De nye Licensbestemmelser. - Søg i OZ

More documents

Recommendations

Info

Tilfælde er V ikke meget forskellig fra den elektromotoriske Kraft E. De fleste af de Voltmetre, der anvendes af Amatører, er forsynet med flere Maaleom- raader. De er da opbygget som vist paa Fig 3. ---------------------------------------------------------- ------------ KJ A A og B er de udvendige Klemmer paa Apparatet. M er selve Instrumentet, sqr(2) • • • er forskellige Forlagsmodstande, og O er en Omskifter, der skifter mellem de forskellige Omraader. Hvis O staar i Stilling 1, er Instrumentet sluttet direkte til, det er mindste Maaleomraade. Det vil som Regel være opgivet fra Fabrikkens Side, hvilken indre Modstand selve Instrumentet har, og hvilken Strøm der gaar igennem det ved fuldt Udslag. Hvis Instrumentet f. Eks. har en indre Modstand paa 200 Ohm. og trækker 1 mA. ved fuldt Udslag, vil det slaa fuldt ud ved en Spænding over selve Instrumentet paa 0,2 Volt (=R V • J =200X0,001). Man bør altid huske følgende: Strømmen gennem selve Instrumentet er altid den samme, naar det viser fuldt Udslag. Denne Regel anvendes, naar man skal bestemme Instrumentets indre Modstand (maalt mellem A og B i Fig. 3). Hvis Instrumentet i Fig. 3 har Stilling 5 mærket med 500 Volt, betyder det, at fuldt Udslag svarer til denne Spænding. Med denne Spænding og den før nævnte Strøm paa ImA. bliver den samlede indre Modstand i 500 Volts Omraadet 500.000 Ohm (=500:0,001). For at finde den indre Modstand dividerer man altsaa Spændingen ved fuldt Udslag (over Instrument+For- lagsmodstand) med Strømmen ved fuldt Udslag. Man skal vel at mærke benytte Spændingen i Volt og Strømmen i Amp. (lmA= 0,001Amp.). Modstanden faas da i Ohm. Værdien af Forlagsmodstanden ved et givet Omraade bestemmes ved fra den indre Modstand (mellem A og B) at trække den indre Modstand af selve Instrumentet. Med de nævnte Værdier faas for Forlagsmod- =499.800 Ohm. DR205. 128 Redaktionelt. Da baade Trykkeri, Klichefabrik og Bogbinder paa Grund af overvældende Travlhed i Forbindelse med Ferie og Mangel paa Arbejdskraft forlanger længere Leveringstid, ser Red. sig nødsaget til at sætte sidste Frist for Modtagelse af Stof til OZ til den 1. i Maaneden. Amatørannoncer maa afleveres til Kassereren senest den 28. i Maaneden forud. Stof eller Annoncer, der modtages efter ovennævnte Datoer, kan ikke forventes optaget i det først udkomne Nummer, men udskydes til senere. Red. Farvekode. Engelske og amerikanske Firmaer, der fremstiller Modstande til Radiobrug, anvender ikke paatrykte Værdier til Mærkning af deres Modstande, men en Farvekode, der angiver Størrelsen i Ohm og Tolerancen i %. Farvemærkningen kan foretages paa forskellig Maade, men den mest anvendte for de Modstande, der i Øjeblikket forhandles i Danmark, bestaar simpelthen af 4 Farvebæl- ter, som vist paa Skitsen. Farvebælterne betegnes med A, B, C og D. A betegner det Bælte, som befinder sig i kortest Afstand fra Modstandens Ende. Modstandsværdierne opgives altid ved 2 Tal, evt. efterfulgt af en Række Nuller, f. Eks.: 10 Ohm, 19 Ohm, 47 Ohm, 22.000 Ohm osv. — Tallene betegnes med Farverne i Farvespektret saaledes at: 0—sort. A betegner det første Tal (Ciffer). 1—brun. B betegner det andet Tal (Ciffer). 2—rød- C angiver Antal Nuller efter de to 3—orange. første Cifre. 4—gul. D angiver Tolerancen i %. 5—grøn, 5 % = Guld, 10 % = Sølv og 6—blaa. 20 % = u/ Farv. 7—violet. 8—graa. 9—hvid- En Modstand, der er mærket med Farverne A=gul, B=violet og C=orange, vil saaledes være paa 47,000 Ohm med en Tolerance paa 20 % • OZ9R.
Amatørernes mekaniske Arbejde. I OZ for Januar 1945 paabegyndte OZ5Y en Artikelserie om Amatørens Metalarbejde. Denne Begyndelse, som lovede godt, blev desværre kun fortsat et Par Numre til, saa stoppede den, uvist af hvilken Grund. Dag for Dag er der stor Tilgang af nye Medlemmer i EDR, og mange af disse har hverken den teoretiske eller praktiske Uddannelse, som til syvende og sidst er nødvendig, for at man kan faa det rette Udbytte af Anstrengelserne. Selvfølgelig kan man købe hele Stationen færdig hos OZ’s Annoncører, og ogsaa faa gode Resultater dermed, men den rette Fornøjelse og Tilfredsstillelse vil denne Handle- maade aldrig give. Man maa bygge Stationen selv. Den rent elektriske Side af Sagen tager EDR’s tekniske Stab sig nu af, vi har ogsaa OZ2Q’s udmærkede Lærebog og EDR’s Haandbøger at støtte os til, men særlig for den nye Amatør er der en Række mekaniske Problemer, som kan stille sig hindrende i Vejen. I denne og en Række følgende Artikler skal jeg forsøge at give disse Amatører nogle gode Raad og Tips til at starte deres Amatørkariere med. Naar man starter som Radioamatør, og vel at mærke selv vil lave sine Apparater, maa man gøre sig klar, at noget Værktøj er nødvendigt, man kan ikke alene klare sig med en Bidetang og en Skruetrækker. Jeg skal her give en Liste over det strengt nødvendige Værktøj, foruden visse Ting, som er rare at have, men som kan undværes. En H a a n b o r e m a s k i n e, som helst skal kunne tage Bor indtil 10 mm. Borhertil. Saakaldte Spiralbor. Der findes flere Kvaliteter heri, de bedste kaldes „High speed“, men almindelige kan anvendes. Man skal helst have fra 2 til 10 mm med V* mm Spring. Endvidere 2,7 til % Gevindhuller. Fra 7 mm og op er det dog som Regel tilstrækkeligt med 1 mm Forskel. File. Her skal man have en ikke for grov Rundfil, en halvrund Fil, en ikke for grov Grovfil samt en Sletfil. T æ n g e r. En Bidetang, saakaldt Skæv- bider, en eller to Fladtænger, forskellig Størrelse. Af OZ7EU. * Pincetter. En lille til Spolearbejde samt en større til Montering. Skruetrækkere. Her skal man helst have et Sortiment, lige fra smaa, smalle til Bananstik og Pinolskruer og til store, kraftige til større Ting. En Løvsav med Klinger til Metal. Det er utroligt, hvad Gavn man kan have af denne. Huller til Lampesokler, til Metre o. s. v. udskæres let og hurtigt med lidt Øvelse. En Nedstryger. En Kørner til Opmærkning af Huller, der skal bores. Bruger man ikke en saadan, vil man i de 9 af 10 Tilfælde bore ved Siden af, idet Boret som Regel vil løbe lidt. Endvidere vil det være rart, dog ikke nødvendigt med et Par Topnøgler, 6, 7 og 8 mm. En lille Pladesaks. Et Par Vs Snittappe, Grundtap og Spidstap. En elektrisk Loddekolbe, 65 Watt. Til større Ting, som ikke kan varmes op med denne, maa man evt. anskaffe en større almindelig til Opvarmning over Gasblusset. En Daase Loddefedt samt Lodde- t i n. Nu kan man igen faa det gode, engelske 50 pCt. Tin med Harpiks i, saa til almindelige Lodninger er Fedt overflødigt. Kun til grovere, evt. ikke for rene Ting anvendes Loddefedt. Loddevand, d. v. s. afbrændt Saltsyre, maa aldrig anvendes til Radio, kun til det rent blikkenslagermæssige, f. Eks. Sammenlodning af Chassis’er o. lign., er det nødvendigt. Og saa maa man før evt. Efterbehandling sørge for, at alle Syrerester er fjernet. En Maalestok, helst Metal. Evt. ogsaa en Skydelære. En Jernvinkel samt en P a s s e r til Opmærkning. En lille Skruestik. Har man ikke et Bord, hvor den kan anbringes fast, saa kan man montere den paa en solid Træplade, som saa med et passende Underlag anbringes paa Køkken- eller Spisestuebordet. Dette sidste afhænger af Husfruens Indstilling overfor Mandens Hobby. (Fortsættes.). 129
Page 1 and 2: oz TIDSSKRIFT FOR KORTBØLGE-RADIO
Page 3 and 4: nøgle og /eller ved 'højest opnaa
Page 5 and 6: A B E Fig. 18 Tilsender En Krydsbom
Page 10: 130 Den store sjællandske Rævejag
Page 13 and 14: QSL-Bureauer. Alaska: J. W. McKinle
Page 15 and 16: dette Tidspunkt gik vores egen Vogn
Page 17 and 18: Kerteminde Afdeling: Formand: Aksel
Page 19 and 20: og 1943 (Side 205) beskrevne, men
Page 21 and 22: Fra Afdelingerne København. Afdeli
Page 23 and 24: Nyborg. Vinterkursus er nu forbi. 2

De nye Licensbestemmelser. - Søg i OZ

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?