Se her - Slægten Svane

Svane Slægten 

De De sjællandske sjællandske Svaner 

Svaner 

Forord 

De sjællandske Svaner Forord 

Mit udgangspunkt og overbevisning er at moderen til orgelbyggeren Niels Abraham Svane og Vejle 

borgmesteren Hans Knudsen Svane er Ingeborg Jensdatter Svane børn. Og det er da også det vor 

slægtshistorie her handler om – En slægtslinje der rækker ud til Ærø Svanerne, Sorø Svanerne, en 

slægt der havde tætte forbindelser til Holberg, Gøyerne, familien Brahe, Hals slægten samt ikke 

mindst orglets historie i Sydsjælland i 1600 tallet. 

Det må være på sin plads her, at gøre opmærksom på at det ikke nødvendigvis er en hel sand 

historie, men en historie, brygget sammen af historiske begivenheder, fragmenter, ”fodaftryk” 

samt en smule logiske sammenhænge, baseret på events/hændelser. 

Det er en del af slægtens historie, min historie, men også en historie om hvordan det kunne og 

måske hænger sammen – hvem ved? 

Ingeborg Jensdatter Svane. ¥1594 †1654 

÷ (Niels Frandsen Præst) ¥15?? † 1615~ 

…..Niels Abraham Svane . ¥1608 † 1682~ 

+ Knud Frandsen? ¥15?? † 1623~ 

…..Hans Knudsen Svane. ¥1610 † 1676 

+ Klavs Hanssøn Mule ¥1575 †1647 

….Ingen børn reg. 

÷ Det må antages at Niels Frandsen agerede som 

værge på familiens vegne, og fik hende gift 

….sandsynligvis med sin bror Knud Frandsen??. 

De Sjællandske Svaner 

Jens Svane . ¥1563 †1600 

Slægten Svane 

Hans Svaning & Marine Sørensdatter Stage 

Ribenser 

 

+ Ukendt – måske Ingeborg eller Maren 

Ingeborg Jensdatter Svane. ¥1592~ † 1654 

Maren Jensdatter Svane. . ¥1594~ † 1668 

Karine Jensdatter Svane ¥1593 † 1610 

Maren Jensdatter Svane. ¥ 1591 † 1668 

+ Niels Jørgensen Ærylæus ¥ 1564 † 1642 

…..Christian Nielssøn Ærylæus. ¥1616~ † 1690~ 

Karine Jensdatter Svane. ¥ 1593 † 8.10.1613 

+ Johan Hendriksen ¥ 1564 † 1650 

….. Henrik Johanesen. ¥1612~ † 16??~ 

Jens Svane blev erklæret fredløs i 1600. 

Det antages at Ingeborg & Maren er hans 

børn og har været plejebørn hos søsteren 

Dorothea siden 1600. 

Marine Svanedatter. ¥ 1562 † 1678 

+ Anders Sørensens Vedel 

Marine Svane II 

Marine Svane II . ¥1563 † 173? 

+ Oluf Jensen - Turebygaard Børn? 

Søren & Marines børn 

Ingeborg Sørensdatter Friis 

Maren Sørensdatter Friis 

Anne Sørensdatter Friis 

Jens & Dorothea børn 

Hans Jenssøn Svaning 

Mette Jensdatter Svaning 

Dorothea Jensdatter Svaning 

Egentlig burde titlen have været Jens Svane, hans børn og børnebørn. Men da vi ikke ved ret meget om Jens 

og denne del af slægtsbogen handler mest om Ingeborg og hendes berømte børn, blev titlen De Sjællandske 

Svaner med Ingeborg Jensdatter Svane som stammoder. 

Jens Svane er Hans Svanings barn nr. 7, født ca. 1562. Han blev erklæret fredløs i år 1600 - hvor han i et slagsmål 

fik gjort så stor skade på modstanderen, at denne døde et stykke tid derefter. 

Det resulterede i, at hans familie blev splittet for alle vinde, hvor børnene kom i pleje hos hans lidt ældre søster, 

Dorothea. Det er ikke meget vi ved om Jens Svane og hans hustru eller børn for den sags skyld. Men det er det 

diverse tilfældigheder, nogle fodaftryk i historien og med en god gang sund fornuft, at vi alligevel er i stand til få et 

billede af hvordan det måske var på den tid – især parrets børn og deres efterkommere. 

Ribeslægten Svane på Sjælland er vist her grafisk, som det må antages at have set ud i 1624. De originale navne er anvendt. 

Flere led, fødeår og navne bygger på hypoteser og formodninger, især omk. Ingeborg og Niels Abraham Svane og Knud NN 

Se i øvrigt slægten i 1500 tallet for mere information. … See information about ancestor of the SVANE family on www.aner.svaner.com 

Slægten Svane Bilag 1.3 - Ribe Svanerne - Ingeborg Jensdatter d. 10-04-2013 Side 1 / 1 

© Copywrite Anthony Svane Alle rettigheder forbeholdes. 

Copy/brug af tekst, foto etc. fra dette dokument er kun tilladt med en klar source/reference til ”Slægten SVANE …..Bilag 1.3 - Ribe Svanerne - Ingeborg Jensdatter”.


De sjællandske Svaner Ribeslægten - barn nr. 7 …Jens & hans børn 

Ribeslægten - barn nr. 7 …Jens & hans børn 

Måske vi lige skulle gå et skridt tilbage i tiden, hvor denne del af slægtens historie tager sin 

begyndelse, nemlig Ribeslægten barn nr. 7 ”den fredløse Jens Svane”, hans kone og hans 3 børn 

som vi skal følge her, nemlig: 

Fader: Jens Hanssøn Svane – den fredløse – søn af Hans Svaning og Marine Stage 

Moder: Maren el. Ingeborg – ukendt. 

Datter: Maren Jensdatter Svane – gift med Niels Jørgensen Ærylæus ..f. omk. 1593 

Datter: Ingeborg Jensdatter Svane – gift 1st gang med Knud NN og 2nd gang med 

Klavs Mule. ….f. omk. 1694/95 

Datter: Karine Jensdatter 1 Svane – gift med Johan Henriksen Vintapper d. 4. nov. 

1610. Sammen fik de et barn nemlig Henrik Johansen der senere blev beskriver i 

Odense (var det et tilfælde eller familie). 

Karine Jensdatter Svane døde 8.10.1613 enten i barsel eller af Pesten 

Og så er der Simen Suane - eller Simon Svane i dagens sprogbrug - der kunne være en søn af 

Jens, men efter alle solemærker at dømme er en søn af hans søster Karine og Peder Aagesen. 

Nedenfor er et kort resume af ovennævnte personer 

Jens Hanssøn Svane 

Kinch siger om ”Jens Svane (således kaldte i Almindelighed de ustuderede Medlemmer af Familien sig, 

ligesom Stamfaderen førte en Svane som sit Mærke) fik en borgerlig Opdragelse; han var af en urolig og 

voldsom Karakter, og da han, om end på en Måde uforsætlig, havde dræbt en anden ung Mand her i Byen, 

blev han 1600 svoren fra sin Fred og måtte gå i Landflygtighed. 1603 omtales han som død.” 

Jens må have været omk. 37 år da han var svoren fra sin fred og ca. 40 år da han ifølge Kinch 

omtales som død. Men hvis han ikke ligefrem er blevet myrdet eller frossen ihjel i de Norske fjelde, 

er det liden sandsynligt, at han døde i så ung en alder. 

Man kunne komme på den tanke, at Jens død i 1603 - som antydet af Kinch – reelt var et proforma 

dødsfald og at han først døde noget senere. Familiekredsen – der var ret stor og indflydelsesrig - 

har haft mulighed og råd til at betale den nødvendige bod og gennem deres netværk holdt ham 

”skjult” måske et sted på Sjælland eller i Norge. 

Der er noget der kunne tyde på, at Jens var gift i år 1600 og måtte efterlade en kone og 3 børn i 

Ribe da han gik i landflygtighed – givetvis først til Norge og måske senere til Sjælland hvor han gik 

i glemsel på et af godserne, fx Turebygaard eller Bregentved. Hvem hans formodede kone var vides 

ikke, men det syntes, at han efter al sandsynlighed havde 3 døtre nemlig; Ingeborg Jensdatter 

Svane, Maren Jensdatter Svane og Karine jensdatter Svane (som nævn under Dorothea Svaning). 

En gift kvinde til en fredløs mand har ikke været særligt morsomt – for ikke at sige rædselsfuld, 

taget tiden og kvindens stilling i samfundet i betragtning. Kvinder kunne som udgangspunkt ikke 

være selvstændige eller myndige borgere i købstaden. Deres tilhørsforhold til byen var helt 

afhængigt af, at de hørte til en husstand, enten som hustru, datter eller tyende. Med reformationen 

i 1536 blev det faktisk forbudt at være selvfødende, altså at være ugift og selv tjene til føden. 

Så for at løse det problem, har Jens sørget for at børnene er kommet i pleje hos den barnløse 

søster Dorothea Svaning og hendes mand rådmand Jens Laugesen. Hustruen har sikkert fulgt med 

sin mand Jens Svane til et liv som fredløs i Norske fjelde – om en, et stykke tid. 

Om Jens Døde i 1603 eller ej, er nok i historisk henseende ligegyldigt, men vi slutter vor historie 

om ham, af den simple grund, vi har ingen anelse om hvad der er sket med ham. 

Som med Søsteren Maren omtales hun som Jens & Dorothea datter, men det er ret tvivlsomt at de 

er hendes forældre, eftersom Dorothea var barnløs indtil år 1600, hvor hun fødte sit første barn, 

sønnen Hans. Noget tyder på, at Ingeborg faktisk var Jens Svanes (den fredløse) datter, som hans 

barnløse søster Dorothea har taget til sig, som plejebarn i 1600, da Jens blev erklæret fredløs og 






måtte forsvinde. Da både svogeren og Dorotheas bror hedder Jens til fornavn, falder Ingeborg 

naturligt ind i Laugesen familien - navnemæssigt. 

Simon Suane 

Tilbage til det Simen Svane. ….Kinch - Ribe Bys Historie – nævner i en fodnote ”Samtidig 

forekommer en Lavrids Hansen Svane og en Simon Svane her i Byen, men kunne ikke være Sönner 

af M. Hans Svaning, da Antallet af dennes 6 Sönner allerede er fuldt.” Vi tager ham med her, fordi 

han formentlig boede i hjemmet hos Dorthea & Jens Laugesen efter hans mor døde i 1603. 

Hvor Simon Suane har boet og opvokset, kan der kun gisnes om, men mon ikke det har været en 

del i huset hos Dorothea Svaning og Jens Laugesen Ribe og en stor del i huset hos Anne Svane 

Riber i Horsens. 

Og netop Simon Suane (Svane) kunne være Simon Jenssøn Svane – altså en søn af Jens Svane, 

hvor Jenssøn er blevet udeladt, for ikke at forbinde ham med faderen. 

Man kunne forstille sig, da Jens blev svoren fra sin fred i år 1600, at Peder Hegelund – der var en 

kær ven og del af familien, gift med mor Marines brors (Anders Klynes) datter, Anne Andersdatter 

Klyne – formentlig hjulpet den unge mand med at komme på Sorø. Flere af hans sønner gik jo eller 

havde gået på Sorø. 

Men problemet er bare, at der ikke er fundet spor af en 10 års dreng i det Laugesens hjem før 

1603. Han er godt nok registreret i Kinch, men det kan være i en anden forbindelse og et andet 

tidsrum – han er kun nævnt i Peder Hegelunds Almanak på sine besøg i Ribe. Det kunne tyde på at 

der var et nært tilhørsforhold til Ribe og derfor er kommet med Kinch. 

For der er flere spor der peger på, at Simon faktisk er søn af Karine Suanesdatter & professor ved 

Kjøbenhavns Universitet, M. Peder Ågesen (Petrus Haggaeus) og at hans navn formentlig var 

Simon Pedersen Svane. Og så begynder det at blive interessant, for så er det ligesom det begynder 

at lysne med Peder Svane i København i Snaregade - herom senere. 

Ifølge Peder Hegelunds almanak er der 3 notater vedr. Simon Svane: 

1607-08-15 Jeg skrev til Sjælland ved Simon Svane til: mag. Jon(Jacobsen) Venusin, skoleleder i 

Sorø, hr. dr. Hans(Poulsen) Resen, mag. Kristen Hansen (Riber), den Græske, etc. 

1607-10-31 Simen Suane drog aff til Ssoer. 

1613-03-12 Met Simen Suane screff ieg til Anders Oluffssøn oc sende hannem en lax oc Gerdt 

Moeleman en lax. (ph-608) Skønt. 

2 af notaterne forekommer i 1607 - formentlig i forbindelse med, at Simon indrulleres på Sorø 

Akademi. Simon må derfor være ca. 16-17 år gammel og være født omkring 1690. 

Det sidste notats slutning ”Skønt” er bemærkelsesværdig, idet Peder Hegelund må have været 

ovenud tilfreds og lettet over, at de fremskridt Simon gjorde, at han anbefalede ham til Anders 

Oluffssøn i København. Hvem Gerdt Moeleman var, ved jeg ikke pt. 

Derimod er Anders Oluffssøn ikke svært at bestemme, for han var, efter alt sandsynlighed 

regnemesteren (matematikeren) for Frederik d. III, der bl.a. skrev den første regnebog i Danmark 

ca. 1560 og som boede i København. 

Simon Suane (f. omk. 1589/91 -?) studerede formentlig på Sorø Skole i årene omk. 1607-1612. 

Han flyttede senere til København i 1613 for at arbejde sammen med den matematiske professor 

Anders Oluffssøn i nogle år. Han var kun 16-17 år gammel, da han begyndte at studerende på Sorø 

Skole i 1607 - formentlig indsat der ved hjælp af sin mentor Biskop Peder Hegelund i Ribe. Hvad 

han derefter beskæftige sig med har jeg endnu ikke fundet ud, men som nævnt – han kunne være 

faderen til Peder Svane i Snaregade i København. 

Maren Jensdatter Svane 

En af de finurligheder ved slægtshistorie er, at du aldrig kan være sikker på at du har det hele 

med. Bedst som man sidder og læser et historiske skrifter dukker der pludselig et genkendeligt 

navn/sted op der ændre på det billede du havde om slægtsforholdene. 






Og således skete det også – endnu engang med Jens og Dorothea – da jeg i Dansk Biografisk 

Lexikon første udgave bind 19. læste, at Niels Jørgensen ægtede Maren, hun datter af Jens 

Laugesen, tolder og raadmand i Ribe og hans hustru, Dorthe Svaning. Og dermed blev 

børneflokken forøget endnu engang med et medlem. 

Maren Jensdatter Svane er født i Ribe ca. 1591. Egentlig kender vi ikke hendes eksakte fødeår, 

men hun blev gift med præsten til Stångby og Vallkärra i Skåne, Niels Jørgensen Ærylæus den 23. 

september 1609 og antager vi, at hun blev gift i en alder af 17/18 år, så kommer vi til 1591/92 og 

det er ikke helt ved siden af, når vi tænker på Dorotheas fødeforløb. Hun døde i 1668 i Skåne i en 

alder af 76 år. Sammen havde de sønnen Christian Nielsen Ærylæus, født ca. 1616. Om der var 

flere børn fortæller historien ikke noget om. 

I Dansk Biografisk Leksikon omtales hun som værende datter af Dorothea Svaning og Rådmand 

Jens Laugesen, men det er nok tvivlsomt, da der er en rimelig sikker formodning om, at hun er 

datter af Jens Svane – den fredløse. Men det kan man læse om hvorfor, i kapitlet om Dorothea 

Svaning & Jens Laugesen. 

Hvis man undres over hvordan hun kom til at blive gift med Niels, er det måske værd at notere sig, 

at Jacob Svaning var kannik ved domkirken i Lund og at han antageligvis har skabt forbindelsen. 

Men ved at læse Niels Jørgensens biografi, får vi et billede af personen Niels og Marens færden. 

I Dansk Biografisk Leksikon har jeg taget følgende uddrag: 

Niels Jørgensen Ærylæus & Maren Svane og deres søn Christian 

Nielsen Ærylæus. 

Epitafium i Lunds Domkirke. 

”Niels Jørgensen, 1564-1642, Prælat, var født 1. Jan. 1564 i Jylland (formodentlig i Aalborg). 

Han forekommer 1591 som Hører ved Roskilde Skole og Degn ved Domkirken, men opgav 1593 

denne Stilling for at rejse udenlands. 

• 1594 blev han immatrikuleret ved Universitetet i Leiden og studerede siden i England. Efter 

Hjemkomsten blev han 1597 Rektor ved Sorø Skole, en Stilling, i hvilken han vandt ikke ringe 

Anseelse, og tog 1602 Magistergraden i Kjøbenhavn. 

• 1607 blev det ham tilbudt at blive Professor Pædagogicus ved Universitetet, men han undslog 

sig. Derimod blev han 1608 Lektor i Theologien ved Lunds Domkirke og Kannik. 

• 1609, i september havde han ægtet Maren, Datter af Jens Laugesen, Tolder og Raadmand i 

Ribe, og Dorthe Svaning. 

• 1610 beskikkedes han til Lærer for Christian IV's ældste Søn, Prins Christian. I denne Stilling 

var han i 5 Aar. Ved sin Afgang 1617 fik han Løfte om det første Prælatur, der blev ledigt i 

Lund, hvilket Løfte opfyldtes, da han 1620 blev Dekan i Kapitlet. 

• 1619 fik han det Hverv at deltage i Affattelsen af nye Skolebøger for den studerende Ungdom, 

uden at vi dog vide, om han har forfattet Saadanne. Han døde 1. Febr. 1642. Til Lunds Skole 

testamenterede han 500 Dlr., der siden ere gaaede over til Universitetet sammesteds 

(Stipendium Ærylæanum).” 

Så vi kan med rimelighed konkludere her, at Maren Jensdatter Svane (ikke Svaning) antages, at 

være datter af Jens Svane og født i 1691/92 i Ribe. Hun kom i Huset som plejebarn hos Jens 

søster, Dorothea i år 1599/1600 og blev gift med Niels Jørgensen Ærylæus i 1609. 





Ingeborg Jensdatter Svane 

De sjællandske Svaner Ingeborg & Niels Frandsen - drejebog 

I den gængse litteratur omtales Maren og Ingeborg Jensdatter Svane som Jens & Dorothea 

døtre, men det er som tidl. nævnt ret tvivlsomt, eftersom Dorothea var barnløs indtil år 1600, 

hvor hun fødte sit første barn, sønnen Hans. 

Ingeborg antages at være født omkring 1594 i Ribe 

Egentlig ved vi ikke ret meget Ingeborgs liv, men vi ved fra historiske aftryk. For eks. at 

Ingeborg; 

boede hos Familien Dorothea Svaning og rådmand Jens Laugesen omk. 1600. 

formentlig blev med barn som 13 årig og sat i pleje hos præsten Niels Frandsen omkring 1607 i 

Aunslev ved Nyborg på Fyn. 

sørgede for at hendes kusine, Marine Svane, bliver gift med fogeden på Turebygaard i Sydsjælland 

1614 

selv blev gift i 1624, med Klavs Mule fra godset Nislevgaard på Fyn og at hun der betegnes som en 

sjællandsk kvinde. Så det kunne tyde på at hun har boet på Sjælland en rum tid tid. 

Nu vil det være naturligt at spørge, hvad skete der så med Ingeborg i perioden mellem 1608 og 

1624? Det får vi nok aldrig et korrekt svar på, men ved at arbejde lidt med de historiske 

fragmenter, hendes fodaftryk og vor sociale levevis i 1600 tallet, kan vi måske få et billede af 

hendes liv og færden, i form af en drejebog. 

Der er nok ingen tvivl om, set i et historisk perspektiv, at vi har at gøre med en usædvanlig kvinde, 

en kvinde der levede i et mandssamfund – som vi ser det i de arabiske lande i dag – hvor hendes 

samfundsmæssige stilling og muligheder som alene kvinde var begrænset. 

Så lad os prøve med et par drejebøger, der kan afspejler den slægtshistoriske virkelighed med det 

sparsomme materiale vi har efter 400 år. Så det prøver vi her. 

Ingeborg & Niels Frandsen - drejebog 

Ingeborg mistede sin far og formentlig sin mor i en alder af kun 7 år, og hendes fremtid så ikke 

særlig lys ud, for hun var allerede stemplet som værende datter af en fredløs mand. Hun levede – 

som tidligere nævnt – som plejebarn sammen med en søster og en fætter hos sin faster og Ribe 

borgeren, tolder & rådmand, Jens Laugesen. En faster der havde været barnløs i de første 23 år af 

deres ægteskab, som så pludselig blev frugtsommelig og forøgede børneflokke med 3 bitte små. 

Det var det miljø hun og hendes søster, Maren, voksede op i - i de næste 8 år – et kristelig og 

borgerlig patricier miljø, formentlig mere som tjenende ånder end døtre af huset Laugesen – en 

tidligere borgmesters søn. 

Ingeborg bliver antageligvis frugtsommelig i en alder af 13 år, vi ved ikke med hvem, men noget 

tyder på at familiens ære stod på spil. Jens Laugesen var ud af en af de førende familier i Ribe. 

Som udgangspunkt kunne kvinder ikke være selvstændige, myndige borgere i en købstad. Deres 

tilhørsforhold til byen var helt afhængigt af, at de hørte til en husstand, enten som hustru, datter 

eller tyende. Med reformationen i 1536 blev det ydermere forbudt kvinder, at være selvfødende 

altså, at være ugift og selv tjene til føden. 

Men unge piger havde dengang – som nu - en tendens til at blive gravide før ægteskabet 2 . Som 

regel var det ”in the heat in the night” med en ugift ung knøs, så var hun en skøge, men var 

faderen en gift mand, blev hun betegnet som en hore kvinde. Men for begge parter var det specielt 

slemt og vanærende og kirkefolket gik ”bananas”. 

Kirken anså kætteri, trolddom, hor og anden syndig levevis var alvorlige forseelser, som ikke kun 

hørte under verdslig straffelov, men også blev straffet af kirken. I første instans fik synderen en 

eller flere påtaler af præsten, og hvis dette ikke hjalp, kunne vedkommende være nødt til at skrifte 

i kirken foran hele menigheden – og det var en slem en. 

Det var derfor almindeligt – mellem de rige - at en uheldig ung pige blev sendt ud på et gods eller 

andet skjulested for at føde sit barn. I dag vil vi syntes at det var tåbeligt, men den gang var det 





De sjællandske Svaner Ingeborg & Niels Frandsen - drejebog 

en alvorlig sag og praktiseret helt frem til anden verdenskrig på landet i Jylland. I hvert fald er jeg 

selv et eksempel på en sådan skandale, for min mor blev sendt til København – til gode venner 

der. 

Og i det meget religiøse Ribe i 1600 tallet, var det ikke alene en skamplet på familien men for det 

højere samfund som helhed, når en af døtrene i en af de førende familier fik et barn uden for 

ægteskabet. Ikke mindst var det uheldigt når det drejede sig om et medlem af en af byens patricier 

familier eller købmænd. En ting var sikkert, hun kunne ikke blive i byen og sætte familien i 

vanære, ved at blive indskrevet i kirkebogen som ”Hore kvinden Ingeborg fødte et uægte barn” 

Da familiens ære skulle bibeholdes, blev det formentlig biskop Peder Hegelund - gift med Marine 

Stages niece, Anne Andersdatter Klyne – der arrangerede det nødvendige, og sikrede at kom ud af 

byen langt derfra. 

Da hun aldersmæssig var for ung til at blive gift, endte hun op som plejedatter og hushjælp hos en 

af Peder Hegelunds venner, nemlig hos den gamle præst, Niels Frandsen 3 i Aunslev ved Nyborg. 

Det var formentlig et af de steder Peder Hegelund opholdte sig på sine mange rejser til Staden. 

Præsten - der var gift med Kirstine 4 og havde datteren Mette (8 år) - trængte sikkert til lidt hjælp i 

præstegården, i hvert fald må det antages, at Biskop Peder Hegelund har fået ham overtalt og 

arrangeret, at Ingeborg kunne være der til hjælp i huset sammen med præstens unge kone 

Kirstine. 

Det er det udgangspunkt vi har taget da Hegelund ikke nævner noget om det giftermål. 

Så den frugtsommelige Ingeborg blev skippet af til Aunslev præstegård og familiens ære var reddet 

endnu en gang ......alle kunne falde til ro i Ribe. Det er i hvert fald vores antagelse, at sådan kunne 

det godt være sket. 

Det blev nok en svær tid for Ingeborg, specielt det at være hjemmefra. Til alt held havde hun ofte 

besøg, fordi præstegården lå, ved den gamle hovedvej lige uden for Nyborg. 

Ingeborg lærte hurtigt - hun var en fornuftig og en hærdet pige - og fandt sin plads i huset. Og alt 

gik godt, hun fik en søn i 1608. Helt ærligt! vi er ikke helt sikre på årstallet og vi aner ikke hvad 

han kom til at hedde, men vi mener han kom til at hedde Niels Abraham Svane. Navnet Niels er 

sikkert fra præsten, som tak for husly – det var alm. den gang at navngive i taknemlighed. Det 

kunne selvfølgelig også være efter sin afdøde farbror mag. Niels Svaning (Svane), der døde som 24 

år gammel - det år Ingeborg blev født. 

Mellemnavnet Abraham var nok et lidt mere opfindsomt valg. Det kunne måske være den 

biologiske fars drenge navn, hvilket nok er tvivlsomt. Det er nok mere valgt ud fra en symbolsk 

religiøs betragtning og så det faktum at man ikke kunne give ham synonymet på faderen …kendt 

eller ukendt. 

Som bekendt er Abraham et bibelsk navn, der har navnedag den 20. december og betyder 

stamfader. Så det ville sikkert ikke undre nogen hvis Ingeborg tilfældigvis havde født sin søn d. 20 

december ......hvem ved? 

I det religiøse miljø Ingeborg befandt sig, ville Abraham være et naturligt valg, og som rosinen i 

pølseenden får han selvfølgelig familienavnet Svane. 

Du kan læse mere om Niels Abraham Svane i afsnittet om orgelbyggerne i Køge. 





Ingeborg & Knud NN - drejebog 

De sjællandske Svaner Ingeborg & Knud NN - drejebog 

Hvor længe Ingeborg bor i Præstegården vides ikke, men alle sejl er sikkert blevet sat ind på, at få 

hende anstændigt gift når hun fylder 16 år. 

Vi antager at hendes husbond kom til at hedde Knud NN. Og det gør vi fordi jeg mener at 

Borgmester Hans Knudsen Svane i Vejle er hende barn. 

Nogen 5 mener at faderen kunne være rådmand Knud Madsen i Vejle. Men han døde og blev 

begravet d. 6.marts 1617 i Vejle kirke hvilket i princippet ville medføre, at den nu 23 årig Ingeborg 

var enke indtil 1624, hvor hun blev gift med Klavs Mule. Det lyder ikke særlig sandsynligt, at en 

ung pige skulle være enke i 7 år, efter hendes første husbond med bosted i Vejle. Og så var der jo 

også det, at hun stadig var datter af en mand der var erklæret fredløs for mord og Vejle hørte 

under Ribe stift. 

Datidens samfund var baseret på, at kvinder skulle giftes - det var så at sige kvindens primære 

rolle i samfundet, en dårlig forudsætning for ugifte kvinder, hvis de skulle kunne klare sig selv. 

Hos den jævne del af befolkningen var det mest almindeligt, at ugifte kvinder arbejdede som 

tyende, hvor de så var under husfaderens myndighed. Piger blev generelt opdraget med henblik på 

at indgå ægteskab. Derfor blev de fra helt små oplært i kvindelige gøremål som husholdning og 

børnepasning. 

Kvinder kunne ikke selv have et erhverv, men det var ikke ualmindeligt, at håndværkerhustruer 

hjalp til med produktionen. En enke efter en rig mand kunne dog, hvis hun forblev enke, drive 

mandens forretning videre. Overklassens kvinder skulle ikke arbejde. Deres opgave bestod i at 

overvåge, at arbejdet i husholdningen blev udført tilfredsstillende af tyendet. Børnepasningen blev 

overladt til en amme, som selv havde født for nylig. Men uden husbond var fattige kvinder 

undertiden nødsaget til at tigge sig til føden eller blive prostituerede. Hos det mindre velbemidlede 

borgerskab kunne ugifte kvinder eller enker arbejde som privatlærerinder eller guvernanter, men 

hos den rigere del af borgerskabet tog familien sig sædvanligvis selv af sine ugifte kvinder. 

Hvornår Ingeborg og hendes mand kommer til Sjælland ved vi ikke, men vi ved, at hun betegnes 

som en sjællandsk kvinde 14 år senere i 1624, altså må hun være flyttet dertil ret tidligt. Det ville 

være fornuftigt at antage, at skiftet fra Vejle til Tureby skete i perioden 1609 - 1611. 

Derfor hælder vi til den antagelse, i forbindelse med sagens prekære omstændigheder, at hendes 

husbond er fundet lokalt i det fynske, at han hedder Knud med rødder i det Sjællandske. 

Nu var Ingeborg jo datter af højt agtede borger og familier i Ribe, herunder Hans Svaning – som jo 

havde sine rødder i Svanninge – tidligere Biskop Hans Laugesen ikke at forglemme Biskop Peder 

Hegelund mf. Og Niels selv var en elev af Biskop R. Jespersen, så det var en prekær situation og 

opgave den kære præst Niels Frandsen var sat på. 

Vi ved også at Niels Frandsen er født på Sjælland, ifølge Wiberg, og så må det vel antages at 

familien holdt til der. Niels har antageligvis også haft nogle brødre og søstre og en af dem kunne jo 

have heddet Knud ….vi ved det ikke, men det er en mulighed. 

Hvor om alt er så er vi rimelig sikre på at Ingeborg bliver gift omk. sit 16 år og at hun formentlig 

tager en præst og/eller magister til husbond – efter behørig rådgivning. For at give hendes mand 

en identitet og hendes historie et liv, antager vi at hun bliver gift med Niels bror, Knud Frandsen. 

Og hvorfor så lige ham …Frandsen? – Jo for det viser sig senere at et af Ingeborgs børnebørn får 

navnet Franz – et navn der på det tidspunkt ikke var ret så almindeligt, så der er noget der tyder 

på, at det ikke kan være helt ved siden af. 

Ingeborg var jo en dejlig frugtsommelig og køn kvinde ud af en god familie og med en dejlig lille 

nyfødt dreng. Efter hendes giftermål er det rimeligt at antage, at hun får endnu et barn i 1610, et 

drengebarn som vi kan kalde Hans Knudssøn Svane, nemlig Hans efter bedstefaderen Hans 

Svaning, Knudssøn var efter faderen og Svane efter moderen. 

Så selvom kvinden ikke havde mange rettigheder den gang, så er der noget der tyder på, at 

Ingeborg nu havde sat sig i førersædet i familien. 





De sjællandske Svaner Turebygaard & Bregentved gods 

Hvorfor Ingeborg og hendes mand kommer til Sjælland ved vi ikke, men vi ved, at hun betegnes 

som en sjællandsk kvinde 14 år senere i 1624, altså må hun være flyttet dertil ret tidligt. Det ville 

være fornuftigt at antage, at skiftet fra Vejle til Tureby skete i perioden 1607 - 1611. 

Hvordan Ingeborg ender op på Turebygaard – det ved vi selv sagt ikke, men der et par mulige 

scenarioer der lyder rimelige f. eks.: 

• At Ingeborgs mand fik en præstestilling i Tureby Dalby sogn eller nær ved. 

• At han blev "ansat" som lærer for Birgitte Brahes børn på Turebygaard. 

Det kan være den første mulighed såvel den anden mulighed, eller en kombination af dem begge 

eller en tredje mulighed. Men vi er rimelig sikre på at hun har haft forbindelser til Tureby eller 

Bregentved. 

For vi ved, at hendes kusine, Marine Svane i Ribe, flyttede til Sjælland sent i 1613 eller foråret 

1614 for at blive gift med fogeden på Turebygaard, efter Marines mand, Søren Kristensen Friis, død 

i april måned i 1613. 

Kirsten giftekniv i det spil har højst sandsynligvis været Ingeborg. Hvem ellers ville have haft en 

samtidig viden, at fogeden på Turebygaard og Marine Svane var blevet enker samme år. Om 

fogeden var enkemand og måske havde et barn eller 2, ved vi egentlig heller ikke, men hvis han 

ikke ligefrem havde et behov, hvem ville så giftes med en kvinde der havde 6 børn i forvejen. 

Går vi ud fra rigtigheden i det argument, kunne man forstille sig at Ingeborg, med sin mand, må 

være flyttet til øen omk. 1611, evt. i en stilling som guvernante/lærer for Birgitte Brahe pigebørn, 

efter hendes mand, Henrik Gøye, døde i 1611 i Kalmar krigen. 

Der kan Ingeborg have fået viden om, at fogeden på Turebygaard var blevet enkemand og 

videregivet denne information til sin kusine - Marine Svane i Ribe. 

Turebygaard & Bregentved gods 

Turebygaard – nu Turebyholm – historie kan føres tilbage til 1370, hvor det nævnes i Roskilde 

bispens jordebog. Kronen overtog herre-gården i 1536. 

Efter mangfoldige ejere overtog Mogens Gjøe i 1601 

gården, den sidste lensmand på Turebygaard. I 1604 fik 

han Sæbygårds len og solgte gården til Henrik Gøye som 

ejer og familien ejede herregården i den første halvdel af 

1600 tallet. 

I 1667 overtager Peder Reedz herregården. 

Da Henrik Gøye købte Turebygaard flyttede han ind med 

hele familien. Hans kone var Birgitte Brahe og sammen 

havde de 10 børn - 6 døtre og 4 drenge. 

Da han flyttede ind blev hele estanciaen opgjort, nemlig 

hvor meget gods, der hørte til Turebygaard. Det blev til i 

alt 107 gårde, 21 huse samt 12 gårdsæder og 3 

vandmøller, der svarede afgift til Turebygaard. Selve 

gården var i yderst ringe stand, idet bygningerne kun blev 

vurderet til 300 rigsdaler. I maj 1611 blev Henrik Gjøe sendt til Sverige for at deltage i Calmar 

krigen, hvor han døde sygdom samme år. 

Efter sin mands død forsatte Birgitte Brahes med at bo på gården for at styrede gårdens drift 

sammen med Fogeden. Hos sig havde hun sine 6 døtre der var i alderen 2 -11 år gamle. De meste 

kendte af døtrene var den yngste Anne Gøye (1609 – 1681) og Mette Gøye (1599 – 1664). Og dem 

vender vi tilbage til. 

De 4 sønner kom i huset hos mosteren, Sophie Brahe og onklen, Holger Rosenkrantz, der sammen 

med slægtens egne børn blev opdraget og undervistes efter datidens skole. Adskillige andre, såvel 

adelige som borgerlige børn og unge mennesker blev undervist gennem årene på Rosenholm skole, 






der under Rosenkrantz udviklede sig til et åndeligt kraftcenter. Den senere kansler Christian 

Thomsen Sehested, der i 1620 blev gift med datteren Mette Rosenkrantz. 

Da en kvinde ikke måtte arbejde, blev det godsejeren på Rosenholm ved Randers ”Holger 

Rosenkrantz” der blev værge for Birgitte og børnene og dermed ansvarlig for boet.. 

Godsejer, rigsråd Holger Rosenkrantz (1574 – 1642) var en højt begavede teolog og humanist, der 

ejede Rosenholm ved Randers. Han blev gift med den kun 20 årig Sophie Brahe i 1598, en niece til 

astronomen Tycho Brahe, på Malmøhus. Søsteren Birgitte Brahe blev ved samme lejlighed gift med 

Henrik Gøye der var kaptajn i kongens hær. Som tidligere nævnt døde han i 1611. 

Tureby Kirke ligger vest for herregården Turebygaard – nu Turebyholm – 

og ligger ret tæt på gårdens avlsbygninger. Kirketårnet er synligt på en 

stor del af herregårdens bebyggede areal, og kirken opleves som en del af 

det samlede bygningskompleks. Tureby kirke er fra 1200 tallet med 

tilbygninger i 1500 tallet. Det er ret typisk for danske landsby kirker. 

Tureby kirke er atypisk ved, at der omkring 1850 blev tilbygget to 

sideskibe. Grunden var, at Turebyholm var et ryttergods og kirken havde 

derfor behov for mere plads. 

Som frue til børnenes lærer, har Ingeborg sikkert været en stor hjælp for Birgitte og hendes døtre 

og man kunne forestille sig, at der opstod et tæt forhold mellem den 20 årig Patrice datter og den 

33 årig adelsfrue. Og Ingeborgs drenge manglede i hvert fald ikke legekammerrater. 

Marines må være ankommet med hele sin børneflok, i foråret 1614, som hustru til fogeden Oluf 

Jensen og mor til en stor børneflok. Det har været som om familien Svane igen var blevet samlet, 

thi de fleste af Hans Svanings & Marine Stage børnebørn befandt sig nu på Sjælland og på samme 

sted, nemlig Turebygaard. Der var bl.a.: 

Ingeborgs Svanes 2 drenge – Niels (6) og Hans (4) + evt. et ukendte børn. 

Marines Svanes 3 børn – Maren (12), Ingeborg (8) og Anne (4), alle børn af Søren Kristensen Friis 

Dorothea Svanings 3 børn – Hans (14), Mette (12), og Dorothea (10) alle børn af Jens Laugesen 

Alt i medens gamle Marine Stage sad hjemme i Ribe og holdt på resterne af sin store familie. 

Som guvernante/lærerfrue og nær ven af familien har Ingeborg formentlig tit været på Bregentved 

sammen med familien. Med Marines 5 piger og Birgittes 6 piger har der været noget at se til, især 

at få bortgiftet den ældre del af bestanden med ærværdige mandspersoner 

Nogle af dem vi ved/formoder der døde under pesten er: 

Der har nok været nogle lykkelige år for Svane 

familierne og deres børn, at de kunne voksede op under 

trygge forhold, men det hele endte brat da pesten kom 

til Turebygaard i 1619. 

Med dens ankomst, bragte den mange ofre med sig. Det 

var så galt, at området blev mere eller mindre ”off 

Limit” 

For det var ikke alene på gården pesten kom, men i 

særdeleshed i de små bysamfund omkring gården. 

Mange familier blev halveret og døden lurede overalt. 

• Vi gætter på, at Marines datter Maren Sørensdatter Friis blev med barn, fødte en pige og døde i 

barsel eller af den efterfølgende pest. Begrundelsen for det argument er, at det usandsynlig at 

hun næsten 60 år efter kunne føde endnu en datter. Men det er behandlet under afsnittet om 

Maren Sørensdatter Friis og hendes 4 præster i Silje i Norge. 

• Et andet af ofrene der døde under pesten var Birgitte Brahe. Hendes døtre blev sendt til 

Rosenholm hvor godsejeren ”Holger Rosenkrantz” - da han var værge ifølge kongeligt dekret - 

”at paatage sig Værgemålet for afdøde Henrik Gjøes Børn og efter deres Moders Død, at have 

opsigt med deres Gods og Indkomst som med sit eget”. 






Vi ved at fogeden på Turebygaard var i live i 1621 for en notat i Køge byfoged skrifteprotokol 

nævnes ”Ole Jensen fuoget i Thurybye ved Denis Christensen raadmand & byfoged i Kioge skifte d. 

19. Jun 1621”. 

I den samme skifteprotokol – udarbejdet af Aurelia Clemons - er der nævnt en ”Ingeborg Jensdtr 

(not sure who she is??) er nævnt i forbindelse med skiftet for Jens Hansen skomager i Kioge d. 6. 

Oct. 1617/20 Apr. 1620”, men hun er nævnt som barn, hvilket kan være en oversættelsesfejl. 

Ikke langt fra Turebygaard ligger det store Bregentved Gods – som Turebygaard er en del af i dag 

– og ejeren var Birgittes bror Erik Brahe. 

Det var et stort gods og formentlig også stedet hvor alle mødtes. Det kunne også være stedet hvor 

Ingeborg formentligt flygtede til med sin mand og sine 2 drenge under pesten i 1619. Omvendt 

kunne de også have bo og arbejde der. 

Hvad der skete med de mindre børn i perioden 1619 – 1624, ved vi ikke, men Mag. Knud NN stod i 

hvert fald uden job da de forældreløse børn rejste til Rosenholm. Hvor længe de opholdte sig på 

Bregentved ved vi heller ikke, men det kan være her, at Niels Abraham Svane lærte at spille på 

godset nyligt opstillet orgel – som på den tid vist var et såkaldt ”lille Positivt”. 

Hvad der skete med Ingeborg og Marines børn i perioden 1619 – 

1624, ved vi ikke, men Mag. Knud Frandsen (Ingeborgs 

husbond) må hvert fald have stået uden job, hvis han var de 

forældreløse børn lærer på Tyrebygaard – de var rejst til 

Rosenholm. 

Hvor længe Ingeborg og Knud opholdte sig på Bregentved ved vi 

heller ikke, men det kan være her, Niels Abraham Svane lærte 

at spille på godset nyligt opstillet orgel – som på den tid var et 

såkaldt ”lille Positivt”. 

Vi ved ikke hvornår Ingeborgs mand døde, men det må have 

været før 1624. Så vi må antager, at han efter Turebygaard, er 

blevet hjulpet til en magister stilling ved f. eks. Køge skole med 

lidt hjælp fra Steen eller Erik Brahe på Bregentved eller at han 

ganske enkelt blev lærer/præst ved Bregentved gods. 

Og det må være enten på det lille positiv på Bregentved eller 

orglet i Køge kirke at Niels Abraham Svane udviklede sine evner 

som organist, for det var de eneste steder i området der fandtes 

et orgel på den tid. (Det lille Positiv på Bregentved lignede det 

der er vist på billedet tv.). 

Og det ville heller ikke være usandsynlig at Klavs Mule mødte 

sin ”Sjællandske Kvinde” på Bregentved i 1623/24, nemlig 

Ingeborg Jensdatter Svane. 

Klavs var adelig (måske bare lidt små adelig) og en kendt rigmand og godsejer, søn af 

borgmesteren i Odense. En mand der vidste hvordan og hvor han kunne begå sig. 

Bregentved gods nævnes omkring første gang 1250. Omtrent 100 år senere var Oluf Grubbe ejer af 

Bregentved. 

Som ejere nævnes senere slægterne Bydelsback, Gyldenstjerne, Krognos, Brahe og Juel. Ove Juel 

solgte 1682 Bregentved til sin svigersøn, vicestatholder Fr. Gabel, hvis søn 1718 afhændede den til 

Frederik 4., af hvem den blev gjort til ryttergods. 

Efter Frederik 4.s død solgte Christian 6. Bregentved til den bekendte Povl Vendelbo Løvenørn for 

25.000 rigsdaler. Samme konge købte gården tilbage af hans søn for 65.000 rigsdaler og overlod 

den som opholdssted til sin hustrus søster, enkefyrstinden af Ostfriesland, der imidlertid foretrak at 

bo på Sorgenfri. 

Kort efter sin tronbestigelse skænkede Frederik 5. Bregentved til sin yndling Adam Gottlob Moltke 

og oprettede 31. marts 1750 for ham - af godserne Bregentved, Sofiendal, Juellinge og 

Thurebyholm (senere kom hertil Alslevgaard og Tryggevælde) - Grevskabet Bregentved - 





De sjællandske Svaner Ingeborg & Klavs Mule 

hovedbygningen, der vistnok ligger på den oprindelige plads, er opført 1887-91 af arkitekt Axel 

Berg i rokokostil. 

Blandt dens prydelser findes en obelisk til minde om Frederik 5. og en bronzestatue, rejst af 

taknemmelige bønder for gehejmekonferentsråd, Grev A. W. Moltke (1859). 

Før vi forsætter med Ingeborg, lad os slutte summarisk med Turebygaard i de næste 30 år; 

• Mette Gøye blev på Rosenholm indtil onklens død i 1642 hvorefter hun tilbragte resten af dage 

i København, heraf 18 år i sin slægtning kansler Christen Thomsen Sehesteds hus på Nytorv. 

Søsteren Anne Gøye blev, boede frem til 1627, hvorefter hun flyttede. 

• Den nye fru på Turebygaard blev Birgitte Thott, da hun stiftede bekendtskab med Mettes bror, 

Otte Gøye på Rosenholm. Hun blev gift med ham. Han døde i 1642, uden at der var født børn i 

ægteskabet. 

• Turebygaard blev plyndret under svenskekrigen i 1658. Og her vil det måske lige være 

passende at nævne, at det var her, at Laurids Hemmingsen, husmand mand fra Sjolte på 

Sjælland, kæmpede sammen med Svend Povlsen – Gøngehøvdingen – i 1658. 

stejlet. 

Et tingsvidne beretter at, efter et overfald på svenskerne i Snesere 

præstegård, blev han set på Sjoltegade i færd med at uddele "oprørske 

breve" (kongens løbesedler med opfordring til modstand). Da en mand - 

Peder Skrædder - nægter at tage imod løbesedlen truer Hemmingsen 

med at skyde ham "thi han havde de lange pistoler hos sig på hesten". 

Laurids Hemmingsen blev senere stukket til svenskerne, af bl.a. præsten 

hr. Albret fra Snesere. Han blev dømt til døden "af nogle ugudelige 

danske" og henrettet på Turebygaard i maj 1660. Provsten og 12 mænd i 

hovedsagen fra Snesere mødte op og bevidnede at Laurids Hemmingsen 

havde været med Svend Povlsen i Snesere præstegård hvor to svenske 

kvartermestre blev ombragt. På disses vidnesbyrd blev han dømt og 

Fra 1660 opnåede Birgitte Thott legatbevilling til ophold på Sorø Akademi (ligesom Abel Svaning), 

hvor hun boede til sin død. Ved begravelsen blev hun hyldet i latinske og græske hyldestdigte af 

lærere og elever fra akademiet. Både af en række samtidige og af en stribe af 1700-tallets 

lærdomshistorikere, herunder Ludvig Holberg, er hun blevet lovprist i vers og prosa, ligesom hun 

blev lovprist af bl.a. Otto Sperling og Ole Worm. 

Ingeborg & Klavs Mule 

Og så tilbage til Ingeborg, hvor 1624 formentlig blev et skelsår for hende. Nemlig da den 49 årig 

Klavs Mule til Nislevgaard – præst og godsejer på Fyn og søn af en Borgmester – havde bedt, den 

nu 32 årig Ingeborgs Jensdatter Svane om hendes hånd som hans ægteviet hustru. Som nylig 

enkefrue og alenemor, kunne Ingeborg ikke sige nej til et sådan tilbud – der var jo lidt adeligt over 

Mule familien. 

I tilgift fik Klavs Mule 2 stk. halvvoksne stedsønner, Hans Knudsen Svane, der nu var 14 år på det 

tidspunkt og Niels Abraham Svane formentlig omk. 16 år i 1624, og en mor til sin egne børn, 

sønnen Hans på 3 år og datteren på ca. 1 år. 

En kuriositet opstår i forbindelse med hendes giftermål i 1624 med Klavs Mule - f. ca. 1575 - hvor 

Ingeborg, nu omkr. 32 år, bliver beskrevet som en Sjællandsk kvinde? - i Mules aner. Vi finder i 

”Iver Peter Theodor Qvistgaard og Severine Elisabeth (Elise) Ingerslev” slægtstavle/beskrivelse. 

Klavs Hansen Mule 6 (f. 1575 - †1647 i Odense) 

Gift: Birgitte Mogensdatter Rosenvinge 

Børn: Hans Klavsen Mule (f. 1621) 

Karen Klavsdatter Mule (f. 1623) 

Gift: Ingeborg Jensdatter Svane (gift i 1624 † 1654 i Odense) 





Børn: Niels Abraham Svane 

Hans Knudsen Svane 

Ingen: med Klavs Mule er reg. 


Så Ingeborg ender op med 2 halvvoksne sønner (måske flere børn), og 2 små rollinger, en adelig 

titel – sådan da – og semiadelig frue på Fyn. 

Sammenfattende ernærede Klavs sig som rentier, var formentlig ”part time” sognepræst og han 

nævnes også som den lokale juridisk rådgiver for rigskansler Jakob Ulfeldt. 

Klavs ejede en del betydelige ejendomme i Odense og havde gang i forskellige aktiviteter bl.a. 

erhvervede han bevillingen til at brænde potaske i Norge i 1628, og var involveret i kvægeksport, 

men det gik trægt. 

Klavs var til forskel fra sin far, borgmester ”Hans Mule”, en skikkelig og markant personlighed i 

1600 tallet Odense. 

Ingeborg døde 1654 og biskop Laurids J. Hindsholm 7 prædikede over hende 9. maj 1654 

Mule slægten 

Et særkende for Mule slægten er det adelskab, som de kunne påberåbe sig, og den adelige 

standsfølelse, som kom til udtryk. Klavs Mule, der boede i Odense, var ejer af godset Nislevgaard, 

der blev takseret blandt den fynske adel til ”39 tdr. hdt og betegnes som ærlig og velbyrdig, 

ligesom han var pligtig at holde rostjeneste af en kronjord udenfor Odense og møde til mønstring i 

krigstid - som kongens adelige undersaater er pligtig til”. 

Der var en tendens i tiden indenfor de patriciske familier, til at give de unge en uddannelse, som 

var beslægtet med de unge adelsmænds. 

Klavs Mule havde i sin ungdom tjent Tycho Brahe som hovmester – og hvem har ikke gjort det. 

I længden kunne Mulerne ikke opretholde besiddelsen af Nislevgaard, som omkring 1614 ”blev 

offer for statholder Breide Rantzaus glubende godshunger”. 

Det var kun ubetydelige godsmængder, Hans Mules tre sønner, Klavs, Jørgen og Jens kunne 

mønstre i 1625. Adelskabet kunne ikke længere opretholdes, selv om rådmand Jørgen Mule endnu 

1627 protesterede mod at have overtrådt det luksusforbud, som gjaldt for borgerlige bryllupper. 

Jørgen Mule ernærede sig som købmand og broderen Jens som læge. 

Der synes at have været et skarpt skel mellem den ”rigtige” fynske landadel og byadelen – de 

Patriciske familier. Der blev ikke stiftet én eneste ægteskabsforbindelse på tværs af skellene, til 

gengæld er det også påfaldende, at slægternes – fx Mule, Kotte, Seeblad og Rosenvinge – 

ægteskabsforbindelser var meget snævre og holdt inden for egne cirkler. 

Det var iøjnefaldende i 1600 tallet, at døtrene giftede sig ind i præste- eller embedsslægter. De 

sociale ambitioner slog ikke igennem, og vejen førte ikke længere normalt til rådsaristokratiet. 

Klavs Mule havde søgt sin kone mellem Rosenvinge-døtrene og han blev da også gift med en af 

dem nemlig Birgitte Mogensdatter, hvor det fortælles at han estimerede hende lidet. 

Hun døde ung, nemlig i maj 1623 efter at have født datteren Karen. Efter hendes død tog Klavs 

Mule sig en hustru fra Sjælland, Ingeborg Jensdatter Svane, der ”havde samme consideration over 

for ham, der nu var gammel og skrøbelig, som han havde haft for sin første hustru”; hun rejste 

stedse til Sjælland, og da hans svoger Henrik Rosenvinge ligeledes havde en sjællandsk hustru, 

hvis idelige Københavner ture han i sit testamente regnede til sine mange ”udstandne 

genvordigheder”, gjorde man i Henrik Rosenvinges navn (nogle mente, han selv var forfatteren) 

dette vers om de tvende svogre:” 

Hvo over Aa vil hente Vand, Det bliver vist en daarlig Mand, Det fik Klavs Mule og jeg at finde, Vi 

tog os hver en sjællandsk Kvinde.” 

Efter giftermålet med Klavs Mule er Ingeborg formentlig flyttet til Odense eller op på Nislevgaard 

en tid og Hans Knudsen Svane er flyttet til Vejle sammen med Ingeborgs fætter Hans Hansen 

Svane (Han blev taget ud af Sorø skole pga. sin skrøbelighed), for at få en videregående 






uddannelse hos teolog Christen Jensen - sognepræst i Vejle, der var gift med Hans Svanes søster, 

Else Hansdatter SVANE. Der har formentlig udviklet sig et tæt forhold mellem de 2 fætre. Da de 

kejserlige tropper kom op gennem Jylland er de utvivlsomt flygtet sammen med moderen – ex. 

Borgmesterfrue i Horsens – til et sted på sjælland – antageligvis på godset Bregentved. 

Niels Abraham Svane har nok ikke haft lyst til at studere, men ville hellere arbejde med det der 

interesserede ham mest, nemlig orgler. Han er sandsynligvis ”vokset op med et orgel i hånden”, 

først på Bregentved derefter i Køge kirke – eller omvendt - senere i Næstved og i Sorø klosterkirke. 

Det har formentlig afstedkommet, at han er blevet boende måske i Køge eller på Bregentved, for at 

dygtiggøre sig som orgelbygger. Der er nok ingen tvivl om, at Klavs Mule, sammen med Erik 

Brahe, har haft en finger med i spillet, gennem deres forbindelser, har skaffet Niels de rette 

kontakter og læremuligheder – det er der flere ting der tyder på. Se historien om Organist 

Abraham Nielsen Svane. 

Om Borgmester Hans Knudsen Svane, kunne man spørge, hvorfor vi er så sikre på, at moderen var 

Ingeborg? 

Omvendt kunne man så spørge hvor og hvordan blev Hans Knudsen Svane Vejles rigeste mand og 

Vejles borgmester som 33 årig? 

Da Ingeborg bliver gift med den stenrige Klavs Mule i 1624, flytter hun principielt til Odense eller 

Nislevgaard. Og så skal der ikke meget fantasi til at forestille sig at Ingeborgs søn og den senere 

Vejle Borgmester Hans Knudsen Svane er en og samme person. Man kunne spørge: 

• Hvem har lært ham købmands faget? – Klavs Mule! 

• Hvor fik han penge fra til at starte egen virksomhed? – Klavs Mule! 

• Hvordan blev han borgmester i Vejle i en alder af 33 år ? – Klavs Mule! 

• Hvorfor fik hans søn navnet Klavs? – fra sin stedfar Klavs Mule! 

• Hvorfor fik hans datter navnet Ingeborg? – hans mor hed Ingeborg! 

Der er nok ingen tvivl om at Klavs har været meget glad for sine stedsønner og hjulpet dem alt det 

han kunne uden at kompromitterer arvespørgsmålet til sin familie. 

En konklusion 

Vi har en kendt organist i Sydsjælland ”Abraham Nielsen Svane” hvis ukendte far var Orgelbygger 

”Niels Abraham Svane” samt en Borgmester i Vejle ”Hans Knudsen Svane”. I det foregående har vi 

sandsynliggjort, at de 2 herre - Niels Abraham Svane & Hans Knudsen Svane - utvivlsomt er brødre 

med en fælles mor, nemlig Ingeborg men med hver sin far – Niels Frandsen og Knud NN. 

Så i alt sin enkelthed kan vi antage og konkludere: 

• At Ingeborg blev frugtsommelig i 1608. Om det har været et skøge/hore barn eller ej, det ved 

vi ikke. Men nået tyder på at det skulle gå stærkt med at få hende ud af Ribe. 

• Vi er overbevist om at hun kom i pleje hos Niels Frandsen, præst i Aunslev ved Nyborg, og det 

var der hun fødte sit første barn omk. 1608 tidlig1609, i en alder af 14-15 år. Hans navn blev 

Niels Abraham Svane ….Den senere berømte Orgelbyggere. 

• Det er formentlig Biskop Peder Hegelund og bedstemoderen Marine Sørensdatter Stage der, 

som de eneste har haft mulighed for at lave det arrangement da Peder Hegelund ofte rejste 

igennem Aunslev. 

• Da alt tyder på at Ingeborg er mor til Hans Knudsen Svane, må faderens navn have heddet 

Knud. Han har formentlig boet i området eller have tilknytning til familien Frandsen. Efter alle 

solemærker at dømme, så havde Niels havde en bror på Sjælland der hed Knud Frandsen. Og 

vi satser på at de 2 blev gift og sammen fik sønnen Hans. 

• Det blev til Hans Knudssøn Svane og at det er den tidligere borgmester i Vejle, der blev født i 

1610. ……Flemming Damgaard Larsen, Kirke Hyllinge, har på sin hjemmeside har givet et bud 

på hvem faren kunne være, nemlig rådmand Knud Madsen i Vejle – død 1617 - uden dog at 

give en source reference – så vi holder fast i Knud Frandsen. 






• Vi ved ikke hvornår Knud Frandsen dør – formentligt 1623 - men vi ved at Ingeborg bliver gift 

med den halv-adelige godsejer Klavs Mule fra Fyn i 1624. 

• Vi er rimelig sikre på at Ingeborg er mor til Hans Knudsen Svane. Ikke alene var hun i området 

ved hans fødsel i 1610, men hans egen søn fik navnet Klavs som Klavs i - Klavs Mule og hans 

datter fik navnet Ingeborg – der blev gift med provst Hans Jeremiassen i Vejle – og en anden 

søn fik navnet Franz. 

• Hans Knudsen Svanes var en stedsøn af Klavs Mule men hans fornavn ”Hans” behøver vi ikke 

at lede længe efter, det kommer formentlig fra gamle Hans Svaning. 

• Hans Knudsen Svane kom ret hurtig til fadet. I en alder af 25 år er han en etableret 

handelsmand med hovederhverv indenfor kvægeksport. 

• Vi kan konstatere at Klavs Mule døde i 1647 efter 23 års ægteskab med Ingeborg Jensdatter 

Svane der boede i Odense, da hun døde i 1654, 62 år gammel, mor til en berømt borgmester 

og en af de første danske orgelbyggere i Kong Christian d. 4 de Danmark i 1600 tallet. 

Herudover ved vi ikke om hun har haft flere børn. Med undtagelse af Klavs, var hendes 

ægteskaber rimelig kortvarige. 

• Der er ikke fundet noget om en evt. husbond på Sjælland, men man kan konstatere, at der 

opstod en SVANE enklave i og omkring Slagelse i Sorø/Præstø Amt på det tidspunkt. Det er 

tvivlsomt, at det er Mette der har startet SVANE enklaven eller at hun er mor til Niels Abraham 

Svane, for hendes børn fik familienavnet” Hals” og er kendte personer. Ligeledes er det 

tvivlsom, at det er Maren der har startet familien der, for hun boede i Lund sammen med sin 

mand Niels Jørgensen. 

1. Kilde: "Nogle familier med rod i 1500-tallets Ribe", III. Slægten Vandel af Ejnar C. Larsen og Smst. — 2) Han satte som 

Vidne sit Segl under 2 Dokumenter i Ribe Stiftskiste (Nr. 211 og 218). — ^) Smst. Nr. 978, - ") Se 1ste Del, S. 445. 

2. Historiker har fundet ud af at ca. hvert fjerde barn født i før 1900 tallet var undfanget udenfor ægteskabet og at det var 

ret almindelig i 1600 tallet, men langt fra velset i købstæderne og landsbyen – det skulle skjules 

3. Wiberg Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk Præstehistorie – Bind I side 129 

4. Kirstine blev gift med Niels Frandsen. (Niels Frandsen blev født omkring 1551 og blev begravet den 15. Dec. 1615 i 

Aunslev Sogn, Vinding Herred, Svendborg Amt.) …..http://dk-rock.dk/slaegt/3829.html 

5. 

6. Kilde: Flemming Damgaard Larsen, DIS-forum) 

7. Der findes en omfattende litteratur om Mule-familien, bl.a. af Sv. Larsen: Studier over det fynske rådsaristokrati i det 

syttende århundrede, Tage Kaarsted: Odense bys historie og G.L.Wad: Fra Fyens fortid. 

8. http://verner-asholt.dk/GEDPAGE%20Vendsyssel/html_gl/nti/nti05625.html

Se her - Slægten Svane

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?