FOR LIFE - Nippon Sport

SAMURAI
FOR LIFE
spist og sovet kampsport. Han har levet for
kampsport som en ægte samurai. Det, der muligvis
skiller sig mest ud, er nok hans juridiske
embedseksamen fra 1985. Nippon Sport åbnede
i 1982, og Frank er nok den eneste sportshan-
dler med sådan en baggrund. Det, der startede
småt i Fürsts studietid, udviklede sig hurtigt til
en stor forretning gennem knaldhårdt arbejde,
og da han havde færdiggjort sit studie, stod
han pludselig over for valget mellem at satse
på kampsport eller jura: ”Jeg trænede meget i
min studietid. Jeg læste jura og mit studie blev
en anelse… Ja ok, det blev noget forlænget,
fordi jeg simpelthen trænede for meget og
læste for lidt. Jeg og Henrik Sandberg, der var
teknisk leder for Ju-Jutsu, rejste næsten hver
weekend i forbindelse med Ju-Jutsu og havde
mange internationale forbindelser, fordi vi var
meget kendte inden for vores sport. Da vi alligevel
brugte al vor tid på træning og sporten
fandt vi ud af, at vi jo også selv måtte kunne
klare at levere vores eget udstyr. Så startede vi
med at importere udstyr til Ju-Jutsu-sektionen,
og sådan blev Nippon Sport grundlagt. På et
tidspunkt opstod der nogle problemer i Karate
Forbundet, og forbundets sekretær ringede
og spurgte, om vi evt. kunne levere udstyr til
Dansk Karate Forbund. Det var to år efter, at vi
havde startet fi rmaet, så jeg sagde, at vi potentielt
godt kunne, og lige pludselig blev vi også
involveret i Dansk Karate Forbund, og så blev
fi rmaet meget større, end vi oprindelig havde
regnet med. Da jeg blev færdig med at læse
jura, skulle jeg fi nde ud af, om jeg ville fokusere
på kampsport eller forsøge mig i den juridiske
verden. Da min studietid havde varet for lang
tid, vidste jeg, at jeg aldrig ville blive topjurist,
så jeg kunne lige så godt lave noget, jeg holdt
af. Så jeg prøvede at springe ud i det. De første
mange år hev jeg så at sige ikke en krone ud
af fi rmaet, og jeg byggede det op fra bunden.
Min kone havde en god, fast løn, og vi levede
i fl ere år udelukkende af hendes indkomst. De
første mange år brugte vi kun til at poste penge
i fi rmaet og få det bygget op.”
Hårdt arbejde
Der er ingen hemmelige formler eller smarte
aftaler bag Nippon Sports succes. Nøglen til
butikkens succes har været hårdt arbejde, og
derfor har Fürst det godt med konkurrerende
forretninger:
”Jeg synes kun, det er godt med nye butikker.
Det øger markedet for os alle sammen. Jeg
har i mange år set masser af fi rmaer dukke op.
De sidste 15 år er der dukket en, to, tre forretninger
op hvert år, og der er også lukket en, to,
tre forretninger hvert år. Det kan godt være, at
folk tænker, at når ham Frank Fürst kan lave
en forretning, så kan vi fan´me også. Og det er
sikkert også helt rigtigt! Men når man efter
et par år fi nder ud af, hvor meget arbejde, der
skal til for at få penge ud af det, så taber folk
lysten. Man kommer ikke til at leve godt af det.
I starten er det hårdt, hårdt arbejde, og så kan
man lige så godt overveje, om man skal fi nde
et andet ”normalt” lønnet job. Det kræver i
dag en enorm volumen at kunne levere til alle
typer kampsport, der alle har deres egne ønsker
og kæpheste, og alene administrationen af logistikken
kræver minimum to medarbejdere.
Det er svært for de mindre fi rmaer at få plads
til ved siden af salget – det er det, der trækker
tænder ud – og kræver masser af natarbejde,
som jeg har prøvet i så mange år.
Men det er vel det samme med bladet her,
regner jeg med. Man skal brænde for det. Det
er sindssygt hårdt arbejde, ellers holder det
ikke. Jeg har en tommelfi ngerregel, der siger,
at hvis du kan holde de første fem år, så kan du
bagefter se, om det er noget, du vil fortsætte
med. De første fem år er basis, og der skal du
være villig til at ofre en hel del og kunne leve
med, at du ikke tjener penge, fordi du skal leve
op til service, priser og indkøb. Den erfaring
skal man have, inden man rigtig starter.
Egoist og familiemand
Temperaturen i varevognen er faldet en
smule, da klokken nærmer sig kvart i fem, og
solens stråler ikke er helt så hidsige længere.
Klientellet på tankstationen er skiftet ud, og
det er mere præget af forretningsmænd og -
kvinder på vej hjem fra arbejde. Snakken går
omkring mange emner, og vi kommer ind på
Fürsts private baggrund: ”Jeg har kone og tre
børn. To børn med min nuværende kone og
et barn fra et tidligere ægteskab. Jeg plejer at
sige, at man ikke er en ordentlig kampsportsmand,
hvis ikke man har været gift mindst
to gange. Nej nej, det passer selvfølgelig ikke
helt, men nu passer det tilfældigvis på mig
selv. Min nuværende kone er fundet inden for
kampsporten. Hun er utrolig tålmodig. Når jeg
arbejder lang tid, er ude hver weekend eller
andet. Hun har i mange, mange år sat sine
behov til side, mens børnene var små for, at jeg
kunne få lov til at dyrke min interesse. Jeg er
blevet meget, meget rundere med årene, men
i min unge periode var jeg fuldstændig lige
så egoistisk, som de fl este unge sportsfolk er,
hvor sporten er det eneste, der driver værket.
Det er der sikkert mange (top)sportsfolk, der
kan nikke genkendende til. Jeg var i hvert
fald sådan. Men når man så bliver ældre, så
begynder man at tænke mere over livet og
familien. Det lærer man med årene.”
Med en så travl hverdag er det vigtigt med
prioriteringer: ”Det vigtigste formål med mit
liv er at sørge for, at min familie kan fortsætte
sin eksistens. Det er mit basale vigtigste punkt.
Hvis jeg dør i morgen, skal min familie kunne
huske mig som en sjov ballademager, der
elskede fest og farver, men også var alvorlig
og seriøs, og at jeg bakkede dem op, når det
gjaldt. Det er det vigtigste for mig. Familien
er vigtigst. Derefter kommer vennerne, og de
er meget præget af kampsport. Mange af vore
tætte venner er kampsportsfolk.
Hvis man snakker om meningen med livet,
"HVIS JEG DØR I MORGEN, SKAL MIN FAMILIE KUNNE HUSKE MIG SOM
EN SJOV BALLADEMAGER"
er det vigtig for mig, at man har det godt med
hinanden, at man kan stole på hinanden, at
man kan lave aftaler som holder, at vi kan holde
sammen. Herudover er meningen med livet at
hjælpe andre og leve et liv, så man kan se sig
selv i øjnene.”
Klokken er lidt i fem, og Fürst tænder for den
røde varevogns motor. Interviewet bliver afsluttet
og bilen begynder at køre af sted fra tankstationen.
Colaerne er drukket, temperaturen
er mere behagelig, og det mærkes nu tydeligt,
at det ikke er sommer endnu, men stadigvæk
kun forår. Aftalen om at mødes klokken fem
skal holdes, og den bliver holdt. Aftaler skal
overholdes, og det er et af mange æreskodekser
blandt samuraier. Nu skal der tages billeder af
samuraien.
FAKTA: FRANK ERDMANN FÜRST
Alder: 50 år
Bosted: København
Uddannelse: Cand. Jur., Københavns Universitet
(1985)
Job: Direktør for Nippon Sport ApS og
Nippon Books ApS
Kampsportserfaring:
Træningserfaring: 36 år (startet 1972 i
Brøndby Budo Klub)
Grad: 3. Dan Ju-Jutsu
Trænet Judo, Aikido, Shotokan Karate sideløbende
med Ju-Jutsu (ingen
dan-grader). Var med på det første hold af
instruktører i Taekwondo under
Gunnar Sørensen i 1974-75, men forlod
det. Startet klubberne Herlev Ju-Jutsu Klub,
Hillerød Ju-Jutsu Klub, Københavns
Ju-Jutsu Dojo og Hillerød Shotokan Karate
Klub
1982-1985: IJJF Landsholdstræner, Ju-Jutsusektionen.
1983-1995: Formand Ju-Jutsu Sektionen.
1989-2004: IJJF General Secretary, IJJF
1990: Dansk mester Ju-Jitsu, Fighting
System
1993: Med på første hold af Idrættens lederakademi,
DIF´s Toplederuddannelse og
daværende højeste adm. uddannelse
1995-1998: Formand Dansk Judo Union
Frank Fürst er "Samurai For Life."
16 NUMMER 2/2008 www.fi ghtermag.dk www.fi ghtermag.dk NUMMER 2/2008 17