Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Frank Fürst har gennem det meste af sit<br />
liv været en rigtig kampsportsnørd.<br />
10 NUMMER 2/2008 www.fi ghtermag.dk<br />
SAMURAI<br />
Solens stråler brænder, luften er tør, og der er<br />
direkte hedt i den røde varevogn. Klokken er<br />
lidt over fi re. Det er en overraskende varm og<br />
sommeragtig dag på tankstationen i udkanten<br />
af Herlev i forhold til, det kun er starten af maj.<br />
Med vinduerne rullet ned kan man lige holde<br />
ud at sidde der.<br />
”Hvem Frank Fürst er?” gentager Frank<br />
Fürst retorisk FIGHTERs spørgsmål. ”Jeg er en<br />
kampsports-nørd, der i bund og grund elsker<br />
al kampsport. Formodentlig har jeg været en<br />
samurai i mit tidligere liv, og så er jeg bidt af Japan,”<br />
udtrykker han energisk, mens han griner<br />
let og drikker en stor tår af sin iskolde cola. ”Ah,<br />
det smager nu godt!” Interviewet fi nder sted<br />
på forsæderne af Fürsts røde varevogn på en<br />
tankstation i Herlev. Da en passende café ikke<br />
lige kunne fi ndes i farten, og da FIGHTER har<br />
en aftale med Fürst om en fotosession tæt ved<br />
tankstationen i en japansk have en halv time<br />
senere, foreslår Fürst selv, at snakken tages på<br />
tanken inden fotograferingen. Der er ingen<br />
bænk at sidde på, så interviewet fi nder sted i<br />
hans varevogn.<br />
Sværd, leg og den brede base<br />
”Japan er et land, der på ingen måde ligner<br />
andre. Det er en ø-kultur, og japansk mentalitet<br />
er så raffi neret, synes jeg. Det, jeg godt kan lide<br />
ved Japan, er, at alt det, de laver, bliver rendyrket.<br />
Der er bitte, bitte små håndværksmestre,<br />
der kun lever af at lave deres håndværk. Til<br />
gengæld er det et fantastisk håndværk. Det<br />
er det, jeg utroligt godt kan lide ved Japan. De<br />
rendyrker de ting, de laver, og gør sig dygtige<br />
til det, de gør. De specialiserer sig, og de er stolte<br />
over, at de kan lave det bestemte stykke hånd-<br />
<strong>FOR</strong> <strong>LIFE</strong><br />
Sætningen: ”Hej, det er Frank fra <strong>Nippon</strong> <strong>Sport</strong>” giver genlyd i hele det danske kampsportsmiljø.<br />
De allerfl este, der har med kampsport at gøre i Danmark, kender Frank Fürst<br />
på den ene eller anden måde og oftest i forbindelse med <strong>Nippon</strong> <strong>Sport</strong> eller gennem hans<br />
arbejde for diverse organisationer. Stående bag disken i kampsportsforretningen har han<br />
givet råd om og solgt træningsudstyr og andre kampsportsprodukter til store dele af det<br />
danske kampsportsmiljø. FIGHTER har kigget nærmere på denne ildsjæl, der valgte et dårlig<br />
lønnet liv inden for kampsport frem for et arbejde som jurist.<br />
TEKST OG FOTO: Tue K. Trnka/MMAReporter.dk<br />
værk. Det er de tilfredse med, og det er deres<br />
livsopgave. Og det synes jeg faktisk er meget<br />
interessant.” Han bevæger sig naturligt videre<br />
til sin store lidenskab: ”Det er det samme med<br />
sværd. Det er håndværket, der fascinerer mig.<br />
Japanske sværd er symbolet på samuraien, og<br />
"SÅ HVIS HÅNDVÆRKET IKKE ER I ORDEN, KAN DET BETYDE <strong>FOR</strong>SKEL-<br />
LEN PÅ LIV OG DØD <strong>FOR</strong> DIG – OM DET ER DIG ELLER MODSTANDEREN,<br />
DER ER I LIVE EFTER KAMPEN"<br />
samuraier og deres kultur interesserer mig en<br />
del. Man bliver aldrig færdig med at studere<br />
sværd. Der er så mange nuancer, at det næsten<br />
er umuligt for ikke-japanere at forstå det hele,<br />
specielt fordi de bedste lærebøger er på japansk.<br />
Det, jeg fortalte til sværd-foredraget i foråret,<br />
(se sidebar om Fürsts foredrag om sværd, red.)<br />
var bare en brøkdel af det, der er at fortælle,<br />
og jeg er derfor ved at forberede anden del<br />
for dem, der har været på det første sværdseminar.<br />
Et sværd er forarbejdet af så mange<br />
håndværksmestre, der alle gør deres bedste<br />
www.fi ghtermag.dk NUMMER 2/2008 11
SAMURAI<br />
Frank Fürst er dybt fascineret af Japan<br />
og den japanske kultur.<br />
<strong>FOR</strong> <strong>LIFE</strong><br />
for, at netop dette sværd bliver det ypperste, de<br />
har lavet. I gamle dage var det jo rent faktisk<br />
sværdet, der skulle redde dit liv. Det vil sige, at<br />
det sværd, vi i dag står med i hånden, er noget,<br />
der er lavet til at kunne forsvare sig med. Så<br />
hvis håndværket ikke er i orden, kan det betyde<br />
forskellen på liv og død for dig – om det er dig<br />
eller modstanderen, der er i live efter kampen.<br />
Jo, jeg er da også fascineret af sværdkampen,<br />
men jeg kan bare ikke starte på mere nu. Jeg<br />
kan ikke rumme mere, jeg har simpelt hen ikke<br />
mere tid i døgnet.<br />
Henrik Fürstenberg, 7. dan Kyoshi, der efter<br />
min mening er en af landets bedste til Iaido<br />
og nummer to i sin organisation, og Søren<br />
Emil de Roepstorff, 6.dan, der var min første<br />
ansatte i forretningen, har 20.000 gange prøvet<br />
at overbevise mig om, at jeg skal træne Iaido.<br />
De siger, at det lige er mig – og kalder det en<br />
gammelmandssport, hmmm. Jeg er nødt til<br />
at fokusere på det, jeg laver nu. Jeg skal ikke<br />
udvide mit repertoire. Jeg skal nærmere indskrænke<br />
mig. Det er en af grundene til, at jeg<br />
meget kategorisk altid har afvist det, selvom jeg<br />
måske inderst inde har lyst til det.”<br />
Der er travlt på den lokale tankstation, og bilerne<br />
kører ind og ud for at tanke op. Fuglene<br />
kvidrer højt fra buskadset lige bag bilen, og<br />
insekterne fl yver hurtigt forbi. Forsommeren<br />
er ankommet intenst og meget pludseligt. Efter<br />
den triste vinter sprudler bilisterne i takt med<br />
dyrelivet, og lysten til at leve og opleve er<br />
endnu gang vakt til live gennem varmen. Som<br />
interviewet skrider frem, skinner det igennem,<br />
at det netop er lysten til tingene i livet, der<br />
driver Fürst. Hans entusiasme for kampsport<br />
kan ikke betvivles, og han har en stor forståelse<br />
for de mange forskellige stilarter. Den bedste<br />
måde at beskrive hans forhold til kampsport<br />
er gennem ordet ”kærlighed.” Fürst elsker<br />
simpelthen kampsport, men han har sin egen<br />
indgangsvinkel til, hvad det handler om for<br />
kampsportsudøvere: ”For os kampsportsfolk<br />
drejer det sig helt essentielt om, at vi kan lide<br />
at kæmpe. Eller ”lege”, som jeg kalder det, fordi<br />
”kæmpe” er ikke så positivt et udtryk.<br />
Vi kan godt lide at udfordre og lave grin<br />
med hinanden en gang i mellem. Vi er i<br />
virkeligheden store legebørn. Det er skak<br />
med kroppe at træne kampsport. Hele livet<br />
kan vi lege og tage pis på hinanden. Og vi kan<br />
sige: ”Hehe, der fi k du mig denne gang.” Om<br />
man tager det mentalt eller kropsligt er jo<br />
lige meget. Der er altid nogen, der ikke kan<br />
bære det. Men efterhånden som man opdager,<br />
hvad det går ud på, så synes jeg, det virker<br />
som om, folk accepterer, at den anden måske<br />
vinder i dag. ”Det var nu sjovt alligevel,”<br />
siger man til sig selv. Der er altid en, der kan<br />
ramme dig. Der er altid en, der er bedre end<br />
dig. Man skal tage det som en lære gennem<br />
hele livet, og man skal med åbent sind lære<br />
af hinanden – ellers dør man både kropsligt<br />
og mentalt.”<br />
Gennem hele livet har han lært af ”at lege”,<br />
som han kalder det at kæmpe, gennem sin<br />
kampsport:<br />
”Det startede faktisk med en dame! En<br />
klassekammerat, som jeg var kæreste med,<br />
begyndte at træne kampsport ude i Brøndbyhallen.<br />
Vi var meget tæt sammen, og hun<br />
slæbte mig med til kampsport, og snart trænede<br />
vi begge to. Hun holdt selvfølgelig op efter to<br />
måneder, men jeg fortsatte resten af livet. Hele<br />
mit værelse var dengang fyldt med tegninger<br />
af folk, der sparkede, af japanske fl ag, og alle<br />
mulige kampsportsvåben hang på væggene,<br />
formodentlig ligesom nogle børn har i dag.<br />
Onde tunger siger, at jeg har taget mit drengeværelse<br />
med ind i forretningen.<br />
Jeg er formodentlig mest kendt som Ju-Jutsu<br />
mand, da Ju-Jutsu er det, jeg har lavet hele livet.<br />
Det er det, jeg har trænet, og det, der er min<br />
base. I Ju-Jutsu trænede vi kihon, altså grundskole,<br />
i Karate, Aikido og Judo. Derfor blev min<br />
base meget bred og alsidig. Jeg er ikke så dybt<br />
inde i de kinesiske systemer, da jeg aldrig har<br />
trænet dem selv. Jeg har selvfølgelig lært en<br />
del om dem alle gennem mit arbejde, men min<br />
personlige praktiske erfaring er ikke tilstrækkeligt<br />
dyb. Den Ju-Jutsu, jeg trænede, var meget<br />
Karatepræget. Ju-Jutsu kan deles op i udøvere,<br />
der har mest fokus på Judo eller Aikido, og dem,<br />
der har forkærlighed for Karate. Den stil, der<br />
lå mig nærmest, var det, jeg kalder ”Karate<br />
Ju-Jutsu.”, hvor man har en tæt tilknytning<br />
til Karate. Man skal mestre alle tre forskellige<br />
forsvarsmetoder, men din mentalitet, alder og<br />
din krop afgør selvfølgelig hvilken stil, der<br />
passer dig bedst.”<br />
Do og ære<br />
En gruppe børn cykler forbi tankstationen for<br />
at købe is på vej hjem fra deres fritidshjem,<br />
ser det ud til. De er midt i den mest lærerige<br />
periode i livet, og i den alder hvor Fürst for<br />
alvor blev bidt af kampsportsverdenen. Men<br />
han fortsætter med at lære, selv alle disse år<br />
efter han startede, selvom hans fokus naturligt<br />
nok er blevet ændret. Nu træner han mest<br />
muligt traditionelt med fokus på ritualerne<br />
og traditionerne: ”Jeg synes for mit vedkommende,<br />
at det er for hårdt at træne Ju-Jutsu nu,<br />
og det er blandt andet en af grundene til, at jeg<br />
træner Aikido. Jeg har tidligere trænet en del<br />
Aikido, men det var stilarten Tendokan, som<br />
ikke er så udbredt herhjemme. Vi havde et tæt<br />
samarbejde med en tysker, der hed Peter Haase,<br />
som var vores kontakt til Tendokan Aikido. Den<br />
stil er meget stor, mens det, jeg laver i dag, er<br />
meget tættere. Aikidoen er ikke mindre hård<br />
end Ju-Jutsu, den er bare rundere. Jeg fi k lyst til<br />
at træne noget, der er rundere, men også noget,<br />
der stadig er meget traditionelt, og netop dét og<br />
det formelle lægges der vægt på i Københavns<br />
Aikido Klub.<br />
En do – om du vil – som jeg også lægger<br />
meget vægt på. Det mener jeg, man har glemt<br />
mange steder i dag, og det, synes jeg, er synd.<br />
Derfor vil jeg gerne fremelske den del.<br />
”Do” betyder for mig at leve med det, jeg gør.<br />
Jeg prøver at leve med hjertet. I det japanske.<br />
Do er efter min mening et meget individuelt<br />
begreb. Min opfattelse af do kan sagtens være<br />
forskellig fra din opfattelse af do, og du kan<br />
sagtens have en do, som jeg vil sige intet har<br />
med do at gøre. Men det er din helt egen opfattelse<br />
af do, jeg synes er interessant. Jeg kan<br />
"HELE LIVET KAN VI LEGE OG TAGE PIS PÅ<br />
HINANDEN"<br />
ikke sammenligne mig med dig, hvorvidt du<br />
er god eller dårlig. Jeg kan kun sammenligne<br />
med mine egne måder at lave tingene på. Det<br />
er som Funakoshis ”Karate Do Ichiro” – min<br />
vej i livet. Så handler det netop om min egen<br />
vej, og det jeg gør for at leve på den måde, jeg<br />
gerne vil, med det, jeg gør.<br />
Do betyder for mig, at jeg fi nder en måde at<br />
leve på, som jeg synes er forenelig med kampsporten.<br />
En måde så jeg kan se mig selv i øjnene<br />
hver morgen og sige: ”Det, du gør, er fan´me<br />
i orden!” Jeg kan godt leve med det, jeg gør. I<br />
bund og grund er det at leve et liv, hvor man<br />
er ærlig overfor sig selv. Man er ærlig overfor<br />
sine omgivelser, man lader være med at snyde<br />
nogen, og man skal prøve at give mere, end man<br />
tager. Det er meget vigtigt for mig. Jeg føler,<br />
jeg har personligt overskud til at give væk, og<br />
så synes jeg, at jeg skal gøre det. Mit generelle<br />
livssyn er, at hvis man har økonomisk eller<br />
personligt overskud, så skal man give det væk<br />
i stedet for at spare det op.”<br />
Inspirationen fra, fascinationen af og forståelsen<br />
for den japanske kultur, æren og de kutymer,<br />
der hører med, er vigtig for den 50-årige<br />
danske samurai: ”Ja, man kan godt sige, at det<br />
traditionelle miljø blandt kampsportsfolk på<br />
mange måder er mere japansk end japanerne<br />
selv. Derfor er mange japanere glade for danskere,<br />
fordi de føler, at vi har et stort hjerte<br />
for Japan. I dag i Japan er man blevet til en<br />
”baseball-kultur” og er i det hele taget meget<br />
amerikaniseret. Den gamle generation synes,<br />
at de unge har glemt det gamle Japan. Derfor<br />
er de glade for, at der er nogen, der virkelig går<br />
op i Japan og de japanske traditioner. Det er dog<br />
min opfattelse, at den nye, unge generation er<br />
ved at vende lidt tilbage til den gamle kultur og<br />
dens traditioner. Jeg har et tæt forhold til den<br />
japanske ambassade, og jeg bliver ofte inviteret<br />
til at deltage ved ambassadens arrangementer,<br />
og det tror jeg er fordi, de synes, jeg er en Japannørd,<br />
som de ved, hvor de har. De ved, at jeg har<br />
respekt for deres kultur, og at jeg holder af den,<br />
og det virker som om, de er taknemmelige for<br />
det. Akashi-san, som ambassadørens rådgiver<br />
hedder, er desværre lige holdt op og skal tilbage<br />
til Japan. Hun ringede til mig forud for Sakurafestivalen<br />
og spurgte mig på forhånd, om jeg<br />
ikke kunne tage min kimono på til festivalen.<br />
Det tror jeg, hun gjorde, fordi de påskønner en<br />
eller anden dansk nørd, der gerne må være lidt<br />
tosset, og som samtidig tør vise, at han har et<br />
Indgangen til den indre del af Søren<br />
Lunds tehave, hvori portrætbillederne<br />
af Frank Fürst blev taget.<br />
Det rituelle vaskefad som mest bruges<br />
af fuglene her i temester Søren Lunds<br />
have.<br />
Den ombundne sten der betyder<br />
"adgang forbudt," og som ligger ved<br />
tehusets bagindgang. Denne vej må kun<br />
temesteren gå.<br />
12 NUMMER 2/2008 www.fi ghtermag.dk www.fi ghtermag.dk NUMMER 2/2008 13
SAMURAI<br />
<strong>FOR</strong> <strong>LIFE</strong><br />
Frank Fürsts fascination af de japanske samurai<br />
sværd begrænses til selve håndværket, og ikke<br />
den fysiske del. Her lægger han sværdet på på<br />
sværdhylden, før han entrer tehuset.<br />
"JEG PLEJER AT SIGE, AT MAN IKKE ER EN ORDENTLIG KAMPSPORTS-<br />
MAND, HVIS IKKE MAN HAR VÆRET GIFT MINDST TO GANGE"<br />
stort hjerte for Japan. Det er de meget glade for.<br />
Det kan jeg mærke.<br />
En anden sjov historie om japansk mentalitet<br />
og do havde jeg for 8-10 år siden: <strong>Nippon</strong><br />
<strong>Sport</strong> havde i 15 år haft en sponsoraftale med<br />
Dansk Karate Forbund, uden der var lavet en<br />
skriftlig aftale. Den daværende generalsekretær<br />
i Dansk Karate Forbund, Jørgen Nielsen, var på<br />
et tidspunkt blevet pålagt af bestyrelsen, at nu<br />
skulle han altså lave en skriftlig aftale med mig.<br />
De ville have papir på vores aftale, men Dansk<br />
Karate Forbund var faktisk det eneste forbund,<br />
jeg ikke havde en skriftlig kontrakt med.<br />
Det sjove var så – og det er efter min mening<br />
et udtryk for do eller personrelation – at generalsekretæren<br />
sagde, og han mente det: ”Jeg<br />
er ked af, at det er mig, der må bryde vores<br />
mundtlige aftale og på forbundets vegne bede<br />
om, at vi laver en kontrakt. Det havde passet<br />
mig meget bedre, hvis det var dig, der havde<br />
krævet det. Men nu er det sådan, at jeg er blevet<br />
pålagt det, men jeg er meget ked af, at jeg må<br />
bryde vores aftale.” Det er i mine øjne do! Man<br />
har en loyal forpligtelse overfor hinanden, og<br />
den holder man. Det er meget interessant, og<br />
det vil jeg aldrig glemme. Det er folk, der står<br />
ved deres ord. Det er ære. Det betyder meget<br />
for mig. Det er sådanne personrelationer, man<br />
ikke kan betale for at få, og sådanne venskaber,<br />
man ofrer alt for at beholde. Mange af min<br />
kones og mine personlige venskaber har vi<br />
knyttet gennem kampsporten, og det betyder<br />
stadig meget for os.<br />
Et af mine største sportslige øjeblikke var nok<br />
i 1996 i Paris, da min elev Pia Larsen, som jeg<br />
har trænet fra hun var 10-11 år, blev den første<br />
verdensmester i Ju-Jutsu Fighting i Danmark. Et<br />
kvarter efter blev Vibeke Mortensen og Karina<br />
Lauridsen også verdensmestre i Duo-System.<br />
Den aften blev der festet og grædt meget snot<br />
af glæde! De kommer alle sammen stadig forbi<br />
forretningen en gang imellem til en snak om<br />
gamle dage, når de runder København.”<br />
Det skal være sjovt<br />
Umiddelbart er der ikke meget do eller ære over<br />
denne parkeringsplads lige ved tankstationens<br />
bilvask. En lurvet udseende mand går forbi den<br />
røde varevogn og kigger lidt spøjst hen imod<br />
bilen. FIGHTERs udsendte tænker hurtigt over,<br />
hvordan vi nok må se ud udefra, sådan som vi<br />
sidder meget tilbagelænet for åbne vinduer<br />
og synkront begge har fat med den ene hånd<br />
i listen henover vinduet, mens vi skyller cola<br />
ned og snakker ind i den digitale diktafon. Det<br />
ser nok lidt sjovt ud, men der er varmt, og det<br />
her interview skal altså laves nu. Der er mange<br />
ting, der skal laves, og Fürst er uformel og en<br />
handlingens mand. Han kender alt til at arbejde<br />
stenhårdt for at opnå det, han har sat sig som<br />
mål, og et af målene med <strong>Nippon</strong> <strong>Sport</strong> er klart:<br />
Det skal være sjovt!<br />
”Det er uden betydning for mig, om folk<br />
kender mig. Jeg er bare en person, der prøver<br />
at gøre noget for dansk kampsport. Om det er<br />
mig eller andre i forretningen, folk kender, er<br />
lige meget. Men jeg er nok den, man kender<br />
bedst, fordi jeg har været der længst. Vi har et<br />
meget fl adt hierarki i fi rmaet, og i princippet<br />
kan alle i fi rmaet få lov til at lave alt – det er<br />
ofte også en nødvendighed i et lille fi rma som<br />
vores. Hele min motivation ligger i, at folk skal<br />
synes, at det er sjovt at handle med mig. Det<br />
er det vigtigste for mig, og det er min store<br />
målsætning. Jeg er ikke synderligt interesseret<br />
i det forretningsmæssige forhold. Jeg er meget<br />
mere interesseret i personrelaterede forhold. Vi<br />
har haft mange gode oplevelser med mange af<br />
de store kampsports-mestre, der har været inde<br />
i forretningen. Alle de store forbundsledere har<br />
været inde i forretningen, for vi i har en af de<br />
største ”fysiske forretninger” i Europa, hvor<br />
man kan komme ind og se et af de største udvalg<br />
og holde produkterne i hånden. Det plejer<br />
at være attraktivt, når forbundene har besøg<br />
af deres store mestre. Så kommer de et smut<br />
forbi med deres sensei og får en frokost eller<br />
nøjes med en budo-snak, og det har givet mig<br />
Sjov og ballade er vigtigt for indehaveren<br />
af <strong>Nippon</strong> <strong>Sport</strong>.<br />
lejlighed til at møde en masse store mestre. De<br />
har alle været interessante mennesker, og det<br />
har skaffet en masse gode relationer og kunder.<br />
Det er noget af det mest inspirerende at høre<br />
på, hvad folk, der har trænet et helt liv, har oplevet,<br />
og hvilke erfaringer de har gjort sig. Det<br />
er skønt at få en god snak om både træning og<br />
fi losofi – det er manna for krop og sjæl.<br />
Jeg er i den forbindelse meget stolt af, at<br />
jeg engang fi k en kalligrafi som betyder ”Ret<br />
ånd” af den japanske mester og living national<br />
treasure Kuniuki Kai Sensei, 9. Dan Hanshi,<br />
under et af hans besøg i forretningen. Den har<br />
altid hængt ved indgangen til mit kontor.<br />
Men jeg vil sige, at der noget, der skiller sig<br />
ud som det klart dejligste gennem alle disse<br />
år. Og det er bl.a. to hold kunder, hvor vi nu<br />
betjener tredje generation af familien. Det er<br />
sjovt, at vi har kunder, der har handlet hos os<br />
i så lang tid. De har været med helt fra starten,<br />
og det betyder noget for mig personligt. Vi<br />
kender hinanden, hinandens familier og liv.<br />
Vi ser hinandens familiebilleder, og det er<br />
sjovt, at man nærmest kender dem personligt,<br />
fordi de har handlet hos os i så mange år.<br />
Personrelationer er som sagt meget interessante<br />
for mig.<br />
Lørdag den 29. marts holdt Frank Fürst et foredrag om japanske<br />
sværd, og FIGHTER tog selvfølgelig med for at høre<br />
mere om de japanske sværds historiske udvikling, de forskellige<br />
typer sværd og hvordan de japanske sværd fremstilles.<br />
”Alle rigtige drenge har våben hængende på<br />
væggen. For mig blev det de japanske samuraisværd,”<br />
indledte Frank Fürst foredraget om<br />
de japanske sværd. Med 40 opmødte, ligeligt<br />
fordelt mellem danskere og svenskere, var<br />
der fuldt booket. Faktisk var der så mange<br />
tilmeldte, at foredraget var fl yttet fra <strong>Nippon</strong><br />
<strong>Sport</strong>s lokaler til Mercuri Urvals mødelokaler<br />
i Hellerup på grund af de bedre faciliteter til<br />
dette arrangement. De tilmeldte kampsportsentusiaster<br />
måtte af med sølle 50 kroner, og der<br />
blev oven i købet serveret japansk te bagefter<br />
af temester Jørgen Lund.<br />
”Et japansk sværd har kun ét formål, og det er<br />
at slå ihjel. Derfor er klingen det eneste vigtige.<br />
Alt andet er garniture,” fortsætter foredragsholderen.<br />
Klingens opbygning bliver derfor<br />
også gennemgået grundigt i en kronologisk<br />
rækkefølge og er hovedemnet i foredraget,<br />
selvom han igen og igen understreger, at han<br />
kun lige ridser overfl aden på dette dybdegående<br />
emne.<br />
Fürst snakker om de forskellige sværdperioder,<br />
sværdenes betydning i det gamle Japan, og<br />
hvorfor de er udformet så forskelligt, som de<br />
er: ”Alle våben kan bruges til at slå ihjel med.<br />
Længden og formen bestemmer bare, hvor<br />
man kan bruge det til at slå ihjel med. Det var<br />
Men der er mange andre sjove historier. Der er<br />
historien om ham, der for fem-seks år siden<br />
kom ind i forretningen iført karatedragt. Den<br />
havde han været inde og købe en uge før, og han<br />
var så glad og stolt af den, at han rendte rundt i<br />
den på gaden. Han var en rigtig mystiker. Han<br />
kom omkring i sin karatedragt med sit sorte<br />
bælte på. En dag fandt vi en notits i avisen om,<br />
at der var en dansker, der havde rendt rundt i<br />
en karatedragt i Schweiz. Han var gået ind i en<br />
bank for at oprette en konto og få et lån til at få<br />
lov til at blive i landet. Da han så ikke kunne få<br />
det, smed han en sten igennem bankens rude<br />
og blev så anholdt. Vi er sikre på, at det var den<br />
samme person. Det var for påfaldende, og vi så<br />
ham aldrig igen.<br />
Jeg har truffet mange sjove og interessante<br />
mennesker gennem mit arbejde. Jeg plejer<br />
at sige, at ”jeg samler på mennesker,” det vil<br />
sige mennesketyper og deres forskelligheder.<br />
Man skal aldrig dømme folk på, hvad andre<br />
fortæller en, man skal i stedet danne sit eget,<br />
personlige indtryk af folk. Det er skønt at<br />
møde folk, der tør være sig selv, eller folk, der<br />
bare er anderledes. Jeg har svært ved at tackle<br />
selvhøjtidelige mennesker. Det er efter min<br />
mening ikke nødvendigt at vær selvhøjtidelig,<br />
kun samuraierne, der måtte have våben, så<br />
mange af de våben, vi ser i dag, har udspring<br />
i redskaber.”<br />
Han fortæller entusiastisk om de forskellige<br />
sværdtyper og svarer på en række spørgsmål<br />
undervejs. Behandlingen af de dyre sværd<br />
kommer han også ind på: ”De bliver rengjort<br />
hver gang, de har været fremme, så klingen<br />
forbliver i den samme tilstand. Rensningen<br />
er praktisk og ikke rituel.” Han fremviser et<br />
billede af sig selv i Japan, hvor han holder et<br />
meget dyrt sværd. ”Man snakker ikke, når<br />
man holder sværdet, på grund af udåndingen.<br />
Luften, jeg udånder, kan potentielt skade<br />
klingen. Det ville være manglende etikette,”<br />
forklarer Fürst.<br />
Han har mange flotte sværd med, der efter<br />
foredraget bliver vist frem i fl ere montre. De<br />
opmødte studerer nøje sværdene, mens de sipper<br />
teen i sig, og Fürst går rundt og snakker<br />
med de nysgerrige deltagere.<br />
Entusiasme og iver smitter altid af, og når Fürst<br />
snakker om sværd, er det svært ikke at blive<br />
trukket med ind i hans fascination af de skinnende<br />
våben. Derfor vil det utvivlsomt også<br />
glæde mange, at han har meldt ud, at han nu<br />
forbereder den anden del af foredraget.<br />
og det bunder ofte i et lille selvværd. Jeg har<br />
mødt mange mærkværdige personer og kransekagefigurer<br />
gennem min idrætskarriere,<br />
men når man får pillet lagene af, så er de fl este<br />
mennesker jo ganske fornuftige bag facaden,<br />
og der er ingen grund til at puste sig op. Bare<br />
folk dog ville være mere sig selv og gøre det,<br />
de siger. Che Guevarras gamle læresætning<br />
om at ”Ord, der ikke følges af handling, er<br />
komplet meningsløse,” er efter min mening<br />
stadig meget rammende.<br />
Gør hvad du prædiker, vær din egen, vær dig<br />
selv, hvil i dig selv, tør være dig selv.”<br />
Kampsport vs. jura<br />
Kigger med ned over Fürsts lange CV, er man<br />
ikke i tvivl om, at dette er en ægte samurais CV.<br />
Der er mange ting, der springer en i øjnene.<br />
Hans karriere i kampsport startede tilbage<br />
i 1972, og 36 år senere er han stadig aktiv.<br />
Hans massive arbejde for at fremme Ju-Jutsu<br />
i diverse kampsportsorganisationer gennem de<br />
mange højtstående poster samt sine utallige<br />
æresgrader og udnævnelser, som for eksempel<br />
at han er æresmedlem af tre organisationer,<br />
siger alt om denne ildsjæls engagement og<br />
arbejdsmoral. Fürst har i årtier åndet, drukket,<br />
Der var fuldt hus til Frank Fürsts foredrag<br />
om japanske samurai sværd.<br />
Frank Fürst viser hvorledes man tager<br />
sværdet ud af skeden.<br />
14 NUMMER 2/2008 www.fi ghtermag.dk www.fi ghtermag.dk NUMMER 2/2008 15
SAMURAI<br />
<strong>FOR</strong> <strong>LIFE</strong><br />
spist og sovet kampsport. Han har levet for<br />
kampsport som en ægte samurai. Det, der muligvis<br />
skiller sig mest ud, er nok hans juridiske<br />
embedseksamen fra 1985. <strong>Nippon</strong> <strong>Sport</strong> åbnede<br />
i 1982, og Frank er nok den eneste sportshan-<br />
dler med sådan en baggrund. Det, der startede<br />
småt i Fürsts studietid, udviklede sig hurtigt til<br />
en stor forretning gennem knaldhårdt arbejde,<br />
og da han havde færdiggjort sit studie, stod<br />
han pludselig over for valget mellem at satse<br />
på kampsport eller jura: ”Jeg trænede meget i<br />
min studietid. Jeg læste jura og mit studie blev<br />
en anelse… Ja ok, det blev noget forlænget,<br />
fordi jeg simpelthen trænede for meget og<br />
læste for lidt. Jeg og Henrik Sandberg, der var<br />
teknisk leder for Ju-Jutsu, rejste næsten hver<br />
weekend i forbindelse med Ju-Jutsu og havde<br />
mange internationale forbindelser, fordi vi var<br />
meget kendte inden for vores sport. Da vi alligevel<br />
brugte al vor tid på træning og sporten<br />
fandt vi ud af, at vi jo også selv måtte kunne<br />
klare at levere vores eget udstyr. Så startede vi<br />
med at importere udstyr til Ju-Jutsu-sektionen,<br />
og sådan blev <strong>Nippon</strong> <strong>Sport</strong> grundlagt. På et<br />
tidspunkt opstod der nogle problemer i Karate<br />
Forbundet, og forbundets sekretær ringede<br />
og spurgte, om vi evt. kunne levere udstyr til<br />
Dansk Karate Forbund. Det var to år efter, at vi<br />
havde startet fi rmaet, så jeg sagde, at vi potentielt<br />
godt kunne, og lige pludselig blev vi også<br />
involveret i Dansk Karate Forbund, og så blev<br />
fi rmaet meget større, end vi oprindelig havde<br />
regnet med. Da jeg blev færdig med at læse<br />
jura, skulle jeg fi nde ud af, om jeg ville fokusere<br />
på kampsport eller forsøge mig i den juridiske<br />
verden. Da min studietid havde varet for lang<br />
tid, vidste jeg, at jeg aldrig ville blive topjurist,<br />
så jeg kunne lige så godt lave noget, jeg holdt<br />
af. Så jeg prøvede at springe ud i det. De første<br />
mange år hev jeg så at sige ikke en krone ud<br />
af fi rmaet, og jeg byggede det op fra bunden.<br />
Min kone havde en god, fast løn, og vi levede<br />
i fl ere år udelukkende af hendes indkomst. De<br />
første mange år brugte vi kun til at poste penge<br />
i fi rmaet og få det bygget op.”<br />
Hårdt arbejde<br />
Der er ingen hemmelige formler eller smarte<br />
aftaler bag <strong>Nippon</strong> <strong>Sport</strong>s succes. Nøglen til<br />
butikkens succes har været hårdt arbejde, og<br />
derfor har Fürst det godt med konkurrerende<br />
forretninger:<br />
”Jeg synes kun, det er godt med nye butikker.<br />
Det øger markedet for os alle sammen. Jeg<br />
har i mange år set masser af fi rmaer dukke op.<br />
De sidste 15 år er der dukket en, to, tre forretninger<br />
op hvert år, og der er også lukket en, to,<br />
tre forretninger hvert år. Det kan godt være, at<br />
folk tænker, at når ham Frank Fürst kan lave<br />
en forretning, så kan vi fan´me også. Og det er<br />
sikkert også helt rigtigt! Men når man efter<br />
et par år fi nder ud af, hvor meget arbejde, der<br />
skal til for at få penge ud af det, så taber folk<br />
lysten. Man kommer ikke til at leve godt af det.<br />
I starten er det hårdt, hårdt arbejde, og så kan<br />
man lige så godt overveje, om man skal fi nde<br />
et andet ”normalt” lønnet job. Det kræver i<br />
dag en enorm volumen at kunne levere til alle<br />
typer kampsport, der alle har deres egne ønsker<br />
og kæpheste, og alene administrationen af logistikken<br />
kræver minimum to medarbejdere.<br />
Det er svært for de mindre fi rmaer at få plads<br />
til ved siden af salget – det er det, der trækker<br />
tænder ud – og kræver masser af natarbejde,<br />
som jeg har prøvet i så mange år.<br />
Men det er vel det samme med bladet her,<br />
regner jeg med. Man skal brænde for det. Det<br />
er sindssygt hårdt arbejde, ellers holder det<br />
ikke. Jeg har en tommelfi ngerregel, der siger,<br />
at hvis du kan holde de første fem år, så kan du<br />
bagefter se, om det er noget, du vil fortsætte<br />
med. De første fem år er basis, og der skal du<br />
være villig til at ofre en hel del og kunne leve<br />
med, at du ikke tjener penge, fordi du skal leve<br />
op til service, priser og indkøb. Den erfaring<br />
skal man have, inden man rigtig starter.<br />
Egoist og familiemand<br />
Temperaturen i varevognen er faldet en<br />
smule, da klokken nærmer sig kvart i fem, og<br />
solens stråler ikke er helt så hidsige længere.<br />
Klientellet på tankstationen er skiftet ud, og<br />
det er mere præget af forretningsmænd og -<br />
kvinder på vej hjem fra arbejde. Snakken går<br />
omkring mange emner, og vi kommer ind på<br />
Fürsts private baggrund: ”Jeg har kone og tre<br />
børn. To børn med min nuværende kone og<br />
et barn fra et tidligere ægteskab. Jeg plejer at<br />
sige, at man ikke er en ordentlig kampsportsmand,<br />
hvis ikke man har været gift mindst<br />
to gange. Nej nej, det passer selvfølgelig ikke<br />
helt, men nu passer det tilfældigvis på mig<br />
selv. Min nuværende kone er fundet inden for<br />
kampsporten. Hun er utrolig tålmodig. Når jeg<br />
arbejder lang tid, er ude hver weekend eller<br />
andet. Hun har i mange, mange år sat sine<br />
behov til side, mens børnene var små for, at jeg<br />
kunne få lov til at dyrke min interesse. Jeg er<br />
blevet meget, meget rundere med årene, men<br />
i min unge periode var jeg fuldstændig lige<br />
så egoistisk, som de fl este unge sportsfolk er,<br />
hvor sporten er det eneste, der driver værket.<br />
Det er der sikkert mange (top)sportsfolk, der<br />
kan nikke genkendende til. Jeg var i hvert<br />
fald sådan. Men når man så bliver ældre, så<br />
begynder man at tænke mere over livet og<br />
familien. Det lærer man med årene.”<br />
Med en så travl hverdag er det vigtigt med<br />
prioriteringer: ”Det vigtigste formål med mit<br />
liv er at sørge for, at min familie kan fortsætte<br />
sin eksistens. Det er mit basale vigtigste punkt.<br />
Hvis jeg dør i morgen, skal min familie kunne<br />
huske mig som en sjov ballademager, der<br />
elskede fest og farver, men også var alvorlig<br />
og seriøs, og at jeg bakkede dem op, når det<br />
gjaldt. Det er det vigtigste for mig. Familien<br />
er vigtigst. Derefter kommer vennerne, og de<br />
er meget præget af kampsport. Mange af vore<br />
tætte venner er kampsportsfolk.<br />
Hvis man snakker om meningen med livet,<br />
"HVIS JEG DØR I MORGEN, SKAL MIN FAMILIE KUNNE HUSKE MIG SOM<br />
EN SJOV BALLADEMAGER"<br />
er det vigtig for mig, at man har det godt med<br />
hinanden, at man kan stole på hinanden, at<br />
man kan lave aftaler som holder, at vi kan holde<br />
sammen. Herudover er meningen med livet at<br />
hjælpe andre og leve et liv, så man kan se sig<br />
selv i øjnene.”<br />
Klokken er lidt i fem, og Fürst tænder for den<br />
røde varevogns motor. Interviewet bliver afsluttet<br />
og bilen begynder at køre af sted fra tankstationen.<br />
Colaerne er drukket, temperaturen<br />
er mere behagelig, og det mærkes nu tydeligt,<br />
at det ikke er sommer endnu, men stadigvæk<br />
kun forår. Aftalen om at mødes klokken fem<br />
skal holdes, og den bliver holdt. Aftaler skal<br />
overholdes, og det er et af mange æreskodekser<br />
blandt samuraier. Nu skal der tages billeder af<br />
samuraien.<br />
FAKTA: FRANK ERDMANN FÜRST<br />
Alder: 50 år<br />
Bosted: København<br />
Uddannelse: Cand. Jur., Københavns Universitet<br />
(1985)<br />
Job: Direktør for <strong>Nippon</strong> <strong>Sport</strong> ApS og<br />
<strong>Nippon</strong> Books ApS<br />
Kampsportserfaring:<br />
Træningserfaring: 36 år (startet 1972 i<br />
Brøndby Budo Klub)<br />
Grad: 3. Dan Ju-Jutsu<br />
Trænet Judo, Aikido, Shotokan Karate sideløbende<br />
med Ju-Jutsu (ingen<br />
dan-grader). Var med på det første hold af<br />
instruktører i Taekwondo under<br />
Gunnar Sørensen i 1974-75, men forlod<br />
det. Startet klubberne Herlev Ju-Jutsu Klub,<br />
Hillerød Ju-Jutsu Klub, Københavns<br />
Ju-Jutsu Dojo og Hillerød Shotokan Karate<br />
Klub<br />
1982-1985: IJJF Landsholdstræner, Ju-Jutsusektionen.<br />
1983-1995: Formand Ju-Jutsu Sektionen.<br />
1989-2004: IJJF General Secretary, IJJF<br />
1990: Dansk mester Ju-Jitsu, Fighting<br />
System<br />
1993: Med på første hold af Idrættens lederakademi,<br />
DIF´s Toplederuddannelse og<br />
daværende højeste adm. uddannelse<br />
1995-1998: Formand Dansk Judo Union<br />
Frank Fürst er "Samurai For Life."<br />
16 NUMMER 2/2008 www.fi ghtermag.dk www.fi ghtermag.dk NUMMER 2/2008 17