet og
for vores videre liv. en oplevelse som vi
ikke ville have været foruden.
vores mor levede mere end 40 år i et lille
bysamfund og var som tidligere menighedsrådsmedlem
kirkegænger og jævnlig
deltager i kirke­sociale arrangementer
knyttet til både hvalsø og kr. såby kirke.
med det kristne grundsyn hun havde, var
det naturlig for hende at tale om livet,
dets op­ og nedture og øvrige hændelser
og dermed også om dets afslutning.
på en spadseretur på hvalsø kirkegård
et årstid før sin død og med mig under
armen havde hun da også udpeget, hvor
hun gerne ville hendes urne skulle sættes
i jorden. med den forberedthed var det
af
uLRich
ThosTRup
om en bisætteLses
betyDning
for os børn lige til at aftale med kirkegårdsbetjenten
både det praktiske om
gravstedet og i forhold til selve den kirkelige
handling. han var også behjælpelig
med at anvise, hvordan vi kunne arrangere
kaffe efter bisættelsen. Den slags
hjælp og imødekommenhed er meget
værd i situationen.
vi valgte at lade et begravelsesfirma
stå for det praktiske med bisættelsen.
Det forgik meget professionelt. alligevel
var det stærkt følelseskrævende at skulle
vælge kiste, blomster, urne osv., fordi
det definitive i tabet og afskeden bliver
meget konkret og nærværende. Det var
godt at vi kunne støtte hinanden.
Det var naturlig at spørge præsten i kr.
såby om han ville forestå begravelseshandlingen
i hvalsø kirke, fordi min mor i
de seneste år havde fundet megen glæde
ved at komme i såby kirke. før samtalen
med præsten havde vi drøftet og valgt
hvilke salmer vi syntes passede. vi havde
også fundet en artikel frem om vores mors
liv, skrevet i lokalavisen i forbindelse med
hendes 90 årsdag. Det viste sig, at præsten
kendte vores mor godt og det blev en
positiv, varm og også humoristisk samtale,
hvor også han kunne bidrage med sit billede
af mor, som en stærk og meningernes
kvinde. Det var en god følelse at gå
fra samtalen vidende at bisættelsen var i
hænderne på en præst, som havde kendt
og sat pris på vores mor.
Dagen for bisættelsen oprandt med den
stille og lidt nervøse sindstilstand, som sikkert
mange kender. alligevel var det trygt
og kendt at træde ind i den lille landsbykirke,
hvor vi som børn kom, hvor jeg var
konfirmeret og som havde dannet rammen
om mine søstres bryllupper. i dag stod min
mors kiste smukt pyntet med blomster i
hvide og stærke røde og blå farver, som
hun gerne ville have det. Det var både
bevægende og rigtigt. efterhånden fyldtes
kirken med familien i alle aldre, fra nær
og fjern og med min mors bekendte og
omgangskreds i den lille by.
Den kirkelige handling var smuk og
vedkommende. mindeværdige blev præstens
ord om mor, der på en indlevet og
værdig måde afspejlede hende som den
samlende og respekterede person hun var
i familien og hvad hun som kvinde havde
betydet for det lille samfunds foreningsliv
og fællesskab. ord, som naturligt blev
vævet sammen med det kristne budskab
om troen på og tilliden til gud, der griber
os og tager over, når vi selv må give op
– og heri det håb og den mening, troen
giver i livet og i døden.
Det har betydet meget i eftertid at kunne
tage disse ord med sig. sammen med forberedelserne
og den konkrete begravelseshandling
har de været af stor værdi og
betydning for os søskende og familien i at
leve videre med erindringerne og glæden
og med et smukt minde om en bisættelse,
som en værdig afslutning på et liv.
16 17

18
Konfirmerede
Den 8. maj 2009
(store bededag)
ved sognepræst tue rolighed Lauridsen
christopher andreasen
mathias glargaard andersen
David alok holtveg­glass
christian funder
victor rygner holm
august johannes kinegaard
nicolai marletta
alex Zack petersen
mads rylander sandberg
nikolaj becher steffen
nikolaj nonbo vejlemand
julie juel andersen
amanda bjerge bang
isabella edwards
kristine rosenlund friis
Louisa guldberg
julie Louise jensen
barbara Lausten
josefine nestorf sørensen
amalie grønbech thestrup
Konfirmerede
Den 8. maj 2009
(store bededag)
ved sognepræst tue rolighed Lauridsen
tobias ahrenkiel
simon bæk andreis
rune askgaard
alexander bredegaard
andré philippe broe houdet
peter christopher holm
frederik bruun jensen
Daniel asger caceres Larsen
martin christian emanuel prener
valdemar Lind rasmussen
Lucas malta Westergaard
julia bjerglund graff
mette varnes hoffgaard
ida schou niegaard
christina frederikke nissen
emilie kastbjerg Ladefoged
emma sofie bachmann Lehm
josefine amalie Loft jacobsen
ida hye franck pedersen
josephine Lindhardt sleimann petersen
natalie sam
frederikke schmidt
julie kristine trampe
christina Wolstrup
Konfirmerede
Den 3. maj 2009
ved sognepræst flemming Wichmann
oskar sebastian bayer
niels oliver gamel conradsen
julius tetens hald
martin samson henkel
julian rolf Larsen
christian hammer mattesen
mads cederholm maaneskjold
anders bom persson
isabella braagaard
celine emma la cour
kirstine nanna la cour
celina engberg
Xenia kyhl velitchkov frank
bolette Winnerskjold gjaldbæk
sophie cecilie Waugh hansen
frederikke rose holm
julie holstein
Louise johanne høy
josefine schade jensen
Danielle nadia rath schütt
rebecca stilbo
josefine Lumbye thorup
josephine antonia treschow

Helleruplund
Kirke
Helleruplund sogn
bernstorffsvej 73
telefon 39 62 17 60
www.HelleruplundKirKe.dK