Den smukke Taulov Sø blev afvandet af ... - Det tabte land

Den smukke Taulov Sø blev afvandet af Hedeselskabet
for halvanden mio. kroner men arbejdet var forgæves
To blå plasttønder med foder i et lille
vandhul med alt for mange ænder
nord for hjulsporet fra Søbjerggård
er den smule liv, man møder en sep‑
temberdag i dalen neden for Højrup.
Her ligger der en overgroet mose på
en stor del af det areal, hvor Taulov Sø
lå engang. Reelt fik lodsejerne aldrig
noget ordentligt ud af tørlægningen.
Alligevel kunne de ikke enes om at
gøre skaden god igen, da muligheden
meldte sig for 15 år siden. Nu har de
atter chanchen.
Den udtørrede søbund er groet til i
pil og birk, høje tidsler og tagrør, om‑
givet af lidt græsenge, hvor der stadig
går nogle køer. Den nordgående gren
af motorvej E20 kan høres og lige net‑
op skimtes længere oppe i Elbodalen.
Syd for den gamle sø krydses dalen af
en højspændingsledning og endnu
længere ude skæres dalen over af den
sydgående gren af motorvej E20.
Omkring »søen« ligger der en vand‑
fyldt ringkanal, der også omkredser
en klump 10‑12 meter høje rødgraner.
Nede under højspændingsmasterne
virker området som af nyere dato –
kun spredte lave buske og tagrør –
måske har her været græsset eller
taget høslæt indtil for nylig.
Engen her virker mere naturlig med
stargræsser og kogleaks og masser
af forskellige blomster i modsætning
til den artsfattige kultureng længere
oppe, hvor kreaturerne går i dag. Ty‑
delige klovspor og kokasser afslører
dog, at også denne natureng afgræs‑
ses, selvom kreaturerne bider udenom
de store klynger af nælder og tidsler.
Her troner to‑og‑en‑halv meter høje
kærtidsler – dem skal køerne ikke
nyde noget af.
En ravn kredser over skoven, hvor
den sorte stork ynglede engang for
hundrede år siden. Storken har helt
sikkert hentet en god del af sin føde i
den lavvandede Taulov Sø med det dyb‑
blå vand og de hvide nøkkeroser, om‑
kranset af gule tagrør. Sådan som dens
langt talrigere fætter gjorde det helt op
til midten af det 20. århundrede, men
også den hvide stork er i dag borte.
Bid for bid
For 200 år siden dækkede Taulov Sø
dalbunden fra skrænt til skrænt på
strækningen fra Taulov til Gammel‑
mose.
På Videnskabernes Selskabs kort
fra 1780 er søen indtegnet som en ca.
1,1 kilometer lang og 250‑300 meter
bred sø, der modsvarer et vandareal
på ca. 30 hektar. I de dage blev søen
også kaldt Nebel Sø, og Spang Å
kaldte man Kongsted Å og ind imel‑
lem Bredstrup Å.
Matrikelkortene fra perioden
1844‑59, som baserede sig på opmå‑
ling af området i 1820‑22, viser en
tilsvarende størrelse på søen, men i
midten af 1800‑tallet sker de første
afvandinger af søen.
I 1858 udarbejdes og stadfæstes
en vedtægt for vandløbene mellem
Gudsø Vig og Rands Fjord, altså hele
Elbodalen. Herefter foretages der flere
mindre uddybninger og udretninger
som led i den løbende vedligehol‑
delse af åen og dræning af arealerne
omkring søen. Vi ved f.eks. fra Land‑
væsenkommissionens protokol, at
vandløbet gennem Taulov Sø blev
gennemgravet i 1895.
Det blev begyndelsen til enden.
På Generalstabens Topografiske
Kort fra 1906 er Taulov Sø reduceret til
kun at have åben vandflade i den nord‑
lige ende. Søen bestod nu af en ca. 250
meter bred og ca. 300 meter lang ho‑
vedsø i den nordlige del, samt af en ca.
75 meter bred og 300 meter lang blind
afsnøring langs kanten af Taulov Skov
mod syd, svarende til ca. 10 hektar i alt.
Søens omgivelser har på dette tids‑
Den smukke Taulov sø blev afvanDeT af HeDeselskabeT for HalvanDen mio.
Taulov Sø
Lavvandet sø på oprindelig ca. 30 hektar
i Elbodalen, to kilometer nordvest
for Taulov, tidligere kaldet Nebel Sø.
Udtørret efter projekt fra Hedeselskabet
i 1943, men aldrig kultiveret på grund af
vanskelige jordbundsforhold med sætninger
og meget vand. Flere forsøg på
naturgenopretning, men stoppet af lokal
modstand blandt de mange lodsejere.
Kortene er fra 1820, 1868 og 1994.
Fredericia kommune.
Koordinater: 615664, 538976.
© kjelD Hansen DET TABTE LAND • syDjyLLAND
1

Søen er her fotograferet fra Taulov af den lokale fotograf Th. Therkildsen i begyndelsen af 1900-tallet.
I baggrunden ses skove og marker ved Højrup. Allerede her er søens vandflade ikke længere så
udstrakt som i 1890’erne, hvor man roede tværs over den fra Elbo i stedet for at gå omvejen, når
man skulle ned til Taulov og havde noget tungt at bære på. Foto: Th. Therkildsen.
punkt overvejende bestået af våde en‑
ge. Der er dog signaturer for både pi‑
lekrat og rørskov på den østlige del af
arealet mellem søen og Taulov. Det
fremgår også af kortet, at der er fore‑
taget tørvegravning flere steder.
I 1924‑25 reguleres Spang Å på den
ca. 2,15 kilometer lange strækning
mellem Kongsted‑Tolstrup broen og
Pjedsted bro. Strækningen befinder
sig ca. to kilometer nedstrøms Taulov
Sø. Dette projekt danner optakt til det
endelige afvandingsprojekt.
Søen skal væk
Nitten lodsejere anmodede i som‑
meren 1940 Hedeselskabet om at
undersøge og derefter projektere en
uddybning af Spang Å fra vandskel‑
let ved Søholme gennem Taulov Sø til
Hvans Bro. Udgiften kom landbrugs‑
ministeriet til at betale, takket være
den generøse landvindingslov.
Loven om statsstøtte til landvin‑
ding blev vedtaget i november 1940
for at imødegå nogle af de formodede
skadevirkninger af den tyske besæt‑
telse. En sand syndflod af projekter
blev resultatet af lovens økonomiske
støttetilbud.
Uddybningen af Spang Å blev
godkendt til statsstøtte som journal‑
nummer 474 i efteråret 1942. Area‑
lerne var blevet opmålt i 1941‑42, og
Hedeselskabet fremlagde 20. august
sit projektforslag til uddybning og
regulering af Spang Å. I forslaget var
Vinterdage var der straks glæde og masser af sjov, når søen frøs til. Børn og unge fra hele egnen
strømmede til for at få gang i skøjterne. Billedet er fra 1913. Foto: Taulov-bogen, 1970.
desuden medtaget en uddybning af
tilløbet »Gammelmosegrøften«, som
dengang var et privat vandløb.
På den nævnte strækning havde åen
et meget lige forløb, men med alt for
ringe afvandingsmæssig dybde. Jord‑
bunden bestod af sø‑ og tørvedynd,
enkelte steder iblandet sand og ler. De
nærmeste arealer var gennemgående
stærkt vandlidende, men i øvrigt af
god bonitet. Store dele af arealet blev
ofte oversvømmet ved tøbrud.
Det viste sig under projekteringen,
at for at få en afvandingsdybde på en
meter under terræn måtte man ud‑
dybe vandløbet helt ned til styrtet ved
Tolstrup‑Kongsted vejen (hvor det
tidligere projekt sluttede i 1924‑25).
Projektet, der berørte 120 lodsejere
og et areal på ca. 80 hektar, kom til
at koste 78.541 kr. (1,6 mio. kr. i
2010‑værdi) i anlægsudgifter, inden
arbejdet var endelig afsluttet i 1943.
Heraf blev de 60 pct. ydet som stats‑
tilskud.
Delvis mislykket
Allerede under projekteringen havde
Hedeselskabet vurderet, at bunden i
Taulov Sø antagelig ville synke sam‑
men efter afvandingen, så en del af
arealet alligevel ikke ville få fuld af‑
vanding med den projekterede afvan‑
dingsdybde. Den nødvendige sænk‑
ning af vandløbsbunden for at kunne
afvande søen effektivt, ville formentlig
blive for dyr, vurderede selskabets in‑
geniører.
Efter projektets gennemførelse vi‑
ste det sig, at afvandingen af de nær‑
liggende arealer ikke blev nær så god
som forventet. I stedet for agerjord
havde man fået våde enge med mose‑
lignende karakter.
Afvandingskommissionen foretog
en besigtigelse af arealerne i 1946,
hvor man konstaterede, »at alle arealerne
er meget vandlidende og i øvrigt i stort
omfang bevoksede med siv og rør delvis
iblandet buske og krat. En del af arealerne
er dog til en vis grad græsningsarealer, men
stærkt tuede, således at de kun ved effektiv
afvanding og kultivering kan blive gode
græsningsarealer. For arealet som helhed
gælder det således, at hovedafvandingen
2 DET TABTE LAND • syDjyLLAND © kjelD Hansen
Den smukke Taulov sø blev afvanDeT af HeDeselskabeT for HalvanDen mio.

ør følges af en samlet kultiveringsplan,
før det fulde udbytte kan opnås.«
Det er uvist, om denne opfordring
er blevet fulgt i større omfang. Flere
mindre udgrøftninger blev gennem‑
ført sammen med enkelte detaildræ‑
ninger, men nogen større samlet kul‑
tivering er aldrig forsøgt. Økonomisk
ville det ikke kunne betale sig.
Det tabte paradis
Lokalhistorikeren Mogens Lebech
(1902‑1977), der skrev den store bog
om Taulov Sogn, lagde aldrig skjul på
sin beklagelse af søens forsvinden.
Han var meget bevidst om søens
værdi for sognets herlighed. Om som‑
meren havde børn og voksne badet i
det klare vand, hvilket Lebech selv
havde oplevet, og her havde lokal‑
befolkningen fisket, roet og løbet på
skøjter, så det havde været en fryd. Alt
det var nu fortid.
Lebech indleder i 1970 sit kapitel
om »Elbodalen og Taulov Sø« med
denne ubetingede kærlighedserklæ‑
ring:
»Den dejlige Elbodal er ubestridt kønnest
på det stykke, den løber langs Taulov sogn,
var det i hvert fald før den mistede sit bedste
smykke, den store Taulov sø.«
Søen var jo ikke blevet til de brede,
grønne enge med græssende kreatu‑
rer, som det var blevet foregøglet bøn‑
derne, men til »et tilgroet uigennemtrængeligt
morads, [der] hindrer ethvert udsyn.
Ikke engang stien langs skoven kan passeres,
her hvor byens folk søgte ned til alle årets
tider«.
Også de store ændringer af natu‑
ren, der fulgte efter udtørringen af
søen i 1940’erne, har Lebech beskrevet
udførligt. Her er et fyldigt uddrag:
»Fuglelivet var et tusindtalligt flor. Alt
var mere vildsomt, før søen blev afvandet.
Gamle Hans Skov i Højrup, som døde i
1935, næsten 100 år gammel, kunne huske,
at den sorte stork havde bygget i skovene
omkring søen. Nu ser man ikke engang dens
hvide fætter i engen, hvor den forhen var en
vanlig gæst. Det kan endnu ske, at hejren
sejler langsomt hen over Elbodalen til sin fiskeplads
i det smalle åløb, og endnu skræpper
enkelte vildænder imellem siv og flæg.
Men er fuglefaunaen taget af til det mi-
Disse tre flotte fyre poserer for fotografen ca.
1914 i en båd med navnet »Elbo« på bredden af
Taulov Sø. Billedet viser bedre end mange ord,
hvor central en placering søen har haft i sognets
liv. Foto: Taulov-bogen, 1970.
I ældre tider har der fundet tørvegravning sted
på flere lokaliter i Elbodalen. Også i 1943 blev
der gravet i dalen, men denne gang drejede det
sig om uddybningen af Spang Å, som tog livet
af søen. Foto: Taulov-bogen, 1970.
Kirkestien over til Taulov Kirke gik på tværs af
græsengene i dalen og var spærret med »møller«,
der kun tillod folk, men ikke fæ, at passere. Billedet
er fra 1943, og i dag er stien opslugt af parcelhuse
i Taulov by. Foto: Taulov-bogen, 1970.
nimale, så er dyrelivet på anden måde øget.
Et frodigt vildnis af tuer, siv og vidjebuske
breder sig allerede, hvor det ikke er mange
år siden, det klare vand stod over et ganske
vist bundløst mudder – der hvor endnu i
mands minde blev plukket mange åkander
eller rettere de hvide nøkkeroser.
Den store Taulov sø vrimlede i fortiden
med fisk. Endnu i mands minde kunne der
efter strenge vintre hentes døde fisk i læssevis.
Også alenlange gedder, suder og brasen gemte
sig under de gule åkander og hvide nøkke-
Den smukke Taulov sø blev afvanDeT af HeDeselskabeT for HalvanDen mio.
roser, som dengang dækkede størstedelen af
det tilbageblevne vand i søen med et rodnet
så tæt og stærkt, at man næsten kunne gå
på det. Ål går der vel stadig i åen, og skaller
og gedder, især ved forårstide, men det ørredgårdsstade,
som for henved 400 år siden
fandtes ved Troldholms enge (Elbo), har næppe
eksisteret i de sidste to-tre århundreder.«
Efter afvandingen groede den ud‑
tørrede søbund hurtigt til i pilekrat og
høje urter. Uvæsentligt var det ikke,
at straks efter udtørringen i 1943 be‑
gyndte terrænnet at synke, så arealerne
atter blev vandlidende. I 1995 blev der
målt sætninger mellem 30 og 60 cen‑
timeter i de centrale dynd‑ og tørve‑
bundsarealer i ådalen, hvilket svarede
til en årlig sætning på en centimeter.
Markant lokal modstand
I begyndelsen af 1990’erne satte Vejle
amt et projekt i gang for at få belyst
muligheden for at genskabe Taulov Sø.
Der var flere formål med projektet,
men blandt de væsentligste var ønsket
om at genskabe fordums herlighed og
skabe variation i landskabet, så det
ville få større rekreativ værdi. Pilekrat
dækkede halvdelen af ådalen, en fjer‑
dedel lå som græseng, mens resten
var erobret af rørskov, mosevegetation
og en smule skov.
Man ønskede også at forbedre
vandkvaliteten i Spang Å, som skulle
ledes gennem den genskabte sø.
Endelig forventede amtet at kunne
reducere åvandets transport af kvæl‑
stof og fosfor til den allerede stærkt
overbelastede Rands Fjord, hvor man
kæmpede mod de uønskede effekter
af overgødskning.
Konsulentfirmaet, der stod for for‑
projektet, nåede sammen med amtet
frem til, at der kunne anlægges en
»næringsrig sø af åkandetypen med en
åben vandflade på ca. 16 hektar. Søen
bliver omkranset af en ca. 14 hektar stor
rørsump. Mod øst og syd går rørsumpen
over i pilekrat og derefter skov. Mod vest og
nord går rørsumpen over i græsningsenge og
derefter skov. Det vil ved afgræsning være
muligt at holde rørsumpen væk langs dele
af græsningsengen.«
Prisen for anlæg og projektering
af en sådan sø ville være 2,75 mio. kr.
© kjelD Hansen DET TABTE LAND • syDjyLLAND
3

(3,8 mio. kr. i 2010‑værdi), hvor
den største enkeltudgift ville være 1
mio. kr. til at fjerne rørskoven. Men
så vidt kom det aldrig. Sagen blev lagt
død af et lodsejerflertal.
I 1995 præsenterede amtet sine
ideer og forslag på et offentligt møde,
hvor mange af lodsejerne deltog.
Stemningen var negativ fra mødets
start, og forslaget faldt til jorden på
grund af overvældende modstand fra
et flertal af de i alt 57 lodsejere. Mod‑
standen var så markant, at amtet helt
opgav at gå videre, før man overho‑
vedet havde fået undersøgt mulighe‑
derne for en finansiering.
Ti år senere dukkede visionen om
en genskabt Taulov Sø atter op.
Holm Sø opgivet på grund af jagt
I det kommunale projektkatalog fra
2005, der er indeholdt i »Naturplan
Fredericia – Rum til det grønne«, er
der nævnt en naturgenopretning af
Taulov Sø som en mulighed sammen
med et projekt for den noget mindre
Holm Sø, der har ligget lige syd for
motorvej E20 Syd.
Hovedmålet ifølge planen er at gen‑
skabe søerne for at styrke naturgrund‑
laget i Elbodalen.
Siden 2005 har kommunens natur‑
administration arbejdet videre med de
to projekter. Med Holm Sø nåede man
så langt, at der blev afsat en mio. kr. til
et forprojekt, hvorefter embedsmæn‑
dene tog kontakt til lodsejerne. Men
det gik ikke.
Hovedparten af jorden ved den ud‑
tørrede Holm Sø er ejet af to brødre,
der værner nidkært om deres jagtlige
interesser. Da det var uklart, hvordan
søprojektet ville påvirke fremtiden for
deres rådyrbestand, afviste de to brød‑
re at lægge jord til projektet. Kommu‑
nen opgav derfor tanken om Holm Sø
for et halvt år siden. Ekspropriering
kunne der overhovedet ikke blive tale
om, så mulighederne var udtømt.
Derimod er Taulov Sø stadig i spil.
Projektet er fremhævet som en
klar mulighed i forbindelse med de
kommunale vandplaner, men kun
hvis staten vil betale. Hvis Fredericia
kommune kan få tilsagn fra staten om
den nødvendige finansiering som et
såkaldt ådalsprojekt, er man parat til
at gå i gang med de nødvendige for‑
undersøgelser.
Området er dog stadig delt mellem
et meget stort antal lodsejere, og der
foreligger intet konkret om en mere
positiv indstilling blandt dem end i
1995.
Ikke før der foreligger tilsagn fra
staten om at betale, rykker kommu‑
nen ud til de første køkkenbordssam‑
taler. Så der er stadig lang vej igen, før
»den dejlige Elbodal« har fået sit »bedste
smykke, den store Taulov sø« igen, som
Mogens Lebech skrev om søen, der
engang prydede »det dejligste sogn i Danmark«.
kilder
Anonym: Naturplan Fredericia – Rum til det
grønne. Fredericia Kommune i samarbejde med
GBL – Gruppen for by & landskabsplanlægning
aps. Juli 2005.
Forfatterens besøg på lokaliteten, 10. september
2005.
Hermansen, Henning: Forprojekt for genetablering
af Taulov Sø. Teknik og Miljø, Vejle amt. August
1995.
Lebech, Mogens: Taulov – det dejligste sogn i
Danmark. Udgivet af Taulov Kommune, 1970.
Statens Landvindingsudvalg, j.nr. 474. Rigsarkivet.
Kun en fjerdedel af Elbodalen blev afgræsset med kvæg ved besøget i 2005. Resten af den udtørrede søbund lå hen som pilekrat og mose under tilgroning.
Den dag kreaturerne ikke længere går her, vil hele dalen hurtigt gro til og dermed miste sin sidste rest af naturhistorisk betydning. Billedet er taget over
mod Elbo og Gammelmose fra engen nedenfor Højrup.
4 DET TABTE LAND • syDjyLLAND © kjelD Hansen
Den smukke Taulov sø blev afvanDeT af HeDeselskabeT for HalvanDen mio.

Fuglelivet i dag
Med tilladelse fra Dansk Ornitologisk Forening bringes her et uddrag af DOF-basen, der rummer et meget
stort antal fugleobservationer fra alle betydningsfulde fuglelokaliteter i landet. Ønskes der en detaljeret og
aktuel status for fuglelivet i Taulov Sø, så brug dette link: www.dofbasen.dk
Herunder ses en oversigt over de 15 fuglearter, som er registreret fra Taulov Sø, pr. 3. januar 2011. I
parentes ses antallet af observationer og individer i alt.
Lille Lappedykker (2/9)
Fiskehejre (2/2)
Knopsvane (2/8)
Gravand (2/4)
Plantelivet i Taulov Sø
TBU 25/12: Tårup Skov, Tavlov
Skov og Elbodalen fra Hvandsbro
til Tavlov Gård
De botaniske forhold i Tårup
Skov, Tavlov Skov, Lunden og de
fugleliveT i Dag
Sortand (1/1)
Rød Glente (1/1)
Rørhøg (1/1)
Spurvehøg (1/1)
øvrige skræntskove ved Højrup er
ukendte. Undersøgelser af disse
skove er ønskelige.
l Elbodalen ved Tavlov (enten
denne lokalitet eller lok. 25/41)
Musvåge (3/5)
Blishøne (4/37)
Stormmåge (1/100)
Isfugl (1/1)
er fundet det meget sjældne
bladmos Philonotis marchica.
Oplysninger om Elbodalen på
denne strækning foreligger i
øvrigt ikke.
Skovskade (1/1)
Råge (1/50)
Ravn (1/1)
Foreløbig lokalitetskode, skovene:
o S IV O do., Elbodalen: +/o
V III O?
Kilder: se Gravesen 1986.
© kjelD Hansen DET TABTE LAND • syDjyLLAND
5