27.07.2013 Views

Årsberetning 2012 - Kvinderådet

Årsberetning 2012 - Kvinderådet

Årsberetning 2012 - Kvinderådet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

BRYSTER MADE BY NATURE

NATIONALT – fokuspunkter og aktiviteter

I smuk forlængelse af den nye nordiske bølge inden for

gastronomien, hvor det gælder om at bruge og

værdsætte, hvad man har for hånden, relancerede

Kvinderådet i september måned naturbrystet. Det er et

bryst, der ikke har været igennem plastikkirurgiens

ensretningsmaskine, og derfor er hvert eneste

naturbryst helt unikt.

Vi lancerede de naturlige bryster i en

postkortkampagne, der på grafisk stilsikker vis

formåede at forene det minimalistiske billedmateriale

med et ganske enkelt men appellerende budskab ”Vær

unik – bryster made by nature”. Kvinderådet markerede

sig som moderne trendsættere, der med få midler fik

hul igennem til medierne og ikke mindst til helt

almindelige mennesker, der kunne nyde cafekaffen til

synet af de unikke bryster. Postkortene blev revet væk

fra cafeernes Go-card-stativer og Kvinderådets

facebookside emmede af livlige indlæg om bryster og

mangfoldighed. Det var en succes.

Og det var slet ikke vores ide! Vi fik en mail fra en kvinde i Frederikssund, Karen Nielsen, der var

oprørt over at se store reklamebannere på busserne fra plastikkirurgen Nygart med opfordringen

”Nye bryster?” som tekst til et foto af en perfekt ungpigebarm. Hun måtte reagere. - Vil I være med

til at lave en modkampagne, spurgte hun Kvinderådet, efter hurtigt at have fået opbakning til ideen

i sit private netværk. Det var en indlysende god ide, fordi de idealiserede og stereotype

reklamebilleder af kvindekroppen er stærkt medvirkende til at kvinder og især unge piger oplever

sig selv som forkerte og utilfredse med deres egen krop. ”Du skal se godt ud, og det er din egen

skyld hvis du ikke gør det. For det kan nemlig lade sig gøre.” er det usagte budskab, der kommer

utallige steder fra. Ind med noget botox, saltvand eller silicone. Presset om at leve op til det

perfekte kommer ikke alene fra reklameverdenen. Selvkontrol, disciplin og sundhed er plusord, så

det gælder også om at komme op på løbebåndet, snuppe en proteindrik og tabe nogle kilo. Et miks

af indre og ydre pres er noget, vi lever med. Og kønnet er afgørende for, hvad det er, vi skal leve

op til og hvordan det opleves.

Bryster made by nature var en kampagne, der opfordrede til refleksion og diskussion. Hvorfor i

alverden skal kvinder, der har raske bryster, på operationsbordet? Hvorfor ikke bare være glade for

de bryster, vi har? Hvorfor og hvordan sætte grænser, når mulighederne for at købe sig til

kropsforandringer er uendelige? Formålet var ikke at stille os op som moraliserende dommere

med løftet pegefinger over for kvinder, der benytter sig af de kirurgiske muligheder, men at åbne

for debat om noget, der vedkommer de fleste – vores kroppe, vores selvværd.

Mediedækningen af kampagnen var enorm. En enkelt pressemeddelelse med et vedhæftet

postkort var adgangsbilletten til primetime TV, radioindslag og bred avisomtale. Det er ingen stor

kunst at fodre pressen med fotos af 17 par bryster og få dem i medierne. Men det glædelige var, at

mediedækningen stort set var seriøs.

Mange henvendelser til Kvinderådet har givet indtryk af, at vores kampagne ramte lige ind i et stort

behov hos mange for at diskutere, hvor vi er på vej hen med kropsdyrkelse og kropsopfattelse.

2

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!