Klar til fremtiden 1. udkast - Nyborg Kommune

Klar til fremtiden
1. udkast

Indhold
Kapitel 1 - Indledning – en langsigtet strategi for Ældreområdet ..................................................................... 7
1.1 Den økonomisk virkelighed ..................................................................................................................... 7
1.2. Udfordringer i fremtiden ........................................................................................................................ 7
1.3 De politiske mål ....................................................................................................................................... 8
1.3 En involverende proces ........................................................................................................................... 8
1.5 Kommunikationsstrategi ......................................................................................................................... 9
1.6 Et nyt perspektiv! .................................................................................................................................. 10
1.6.1 Trekanterne .................................................................................................................................... 10
1.7 Analysen - anbefalingerne ..................................................................................................................... 11
1.8 Den politiske proces .............................................................................................................................. 13
1.9 Økonomisk sammenfatning ................................................................................................................... 14
1.8.1 Plejecentre ...................................................................................................................................... 14
1.9.2 Syge- og Hjemmeplejen .................................................................................................................. 14
1.8.3 Tværgående .................................................................................................................................... 15
1.8.4 Opsummering ................................................................................................................................. 15
Kapitel 2 – Udvikling på ældreområdet ........................................................................................................... 17
2.1 Befolkningsprognose ............................................................................................................................. 17
2.1.1 Befolkningen fordelt efter alder og geografi .................................................................................. 17
2.2 Befolkningsudviklingen i Nyborg Kommune .......................................................................................... 18
Kapitel 3 - Forebyggelse .................................................................................................................................. 20
3.1 Definition ............................................................................................................................................... 20
3.2 Nuværende forebyggende tiltag i Nyborg Kommune ........................................................................... 20
3.2.1 Sundhedsafdelingens indsatsområder ........................................................................................... 20
3.2.2 Pleje- og Omsorgsafdelingen indsatsområder ............................................................................... 21
3.3 Anbefalinger .......................................................................................................................................... 21
3.3.1 Anbefalinger til primær forebyggelse:............................................................................................ 21
3.3.2 Anbefalinger til sekundær forebyggelse......................................................................................... 22
3.3.3 Anbefaling til tertiær forebyggelse ................................................................................................. 24
Kapitel 4 - Sundhedsudgifter ........................................................................................................................... 26
4.1 Sundhedstilstanden ............................................................................................................................... 26
4.2 Den ældre medicinske patient .............................................................................................................. 27
4.3 Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet ................................................................................ 28
3

4.4 Det nære sundhedsvæsen ..................................................................................................................... 30
4.5 Anbefalinger .......................................................................................................................................... 31
Kapitel 5 - Sygeplejen ...................................................................................................................................... 32
5.1 Antal sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere ....................... 32
5.2 Samarbejde med KL ............................................................................................................................... 34
5.3 Borgerne selvhjulpne? ........................................................................................................................... 34
5.4 Sygeplejeklinikker .................................................................................................................................. 35
5.5 Anbefalinger .......................................................................................................................................... 35
Kapitel 6 – Hjemmeplejen ............................................................................................................................... 37
6.1 Leverede timer ...................................................................................................................................... 37
6.1.1. Udviklingen i hjemmeplejetimer ................................................................................................... 38
6.1.2 Nødkald i hjemmeplejen ................................................................................................................ 38
6.1.3 Brugen af PDA’ere i hjemmeplejen ................................................................................................ 39
6.1.4 Uddelegerede sygeplejeydelser ..................................................................................................... 40
6.2 Hjemmehjælpsmodtagere – benchmarking .......................................................................................... 40
6.3 Befolkningsprognose: Hjemmehjælpsmodtagere ................................................................................. 41
6.4 Udgiftsniveau i hjemmeplejen ............................................................................................................... 43
6.5 Private leverandører af praktisk hjælp rengøring ................................................................................. 43
6.5.1 Fritvalgsprisen................................................................................................................................. 44
6.6 Aktiv Hjemmehjælp ............................................................................................................................... 45
6.7 Anbefalinger .......................................................................................................................................... 47
6.7.1 Hvordan vi knækker kurven!? ........................................................................................................ 47
6.7.2 Optimering af tiden i hjemmeplejen .............................................................................................. 47
6.7.3 Aktiv hjemmehjælp ........................................................................................................................ 48
Kapitel 7 – Velfærdsteknologi, hjælpemidler og digitalisering - fremadrettet strategi .................................. 49
7.1 Definition ............................................................................................................................................... 49
7.2 Anbefalinger .......................................................................................................................................... 51
7.2.1 Velfærdsteknologi /hjælpemidler der understøtter borger i at være selvhjulpen ........................ 51
7.2.2 Velfærdsteknologi vedrørende behandling if. med borgerens berøring med sundhedsområdet . 52
7.2.3 Velfærdsteknologi vedr. APV-hjælpemidler ................................................................................... 52
7.3 Digitalisering .......................................................................................................................................... 53
7.4 Anbefalinger .......................................................................................................................................... 53
Kapitel 8 - Demens ........................................................................................................................................... 55
4

8.1 Anbefaling .............................................................................................................................................. 56
Kapitel 9 - Rehabiliteringscenter ..................................................................................................................... 58
9.1 Nuværende tilbud på Højvangen .......................................................................................................... 58
9.2 Anbefalinger .......................................................................................................................................... 59
Kapitel 10 - Plejecentre ................................................................................................................................... 61
10.1 Nuværende aldersfordeling på plejecentrene .................................................................................... 61
10.2 Nuværende boligmasse på plejecentrene i Nyborg Kommune .......................................................... 62
10.3 Udvikling og venteliste ........................................................................................................................ 63
10.4 Økonomiske forhold på plejecentrene i dag ....................................................................................... 64
10.4.1 Ressourcetildeling på plejecentrene ............................................................................................ 64
10.4.2 Omkostning pr. plads .................................................................................................................... 66
10.5 Fremtidigt behov for plejecenterpladser - en alt-andet-lige analyse .................................................. 68
10.6 Den ældre borger anno 2023 - ønsker til boliger ................................................................................ 69
10.7 Anbefalinger vedr. plejeboliger ........................................................................................................... 70
10.7.1 Ny plejehjemsstruktur .................................................................................................................. 70
10.7.2. Nybygning af plejecenter ............................................................................................................. 73
10.7.3 Nedlæggelse af Leve-Bo på Egevang ............................................................................................ 73
10.7.4 Deponeringsudgifter ift. etablering af rehabiliteringscenter ....................................................... 73
10.7.5 Ny ressourcetildelingsmodel på plejecentrene ............................................................................ 73
10.8 Ældreboliger ........................................................................................................................................ 73
10.8.1 Anbefaling ..................................................................................................................................... 74
Kapitel 11 - Den attraktive arbejdsplads ......................................................................................................... 75
Kapitel 12 - Frivillighed .................................................................................................................................... 78
12.1 Anbefalinger ........................................................................................................................................ 78
12.2 Brugen af frivillige på plejecentre ....................................................................................................... 79
Kapitel 13 - Bilag .............................................................................................................................................. 80
Bilag 1 - Befolkningsprognose opdelt på skoledistrikter ............................................................................. 81
Bilag 2 – Befolkningsprognose fordelt efter geografi .................................................................................. 82
Bilag 3 – BTP-opgørelse ............................................................................................................................... 83
Bilag 4 - Ressourcetildeling på plejecentrene ............................................................................................. 84
Bilag 5 - forslag 1 vedr. ny plejecenterstruktur ........................................................................................... 85
Bilag 5 - forslag 2 vedr. ny plejecenterstruktur ........................................................................................... 86
Bilag 5 - forslag 3 vedr. ny plejecenterstruktur ........................................................................................... 87
5

Bilag 6 – Plan over Jernbanebo ................................................................................................................... 88
Bilag 7 - Boligoversigt .................................................................................................................................. 89
Bilag 8 – Idekatalog ...................................................................................................................................... 92
6

Kapitel 1 - Indledning – en langsigtet strategi for Ældreområdet
I forbindelse med vedtagelsen af budget 2012 har Byrådet bedt ledelsen i Pleje- og Omsorgsafdelingen
om at udarbejde en analyse med henblik på fastlæggelsen af en langsigtet strategi for udviklingen
af ældreområdet i Nyborg Kommune. Med forventningen om en stram økonomi og mangel
på personale er det nødvendigt, at der tænkes nyt og anderledes både i forhold til organisering, nye
metoder og hjælpemidler samt styring for at løse denne udfordring.
Derfor skal strategien omfatte løsninger i forhold til den demografiske udvikling, velfærdsteknologi,
boligbehovet, tilrettelæggelsen af syge- og hjemmeplejens fremtidige opgaver samt organisering.
Vi skal skabe muligheder for, at flere ældre får en aktiv alderdom – en aktiv alderdom, hvor de
ældre er selvhjulpne. Ældreplejen i Nyborg skal i højere grad bygge på ”hjælp til selvhjælp”.
Byrådet ønsker en involverende proces, så alle gode ideer kommer i spil. Derfor inddrages nuværende
og kommende brugere, medarbejdere, ledere, samarbejdspartnere, interessenter samt politikere
i processen.
1.1 Den økonomisk virkelighed
I analysen præsenteres anbefalinger, der håndterer udfordringerne på lang sigt samtidig med de
økonomiske effektiviseringer i de næstkommende år. Da den økonomiske situation hele tiden forandrer
sig, kan der vise sig behov for yderligere effektiviseringer på Pleje- og Omsorgsområdet.
Dette vil Pleje- og Omsorgsafdelingen skulle bidrage til, udover de effektiviseringer, der er fremkommet
af analysen.
1.2. Udfordringer i fremtiden
Nyborg Kommune har om ganske få år, i lighed med andre danske kommuner, store udfordringer
på ældreområdet.
Udfordringerne skyldes blandt andet:
den demografiske udvikling hvor antallet af ældre borgere stiger kraftigt
de ældre bliver ældre og med en højere levealder følger ofte mere behov for pleje
den kommende generation af ældre må antages at have andre krav og forventninger til deres
alderdom
opgaverne i det nære sundhedsvæsen vokser og kræver en mere intensiv forebyggende indsats
samt mere specialiseret sygepleje
forventning om mangel på arbejdskraft
en kommunal økonomi der er under pres
En fremskrivning af antallet af ældre og en forudsætning om, at vi løser opgaverne på samme vis
som i dag, viser at vi på ældreområdet i 2021 skal bruge knap 80 mio. kr. mere, end vi gør i dag.
Med andre ord vil det svare til en skattestigning på 2%.
7

Ikke mindst set i det lys er vi i højere grad nødt til at tænke både anderledes og langsigtet. Det kræver
en strategi med fokus på forebyggelse, udvikling og styring, så kvalitet og økonomi kan hænge
sammen – også i fremtiden.
1.3 De politiske mål
For at imødegå de fremtidige udfordringerne har Byrådet i forbindelse med budget 2012 vedtaget
følgende fire mål for ældreområdet
1. at flere ældre bliver selvhjulpne
2. at vi udskyder tidspunktet for plejebehov
3. at vi løser opgaverne mere effektivt
4. at vi bliver bedre til at udnytte ressourcerne
Samtidigt besluttede Byrådet, at der på baggrund af analysen og den langsigtede strategi skulle effektiviseres
med 0,5 mio. kr. i 2012 og 4,0 mio. kr. i 2013 og herefter med 5,0 mio. kr. årligt.
Med de fire mål ønsker Byrådet i højere grad, at de ældre bliver mere selvhjulpne, at de kan klare
sig selv længere i egen bolig, og at personalet i højere grad arbejder ud fra princippet hjælp til selvhjælp.
Det betyder, at:
Pleje- og Omsorgsafdelingen skal arbejdes på nye måder, vaner og kulturer skal ændres.
Sammen med de ældre skal der skabes muligheder for en aktiv alderdom.
De ældre skal i højere grad involveres.
Der skal tilbydes rammer og muligheder, så de ældre motiveres til selv at løse flere opgaver.
De ældre, de pårørende, personalet m.fl.. har en fælles mission.
En mission om, at ældre i Nyborg Kommune får et aktivt og selvbestemmende liv.
1.3 En involverende proces
Det er centralt for Byrådet, at processen omkring ”Klar til Fremtiden” er en involverende proces.
Der er nedsat en styregruppe, bestående af ledergruppen på ældreområdet.
Styregruppen har ansvaret for processen, indholdet i analysen samt det endelig oplæg til politikerne.
Samtidigt er der nedsat en følgegruppe, bestående af en fællestillidsrepræsentant, repræsentant fra
de forskellige funktionsområder på ældreområdet samt Sundhedsafdelingen.
Følgegruppen har til opgave at komme med input til processen, analysen samt det endelig oplæg.
8

Der har undervejs været nedsat op imod 20 forskellige arbejdsgrupper. Medarbejdere, ledere og
samarbejdspartnere, både fra egen afdeling og på tværs af afdelingerne i Nyborg Kommune har
været inddraget.
Herudover har der været arbejdet med ”Klar til Fremtiden” på personalemøder, endvidere har der
været uddelt postkort til alle medarbejdere. Alt sammen for, at alle i Pleje- og Omsorgsafdelingen
har haft mulighed for at komme med ideer og holdninger til ”Klar til Fremtiden”.
Det er der mange, der har gjort – og tak for det.
For at sikre, at analysen har alle vinkler med, har en ”analysegruppe” bestående af 2 medarbejdere
fra Økonomiafdelingen og en AC’er fra Pleje- og Omsorgsafdelingen samt ældrechefen, ligeledes
drøftet fremtidens udfordringer og mulige løsninger med tre forskellige konsulentfirmaer.
1.5 Kommunikationsstrategi
Der har været stort fokus på kommunikationen i processen – både den interne og den eksterne
kommunikation.
Internt har der været en åben, løbende kommunikation, og der er blandt andet udarbejdet et konkret
nyhedsbrev til samtlige medarbejderne på ældreområdet. Nyhedsbrevet udsendes fire gange i processen.
Ældrechefen besøger sammen med TR’erne samtlige afdelinger i Pleje- og Omsorgsafdelingen i
høringsperioden, så alle – udover at læse materialet – har mulighed for at høre, spørge ind til og få
forklaret, hvad der anbefales i analysen.
Eksternt har der været en strategi for at sikre en kommunikation med omverdenen. Strategien har
blandt andet indbefattet:
afholdelsen af et Caféarrangement i november 2011
en særlig ”Klar til Fremtiden” hjemmeside
udsendelse af postkort til samarbejdspartnere og offentlige institutioner for at være synlig i
det offentlige rum
løbende udsendelse af pressemeddelelser
oprettelse af Facebooksiden ”Klar til Fremtiden”
Kommunikationsstrategien har resulteret i et bredt kendskab til ”Klar til Fremtiden” samt et overvældende
idekatalog, bestående af ideer fra brugere, pårørende, medarbejdere, ledere og andre interessenter
herunder politikere. Ideer kommer via de forskellige kommunikationskanaler – postkort,
hjemmeside, mail, arrangementer osv.
Idekatalog er vedlagt som bilag 8.
9

1.6 Et nyt perspektiv!
Der er rigtig meget vi gør godt og hensigtsmæssigt – og det skal vi selvfølgelig fortsætte med. Omvendt
er vi også nødt til at se på, om der er noget, vi fremover kan gøre anderledes, bedre og mere
effektivt så vi er så godt rustet som muligt til at løse fremtidens udfordringer.
Derfor er ”Klar til Fremtiden” en forandringsproces – en forandring af nutiden for at komme godt
ind i fremtiden.
Vi udfordrer både os selv og de ældre – der er mange holdninger og megen kultur, der skal forandres
undervejs.
Mange sten er vendt i vores søgning efter nye måder og metoder.
Vi har set på os selv og spurgt: Hvilke opgaver skal vi fortsat løse? Og hvordan skal vi løse dem?
Kan vi gøre noget på en helt anden måde - en bedre og måske smartere måde?
Vi har også spurgt nuværende og kommende ældre.
Deres melding er klar – de ønsker i videst muligt omfang at klare sig selv – altså hjælp til selvhjælp.
Derfor har vi haft fokus både på, hvordan de ældre kan klare sig selv længere end i dag - og hvordan
får vi skabt vi rammerne for, at flere ældre får en aktiv alderdom .
Herved sikrer vi også, at der er tilstrækkelig hjælp til de der slet ikke kan klare sig selv.
1.6.1 Trekanterne
For at fastholde et fokus på de fire politiske mål har vi internt og eksternt arbejdet med to trekanter:
En ”traditionel trekant” og ”den omvendte trekant”.
Den traditionelle trekant repræsenterer den måde, vi tænker og arbejder på i dag. Det røde og omkostningstunge
felt fylder meget, mens det gule fylder mindre og det grønne felt kun udgør en meget
lille del af indsatserne.
Det grønne felt repræsenterer den forebyggende indsats. Hvis vi fortsætter med den nuværende indsats,
vil befolkningsudviklingen alene gøre, at trekanten bliver ”tykkere og tykkere”, fordi det røde
og gule felt blot vil vokse mere og mere.
10

Meningen med ”den omvendte trekant” er, at når vi vender tingene på hovedet, kan vi gøre tingene
på en ny og anderledes måde:
ved at gøre en forebyggende indsats i det grønne felt
ved at understøtte et aktivt ældreliv
ved at holdningsbearbejde de ældre således at de både kan og ønsker at kunne mere selv
På den måde får flere ældre både et mere rigt og aktivt ældreliv og herved sikrer vi, at det også i
fremtiden er muligt at yde den nødvendige hjælp til de ældre som ikke kan selv.
Det grønne felt repræsenterer således alle de indsatser, der kan gøres for at fastholde flere ældre
som selvhjulpne og dermed udskyde tidspunktet for plejebehov.
Analysens anbefalinger går på, at vi i langt højere grad skal opprioritere dette område. Herved vil
flere ældre opleve en større livskvalitet da de i længere tid vil kunne klare sig selv. Og som tidligere
nævnt vil det sikre, at vi også i fremtiden kan yde den nødvendige hjælp til de, der ikke kan selv.
1.7 Analysen - anbefalingerne
Der er følgende overordnede anbefalinger i analysen:
Plejecenterstruktur
Det fremgår af analysen, at de ældre, der flytter på plejecentre i Nyborg Kommune, kun bor der i
ganske kort tid.
En beregning viser, at de beboere, der er flyttet ind på plejecentrene siden 2007, i gennemsnit kun
har boet der i 142 dage.
Sammen med forslagene til forebyggende, aktiverende tiltag i ”det grønne felt” indstilles følgende
nye plejehjemsstruktur udfra idéforslag 1:
Etablering af et rehabiliteringscenter med rehabilitering, akutstuer, specialenhed for demente
og turnusborgere i det nuværende Jernbanebo
Egevang plejecenter udvides med 12 pladser
Vindinge Landsbycenter udvides med 16 pladser
Rosengården: de 10 demenspladser bygges om til 5 almindelige plejeboliger
Antallet af demenspladser reduceres fra 38 til 8, og placeres i rehabiliteringscentret
Nedlæggelse af Leve-Bo miljø på Egevang
Højvang benyttes evt. til andre kommunale formål
11

Modellen reducerer antallet af plejehjemspladser med to. Men med de forebyggende indsatser, der
samtidigt anbefales, vurderes det at være både fornuftigt og realistisk.
Modellen tager ligeledes højde for, hvor i kommunen tilvæksten af ældre er. Endvidere sikres et
kvalitetsløft ift. rehabilitering og demensområdet.
Modellen er fremtidssikret og anbefales både ud fra et fagligt og et økonomisk perspektiv.
Forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser
Det indstilles, at Byrådet beslutter følgende indsatser til forebyggelse af indlæggelse og genindlæggelser:
systematisk medicingennemgang
systematisk opfølgende hjemmebesøg
projekt omkring oprettelse af to akutstuer
Forebyggende indsats
Det indstilles, at Byrådet beslutter konkrete handleplaner for:
forebyggelse af fald
ernæringsproblemer
opsporing af demens
ingen ventetid på hjælpemidler, hvis hjælpemidlet kan gøre borgeren selvhjulpen.
Herudover indstilles det, at Byrådet beslutter, at der i samarbejde med Sundhedsafdelingen udarbejdes
en strategi for den ældre medicinske patient.
Velfærdsteknologi
Det indstilles, at Byrådet beslutter, at Pleje- og Omsorgsafdelingen kontinuerligt afprøver og ind
tænker velfærdsteknologien. Velfærdsteknologiske løsninger der i løbet af 2-3 år giver drift besparelser
indføres.
Digitalisering
Det indstilles, at Byrådet beslutter, at Pleje- og Omsorgsafdelingen udarbejder en digitaliseringsstrategi
som retter såvel mod borgere som pårørende og medarbejdere.
Målene er at:
at 80 % af henvendelser fra borgere over 65 år sker digitalt fra 2015.
Medarbejderne bruger de digitale muligheder, som kan effektivisere arbejdsgange m.v.
Pleje- og Omsorgsafdelingens hjemmeside optimers
At alle plejecentrene laver deres egen hjemmeside, som bl.a. kan understøtte en digital
kommunikation med de pårørende
Frivillighed
Det indstilles, at Byrådet beslutter, at Pleje- og Omsorgsafdelingen både organiserer sig og arbejder
målrettet på at understøtte de frivillige i deres arbejde og aktiviteter.
12

Hjemmeplejen
Det indstilles, at Byrådet beslutter at:
målet med hjemmeplejen er ”hjælp til selvhjælp”
Projekt Aktivhjemmehjælp gøres permanent
Serviceniveauet for hjemmeplejen som udgangspunkt skal være på niveau med
Fyns/landsgennemsnittet.
Sygeplejen
Det indstilles, at Byrådet i forbindelse med budget 2013 beslutter en nyorganisering af sygeplejen.
Samtidigt besluttes, at antallet af sygeplejepersonale fremover er på niveau med gennemsnittet på
Fyn. Organisationsændringen forventes fuldt implementeret ved udgangen af 2013.
Det indstilles, at byrådet beslutter, at et eksternt konsulentfirma foretager en analyse af sygeplejens
organisering. Analysen skal bl.a. omfatte en sammenligning med sygeplejen i Faaborg-Midtfyn og
Kerteminde kommuner. Endvidere skal konsulentfirmaet komme med konkrete anbefalinger til
yderligere optimeringstiltag på området.
Økonomistyring
Det indstilles, at Byrådet beslutter, at der udarbejdes forslag til en ny ressourcetildelingsmodel til
plejecentrene som indarbejdes i budget 2013.
Organiseringen i Pleje- og Omsorgsafdelingen
Der udarbejdes efter sommerferien en organisationsplan, der tager højde for de beslutninger, Byrådet
vedtager omkring ”Klar til Fremtiden” i juni 2012.
Det indstilles, at Byrådet beslutter følgende principper for den nye organisering:
Større nærhed og overblik for borgeren, herunder mulighed for én kontaktperson
Øget tværfaglighed og koordination
Mere effektiv ressourceudnyttelse på tværs i Pleje- og Omsorgsafdelingen
1.8 Den politiske proces
Rapporten om ”Klar til Fremtiden” behandles efter følgende tidsplan:
Temadrøftelse med Byrådet 24. april 2012
Evt. Ekstraordinært Sundheds- og Ældreudvalgsmøde i uge 17
Høringsfase begynder i uge 17 og løber frem til 25. maj 2012
Sundheds- og Ældreudvalget 18. juni 2012
Byrådet 19. juni 2012
13

1.9 Økonomisk sammenfatning
Denne analyse præsenterer en række forslag, der ændrer den nuværende struktur i Pleje- og Omsorgsafdelingen.
Sammenfatningen ses i tre blokke: Plejecentrerne, Syge- og Hjemmeplejen samt
mere tværgående indsatser.
1.8.1 Plejecentre
Der præsenteres tre forslag til ny plejecenterstruktur.
I model 1 foreslås, at der på det nuværende Jernbanebo etableres et rehabiliteringscenter med træning,
akutstuer, turnus og ventepladser mv. Yderligere udbygges der i Ullerslev og Vindinge, mens
Højvangen nedlægges. Samtidig etableres syv demenspladser til borgere, der kræver særlig omsorg
ifm. deres sygdom på Jernbanebo, og alle andre demenspladser omdannes. Når det er fuldt implementeret,
vil det give en årlig besparelse på 3,1 mio. kr.. Modellen er den mest fremtidssikrede, og
derfor den model der anbefales i det videre forløb.
Modellen reducerer, som tidligere nævnt, antallet af plejehjemspladser med 2, men med de forebyggende
indsatser, der lægges op til, mener vi, at det er realistisk. Modellen tager ligeledes højde
for, hvor i kommunen befolkningstilvæksten sker for de ældre, samt sikrer et kvalitetsløft ift. rehabilitering
og demensområdet. Modellen er fremtidssikret, og anbefales ud fra både et fagligt og et
økonomisk perspektiv.
I model 2 vedr. ny plejecenterstruktur fastholdes de nuværende otte demenspladser i Vindinge, og
anvendes til borgere, der kræver særlig omsorg vedr. deres demens. Samtidig bliver alle andre demenspladser
nedlagt. Dette vil give en årlig besparelse på 2 mio. kr.
Model 3 indeholder en kombination af model 1 og 2. I 2013 og 2014 sættes model 2 i værk, og fra
2015 sættes model 1 i værk. Også her forventes en årlig besparelse på 3,1 mio. kr.
Leve-Bo miljøet på Egevang plejecenter foreslås omlagt. Det vil give en besparelse på 0,268 mio.
kr. ved nuværende organisering, og yderligere 0,115 mio. kr. hvis model 1 vedr. plejecentrene implementeres.
1.9.2 Syge- og Hjemmeplejen
Der er en række forslag, der vedrører Syge- og Hjemmeplejen. Med de analyser, der er foretaget
viser det sig, at vi i Nyborg Kommune ligger væsentlig over både lands- og Fynsgennemsnittet i
forhold til antallet af sygeplejersker pr. 65+-årige. Den anbefalede reduktion i antal sygeplejersker
ved at normere til gennemsnittet pr. 65+ årige på Fyn, vil give en besparelse på 5,6 mio. kr. årligt.
Der opnormeres hermed en sygeplejerske grundet øget arbejdspres på Strandvænget mv.
Der foreslås en organisationsændring af distrikterne for at opnå en driftsoptimering, hvilket giver en
forventet besparelse på 1,5 mio. kr.
Hvis model 1 vedr. plejecenterstrukturen implementeres med etablering af et rehabiliteringscenter,
vil det give en afsmittende effekt i distrikterne for ca. 1 mio. kr..
14

En del af Aktiv Hjemmehjælp er på nuværende tidspunkt et 2-årigt projekt. Det foreslås, at det gøres
permanent, og der forventes en yderligere nedgang i behovet hos borgerne.
1.8.3 Tværgående
Af en række mere tværgående projekter kan nævnes indsatser vedr. systematisk medicingennemgang
(0,182 mio. kr.), faldforebyggelse (0,480 mio. kr.), indførelse af velfærdsteknologi (0,3 mio.
kr.) mv. For at ovenstående kan opnås, foreslås der opnormeret med en udviklingskonsulent, der
kan udarbejde projektansøgninger mv.
Herudover sker der et kvalitetsløft på demensområdet. Dels ved etableringen af specialenheden for
demens i det nye rehabiliteringscenter, dels ved bl.a. ansættelse af en terapeut, målrettet fysisk og
kognitiv træning samt oprettelse af et ½-dagstilbud.
1.8.4 Opsummering
Som tidligere nævnt har Byrådet besluttet, at Pleje- og Omsorgsafdelingen skal arbejde ud ad to
spor:
1. På den korte bane skal der findes årlige besparelser for 5,0 mio. kr. fra 2014 og årene frem,
dog 0,5 mio. kr. i 2012 og 4,0 mio. kr. i 2013
2. På den lange bane skal der findes handlinger og strategier, der anviser en faglig og økonomisk
forsvarlig vej til fremtiden, så den sikres et ”knæk” af økonomiske fremskrivning på
80 mio.kr.
Begge dele er lykkedes.
Der er afhængig af, hvilken plejehjemsmodel, der arbejdes videre med beregnet følgende besparelsespotentiale
i overslagsårene 2013 til 2018
I tallene er de kortsigtede besparelser medtaget.
Tabel 1 - besparelsespotentiale
Besparelser - 1.000 kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Total
Samlet besparelse 5.032 5.378 11.270 12.198 12.723 12.723 59.324
Pålagt besparelse jf. budget 2012 4.000 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000 29.000
Nettobesparelse 1.032 378 6.270 7.198 7.723 7.723 30.324
Som det fremgår af ovenstående tabel vil model 1 for ny plejecenterstruktur give den største besparelse
over de næste 6 år på 30,324 mio. kr.. Modellen er den mest fremtidssikrede, og derfor den
model der anbefales i det videre forløb. Model 3 vil i 2015 give et merforbrug grundet overgangsperioden
med de fysiske rokader mellem plejecentrene, men kan opvejes af driftsoverskud året før.
Bilag 5 viser de specifikke tiltag, der ligger til grund for ovenstående tabel.
15

Det skal bemærkes, at det i analysen er indregnet, at der findes et alternativt brug af Højvangen i
kommunalt regi, således Pleje- og Omsorgsafdelingen ikke skal finansiere husleje og bygningsudgifter
for 1,5 mio. kr.. Ligeledes er deponeringsudgifter på 6,334 mio. kr. vedr. Jernbanebo ikke er
indregnet, og indskud til landsbyggefonden er heller ikke indregnet. Indtægt ved evt. salg af rådhusbygning
i Ørbæk er ligeledes ikke indregnet.
I analysens forskellige kapitler gennemgås de enkelte områder og begrundelser for anbefalingerne
fremgår ligeledes.
God læselyst!
16

Kapitel 2 – Udvikling på ældreområdet
2.1 Befolkningsprognose
Nyborg Kommune kan se frem til et faldende indbyggertal de kommende 12 år. Således falder det
samlede indbyggertal med 777 til forventet 30.722 i 2023 mod 31.499 i 2011.
Nedenstående figur viser den forventede udvikling i andelen af indbyggere fordelt efter alder. Således
forventes der et fald i antallet af indbyggere i den arbejdsdygtige alder, her regnet fra 26 til 64
år, hvorimod der forventes en stigning i antallet af ældre indbyggere. Aldersgruppen 65-79-årige
udgør i 2011 en andel på 15,0 % af den samlede befolkning, mens den forventes at udgøre19,3 % i
2023, svarende til en procentvis stigning på 26 %. Tilsvarende for aldersgruppen 80+ årige udgør de
i 2011 5,1 %, mens de forventes at udgøre 6,6 % i 2023, svarende til en stigning på 26,6 % i perioden.
Graf 1 bekræfter kort sagt, at der i de kommende år vil blive flere ældre og færre yngre borgere.
Andel af samlet befolkning i pct.
30,0%
25,0%
20,0%
15,0%
10,0%
5,0%
0,0%
Graf 1 – Befolkningsprognose for Nyborg Kommune
0-2 3-5 6-16 17-25 26-42 43-59 60-64 65-79 80+
Aldersgruppe
2.1.1 Befolkningen fordelt efter alder og geografi
Befolkningsudviklingen varierer alt efter, hvor i kommunen man befinder sig. For at give et mere
detaljeret indblik i de geografiske forskelle er befolkningsprognosen frem til 2023 opdelt i skoledistrikter.
I bilag 1 er denne fordeling præsenteret, men forklares kort nedenfor.
Landzonerne:
Ørbæk-området får færre ældre indbyggere i aldersgruppen 80+. I aldersgruppen 65-79-årige er der
en mindre stigning på i alt 80 indbyggere. I Ullerslev er der en større vækst af ældre indbyggere, og
således forventes der 62 flere indbyggere i aldersgruppen 80+ og 174 flere i aldersgruppen 65-79årige.
2011
2017
2023
17

Byzonerne:
Den helt store tilvækst af ældre indbyggere findes centralt i Nyborg-området. I Nyborg midtby –
ved Birkhovedskolen – ses den største tilvækst af ældre indbyggere. Der forventes en vækst på 276
flere 80+årige og 563 flere 65-79-årige. Væksten i den nordvestlige del af Nyborg – ved Borgerskovskolen
- er ligeledes høj. Således er der 113 flere 80+årige og 408 flere 65-79-årige i 2023.
2.2 Befolkningsudviklingen i Nyborg Kommune
Tallene viser en skævvridning i befolkningssammensætningen i Nyborg Kommune. Nyborg kommune
vil se flere ældre især i det centrale Nyborg, en lille stigning i Ullerslev, mens tallet for ældre
i Ørbæk falder. Dette sker samtidig med, at befolkningen i den arbejdsduelige alder falder. Der vil
derfor være flere ældre, der potentielt skal modtage hjælp, mens den del af befolkningen, der skal
bidrage med ressourcerne, bliver mindre.
I graf 1 kunne befolkningsudviklingen ses på kortere sigt. Ser man på længere sigt frem mod 2040
er der tale om en støt vækst i antallet af ældre borgere. I graf 2 er der vist en befolkningsprognose,
der strækker sig frem til 2040 for hhv. 65+-årige og 80+-årige.
Borgere
10000
9000
8000
7000
6000
5000
4000
3000
2000
1000
0
Graf 2 – udviklingen i indbyggertal
Udvikling i indbyggertal 2011- 2040
2011
2013
2015
2017
2019
2021
2023
2025
2027
2029
2031
2033
Kilde: Danmarks Statistik
2035
2037
2039
65+
80+
18

Tabel 1 viser udviklingen i udgifterne til ældreområdet i 2021, hvis de ældre skal have samme serviceniveau
som i dag. Således er det beregnet, at det vil koste 79 mio. kr. at opretholde serviceniveauet
samt en udvidelse af 115 plejehjemspladser for at rumme andelen af ældre 70+ 1 .
Tabel 1 - fremskrivning i kroner
Genm. takst pr.
Forventet
udgiftsstigning 2021
1.000 kr.
borger 2010*
pr. år
- Hjemmehjælp 58,9 26.077
- Plejecentre 451,5 52.279
- Private leverandører 7,9 961
I alt 79.317
Stigning i skatteprocent 2%
* Takst er ekskl. fællesudgifter og overhead
1 Dette kan der læses mere om i kapitel 10, plejecentre.
19

Kapitel 3 - Forebyggelse
Det nedenstående afsnit vil omhandle forebyggelse. Afsnittet er delt op i tre afsnit, som præsenterer
definitionen på forebyggelse, som der arbejdes efter i Pleje- og Omsorgsafdelingen, Sundhedsafdelingen
og Pleje- og Omsorgafdelingens nuværende indsatser på området og til sidst anbefalinger til,
hvordan der fremover kan arbejdes med forebyggelse i Nyborg Kommune i et samspil mellem
Sundheds- og Pleje- og Omsorgsafdelingen.
3.1 Definition
Videnscenter for Ældreområdet 2 har følgende definition på forebyggelse:
Forebyggelse på ældreområdet kan defineres meget bredt som den individuelle og kollektive indsats,
der har til formål at bevare helbred, mestringsevne, funktionsevne, socialt netværk og aktiviteter
op i alderen. Et afledt formål er at begrænse eller udskyde afhængighed af hjælp fra andre.
Forebyggelsesindsatsen kan inddeles i tre kategorier:
Primær forebyggelse tjener til at raske og funktionsduelige personer bevarer helbred,
mestringsevne, funktionsevne, socialt netværk og aktiviteter (f.eks. generelle kampagner
vedrørende fysisk aktivitet, kost og sociale netværk).
Sekundær forebyggelse tjener til tidlig opsporing af sociale og sundhedsmæssige problemer
(f.eks. tidlig diagnostik af demens).
Tertiær forebyggelse tjener til at mindske følgerne af erkendte sociale og sundhedsmæssige
problemer (f.eks. ydelse af hjemmehjælp til rengøring på grund af slidgigt med bevægelseshandicap
eller genoptræning efter blodprop i hjernen).
Målet med den primære forebyggelse bør være at skabe indsatser, der jf. Videnscenter for ældreområdet:
”Forebyggelse og sundhedsfremme er centrale forebyggelsesbegreber, når det gælder indsats for at
sikre ældre mennesker sundhed og et godt liv uden sygdom, tab af funktionsevne eller afhængighed
af hjælp og pleje”.
3.2 Nuværende forebyggende tiltag i Nyborg Kommune
3.2.1 Sundhedsafdelingens indsatsområder
Primær forebyggelse. Sundhedsafdelingens tilbud retter sig ikke specifikt mod ældregruppen, men
er grundlæggende forebyggende tiltag i forhold til KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol og motion).
2 Videnscenter på Ældreområdet er en selvejende institution, der dækker ældreområdet i bredeste forstand. Videnscentret
har som sin primære opgave at indsamle, bearbejde og ikke mindst formidle viden om forskning, forsøg og
udvikling på ældreområdet.
20

Derudover samarbejder Sundhedsafdelingen med Ældre Sagen om:
afholdelse af fire borgermøder vedrørende de fire livsstilssygdomme; hjerte- og karsygdomme,
lungesygdomme, diabetes og muskel- og skeletlidelser
sundhedsbrevkasse i Ældre Sagens medlemsblad
fokus på ældres kost, især på mere frugt og grønt
fokus på bedre mental sundhed bl.a. med projektet Venskab på tværs af generationer
Tertiær forebyggelse. Sundhedsafdelingen har to forløbskoordinatorer, hvis tilbud retter sig mod
KOL- og hjertepatienter. Derudover er træningsområdet organisatorisk placeret i Sundhedsafdelingen,
hvor tilbud retter sig mod Sundhedslovens § 140 (genoptræningsplaner i forlængelse af sygehusindlæggelse)
og Servicelovens § 86 stk. 1 (genoptræning til borger med funktionstab, der ikke er
behandlet i sygehusvæsenet) og § 86 stk. 2 (vedligeholdelsestræning). Alle træningstilbud omfatter
også ældreområdet.
Derudover tilbyder Sundhedsafdelingen:
kostvejledning til overvægtige og borgere med diabetes
rådgivning om og behandling vedrørende alkohol, målrettet borgere og deres pårørende
hjælp til rygestop samt rygestopforløb til borgere i KOL- og hjerterehabiliteringsforløb
3.2.2 Pleje- og Omsorgsafdelingen indsatsområder
Primær forebyggelse varetages gennem de lovbestemte tilbud om forebyggende hjemmebesøg til
alle + 75 år. Hidtidig er tilbuddet blevet varetaget af to sygeplejersker, men som led i budgetforliget
for 2012 er normeringen nu halveret og sammenlagt med visitationen, således at forebyggende
hjemmebesøg foretages som led i visitationsbesøg.
Tertiær forebyggelse er Pleje- og Omsorgsafdelingens kerneområde med tilbud om praktisk hjælp,
personlig pleje og hjælpemidler, der skal kompensere for en varig funktionsnedsættelse.
3.3 Anbefalinger
Set i lyset af at nuværende og kommende ældre ønsker at fastholde et selvstændigt og aktivt tilværelse,
bør der sættes øget fokus på den primære og sekundære forebyggelse, der retter sig mod nuværende
og kommende bruger af ældreområdet.
3.3.1 Anbefalinger til primær forebyggelse:
Motionstilbud til den ældre borgergruppe
I samarbejde med Sundhedsafdelingen skal der laves en målrettet strategi for, hvordan motionstilbud
til den ældre borgergruppe kan styrkes gennem de kommunale tilskud, der gives via servicelovens
§ 18 til frivilligt social arbejde og via servicelovens § 79 til generelle tilbud til medaktiverende
og forebyggende sigte. Nyborg Kommune kan bidrage med at stille lokaler til rådighed.
21

Det skal undersøges, om der kan søges støtte og sponsormidler til at etablere en motionsrute for
ældre, hvor der er motionsredskaber.
Temamøder
I samarbejde med Sundhedsafdelingen og patientforeninger skal Pleje- og Omsorgsafdelingen planlægge
og koordinere offentlige temamøder, hvor der sættes fokus på f.eks. inkontinens, KOL, osv.
De kan være supplerende for de fire store borgermøder. Et temamøde vil indeholde råd og vejledning,
træningen osv., så borgeren kan forebygge eller lære at leve med sin sygdom..
Koordineret information fra Borgerservice, Sundhedsafdelingen og Pleje- og Omsorgsafdelingen
Når den ældre borger nærmer sig pensionistalderen, modtager de et brev fra Borgerservice med
information om, hvordan der søges folkepension m.v.. Pleje- og Omsorgsafdelingen ønsker, at indsatsen
omkring pensionsalderen prioriteres mere. Informationerne fra kommunen skal koordineres
mellem Borgerservice, Sundhedsafdelingen og Pleje- og Omsorgsafdelingen. Dette kan gøres ved at
udarbejde en brochure i samarbejde med bl.a. Ældre Sagen, hvor forskellige tilbud, der kan fastholde
borgerens aktive liv, er fremhævet. Den kan bl.a. indeholde kontaktinformation omkring foreningslivet,
aktivitetssteder osv. Fokus skal være på det aktive liv både fysisk og socialt for den
ældre.
Fokus på aktivt internet
Som led i den øget digitalisering skal en mere brugervenlige og opdateret hjemmeside være målet
for den umiddelbare kommunikation med borger og pårørende. På hjemmesiden vil borgeren selv
kunne finde de informationer og ansøgningsskemaer, de behøver. Ansøgningsskemaer kan udfyldes
direkte på hjemmesiden og indsendes digitalt. Informationerne vil være; kontaktoplysninger og
links til foreninger, hvis de er interesseret i at blive frivillige, aktivitetstilbud i Nyborg Kommune.
Undervisning i brugen af it foregår i et samarbejde mellem Ældre Sagen, Borgerservice og Pleje- og
Omsorgsafdelingen.
Sundheds- og kulturcenter
Et Sundheds- og Kulturcenter kan indgå i byplanlægningen. Det kan tænkes som et bygningskompleks,
hvor der er både private og offentlige leverandører. Det vil være et miks af aktiviteter og tilbud,
der kan være sundhedsfremmede og forebyggende. Indholdet kan bl.a. være en biograf, café,
læge, privatpraktiserende fysioterapeuter m.v.. Det kommunale sundhedstilbud kan være en Sundhedsklinik
med generel rådgivning og vejledning angående bl.a. KRAM faktorerne. Sundhedsklinikken
kan også indeholde en sygeplejeklinik og en kvikservice til bevilling af hjælpemidler.
3.3.2 Anbefalinger til sekundær forebyggelse
Målrettet kompetenceudvikling af medarbejdere
Alle medarbejdere i Pleje- og Omsorgsafdelingen, der har borgerkontakt, skal have de nødvendige
forudsætninger, så de kan opspore de almene risikofaktorer i forhold til medicin- og ernæringsproblemer,
faldrisiko og tegn på demens. Medarbejderne skal med baggrund i opsporing have klare
22

handleredskaber. Ledergruppen skal i efteråret 2012 sikre, at der ske en kompetenceudvikling på
temamøder, hvor der samtidig skal ske en implementering af en opdateret udgave af ”Drejehjulet
fra Sund By Netværket”3. Drejehjulet har vist sig at være et lavpraktisk og effektiv redskab til medarbejderne,
som kan være med til at sikre, at der iværksættes målrettede handlinger, når medarbejderen
har observeret afvigende adfærd hos den ældre borger. Dette kan være med til at minimere
behovet for kommunale ydelser og forebygge indlæggelser. Indsatsen kan yderligere supplere det
lovpligtige forebyggende hjemmebesøg til +75 årige.
Målrettet faldforebyggelse for + 65 årige.
Der er i september 2011 udarbejdet et udkast til en fælles faldforebyggelsesstrategi på Fyn mellem
kommuner og Odenses Universitetshospital. Som baggrund for strategien fremgår det, at man på
Fyn har registreret faldulykke for + 65 årige siden 2002, og antallet har været svagt stigende og ligger
i 2010 på 5200 faldulykker, der behandles på skadestuerne på Fyn. Heraf alene er knap 500 hoftebrud.
Derudover er der et utal af flad blandt ældre, som ikke kræver en sygehusbehandling, men
som skaber angst og utryghed hos den faldne. Tal fra Sund By Netværket viser, at et faldrelateret
hoftebrud har en samfundsmæssig omkostning på ca. 202.000 i 2009 kroner, hvor den kommunale
udgift svarer til ca. 80.000 kr. 4
Med baggrund i ovenstående er der et klart incitament for at implementere en målrettet indsats for
faldforebyggelse i Nyborg Kommune med afsæt i den foreliggende faldforbyggelsesstrategi.
I samarbejde med Sundhedsafdelingen skal der nedsættes en arbejdsgruppe, der udarbejder en konkret
handlingsplan for en faldforbyggende indsats med følgende målgruppe:
Ældre borgere, der har været på skadestuen efter fald
Ældre borgere, som modtager forebyggende hjemmebesøg
Ældre borgere, som modtager hjemmehjælp
Ældre borgere, som bor på plejecenter
Arbejdsgruppens arbejde skal tage afsæt i anbefalinger fra faldforebyggelsesstrategien, men tilpasses
de lokale forhold i Nyborg Kommune. Den konkrete handleplan iværksættes fra 1. januar 2013.
I 2011 var der 60 indlæggelser med diverse brud på skulder, arm, ryg, ankler og hofter. Det forventes,
at der kan forbygges 10 % af disse fald i 2013 og 15 % i 2014 og fremefter. Det betyder, at man
kan forebygge 6-9 indlæggelser om året. Under forudsætning af at alle brud ca. koster 80.000 kr. i
kommunale udgifter, svarer det til en besparelse på 480.000 til 720.000 kr. om året.
3 Http://sund-by-net.dk/temaer/aeldres-faldulykker/drejehjul/
4 Sund By Netværket: 8 anbefalinger til forebyggelse af Ældres faldulykker
23

1. Målrettet indsats i forhold til medicinproblemer
Den målrettede indsats skal navnlig ske i forhold til den ældre medicinske patient 5 , der typisk får
flere forskellige typer af medicin. Ved en systematisk medicingennemgang årligt vil Pleje- og Omsorgsafdelingen
kunne nedsætte risikoen for fejlmedicinering, som kan resultere i indlæggelser på
grund af f.eks. medicinforgiftning og fald.
2. Målrettet indsats i forhold til ernæringsproblemer
Mange ældre, herunder den ældre, medicinske patient her ernæringsproblemer, der medfører følgesygdomme
og øget behov for hjælp fra hjemmeplejen.
Hos borgere, hvor hjemmeplejen konstaterer vægttab, eller hvor borgeren er småtspisende, skal
ernæringsproblemer afdækkes ved BMI-test og forbedres ved målrettet ernæringsvejledning.
3. Opsporing af demens.
Opsporingen skal foretages efter evidensbaseret metoder.
3.3.3 Anbefaling til tertiær forebyggelse
Principperne bag Aktiv Hjemmehjælp skal gennemsyre Pleje- og Omsorgsafdelingen
Alle medarbejder og ledere i Pleje- og Omsorgsafdelingen skal møde borgeren ud fra principperne
bag Aktiv Hjemmehjælp.
Det betyder, at al hjælp skal understøtte borgeren i hjælp til selvhjælp. I den sammenhæng skal det,
i samspil med terapeuter fra Aktiv Hjemmehjælp, afklares, om borgeren kan blive yderligere selvhjulpen
ved træning efter § 86,1 6 eller ved brug af hjælpemidler. 7
Koordineret indsats for den ældre, medicinske patient.
I samarbejde med Sundhedsafdelingen skal der laves en målrettet strategi, som skal være med til at
sikre, at borgere med KOL, hjertelidelser og diabetes kan leve et aktivt liv med deres kroniske lidelse.
Dette skal være med til at minimere behovet for hjemmehjælp og forebygge indlæggelser/genindlæggelser.
Fokus på tilbud om vedligeholdende træning
Vedligeholdende træning ydes efter Servicelovens § 86, stk. 2, og udføres af træningsafdelingen. På
nuværende tidspunkt indeholder tilbuddet midlertidig træning i 3 måneder. Den ældre og mere
5 Definition: den ældre medicinske patient er karakteriseret ved høj alder og typisk flere af faktorer; svær sygdom, flere
samtidige sygdomme, nedsat funktionsniveau, begrænset evne til egenomsorg, multimedicinering og behov for kommunale
støtteforanstaltninger eller sygehusindlæggelse
6 Borgere med funktionsfald, der ikke er behandlet i sygehus regi
7 Bevilliget efter servicelovens § 112 og 113
24

skrøbelige borger har dog typisk svært ved selv at fastholde fysiske funktioner gennem daglige gøremål.
Tilbuddet om vedligeholdelsestræning bør derfor ikke være midlertidigt men efter behov. I
samarbejde med træningsafdelingen skal der nedsættes en arbejdsgruppe, der i efterår 2012 skal
komme med konkret forslag til, hvordan tilbuddet om vedligeholdelsestræning kan optimeres og
knyttes sammen med aktiviteterne på aktivitetscentrene i Nyborg, Ørbæk og Ullerslev.
25

Kapitel 4 - Sundhedsudgifter
Kommunernes sundhedsudgifter kører i flere spor – den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet
og de kommunale opgaver der vedrører primært hjemmesygepleje og træning.
I september 2010 blev grundaftalen for sundhedsaftalerne mellem Region Syddanmark og regionens
22 kommuner godkendt. De senere år er der blevet talt meget om opgaveglidning fra sygehus
til kommunerne, og det er således i dette forum, at kommunerne har mulighed for at påvirke tingene
i ønsket retning. Det skal ses som et konstruktivt samarbejde, hvor der er mulighed for at påpege, at
såfremt kommunerne skal overtage opgaver fra regionen, skal der medfølge finansiering. Dette er
en fortløbende opgave. Jf. grundaftalen er borgerne generelt meget tilfredse med de sundhedsindsatser,
der foregår på sygehusene, hos den alment praktiserende læge og i kommunerne. Men tilfredsheden
er mindre, når det indebærer overgang mellem de forskellige sektorer. Bindeleddet mellem
sektorerne er den alment praktiserende læge, og det er derfor vigtigt for kommunen med et godt
samarbejde for at sikre borgerne et tilfredsstillende forløb. Nyborg Kommune har i 2011 ansat en
praksiskonsulent, hvilket giver potentiale for øget samarbejde med de praktiserende læger.
Dette kapitel vil præsentere en status over borgernes sundhedstilstand i Nyborg Kommune. Dernæst
vil det omhandle udfordringerne på området bl.a. vedrørende den ældre medicinske patient, den
kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet og det nære sundhedsvæsen. Kapitlet afsluttes
med anbefalingerne til at nedbringe sundhedsudgifterne. Afsnittet om den kommunale medfinansiering
er en opgørelse over udgifter til hele befolkningen i Nyborg Kommune, mens resten af analysen
er målrettet indsatser vedr. ældrebefolkningen.
4.1 Sundhedstilstanden
I starten af 2011 blev den regionale sundhedsprofil ”Hvordan har du det?” offentliggjort. Her blev
borgere i regionen bedt om at svare på et spørgeskema om deres på sundheds- og sygelighedstilstand.
I Nyborg Kommune har 2500 borgere deltaget i undersøgelsen med en svarprocent på 63,2
%. Nedenstående tabel samler op på svarene fra borgere i Nyborg Kommune.
Tabel 1 - helbredsoplysninger vedrørende befolkningen i Nyborg
Procent
Nyborg
Antal borgere
Estimeret
Region
Syddanmark
Procent
Fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet
helbred
83,2 21.200 83,4
Dårligt fysisk helbred 11,9 3.000 11,7
Dårligt mentalt helbred 8,7 2.200 10,5
Føler sig ofte nervøs eller stresset 12,9 3.300 12,6
Langvarig sygdom 35,1 8.900 34,1
Slidgigt 23,3 5.900 20,1
Forhøjet blodtryk 20,1 5.100 19,1
Allergi 17,9 4.600 18,7
Migræne eller hyppig hovedpine 14,6 3.700 15,5
26

Diskusprolaps eller andre rygsygdomme 16,3 4.200 15,0
Forbigående psykisk lidelse 11,1 2.800 11,8
Astma 7,2 1.800 7,7
Leddegigt 7,1 1.800 6,3
Diabetes 6,0 1.500 5,3
Kronisk lungesygdom (KOL) 5,6 1.400 4,8
Vedvarende psykisk sygdom eller mentale forstyrrelser
2,6 700 4,3
Knogleskørhed (osteoporose) 3,0 800 3,5
Smerter eller ubehag 37,4 9.500 36,6
Sygefravær inden for de sidste 14 dage. Erhvervsaktive
i alderen16-64 år.
14,8 2.900 14,4
Langvarigt sygefravær (mere end 25 dage). Erhvervsaktive
i alderen 16-64 år.
6,5 1.200 4,7
Sundhedspolitik 2011-2014, SUND i Nyborg, Nyborg Kommune, Maj 2011.
Som det kan ses i skemaet, har Nyborg Kommune en særlig udfordring i forhold til andre kommuner
vedrører slidgigt, forhøjet blodtryk, rygsygdomme, leddegigt, diabetes, KOL og smerter samt et
stort sygefravær, især langtidssygdom. Det er disse grupper, der allerede har hjælp fra Pleje- og
Omsorgsafdelingen eller vil få behov for hjælp i de kommende år. Der skal gøres en ekstra indsats
for at styrke deres egenomsorg, så tidspunktet for hjælp fra det offentlige udskydes.
4.2 Den ældre medicinske patient
Folketinget har i budget 2012 afsat 200 mio. kr. i perioden 2012-2015 for at understøtte indsatsen
med en national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Fordelingen mellem region og
kommuner er endnu ikke fastlagt. Primært gives der midler til opfølgende hjemmebesøg (45 mio.
kr.), styrkelse af samarbejde mellem regioner, kommuner og almen praksis vedrørende subakutte/akutte
tilbud (20 mio. kr.), samt 97,4 mio. til fælles regionale-kommunale forløbskoordinatorfunktioner
til særligt svækkede, ældre, medicinske patienter. Udviklingen i økonomien følges med
henblik på iværksættelse af lokale initiativer.
Som det blev beskrevet ovenover, er der mange borgere i Nyborg Kommune, der lider af omkostningstunge
sygdomme som KOL, diabetes, forhøjet blodtryk mm. Det er sygdomme, som i et vist
omfang er forebyggelige med sparede sundhedsudgifter til følge, og som det blev beskrevet i kapitel
3 om forebyggelse anbefales det, at der udarbejdes en strategi for den ældre medicinske patient i
samarbejde med Sundhedsafdelingen.
Den ældre medicinske patient har ofte problemer med ernæring, og man kan iværksætte tiltag, der
omfatter faldforebyggelse, medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg. Konkret betyder det,
at der skal ske en tidlig opsporing af sygdomme, primært via kompetenceudvikling af medarbejdere.
Kompetenceudvikling af medarbejdere blev beskrevet i det ovenstående kapitel og vil blive uddybet
nærmere i kapitel 11 om den attraktive arbejdsplads. Den tidlige opsporing kan reducere antallet
af indlæggelser og genindlæggelser. Indsatsen mod indlæggelser og genindlæggelser behandles
løbende i rapporten.
27

4.3 Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet
I forbindelse med strukturreformen blev kommunerne pålagt at medfinansiere sundhedsvæsenet,
idet det ville give kommunerne incitament til at udøve forebyggende initiativer. Fra 2007 til 2011
var den kommunale medfinansiering på 30 % af værdien for diagnoserelaterede grupper (herefter
omtalt som DRG), dog maksimalt 4.973 kr. pr. indlæggelse (11-niveau) og for ambulante besøg 332
kr., herudover var der et indbyggertalsfordelt grundbidrag. Fra 2012 er der indført en revideret ordning,
hvor det indbyggertalsfordelte grundbidrag er fjernet, men til gengæld er de maksimale beløb
for behandlinger steget. Således skal kommunerne nu betale 34 % af DRG-værdien, dog maksimalt
14.025 kr. for indlagte patienter og 1.384 kr. for ambulante besøg. Der er således et øget incitament
til at forebygge indlæggelser, idet medfinansieringen er steget pr. indlæggelse og ambulant besøg.
I det følgende gennemgås Nyborg Kommunes udgifter til medfinansiering fra 2007 til 2011. Men
grundet ændringen i den kommunale medfinansiering beskrevet overfor, kan man ikke sammenstille
forbruget i foregående år med budgettet for 2012.
Tabel 2 viser den kommunale medfinansiering for indlagte patienter fra 2007 til 2011.
Tabel 2 - kommunal medfinansiering vedr. indlagte patienter, 1.000 kr.
Medfinansiering indlagte - 1.000 kr. 2007 2008 2009 2010 2011
Fordelt på:
Udskrevet dagen efter indlæggelsen 5.552
Udskrevet samme dag som indlæggelsen 4.146
Udskrevet to el. flere dage efter indlæggelsen 13.981
Uoplyst 16
5.892
4.645
14.446
-
6.240
5.571
15.390
35
Fordelt på:
Genindlæggelser 2.560 2.915 3.352
Ingen genindlæggelse 20.175 20.974 22.533
Uoplyst 959 1.094 1.350
Total medfinansiering 23.695 24.983 27.235
Kilde: e-Sundhed pr. 29/2 2012
6.293
5.457
14.869
39
3.242
22.230
1.187
26.659
6.147
5.429
16.633
14
5.396
21.415
1.411
28.223
Pct. Ændring
2007-2011
Der har således været en stigning i udgifterne til medfinansiering fra 2007 til 2011 på i alt 19 %.
Af ovenstående tabel ses ligeledes, at der har været en stor vækst i andelen af udgifter, der falder på
de korte indlæggelser med patienter, der udskrives samme dag som indlæggelsen med 31 %, eller
dagen efter indlæggelsen med 11 %. Ligeledes har der været en vækst på 19 % i udgifter til indlæggelser,
der varer to eller flere dage.
Udover at der har været en stor vækst i antallet af korte indlæggelser, kan det ligeledes beregnes, at
andelen af udgifter til korte indlæggelser udgør 41 % af de samlede udgifter til indlagte patienter.
Ovenstående tabel indeholder også oplysninger omkring fordeling af udgifter på patienter med og
uden genindlæggelse. Med genindlæggelse menes akut indlæggelse inden for 30 dage, hvor indlæggelsen
ikke sker som følge af ulykke eller efter henvisning fra sygehus. Der er således intet krav
om, at genindlæggelsen sker på samme sygehus eller med samme diagnose. Sundhedsstyrelsen for-
11%
31%
19%
-14%
111%
6%
47%
19%
28

venter, at der på sigt bliver udarbejdet en bedre definition på genindlæggelser. Af ovenstående tabel
ses således, at der har været en vækst på 111 % i udgifter til patienter med genindlæggelse.
Tabel 3 viser antallet af udskrivninger i alt herunder genindlæggelser.
Tabel 3 - antal udskrivninger
Antal udskrivninger
Somatik
2007 2008 2009 2010 2011
Udskrivninger i alt 5.694 5.782 6.079 5.833 5.564
heraf genindlæggelser 641 694 759 731 690
Tabel 3 viser, at der har været et fald i antallet af udskrivninger i alt, men en stigning i andelen af
patienter med genindlæggelse. I 2009 og 2010 var antallet af genindlæggelser noget højere end i
2011, og 2011 ligger på niveau med 2008.
Sammenstilles oplysningerne i tabel 2 og 3 er der således et faldende antal indlæggelser, men et
stigende udgiftsniveau til indlagte patienter. Det betyder, at den gennemsnitlige værdi for en indlæggelse
er steget fra 2007 til 2011. Denne udvikling kan forklares ved den stigende ambulantomlægning,
hvor lettere og billigere behandlinger, der tidligere blev udført under en indlæggelse, nu
udføres ambulant. Det betyder, at de behandlinger, der nu udføres under indlæggelse, er mere komplicerede
og dermed dyrere, hvilket dermed trækker gennemsnitsværdien op. Ovenstående underbygges
af en aktivitetsstigning på ambulante patienter, som ses i tabel 4.
Tabel 4 - ambulante besøg
Pct. ændring
2007-2011
Pct. andel af genindlæggelser 11,3% 12,0% 12,5% 12,5% 12,4% 10%
Psykiatri
Udskrivninger i alt 158
Ambulante besøg 2007 2008 2009 2010 2011
Pct. ændring
2007-2011
Somatik i alt 57.803 55.548 63.835 64.926 68.563
19%
Ambulante patienter 53.126 51.722 60.009 61.278 65.064
22%
Skadestuepatienter 4.677 3.826 3.826 3.648 3.499 -25%
Psykiatri i alt 2.633
Ambulante patienter 2.417
Skadestuepatienter 216
Det ses, at der har været en stigning i antal somatiske ambulante patienter fra 2007 til 2011 på
22 %, og et fald i skadestuebesøg på 25 % fra 2007 til 2011. Samme billede gør sig gældende vedrørende
psykiatriske patienter. I 2008 var der sygeplejestrejke, hvilket gør, at aktiviteten i 2008 er
meget atypisk. Derfor kan aktiviteten hverken sammenholdes med 2007, hvor den var lavere eller
med 2009, hvor aktiviteten udover normal aktivitetsstigning ligeledes indeholder et efterslæb af
behandlinger efter sygeplejestrejken.
191
2.765
2.621
144
216
3.678
3.559
119
195
3.691
3.564
127
212
3.882
3.730
152
-2%
8%
34%
47%
54%
-30%
29

Den kommunale medfinansiering af ambulante patienter fremgår nedenfor.
Tabel 5 - kommunal medfinansiering af ambulante patienter
Medfinansiering ambulante - 1.000 kr. 2007 2008 2009 2010 2011
Pct. ændring
2007-2011
I alt 20.017 19.740 25.085 27.104 25.844
29%
Ambulante patienter 18.574 18.598 23.919 25.947 24.813
34%
Skadestuepatienter 1.444 1.141 1.167 1.157 1.031 -29%
Også her ses, at der i den kommunale medfinansiering har været en stigning fra 2007 til 2011, dog
har der været et fald fra 2010 til 2011.
Sammenstilles resultaterne fra ovenstående tabeller vedrørende udvikling i antal 1-dagsindlæggelser
samt ambulante besøg, er det tydeligt, at tendensen går mod kortere og kortere indlæggelsestid samt
øget ambulantomlægning. Som afledt effekt heraf har det medført et øget pres i kommunerne, som
står overfor patienter med øget sygeplejebehov. Det giver ligeledes et øget pres på udgifter til sygeplejeartikler
samt hjælpemidler.
4.4 Det nære sundhedsvæsen
Kommunernes Landsforening, KL, har i marts 2012 publiceret deres udspil om det nære sundhedsvæsen.
Baggrunden er, at man ønsker at dæmme op for stigningen i sundhedsudgifter, bl.a. grundet
den demografiske udvikling og væksten i flere ældre og plejekrævende kronikere med diabetes,
KOL og hjertekarsygdomme. KL præsenterer en række forslag, der skal gøre det muligt at udvikle
sundhedsvæsenet, så opgaverne løses på lavest effektive omkostningsniveau. Det kræver en omstilling
af det nuværende sundhedsvæsen, hvor både kommuner, almen praksis og sygehusene ændres.
Kommunerne skal satse mere på sundhedsfremme og forebyggelse for at undgå indlæggelser.
Konkret er der visioner for den ældre, medicinske patient, der i højere grad skal plejes og behandles
i det nære sundhedsvæsen, hvorfor kommunerne skal styrke indsatsen herom. KL foreslår forsøg
med shared care-modeller i samarbejde med sygehuse og almen praksis, systematisk samarbejde
med almen praksis samt øget anvendelse af telemedicin og brug af kliniske retningslinjer. Alt sammen
for at undgå dyre og unødvendige indlæggelser og genindlæggelser.
Ligeledes er der retningslinjer for kronikere, der efter udredning og iværksat behandling kan monitoreres
og hjælpes i det nære sundhedsvæsen. Konkret skal der fokus på rehabilitering og prioritering
af indsatsen for kronisk syge på tværs af de kommunale velfærdsområder, samt i samarbejde
med almen praksis arbejde systematisk med at identificere borgere i særlig risiko for udvikling af
kroniske sygdomme.
Genoptræningsområdet bliver ligeledes nævnt som et indsatsområde, idet borgere der ikke får tilstrækkelig
genoptræning og rehabilitering, risikerer at få komplikationer og yderligere sygdom eller
ende på førtidspension. Her foreslås hurtig afklaring om genoptræningsforløb samt fokus på vedligeholdende
og forebyggende træning.
En række af KL’s anbefalinger er omfattet af de indsatsområder, som Nyborg Kommune påtænker
at påbegynde nu og i fremtiden, og er gennemgået i forrige afsnit om forebyggende tiltag.
30

4.5 Anbefalinger
Som beskrevet ovenfor er udgifterne til medfinansiering af indlagte patienter stigende, ligesom antallet
af genindlæggelser er stigende. Der er derfor besparelsespotentiale ved at forebygge indlæggelser
og genindlæggelser. KL’s udspil om det nære sundhedsvæsen tager ligeledes en række emner
op, som kommunerne fremadrettet skal rette opmærksomheden mod. På baggrund heraf er der fire
elementer, der anbefales iværksat i Nyborg Kommune:
Systematisk medicingennemgang
Opfølgende hjemmebesøg
Etablering af rehabiliteringscenter
Etablering af akutstuer
Vedrørende opfølgende hjemmebesøg skal praktiserende læge og hjemmesygeplejerske besøge en
borger efter udskrivning og gennemgå behandling og medicin. Den praktiserende læge skal ligeledes
involveres i systematisk medicingennemgang, hvor det iværksættes, at en borgers medicin gennemgås
en gang årligt. Det forventes, at ovenstående tiltag vil forhindre ca. 20 indlæggelser årligt
svarende til en besparelse på ca. 182.000 kr. årligt. Succesraten afhænger af et forpligtende og konstruktivt
samarbejde med de praktiserende læger.
Som led i den ny plejecenterstruktur, som beskrives nærmere i kapitel 9 om rehabiliteringscenteret
og kapitel 10 om plejecentre, foreslås det, at det nuværende plejecenter Jernbanebo bliver omdannet
til et rehabiliteringscenter. En del af dette rehabiliteringscenter skal omfatte etablering af to akutstuer.
Disse akutstuer skal målrettes borgere med et akut behov for tæt observation, pleje og behandling,
hvilket er opgaver af en kompleksitet, som ikke kan klares af den vanlige hjemmepleje. Pladserne
oprettes med det formål at undgå indlæggelser og genindlæggelser. De økonomiske konsekvenser
beskrives nærmere i kapitel 10.
31

Kapitel 5 - Sygeplejen
Dette afsnit vil kort beskrive de grundlæggende sygeplejeopgaver, antal sygeplejersker i Nyborg
Kommune, Nyborg Kommunes samarbejde med KL omkring det nære sundhedsvæsen og afslutningsvis
vil anbefalingerne på området blive præsenteret.
Sygeplejeopgaver varetages i henhold til sundhedsloven og fælles for opgaverne er, at der primært
er tale om varetagelse af kliniske opgaver i forhold til den enkelte borger. Sygeplejerskerne i sygeplejen
varetager dels opgaver ordineret af læger eller opgaver, hvor hjemmepleje, borgere og pårørende
selv retter henvendelse til hjemmesygeplejen.
En anden sygeplejeopgave er ansvaret for at sikre planlægning og ledelse, koordinering og sammenhæng
i det enkelte sundhedsrettede borgerforløb 8 .
5.1 Antal sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere
Antallet af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, SSA’ere og social- og sundhedshjælpere,
SSH’ere i sygeplejen varierer meget. Tabel 1 viser Fyns gennemsnittet pr. 1.000 65 + årige.
Tabel 1 – antal sygeplejersker, SSA’er og SSH’er pr. 1.000 65+ årige
Sygepl. SSA SSH I alt
Pr. 1.000 65+ årige
410 Middelfart 7,2 21,8 37,1 66,1
420 Assens 8,8 17,8 39,0 65,5
430 Faaborg-Midtfyn 9,0 15,7 33,7 58,3
440 Kerteminde 9,7 17,5 35,0 62,2
450 Nyborg 12,0 15,9 38,1 66,0
461 Odense 8,9 22,1 36,7 67,7
479 Svendborg 10,2 21,9 44,8 76,8
480 Nordfyns 6,8 18,6 46,0 71,4
482 Langeland 9,9 18,3 48,8 77,0
492 Ærø 8,6 12,6 53,4 74,5
Fyn i alt 9,1 18,2 41,3 68,6
Fyn u.Ærø 9,2 18,8 39,9 67,9
Kilde: FLD pr. 1. november 2011
Tabel 1 viser en sammenligning mellem antallet af sygeplejersker, SSA’ere og SSH’er i de fynske
kommuner. Der kan aflæses, variationen mellem de fynske kommuner er forholdsvis stor. Det ses
samtidig, at Nyborg Kommune har 12 sygeplejersker pr. 1.000 65+ årige – og dermed er den kommune
på Fyn, der har flest sygeplejersker ansat. Gennemsnittet på Fyn er på 9,1.
8 Sygeplejerskeprofilen: http://intranet.nyborg.dk/~/media/Files/INTRANET/DitOmraade/PlejeOmsorg/PDF-
filer/Dumbo/Sygeplejerskeprofilen.ashx
32

Ift. SSA’erne ses det, at Nyborg Kommune har 15,9 SSA’er pr. 1.000 65 + årige, mens Fyns gennemsnittet
er på 18,2. og til sidst viser tabellen, at Nyborg har 38,1 SSH mod et Fynsgennemsnit på
41,3 SSH pr. 1.000 65 årige.
Tallene viser, at hvis der ses isoleret på antallet af sygeplejersker, kan der i Nyborg Kommune hentes
en besparelse:
Hvis Nyborg Kommune lægger sig på gennemsnittet for Fyn, kan der spares 7,983 mio. kr..
Hvis der tilstræbes at opnå niveauet i Svendborg Kommune – kommunen med det næsthøjeste
antal sygeplejersker – kan der spares 4,992 mio. kr..
Og endeligt vælges, hvis der vælges et tilsvarende niveau som i Nordfyns Kommune (kommunen
med det laveste antal sygeplejersker), kan der spares 14,489 mio. kr.
Med den nuværende opgavemængde vil en besparelse på sygeplejerskerne betyde en opnormering
af en af de to andre faggrupper. Hvis Nyborg Kommune skal normere til gennemsnittet for Fyn,
både hvad angår antallet af sygeplejersker, SSA’ere og SSH’ere, vil det betyde en opnormering på
5,086 mio. kr.
Der er et stort spænd mellem de fynske kommuners udgifter på dette område. Afhængig af hvilket
normeringsgrundlag Nyborg Kommune sigter efter, vil opnormeringen eller besparelsen variere fra
en udgift på 25,388 mio. kr., til en besparelse på 19,323 mio. kr.. 9
Nyborg Kommune kan vælge en mellemløsning ved at normere på Fynsgennemsnittet. Dette vil
give en besparelse på 7,862 mio. kr. på sygeplejen og en opnormering på 2,257 mio. kr. til ansættelse
af SSA’ere. Det vil betyde en netto besparelse på 5,605 mio. kr. på årsbasis. Besparelsen bygger
på følgende forudsætninger:
Mængden af de uddelegerede opgaver vil være uændret.
I dag uddelegeres alle de sygeplejefaglige opgaver, der kan uddelegeres. SSA’ere har kompetencerne
til at varetage alle sygeplejeopgaver, på nær fire type opgaver 10 som kun kan løses
af en sygeplejerske. I beregningen af nettobesparelsen foretages en reduktion af sygeplejersker
og en opnormering i SSA’ere i sygeplejen.
Mange af opgaverne kan også uddelegeres til SSH’ere, men der er ikke lagt besparelser eller
investering i antallet af SSH’ere.
9 Hvis vi i Nyborg Kommune normerer området som i Svendborg Kommune, vil der være en øget udgift på 25,388 mio.
kr. Besparelsen vil omvendt være på 19,323 mio.kr., hvis vi normerer som i Faaborg-Midtfyn Kommune.
10 Opgaver der kun må løses af en sygeplejerske er stærk smertestillende medicin, sove- beroligende medicin, IV-
medicin samt pleje af det terminale borgere.
33

Sygeplejersker kan konverteres til SSA’ere med 3:1 forhold. Dette forudsættes, da sygeplejersker
har en BTP på 33,99 % 11 mod SSA’ernes BTP på 62,06 12 .
Forskellen i BTP-tiden er, at de to personalegrupper har forskellige funktionsbeskrivelse.
SSA’erne har langt flere borgerrettede opgaver, mens sygeplejerskerne har færre. SSA’erne
har, jf. uddelegeringsbeføjelserne, kompetencerne til at løfte alle sygeplejeopgaver, på nær
4.
Der beregnes på gennemsnittet for Fyn, ekskl. Ærø Kommune. Dette gennemsnit vil være
mere sigende, da tallene for Ærø Kommune ikke er sammenlignelige med resten af Fyn.
5.2 Samarbejde med KL
Med det nære sundhedsvæsen er opgavefordelingen mellem kommunerne og regionerne på den
landspolitiske dagsorden. Kommunerne forventer, at der kommer flere nye og mere komplekse behandlingsopgaver
ud i kommunerne, som hovedsageligt skal varetages af sygeplejen. Dette vil medføre
et øget behov for at arbejde strategisk og målrettet med prioritering og indsatserne. Opgaveglidingen
kan dog på nuværende tidspunkt ikke dokumenteres af kommunerne, hvorved et nyt KL
projekt blev påbegyndt i 2011. Nyborg Kommune deltager sammen med 44 andre kommuner i projektet.
Der er følgende mål i projektet:
at udarbejde en handlingsplan for at udvikle en bedre og mere systematisk dokumentation af
sygeplejefaglige opgaver gennem en bedre udnyttelse af de elektroniske omsorgssystemer.
Udarbejdelsen af handlingsplanen er igangværende.
at udarbejde et fælles indsatskatalog, som kan anvendes både i forhold til sygeplejeydelser
leveret af sygeplejersker og andre faggrupper.
at udarbejde modeller for, hvordan man kan sikre gode koordinerede og sammenhængende
forløb, herunder at sygeplejersker påtager sig det sundhedsfaglige ansvar for det samlede
forløb.
at foretage en analyse af det nuværende budget- og regnskabstal, så der kan udarbejdes en
fælles vejledning til konteringspraksis, som åbner mulighed for at sammenligne.
Gennem projektet ønsker KL at understøtte en udvikling af sygeplejeindsatsen i kommunerne, samt
at skabe det bedst mulige grundlag for at takle de nye opgaver, der følger med det nære sundhedsvæsen.
5.3 Borgerne selvhjulpne?
I samme tankegang som med den øgede uddelegering af sygeplejeydelser til andre faggrupper kan
udvalgte sygepleje- og hjemmeplejeydelser påtænkes at blive uddelegeret til borgerne selv. Borge-
11 Regnet på et udtræk af leveret tid samt fremmødt tid i en to ugers periode, 05.03.2012-18.03.2012.
12 Gennemsnit for dagvagter i hverdage og i weekender på hjemmeplejeområdet.
34

en vil blive støttet i at lære at udføre ydelser, som f.eks. medicingivning herunder øjendrypning,
insulingivning osv., blodsukkermåling og toiletbesøg selv eller ved hjælp af hjælpemidler.
Tabel 3 viser eksempler på ydelser, leverede tid til disse og antallet modtagere.
Tabel 3 - leverede syge- og hjemmeplejetimer i forbindelse med uddelegerede sygeplejeydelser
Note: Beregnet på uge 1-11 og der efter estimeret til årsniveau
5.4 Sygeplejeklinikker
Der er etableret en sygeplejeklinik i Egeparken, hvor borgerne efter aftale med hjemmesygeplejersken
kan komme og få løst sygeplejemæssige opgaver. I løbet af 2012 oprettes yderligere to klinikker,
og der er planer om oprettelse af en fjerde klinik, således der i Nyborg Kommune i alt er fire
sygeplejeklinikker.
Efter den eksisterende model er borgeren som udgangspunkt visiteret til et hjemmebesøg, og der er
ikke fastlagt regler eller retningslinjer for, hvornår en borger kan visiteres til en sygeplejeklinik. Det
anbefales derfor, at borgeren som udgangspunkt visiteres til klinikken, og kun i særtilfælde, hvor
borgeren ikke er i stand til at transportere sig selv, bliver bevilliget hjemmesygepleje. Dette vil minimere
køretiden for sygeplejen og frigøre tid i sygeplejen.
Der skal arbejdes med at finde den optimale bemanding til sygeplejeklinikkerne. Kan opgaverne på
klinikkerne uddelegeres til en Social- og Sundhedsassistent? Eller kan de varetages af centersygeplejerskerne?
5.5 Anbefalinger
I forhold til sygeplejen anbefales der følgende indsatser:
at eksternt konsulentfirma foretager en analyse af sygeplejens organisering, herunder sammenligner
med organiseringen i Faaborg-Midtfyn og Kerteminde kommuner, samt at konsulentfirmaet
kommer med konkrete anbefalinger til yderligere optimeringstiltag på området.
At sygeplejen omorganiseres og der fastsættes et niveau for sygeplejepersonalet, så det
fremadrettet som udgangspunkt befinder sig på samme niveau som gennemsnittet på Fyn.
35

Organisationsændringen forventes fuldt implementeret med udgangen af 2013.
Sygeplejen bringes ud i de udekørende distrikter
Der arbejdes målrettet på at lærer borgerne selv at varetage flere sygeplejeopgaver selv, så
som øjendrypning, insulingivning m.v.
Der oprettes ialt fire sygeplejeklinikker, som bemandes efter LEON-princippet 13
B orgeren visiteres som udgangspunkt til en klinik, og kun i særtilfælde, hvor borgeren ikke
er i stand til at transportere sig selv, bliver bevilliget hjemmesygepleje.
Der skal arbejdes mere med uddelegering af sygeplejeydelser til andre faggrupper
Principperne og holdningerne bag Aktiv Hjemmehjælp tænkes ind i sygeplejen. Aktiv
Hjemmehjælps indsats skal være rettet på at minimere syge- og hjemmeplejetimer.
13 LEON står for lavest effektive omkostningsniveau
36

Kapitel 6 – Hjemmeplejen
Kapitlet hjemmeplejen er opdelt i tre større afsnit; en beskrivelse af hjemmeplejen som den ser ud
nu og den forventede udvikling, en analyse af privat leverandørerne i Nyborg Kommune og endeligt
projektet Aktiv Hjemmehjælp. Afsnittet rundes af med en præsentation af anbefalinger.
6.1 Leverede timer
I hjemmeplejen er BUM-modellen implementeret i samtlige distrikter, undtagen natdistriktet der
kører med en fast normering. Derfor vil de leverede nattimer ikke være med i nedenstående opgørelser.
I tabel 1 kan de leverede timer om ugen fra 2009-2011 aflæses, samt det forventet antal leverede
timer i 2012 14 . Tabel 1 er opdelt i ydelser.
Tabel 1 - leverede timer om ugen, 2009-2012
Leverede timer om
ugen
2009 2010 2011 2012
Praktisk hjælp 686 610 244 198
Pleje om dagen 1.773 1.635 1.709 1740
Pleje øvrige tider 1.671 1.557 1.370 1494
I alt 4.131 3.802 3.323 3.432
Note: Øvrige tider står for weekend, aften og nat.
Når tallene i tabellen sammenlignes, fremgår det, at det prognosticerede antal af leverede timer har
været faldende med 19,6 % fra 2009-2011, hvorefter de igen er stigende i 2012. Det største fald i
leverede timer er på praktisk hjælp, hvilket skyldes en politisk beslutning om omfanget af rengøring,
dette uddybes i tabel 2. Stigningen i 2012 kan indikere den ventede stigning i antallet af ældre,
som beskrevet i kapitel 2 om udviklingen på ældreområdet.
Tabel 2 - effektiviseringer på hjemmeplejeområdet, Budget 2011-2012
Besparelser på hjemmeplejeområdet i 1.000 kr. 2011 2012 2013 2014 2015
Konkurrenceudsættelse på vasketøjs området 800 800 800 800 800
Bortfald af tilbud om klargøring af mad 2.235 2.235 2.235 2.235 2.235
Nedsættelse af tid til rengøring 2.646 2.646 2.646 2.646 2.646
Skærpelse af visitationskriterierne 400 400 400 400 400
Indførelse af aktiv hjemmehjælp 1.200 2.200 3.800 2.800 2.800
Indførelse af teknisk hjælpemiddel 2.081 2.081 2.081 2.081
I alt 7.281 10.362 11.962 10.962 10.962
Tabel 2 viser de gennemførte effektiviseringer på hjemmeplejeområdet i 2011, samt en vedtaget og
forventet effektivisering fra 2012.
Konkurrenceudsættelse på vasketøjsområdet har nedbragt antallet af timer til praktisk hjælp med
153 timer om ugen. Bortfald af tilbud om klargøring af mad har nedbragt antallet af timer med 217
14 Forventet antal leverede timer i 2012, er estimeret på basis af faktisk leverede timer i uge 1-9.
37

timer om ugen. Antallet af timer til rengøring er blevet nedsat, hvilket har betydet en yderligere
nedgang med 100 timer om ugen. Derudover har skærpelse af visitationskriterierne og Aktiv
Hjemmehjælp også har bidraget til yderligere fald i timer.
Den sidste, anførte effektivisering i tabellen, indførelse af teknisk hjælpemiddel (kompressionsstrømper),
forventes at nedbringe antallet af leverede hjemmeplejetimer i 2012 med i alt 7.500 timer,
svarende til 144 timer om ugen, hvoraf halvdelen forventes at blive sparet i aftentimerne.
6.1.1. Udviklingen i hjemmeplejetimer
Graf 1 viser antallet af visiterede timer overfor antallet af leverede timer eksklusiv uddelegerede
sygeplejeydelser.
Graf 1 - visiterede vs. leverede timer, ekskl. uddelegerede sygeplejeydelser, 2011- 2012 15
3.800
3.700
3.600
3.500
3.400
3.300
3.200
3.100
3.000
2.900
2.800
1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51
Visiteret tid Leveret tid Visiteret 2011 Leveret 2011
Grafen viser, at udviklingen i antallet af leverede hjemmeplejetimer har været faldende i løbet af
2011 men ved udgangen af 2011 og i starten 2012 har der været en stigning. Denne stigning kan
ligesom tabel 1 være en indikation på stigningen i antallet af ældre. I graf 1 fremgår det også, at der
leveres færre timer, end der er visiteret. Dette skyldes, at fravær pga. indlæggelser, ferie og anden
slags afvigelser ikke registreres i visiterede timer. Afvigelsen mellem visiteret og leveret tid er på
gennemnittet 5 %, hvilket er meget normalt og acceptabel.
6.1.2 Nødkald i hjemmeplejen
Der er i 2011 i en to ugers periode registreret antal og art af nødkald i samtlige distrikter i hjemmeplejen.
Ligeledes er der foretaget registrering i ugerne fire og fem i 2012.
15 y-aksen viser antal timer, mens x-aksen viser uger på et år.
38

De otte hyppigste årsager til borgeres brug af nød- og telefonkald var som følger:
1. Toiletbesøg
2. Fald
3. Fejl
4. Kedsomhed
5. ”Hvornår kommer hjælpen?”
6. Afprøvning af nødkald
7. Psykisk støtte og omsorg
8. Opringninger til/fra sygehus, pårørende og afdelingerne imellem
De kvantitative resultater fra de to optællinger er opsamlet i tabel 3.
Tabel 3 - Antal nød- og telefon opkald pr. dag pr. distrikt i hjemmeplejen, 2011-2012
Det fremgår, at der i 2011 blev brugt 0,19 timer pr. kald pr. dag til besvarelse af og opgaveløsning i
forbindelse med nød- og telefonkald i dagdistrikterne. Jf. optælling fra 2012 bruges der stadigvæk
den samme tid, dog er fordelingen mellem distrikterne blevet anderledes.
I 2012 er der registreret en stigning på seks opkald om dagen, mens der er reduceret i antal timer,
der er brugt til at besvare kaldene og løse de ekstra opgaver. I alt er der i Distrikt Aften registreret et
fald på 0,11 timer pr. opkald pr. dag.
Udover at medarbejderne bliver forstyrret i deres arbejde ude ved borgerne eller i køretiden til og
fra borgerne, gør de ekstra opgaver, som nødkald og telefonopkald resulterer i, at der afviges fra
den planlagte rute, hvilket giver mere køretid.
6.1.3 Brugen af PDA’ere i hjemmeplejen
Der er i en to måneders periode lavet undersøgelse af medarbejdernes brug af PDA-Mobile CARE 16
(fra nu af bare omtalt som PDA).
Undersøgelsen viste, at der er 41,33 % medarbejdere, der bruger PDA. PDAerne bruges forskelligt i
distrikterne, hvilket er tydeligt i og med, at 91,3 % af medarbejderne i distrikt Aften bruger den,
mens der er 0 % i Distrikt By Øst. De oftest anførte grunde til manglende brug af PDAen er:
16 Svarprocenten er 69,44 %.
39

Medarbejder får advis læst op til morgenmøder
Medarbejder får advis på papir
Medarbejder har ikke tid
Medarbejder vil hellere bruge PC
Medarbejder kan ikke huske at bruge det.
Der er dårlig forbindelse/ ingen dækning.
6.1.4 Uddelegerede sygeplejeydelser
Der er i løbet af 2011 sket en stigning i uddelegerede sygeplejeydelser. Uddelegerede sygeplejeydelser
er opgaver, som uddelegeres fra sygeplejerskerne til hjemmeplejens personale, og som kan
løses både af en SSA og en SSH. Uddelegeringen er økonomisk fordelagtig.
I 2011 er der i gennemsnit leveret 342 timer pr. uge i uddelegerede sygeplejeydelser fordelt på i
gennemsnit 315 borgere om måneden. Både antallet af leverede timer og antal borgere, der har
modtaget ydelsen, har været stigende over 2011. Der er i 2012, til og med uge 9, leveret svarende til
519 timer om ugen. Det tyder på en aktivitetsstabilisering på et højt niveau i forhold til 2011. Der er
ikke en politisk vedtaget standard på sygeplejeydelser.
6.2 Hjemmehjælpsmodtagere – benchmarking 17
Som beskrevet ovenfor har Nyborg Kommune i løbet af 2011 oplevet et fald i antallet af visiterede
borgere, inden tallet begyndte at stige ved udgangen af året samt i starten af 2012. Et fald i antallet
af visiterede borgere hen over året er normalt, selv for kommuner med stigende ældrebefolkning.
Tabel 4 - andel af hjemmehjælpsmodtagere i forhold til den samlede befolkning
2008
2009 2010
2011
Nyborg Danmark Nyborg Danmark Nyborg Danmark Nyborg
Under 65 1,0% 0,6% 0,8% 0,6% 0,6% 0,6% 0,5%
65-69 4,6% 4,4% 4,7% 4,4% 4,1% 4,1% 3,9%
70-74 12,3% 8,8% 9,6% 8,2% 7,5% 7,6% 6,0%
75-79 21,4% 18,1% 19,6% 17,5% 16,5% 16,5% 19,8%
+ 80 46,4% 42,9% 43,8% 42,5% 37,6% 41,3% 33,7%
I alt 4,56% 3,35% 4,20% 3,31% 3,53% 3,20% 3,36%
Kilde: Statistik banken, Nyborg Kommunes CARE.
Det fremgår i tabel 4, at 4,56 % af Nyborg Kommunes borgere modtog hjemmehjælp i 2008. I forhold
til landsgennemsnittet var der 1,21% flere hjemmehjælpsmodtager i Nyborg Kommune i 2008.
I 2009, 2010 og 2011 er antallet af borgere faldet markant, også set på landsplan. Dette kan skyldes
de politisk vedtagende effektiviseringer, som mange kommuner har været igennem. Nyborg Kommune
ligger dog stadig højere i andel af hjemmehjælpsmodtagere end resten af landet. Dette kan
forklares med henvisning til tabel 1 i kapitel 4, sundhedsudgifter, s. 24-25. Her blev der beskrevet,
at Nyborg har en stor gruppe komplekse borgere, hvor kompleksiteten er en blanding af svære, kroniske
handicaps og store psykiske og sociale problemer, hvorfor der ofte er behov for en tværfaglig
17 Tal i dette afsnit er uden de uddelegerede sygeplejeydelser, da disse ikke bliver visiteret, samt med at rengøringsti-
merne leveret af de private ikke er medtaget.
40

indsats. Derudover er der en højere procentdel, der lider af sygdomme, som i de fleste tilfælde udløser
hjemmehjælp. Disse sygdomme er generelt dårligt fysisk helbred, slidgigt, diskusprolaps eller
rygsygdomme, leddegigt og KOL, mens de sygdomme, hvor Nyborg Kommune ligger på et lavere
niveau end regionen, ikke normalt er hjemmehjælpsudløsende.
Tabel 5 - gennemsnitlige visiterede timer pr. hjemmehjælpsmodtager
2008 2009 2010
2011
Nyborg Danmark Nyborg Danmark Nyborg Danmark Nyborg
Under 65 år 3,4 4,0 3,7 4,0 1,7 4,2 1,4
65-69 3,1 3,6 3,5 3,6 3,9 3,6 3,7
70-74 år 3,5 3,3 3,9 3,3 3,6 3,4 3,0
75-79 år 3,5 3,1 3,7 3,0 3,8 3,1 2,3
80 og derover 4,4 2,6 5,3 2,6 5,3 2,6 4,6
I alt 3,9 3,0 4,5 3,0 4,3 3,1 3,5
Kilde: Statistik banken, Nyborg Kommune CARE
I tabel 5 vises en oversigt over antal af visiterede timer pr. modtager i 2011. Der er i gennemsnit
visiteret 3,5 timer om ugen pr. hjemmehjælpsmodtager. I forhold til 2010 har der været et fald i
antal timer pr. borger, hvilket skyldes effektiviseringerne omtalt i tabel 2 på s. 36. Forudsat at udviklingen
fortsætter som i 2010, visiteres der stadigvæk flere timer pr. hjemmehjælpsmodtager i
Nyborg Kommune end på landsplan. Ses der isoleret på aldersgrupperne, er forskellen mellem det
gennemsnitlige antal visiterede timer til de yngste og de ældste borgere iøjefaldende. De yngste
borgere bliver visiteret til flere timer på landsplan, i gennemsnit 4,2 timer ugentligt, i forhold til
Nyborg Kommunes gennemsnit for de samme borgere på 1,7 timer om ugen. Dette kan skyldes, at
der er en større andel borgere i Nyborg Kommune, der modtager enkelte ydelser, hovedsagelig
praktisk hjælp fra Pleje- og Omsorgsafdelingen, samtidig med at de modtager en ydelse fra Socialafdelingen.
Derimod bliver de ældste borgere i Nyborg Kommune visiteret til 4,6 timer om ugen
mod 2,6 timer om ugen på landsplan. En entydig forklaring på dette højere antal timer er svær at
give, men borgernes generelle sundhedstilstand og befolkningssammensætning (i forhold til uddannelsen
m.v) i Nyborg Kommune kunne være del af grunden.
6.3 Befolkningsprognose: Hjemmehjælpsmodtagere
Graf 2 viser den forventede kraftig stigning i antallet af hjemmehjælpsmodtagere fra 2012 og frem i
Nyborg Kommune, hvis der ikke laves en indsats. Dette vil resultere i ressourceproblemer både
mht. økonomi og medarbejdere.
41

5.000
4.800
4.600
4.400
4.200
4.000
3.800
3.600
3.400
3.200
3.000
Graf 2 - prognosticerede antal hjemmehjælpsmodtagere 18
Graf 3 - prognosticeret udvikling i visiterede timer
Graf 3 viser, at den prognosticerede antal hjemmehjælpsmodtagere ikke nødvendigvis er ensbetydende
med en stigning i antallet af visiterede timer. Den blå linje viser den samme udvikling som i
graf 2, mens den røde linje viser den prognosticerede udvikling i visiterede timer, inklusiv den effektivisering
i forhold til indførelse af på- og aftagning af kompressionsstrømper vedtaget i budget
2012. Effektiviseringen i form af kompressionsstrømper viser, at indsatser på hjemmehjælpsområdet
kan og skal laves for at bremse den prognosticerede stigning i graf 2.
Der er en del uforudsigelige forhold, der kan trække prognosen i forskellige retninger. Disse er:
Politiske beslutninger
18 Forudsætning; at den samme andel af befolkningen som i 2011 også i fremtiden vil modtage hjælp fra kommunen,
samt et uændret plejebehov.
1.400
1.350
1.300
1.250
1.200
1.150
1.100
1.050
1.000
Visiterede timer Inkl.besparelse
42

Som vist i tabel 2, s. 36 er Byrådet med til at forme, hvilken hjælp borgere skal have, og i hvor stort
omfang hjælpen skal uddeles. Der kan f.eks. i takt med udviklingen i velfærdsteknologien forventes
flere beslutninger, hvormed medarbejderne i Pleje- og Omsorgsafdelingen, borgere og pårørende
suppleres med velfærdsteknologi.
Den demografiske udvikling
Den demografiske udvikling har klare påvirkninger på aktiviteten i hjemmeplejen. Prognoserne
viser, at antallet af ældre stiger, men forskellen fra tidligere generationer af ældre er, at den kommende
gruppe ældre er ressourcestærke, mere sunde og aktive. Dette kan betyde, at disse generationer
først får brug for hjælp langt senere. .
Den højere levealder
Dette hører til gruppen af faktorer, der påvirker fremtidens brugere. Dette hænger også sammen
med den foregående. På længere sigt er effekten af en højere levealder entydig, og betyder en stigning
i antallet af modtagere og antal hjemmehjælpstimer, men på kortere sigt er den tvetydig og
svær at forudsige. Hvis den høje levealder kommer fra en generel forbedring i helbredet, vil den på
kort sigt betyde en udskydelse af levering af ydelserne, og derfor et fald i aktiviteten. Hvis den høje
levealder skyldes bedre behandlingsmuligheder, vil den medføre en stigning i plejebehovet, og
dermed en stigning i aktiviteten både på kort og på længere sigt.
6.4 Udgiftsniveau i hjemmeplejen
Tabel 6 viser, at udgifterne pr. leveret time indenfor hjemmeplejen har været stigende de sidste fire
år. Den gennemsnitlige pris er steget fra 244 kr. til 315 kr. pr. leveret time.
Tabel 6 - udgift pr. leveret time i Nyborg Kommunes hjemmepleje ekskl. nat, 2008-2011
Hjemmeplejen
Regnskab
2008
Regnskab
2009
Regnskab
2010
Regnskab
2011
Leverede timer 218.535 218.942 197.681 172.972
Udgifter i 1.000 kr. 53.246 59.322 58.804 54.533
Udgifter pr. leveret time 244 271 297 315
Indeks (2008=100) 100 111 122 129
PL-fremskrivning (KL) 4,10% 5,41% 3,35% 0,03%
Hjemmeplejen i Nyborg Kommune har et fast normeret nathold, hvor der ikke stilles de samme
dokumentationskrav som i dag og aften. Grunden er, at natholdet varetager opgaver både i distrikterne
og på plejecentrene, og det er derfor ikke muligt at lave den samme opgørelse for udgifter
vedr. timer leveret om natten.
6.5 Private leverandører af praktisk hjælp rengøring
I februar 2012 er der syv godkendte private leverandører af praktisk hjælp (rengøring). Tabel 7 viser
antallet af modtagere af praktisk hjælp (rengøring) i Nyborg Kommune og på landsplan.
43

Tabel 7 – antallet af modtagere af praktisk hjælp (rengøring)
2008
2009
2010
2011
Nyborg Danmark Nyborg Danmark Nyborg Danmark Nyborg
I pct. Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel
Under 65 år 41 16,3 36,4 30 14,2 39,0 35 23,2 42,7 31 23,2
65-69 13 15,7 34,5 9 10,5 38,1 21 25,0 41,9 23 27,5
70-74 år 27 15,6 36,0 31 21,7 39,1 32 29,5 42,1 27 30,2
75-79 år 37 15,7 36,3 43 20,2 39,3 38 21,5 42,9 36 17,1
80 og derover 71 10,1 34,2 109 15,9 37,2 129 21,5 40,6 126 23,1
I alt 189 13,09 35,5 221 16,61 38,5 255 22,73 42,0 243 22,89
I tabellen fremgår det, at en lavere andel af hjemmehjælpsmodtagere i Nyborg Kommune vælger en
privat leverandør end gennemsnittet på landsplan. Andelen af borgere, der har valgt en privat leverandør,
har dog stadig været stigende fra 2008 frem til 2011. Tendensen til at vælge en privat leverandør
er stigende p.g.a. muligheden for tilkøbsydelser.
Der er på regnskab 2011 beregnet en pris pr. time 19 på praktisk hjælp i hele hjemmeplejen og på
praktisk hjælp pr. distrikt. Beregningen fremgår af tabel 8.
Tabel 8 - pris pr. time
Beregnet lønudgift pr. time i de fire distrikter varierer fra det laveste i Distrikt Land Nord på 229 kr.
pr. time, og det højeste på 282 kr. pr. time i Distrikt By Øst. Den samlede lønudgift pr. en leveret
rengøringstime i hjemmeplejen er 255 kr. En del af forklaringen på afvigelsen i priserne er, at det
ændrede serviceniveau i 2011. Det betød et fald i hjemmeplejetimer, især på rengøring, hvilket resulterede
i, at et antal medarbejdere skulle afskediges. Medarbejderne havde som minimum 3 måneders
opsigelsesvarsel, og det var forskelligt fra distrikt til distrikt, hvor mange der var blevet afskediget
og hvor lang deres opsigelse var.
6.5.1 Fritvalgsprisen
De private leverandører modtager fritvalgsprisen for de ydelser, de leverer til borgere i Nyborg
Kommunen.
Det grundlæggende princip i fritvalgspris beregning er, at de samlede, gennemsnitlige, langsigtede
omkostninger divideres med det samlede antal leverede timer. Fritvalgsprisen beregnes to gange.
Første gang beregnes en vejledende pris på basis af det vedtagende budget. Lønbudgettet beregnes
ud fra en prognose om leverede timer, gennemsnitlige personale lønudgifter samt en Bruger Tids
Procent, BTP 20 . Lønudgifterne til det udførende personale er den største post og den eneste om-
19 Lønudgift pr. leveret time
20 BTP for Nyborg Kommune kan ses i bilag 4.
Distrikt
Land
Nord
Land
Syd
By
Øst
By
Vest
Fritvalgslønpris
BTP 75 %
Serviceteam
BTP 72,5% BTP 70%
Løn timepris 229 263 282 234 255 236 245 253
44

kostning, som bliver påvirket af en ændring i BTP. Således vil en stigning i BTP medføre et fald i
timeprisen distrikterne afregnes med. Distrikternes budget vil, alt andet lige, være mindre, og
fritvalgsprisen vil derfor også være mindre. Ligeledes vil fritvalgsprisen stige ved en reduktion i
BTP.
Sammenligning af fritvalgspriser mellem Nyborg og andre fynske kommuner, kan ses i tabel 9.
Tabel 9 – fritvalgsprisen i Nyborg Kommune 21
Kommuner med * har indberettet 2011 pris.
Som det kan aflæses i tabel 9, ligger Nyborg Kommune godt placeret i forhold til praktisk hjælp,
når man ser på Fyns gennemsnittet. Hvorimod Nyborg ligger højt på pleje øvrig.
Når regnskabet forligger, foretages der en efterkalkulation af fritvalgsprisen på basis af regnskabstal.
Hvis den efterkalkulerede pris er højere end den budgetterede pris, bliver de private leverandører
efterkompenseret. Der opkræves ingen tilbagebetaling, hvis den efterkalkulerede pris er lavere
end fritvalgsprisen beregnet ud fra budgettet.
6.6 Aktiv Hjemmehjælp 22
Projekt Aktiv Hjemmehjælp påbegyndtes den 1. januar 2011 med det formål at styrke hjemmeplejens
forudsætninger, så den ydelse der leveres i højere grad tilrettelægges med det mål at udvikle
eller fastholde borgerens funktioner.
Der er ansat en ergoterapeut og en fysioterapeut organiseret i myndighedsafdelingen som projektmedarbejder
i 2 år. Da projektet efter et ½ år viste sig at have den forventede effekt med et fald i
hjemmeplejeydelser for borgerne i projektet, er det som en del af budgetforliget for 2012-14 besluttet
at udvide projektet med ansættelse af yderligere to terapeuter.
Målene med Aktiv Hjemmehjælp er:
21 Fritvalgsdatabasen
22 Der er lavet en projektbeskrivelse og en delevaluering på samme.
45

at udvikle hjemmeplejens faglige forudsætninger, så den hjælp borgeren modtager tilrettelægges
og udføres med det mål, at borgeren udvikler eller fastholder sin funktionsevne
at der ved udskrivelse fra sygehus sættes mål for hjemmeplejens ydelser, så hjælpen understøtter,
at borgerens funktionsniveau hurtigere bedres
minimerer behovet for hjemmepleje i overgangen fra Højvangen til hjemmet
sikre den konkrete overføringsværdi fra træning til dagligdagsfunktioner
at der i distrikterne ydes en tværfaglig indsats med det mål at fastholde og udvikle borgerens
funktionsniveau
I projektperioden er målgruppen for indsatsen fire borgergrupper, hvor der ydes hjemmehjælp:
Borgere udskrevet fra sygehus.
Borgere der kommer hjem fra Højvangen.
Borgere hvor der registreres et fald i funktions niveau.
Nyvisiterede borgere.
Nedenstående tabel viser fald i visiterede timer pr. borger efter målgruppen. Effekten er målt på 57
borgere.
Graf 4 – fald i visiterede timer pr. borger indenfor målgruppen 23
4,50
4,00
3,50
3,00
2,50
2,00
1,50
1,00
0,50
Det fremgår, at den største effekt er i de to målgrupper borgere fra sygehus og borgere fra Højvangen.
Der ses en lille effekt i målgruppen for borgere med faldende funktionsniveau. Dette kan tyde
på, at denne gruppe borgere højst kan fastholdes på sit nuværende funktionsniveau, men ikke udvikle
funktionsniveau udelukkende ved projektets indsats, men har behov for et generelt løft af funktionsniveau
gennem træning.
23 Y-aksen viser antal timer
-
Fald i visiterede timer pr. borger
16 15
24 1
Sygehuset Højvangen Faldende
funktionsniveau
Ny visitation
46

Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at sigte mod en nedgang i genoptræning der ikke er i forlængelse
af sygehusindlæggelse 24 , men snarere en grund til at fastholde et bredt tilbud af trænings- og aktivitetstilbud.
Med budget 2012 er der vedtaget en besparelse på 2 mio. kr. vedrørende en målrettet indførelse
af hjælpemidlet kompressionsstrømper. Der er i tabel 9 angivet antal borgere, der får hjælp til på-
og aftagning af strømper sidst i 2011.
Tabel 10 – antal borgere der modtag hjælp til kompressionsstrømper
Det fremgår, at der i alt er 112 borgere, der får hjælp til på- og aftagning af kompressionsstrømper.
Hvis succesraten på 50 % fra testperioden fortsætter, er der 56 borgere, der bliver selvhjulpne efter
hvert gennemført periode. Der er en forventning om, at målet om en succesrate på 61 % opnås ved,
at der arbejdes målrettet med nyvisiterede borgere.
Aktiv Hjemmehjælp projektet har været en succes for hjemmeplejens ansatte. Fokusinterview med
hjemmeplejen konkluderer:
at medarbejderne oplever, at indsatsen har en virkning på, og dette fremme motivationen
det styrker den tværfaglige indsats, når terapeuterne er tæt på dem i dagligdagen
i det tætte samspil med terapeuterne kan hjemmeplejen få hjælp til at arbejde med udviklende
mål sammen med borgeren og støtte personalet i at ”give slip”
Fokusinterview med borgerne der har deltaget i projektet konkluderer, at borgerne oplever at være
mere selvhjulpne efter deltagelse i projektet.
6.7 Anbefalinger
6.7.1 Hvordan vi knækker kurven!?
I juni 2012 kommer der nye tal fra Danmarks statistik, som kan give et bedre billede af, hvor Nyborg
Kommune er i forhold til andel af hjemmehjælpsmodtagere og borgernes plejebehov i forhold
tallene på landsplan. Når tallene er tilgængelige, vil ledelsen i Pleje- og Omsorgsafdelingen vurderer
om der er mulige effektiveringstiltag, og komme med anbefalinger, der kan behandles politisk.
6.7.2 Optimering af tiden i hjemmeplejen
Der vil blive igangsat en række indsatser med det mål, at medarbejdernes tid bruges mere effektivt,
så der er mere tid til borgeren:
Effektiv håndtering af nødkald
24 Servicelovens § 86, stk.1.
Distrikt Land Syd Land Nord By Øst By Vest Aften I alt
Antal 22 21 28 31 10 112
47

Det anbefales, at der fokuseres på en mere effektiv håndtering af nødkald. Der skal ses på kriterierne
for bevilligen af nødkald, så der tilstræbes en mere nøje udredning i forhold til borgerens årsag
til fald, før nødkaldet bevilges. Dette vil kræve et tværfagligt samarbejde mellem relevante faggrupper;
sygeplejersker, praktiserende læger og hjælpemiddelterapeuter. Dette vil kunne resultere i
mindre behov for nødkald, da årsagen til fald udredes.
Fokus på bedre udnyttelse af PDA
Da PDAerne er et arbejdsredskab, der skal hjælpe hjemmeplejen med at effektivisere arbejdsgangene,
skal de bruges optimalt. Ledergruppen tager initiativ til at få implementeret arbejdsgange, der
sikre en optimalt udnyttelse af mulighederne i PDA’erne.
Morgenmøder
Efter den nuværende morgenmødestruktur starter morgenmødet kl. 07.00 og varer 10 minutter, hvor
i personale informeres om nye opgaver. PDA’erne samt bilnøglerne uddeles og eventuelle afløsere
findes. Morgenmødernes anvendelighed skal vurderes mht. optimering.
Praktisk hjælp i hjemmeplejen
Det er interessant for Pleje- og Omsorgsafdelingen at følge timepriserne på praktisk hjælp i hjemmeplejen,
idet der er stor forskel på priserne distrikterne imellem. Derfor skal der laves en intern
benchmarking, som kan vise den mest effektive måde at organisere rengøringen på. Hvad gør f.eks.
Land Nord anderledes end By Øst, siden der er en forskel på 53 kr. pr. time, kan der hentes erfaringer
fra hinanden? Derudover vil en sammenligning med andre kommuner også kunne vise, hvor
Nyborg Kommune har mulighed for en effektivisering og en eventuel besparelse.
6.7.3 Aktiv hjemmehjælp
Formålet med Aktiv Hjemmehjælp var at udvikle hjemmeplejens faglige forudsætninger, så den
hjælp borgeren modtager tilrettelægges og udføres med det mål, at borgeren udvikler eller fastholder
sin funktionsevne. Derfor anbefales der:
at Aktiv Hjemmehjælp gøres permanent, og terapeuterne kobles tættere til distrikterne.
at funktionen udvides med træningsopgaver i forhold til Almindelig Daglig Livsførelse i
hjemmet. Der skal laves klare snitflader og samspil med træningsafdeling (§ 86 stk. 1)
at der sættes fokus på vedligeholdende træning efter § 86 stk. 2
48

Kapitel 7 – Velfærdsteknologi, hjælpemidler og digitalisering - fremadrettet
strategi
Dette kapitel vil omhandle velfærdsteknologi, hjælpemidler og digitalisering. I første afsnit præsenteres
en definition på velfærdsteknologi, hvor begrebet deles op i tre undergrupper; velfærdsteknologi
vedr. hjælpemidler, behandling og APV-hjælpemidler. Herefter fremlægges anbefalingerne for
området. Det næste afsnit vil omhandle digitalisering og anbefalingerne til, hvordan digitalisering
kan anvendes i Pleje- og Omsorgsafdelingen.
Det overordnede mål med hjælpemidler og velfærdsteknologi er;
at borgerne skal forblive selvhjulene
at der frigøres ressourcer fra hjemmeplejen og arbejdsgange effektiviseres.
7.1 Definition
Velfærdsteknologi og hjælpemidler er to sider af samme sag. Hjælpemiddelinstituttet definerer
begrebet velfærdsteknologi som værende 25 :
”I det danske velfærdssamfund tilbyder det offentlige en række velfærdsydelser til borgere med særlige
behov, fx pleje, omsorg, praktisk hjælp, hjælpemidler, boligindretning, behandling, genoptræning,
vedligeholdelsestræning, specialundervisning, beskyttet beskæftigelse mv…
… Velfærdsteknologi omfatter teknologiske løsninger, der anvendes af borgere, der er modtagere
eller forbrugere af de særlige velfærdsydelser, og som enten kompenserer for eller støtter en nedsat
funktionsevne”.
Velfærdsteknologi omfatter også teknologiske løsninger, der primært anvendes af og understøtter de
medarbejdere, som leverer eller udfører velfærdsydelserne.
Velfærdsteknologi kan være i form af såvel dedikerede hjælpemidler, som forbrugsgoder, boligindretningsløsninger,
undervisningsredskaber, arbejdsredskaber mv., og afgrænser sig primært i forhold
til disse ved dets dobbelte fokus.”
Ovenstående kan beskrives nærmere ved opdeling i 3 kategorier:
Velfærdsteknologi vedr. hjælpemidler, der understøtter, at borgeren bliver selvhjulpen.
Det kan være strømpepåtager eller toiletsæder med skyl og tørrefunktion. Målet er,
at borgen bliver selvhjulpen og behovet for hjælp fra hjemmeplejen bortfalder.
Velfærdsteknologi vedr. behandling efter borgerens berøring med sundhedsområdet
f.eks. telemedicin vedr. sårbehandling. Målet er, at arbejdsgange gøres mere effektive og
borger/personale f.eks. undgår at skulle transportere sig. Det betyder også, at flere behandlinger
kan foretages i eget hjem, hvorfor der kan ske en opgaveglidning fra Sundheds-
til Socialafdelingen med øgede udgifter på hjemmesygeplejen til følge.
25 Http://www.hmi.dk/page1579.aspx
49

Velfærdsteknologi vedr. APV-hjælpemidler, som skal sikre et mere hensigtsmæssigt
arbejdsmiljø for medarbejderne. Målet er, at opgaverne både løses mere effektivt og minimerer
nedslidning f.eks. ved brug af loftlifte kombineret med eleverbar bækkenstol, så
forflytning kan foretages af en person 26 .
KL. har den 9. februar 2012 formuleret følgende på deres hjemmeside:
”I regeringsgrundlaget har regeringen sat fokus på velfærdsteknologi .... Griber kommunerne bolden,
har de alle muligheder for at høste en række gevinster. Men det forudsætter en strategisk tilgang,
politisk mod og en stærk styringskultur... skal velfærdsteknologi slå igennem og blive en succes,
kræver det en strategisk tilgang, alternativet vil være, at velfærdsteknologien enten ikke bliver
implementeret, eller at det blive et supplement til de eksisterende ydelser og dermed reelt hæver
serviceniveauet. … Derfor er det nødvendigt at sætte klare mål for, hvad velfærdsteknologien skal
bidrage med. … Velfærdsteknologi må med andre ord ikke være styret alene af ildsjæle. Der skal
sættes skarpt fokus på at høste gevinsterne. ... Idéer skal vurderes”.
Ovenstående anbefalinger skal være omdrejningspunktet for udarbejdelsen af en langsigtet strategi
for velfærdsteknologi i Pleje- og Omsorgsafdelingen. Da velfærdsteknologien også har stor bevågenhed
blandt den ældre borgergruppe er det vigtigt, at de inddrages i arbejdet.
Pleje- og Omsorgsafdelingen har tegnet medlemskab i Welfare Tech Region for at følge området og
stille sig til rådighed til afprøvning af nye produkter. Målet er, at Pleje- og Omsorgsafdelingens
fortløbende indgår i to forsøgsprojekter. Derudover er det en forudsætning, at det forud for beslutning
om og implementering af velfærdsteknologi sikres, at der foreligger positive business case, og
der er afsat den nødvendige tid og ressourcer til implementering.
Fonden for Velfærdsteknologi (det tidligere ABT-Fonden) samt Socialstyrelsen (det tidligere Servicestyrelsen)
laver fortløbende projekter med afprøvning af velfærdsteknologiske hjælpemidler,
hvor slutproduktet er en Business Case. Disse skal indgå i Pleje- og Omsorgsafdelingens arbejde
med velfærdsteknologi.
Grænsen mellem velfærdsteknologi og digitalisering er glidende, hvorfor dette område skal ses i
sammenhæng med afsnit om digitalisering.
For at sikre at teknologiske løsninger kan spille sammen med eksisterende systemer, er det en forudsætning,
at opgaven omkring velfærdsteknolog og digitalisering bliver et indsatsområde, der er
ledelsesmæssigt forankret med en medarbejder, der har de nødvendige forudsætninger til opgaveløsningen.
Der har de senere år været fokus på, at borgeren kun skal have de hjælpemidler, som de var berettiget
til jf. serviceloven. Men udviklingen i antal ældre gør, at det kan blive nødvendigt med en anden
strategi, hvor fokus er, at borgeren f.eks. med hjælpemidler kan forblive selvhjulpne længst muligt.
26 Jf. http://www.servicestyrelsen.dk/velfaerdsteknologi/projekter/teknologi-til-forflytning/forflytning
50

7.2 Anbefalinger
Som overordnede handling skal der udarbejdes en strategi for indførelse af velfærdsteknologi, der
skal omfatte:
nedsættelse af styregruppe
udpegning af en ansvarlig medarbejder for området.
afprøvning af produkter
positiv businesscase inden for 2-3 år.
løbende vurdering af produkter, som styregruppen tager stilling til
Øvrige handlingerne er opdelt i samme kategorier, som er anvendt under beskrivelse af definition.
7.2.1 Velfærdsteknologi /hjælpemidler der understøtter borger i at være selvhjulpen
Gennem de sidste år har der været en stram økonomistyring af hjælpemiddelområdet med fokus på
et lavt bevillingsniveau. Økonomien skal fortsat være i fokus, men hvis et hjælpemiddel kan gøre en
borger selvhjulpen og uafhængig af andet kommunal hjælp, skal det vægtes højt og der skal ikke
være ventetid på sagsbehandling.
I samarbejde med Aktiv Hjemmehjælp skal der udarbejdes procedure for, at terapeuter i Aktiv
Hjemmehjælp indgår i den konkret sagsbehandling af de hjælpemidler, der ligger i naturlig
forlænges af deres samspil med borgere og hjemmeplejen. Dette vil effektivisere sagsbehandlingstid
og undgå, at der skal flere terapeuter ind over en sag.
I samarbejde med træningsafdelingen skal der udarbejdes procedure for, at terapeuter i træningsafdelingen
indgår i den konkrete sagsbehandling af de hjælpemidler, der ligger i naturlig
forlængelse af træningsindsatsen. Dette vil effektivisere sagsbehandlingstid og undgå, at
der skal flere terapeuter ind over en sag.
Leder af myndighedsområdet skal sikre, at der laves en plan for målrettede projekter, hvor
der laves en systematisk afprøvning af hjælpemidler, der kan gøre borger selvhjulpen og
nedsætte behovet for hjælp fra hjemmeplejende afprøves. Det kunne f.eks. være toiletindsats
med tør- og skylfunktion.
Leder af myndighedsområdet skal sikre, at der i efterår 2012 indhentes erfaringer fra andre
kommuner, der har etableret en ”Straks-service” i forhold til bevilling af hjælpemidler. Viser
det sig, at det kan effektivisere sagsbehandlingstiden, skal tilbuddet etableres i 2013.
Ledergruppen skal i efterår 2013 afdække, om borgeren kan blive mere selvhjulpen og frigøre
ressourcer fra hjemmeplejen, hvis hjælp til indkøb af dagligvare overgår til firma, der løser
opgaven med e-handel.
51

7.2.2 Velfærdsteknologi vedrørende behandling if. med borgerens berøring med sundhedsområdet
Medarbejder med ansvar for velfærdsteknologi skal i samarbejde med relevante funktionsområder
følge udviklingen inden for telemedicin og indgå i projekter, der kan give konkret erfaring
på området.
Videokonferencer 80 % af alt intern og ekstern mødevirksomhed bør håndteres på denne
måde.
Elektroniske plastre er et nyudviklet produkt, der ifølge firmaet bag fremmer sårheling med
40 %. Pleje- og Omsorgsafdelingen har haft møde med firmaet. Der skal arbejdes med konkret
afprøvningsprojekt forventes opstartet efterår 2012.
Medicinhåndtering via PDA der giver signal, når en borger skal have medicin. Samtidig sikres
dokumentation, når medicinen gives. Firma Ascom har udviklet dette. Medarbejder med
ansvar for velfærdsteknologi skal tage kontakt til firma, så forsøg kan etableres.
KOL-kuffert, der giver mulighed for, at borger med KOL kan træne hjemme under vejledning
af terapeuter via IT-skærm.
7.2.3 Velfærdsteknologi vedr. APV-hjælpemidler
Ledergruppen skal lave en målrettet plan for implementering af robotstøvsugere, så Nyborg
Kommune opnår samme effekt som andre kommuner.
Ledergruppen skal lave en langsigtet investeringsplan for etablering af loftlifte på plejecentrene,
da brugen af disse kombineret med eleverbar bækkenstol betyder, at tre ud af fem forflytninger
kan klares af en person. En Business Case viser, at investeringen tjener sig selv
hjem på ca. tre år. Omkostninger for at etablere loftlifte i de 165 boliger, hvor der ikke er
loftlifte, vil beløbe sig til ca. kr. 2.900.000.
Telekommunikationsløsninger og teleløsninger der gør det muligt at løse flere opgaver mellem
borger og personale. Pleje- og Omsorgsafdelingen har indledt forhandlinger med IQare
omkring etablering af et forsøgsprojekt i Nyborg Kommune.
Teknologiske hjælpemidler i forhold til demens. Aktuelt indgår Nyborg Kommune i ansøgning
om projektmidler til afprøvning af løsninger inden for dette område.
Medarbejder med ansvar for velfærdsteknologi skal følge igangværende projekt om elektroniske
nøglesystemer. ABT-Fonden afsluttede juni 2011 et projekt, der udviste en negativ
Business case. Der er nu igangsat et nyt projekt via Fornyelsesfonden. Resultatet foreligger
december 2013.
Medarbejder med ansvar for velfærdsteknologi skal følge igangværende projekt om den intelligente
ble. Fornyelsesfonden har igangsat et projekt med henblik på en mere effektiv arbejdsgang
omkring bleer. Resultatet foreligger primo 2013.
52

7.3 Digitalisering
Fremtidens ældreområde skal være kendetegnet ved, at digitale løsninger implementeres, når det
kan være med til at øge borgernes deltagelse i samspillet med det kommunale tilbud, optimere arbejdsgange
og frigøre medarbejderressourcer. Nyborg Kommune arbejder allerede med en generel
digitaliseringsstrategi, men fremadrettet skal der arbejdes målrettet for løsninger inden for ældreområdet,
der kan minimere ressourceforbruget til administrative opgaver og gøre borgerne mere aktive.
Digitale løsninger skal derfor rettes sig mod:
Medarbejdere på ældreområdet; målet er, at når en digitaliseret arbejdsgang kan resultere i et
positivt økonomisk afkast, skal ændringen implementeres. I forbindelse med implementeringen
er det vigtigt, at der tages højde for, den nødvendige kompetenceudvikling og den tid
det tager at implementere ændringen.
Borgere skal indgå støttes i at anvende it-løsninger; målet skal være, at borgeren ved digitalisering
bliver en aktiv part i dialogen med Pleje- og Omsorgsafdelingen og telefon- og personlig
kontakt erstattes med kontakt gennem elektroniske løsninger.
Pårørende skal ligeledes kunne kontaktes og informeres via elektroniske løsninger.
7.4 Anbefalinger
I lighed med velfærdsteknologi er det vigtigt, at der forud for implementeringen er foretaget konkrete
vurderinger af og dokumenteret effekt af digitaliseringsløsningen. Samtidig er det vigtigt, at
alle der skal gøre brug af digitale løsninger får de nødvendige forudsætninger. Det betyder, at der
skal laves en målrettet indsats til at:
Pleje- og Omsorgsafdelingens hjemmeside skal gøres brugervenlige og selvbetjeningsorienteret.
De enkelte plejecentre skal have en hjemmeside som ligeledes skal gøres brugervenlige og
selvbetjeningsorienteret.
De ældre skal have kompetencerne til at agere på sociale medier, så de kan fastholde deres
netværk og aktivitetsniveau.
Der skal skabes læringsmiljøer for ældre i brugen af it i de offentlige institutioner f.eks. biblioteker,
borgerservice osv.
Der i samspil med frivillige organisationer etableres et samarbejde omkring ældre og it.
Der i samspil med andre kommunale institutioner etablereres et samarbejde, der kan sammenkæde
ældre med f.eks. unge. Der kunne etableres et samarbejde med skolerne om en seniordag,
hvor f.eks. 4.klasser bruger en dag på at undervise ældre i it. Der kan også indtænkes,
at Jobcenteret kan bruge it-undervisning af ældre som del af deres aktiveringstilbud.
Medarbejderne sikres den nødvendige læring, så it-løsninger bliver et naturligt og integreret
arbejdsredskab i alle situationer.
53

Elektroniske procedure. Der skal arbejdes med digitaliserede procedurer. Der kan arbejdes
med f.eks. PPS. PPS er en elektronisk database med mere end 3000 procedure indenfor sygepleje.
Optimering af brugen af PDA’er. Dette er tidligere beskrevet i hjemmeplejeafsnittet. Ideen
er bl.a., at alt papir i hjemmeplejen afvikles, medarbejderne støttes i deres arbejde med teknologiske
hjælpemidler, der kan anvendes i PDA’en. Dette kunne f.eks. være, at mål for
borgeren kan aflæses direkte på PDAen, påmindelser om medicin integreres i PDA’en osv..
Udvikling og optimering af ansøgningsskemaer, så borgeren kan blive en aktiv part i sin
egen sagsbehandling.
Health Term App. Nemmere adgang til kliniske vejledninger, koder og vidensdeling blandt
medarbejderne. Dette kan sikre et effektivt, tværfagligt og målrettet journalredskab.
En brugervenlig og opdateret hjemmeside. Pleje- og Omsorgsafdelingens underside skal optimeres
i forhold til den ældre brugergruppe. Hjemmesiden skal være brugervenlig og understøtte
”selvbetjening”, så den ældre borger nemt og hurtigt kan finde de informationer,
denne skal bruge. Den skal agere som en kontaktflade, hvor borgerne har mulighed for hurtig
kontakt med medarbejderne i Pleje- og Omsorgsafdelingen. Målet er, at fra 2015 sker 80
% af henvendelser fra borgere over 65 elektronisk. Den skal støtte initiativet til øget digitalisering,
men med en specifik målgruppe for øje.
Pleje- og Omsorgsafdelingen har som mål, at den ældre borger i Nyborg skal være de nye iteksperter.
Derfor skal de ældre støttes i at opnå de kompetencer, der er nødvendige, for at de
kan klare sig i en verden med øgede digitalisering. De ældre skal være bekendte med sociale
it-løsninger, så de fremmer adgangen til deres netværk via it-løsninger. Pleje- og Omsorgsafdelingen
har sammen med Ældre Sagen søgt om to forskellige projektpuljer hos Social- og
Integrationsministeriet til at fremme brugen af it hos ældre. Svaret om mulig støtte foreligger
i juni 2012 med projektstart i efteråret 2012.
54

Kapitel 8 - Demens
Dette kapitel vil omhandle demens, en definition på begrebet, udviklingen i antallet af borgere med
demens og afslutningsvis vil anbefalinger til området blive præsenteret.
Demens er en fællesbetegnelse for en række sygdomstilstande karakteriseret ved vedvarende svækkelse
af mentale funktioner. Demens er således ikke en specifik sygdom, idet mange forskellige
sygdomme kan medføre demens 27 . Demens rammer oftest personer over 65 år, og det er ikke usædvanligt,
at man lever med sygdommen i op til ti år. De første år er præget af glemsomhed og problemer
med at klare hverdagen, mens demente de sidste år af sygdomsforløbet er så dårligt fungerende,
at de har brug for 24-timers pleje på plejecenter.
Et helt andet aspekt af demenssygdommen er, at den også rammer den/de pårørende. Den raske
ægtefælle kan for eksempel risikere at blive mere og mere isoleret og ensom. Den pårørende rammes
oftere af depressioner, bruger mere medicin og har selv en større risiko for at blive ramt af demens.
Adskillige undersøgelser af sundhedstilstanden blandt de pårørende til demente viser dette 28 .
Blandt andet er risikoen for, at den pårørende selv får demens 48 procent, formentlig på grund af
fælles livsstil samt stress og social isolation. For at bevare de pårørendes ressourcer er det vigtigt
med oplysning og viden omkring sygdommen og mulighederne tidligt ind i forløbet.
Tabel 1 viser antal demensramte borgere i Danmark, Region Syddanmark og i Nyborg Kommune i
2011. Tabellen viser også den forventede udvikling i antallet af demensramte borgere.
Tabel 1 – antal demensramte i Danmark, Region Syddanmark og Nyborg Kommune i 2011 29
27 Definition fra Nationalt Videnscenter for demens.
28 Http://www.videnscenterfordemens.dk
Danmark 2011 2015 2020
Befolkning + 60 1.297.709 1.380.753 1.484.160
Mænd med demens 27.190 30.164 34.731
Kvinder med demens 58.074 61.084 66.142
Antal demensramte 85.263 91.249 100.873
Andelen 6,6% 6,6% 6,8%
Indeks (2011=100)
Region Syddanmark
100,0% 107,0% 118,3%
Befolkning + 60 295.093 314.473 338.847
Antal demensramte 19.465 20.984 23.244
Andelen
Nyborg Kommune
6,6% 6,7% 6,9%
Befolkning + 60 8.616 9.052 9.787
Antal demensramte 577 618 683
Andelen 6,7% 6,8% 7,0%
Kilde: Videnscenter for demens
29 Forventede tal for Nyborg Kommune er estimerede ud fra forventning om antal af demente på landsplan.
55

Det fremgår, at andelen af demensramte borgere i 2011 er ens på landsplan og i Region Syddanmark,
mens den er lidt højere i Nyborg Kommune. Der er flere demente borgere i Nyborg end i resten
af regionen og hele landet. Dette skyldes dels, at andelen af over 80 årige er højere i Nyborg,
og dels der er flere kvinder (procentdelen af kvinder med demens er højere end hos mænd). I fremtiden
forventes en stigning på 7 pct. i antallet af demente over de næste 4 år, og en stigning på 18,3
pct. i de næste 19 år.
Flere undersøgelser 30 viser, at de bedste resultater ved behandling af demente borgere opnås med en
blandet medicinsk og pædagogisk behandling, hvor det medicinske udgøres af 1/5 -del og de pædagogiske
af 4/5-dele. Det som udskyder symptomerne på demens og derved øger den tid, borgeren
kan blive i eget hjem, er fysisk, mental og social træning samt stimulation.
På Nyborg Kommunes demensdagcenter er der flere forskellige tilbud til de demente borgere. Dagcentret
kan rumme 15-18 borgere dagligt, hvilket siden maj 2011 er udvidet med otte ekstra pladser
om aftenen. Desuden tilbydes der korsang, åbenrådgivning, netværksgrupper, pårørende skoler,
demenscafé, salmesang og ægtepar aftner.
Der er en venteliste på 69 borgere pr. marts 2012.
8.1 Anbefaling
Det er vigtigt at lave en målrettet indsats på demensområdet, fordi en indsats for at holde borgerne
aktive både fysisk og psykisk kan udskyde demensen hos borgeren. Dette vil i sidste ende kunne
holde borgeren aktiv længere, og behovet for hjemmepleje og en plejecenterplads udsættes. På baggrund
af dette vil Nyborg Kommune satse på demensområdet ved følgende målrettede indsatser:
Forsat implementering af demensstrategien vedtaget af Sundheds- og Ældreudvalget i
2010.
Etablering af et specialtilbud for demente på Rehabiliteringscenteret-
Udvidelse af tilbuddet på Vestervold, med bl.a. målrettet fysisk og kognitiv træning for
at fastholde borgerens funktioner. Borgere med demens sygdomme kan ved hjælp af aktiviteter
bevare en del af sine ressourcer både fysisk, psykisk og socialt og få større livskvalitet.
De vil kunne rummes i eget hjem i længere tid, da der vil være et tilbud til lettere
demente og tilbud i hele fasen, hvor den demente borger bliver dårligere.
Udvidelse af tilbuddet på Vestervold gennem oprettelse af ½ dags tilbud til borgere med
demens sygdomme, hvor der ikke er behov for at være i dagcenter en hel dag. Lige som
fysisk og kognitiv træning fastholder socialt samvær i dagtilbuddet borgerens funktioner.
Dermed kan den demente forblive i eget hjem længere, hvorved ventelisten til plejeboliger
nedbringes.
30 www.videnscenterfordemens.dk
56

Aflastning af pårørende, idet pårørende til demensramte, som tidligt i forløbet oplever at
blive støttet, få tilbudt viden, og bliver aflastet, og som kan fortsætte med at deltage i
ting, der giver livskvalitet, bliver ikke så hurtigt slidt. Dermed kan den demente forblive
i eget hjem længere.
Ansættelse af en social og sundhedsassistent på 32 timer til at varetage fysisk og kognitiv
træning samt iværksætte aktiviteter for 3 ½ dagshold á 5 borgere. Med dette ansættelse
frigives 10 timer til demenskoordinatorer til forebyggende arbejde.
Ansættelse af en Marte Meo terapeut på 32 timer, da vi har erfaring for, at de principper
som en Marte Meo terapeut anvender, minimerer forbruget af magtanvendelse og fast
vagt.
57

Kapitel 9 - Rehabiliteringscenter
Afsnittet belyser den nuværende anvendelse af Højvangen til midlertidigt ophold. Der gives en kort
status og en beskrivelse af de udfordringer, der er afdækket under brugen af Højvangen som midlertidigt
ophold. Højvangen har i den 2-årige periode, det har eksisteret opfyldt formålet. Samtidig er
der afdækket udviklingspotentialer. Der beskrives forslag til etablering af et rehabiliteringscenter,
som skal medvirke til optimering af indsatsen.
9.1 Nuværende tilbud på Højvangen
Højvangen blev taget i brug i marts 2010 som et kommunalt døgnbemandet tilbud om et midlertidigt
og målrettet ophold til følgende borgergrupper:
Til borgere der er plejekrævende, hvor den pårørende har brug for aflastning, så der fortsat
er overskud til den plejekrævende kan passes i hjemmet
Til borgere der i en periode har brug for et målrettet tiltag, så borgeren igen kan klare sig i
eget hjem
Til borgere der har et aktuelt behov for observation eller behandling, der ikke kan varetages
i eget hjem, men ikke kræver sygehusindlæggelse
Højvangen blev således etableret som et turnus- og aflastningscenter, samt for at nedbringe udgifterne
til betaling af liggedage for færdigbehandlede patienter på sygehusene.
Højvangen startede med ti pladser, men er udvidet efterhånden som lejlighederne i Højvang er blevet
ledige ved naturlig afgang, og pr. december 2011 var der 26 pladser. Da Højvangen åbnede,
blev der lukket 23 aflastningspladser på plejecentrene: tolv på Svanedammen, seks i Aunslev, to på
Egevang og tre på Rosengården. Driftsudgifterne fra de 23 pladser blev overført til drift af Højvangen.
Ligeledes blev der givet bevilling fra hjælpemiddelbudgettet samt fra centrale midler vedrørende
generelt løft i kvaliteten i ældreplejen Desuden blev der tilført 0,5 mio. kr. fra Sundhedsafdelingen
på baggrund om forventningen om nedbringelse af liggedage på sygehuset for færdigbehandlede
somatiske patienter.
Etableringen af Højvangen har givet den ønskede effekt vedrørende nedbringelse af udgifter til færdigbehandlede
somatiske patienter. Således var der i 2008 udgifter for 0,738 mio. kr. til færdigbehandlede
somatiske patienter svarende til 434 sengedage, mens der i 2011 var udgifter til færdigbehandlede
somatiske patienter for 44.000 kr. svarende til 24 sengedage.
I 2011 er 1438 dage på Højvangen benyttet til venteplads på tilbud om plejebolig. Ventetid på en
plejebolig opstår, fordi hovedparten af borgere, der visiteres til plejebolig, vælger en specifik plejebolig
i det lokalområde, de kender.
For at optimere den faglige kvalitet har erfaringerne fra Højvangen vist, at det er vigtigt at have et
særskilt tilbud til turnusborgerne og de borger, der venter på plejebolig. Desuden skal den rehabiliterende
indsats styrkes for at fastholde og/eller forbedre borgernes funktionsniveau og hindre indlæggelser
og genindlæggelser.
58

Derudover skal der ske et løft af indsatsen for den ældre medicinske patient. Målet må være, at så
mange som muligt kan modtage den nødvendige behandling og pleje uden for sygehusene. Det skal
ske i et tæt samspil mellem almen praksis og kommunerne.
9.2 Anbefalinger
Det foreslås, at der oprettes et rehabiliteringscenter med akutstuer. Rehabiliteringscenteret skal være
med til at forebygge indlæggelse og sikre, at der ikke er færdigbehandlede borgere på sygehuset.
Etableringen skal ske ud fra WHO’s og Marselisborg Praksiscentrets definition på rehabilitering:
”Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og
fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin
fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv. Rehabilitering
baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende
og vidensbaseret indsats”.
Etableringen af akutstuer, hvor en indlæggelse ikke er nødvendig, defineres på følgende måde:
”Pladser til borgere med et akut behov for tæt observation, pleje og behandling – opgaver af en
sådan art og kompleksitet, at de ikke kan klares af den vanlige hjemmepleje”.
Der er følgende mål for etableringen af et rehabiliteringscenter:
Målgruppen er akutte borgere og borgere med et rehabiliteringsbehov. Derudover
vil der være pladser til borgere med turnusbehov, demente borgere og borgere, der
afventer plejebolig
Stuer til terminale
At borgeren oplever en sammenhæng med indsatsen før, under og efter et midlertidigt
ophold
Borgeren skal opnå et funktionsniveau, så livet i egen bolig kan genoptages
For at målene kan nås er det vigtigt, at der udarbejdes klare kriterier for visitation til rehabiliteringscenteret
samt kriterier for hjemsendelse til eget hjem.
Konkret foreslås det, at det nuværende plejecenter Jernbanebo bliver omdannet til et rehabiliteringscenter,
idet stedet indeholder fysiske rammer, der let kan ændres til at fungere optimalt som
rehabiliteringscenter.
Der etableres:
Syv pladser i en specialenhed for demens samt seks pladser til turnus. Disse 13 pladser kan
let adskilles fra de øvrige pladser og derved give borgerne den nødvendige ro. Der skal være
mulighed for at anvende demenspladserne fleksibelt, og det anbefales, at der skal træffes po-
59

litisk beslutning om, at der kan indgås en 1-årig kontrakt, således at borgerne med demens,
som udgangspunkt, kun kan optage pladsen i 1 år. Herefter skal der ske en faglig vurdering
af, om borgeren fortsat skal bo i demensafsnittet, eller om borgerne kan komme ud på en
almindelig plads. Erfaringerne viser, at målrettet pædagogik og psykosociale værktøjer gør,
at borgere igen kan rummes i almindelig plejeboliger. Det anbefales, at der i Nyborg Kommune
satses på demensområdet og derfor vil der bliver foretaget et kvalitetsløft på området.
Udover specialenheden på rehabiliteringscenteret er yderligere målrettede indsatser nærmere
beskrevet i kapitel 8 om demens.
To akutstuer. KL lægger op til, at alle kommuner burde styrke indsatsen for den ældre medicinske
patient, så de i højere grad kan behandles og plejes i eget hjem eller i kommunens
eget regi. Den ældre medicinske patient og indsatsen for denne gruppe er tidligere blevet beskrevet
i kapitlet om sundhedsudgifter. I forlængelse med den tidligere beskrevne anbefaling
om en tværgående strategi for gruppen, er akutstuer en vigtig faktor for at forhindre indlæggelser
og genindlæggelse. Akutstuerne på rehabiliteringscenteret vil blive målrettet borgere
med et akut behov for tæt observation, pleje og behandling, hvilket er opgaver af en kompleksitet,
som ikke kan klares af den vanlige hjemmepleje. Forslaget kræver tæt samarbejde
med praksiskonsulent og de praktiserede læger, idet de skal henvise borgeren til akutpladserne
i stedet for sygehuset.
To stuer til terminale, ikke som et alternativ til en hospiceplads i første omgang, men som en
mulighed for at passe plejekrævende borgere i den sidste tid for at undgå en indlæggelse.
De resterende 17 pladser anvendes som rehabiliteringscenter.
Yderligere etableres der træningsfaciliteter, og der skal udvides med ergo- og fysioterapeuter.
Etablering af et rehabiliteringscenter er en del af en større plan for ny plejecenterstruktur, og de
økonomiske konsekvenser gennemgås nærmere i kapitel 10 om plejecentre.
60

Kapitel 10 - Plejecentre
Afsnittet om plejecentrene indeholder en bred vifte af emner, der alle relaterer sig til både nuværende
og kommende brug af plejecentre. Først gennemgås den nuværende situation på plejecentrene i
Nyborg Kommune, hvor aldersfordeling, boligmasse, udvikling i antal boliger samt venteliste til en
plads bliver gennemgået. Herefter ses der på de økonomiske forhold omkring ressourcetildelingsmodellen
på plejecentrene og budgetterede omkostninger pr. plads pr. år på de enkelte plejecentre.
De næste afsnit indeholder en mere fremadskuende vinkel. Først bliver der bl.a. estimeret, hvor
mange nye plejeboliger der bliver behov for som følge af den stigende ældrebefolkning. Dette sker
ud fra en alt-andet-lige betragtning, og er således en matematiske fremskrivning ud fra nuværende
befolkning og nuværende antal boliger. Dernæst præsenteres et afsnit, der stiller spørgsmål ved om
en matematisk fremskrivning kan bruges i planlægningen af fremtidigt boligbehov. Dette afsnit
tager udgangspunkt i en række kvantitative undersøgelser fra Ældre Sagen og Realdania, hvor de
middelaldrende borgere er blevet spurgt om deres ønsker til fremtidig bolig. Dette afsnit står i skarp
kontrast til den matematiske beregning af behovet for flere plejeboliger i fremtiden.
Afslutningsvis gennemgås handlingsforslag på plejecenterområdet, der primært handler om etablering
af et rehabiliteringscenter i det nuværende plejecenter Jernbanebo samt forslag til udvidelse af
antallet af boliger i hhv. Vindinge og Ullerslev.
10.1 Nuværende aldersfordeling på plejecentrene
Tabel 1 viser den aktuelle aldersfordeling på plejecentrene. Hovedparten af borgere på plejecentrene
er over 80 år, idet 74 % af den samlede andel på plejecentre er over 80 år. Aldersgruppen 67 til
79 år udgør 20,9 % af alle, der er på plejecenter. Der er 4 ægtepar, der deler en bolig.
Tabel 1 - aldersfordeling på plejeboliger pr. nov. 2011
Antal Pct. andel
0-64 år 11 3,8%
65-66 år 4 1,4%
67-79 år 60 20,8%
80+ år 213 74,0%
I alt 288 100,0%
Tendensen er, at borgere på plejecentre bliver ældre og ældre med kortere og kortere ophold, idet
borgerne generelt er mere plejekrævende, når de først er visiteret til plejecenter.
61

Tabel 2 viser den gennemsnitlige botid for dem, der er flyttet ind et givent år.
Tabel 2 - gennemsnitlig botid på plejecentre
Indflytningsår Genm. botid
2007 676
2008 565
2009 401
2010 195
2011 142
Således er den gennemsnitlige botid faldet fra 676 dage for dem, der flyttede ind på plejecenter i
2007, til 195 dage for dem der flyttede ind i 2010 og 142 dage ved indflytning i 2011. Botiden i
2010 og 2011 skævvrides ikke af, at dem, der er flyttet ind, stadig bor der, idet antallet af udskiftninger
i boligerne i 2008 var 72, mens den steg i 2010 til 92 udskiftninger og 77 i 2011. Hvis man i
stedet ser på den gennemsnitlige botid for dem, som er døde et enkelt år, er den derimod stigende.
Det skyldes, at nogle af borgerne er flyttet ind for mange år siden, hvor visitationskriterierne var
anderledes end i dag, og de er nu blevet så dårlige, at de begynder at falde væk. Men idet visitationskriterierne
er skærpet i dag, vil dem, som flytter ind være mere plejekrævende og falde hurtigere
bort, som den gennemsnitlige botid for indflytning i 2011 på 142 dage viser. Det forventes, at den
gennemsnitlige botid for dem, der flytter ind fremadrettet også vil ligge på et lavt niveau omkring
150-200 dage.
10.2 Nuværende boligmasse på plejecentrene i Nyborg Kommune
Bilag 7 indeholder en skematisk oversigt over alle plejecentrene, hvor beliggenhed, antal boliger,
ejerforhold og bindinger samt størrelse og antal rum er beskrevet. Yderligere er der en række kommentarer
vedrørende indretningen i bilaget.
Det er generelt for stort set alle boligerne, at de er for små, når der er behov for mange hjælpemidler,
og de vurderes for små i forhold til de ældres behov fremadrettet. Mange af vores plejeboliger
er for institutionspræget, hvilket bør indtænkes ved evt. nybyggeri. Der er generelt for lidt depotplads
i nuværende plejecentre, hvilket giver store udfordringer i forhold til opbevaring af basishjælpemidler,
vasketøj mv.
Fremadrettet er det derfor vigtigt med fleksible lejligheder, med flytbare skabe som skillerum, så
rummene kan indrettes fleksibelt i forhold til beboernes behov. Ligeledes er det vigtigt med loftlifte
i alle boliger både i de eksisterende og i nye boliger. Boligerne skal ligge i nærheden af offentligt
transport og bymiljø, hvor der er kulturelle tilbud. Der skal indtænkes velfærdsteknologi i nuværende
og nye boliger: Internetadgang i alle lejligheder og fællesarealer, video, robotteknologi mm. Antallet
af svært overvægtige er stigende, og dette skal ligeledes indtænkes ved nybyggeri.
62

Tabel 3 viser bindingerne på de forskellige plejecentre.
Tabel 3 - bindinger på plejecentrene
Plejecenter Ejerforhold
Der er bindinger på plejecentrene, således der skal findes alternativ brug af bygningerne, hvis de
ikke længere skal bruges til plejecentre, da der er boligudgifter herpå mange år frem i tiden.
10.3 Udvikling og venteliste
Fra 2006 frem til 2010 har der været status quo på antallet af pleje- og aflastningsboliger i Nyborg
Kommune.
I 2010 blev Højvangen, Center for midlertidig ophold etableret, og de 23 aflastningspladser der var
rundt om på plejecentrene blev nedlagt og erstattet af fire almindelige plejeboliger og 24 aflastningsboliger
på Højvangen. Primo 2011 lukkede Nyborg Kommunes sidste plejehjem i Aunslev
med 22 pladser, hvoraf de 16 var almindelig plejeboliger og seks aflastningsboliger (sidstnævnte
allerede lukket i 2010 ifm. etablering af Højvangen). Nyborg Kommune har herefter kun plejeboliger
under almenboliglov, hvortil der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner. I 2011 er der også
etableret to ekstra pladser på Højvangen til midlertidig ophold.
I forbindelse med omlægningen fra 2010 og frem er der således nedlagt 12 plejeboliger og 23 aflastningspladser,
mens der er etableret 26 pladser til midlertidigt ophold i Højvangen.
Bindinger
årstal
Egeparken Ejes af boligselskabet Holmegården. 2031
Egevang 7 boliger ejet af boligforeningen FAB. Øvrige boliger, fællesarealer samt servicearealer ejes af kommunen. ?
Jernbanebo Eget af boligselskabet Sprogtoften. 2033
Rosengården Lejligheder ejes af boligselskabet DOMEA. Servicearealer ejes af kommunen ?
Svanedammen Leasingfinansieret til 2024 hvor restgæld på 20 mio. kr. skal indfries. Alternativt forlænge leasingfinansieringen. 2024
Tårnparken Lejligheder ejes af boligselskabet Rolf Barfoed. Servicearealer ejes af kommunen. 2027
Vindinge Eget af boligselskabet Sprogtoften. 2032
Højvangen Lejligheder ejes af boligforeningen FAB. Servicedel sælges forår 2012 til FAB. 2042
63

I 2012 forventes der at være nedenstående pladser.
Tabel 4 - antal pleje- og aflastningsboliger 2012
Alm. Demens I alt
Egeparken* 58 0 58
Egevang 21 7 28
Jernbanebo 25 7 32
Rosengården 44 10 54
Svanedammen 48 0 48
Tårnparken 35 6 41
Vindinge 16 8 24
Plejeboliger i alt 247 38 285
Højvangen 26 0 26
Aflastning + plejebolig 273 38 311
* Reelt 26 plejeboliger, de resterende er ældreboliger
Tabel 4 viser, at der i 2012 er 285 plejeboliger, hvoraf de 38 er øremærket til demente. Derudover
er der 26 pladser til midlertidigt ophold på Højvangen.
Egeparken er anført som plejecenter med 58 boliger, men reelt er der 26 boliger, der anvendes som
plejebolig. Centeret skiftede status i 2010, hvor det overgik fra at være ældreboliger med budgettildeling
efter leveret tid til et plejecenter med fast normering. Det er imidlertid ikke uproblematisk, at
det har status som plejecenter, idet de fleste boliger ikke kan anvendes som egentlig plejebolig pga.
fysisk beliggenhed. Det er ofte således, at dem som skal visiteres til en plejebolig, er for plejekrævende
til at blive visiteret til Egeparken. Dette skal der tages hensyn til i planlægningen af den fremtidige
plejeboligmasse i Nyborg Kommune.
Der er jf. ressourcetildelingsmodellen øremærket 38 boliger til demente borgere (ressourcetildelingsmodel
gennemgås nærmere i næste afsnit). Imidlertid udgør antallet af demente på plejecentrene
op mod 54 %, svarende til, at 153 pladser er beboet af borgere med demens. Heraf er en del ikke
diagnosticeret.
Som nævnt ovenfor er der de senere år nedlagt 12 plejeboliger. Ventelisten er dog ikke øget af den
grund, og pr. marts 2012 er der 14 på ventelisten til specifikt plejecenter. Kendetegnet for ventelisten
er, at hovedparten venter på specifikt plejecenter, hvor ventetidsgarantien så er trådt ud af kraft.
I 2011 har alle borgere med plejeboliggaranti fået tilbudt en bolig inden fristens udløb.
10.4 Økonomiske forhold på plejecentrene i dag
10.4.1 Ressourcetildeling på plejecentrene
Plejepersonalet på plejecentrene i Nyborg Kommune tildeles budgetter efter en fast normering. Dette
blev besluttet på Socialudvalgets møde den 9. august 2007, og er videreført herefter. Bilag 4 viser
de samlede beregninger vedrørende tildeling efter fast normering, men beskrives detaljeret nedenfor.
64

Beregning af grundnormering til plejepersonale
Den faste normering beregnes ud fra faktiske, fysiske forhold på plejecenteret. Således ses der på
antallet af boliger, og hvilken type af boliger der er på plejecenteret. Det er besluttet i nuværende
ressourcetildelingsmodel, at boligtypen skal inddeles i 2 kategorier: Almindelig plejebolig og plejeboliger
i skærmet enhed dvs. til demente. Hver boligtype er tildelt en normeringsvægt, således at en
plejebolig skal kunne passes året rundt ved tildeling af denne normering.
Yderligere er der et plejecenter, Egeparken, som er en blanding af ældreboliger og plejeboliger,
hvor boligerne skifter status efter borgerens behov. Hidtil er Egeparken blevet tildelt ressourcer
efter visiteret tid, men fra 2010 er der indført fast normering og fået status som plejecenter. Borgerne
er stadig en del lettere end på kommunens øvrige plejecentre, og det afspejler sig i normeringsvægten.
Tabel 5 samler op på den konkrete normeringsvægt for de forskellige boligtyper, antallet af boligtyper
og den normering boligerne skal kunne passes inden for.
Tabel 5 - antal pladser og normering på plejecentrene – overordnet
Normeringsvægt Antal boliger
Tildelt
normering
Almindelige plejeboliger 0,75 189 141,75
Plejeboliger i skærmet enhed (demens) 1,25 38 47,5
Plejecenter Egeparken 0,40 58 23,2
Antal plejeboliger i alt 285 212,45
I alt er der således 285 plejeboliger på syv plejecentre, hvor grundnormeringen kan beregnes til
212,45.
Herudover tildeles der specifik normering for natberedskab, hvor der bevilliges 3,03 normering,
hvis der er to ansatte tilstede om natten, og 1,51 normering hvis der kun er en tilstede om natten.
Ligeledes tillægges 3,5 % af grundnormeringen i forventet kortvarigt fravær.
Denne samlede normering ganges op med gennemsnitslønnen for 2012. Den er beregnet ud fra den
faktiske gennemsnitsløn i FLD-data for februar 2011 korrigeret for helligdagsbetaling og fremskrevet
til 2012-niveau. Overordnet anvendes en gennemsnitsløn på 384.609 kr., mens der for natberedskab
anvendes en gennemsnitsløn, der er 18 % højere svarende til 453.838 kr.
Normeringstildelingen og gennemsnitslønnen er samlet set for både social- og sundhedshjælpere og
social- og sundhedsassistenter. I alt tildeles 92,388 mio. kr. i grundbudget.
Specifikke korrektioner i tildelingen
Der sker mindre korrektioner i den overordnede ressourcetildeling, som følge af en række elementer:
Oprettelse af Leve-Bo miljø på Egevang, bevillinger vedrørende fleksjob, ydelser fra køkkenet
65

på Rosengården samt stedfortrædere. Samlet set bliver grundbudgettet reduceret med 0,705 mio. kr.
grundet ovennævnte forhold.
Budgetforliget i kommunen har de senere år indeholdt en række besparelser. Derfor er grundnormeringen
på plejecentrene blevet reduceret vedrørende en række konkrete besparelsesprojekter:
Nedbringelse af sygefraværet (budgetforlig 2009)
Udlicitering af vasketøj (budgetforlig 2011)
Indførelse af robotstøvsugere (budgetforlig 2011)
Besparelse af nattevagter på Jernbanebo (budgetforlig 2011)
Opsigelse af FOA-aftale fra 1. oktober 2011 (budgetforlig 2011)
Talegengivelse (digitaliseringsprojekt)
Samlet set bliver grundnormeringen reduceret med 4,227 mio. kr. som følge af ovenstående besparelser.
Samlet set resulterer ressourcetildelingsmodellen i, at der udmøntes i alt 87,455 mio. kr. til plejecentrene.
Når alle korrektion vedrørende demenspladser og de specifikke korrektioner herunder
besparelser mv. er indregnet, er normeringsvægten samlet set pr. bolig 0,88 eksklusiv Egeparken.
Hvis bevillingen til nat, der er ca. 18 % dyrere end dag/aften gennemsnittet trækkes ud, er normeringsvægten
i stedet 0,81 pr. bolig.
10.4.2 Omkostning pr. plads
På baggrund af budget 2012 er det beregnet, hvad en plads på de enkelte plejecentre budgetteres til
at koste på årsbasis. I beregningen er medtaget alle udgifter til løn og øvrig drift som konteres direkte
på plejecenteret. Der er her tale om omkostninger til fagpersonale, administrativt personale samt
øvrig drift af både kontorhold og bygninger mv. Vedrørende de bygninger som der ikke betales husleje
for, er der indregnet afskrivning og forrentning. Ligeledes er der medtaget udgifter som konteres
på omkostningssteder internt i Pleje og Omsorg f.eks. udgifter vedrørende elever, plejecentre
fælles herunder løn til lederne af plejecentrene, puljer samt fællesudgifter og indtægter. Afslutningsvis
indregnes også 5 % af ovenstående udgifter til overhead.
66

Tabel 6 samler op på omkostning pr. dag og år pr. plejecenter samt en gennemsnitlig omkostning
samlet set for Nyborg Kommune. Tabellen er sorteret ud fra antal pladser på de enkelte plejecentre.
Plejecenter Pladser ialt
Tabel 6 - omkostning pr. plads
Heraf
demenspladser Daglig omk. Årlig omk.
Egeparken 58 0 670
Rosengården 54 10 1.313
Svanedammen 48 0 1.278
Tårnparken 41 6 1.303
Jernbanebo 32 7 1.486
Egevang 28 7 1.579
Vindinge 24 8 1.444
Genm. omk. incl. Egeparken
Genm. omk. excl. Egeparken
244.608
479.262
466.374
475.725
542.375
576.287
527.197
1.210 441.701
1.351 493.169
Den gennemsnitlige omkostning samlet set er beregnet hhv. inklusiv og eksklusiv Egeparken. Det
skyldes, at Egeparken har en lavere normering end øvrige plejecentre, idet de historisk set har haft
en blanding af ældreboliger og plejeboliger, hvor boligerne har skiftet status alt efter borgernes behov.
Inklusiv Egeparken er den gennemsnitlig takst således 441.701 kr., mens den er noget højere,
når den er eksklusiv Egeparken på 493.169 kr. Jf. analysefirmaet A2 bør den gennemsnitlige omkostning
pr. år for en plejeboligplads ligge på ca.0,5 mio. kr., hvorfor det må konkluderes, at Nyborg
Kommunes omkostninger er acceptable.
Betragtes de enkelte plejecentres gennemsnitsomkostninger hver for sig, er det tydeligt, at det er de
store plejecentre, hvor der er stordriftsfordele, som har den laveste omkostning. Stordriftsfordele
opstår bl.a. omkring aften, nat og weekenddækning, hvor der skal være et minimum af personale til
stede, uanset om der er 25 eller 45 boliger. Ved nybyggeri bør der derfor bygges i større skala for at
opnå de oplagte stordriftsfordele. Det bør i den forbindelse inddrages, at der er forskel på de enkelte
plejecentre og deres tildeling. Egevang er et plejecenter med Leve-Bo miljø, hvorfor der er givet
ekstra bevilling, hvilket alt anden lige vil give højere gennemsnitspris. Svanedammen har ingen
demenspladser og derfor en lavere normeringstildeling end plejecentre med demenspladser. Det
betyder, at den gennemsnitlige omkostning pr. plads er mindre end øvrige plejecentre med demenspladser.
Det mest omkostningstunge element på plejecentrene er lønnen, idet 81,6 % af omkostningen vedrører
løn. Herudover går 7,7 % til bygningsudgifter, 5,1 % til overhead, 3,9 % til puljer og fællesudgifter
samt 1,7 % til øvrig drift på plejecentrene. Det er således på løn og bygninger, at der skal
sættes ind, hvis der skal indhentes besparelser på plejecentrene. Idet der er bindinger på plejecentrene
mange år frem, er den eneste mulighed for besparelser reelt set på lønnen.
67

10.5 Fremtidigt behov for plejecenterpladser - en alt-andet-lige analyse
Det er muligt at få et indtryk af det fremtidige behov for plejeboliger ved at sammenholde den aktuelle
dækningsprocent for plejeboliger med befolkningsprognosen for 2023. Med dækningsprocent
menes, at der ses på, hvor mange af en given aldersgruppe der i 2011 optager en plejebolig. Herefter
anvendes denne dækningsprocent således, det beregnes, hvor mange boliger der skal være, for der
er samme antal boliger pr. ældre også i fremtiden.
Man kan vælge at tage udgangspunkt i flere forskellige aldre, når denne dækningsprocent beregnes.
Nogle kommuner vælger at se på dækningsgraden for 65+årige, andre kommuner vælger at se på
dækningsgraden for 80+årige. Aktuelt er Nyborg Kommunes dækningsgrad for 65+årige på 4,5 %
og for 80+årige på 17,7 %. I disse tal er plejehjemspladser inklusiv demenspladser indregnet, mens
aflastningspladser er holdt ude.
Til sammenligning har Faaborg-Midtfyn Kommune valgt en dækningsgraf på 3,5 % for 65+årige,
mens Silkeborg Kommune har valgt en dækningsprocent på 22 % for 80+årige og Århus Kommune
tilstræber en dækningsprocent på ca. 26 % også for 80+-årige. Ældre Sagen anbefaler, at der skal
være en dækningsprocent på ca. 20 % for 80+-årige. Der kan være definitoriske problemer med at
sammenholde tallene direkte, idet der kan være forskel på, hvorledes antal pladser er indregnet og
brugt i kommunerne fx aflastningspladser, rehabiliteringspladser, demenspladser mv.
Tages der udgangspunkt i nuværende dækningsgrad er det muligt at beregne behovet for plejeboliger
fremadrettet, set ud fra et alt-andet-lige perspektiv. Tabel 7 samler op på det fremtidige behov
for boliger beregnet med udgangspunkt i 2011-dækningsgrad for forskellige aldersgrupper, og den
aktuelle kapacitet på 285 plejeboliger.
Tabel 7 - fremtidigt boligbehov ved uændret dækningsgrad
Behov for plejeboliger
Forskel fremtidigt behov og nuv.
kapacitet
Alder
Dæknings
procent 2011 2017 2023 2017 2023
65+ 4,5% 324
360
39
67+ 5,3% 339
378
54
70+ 6,8% 348
399
63
80+ 17,7% 300
361
15
Det er som nævnt muligt at tage udgangspunkt i dækningsgrad beregnet ud fra forskellige aldre i
vurderingen af, hvor mange boliger der bliver behov for fremadrettede. I 2017 skal der minimum
bygges 15 boliger, hvis man vælger at se på +80-årige, eller maksimalt 63 boliger hvis man vælger
at se på de +70-årige. I 2023 skal der være bygget 75 boliger, hvis der tages udgangspunkt i +65årige,
eller 114 boliger hvis der ses på +70-årige. Det kan således konkluderes, at hvis den matematiske
beregning skal ligge til grund for beslutningen om antal nye boliger, skal der i 2023 være bygget
114 nye boliger for at sikre, at de +70-årige har samme mulighed for en plejebolig, som de har i
2011.
75
93
114
76
68

Ovenstående er angivet under en alt-andet-lige forudsætning. Der er således en række antagelser,
der skal gælde:
kapaciteten på 285 plejeboliger fastholdes
ældre borgeres plejebehov er uændret
tilslutning til at bo i plejebolig er uændret
ingen væsentlige ændringer i lovgivningen og visitationskriterier
Hvorvidt det er realistisk at holde alt andet lige i en analyse af fremtidigt boligbehov, diskuteres i
næste afsnit om den ældre borger anno 2023 og dennes ønsker til boliger.
10.6 Den ældre borger anno 2023 - ønsker til boliger
Det må forventes, at den ældre borger anno 2023 er anderledes end en ældre borger anno 2012. Den
medicinske udvikling og ændring i folks fysiske nedslidning gør, at folk lever længere og længere.
Det betyder, at der bliver flere og flere ældre i en befolkningspopulation. Men den generelle udvikling
i samfundet gør, at der stilles flere og anderledes krav til livet og den måde man indretter sig
på. Tidligere generationer var mere autoritetstro, ikke krævende og sparsommelige, mens nuværende
generationer, der bliver morgendages ældre, derimod er mere bevidste om ønsket til deres alderdom,
og derfor sætter højere krav til hverdagen. Det er en logisk konsekvens af tidens ånd, med højt
serviceniveau og flere økonomiske frihedsgrader. 31
Tidligere i afsnittet er det konkluderet, at der bliver behov for flere plejeboliger i fremtiden.
Spørgsmålet er, om behovet bliver helt så stort, som beregnes ud fra nuværende dækningsgrad. Ældre
Sagen iværksatte et fremtidsstudie i 2010, hvor de i samarbejde med Danmarks Statistik interviewede
ca. 4.000 personer i alderen 50 til 84 år. 32 Fra dette studie er der bl.a. offentliggjort resultater
vedrørende boligen og ønsker til boligen. De fleste ønsker at blive boende i den bolig, de bor i i
dag, og det interessante er, at tendensen forstærkes med alderen. Kun få vil flytte i ældre- og plejebolig,
men blandt de 50- og 60-årige er der størst interesse for at flytte i mindre og praktiske boliger,
når alderdommen nærmer sig. Det er først, når de ældre skal forestille sig, at de får svært ved at
klare sig selv, at der bliver interesse for at flytte i ældre- eller plejebolig. Ca. 32 % af de 80 til 84årige
kan forstille sig, de vil flytte i ældre- eller plejebolig, når helbredet svigter, mens ca. 44 %
stadig ønsker at blive boende i nuværende bolig. Igen er det blandt de 50- og 60-årige, der er størst
interesse for at flytte i mindre og praktiske boliger, når helbredet svigter.
I 2011 har Boligøkonomisk Videnscenter udført en undersøgelse for Realdania. 33 Også her bliver
det konkluderet, at et klart flertal er tilfredse med deres bolig og ønsker ikke at flytte. For en mindre
andel på 20-25 % vil det være en fordel med en mindre bolig, som er mere overkommelig, når helbredet
begynder at svigte, og hvor havearbejdet ikke er for belastende. Hvad angår indretningen af
31 Http://www.information.dk/14574
32 Http://www.aeldresagen.dk/aeldresagen-mener/fremtidsstudie/Sider/default.aspx
33 Http://www.bvc.dk/SiteCollectionDocuments/Analyser/Ældres%20Boligforhold%20BVC%202011.pdf
69

oligen, er trapper et problem for ældre, ligesom der sker uforholdsvis mange faldulykker på badeværelset.
Det er således et indsatsområde, hvor de nuværende boliger kan gøres mere ældreegnede
og bidrage til, at flere vil blive boende i nuværende bolig. For en ældre lejer, der kan bytte til en
mindre lejlighed i den ejendom, denne kender, kan det være et mindre problem end for den ældre
med bolig i parcelhuskvarteret. Her mangler ofte udbuddet af alternativer, lige som det kan knibe
med at overskue besværet med at flytte som følge af de mange transaktionsomkostninger ved en
bolighandel.
De to undersøgelser konkluderer det samme – de kommende ældre ønsker at blive boende i nuværende
bolig. Ældre Sagens fremtidsstudie pointerer dog, at hvis de nuværende 50 til 60-åriges ønsker
fastholdes, som alderen skrider frem, må det konkluderes, at der bliver større behov for mindre
og praktiske boliger. Ældre Sagen sammenfatter på deres hjemmeside, at de fleste boliger i dag er
udformet, så de passer til folk, der fysisk er på toppen. Der peges i stedet på vigtigheden af, at bygge
og indrette alle nye boliger, så de er fremtidssikrede og fleksible og passer til alle generationer
uanset helbred. Det vil mindske behovet for ældre- og plejeboliger.
Forrige afsnit med en matematisk beregning på fremtidigt boligbehov og ovenstående undersøgelser
står i skarp kontrast til hinanden. Hvor forrige afsnit beregner et udbygningsbehov på mellem 15 og
114 boliger alt efter scenarie, mens spørgeskemaundersøgelserne modsiger dette behov, idet de fleste
ældre helst vil blive boende i nuværende bolig eller mindre og mere praktiske boliger.
10.7 Anbefalinger vedr. plejeboliger
Nedenfor gennemgås anbefalinger vedr. den fremtidige plejecenterstruktur. Budget for forslagene er
vedlagt som bilag 5.
10.7.1 Ny plejehjemsstruktur
Der er udarbejdet tre forslag til en ny plejecenterstruktur. Den første model er den mest fremtidssikrede
model og anbefales ud fra både et fagligt og et økonomisk perspektiv.
Ny plejecenterstruktur – forslag 1:
Det anbefales, at der etableres et rehabiliteringscenter i bygningerne der rummer det nuværende
plejecenter Jernbanebo, idet huset uden større ombygning vil kunne fungere som rehabiliteringscenter.
For at erstatte de nedlagte plejecenterpladser på Jernbanebo påtænkes der nybygning af 28 pladser
samt ombygning af 10 mindre boliger til 5 boliger. Samlet set nedlægges 30 eksisterende plejeboliger,
og der bygges 28 nye. Betydningen for de enkelte plejecentre gennemgås i det efterfølgende.
Jernbanebo:
De nuværende 32 plejeboliger på Jernbanebo nedlægges. Rehabiliteringscenteret kommer til at indeholde
specialafdeling inden for demens med syv pladser, seks pladser til turnuspladser, gæstepladser
for demente og ventepladser til borgere visiteret til plejebolig, som ikke kan komme hjem i
ventetiden. Yderligere bruges 16 pladser til rehabiliteringscenter, to pladser til akutstuer samt to
stuer til terminale borgere. For rehabiliteringscenteret skal blive en succes, kræver det tæt samar-
70

ejde med de praktiserende læger.
Yderligere etableres der træningsfaciliteter, og der skal således udvides med ergo- og fysioterapeuter.
Den vedligeholdende træning flyttes fra Vestervold til Jernbanebo, ligesom borgere i det åbne
dagcenter kan gøre brug af træningslokalet. Se kapitel 9 om rehabiliteringscenter for nærmere beskrivelse
(se bilag 6).
Højvangen:
Højvangen lukkes som midlertidigt ophold. Kommunen har boligudgiften hertil mange år endnu, og
det anbefales, der findes alternativ anvendelse til boligerne. Der arbejdes med forslag som hjemtagelse
af borgere i Socialafdelingen samt placering af administrationen, således Ørbæk Rådhus kan
sælges.
Vindinge:
Der udvides med op til 16 boliger, således der opnås en vis andel af stordriftsfordele. Udvidelsen
kræver en ændring i lokalplanen for området.
Egevang:
Der udvides med 12 boliger, således der opnås en vis andel af stordriftsfordele.
Rosengården:
De 10 boliger der hidtil er anvendt til demente ombygges til 5 mere tidssvarende boliger.
Demenspladser på øvrige plejecentre:
Da størstedelen af plejecenterbeboerne i fremtiden (jf. kapitel 8 om demens) vil have en form for
demens, anbefales det, at der i stedet laves specialiserede tilbud for demente med særligt behov på
rehabiliteringscenteret. Desuden foreslås det, at demenspladserne på kommunens øvrige plejecentre
omlægges til almindelig pladser med en normeringsvægt på 0,75 pr. plads.
Rehabiliteringscenteret vil være centralt beliggende, og et center med stort flow med rehabilitering,
åbent dagcenter og træning. Yderligere vil der være fysiske rammer til at etablere en sygeplejeklinik.
Området omkring Jernbanebo er belastet og centeret vil på sigt også give mulighed
for forebyggende arbejde i forhold til KRAM faktorerne og det psykiske område. Der kunne etableres
et udvidet samarbejde med Sundhedsafdelingen/Socialafdelingen med diætist, træning og forløbskoordinatorer,
ligesom nuværende ressourcer i Pleje- og Omsorgsafdelingen kunne indgå med
viden om inkontinens, diabetes, sår mm. som et forebyggende tilbud til borgerne.
Denne nye struktur forventes at give en årlig besparelse på 3,1 mio. kr., når planen er fuldt implementeret
i 2017. I denne besparelse er der ikke indregnet udgifter til eventuel deponering for overtagelse
af lejemål i Jernbanebo (6,334 mio. kr.). Ligeledes forventes det, at der findes alternativ
anvendelse til Højvangen, således der ikke skal betales husleje og øvrige bygningsudgifter (1,524
mio. kr.).
71

Ny plejecenterstruktur – forslag 2:
Denne model nedlægger alle demenspladser men fastholder de nuværende 8 demenspladser i Vindinge.
Dette forslag vil give en årlig besparelse på 2 mio. kr.
Ny plejecenterstruktur – forslag 3:
Denne model er en kombination af model 1 og 2. I 2013 og 2014 sættes model 2 i værk, og fra 2015
sættes model 1 i værk.
Dette forslag vil give en årlig besparelse på 3,1 mio. kr. når planen er fuldt implementeret i 2018. I
denne besparelse er der ikke indregnet udgifter til eventuel deponering for overtagelse af lejemål i
Jernbanebo (6,334 mio. kr.). Ligeledes forventes det, at der findes alternativ anvendelse til Højvangen
således der ikke skal betales husleje og øvrige bygningsudgifter (1,524 mio. kr.).
Anbefaling til ny plejecenterstruktur
Det anbefales, at model 1 til ny plejecenterstruktur vælges. Det er en fremtidssikret model, der vil
ruste kommunen til de kommende års udfordringer omkring øget ældrebefolkning. Forslaget honorerer
ligeledes en række af de anbefalinger, som er beskrevet i KL’s visioner om det nære sundhedsvæsen.
I forslaget nedlægges 2 plejeboliger ift. den nuværende struktur. Men en faldende venteliste,
kortere botid på plejecentrene samt spørgeundersøgelser der viser, at ældre helst vil blive
boende i egen bolig så længe som muligt gør, at der ikke forventes boligmangel.
Model 1 vil kun have specifikke demenspladser på Rehabiliteringscenteret. I dag er 54 % af beboerne
på plejecentrene demente, og personalet har kompetencer til at håndtere demente. De særligt
plejekrævende demente vil være samlet et sted, og der vil grundet udbygning være en andel af stordriftsfordele
på alle plejecentre, hvorfor det vurderes som realistisk at tildele en generel lavere normering
på plejecentrene med demenspladser. Samlet giver model 1 over en 6-årig periode en besparelse
på 8,394 mio. kr. og herefter 3,1 mio. kr. årligt
Model 2 er en generel besparelse, der pålægges plejecentrene, uden at der foretages strukturelle
tiltag. Idet der ikke er udbygning af øvrige plejecentre, er der stadig små plejecentre, der må kompenseres
for nedlæggelse af demenspladser, da de ellers ikke kan få en sammenhængende vagtplan
grundet manglende stordriftsfordele. Ligeledes er kompetencerne vedr. særligt krævende demente
spredt på flere matrikler. Plejecentrene vil have de samme plejekrævende demente borgere, men til
en lavere normering. Der er således ingen fremtidssikring i denne model. Samlet giver model 2 over
en 6-årig periode en besparelse på 11 mio. kr. og herefter 2 mio. kr. årligt.
Model 3 vil ende med samme struktur og fordele som i model 1. Modellen er implementeringsmæssigt
mere krævende end model 1 både for ledelsen og personalet. I 2013 og 2014 sker en tilpasning
af normeringen uden tilsvarende ændring af de fysiske rammer, og er således en ren besparelse.
Først fra 2015 iværksættes de fremtidssikrede tiltag med udbygning, samling af krævende demente
borgere og de personalemæssige ressourcer. Samlet giver model 3 over en 6-årig periode en besparelse
på 6 mio. kr. og herefter 3,1 mio. kr. årligt.
72

10.7.2. Nybygning af plejecenter
Det anbefales, at der senest om 5 år træffes beslutning om evt. yderligere udbygning af Egevang,
eller om der er skal bygges helt nyt fx i Skovparken. Nybyggeri af nyt plejecenter anbefales at ske i
Nyborg-området, idet det er her den største vækst i antal ældre vil ske. Ved at vente med beslutning
om etablering af nyt plejecenter, er der mulighed for at se effekten af de tiltag der evt. sættes i værk
med rehabiliteringscenter mv., samt om ventelisten til plejeboliger fortsætter med at falde.
10.7.3 Nedlæggelse af Leve-Bo på Egevang
Der er på nuværende tidspunkt leve-bo miljø på Egevang i Ullerslev. I forbindelse med forslag til
ny plejecenterstruktur foreslås det, at der udvides med 12 pladser på Egevang og samtidig nedlægges
tilsvarende på Jernbanebo, hvor køkkenet leverer mad. Det betyder, at køkkenet mister indtægter
for ca. 366.000 kr. vedrørende disse 12 boliger. Den gennemsnitlige botid er 142 dage, hvilket
betyder, at borgeren generelt er meget plejekrævende, når de flytter ind, og omfanget de kan deltage
i madlavningen er begrænset.
På baggrund af ovenstående foreslås det at leve-bo afskaffes, og besparelsen i plejecenterstrukturen
bliver 383.000 kr. højere end angivet ovenfor i afsnit 8.7.1. Tilsvarende vil det skabe øget omsætning
i køkkenet, hvor alt mad til alle beboere på Egevang kan produceres med nuværende personale
i køkkenet. Det betyder, at fritvalgsprisen falder med ca. 7 kr. pr. servicepakke pr. dag, og kommunen
bliver mere konkurrencedygtig.
10.7.4 Deponeringsudgifter ift. etablering af rehabiliteringscenter
Etableringen af rehabiliteringscenteret i Jernbanebo betyder, at de boliger der på nuværende tidspunkt
lejes af borgere fremadrettet skal lejes af kommunen. Jf. lov om lånebekendtgørelse skal der
deponeres, når kommunen indgår lejeaftaler. Det foreslås, at der ansøges om dispensation herfor,
alternativt at der via KL og politiske kanaler lægges op til en lovændring, således der ikke skal deponeres,
når en kommune overtager plejeboliger for at etablere aflastningspladser og rehabiliteringscentre.
Hvis der skal deponeres, må det forventes at ligge på ca. 6,334 mio. kr.
10.7.5 Ny ressourcetildelingsmodel på plejecentrene
Der er de senere år indarbejdet flere besparelser o. lign. på plejecentrene, som er indarbejdet som
korrektioner til den overordnede ressourcetildelingsmodel på plejecentrene. Det anbefales, at der
iværksættes et arbejde således ressourcetildelingsmodellen revideres og forenkles fra og med budget
2013. Arbejdet skal bl.a. se på alternativ til den arbejdsmæssige værdi af ansatte i fleksjob, samt
variabel normeringsnøgle alt efter plejecenterets størrelse.
10.8 Ældreboliger
Nyborg Kommune har visitationsretten over en række ældreboliger ejet af forskellige boligselskaber.
Der er en udfordring på området, idet der er flere områder, hvor det er problematisk at få udlejet
lejlighederne. Disse lejligheder er kommunen forpligtiget til at betale huslejen på i tomgangsperioder.
73

10.8.1 Anbefaling
Det anbefales, at der iværksættes et analysearbejde, der skal belyse, hvor mange boliger kommunen
fremadrettet forventer, der er behov for, samt den geografiske placering heraf. Denne strategi skal
udarbejdes i tæt forbindelse med boligselskaberne.
74

Kapitel 11 - Den attraktive arbejdsplads
Som det øvrige arbejdsmarked står kommunerne over for en stor udfordring med den demografiske
udvikling. De store årgange fra 1940erne og 50rne er på vej ud, mens de afløses af de små årgange
fra 1980erne og 90erne. Tabel 1 viser udviklingen i arbejdsstyrken. I 2020 overstiger tallet af personer
udenfor arbejdsstyrken dem, der er i arbejdsstyrken. Det vil bl.a. vise sig som problemer med
rekruttering af medarbejdere til bl.a. ældreområdet.
Tabel 1 – oversigt over personer i og uden for arbejdsstyrken
I Nyborg Kommune er gennemsnitsalderen på offentligt ansatte 46 år, hvilket betyder, at mange
medarbejdere vil nærme sig pensionsalderen i de kommende år. Til sammenligning ligger Odenses
gennemsnitlige alder for kommunale ansatte på 43,6.
Derfor vil der være behov for at fokusere på, hvad man som kommune kan tilbyde sine nuværende
medarbejdere for at fastholde dem og samtidig kan tilbyde nye medarbejdere, når de rekrutteres.
Dette afsnit vil handle om den attraktive arbejdsplads, og om hvad Pleje- og Omsorgsafdelingen gør
og vil gøre for at imødekomme udfordringen.
Den attraktive arbejdsplads dækker over mange faktorer, og det er meget forskelligt, hvilke der ligges
vægt på fra kommune til kommune, afdeling til afdeling.
I pleje- og omsorgsafdelingen har vi valgt at fokusere på udvalgte faktorer. Nogle initiativer er allerede
igangsat, hvorimod andre vil være indsatser, der skal prioriteres i den næste årrække.
Hvad kan vi som kommune tilbyde en medarbejder?
Fokus på ledelse og kultur i organisationen
I Pleje- og Omsorgsafdelingen er der fokus på værdibaseret ledelse samt en anerkendende kultur,
hvor der er fokus på kontinuerlig læring. Medarbejderne skal vide, hvilke værdier der arbejdes efter
75

i organisationen, så de repræsentere den både indadtil og udadtil. Medarbejderne skal kunne bruge
hinandens erfaringer og viden, og dermed fremme kontinuerlig læring.
Lederevaluering
I 2012 udarbejdes der en 3-1 undersøgelse, der inkluderer en trivselsanalyse, APV og lederevaluering.
Lederevalueringen sker ca. hvert 3 år for den store ledergruppe, og den enkelte leder modtager
efterfølgende en evalueringsrapport og får udarbejdet en handlingsplan. Lederen orienterer medarbejderne
på sin arbejdsplads om handlingsplanen. Der anbefales, at der arbejdes systematisk med
disse evalueringer.
Fokus på teknologiske løsninger til at fremme arbejdsgangen
De skal have adgang til den tilgængelige teknologi, der kan fremme arbejdsgangen og give hurtigere
adgang til den nødvendige information. Procedure og vejledninger kan med fordel implementeres
i PDA eller ligge tilgængelig på intranettet. En medarbejder vil derfor hurtigt kunne læse sig frem
til, hvad der forventes af dem i de enkelte opgaver. Derudover skal der fokus på bedre udnyttelse af
PDAens funktioner, som beskrevet i kapitel 4 om hjemmeplejen.
Sygefravær og trivsel
Pleje og Omsorgsafdelingen har valgt at arbejde med to fokus, når det kommer til sygefravær. Der
er fokus på både de sygemeldte, men også de langtidsfriske, og hver deres individuelle situation og
bevægegrunde. I arbejde med sygefravær blev der nedsat en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen valgte
at det var vigtigt at fokusere på både de syge og de raske, og udførte i forbindelse med deres arbejde
en række interviews af langtidsfriske for at lære af deres indstilling til arbejdssituationen. Arbejdsgruppen
arbejder fortsat med, hvordan man kan nedbringe sygefraværet og stadig tage hensyn til
den enkelte medarbejderes situation og grund til fravær.
Sygefravær hænger i høj grad sammen med trivsel, og derfor er det vigtigt, at de ses som to afhængige
faktorer. Trivsel kan fremmes på flere forskellige måder. Der kan f.eks. sættes fokus på introduktionen
af nyansatte for at give dem ejerskab fra første dag. En medarbejder er en god ambassadør
for arbejdspladsen i forhold til trivsel, og derfor er en god start på en ny arbejdsplads vigtigt. På
nuværende tidspunkt får nye medarbejdere en mappe på deres første dag. Mappen indeholder information
om organisationen og andre basale oplysninger om Pleje- og Omsorgsafdelingen. Denne
mappe er på nuværende tidspunkt i papirsform, og derfor ligger den ofte hjemme hos medarbejderen
selv, så de ikke får glæde af den i arbejdssituationer. Fra 2013 er målet, at de traditionelle intromapper
skal overgå til digital form, så medarbejderen altid vil have adgang til den fra enhver
computer eller PDA på arbejde og hjemme.
Der kan også sættes fokus på trivsel gennem medarbejdernes egen sundhed. Borgerservice i Nyborg
Kommune fik før jul foretaget sundhedsprofiler på deres medarbejder. Målet var at sætte fokus på
sundhed, og hvad man som individ, team og organisation kan gøre for at holde sig sund. Sundhedsprofilerne
blev foretaget af en midlertidig ansat i løntilskud, og man kunne overveje at tilbyde en
76

lignede undersøgelse i Pleje- og Omsorgsafdelingen på frivillig basis. Fokus på medarbejderens
sundhed er lige så vigtigt som for borgeren.
Samspillet og inddragelse af medarbejdere og deres repræsentanter.
Der kan arbejdes med forskellige modeller for trivsel og kvalitet. I Vinding Landsbycenter arbejdes
der med projektet ”Kvalitet og Trivsel under medindflydelse” i samarbejde med KL, som skal forbedre
kommunikationen på arbejdspladsen, bruge medarbejdernes faglighed optimalt og kvalitetssikre
arbejdet. Projektet ligger op til fælles løsninger og et fælles ansvar for ressourceforbruget.
Medarbejderne kan via en tavle ytre sig om uhensigtsmæssigheder i arbejdsgangen eller succeser på
arbejdspladsen, hvilket har været positivt for arbejdskulturen.
Fleksibilitet
Fleksibilitet og medbestemmelse er vigtige faktorer i forhold til medarbejderen, og om hvorvidt de
finder en arbejdsplads attraktiv. Derfor er det vigtigt at kunne tilbyde alternative ansættelsesforhold.
I Pleje- og Omsorgsafdelingen bliver der i 2013 introduceret KMDs nye system ”Min Tid” med
selvstyrede vagtmoduler. Det vil give medarbejderne mere indflydelse på tilrettelæggelse af arbejdstid
og derudover frigive tid i planlægning af vagter.
Forventningsafstemmelse mellem medarbejdere og ledelse
Forventningsafstemmelse i forhold til medarbejderne og ledernes arbejdsopgaver er vigtigt. Det skal
være klart for alle i organisationen, hvad der forventes af dem. Derfor er det vigtigt at fortsætte med
årlige MUS-samtaler, GRUS-samtaler og lederevalueringen hvert 3. år.
Kompetenceudvikling
Der skal generelt være fokus på kompetenceudvikling af medarbejdere, så de kan understøtte målet
med at holde borgere aktive og selvhjulpne. Dette skal gøres i samarbejde med Aktiv Hjemmehjælp
og træningsafdelingen. For at understøtte medarbejderne skal der arbejdes med følgende indsatser:
Sammensætningen af faggrupperne skal understøtte holdningen; at borgeren skal forblive
aktiv og selvhjulpen.
Der skal udarbejdes en strategi for rekrutterings- og uddannelsesområdet. Strategien skal
være med til at sikre, at rekrutteringen og nuværende medarbejdere har de rette kompetencer,
der kommer hele organisationen til gode.
Der forsvinder mange kompetencer og meget viden fra arbejdspladsen med de ældre medarbejdere.
Derfor er det vigtigt at fokusere på, hvad Nyborg Kommune kan tilbyde disse, så de
forbliver længere på arbejdspladsen. Pleje og Omsorgsafdelingen har indgået et samarbejde
med Vinsa og projektet ”Et helt arbejdsliv”, der sigter efter at sætte fokus på fastholdelse af
ældre medarbejdere.
77

Kapitel 12 - Frivillighed
For at kunne imødekomme den store opgave på ældreområdet, vil frivillighed og kommunens samarbejde
med foreninger være et vigtigt supplement i løsningen af kommunens opgaver. Frivillighed
og kommunens arbejde skal gå hånd i hånd, men det frivillige arbejde skal dog ikke være en forudsætning
for at få løst opgaverne i det kommunale regi, men derimod tilføre merværdi. Det næste
afsnit vil omhandle, hvad Nyborg Kommune og Pleje- og Omsorgsafdelingen gør og planlægger at
gøre for at støtte og rumme frivillighed i organisationen.
12.1 Anbefalinger
De frivillige skal ikke erstatte en kommunal forpligtelse, men derimod være med til at supplere i
løsningen af opgaver. Derfor er det nødvendigt at udarbejde klare grænser for og aftaler om, hvilken
rolle de frivillige spiller i Nyborg Kommune. Udarbejdelsen af en frivillighedspolitik kan være
rammen for arbejdet med frivillige og vil være et vigtigt redskab i arbejdet med frivillighed. En
fælles frivilighedspolitik indenfor kommunen skal afdække følgende:
Rammerne for frivillighed
1. Hvilken rolle spiller de frivillige i organisationen?
2. Aftaler og procedure indenfor frivillighed skal gøre det klart for begge parter, hvad
der forventes af hinanden.
Mål for rekruttering; hvordan rekrutterer, fastholder og promoverer vi frivillighed og de forskellige
muligheder indenfor området?
1. Et aktivt internet kan være platformen i kommunikationen med foreningerne og de
potentielle frivillige. Frivillighed kan få en underside på kommunens hjemmeside.
På undersiden kan hver forening præsentere dem selv og deres aktiviteter, så borgerne
nemt og hurtigt kan danne sig et overblik over, hvor de kan bidrage. Dette kan også
kobles sammen med en aktivitetsoversigt, så borgerne kan se, hvilke aktiviteter
der er i kommunen. Opdateringen af hjemmesiden kan være en fælles opgave mellem
de enkelte foreninger og kommunen. Hjemmesiden kunne være en del af en
værgekampagne.
2. Pleje- og Omsorg har indgået et samarbejde med Marselisborg Praksisvidencenter i
projektet ”Ensomt eller aktivt ældreliv”, hvor kommunen vil få nogle redskaber til at
parre foreninger med frivillige. Projektet vil udfolde sig hen over sommeren og efteråret,
og kan tilpasses de behov Nyborg Kommune har.
3. Hvordan gør vi det attraktivt at være frivillig i Nyborg Kommune?
Frivillighed skal være en attraktiv mulighed, men hvordan opnår vi, at borgerne i
Nyborg ser det som sådan. En række initiativer kan sikre dette:
1. Fælles frivllighedspris; i Pleje- og Omsorg blev frivilligprisen for første gang
uddelt i januar indenfor ældreområdet. Ideen bag prisen var at vise de frivilli-
78

ge, at deres arbejde værdsættes både af kommunen, men i høj grad også af de
ældre selv.
2. Kurser og uddannelse; de frivillige kan tilbydes kurser og uddannelse, således
at de har de rette kompetencer til at varetage deres rolle som frivillig. Her
tænkes især på kompetencer indenfor bl.a. undervisning i it eller motion.
3. Pleje- og Omsorg har i samarbejde med Ældre Sagen søgt to puljer fra Social-
og Integrationsministeriet tilsigtet at undervise ældre i brugen af itløsninger.
I forbindelse med dette vil uddannelse af frivillige til at undervisning
være nødvendigt.
4. Odense Kommune har netop oprettet ordningen motionsvenner, hvor de rekrutterer
frivillige til at blive motionsvenner for ældre. Denne ordning kunne
være inspiration for Nyborg Kommune.
5. Udgiftsneutralt; de frivillige skal ikke have udgifter forbundet med deres arbejde.
6. Arrangementer; dette kan være arrangementer som frivillighedsdagen, eller
arrangementer i de lokale foreninger. De lokale foreninger kan søge om midler
til udflugter og lignende gennem bl.a. Social- og Integrationsministeriets
pulje.
12.2 Brugen af frivillige på plejecentre
Plejecentrene i Nyborg Kommune har alle tilknyttet Venneforeninger. Det er til stor glæde for beboerne,
idet det giver en ligeværdig medmenneskelig kontakt med forskellige aktiviteter og generel
social kontakt.
Ældre Sagen anbefaler, at frivillige kan og bør bruges i vidt omfang på plejecentrene. De mener, at
frivillige i et vist omfang kan motivere ældre til at genvinde evne til at klare dagligdags gøremål
mv., samt deltage i sociale arrangementer på linje med det man fortog sig inden man blev afhængig
af hjælp. Det hjælper til at forebygge ensomhed, og give den ældre borger en opfattelse af stadig at
være et fuldgyldigt medlem af samfundet.
Pleje- og Omsorgsafdelingen har allerede følgende ordninger:
Ledsagerordning
Spisevenner
Aktivitetscentrerne
Dagscenter
79

Kapitel 13 - Bilag
80

Bilag 1 - Befolkningsprognose opdelt på skoledistrikter
Birkhovedskolen
Alder | Kalenderår 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Forskel
2011-2017
Udv.
Forskel
2011-2023
Udv.
Skoledistrikt i alt 6.072 6.093 6.146 6.227 6.296 6.368 6.459 6.535 6.614 6.700 6.767 6.828 6.895 388 6,4% 823 13,5%
heraf 60 - 64 år 462 454 440 445 455 444 447 436 427 441 455 448 465 -15 -3,4% 3 0,7%
heraf 65 - 79 år 1.013 1.070 1.132 1.204 1.240 1.280 1.337 1.389 1.455 1.506 1.538 1.561 1.576 324 30,3% 563 52,6%
heraf 80 - 99 år 351 340 346 346 369 399 428 459 483 514 542 585 627 77 22,5% 276 81,1%
Borgerskovskolen
Alder | Kalenderår 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Forskel
2011-2017
Udv.
Forskel
2011-2023
Udv.
Skoledistrikt i alt 11.560 11.536 11.529 11.504 11.462 11.437 11.431 11.420 11.433 11.466 11.504 11.551 11.607 -129 -1,1% 47 0,4%
heraf 60 - 64 år 912 859 830 808 820 826 858 867 900 883 862 851 865 -54 -6,3% -47 -5,5%
heraf 65 - 79 år 1.852 1.931 2.001 2.048 2.063 2.101 2.132 2.141 2.149 2.185 2.210 2.251 2.260 280 14,5% 408 21,2%
heraf 80 - 99 år 606 616 617 622 626 625 625 646 659 658 672 689 719 19 3,2% 113 18,4%
Ullerslev Centralskole
Alder | Kalenderår 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Forskel
2011-2017
Udv.
Forskel
2011-2023
Skoledistrikt i alt 6.974 6.924 6.878 6.813 6.730 6.649 6.574 6.495 6.429 6.365 6.304 6.241 6.182 -399 -5,8% -791 -11,4%
heraf 60 - 64 år 473 450 428 414 435 451 459 456 482 447 436 443 453 -14 -3,2% -20 -4,5%
heraf 65 - 79 år 924 964 997 1.021 1.036 1.045 1.043 1.043 1.048 1.089 1.106 1.109 1.098 119 12,4% 174 18,1%
heraf 80 - 99 år 289 289 292 287 297 295 309 315 315 314 322 333 351 20 6,9% 62 21,3%
Ørbæk Skole
Alder | Kalenderår 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Forskel
2011-2017
Udv.
Forskel
2011-2023
Udv.
Skoledistrikt i alt 6.894 6.827 6.742 6.651 6.562 6.481 6.408 6.336 6.267 6.208 6.153 6.094 6.037 -485 -7,1% -856 -12,5%
heraf 60 - 64 år 448 419 406 396 398 399 423 433 439 444 435 411 429 -25 -6,1% -19 -4,4%
heraf 65 - 79 år 924 953 955 960 964 982 979 967 965 979 991 1.006 1.004 55 5,7% 80 8,4%
heraf 80 - 99 år 362 354 355 349 349 334 333 335 333 327 328 331 339 -29 -8,3% -23 -6,4%
I alt Nyborg Kommune
Alder | Kalenderår 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Forskel
2011-2017
Udv.
Forskel
2011-2023
Udv.
Nyborg Kommune i alt 31.499 31.380 31.295 31.195 31.050 30.934 30.873 30.786 30.743 30.739 30.728 30.714 30.722 -626 -2,0% -777 -2,5%
heraf 60 - 64 år 2.295 2.181 2.103 2.062 2.108 2.121 2.186 2.193 2.248 2.215 2.187 2.154 2.212 -109 -5,0% -83 -3,8%
heraf 65 - 79 år 4.713 4.918 5.085 5.232 5.303 5.407 5.492 5.539 5.617 5.759 5.845 5.927 5.938 779 15,8% 1.225 24,9%
heraf 80 - 99 år 1.608 1.598 1.610 1.604 1.642 1.652 1.694 1.755 1.790 1.813 1.864 1.937 2.036 86 5,4% 428 26,7%
Udv.
81

Bilag 2 – Befolkningsprognose fordelt efter geografi
65-79 år: +174
+80-årige: +62
65-79 år: +80
+80-årige: -23
65-79 år: +408
+80-årige: +113
65-79 år: +563
+80-årige: +276
82

Bilag 3 – BTP-opgørelse
BTP
Timer pr. år Dagvagt Dagvagt Aftenvagt Aftenvagt
hverdag weekend Hverdag weekend
BRUTTOTIMER 1.924,00 769,60 1.924,00 769,60
Fratrukket timer til fravær:
Ferie (5 uger) -185,00 -74,00 -185,00 -74,00
Feriefridage (5 dage) -37,00 -14,80 -37,00 -14,80
Helligdage (7+ 3 dage) -51,80 -22,20 -51,80 -22,20
Afspadsering (8 min. dagligt) -34,67 -13,87 -30,33 -12,13
Omsorgsdage (1,66 timer årligt) -1,66 -0,66 -1,66 -0,66
Barn syg, 1. og 2. dag -2,96 -1,18 -2,96 -1,18
Uddannelse (4 dage årligt) -29,60 0,00 -29,60 0,00
I alt -342,68 -126,71 -338,35 -124,98
Fravær i procent 17,8% 16,5% 17,6% 16,2%
FREMMØDETIMER 1.581,32 642,89 1.585,65 644,62
Fremmøde-procent 82,2% 83,5% 82,4% 83,8%
Overenskomstrelaterede opgaver
Frokost/personlig tid -64,33 -26,12 -103,57 -42,10
Elever -14,75 0,00 0,00 0,00
TR/SI+ APV ansvarlig -7,53 0,00 -3,30 0,00
Dokumentation -89,04 -36,20 -89,28 -36,30
Forflytningskurser (3. timer årligt) -4,13 0,00 -3,86 0,00
Ledelsesmæssigt fastsætte opgaver
Morgen/aften møder (10 min. dagligt) -35,62 -7,24 -35,71 -7,26
Inkontinens -1,22 0,00 -0,74 0,00
Plejemøder (5 min. dagligt) -3,56 0,00 -3,57 0,00
Tværfaglige møder (1 time ugentligt) -42,74 0,00 -42,86 0,00
Personale møder (3. timer hver
2.måned) -18,00 0,00 -18,00 0,00
Hygiejne -1,22 0,00 -0,74 0,00
Introduktion til nyt personale -0,01 0,00 -0,03 0,00
Planlægning, incl.pårørende tid -35,10 -14,04 -10,81 -4,33
Vejtid -303,93 -149,03 -349,43 -142,06
Beklædning -0,33 0,00 -0,25 0,00
Nødkald (incl. Vejtid) -9,64 -3,86 -33,30 -13,32
I alt -631,15 -236,48 -695,45 -245,36
Ikke borgerrelaterede opgaver i pct. 39,9% 36,8% 43,9% 38,1%
BTP-TIMER 950,17 406,41 890,20 399,26
BTP-PROCENT 60,09% 63,22% 56,14% 61,94%
Anm.: Der gives derudover vikarkompensation til barsel og sygdom i forbindelse med dagpengerefusion og kompensation
fra central barselspulje.
83

Bilag 4 - Ressourcetildeling på plejecentrene
FAGPERSONALE + VIKARER VÆGTE
Plejecenter Egeparken
Plejecenter Egevang
PLEJEBOLIGER:
Beskyttede boliger / plejeboliger 0,40 58 58
Almindelige plejeboliger 0,75 21 25 44 48 35 16 189
Plejeboliger i skærmet enhed (demens) 1,25 7 7 10 0 6 8 38
Antal plejeboliger i alt 58 28 32 54 48 41 24 285
Basispersonale 384.609 8.922.921 9.422.912 10.576.738 17.499.695 13.845.912 12.980.543 8.461.391 81.710.112
Fuldtidspersoner 23,20 24,50 27,50 45,50 36,00 33,75 22,00 212,45
Natberedskab 453.838 686.657 686.657 1.373.314 1.373.314 1.373.314 1.373.314 686.657 7.553.230
Fuldtidspersoner 1,51 1,51 3,03 3,03 3,03 3,03 1,51 16,64
Sygefravær 0-4 uger (3,5%) 336.335 353.835 418.252 660.555 532.673 502.385 320.182 3.124.217
Fuldtidspersoner 0,87 0,04 0,04 0,06 0,03 0,04 0,02 1,11
Diverse korrektioner:
LeveBo-miljø 442.818 442.818
Reduktion vedr. flexjob -184.975 -86.496 -92.375 -281.752 -216.000 -299.427 -208.972 -1.369.997
Reduktion vedr. køb af ydelser fra køkkenet 1,024
0 0 0 -616.489 0 0 0 -616.489
Fordeling af midler vedr. stedfortræder 66.401 69.856 82.573 130.410 105.163 99.183 63.212 616.796
Fordeling af midler vedr. Leve-Bo Vindinge 23.847 25.088 29.656 46.836 37.769 35.621 22.702 221.519
Diverse korrektioner i alt: -94.727 451.266 19.854 -720.995 -73.069 -164.623 -123.058 -705.353
Fuldtidspersoner -0,25 1,17 0,05 -1,87 -0,19 -0,43 -0,32 -1,83
Besparelser:
Reduktion vedr. nedbringelse af sygefravær* -99.012 -104.164 -123.127 -194.458 -156.811 -147.895 -94.257 -919.723
Distrikt overtager plejen i de beskyttede boliger
ved Jernbanebo - besparelse på aftenvagten 0 0 -460.800 0 0 0 0 -460.800
Udlicitering af vasketøj -212.114 -197.486 -234.057 -373.029 -351.086 -299.886 -175.543 -1.843.200
Indførelse af robotstøvsugere -44.780 -41.691 -49.412 -78.751 -74.118 -63.309 -37.060 -389.120
Talegengivelse -3.438 -3.438
Opsigelse af FOA-aftale -43.923 -82.983 -81.059 -117.686 -130.953 -102.217 -51.639 -610.460
Besparelser i alt -403.267 -426.323 -948.455 -763.923 -712.968 -613.306 -358.499 -4.226.741
Fuldtidspersoner -1,05 -1,11 -2,47 -1,99 -1,85 -1,59 -0,93 -10,99
FORDELINGSGRUNDLAG I ALT 9.447.919 10.488.347 11.439.704 18.048.646 14.965.863 14.078.313 8.986.673 87.455.465
FAST PERSONALE INCL. NAT 80% 7.558.336 8.390.678 9.151.763 14.438.917 11.972.690 11.262.650 7.189.338 69.964.372
Fuldtidspersoner 19,43 20,89 22,52 35,78 29,61 27,83 17,83 173,91
VIKARBUDGET 20% 1.889.584 2.097.669 2.287.941 3.609.729 2.993.173 2.815.663 1.797.335 17.491.093
Fuldtidspersoner 4,86 5,22 5,63 8,95 7,40 6,96 4,46 43,48
SAMLET ÅRSBUDGET 9.447.919 10.488.347 11.439.704 18.048.646 14.965.863 14.078.313 8.986.673 87.455.465
Fuldtidspersoner 24,29 26,12 28,16 44,73 37,01 34,79 22,29 217,38
Plejecenter Jernbanebo
Plejecenter Rosengården
Plejecenter Svanedammen
Plejecenter Tårnparken
Vindinge Landsbycenter
INDE I ALT
84

Bilag 5 - forslag 1 vedr. ny plejecenterstruktur
Investering - 1.000 kr.: 2013 2014 2015 2016 2017 bemærkning
Udgifter ved etablering af ny plejecenterstruktur (forslag 1) - 7.509 30.481 30.079 30.079
- Ændringer på Rosengården (2014) - 1.787 1.787 1.787 1.787
- Udvidelse af Vindinge med 16 pladser (2015) - - 5.525 5.525 5.525
- Udvidelse af Egevang med 12 pladser (sommer 2014) - 2.215 4.430 4.430 4.430
- Etablering af rehabiliteringscenter på Jernbanebo, normering og husleje (sommer 2014) - 3.380 18.337 18.337 18.337
- Engangsudgifter vedr. overtagelse af lejligheder i Jernbanebo - 127 403 - -
Velfærdsteknologisk konsulent 450
Udviklingskonsulent (projektansøgninger m.v.) 450
Demensklub 650
Permanentgørelse af aktiv hjemmehjælp -
Sygeplejenormering til Strandvænget 438
Finansiering af pålagt besparelse i budgetforlig 2012 4.000
Investering i alt 5.988
Besparelser - 1.000 kr: 2013 2014 2015 2016 2017
Besparelse ved ny plejecenterstruktur (forslag 1): 1.000 4.879 32.529 32.854 33.179
- Nedlæggelse af demenspladser (2014) 1.000 2.981 5.961 5.961 5.961
- Ombygning af Rosengården (2014) - 23 23 23 23
- Nedlæggelse af Jernbanebo (sommer 2015) - 1.875 12.172 12.172 12.172
- Nedlæggelse af Højvangen (2015) - - 13.225 13.225 13.225
- Færre udgifter til indlæggelser grundet akutstuer, (2015) - - 650 975 1.300 Besparelse i Sundhedsafd.
- Lederstilling (2015) - - 498 498 498
Nedlæggelse af leve-bo miljø med nuværende antal boliger 156
Nedlæggelse af leve-bo miljø - større besparelse vedr. ny plejecenterstruktur -
Omstrukturering af sygeplejen (mål: gennemsnitlig med Fyn) 3.267
Effektivisering af sygeplejen (2 nye klinikker herunder bemanding, egen transport) 1.000
Organisationsændring - færre distrikter 750
Aktiv Hjemmehjælp (ud over 4,887 mio. kr. fra 2014 og frem) -
Rehabiliteringscenter (færre timer i distrikterne) -
Systematisk medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg (færre indlæggelser) 91
Indførsel af velfærdsteknologi 450
Faldforebyggelse 240
Rengøring på Svanedamsgade 15 overgår til Serviceteam 66
Besparelse i alt, 7.020
450
450
650
750
438
5.000
15.247
268
-
5.600
1.000
1.500
900
-
182
750
480
66
15.625
450
450
650
750
438
5.000
38.219
268
115
5.600
1.000
1.500
1.000
1.000
182
750
480
66
44.490
450
450
650
750
438
5.000
37.817
268
115
5.600
1.000
1.500
1.200
1.000
182
750
480
66
45.015
450
450
650
750
438
5.000
37.817
268
115
5.600
1.000
1.500
1.400
1.000
182
750
480
66
45.540
Pr. 1. juni 2013
Pr. 1. maj 2013
Besparelse i Sundhedsafd.
Delvist besparelse i Sundhedsafd.
2013 2014 2015 2016 2017 bemærkning
Netto (+ = besparelse) - 1.000 kr. 1.032 378 6.270 7.198 7.723
Anm: Udgifter til deponering for Jernbanebo (6,334 mio. kr.) og husleje og bygningsudgifter på Højvangen (1,523 mio. kr.) samt salg af Ørbæk Rådhus er ikke indregnet.
85

Bilag 5 - forslag 2 vedr. ny plejecenterstruktur
Investering - 1.000 kr.: 2013 2014 2015 2016 2017 bemærkning
Udgifter ved etablering af ny plejecenterstruktur (forslag 2) 1.885
- Kompensation vedr. demenspladser samt sammenhængende vagtplan 1.885
Velfærdsteknologisk konsulent 450
Udviklingskonsulent (projektansøgninger m.v.) 450
Demensklub 650
Permanentgørelse af aktiv hjemmehjælp -
Sygeplejenormering til Strandvænget 438
Finansiering af pålagt besparelse i budgetforlig 2012 4.000
Investering i alt 7.873
3.769
3.769
450
450
650
750
438
5.000
11.507
3.769
3.769
450
450
650
750
438
5.000
11.507
3.769
3.769
450
450
650
750
438
5.000
11.507
3.769
3.769
450
450
650
750
438
5.000
11.507
Besparelser - 1.000 kr: 2013 2014 2015 2016 2017
Besparelse ved ny plejecenterstruktur (forslag 2): 2.885
- Nedlæggelse af 30 demenspladser excl. de nuværende 8 i Vindinge (2013) 2.885
Nedlæggelse af leve-bo miljø med nuværende antal boliger 156
Omstrukturering af sygeplejen (mål: gennemsnitlig med Fyn) 3.267
Effektivisering af sygeplejen (2 nye klinikker herunder bemanding, egen transport) 1.000
Organisationsændring - færre distrikter 750
Aktiv hjemmehjælp (ud over 4,887 mio. kr. fra 2014 og frem) -
Systematisk medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg (færre indlæggelser) 91
Indførsel af velfærdsteknologi 450
Faldforebyggelse 240
Rengøring på Svanedamsgade 15 overgår til Serviceteam 66
Besparelse i alt, 8.904
5.769
5.769
268
5.600
1.000
1.500
900
182
750
480
66
16.515
5.769
5.769
268
5.600
1.000
1.500
1.000
182
750
480
66
16.615
5.769
5.769
268
5.600
1.000
1.500
1.200
182
750
480
66
16.815
5.769
5.769
268
Pr. 1. juni 2013
5.600 Pr. 1. maj 2013
1.000
1.500
1.400
2013 2014 2015 2016 2017 bemærkning
Netto (+ = besparelse) - 1.000 kr. 1.032 5.008 5.108 5.308 5.508
182
750
480
66
17.015
Besparelse i Sundhedsafd.
Delvist besparelse i Sundhedsafd.
86

Bilag 5 - forslag 3 vedr. ny plejecenterstruktur
Investering - 1.000 kr.: 2013 2014 2015 2016 2017 2018 bemærkning
Udgifter ved etablering af ny plejecenterstruktur (forslag 3) 1.885
- Kompensation vedr. demenspladser samt sammenhængende vagtplan 1.885
- Ændringer på Rosengården (2015) -
- Udvidelse af Vindinge med 16 pladser (sommer 2015) -
- Udvidelse af Egevang med 12 pladser (sommer 2015) -
- Etablering af rehabiliteringscenter på Jernbanebo, normering og husleje (2016) -
- Engangsudgifter vedr. overtagelse af lejligheder i Jernbanebo (2016) -
Velfærdsteknologisk konsulent 450
Udviklingskonsulent (projektansøgninger m.v.) 450
Demensklub 650
Permanentgørelse af aktiv hjemmehjælp -
Sygeplejenormering til Strandvænget 438
Finansiering af pålagt besparelse i budgetforlig 2012 4.000
Investering i alt 7.873
Besparelser - 1.000 kr: 2013 2014 2015 2016 2017 2018
Besparelse ved ny plejecenterstruktur (forslag 3): 2.885
- Nedlæggelse af demenspladser (delvis 2013) 2.885
- Ombygning af Rosengården (2015) -
- Nedlæggelse af Jernbanebo (2016) -
- Nedlæggelse af Højvangen (2016) -
- Færre udgifter til indlæggelser grundet akutstuer, (2016) -
- Lederstilling (2016) -
Nedlæggelse af leve-bo miljø med nuværende antal boliger 156
Nedlæggelse af leve-bo miljø - større besparelse vedr. ny plejecenterstruktur -
Omstrukturering af sygeplejen (mål: gennemsnitlig med Fyn) 3.267
Effektivisering af sygeplejen (2 nye klinikker herunder bemanding, egen transport) 1.000
Organisationsændring - færre distrikter 750
Aktiv hjemmehjælp (ud over 4,887 mio. kr. fra 2014 og frem) -
Rehabiliteringscenter (færre timer i distrikterne) -
Systematisk medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg (færre indlæggelser) 91
Indførsel af velfærdsteknologi 450
Faldforebyggelse 240
Rengøring på Svanedamsgade 15 overgår til Serviceteam 66
Besparelse i alt 8.904
3.769
3.769
-
-
-
-
-
450
450
650
750
438
5.000
11.507
5.769
5.769
-
-
-
-
-
268
-
5.600
1.000
1.500
900
-
182
750
480
66
16.515
10.534
3.769
1.787
2.762
2.215
-
-
450
450
650
750
438
5.000
18.272
5.792
5.769
23
-
-
-
-
268
115
5.600
1.000
1.500
1.000
-
182
750
480
66
16.753
30.609
-
1.787
5.525
4.430
18.337
530
450
450
650
750
438
5.000
38.347
32.529
5.961
23
12.172
13.225
650
498
268
115
5.600
1.000
1.500
1.200
1.000
182
750
480
66
44.690
30.079
-
1.787
5.525
4.430
18.337
-
450
450
650
750
438
5.000
37.817
32.854
5.961
23
12.172
13.225
975
498
268
115
5.600
1.000
1.500
1.200
1.000
182
750
480
66
45.015
30.079
-
1.787
5.525
4.430
18.337
-
450
450
650
750
438
5.000
37.817
33.179
5.961
23
12.172
13.225
1.300
498
Besparelse i Sundhedsafd.
268 Pr. 1. juni 2013
115
5.600 Pr. 1. maj 2013
1.000
1.500
1.200
1.000
2013 2014 2015 2016 2017 2018 bemærkning
Netto (+ = besparelse) - 1.000 kr. 1.032 5.008 -1.518 6.343 7.198 7.523
Anm: Udgifter til deponering for Jernbanebo (6,334 mio. kr.) og husleje og bygningsudgifter på Højvangen (1,523 mio. kr.) samt salg af Ørbæk Rådhus er ikke indregnet.
182
750
480
66
45.340
Besparelse i Sundhedsafd.
Delvist besparelse i Sundhedsafd.
87

Bilag 6 – Plan over Jernbanebo
88

Bilag 7 - Boligoversigt
Plejecenter Beliggenhed og
ejerforhold
Plejecenter Svanedammen
Plejecenter
Rosengården
Plejecenter
Jernbanebo
Svanedamsgade 17
5800 Nyborg
Ejes af Nyborg
kommune
Kløvervej 3,
5853 Ørbæk
Ejes af Boligselskabet
DOMEA og
Nyborg Kommune
(servicedelen)
Nydamsvej 1,
5800 Nyborg
Ejet af Andelsbolig-
Foreningen
Sprotoften, Nyborg
Antal
boliger
Kommende anvendelse
Bindinger Størrelse og antal rum indretning
48 boliger Uændret 2024 2 rumsboliger på hver
67 m2
54 boliger
Heraf 10
demens
32 boliger
Heraf 7
demens
10 demensboliger
konverteres til 5
plejeboliger
Bruges til rehabiliteringscenter
?? 39 ét rums boliger
15 to rums boliger
2033 2 rumsboliger
19 boliger på 67 m2
13 på 70 m2
Plejecentret er bygget i 3 etager,
uhensigtsmæssigt i forhold
til fleksibilitet og borgerens
muligheder for at komme ud.
God indretning i ét plan.
Åbent dagcenter
Indrettet i et plan med gode
fællesarealer. åbent dagcenter
89

Plejecenter
Egeparken
Vindinge landsby-
Center
Plejecenter
Tårnparken
Egeparken 96
5800 Nyborg
Ejet af BoligforeningenHolmegården,
Frisengårdsvej,
Nyborg
Vindinge landsby-
Center 1, 5800
Nyborg.
Ejet af BoligforeningenSprotoften,
Nyborg
Tårnparken 42,
5800 Nyborg
Ejet af boligselskabet
Rolf Barfoed og
Nyborg Kommune
58 boliger Uændret 2031 Køkken og stue ud i ét
24 boliger
Heraf 8
demens
42 boliger
Heraf 6
demens
8 demensboliger
konverteres til 8
plejeboliger. Der
udvides med op til
16 boliger
6 demensboliger
konverteres til 6
plejeboliger
stort soveværelse og
badeværelse.
65m2
2032 Boligerne er på 65 m2.
består af værelse og
badeværelse.
Lille køkkenafd.
2027 35 boliger er 2 rums
boliger de 6 demensboliger
er ét rums.
Der er 26 boliger i hesteskoen
som bruges til plejeboliger de
resterende boliger bruges fleksibelt
til både pleje- og ældreboliger
Der er mulighed for at dele
rummet op vha. skabe på hjul
således at der bliver ét soveværelse
og én stue
Bygget i 2 etager. Fællesrum
med køkken som alle boliger
har udgang til.
90

Plejecenter
Egevang
(servicedelen)
Egevangsvej 1A,
5540 Ullerslev
Boligforeningen
DAB ejer de 7 demens
boliger de
øvrige 21 er ejet af
Nyborg kommune
og administreres af
teknisk afdeling.
28 boliger
heraf 7
demens
7 demensboliger
konverteres til 7
plejeboliger. Der
udvides med 12 boliger.
?? De 21 boliger som
Nyborg kommune ejer
7 stk. på 46.5 m2
6 stk. på 36.6 m2
6 stk. på 51.1 m2
1 på 39,3 m2
1 på 50,4 m2
15 af dem er 2 rums
6 af dem er 1 rums
De 7 demensboliger er
1 rums boliger
Leve Bo miljø. indrettet i ét plan
med køkken og fællesfaciliteter
for hver 8 boliger.
Åbent dagcenter.
91

Bilag 8 – Idekatalog
Idekatalog
92

Temaopdelt idekatalog
Indhold
Forebyggelse .................................................................................................................................................... 94
Primær ......................................................................................................................................................... 94
Sekundær ..................................................................................................................................................... 94
Tertiær ......................................................................................................................................................... 95
Sygeplejen........................................................................................................................................................97
Hjemmeplejen ................................................................................................................................................. 98
Aktiv hjemmehjælp ......................................................................................................................................... 99
Velfærdsteknologi, hjælpemidler og digitalisering ....................................................................................... 100
Borgeren .................................................................................................................................................... 100
Medarbejderne .......................................................................................................................................... 101
Demens .......................................................................................................................................................... 103
Rehabiliteringscenter .................................................................................................................................... 104
Plejecentre ..................................................................................................................................................... 105
Ældreboliger .............................................................................................................................................. 106
Care ................................................................................................................................................................ 107
Den attraktive arbejdsplads .......................................................................................................................... 108
Kommunikation hos vores medarbejdere ................................................................................................. 108
Distrikter .................................................................................................................................................... 109
Myndighed ................................................................................................................................................. 109
Frivillighed ..................................................................................................................................................... 110
Organisationen .............................................................................................................................................. 112
Andet ............................................................................................................................................................. 114
93

Forebyggelse
Primær
Aktivitetshjemmeside - Ny hjemmeside giver dig overblik over, hvilke motionstilbud der
findes i dit lokalområde og i hele Odense.
Information om kost, motion, rygning mv. på hold og til individet.
Motionsvenner
Udendørs motionsredskaber ala Odense.
Arbejde mere med forebyggelse – i form af at bevare dagcenter med blandet personale.
Temamøder - Ældrekonsulenterne i Odense Kommune inviterer sammen med lokalrådene
til tre lokale temamøder om, hvordan du forebygger fald. Formålet med temamøderne er at
give dig inspiration til at leve et sundt seniorliv.
Rådgivning og information til at forebygge underernæring/fejlernæring
Kurset 'Lær at leve med kronisk sygdom'. Kursisterne oplever blandt andet øget livskvalitet,
bedre fysisk og psykisk helbred samt mindre træthed og færre smerter.
Velkomstpakke til nye penionister: pjecer – inddragelse af frivillige – aktivitetsoversig
o.lign.
Borgermøde/markedssplads; én gang årligt
Sekundær
Hvis vi ønsker, at borgerne skal bibeholde en aktiv og selvstændig tilværelse, skal der ikke
være ventetid på hjælpemidler, der kan sikre, at borgeren kan klare sig uden hjemmehjælp.
Randers Kommune har sat fokus på inkontinens. Kommunen vil derfor oprette en inkontinensklinik,
der skal spare kommunen én million kroner på blandt andet bleer til borgerne.
Forebyggende besøg kan være med til at forebygge genindlæggelser.
Faldforebyggelse
1. Frivillig og pårørende understøtter de ældre i at tage vare på egen omsorg.
Øget fokus på ernæring
Opkvalificere medarbejdere med henblik på, at de kan støtte borgeren i at kunne blive
længere i eget hjem)
Merindragelse af borgere f.eks. pasning af dyr – madlavning m.m.
Udfordringen er at sikre, at hjemmeplejen i en travl hverdag systematisk følger op på de
observationer, som hjemmehjælperne kommer med. Allerød Kommune været med til at
94

udvikle kommunal triade, som er inspireret af akutmodtagelsen på hospitalerne, hvor patienterne
bliver inddelt i farvekoder, efter hvor kritisk syge de er. I den kommunale udgave er
der tre farvekoder: Grøn: Borgerens normale tilstand. Gul: Borgeren skranter. Rød: Borgeren
er indlæggelsestruet. Når en bruger flyttes over i det gule felt, skal der med det samme
udarbejdes en handleplan for, hvordan borgeren får det godt igen. Det skal besluttes, hvad
der skal gøres, hvem der er ansvarlig for at evaluere indsatsen og hvornår. Det kan for eksempel
helt konkret være, at borgeren skal drikke to glas saft ved hvert besøg, og at aftenvagten
opmåler dagens væskeindtag, så man kan undgå en indlæggelse med dehydrering.
Tertiær
Sætte mål sammen med borgeren – disse mål skal op på en skærm eller tavle, så borgeren
mindes om det ala Odense Kommunes projekt Ugefokus;
o plejepersonale, beboer og evt. pårørende mødes en gang om måneden og de afklarer,
hvad der skal være de små og afgrænsede mål for den enkelte beboer i den forekommende
måned.
Odense Kommune kører et projekt, hvor de tilbyder midlertidig rehabilitering i stedet for
vedvarende hjemmepleje.
Fokus på tryghedsskabende foranstaltninger efter udskrivelse fra sygehuset der giver
borgeren en oplevelse af, at det er rart at komme hjem til egne omgivelser.
Fredericia har erfaringer med, at der er penge at spare ved at satse på træning. 31 dages intensiv
træning hos en borger med behov for ni timers hjemmehjælp om ugen førte til, at
borgen blev selvhjulpen. Borgeren er glad for at klare sig uden hjælp, og kommunen havde
tjent udgifterne til træningen ind på to måneder, og den årlige besparelse er på 145.500 kr.
for blot en borger.
Odense Kommune kører et projekt, hvor fokus ikke er på, hvad den ældre har ret til,
men reelt hvad han/hun har brug for. F.eks. bliver nogle ældre visiteret hjælp til rengøringen,
men efter en samtale med vedkommende, viser det sig, at de hellere vil have hjælp
til at udføre en aktivitet.
Forebyggelse af kroniske sygedomme, KOL, hjertepatienter osv. via tilbud om
forbyggende initiativer:
o Vejle: sammenhængende hjerterehabilitering. Den sammenhængende hjerterehabilitering
strækker sig over 18 uger i alt. Seks ugers genoptræning på sygehuset, seks
uger i Sundhedscenter Vejle og herefter seks ugers træning hos privat træningscenter.
Formålet med hjerterehabiliteringen er at give patienterne redskaber til at leve
med kronisk sygdom, forbedre livskvaliteten og minimere genindlæggelser.
Fagfolk som kan støtte, guide og varetage opgaver, som hindrer plejehjemsplads
Rehabiliteringscenter med henblik på at forebygge fast plejecenterplads
95

Opfølgende hjemmebesøg, når jeg udskrives fra sygehuset, bliver der tildelt en relevant
ressourceperson inden for 24 timer, så man hurtigere bliver selvhjulpen
Aktiv hjemmehjælp skal indgå i alle vagtlag. Rigtig mange borgere vil have glæde af det,
også fra 15-7.
Omsorgstandplejen - Når først man er tilmeldt Omsorgstandplejen, bliver man undersøgt
efter individuelt behov. Der er stort behov for omsorg i forbindelse med behandlingen, og
der er mange hensyn at tage.
96

Sygeplejen
Sårbehandling i eget hjem - vi får lavet en strategi sammen med Sundhedsafdelingen om
sårbehandling. (Sundhedsstyrelsen)
97

Hjemmeplejen
At borgeren selv inddrages i at dokumentere, hvordan de har det i deres journal.
Hvem skal bevæge sig – os eller borgeren?
Besvarelse af nødkald i dagtimerne håndteres på en anden måde, så tiden ikke tages fra
hjemmeplejen. F.eks. administrationen.
Geografisk opdeling af plejen med alle funktioner på tværs
Alkoholkonsulent tilknyttet hjemmeplejen kan være med til at forebygge ensomhed og
isolation hos borgere, og dermed forhindre, at borgeren bliver mere plejekrævende. Besparelse
ved at forebygge i stedet for at behandle.
Forsøg/anvendelse af ”Min Tid” – system til planlægning af vagter, hvor medarbejderne
selv varetager denne opgave.
Kan vi bruge PDA’erne til information?
Kan vi bruge PDA’erne til registreringer/dokumentation, allerede ude hos borgeren? Mundtligt/Talegengivelse?
Kan vi bruge PDA’erne til koordinering af andre informationer fra ledelsen? Kollegaer? Om
borgere? Om arbejdsrelaterede forhold?
Kan PDA’erne erstatte morgenmøderne? eller nogle af disse? Fordele/ulemper?
Hjemmehjælpsdistrikter: tid til dokumentation:
Bedre arbejdsmiljø
Fremme kvaliteten
Mindske utilsigtet hændelser
Skaber overblik/valide data
98

Aktiv hjemmehjælp
Aktiv Hjemmehjælp ud i distrikterne, plejen, Højvangen
Aktiv hjemmehjemmehjælp overgår til drift
99

Velfærdsteknologi, hjælpemidler og digitalisering
Der skal udarbejdes en strategi for test og køb af velfærdsteknologi
Løbende afprøvning af 1-2 velfærdsteknologiske løsningsforslag
Testpulje, hvor forskellige velfærdsteknologier/hjælpemidler kan testen, måske som en
igangværende proces.
Borgeren
Hvilke 10 hjælpemidler bruger vi flest midler på – kan de erstattes af noget andet? (selvhjulpenhed/andet
produkt?)
Hvilke 10 sygeplejeartikler bruger vi flest midler på – kan de erstattes af noget andet?
Hvilke udgifter har vi til f.eks. diabetikere, KOL m.v., hvor indsatsen måske kan tilrettelægges
på en anden måde?
Hvilke 20 enkeltsager er de dyreste i Nyborg Kommune indenfor ældreområdet – hvad er
disse sager kendetegnet ved? og hvordan kan det evt. forandres?
Der er ikke kontinuerligt adgang til gæstelogin i Nyborg kommune. Ved behov kan IT
kontor kontaktes, så oprettes gæstelogin for 8 timer ad gangen. Det er ikke optimalt. Dels for
eksterne samarbejdspartnere/ved kurser m.m., dels også pårørende/gæster i caféen der burde
kunne komme på net.
Tryghedssensorer i hjemmeplejen: Automatisk alarm til hjemmeplejen, hvis for eksempel
borgeren er faldet eller ikke stået ud af sengen om morgenen. Kan også tænde lys, når borgeren
står ud af sengen om natten.
Kugledyner til demensramte: Giver tryghed og øget kropsbevidsthed for demente borgere
EU projektet PERSONA (Odense deltager) er i gang med at udvikle talende pilleæsker og
andre robotter, som kan minde de ældre om ting, de ellers ville have glemt.
Horsens Kommune har købt en vaskekabine til et af deres plejehjem. Mange af deres beboere
er så dårlige, at der skal to medarbejdere til at hjælpe med bad, men med en vaskekabine
kan den ene frigøres.
Et korps af frivillige til at lette implementeringen af velfærdsteknologi. De frivillige hjælper
den/de ældre med at blive dus med teknologien (FS, 18/01-12).
Massage-robot: System, der kan indlejres i eksisterende massagestole, og som gør det muligt
at indsamle data om brugerens fysiske tilstand/velbefindende og sende dem videre til relevant
behandler.
Støvleknægt til at tage sko af
Nøddeknækker til at åbne mælkekartoner
100

Toiletsæde med skyl og tørring – så borgeren kan blive selvhjulpen i toiletsituationen
Motionsprogrammer tilpasset individuelt via TV
Undervisning i brugen af sociale medier
Elektrisk nøglesystem; forsøget foregår i samarbejde med firmaet Access Technology, og
projektet er støttet af Fornyelsesfonden. De øvrige deltagende kommuner er Billund, Varde,
Esbjerg, Svendborg og Ballerup.
At borgeren selv inddrages i dokumentation i deres journal.
Aktivitetshjemmeside - Ny hjemmeside giver dig overblik over, hvilke motionstilbud der
findes i dit lokalområde og i hele Odense.
Egne hjemmesider på plejecentre og institutioner, således at borgere selv kan finde opslag,
invitationer, referater, osv.
Virtuelt Dagscenter eller IQare – deltagelse i forsøgsprojekt?
QR-koder på hjælpemidler - Amerikansk forskning har vist, at introduktion til hjælpemidler
og rammestyring omkring brugen af dem reducerer arbejdsskaderne betragtelig. Set i den
sammenhæng kan hjælpemidler være koden til at nedbringe arbejdsskader og arbejdsbetingede
lidelser i plejesektoren, siger direktør i forvaltningen Social og Sundhed, Tim Hansen.
Digital træning af kronisk syge og handicappede
Vi ønsker os et pårørendenet, hvor vi kan kommunikere med pårørende både den enkelte
og måske give en fælles meddelelse.
Online Omsorg: Inkluderer blandt andet live video-kontakt mellem borgeren, kommunale
aktører og borgerens familie og venner. Systemet tilsluttes til borgerens TV.
Automatisk besøgsplanlægning
Projekt ”Selvhjulpen med teknologi”: Udvikling af brugerdreven innovation. Projektet
skal bidrage til at gøre ældre og handicappede mere selvhjulpne i dagligdagen.
Medarbejderne
Optimering af IT: arbejdsgange kan optimeres, når IT-systemet/CARE er velfungerende.
Bl.a. vil være fint, at de små bærbare computere har en dækning, så de kan anvendes ude
hos borgerne.
Videokonference
Installere mobil wellnessmaskine/bruseniche som selv vasker, sæber og tørrer – det giver
livskvalitet og selvstændighed
Projekt ”Den intelligente trøje”: Tekstil, der kan registrere medarbejdernes uhensigtsmæssige
bevægelser med henblik på at forhindre nedslidning.
101

Projekt ”Op fra gulv efter fald”: Ibrugtagning af forskellige hjælpemidler herunder mobile
lifte
MAKS: MAKSimal brug af tekniske hjælpemidler til forebyggelse af fysisk nedslidning hos
plejepersonale
Når man implementerer velfærdsteknologi i organisationen skal man være sikker på, at de
virker.
Ipads hos borgeren – Iphone hos hjælperen
102

Demens
Øget aktivitet i forhold til dagcenter og klubber
Chip til demente, så ægtefællen føler sig mere tryg
Pladserne indgår i de almindelige pladser
Bedre faciliteter til demensklubben
Tidlig opsporing af demens: Ved hurtigt at kunne sætte ind med medicinsk behandling +
passende tilbud udskydes behov for massiv pleje væsentligt.
Årligt tilbagevendende kursus for relevante faggrupper i tidlig opsporing gennem ”Videnscenter
for demens” (visitation, sygepleje, træningsterapeuter, demenskoordinatorer…).
Demens Olde Kolle
Demens i hjemmet: Brugerdrevet innovationsprojekt, der har til formål at udvikle teknologi,
der kan hjælpe demensramte borgere med at (for)blive mere selvhjulpne og desuden opleve
større tryghed i hverdagen. (Odense kommune).
Robotsælen Paro: Har terapeutisk og beroligende effekt på demente borgere.
Kan man lave inklusions- og eksklusionskriterier for, hvornår man som dement skal have
et dagstilbud fra kommunen? f.eks. at diagnosen 1) i let grad ikke giver andet end vejledning,
2) middel grad giver et dag tilbud 1-2 x ugentligt og 3) svært demente kan komme på
daghjem 2-3 x ugentlig eller indstillet til skærmede enheder.
103

Rehabiliteringscenter
Akutteam som i Viborg kommune. De fandt ud, at 25 % af de indlagte kun var indlagt max
24 timer og dette kunne forebygges. Akutteamet varetager behandling, pleje og observation
af borgere. Besparelser ligger i forhold til indlæggelse og det er bedre for borgeren at blive
behandlet i eget hjem. Akutteamets 9 sygeplejersker er tilgængelig 7-23, hvorefter nattevagten
tager over alle ugens dage. Evalueringen; 20 % af forløbene (348 borgere) er forhindret
og tilbuddet har fungeret som alternativ til indlæggelse. (KL)
Akutpladser (plejecenter) – her er også de terminale og akut dårlige, som er på vej til indlæggelse.
Der er fx flere eksempler på kommunale akutpladser, der tilses af regionale læger,
eller akutteams og følge-hjem ordninger, hvor kommuner, almen praksis og hospitaler samarbejder
ved udskrivningsforløbet. Mange kommuner har allerede oprettet akuttilbud og sygeplejeklinikker,
der kan hjælpe borgerne i deres nærmiljø.
Erfaringer fra Esbjerg kommune (danske Kommuner nr. 35/2011)
o Døgnrehabilitering – specialenhed til midlertidige ophold. Borgerne ”indlægges” til
et rehabiliteringsforløb a’ ca. ad 30-35 dage ad gangen. Der er gode erfaringer fra
Esbjerg kommune. Borgeren kommer i centrum og opgaven løses af et tværfagligt
team. (Danske Kommuner)
Rehabiliterende ophold med fokus på genoptræning, der følges op efter ophold med aktiv
hjemmehjælp.
104

Plejecentre
Værkstedsaktiviteter – ansat en kombineret tømrer + aktivitetsmedarbejder (brugere kan
deltage og kan evt. sammen stå for mindre reparationer i området).
Alle skal tage alle vagter (flydende vagter/skiftende vagter).
Grønne områder med masser af træer, buske, blomster, dyr og et par ansatte i en kombineret
gartner og aktivitetsmedarbejder stilling (borgere vil kunne deltage i havearbejde, pasning
af dyr udendørsarrangementer…).
Venskabsklasser med plejehjemsbeboere og hjemmeboende ældre
Udbygge døgnpleje, så døgnet ikke ligger i faste rammer, måske hjælp til bad om aftenen
o.l.
Lad de enkelte plejehjem fungere, som de bedst kan. Alt behøver ikke foregå ens.
Byen i byen – store plejecentre med forskellige afdelinger f.eks. yngre borgere
Blanding af ældre- og plejebolig
Privatisering eller at der åbnes op for mere samarbejde mellem offentligt og privat byggeri.
OK-fonden driver f.eks. pt. 14 plejehjem- og centre.
Internet i alle lejligheder
Fleksibilitet i indretning, f.eks. bedre indretning af handicapboliger eks. større køkkener –
badeværelser m.m.
Aktivhus med diverse sundhedsområder, aktiviteter, cafe, bibliotek, foredrag, teknologi,
motion osv.
Aktivitetsmiljø med mulighed for at leve et aktivt og stimulerende liv, eks. yoga – sanse/underholdning.
Et forretningslokale, hvor forskellige lokale forretninger kan have hver en åbningsdag/tid
om ugen.
Et Wellnesslokale til massør, frisør, fodterapeut m.fl.
Frivillig fastvagt til døende
Frivillige husvenner
Øget mulighed for dagscenter
105

Blandede faggrupper; fysioterapeuter, ergoterapeuter, SSA, SSH og sygeplejersker til at
fremme fagligheden og det tværfaglige arbejde på plejecentrene.
Elcykler: I Odense Kommune er cyklerne er en del af et forsøg, hvor Ældre- og Handicapforvaltningen
undersøger, i hvilket omfang det er muligt at få brugere og medarbejdere på
handicap- og psykiatritilbud til at tage cyklen frem for bilen. I dag er det som oftest bil, bus
eller taxa, der er det foretrukne transportmiddel, når brugere og medarbejdere skal ud til aktiviteter,
der ligger uden for gåafstand. Det kan fx være, når en medarbejder skal ledsage en
bruger til lægen, banken, tøjindkøb eller fritidsaktiviteter.
Ældreboliger
Olde Kolle: at man i stedet for at tænke ældre- og plejeboliger, tænker Olde Kolle; boliger,
der er samlet, men med selvstændige lejligheder, dog med fælles arealer – Dette vil fremme
fællesskabet og frivillighed.
Temabaseret ældreboliger efter interesser – f.eks. have, kost, motion osv..
”By i byen” med hjælpemidler og mulighed for wellness, café og butikker.
106

Care
Hvad skal vi bruge Care til?
Hvem skal dokumenter hvad? Hvad skal Myndighed, Hjemmehjælpen, aktiv hjemmehjælp,
træning og plejecentrene skrive? Kan dette optimeres? LEAN-proces, så vi bygger videre på
hinandens viden og ikke starter forfra hver gang.
Hvordan sikrer vi, at den rette dokumentation dokumenteres? Implementering og opfølgning
– hvordan?
107

Den attraktive arbejdsplads
Sammenligning med andre kommuner – hvor meget kører vi til sammenligning?
Personalepleje, diverse massagetilskud
Udarbejde sundhedsprofiler på medarbejderne, kan mindske sygefraværet og blive en indikator
for, hvor og hvorfor der er sygefravær.
Tværfaglige besøg
Trivsel; gennemføre kurser der kan forbedre arbejdsmiljøet. De fleste medarbejdere ser deres
kollegaer som en af de vigtigste parametre ved deres arbejde, og derfor er det godt at
fremme dette. I Viborg Kommune har de valgt at gennemføre et kursus i AI. Den anerkendende
metode (Appreciative Inquiry) er et redskab til at fokusere på og kommunikere om
det, der allerede virker - at tale om det, vi gerne vil have til at ske (drømmen) og værdsætte
forskellighed, så vi kan lære af hinanden og skabe fælles kultur.
Sundhed og Omsorg i Århus har afsat 2,7 mio. kr. til udvikling af læringsmiljøer, kvalitetsløft
og kompetenceudvikling. (dk-nyt – 18/1-12)
Fraværssamtaler for enhver flyttes ud til lederen på centre og distrikter – dette kan afsætte
mere tid til kompetenceudvikling af praktikvejledere.
En samlet uddannelses- og udviklingsafdeling
At udvikling indenfor Pleje- og Omsorgsafdelingen lægges ind under uddannelsesområdet –
dette kan skabe en helhed både på det administrative og det pædagogiske område. Øger kvaliteten
og effektiviserer.
Kendskab til hele organisationen?
Gennemføre LEAN-processer for at optimere interne sagsgange
I plejecentrene
I myndighedsområdet
I distrikterne
Kommunikation hos vores medarbejdere
Evnen til at øge medarbejderne handlekompetencer via f.eks. en bevidst coachende tilgang
fra ledelsens side.
Evnen til at øge borgerne handlekompetencer via f.eks. en bevidst coachende tilgang fra
medarbejdernes side.
Afliv ”hjælpementaliteten” – begynd med praktikvejlederne.
108

Distrikter
En udefra person til sparring (psykisk pres, når vi bruger os selv som værktøj. plejer bliver
skraldespand for pårørende).
Myndighed
Hvad skal myndighedspersonerne varetage af opgaver?
Myndigheden ud i distrikterne (myndigheden ud i centrene).
Skal myndighedspersonalet også være rehabiliterende? Skal deres kompetencer udvides.
Visitator skal sørge for de påkrævede hjælpemidler, før hjælp påbegyndes.
Visitationen er meget tidsbestemt, ikke godt for demente, mere fleksibilitet.
Reformulering af myndighedsopgaven. Såfremt kursen skal ændres på ældreområdet kræver
det en reformulering af myndighedens rolle og værktøjer. Dette kan omfatte visitationsværktøjer
og graden af dokumentation og samarbejde med udfører – men også samspillet og
hvilke ydelser de kan visitere til borgerne. Hvis man ønsker at ændre politikken skal man efterfølgende
ændre adfærden og adfærdsændringen starter ved myndigheden og implementeres
i takt med at myndigheden ændrer praksis.
Hvad skal evt. ændres i vores ydelseskatalog?
Hvordan skal vores ydelser sammensættes?
Er der forskel på målgrupperne – og ydelserne de skal have?
Privat rengøringshjælp
109

Frivillighed
Dyrke frivillige – Røde Kors, besøgsvenner, madvenner osv.
Etablere netværksgrupper i lokalområderne: fællesspisning – aktiviteter bl.a. foredrag,
kortspil, dans sang, motion – hygge generelt.
Brugerstyrede aktivitetscentre
Børn og ældre:
Større fokus på samarbejdet mellem daginstitutioner og skoler og ældreområdet, hvor det
bliver en del af kulturen, at der kommer børn på plejecentrerne, man kunne evt. også inddrage
dagplejemødre. Og omvendt at de ældre i kommunen kommer på besøg i børnehaver og
bliver indbudt til at komme og se, når skolerne har emneuger med f.eks. skuespil eller anden
fremvisning. Større fokus på at vores skolebørn i kommunen kunne have gavn af den viden,
som vores ældre borgere sidder inde med. Dette ville give større forståelse for hinanden og
interesse for hinandens ve og vel.
”Telefonven” eller Skype-grupper til ensomme i aftentimerne og i weekenden bemandet af
frivillige?
Ledsagerordning: At det var muligt at få en medarbejder (som kender brugeren) med, når
man skal på sygehus m.m. Forstil dig, at du som 3-årige barn skal afsted til noget, du ikke
kan forklare dem, hvad er, og så er det en fremmed, som tager med.
Transporten til og fra caféerne og aktiviteter er et problem. Problemet er ofte at de, der er visiteret
til at blive fulgt hjem, ofte følges hjem inden aktiviteten er ovre, og får dermed heller
ikke det sociale samvær med bagefter. Dette kan forbedres med frivillige, evt. blandt brugerne
selv, så de kan være sammen om at hjælpe hinanden hjem eller en ledsagerordning,
hvor en følger en gruppe hjem.
Deltagelse i projekt ”Ensomt eller aktivt ældreliv” med Marselisborg Praksiscenter. Et
projekt med mål om at identificere ensomme ældre og indsamle viden om deres behov og
ønsker, så kommunerne bedre kan støtte og hjælpe de ensomme.
Forsamlingshus skal mere i brug.
Der vil i 2012 være forsøg med spisevenner til hjemmeboende i håb om at få dem til at spise
lidt mere. Her kan caféerne også tænkes ind som et muligt mødested. En spiseven kunne
mødes med flere der og sammen indtage et måltid. Der kunne jo serveres som på restaurant.
Altså ved opdækkede borde hvor der serveres i skåle og på fade.
Aktiv fritid: teater, bio, restaurant, besøg
Der ansættes en frivillig-/eventkoordinator som i Odense, Kerteminde og Middelfart, hvis
arbejde skal bestå i at etablere brugerstyrede aktiviteter/fællesskaber i lokalområderne i
110

samarbejde med de frivillige organisationer. Aktiviteterne kunne bestå i Ældre caféer med
andre frivillige organisationer som Røde Kors, fællesspisning, udflugter, it-undervisning,
motionstilbud osv.. Tidlige aktivitetstilbud holder borgerne aktive og opretholder deres sociale
netværk. Tilbuddene kan supplere kommunens og foreningernes tilbud.
Hjælp til at aktivere de ældre omkring madlavning
Det litterære hjørne - et samtalerum med plads til historier fra deltagernes egne liv. Siden
starten af året har Odense Kommune arbejdet på et projekt, der skal inddrage frivillige hjælpere
på kommunens aktivitetscentre for ældre. Her skal de supplere de eksisterende tilbud
med aktiviteter, de selv har evner inden for og lyst til at dele med andre. Hver enkelt frivillig
skal selv stå for den aktivitet, han eller hun vil sætte i gang.
111

Organisationen
1. Pressekommunikation
Hvis vi sidder mere samlet i PLO, så kunne der spares transporttid.
Opprioriterer den vedligeholdende træning iht. Servicelovens § 86 stk. 2
Færre distrikter, hvor der er tæt samspil med tværfagligt personale – SSH’ere, SSA’ere, Sygepleje
og Aktiv Hjemmehjælp.
Samle distrikterne:
Sammenlægge hjemmehjælp og sygeplejedistrikter og derved øge det kvalitetsmæssige niveau,
bedre udnyttelse af ressourcerne, mere effektiv opgaveløsning, større mulighed for læring
faggrupperne imellem, sikre at alle observationer og refleksioner bliver anvendt samt
færre personer i den enkelte borgers hjem.
Øget samarbejde mellem hjælper og sygepleje, at man arbejder ud fra ens holdninger og
mål.
Samme leder for flere faggrupper - teamdannelse
Flere SSA’er i stedet for SSH’er – borgerne bliver mere komplekse og det er nødvendigt,
at sygeplejerskerne kan uddelegere flere instrumentelle opgaver for at få fokus på koordinering
og sammenhæng, samt forebyggelse og sundhedsfremme.
Flere terapeuter til Aktiv Hjemmehjælp, skal evt. ansættes i distrikterne.
Øget samarbejde med forløbskoordinatorerne.
Plejecentre og distrikter under samme tag, visiteret dagcenter og klubber under distrikterne
Ny vision og værdier
Tværfagligt samarbejde:
o Højvangen – flere steder, så samarbejdet ”ude og inde” er lettere, f.eks. 3 distrikter,
hvor der ligger et ”Højvang” i hvert distrikt
o Personalet ude og inde kan hjælpe hinanden
o Akutteam ud til borgeren (sygepleje, terapeuter)
o Ressourceperson/koordinator indenfor 24 timer (koordinere med tværfaglig
samarbejdspartner)
o Hvis det tværfaglige samarbejde er forudsætningen for at arbejde rehabiliterende,
hvordan sikre man så at den underliggende styring arbejder med og ikke imod.
Kultur og sundhedscenter: (fagligt fyrtårn)
112

o Forventningsafklaring til pårørende
o Synliggørelse af de frivilligeorganisationer, foreninger osv.
o Rådgivningsmulighed for borgere, som har høj risiko for at overgå til ”det gule”felt
o Andre boformer, f.eks. Olle Kolle, der skal være noget aktivitet
o Mobil sygeplejeklinik
o Fokus på de resourcesvage og egen omsorgssvage – derfor OBS samarbejde med
Socialafdelingen
Kontaktcenter; så der er en fælles indgang til forvaltningen, større sammenhæng for borgeren,
nogle borgere vil kunne nøjes med denne lettere rådgivning, og dermed blive udenfor
systemet. I kontaktcenteret vil der være en enhed med fokus på forebyggelse, sundhed og
frivillighed.
Højvangen lukkes – Jernbanebo indrettes til midlertidigt ophold. Rehabilitering og træning
med fysioterapeuter og ergoterapeuter ansat på centeret. Der indrettes lille aflastningsturnusafdeling
til hjemmeboende demente. Sikre en god normering som giver tiden til hjælp til
selvhjælp. Mulighed for hospicepladser.
Sygeplejeklinik for områdets beboere
Sygeplejersker i aften/nat på Jernbanebo skal kunne kaldes akut til de øvrige plejehjem i
kommunen vedr. komplekse borgere. Således skilles ude/inde plejen, og man refererer til
egen overordnet chef døgnet igennem. Problemstillinger på centre kan holdes og løses indenfor
eget ”chefområde”.
Distrikter skal således udelukkende varetage plejeopgaver. Vi skal opbryde den fastlåste 7-
15 kultur, som har præget plejen i årtier. De fleste udskrivelser foregår om eftermiddagen,
og den bedste forebyggelse for en genindlæggelse – er god og velforberedt hjemkomst, hvor
der er styr på tingene fra 1. time.
Med FAM vil der også være fornuft i visitationen, som får udvidet åbningstider. Vi får udskrivelser
på alle tider af døgnet året rundt med FAM, så visitationen bør følge med den almindelige
udvikling i sundhedsvæsnet.
113

Andet
Øget inddragelse af pårørende i forhold til opgavevaretagelsen.
Projekt unge/ældre koncept - Unge tilpasningsvanskelige danner par med en ældre, så de
lærer af hinanden.
Sponsor elbil
Bytte-forældreordning – fynske børn der besøger forældre til børn bosat i Jylland og omvendt.
114

115