Se her - Slægten Svane

Svane Slægten
Børn: Niels Abraham Svane
Hans Knudsen Svane
Ingen: med Klavs Mule er reg.
De sjællandske Svaner Ingeborg & Klavs Mule
Så Ingeborg ender op med 2 halvvoksne sønner (måske flere børn), og 2 små rollinger, en adelig
titel – sådan da – og semiadelig frue på Fyn.
Sammenfattende ernærede Klavs sig som rentier, var formentlig ”part time” sognepræst og han
nævnes også som den lokale juridisk rådgiver for rigskansler Jakob Ulfeldt.
Klavs ejede en del betydelige ejendomme i Odense og havde gang i forskellige aktiviteter bl.a.
erhvervede han bevillingen til at brænde potaske i Norge i 1628, og var involveret i kvægeksport,
men det gik trægt.
Klavs var til forskel fra sin far, borgmester ”Hans Mule”, en skikkelig og markant personlighed i
1600 tallet Odense.
Ingeborg døde 1654 og biskop Laurids J. Hindsholm 7 prædikede over hende 9. maj 1654
Mule slægten
Et særkende for Mule slægten er det adelskab, som de kunne påberåbe sig, og den adelige
standsfølelse, som kom til udtryk. Klavs Mule, der boede i Odense, var ejer af godset Nislevgaard,
der blev takseret blandt den fynske adel til ”39 tdr. hdt og betegnes som ærlig og velbyrdig,
ligesom han var pligtig at holde rostjeneste af en kronjord udenfor Odense og møde til mønstring i
krigstid - som kongens adelige undersaater er pligtig til”.
Der var en tendens i tiden indenfor de patriciske familier, til at give de unge en uddannelse, som
var beslægtet med de unge adelsmænds.
Klavs Mule havde i sin ungdom tjent Tycho Brahe som hovmester – og hvem har ikke gjort det.
I længden kunne Mulerne ikke opretholde besiddelsen af Nislevgaard, som omkring 1614 ”blev
offer for statholder Breide Rantzaus glubende godshunger”.
Det var kun ubetydelige godsmængder, Hans Mules tre sønner, Klavs, Jørgen og Jens kunne
mønstre i 1625. Adelskabet kunne ikke længere opretholdes, selv om rådmand Jørgen Mule endnu
1627 protesterede mod at have overtrådt det luksusforbud, som gjaldt for borgerlige bryllupper.
Jørgen Mule ernærede sig som købmand og broderen Jens som læge.
Der synes at have været et skarpt skel mellem den ”rigtige” fynske landadel og byadelen – de
Patriciske familier. Der blev ikke stiftet én eneste ægteskabsforbindelse på tværs af skellene, til
gengæld er det også påfaldende, at slægternes – fx Mule, Kotte, Seeblad og Rosenvinge –
ægteskabsforbindelser var meget snævre og holdt inden for egne cirkler.
Det var iøjnefaldende i 1600 tallet, at døtrene giftede sig ind i præste- eller embedsslægter. De
sociale ambitioner slog ikke igennem, og vejen førte ikke længere normalt til rådsaristokratiet.
Klavs Mule havde søgt sin kone mellem Rosenvinge-døtrene og han blev da også gift med en af
dem nemlig Birgitte Mogensdatter, hvor det fortælles at han estimerede hende lidet.
Hun døde ung, nemlig i maj 1623 efter at have født datteren Karen. Efter hendes død tog Klavs
Mule sig en hustru fra Sjælland, Ingeborg Jensdatter Svane, der ”havde samme consideration over
for ham, der nu var gammel og skrøbelig, som han havde haft for sin første hustru”; hun rejste
stedse til Sjælland, og da hans svoger Henrik Rosenvinge ligeledes havde en sjællandsk hustru,
hvis idelige Københavner ture han i sit testamente regnede til sine mange ”udstandne
genvordigheder”, gjorde man i Henrik Rosenvinges navn (nogle mente, han selv var forfatteren)
dette vers om de tvende svogre:”
Hvo over Aa vil hente Vand, Det bliver vist en daarlig Mand, Det fik Klavs Mule og jeg at finde, Vi
tog os hver en sjællandsk Kvinde.”
Efter giftermålet med Klavs Mule er Ingeborg formentlig flyttet til Odense eller op på Nislevgaard
en tid og Hans Knudsen Svane er flyttet til Vejle sammen med Ingeborgs fætter Hans Hansen
Svane (Han blev taget ud af Sorø skole pga. sin skrøbelighed), for at få en videregående
Slægten Svane Bilag 1.3 - Ribe Svanerne - Ingeborg Jensdatter d. 10-04-2013 Side 12 / 12
© Copywrite Anthony Svane Alle rettigheder forbeholdes.
Copy/brug af tekst, foto etc. fra dette dokument er kun tilladt med en klar source/reference til ”Slægten SVANE …..Bilag 1.3 - Ribe Svanerne - Ingeborg Jensdatter”.