DEN FØRSTE FM-TEST - risby.nu

tentiometer. Anodespændingen er tilsyneladende ikkefiltreret særlig fint. Filterdroslen er sparet, og i Stedeter indsat en Modstand paa 2 kOhm. Til Gengælder der ikke sparet paa Elektrolytterne; de er paa 24og 16 μF. De fornødne Gitter spændinger fremkommerover Modstandskomplekset 30—125 Ohm i Minusledningen.De 30 Ohm giver Begyndelsesspændingen2 Volt til UCH4, herfra til - 10 Volt reguleresden med Potentiometeret paa 10 kOhm. (Det billigstevilde være at fremskaffe de 125 Ohm som Potentiometer;det findes dog ikke paa Markedet, saa vidtT. R. ved). Gitterspændingen til Tetroden fremkommerover begge Modstande. Den er ikke filtreret,fordi den eventuelle Brumspænding skal kompensereden Brumspænding, der fremkommer i Anoden paaGrund af den simple Filtrering. Tetrodens Anode erafkoblet til Katoden med en Blok paa 10.000 pF. IUdgangen er anbragt en normal Udgangstransformatormed 4500 Ohm Tilpasning og Svingspolevikling.Det kunde være ønskeligt at have en Vikling tilTelefonen, men man kan „høre" udmærket paaSvingspolen, og man kan have en ganske lille Transformatormed omvendt Forhold, som kan indsættes iBøsningerne. Det er dog ikke økonomisk, og skal manalligevel anskaffe en Udgangstransformator, saa faaen med ekstra Vikling til Telefonen.Mellemfrekvenstransformatoren bygges paa denMaade, at man tager en Etronitplade paa 10X4,5 cmog udskærer to Huller som passer til SpoleformenNr. 6190 fra Tage Schouboe. Afstanden mellem HullernesCentrum er 6 cm. Omkring Formen fæstnesfire Ringe af Etronit eller Pap, saaledes at man faartre Kamre at lægge Viklingerne i. Vil man ikke haveArbejdet med disse Ringe, kan man lime FormstykkerneNr. 6133 paa Røret. I hvert af Kamrene lægges60 Vindinger med Litzetraaden 20X0,05. Kapacitetener en Blok paa 150 pF af Glimmertypen. Kan manikke faa slaaet Loddeflige i Grundpladen, kan manbore nogle 1 mm Huller i Kanten og stikke Monteringstraadderigennem. Man vikler 20 Vindingerudenpaa Sekundær-Spolen til Tilbagekoblingen. Forat faa denne til at gaa „blødt" bliver det sikkert nødvendigtat fjerne nogle Vindinger igen, men det erbedre med for mange Vindinger paa en Spole endfor faa.Justeringen af MF foretages lettest, naar man harkonstateret, at Modtageren virker, ved at dreje Koblingenpaa MF saa langt, at den „hyler“, og derefterlytte til Oversvingningen i en anden Modtager. Hyletskal kunne høres i Nærheden af Hamborg (903 kHz).Gør den ikke det, bringes den til det ved Drejningaf Jernkernen i Gitterkredsen. Er den rigtige MF fundet,drejes Koblingen ud, saa den næsten er ude af„Hylet". Derefter drejes Anodekredsens Kerne, tilman har en Indstilling, hvor Modtageren „gaar iSving", naar man drejer til en af Siderne.Oscillatorkredsene justeres bedst efter en Maalesendereller et Frekvensmeter. Har man ikke det, maaman lytte sig frem. Vindingerne trækkes lidt fra hinandeneller skubbes lidt sammen i den lave Ende afOmraaderne, til de rigtige Stationer høres paa de rigtigeSteder; i den høje Ende drejes Trimmerne indpaa samme Maade. Derefter gentages Fremgangsmaadeni Antennekredsene, til størst Styrke konstateres.Hvis man efter endt Justering forlænger Ledningenfra UCH4’s Anode og lægger den rundt om Antennespolernepaa de to laveste Omraader (10—30, 30—90 m), vil man faa den nævnte større Spejlselektivitet,men man maa sikkert efter justere MF-KredsensPrimær. Den nævnte Ledning er ikke vist iDiagrammet, ligesom jeg desværre har glemt at angiveAntennetrimmeren.Prøver man denne Modtager, vil man hurtigtkomme til det Resultat, at den er en rigtig Amatørmodtager.VÉD DE DET?1. Hvad forstaas ved en Spoles Q?2. Hvad betyder Tegnet---------------- i det internationaleTelegrafalfabet?3. Hvad er Elektronkobling?4. Hvad er en BCL-Lytter for noget?5. Hvad betyder M/c, MC, m.c. og KP?Svarene lindes Side 28.16

Prøvemester Henrik Mielsen(OZ9R)PADDINGKONDENSATORENSSuperheterodynmodtagerens Paddingkondensatoreller Forkortningskondensator anvendes som bekendttil at formindske Oscillatorkondensatorens Kapacitetsvariation,saaledes at Signalkredsen og Oscillatorkredsenkan bringes til at »spore« d. v. s. bringestil samtidig Afstemning paa hver sin Frekvens ved Anvendelseaf en Dobbeltkondensator med to ens Pladesæt.Beregningen af Paddingkondensatoren har hidtilværet noget besværlig, naar det drejede sig om saakaldt3-Sporing (Signalfrekvens og Oscillatorfrekvenshar nøjagtig Mellemfrekvensen som Differens i 3 Punkterpaa Skalaen), idet der ikke fandtes let tilgængeligeFremgangsmaader dertil. Dette Savn er nu blevetafhjulpet gennem Ingeniør Prytz's tidligere omtalteAfhandling: »The padding condenser«, der indeholderalle de nødvendige Formler samt en Række Eksemplersvarende til almindelige Radiofonimodtagere.Af særlig Interesse for Amatørerne maa nævnes enKurve, der viser Afvigelserne i et Omraade fra 6 MHztil 19 MHz. Afvigelsen fra nøjagtig Sporing mellemde 3 Trimmepunkter beløber sig til max 7,7 kHz,medens den ved 2 Punkts Sporing beløber sig til max.100 kHz. Det er dog ikke normalt for Amatører at benyttesaa stort Frekvensomraade i eet Stræk. Ved mindreBaand er Afvigelsen mere taalelig, saa selv 2 PunktsSporing kan anvendes.Amatørernes Modtagere er i det store og hele afnogen anden Art end de industrielt fremstillede Radiofonimodtagere,hvorfor de i Afhandlingen anførteEksempler ikke er fyldestgørende til Amatørbrug.Der skal derfor her anføres nogle andre Eksempler,udregnet paa Grundlag af Formlerne og svarende tilFrekvensomraader med Variation 1:2, altsaa f. Eks.fra 8 til 16 MHz i Modsætning til Industriens paa ca.1:3, altsaa f. Eks. 6 til 18 MHz.Før man beregner Paddingkondensatoren til en Super,maa man gøre sig klart, hvilket Kredsløb denskal anvendes i. Hvis Drejekondensatorens Afdelingerhver for sig gaar fra f. Eks. 12 til 192 pF, kan detikke nytte at fastlægge et Variationsomraade fra f. Eks.4 til 16 MHz, da en saa forholdsvis lille Drejekonden-sator ikke kan spænde saa vidt. Det er værd at læggeMærke til Formlen:hvor C min er Kredsens Minimumskapacitet, der omfatterRørkapacitet, Kondensatorens Minimumskapacitet,Spolekapacitet, Ledningskapacitet samt en eventuelTrimmerkondensator.C v er den variable Kondensators Variationskapaci-tet. f og f . er den højest og den lavest ønskedemax ^ min3Frekvens (Omraadets Ydergrænser).Denne Formel kan anvendes til Bestemmelse afDrejekondensatorens Frekvensomraade, idet man kanregne med, at det er praktisk talt umuligt at holdeC . under ca. 20—25 pF.mmEksempel:Man har en Drejekondensator paa 100 pF (Variation)og ønsker et Frekvensomraade fra 5 til 10 MHz.Minimumskapaciteten skal altsaa være 33,3 pF, d.v.s.der skal lægges en Trimmerkondensator over Spolen,saaledes at den samlede Kapacitet med Drejekonden-satoren drejet helt ud bliver 33,3 pF.Var C . blevet mindre end 25 pF, kunde Dreje-17

kondensatoren ikke anvendes til det ønskede Om-raade.Foruden Frekvensomraadet maa man naturligviskende den Mellemfrekvens, der skal anvendes, dadenne er lig med Forskellen mellem Oscillator- ogSignalfrekvens og derfor influerer paa Paddingkon-densatorens Størrelse. Endvidere 3 Trimmepunkter,hvor Forskellen mellem Oscillatorfrekvens og Signalfrekvenser nøjagtig lig Mellemfrekvensen. TrimmepunkternesBeliggenhed volder ikke mange Kvaler,da der i Afhandlingen er givet almindelige Reglerfor, hvor de mest hensigtsmæssigt bør anbringes.Idet man kalder Trimmepunkterne f 1 f 2 og f3, faarman:f1 = 1,05 ' • f . mmf = 1,45 ■ f .2 ' mmf 3 = 1,90 • f .o • minTil sidst maa man vide hvilket Koblingsskema, Oscillatorkredsenskal forbindes efter, da Paddingkon-densatorens Størrelse ogsaa afhænger deraf. I de følgendeEksempler anvendes den Kobling i Fig. 1, hvorTrimmerkondensatoren er forbundet over OscillatorkredsensDrejekondensator, da den ifølge Afhandlingengiver mere veldefinerede Værdier, end hvisTrimmeren forbindes over Spolen.Eksemplerne er regnet ud for følgende Frekvens-omraader: 1—2 MHz, 2-4 MHz, 4—8 MHz, 8-16MHz; i alle Tilfælde med en Mellemfrekvens paa0,45 MHz (450 kHz) og for en variabel Kondensatoraf Torotors Type 2 RK180 med en Variation paa 180pF (fra 12 til 192 pF). Koblingsskemaet fremgaar afFig. 1, der viser selve Svingningskredsene, hvorimodForbindelserne til Blandingsrøret samt Tilbagekob-lingsviklingen ikke er vist.f 1( f 2( f 3 = Signalkredsens Trimmefrekvenser iMHz.Fi, F 2 , F 3 = Oscillatorkredsens Trimmefrekvenser iMHz, F x = f]_ + Mellemfrekvensen o.s.v.0 o = Signalkredsens Overskud af Afstemningskapaciteti Forhold til Oscillatorkredsens Afstemningskapaciteti pF. (ca. 30 pF.).C v = Den variable Kondensators Kapacitetsvariationi pF.Oscillatorkredsen bestemmes derpaa ved følgendeFormler:Ønsker man Paddingkondensatoren for en andenMellemfrekvens f. Eks.: 1800 kHz, medens Frekvensomraader,Afstemningskondensator, Koblingsskemaetc. holdes uforandret, kommer man meget let til deønskede Værdier, idet Formlerne viser, at Paddingkondensatoren(og Trimmeren) kun afhænger af Forholdmellem Frekvenser. Stiger derfor Mellemfrekvensentil det 4-dobbelte, bliver disse Kapaciteter desamme som for et Omraade med den ikke forøgedeMellemfrekvens, hvor Omraadefrekvenserne er reducerettil en Fjerdedel. Det samme gør sig gældendefor Forholdet mellem Oscillatorkredsens og SignalkredsensSelvinduktioner.I Formlerne, der anvendes, antages følgende Størrelserat være kendte:f mln og f max = Signalkredsens laveste og højeste Frekvensi MHz.Ved Gennemregning af eet Eksempel for Omraa-det fra 1—2 MHz faas følgende kendte Størrelser:18

AntennekredsOscillatorkredsFrekvensOmraadeMHzL 0 i μHy"C . mmi pFC maxi pFL i μHy P i pF t i pF1 — 2 105,6 60 240 67,4 548 37,12-4 26,4 60 240 20,9 1061 33,9Inden man begynder at indsætte disse Værdier iFormlerne, kan det betale sig at udregne følgendeMellemstørrelser:4—8 6,60 60 240 5,89 2091 328—16 1,65 60 240 1,56 4215 31som Omskifterkapaciteter o. lign. indvirker paa saavelt som p.Det er værd at lægge Mærke til, at for stigendeFrekvens nærrner Oscillatorkredsens Selvinduktionog Afstemningskapacitet sig til Åntennekredsens, d.v. s. t nærmer sig 30 pF og p nærmer sig til uendelig.Disse Mellemregninger indsættes saa i Formlerne,der derefter ser saaledes ud:Åntennekredsens Værdier:Til Slut gøres opmærksom paa en Trykfejl i »Thepadding condenser«, der blev afsløret ved Udregningenaf ovennævnte Eksempler: i Tælleren for Form-Hvem kan hjælpe?Oscillatorkredsens VærdierI de udregnede Spolestørrelser er der selvfølgeligikke foretaget Korrektion for Tilledninger o. s, v., lige-En ubehagelig Hændelse er Natten mellem den 5.og 6. Januar overgaaet Johs. Ørsnæs (Minerva Radio),Odense, idet Tyve er brudt ind paa hans Værksted oghar stjaalet for ca. 2000 Kr. Radiomateriel, deriblandtet komplet Optageranlæg for Grammofonplader. Optageranlæggeter af stor Betydning for vor Kollega’sEksistens, og han vil være taknemlig for enhver Oplysningom Personer, der i den senere Tid er kommeti Besiddelse af et saadant Anlæg. Evt. kan man ringetil nærmeste Politistation. Anlægget beskrives saaledes;Skæreværk Type „AWITON“, sprøjtet graat.Afspilnings-Pick-up „R & O" Arm afkortet og med„GARRARD“ Pick-up.Desuden var der i Kufferten indbygget moderneLyssignalanlæg med 220 Volts Kontrollamper.Skærenaale og Vinkelstifter, alle af Fabrikat„TELEFUNKEN“.Kuffertens ydre Dimensioner ca. 450-300-225 mm.19

(»Television and Short Wave World«)Ved OZ-DR283, HARALD OLSENEt ElektronkameraSelv om Fjernsynet endnu ikke er aktuelt herhjemme,kan det være interessant at kende lidt til detApparatur, som anvendes i denne Gren af Radioteknikken.Vi skal her omtale et engelsk Elektronkamera,udviklet af Marconi E. M. I. Company i 1938. Effektivitetenaf et Kamera afhænger af den Lysmængde,det kan arbejde med, og Amatørfotografen véd afErfaring, at han med et almindeligt Kamera underdaarlige Lysforhold maa anvende en større Blende paaBekostning af Samleevnen. Denne Vanskelighed harman ogsaa erfaret ved Fjernsynet ved Elektronkameraetmed det Resultat, at det har været nødvendigt atfølge Bevægelserne af Objektet tæt ved eller længereborte fra Kameraet, altsaa er Erfaringen den, atmedens et Objekt tæt ved Kameraet blev opsamlet,var andre i lidt større Afstand næsten usynlige elleruklare. Øjensynlig vilde den eneste Uvej af denneVanskelighed være at have en mere følsom Overflade,som Linsen kan projicere Billedet paa, hvilket vildegøre det muligt at anvende en Linse med mindreBlende, hvilket vilde give større Dybde i Focus, ogsom vilde tillade Arbejde under ugunstige Lysforholdmed en noget større Blende.Sekundær-EmissionKameraet, der fremstilledes af Ingeniører ved MarconiE. M. I. Company, kan takke Sekundæremissionenfor sin stærkt forøgede Følsomhed. Det maahuskes, at i Tilfældet med et almindeligt Kamera blevdet egentlige Billede projiceret paa en Mosaik, sammensataf et Antal Fotoceller, og Frigørelsen af Elektronerneforegik ved Hjælp af en Opdelingsstraale. Idet nye Kamera er der ogsaa en Mosaik, men Lysbilledetfalder ikke paa denne, og den behøver hellerikke at være fotoelektrisk. I Stedet falder Billedet paaen fotoelektrisk Skærm paa Kameraets Forside, og deter det fotoelektriske Billede, der falder paa Mosaikskærmen,som opdeles med en Katodestraale. Dettehar den Fordel, at der frembringes sekundære Elektroner,hvilket øger Effektiviteten stærkt.Tegningen viser det almindelige Arrangement afKameraet. Man kan se, det bestaar af en Katode-Kanon indesluttet i Glaskolben, og den er i Stand tiltil Fjernsynat frembringe en fin Straale af Elektroner, der placeressaaledes, at den mosaiske Skærm opdeles paasædvanlig Maade ved Afbøjning af Straalen. Mosaikelektrodenbestaar af en Mangfoldighed af Smaaeleménter,der er isoleret fra hinanden og fra Pladenbagved, som er lavet af Metal og kaldes Signalpladen.Denne Samling af Elementer kan tage forskellige Formerog f. Eks være en Sølvbelægning paa en tyndSkive af Mica, der igen er monteret paa den bagestePlade af tyndt Aluminium. I Glaskolbens anden Endeog parallelt med Mosaikelektroden findes en fotoelektriskSkærm af ikke-mosaisk Karakter. Den kanf. Eks. bestaa af Glasset i Kolbens Ende med en Belægningaf Sølvoxyd, paa hvilken der igen er lagt etLag af Cæsium.Det er nødvendigt, at denne Belægning er saa tynd,at den er halvvejs gennemsigtig. En Del af Pladenmellem den fotoelektriske Skærm og Mosaikken optagesaf en Spole, der, naar den fødes paa rigtigMaade, opfører sig som en Elektronlinse med storAabning. Dens Formaal er at overføre Billedet fraSkærmen til Mosaikken. Mellem Spolen og Mosaikelektrodener der placeret en Metalcylinder co-aksialt30

med Kolben, og dennes Virkning er at forøge Hastighedenpaa Elektronerne fra den fotoelektriske Skærmog at optage de sekundære Elektroner, der frigøres fraElementerne i Mosaikken, naar Røret arbejder. DenneElektrode er givet et passende Potential (positivt) iForhold til den fotoelektriske Skærm. Som det ses,er et almindeligt Linsesystem opstillet udenfor Røretfor at fokusere Billedet paa den fotoelektriske Skærm.Hvorledes Kameraet fungererRørets Arbejdsmaade er følgende: Naar et Lysbilledefalder paa den fotoelektriske Skærm, vil Elektroneremitteres fra forskellige Dele af denne, afhængigtaf Lysmængden, der falder paa de enkelte Steder.Hastigheden paa disse Elektroner sættes op ved Hjælpaf Accellerationselektroden, og de falder derefter paaMosaikelektroden. Elektronlinsen har det Formaal atoverføre Elektroner fra ethvert Punkt paa den fotoelektriskeSkærm til Mosaikken. Elektronbombardementetpaa Mosaikken resulterer i Produktion af sekundæreElektroner, og Antallet af disse overskridermeget dem, som kommer fra den fotoelektriskeSkærm. Hvert Element i Mosaikken optræder som enlille Kondensator, hvoraf det selv er den ene Plade,og Signalpladen udgør den anden.Under de efter hinanden følgende Opdelinger faardisse Elementer en Ladning af en Størrelse, der er afhængigaf den fotoelektriske Strøm, som stryger henover det. Elektronstraalens Hastighed justeres saaledesi Forhold til Naturen af Mosaikkens Overflade,at Potentialet over hvert Element, naar det opdeles,bliver ladet med en Værdi, som bringer den i Ligevægt.Medens Fotoelektronens Virkning er at forøgeet Elements Potential, justeres Straalens Hastighedsaaledes, at den reducerer Potentialet. Kondensatoren,der bestaar af et Element og Signalpladsen, aflades, ogAfladestrømmens Værdi afhænger af den Ladning,Kondensatoren har staaet med siden sidste Opdeling.Denne Ladning er derfor afhængig af den Fotostrøm,som strejfer Elementet, hvilket igen er afhængigt afden Lysmængde, der falder paa den fotoelektriskeSkærm. Opdelingsstraalen svipper hen over MosaikkensMangfoldighed af Elementer og frembringerVekselspændinger i Signalpladens Tilledning, hvisVærdier korresponderer med Lysstyrken paa de forskelligePunkter af Billedet, der skal fjernsynes. Billedspændingenforstærkes paa sædvanlig Maade.Afvigende Former for Konstruktion af denne Kameratypeer mulige. Saaledes kan man i Stedet forden Skærm, der dækker Kolbens Ende, anvende etTraadnet med fotoelektrisk Belægning. Med passendeArrangementer er Gennemsigtighed i den fotoelektriskeSkærm ikke nødvendig, for at Lysbilledet kantrækkes op paa den Side af Skærmen, som vender udmod Mosaikken. Foruden den bedre Effektivitet, dervil tillade Transmissioner under ugunstige Lysforhold,som f. Eks. i Teatre, gør Elementernes Beliggenhed iKameraet en bedre optisk Opstilling mulig, end dettidligere var Tilfældet, og dette vil tillade, at manbedre kan gøre Brug af Telefoto og bredvinklede Linser,som vil tillade Kameraet at arbejde under mangeForhold, som hidtil har staaet som uløselige Pro^blemer. Ved Studiearbejde kan man, naar man anvenderlille Lysaabning, undgaa at tabe i Fokus, naarman fjerner sig fra Objektet, der skal fjernsynes, ogundgaa at Billedets Baggrund bliver uklar.FOR 10 AAR SIDEN------------------------------------------------------------------ FEBR. 1932 ----------------------„OZ“ 4. Aargang Nr. 2: I den standende Strid mellemOZ2E og OZ7F om Solplet-Teoriens Rigtighedbringer førstnævnte en Afhandling „i den Hensigt atgøre op med den mærkelige Teori“, som han yderligerekalder en Modesag. — „OZ“ bringer den førsteOmtale af RCC-Klubben, som blev stiftet i November1930. Den samler Amatører i alle Lande, som holderaf lange QSO’er, og som er i Stand til at sende ogmodtage single med mindst 15 Ords Hastighed pr.Minut. OZ1B er Klubbens officielle Repræsentant forDanmark.OZ7XX kritiserer skarpt den nordiske Test, somfor Danskernes Vedkommende blev en Fiasko, fordiden var ansat til Tidspunkter, hvor OZ-Amatører ikkemaatte sende, eller hvor den døde Zone herskede paade almindeligt anvendte Amatørbaand. 160 m var deneneste anvendelige Bølgelængde i de 6 af Konkurrencens7 Dage (paa Grund af det da herskende Solplet-Minimum).OZ7PG, som er ulicenseret, fortæller frimodigt, athan i Juledagene lavede saa megen BCL-QRM, athan fik Besøg af den lokale Betjent, der dog lovedeikke at gøre noget ud af Sagen, hvis Licensen kom ien Fart. — OZ7F har haft QSO med OZ3H i Svendborg,og det interessante var, at 3H brugte sin svingendeModtager som Sender, og QRK var en godR3. —- OZ1D, som har E.D.R.s Salgsafdeling, meddeler,at han har ladet fremstille en Logbog — noget,vi hidtil har savnet her i Landet.OZ7F.21

KNUD E. LÆGRING OZ-DR152Naar man experimenterer med Forstærkere ellerModtagere med selektive LF-Forstærkere, har marBrug i'or en Tonegenerator. Det er dog de færreste,der har saa ofte Brug for den, at de vil ofre, hvaddet koster at bygge en god Tonegenerator. Har manimidlertid en Maalegenerator, har man ogsaa detmeste af, hvad der er nødvendigt.Fig 1 viser en lille Hjælpeopstilling, som hurtigt eri Stand til at forandre Maalegeneratoren til en Tonegenerator.Den bestaar simpelthen af et almindeligtBlandingsrør med Oscillator og uafsteirt Indgangskreds.Virkemaaden er ganske den samme som i enSuper. Vi leder Maalegeneratorens HF-Spænding indover RFC i Gitteret og lader Signalet interfereremed den faste Oscillator. Resultatet i Anodekredsenmaa blive en Mellemfrekvens, der er lig Forskellenmellem den faste Oscillator og Maalegeneratoren. Indrettervi nu Opstillingen saaledes, at Forskellen kanvarieres mellem ca. 0 og 10—15 kHz, kan vi udtageFrekvenser i Anodekredsen mellem disse Grænser.Det nemmeste vil være at indstille den faste Oscillatortil 100 kHz og saa benytte MaalegeneratorensOmraade fra 100 til 115 kHz. Dennes Kalibrering vilsaa angive Frekvensen, idet 101 kHz er lig 1000Hertz. 105 kHz svarer til 5000 Herta o. s. v.Det vil være nødvendigt at indføre et HF-Filtermellem Ledningen mærket UD og MaaleobjektetJeg har ikke indtegnet det, da Opstillingen hos migogsaa bliver benyttet til andre Forrnaal, som jegvil forklare nedenfor. Filteret bestaar ganske simpeltaf en stor Drosselspole og et Par Kondensatorerpaa 100 pF. Det er indbygget i de Maaleledninger,som jeg benytter til dette Brug. Styrken reguleresmed Maalegeneratorens Attenuator. Drosselspolen iIndgangen er benyttet for at forhindre Brum paaIndgangssignalet. Hele Opstillingen giver en god Anskuelsesundervisningi Blandmgstrinets Virkemaadeog kan benyttes i Afdelingerne som saadan. Frekvensomraadeter ikke begrænset til de 15 000 Hertz, menkan gøres lige saa stort, som man ønsker det. Jeg harbl. a. brugt den til Undersøgelser over Quenchfrekvenserop til 75 kHz. Til Undersøgelser med højereQuenchfrekvenser benyttedes Maalegeneratoren, hvislaveste Frekvens er 100 kHz, men da dens Outputkun er 0,1 Volt, maatte ler indskydes en Forstærker.Hertil blev Opstillingen ogsaa benyttet. Oscillatorenblev blot sat ud af Funktion. Da den arbejdede udmærketi denne Egenskab, er den ogsaa blevet benyttetsom Forstærker for Maalegeneratorens Harmoniskeved Kalibrering.Opstillingen kan ogsaa benyttes som 100 kHz-Oscillatoralene, idet det er muligt at udtage Harmoniskeaf de 100 kHz meget langt op i Frekvens.Hvor langt er afhængig af, hvor følsom Modtagerener. Selve Opbygningen er der ikke meget at sige om.Den kan udføres af forhaandenværende Komponenter.Jeg har bukket et lille Zinkchassis med en Rørsokkeli og placeret de faa Komponenter, som detfaldt bedst. Strømforsyningen sker fra „Experiment-Eliminatoren“. Der er ikke taget Hensyn til nogenstor Stabilitet, da en Opstilling af denne Art kontroleresumiddelbart før hver Maaling, og det er MaalegeneratorensStabilitet og Kalibrering, der er afgørendeved Benyttelsen som Tonegenerator.Alt i alt er det Opstillinger af denne Art, der gørAmatørlaboratoriet interessant og i Stand til at løseOpgaver, som man ikke umiddelbart tror det i Standtil. Det vilde derfor glæde mig og sikkert de flesteaf „OZ“s Læsere, hvis De vil fortælle lidt om Deresegne Opstillinger her i Bladet.Fig. 133

Ny interessantGanske stille er der i København opstaaet en ny ogmeget interessant Virksomhed, nemlig den af Hr, FabrikantE. M. O. Tybring indrettede Fabrik for piezoelektriskeKrystaller.Det er ikke Tilfældigheder, der ligger til Grund fordet nye Firma, idet Hr. Tybring i over 18 Aar baadeherhjemme og i Udlandet har arbejdet med Fremstillingenaf Krystaller af den omtalte Type. Det er sikkertogsaa med Glæde, Radiobranchen modtager denye Krystaller, da Forholdene jo i Øjeblikket ikketillader Indførsler. Der er iøvrigt kun tre lignendeFabrikker i hele Verden, saa Virksomheden er retenestaaende i sin Art, og de Enheder, vi har haftLejlighed til at prøve, er helt igennem 1ste KlassesVarer. For os Amatører kommer det som en storGlæde, her er noget nyt og spændende i en ellers forholdsvis„død“ Tid. Vi har foretaget et Besøg i Hr.Tybrings Laboratorium og skal kort gennemgaa KrystalletsVej fra Salte til færdig Vare.Dyrkningen af Saltene foregaar i et for fremmedelukket Rum, hvor hverken Støv eller Rystelser kanfinde ind. Her er det Allerhelligste, hvor kun Fabrikantenselv tilser Processen. Det færdige Krystal isin raa Form er meget smukt, og minder meget i sinStruktur om et Prisme. Det fremkommer i Størrelserhelt op til 2000 gr og ca. 1/4 til 1/3 Meter lange. Snittetaf Krystallet foregaar paa en af Hr. Tybring særligkonstrueret Maskine, der meget sindrigt og meduhyre Præcision, 5/1000 Del mm- Nøjagtighed skærerdet i passende Størrelser. Først beregnes KrystallernesGitterlinier og Grundplan nøjagtigt, og manbemærker ved Skæringen, at det faktisk er fuldstændigfri for Blærer og andre Urenheder. Den herefterfremkomne Krystalenhed overtrækkes saa efter athave faaet monteret Elektroderne med en Masse forat beskytte den mod Fugtighed. Efter endnu en Behandlingaf en mørk Substans, som det ikke lykkedesos at analysere, gaar Krystallet til Afprøvningen.Afprøvningen foregaar dels ved at aflæse Kurverneover Frekvensen paa en Oscillograf, og derefter prøveEnheden paa en Tonegenerator for sluttelig at faa denmekanisk undersøgt. Det er et stort og meget grundigtArbejde, der her gøres. Kurven viser en megetInteriør fra E. M. O. Tybringfin Gengivelse af alle de hørlige Frekvenser; dogfremkommer der paa de dybe Toner en betydeligForstærkning af disse. Der fremstilles flere TyperKrystalenheder, bl. a. den saakaldte Kontaktmikrofon,der vel nok er det, der har størst Interesse forAmatører, idet der med den er mange Muligheder forExperimenter. Kontaktmikrofonen bestaar af et lilleBakelitehus, hvor der paa den ene glatte Side stikkerligesom et Skruehoved frem. Lægger man Mikrofonenind til et Musikinstrument, bringes Skruehovedet tilat vibrere og Krystallet til at svinge, og man faarda igennem Forstærkeren Lyden meget kraftig ogklangfuld i Højttaleren. Denne Mikrofon kan med lidtFingerfærdighed meget let omdannes til en Talemikrofoneller Krystal Pick-up, Hr. Tybring viste osforskellige Udførelser paa saadanne. Man kan lettrykke Mikrofonen med en tynd Fiberplade eller lignendeog har saaledes en til Tale og Musik udmærketMikrofon. Her er der noget at gøre for den idérigeAmatør.Af andre Typer kan nævnes den nye Krystal Pickup.Da det almindeligvis har været saaledes med KrystalPick-ups, at Spændingen var for høj, har flereRadiofabrikker, f. Eks. R. T. C., anmodet om at faafremstillet Krystaller med passende Frekvens ogSpænding. Det er nu muligt at tilpasse Krystaller tilforskellige Formaal, saasom Forstærker med stor Følsomhedog Radiomodtagere med større eller mindreForforstærkning, uden at man skal ændre Impedansenved Indgangen til Røret med Potentiometer, menkan nøjes med ½ Meg. Ohm Indgangsimpedans. Derforfremkommer der ikke ved Tybrings Pick-up somved andre kendte Mærker Forvrængning,Enheden er lavet saaledes, at den med en SmuleFingerfærdighed let kan monteres i en Arm af magnetiskType. Der er desuden i den nævnte Pick-up83

anvendt en af Hr. Tybring opfundet ny Metode tilFastholdelse af Naalen. Man kan slaa eller tabe Pickup’enligesaa galt, det skal være. Den tager ingen somhelst Skade; den er faktisk mere robust end en almindeligMagnet-Pick-up. Hvad det betyder i Praksis,behøver man vist ikke at komme nærmere ind paa.Hr. Tybring yder da ogsaa paa hver Pick-up 1 AarsGaranti. Til Anvendelse i Krystalmikrofoner med eneller flere Celler fremstilles ogsaa Enheder; disse ermonteret paa en ganske lille Fiberplade med Tillodningerog er ganske overordentlig følsomme.Vi talte til Slut med Hr. Tybring angaaende Reparationaf Krystal Pick-ups af tysk eller amerikanskFabrikat, „og,“ sagde Hr. Tybring, „det er der ikkenoget i Vejen for; vi har allerede repareret flere Hundrede,men maa nu paa Grund af overvældende Ordrepaa egne Produkter ophøre med Reparation affremmede Fabrikata". Man forstaar saaledes, at herforegaar noget meget interessant, og der er sikkertmange Amatører, der vil benytte Lejligheden til atexperimentere med de forskellige Enheder, der tilmeder særdeles overkommelige i Pris. Det skal slutteligbemærkes, at man selvfølgelig ikke direkte fraHr. Tybring kan rekvirere Varer, men gennem enForhandler. Alle Grossister Landet over vil sikkertinden længe kunne levere Tybrings Produkter.K. N.drRUBRIKKENRedigeret af KNUD E. LÆGRING OZ-DR152Det ser ud til, at Interessen for DR-Certifikater ergaaet helt i Staa. De udstedes stadig, naar Anmodningderom indsendes til mig. Der kræves intet andetend Interesse for Sagen for at blive indregistreretsom Modtageramatør.Selv om Senderne stadig hviler hos Politiet, ognæsten alle Amatørsendere Verden over er forstummet,kan det jo være meget rart at have et internationaltKendingstegn. Jeg kan oplyse at DR-Certifikateti Forbindelse med en Erklæring fra DR-Ledereni rnange Tilfælde har bevirket, at interesseredeAmatører er blevet indkaldt til Radiotjeneste vedHær eller Flaade i Stedet for almindelig Værnepligt.Formaalet med DR-Amatørerne er oprindelig, atdisse skulde være Senderamatørerne behjælpeligmed Rapporter ved Forsøg og lignende, men Tidenhar ført med sig, at Dygtiggørelsen som Amatør ertraadt i Forgrunden, hvorfor selve DR-Nummeretikke har saa stor Betydning mere. Der kommer forhaabentligigen en Tid, hvor DR-Rapporterne vilflyve ud over Kloden. Indtil da er det ingen Skadeat forsyne sig med Kendingsnummer, det bliver joofte benyttet i Kortbølgekredse i Stedet for Navn.Samtidig med Anmodningen om DR-Certifikat, maaDe gerne fortælle mig om Deres Problemer og Arbejdemed KB-Modtagere.OZ-DR152.Efter at have læst 7SN’s Artikkel om „OZ“s Formatkan jeg ikke lade være at komme med et ParBemærkninger til denne.Min Mening er at holde paa den nuværende Størrelseaf Bladet; en eventuel Forandring til Bogformatvil absolut ikke være af det Gode, og saafremt detteskulde ske for Indbindingens Skyld, saa synes jeg, aten Aargang „OZ“ indbundet i den nuværende Størrelseslet ikke er af for stort Format. Dertil kommer,at Standardformatet for de forskellige danske Radiobladeog forøvrigt ogsaa de fleste udenlandske liggermeget nær „OZ“s. Et mindre „OZ“, tror jeg, vil ikkekunne præsentere sig mellem sine „Kolleger", saadansom Tilfældet er nu, og det har ikke saa helt lidtat sige.Nej, „OZ“ er trods alt et Blad, hvorfor saa lave detom til en Bog?OZ4AH.STUDIEKREDSENi MaaleteknikSiden sidste Meddelelse er vi kommet godt i Gangefter Flytningen til Lokalerne hos DR573 og 574, sombegge har gjort et meget stort Arbejde for at indrettealt saa godt som muligt, og som foruden Huslygiver os baade Varme og Elektricitet. Paa de ugentligeMødeaftener har vi efter at have afsluttet detekniske Installationer (Fordelingstavle, Omformero. 1.) arbejdet paa nye Instrumenter og hjulpet forskelligeAmatører med Justeringer og lignende. ForTiden arbejder vi foruden paa forskellige mindreTing paa en Trimmesender, som vi haaber at faa færdigi Løbet af Maaneden. I den sidste Tid har Tilslutningenværet saa stor, som Pladsforholdene tillader.OZ8O.24

Nytaarsstævnet i OdenseOgsaa i Aar fik Nytaarsstævnet i Odense en Tilslutning,som faar Amatørerne til at glemme, at deter daarlige Tider. Henved 30 udenbys Medlemmerdeltog i Stævnet, og mange af dem ankom alleredeAftenen før og blev indkvarteret hos gæstfrie E.D.R.-Kammerater. Om Søndagen ankom de sidste udenbysGæster, og man samledes i Odense-Afdelings Lokalerved halvti-Tiden for i sluttet Trop at aflægge Besøgpaa „PHØNIX“ RADIO (A/S N. C. Bang).Dette Besøg blev en stor Succes og var overmaadeinteressant. Henved 60 E.D.R.-Medlemmer deltog iBesøget. Efter en Velkomst af Firmaets Prokurist,Hr. Hvidtfeldt Olsen, som nævnede og erkendte KortbølgeamatørernesIndsats paa mange Omraader indenforRadioens Verden, blev Deltagerne i Hold underkyndig Ledsagelse ført rundt paa Fabrikkens forskelligeAfdelinger. 7EU og 5V, der begge er ansat paa„PHØNIX“ RADIO var blandt Ledsagerne, saa deter intet Under, at Gennemgangen var grundig, ogman fik et udmærket Indblik i, hvorledes en moderneRadiomodtager bliver til, heri medregnet de utalligeSmaating, Spoler og MF-Transformatorer, som Firmaetselv fremstiller. Det skal siges her, at det varprobert Arbejde, som man blev præsenteret for. Efterat hele Radiofabrikken var beset, trakterede Firmaetmed 01 og Pølser, og baade Sult og Tørst blev stillet.Det var saaledes Pølsemanden umuligt at faa „udsolgt",skønt han ikke skyede nogen som helst Anstrengelse.OZ-DR341 takkede i Formandens Fraværelse„PHØNIX“ RADIO for den udviste Gæstfrihedog Opmærksomhed og udbragte et Leve for Firmaet.Arne Sindal.EftermiddagsmødetDa de mange udenbys Amatører og deres gæstfriOdense-Kolleger havde faaet Middagspausen veloverstaaet, kunde Eftermiddagsmødet begynde. Detvar en i Betragtning af Tiderne imponerende Forsamling,som samledes om Kaffebordet i Park Hotelsstore Sal. Selv ikke de vanskelige Trafikforhold kanhindre E.D.R.s store Arrangementer i at faa Sukces.Kredslederen i Kreds 4, OZ2ED, bød Forsamlingenvelkommen og udtalte Haabet om, at Dagen maatteblive vellykket, som Traditionen byder. E.D.R.s Formand,OZ5Y, tog derpaa Ordet og gav en lille Oversigtover Amatørbevægelsens Stilling under de nuværendeForhold. Desuden takkede han TelegrafingeniørSvenningsen, fordi han var kommet tilstede ogvilde holde Foredrag for os.Ved Kaffebordet herskede der en fornøjelig Stemning,som dog blev lidt trykket, da en Sang, forfattetaf en anonym „Digter“, var blevet sunget. Det erden skrappeste Satire, vi endnu har været præsenteretfor i E.D.R., og det var en haard Belastning paadet saa meget omtalte Kammeratskab. Naar de smaaHib til forskellige kendte Amatører var af uskyldigArt, forstaar man ikke rigtig, hvorfor „OZ“s Hovedredaktørskulde udsættes for en Behandling, der kunkan karakteriseres som en plump Fornærmelse.Denne Episode vakte en hel Del Forargelse og varSamtaleemnet efter Kaffebordet, indtil det amerikanskeLotteri med de mange smukke Gevinster paakaldtesig Opmærksomheden.Nu fik Ingeniør Svenningsen Ordet for i den følgendeTime at give et meget interessant Indblik iFM-Forsøgene i den nye Radiofonibygning. Ingeniørenforklarede udførligt den nye FM-Senders Teoriog praktiske Opbygning, støttet af Lysbilleder medDiagrammer og Fotografier. Man fik det Indtryk, atTeknikerne ser optimistisk paa disse Forsøg, og atman venter, at Frekvens-Modulation har en absolutFremtid for sig. Den fine Kvalitet i Gengivelsen ogFrihed for Forstyrrelser spiller her en afgørendeRolle.OZ5AC takkede paa E.D.R.s Vegne for det interessanteForedrag, som hilstes med kraftige Klapsalver.Flere Amatører stillede Spørgsmaal, som de fikudførlige Svar paa, og Ingeniør Svenningsen udtaltetil Slut sin Glæde over Samarbejdet med Kortbølgeamatørerne.Helmer Fogedgaard.Afslutningenpaa Nytaarsstævnet fandt Sted om Aftenen i Odense-Afdelingens Lokaler, hvor der bl. a. var Lotterispilom ca. 40 medbragte Pakker, som indeholdt baadeRadiorør, Dukker, Kartofler, 01, Sæbe, Tobak, jaendog en Fløjtekedel. Efter Lotterispillet var derKaffebord, og Aftenen sluttede med Dans. I den indrettedePølsebar hentede Deltagerne Styrke til DansensStrabadser, og først ved 2-Tiden sattes Punktumfor dette Aars Nytaarsstævne.OZ3FM/OZ-DR341.FM-TESTENE.D.R. modtog ved Testens Afslutning den 15. Januarialt fire Lytterapporter, som nu er tilstilletStatsradiofonien til Orientering og Bedømmelse. Rapporternevar fra: OZ50, OZ7SN, OZ-DR567 ogOZ-DR341.Der skal her lyde en Tak til ovennævnte Amatørerfor deres Udholdenhed og Interesse for Sagen. Samtidigvil vi haabe, at endnu flere Amatører vil indsendeRapporter, saafremt der arrangeres endnu enFM-Test.OZ4H.25

Kreds 1E. D. 11.s københavnske Afdeling:Alle Oplysninger faas ved Henvendelse til Formanden, Svend Nielsen, OZ7SN,Østrigsgade 12, St., Telefon Amager 8063 v. Afdelingens Girokonto Nr. er 59755.Klublokale Haveselskabetsvej 3 (Wisbechs Selskabslokaler).Mandag den 12. Januar fortsatte Ingeniør JamesSteffensen (OZ2Q) sin Gennemgang af Lærebogen.Mandag den 19. Januar diskuterede vi Emnet: Modtagerefor Kortbølge-Amatører. Der var god Tilslutningtil Diskussionen, og vi blev klar over, at vi ikkekunde komme uden om Superen, naar vi havde andreSenderamatører i Nærheden, idet det endnu ikkeer lykkedes at konstruere en ret Modtager med tilstrækkeligLokalselektivitet. Men det kan jo være,at det kommer. Vi har jo en dygtig T. R. Mandag den2. Februar havde Afdelingen en af sine store Aftener,idet der var samlet ca. 125 Tilhørere til Hr. TelegrafingeniørK. Svenningsens Foredrag om FM-Senderen.Statsradiofonien demonstrerede en af deresstore FM-Modtagere.Endvidere havde OZ2R medbragt Neutrofon’s FM-Super. Det var en Fornøjelse at høre den fine Gengivelsepaa disse specielle FM-Modtagere. Efter enkort Demonstration af Modtagerne holdt Hr. TelegrafingeniørK. Svenningsen et udmærket og instruktivtForedrag om FM-Senderen. Foredraget lønnedesmed kraftigt Bifald af hele Forsamlingen. Afdelingenhavde den Fornøjelse at se mange Gæster fra Statsradiofonien,Teknologisk Instituts Radioforening, Radiofabrikkernem. m.Den kommende Maaneds Program:16. Februar: Alm. Mødeaften.23. Februar: Maaling af LF-Forstærkere ved Hr.Ingeniør Gravenhorst. Medlemmerne bedes medtagederes Forstærkere eller Modtagere, idet der bliverLejlighed til at faa disse maalt.2. Marts: OZ2Z, Hr. Ole Wiinstedt. Oplevelser somRadiotekniker paa Grønland.9. Marts: Gennemgang af Lærebogen ved Hr. TelegrafingeniørJames Steffensen.16. Marts: Alm. Mødeaften.OZ5Z/OZ7SN.Kreds 2Korsør Afdeling:Korsør Afdeling havde Søndag den 18. Januar inviteretSlagelse Afdelings Medlemmer til en lille Nytaarssammenkomsti Korsør. Der mødte 5 Medlemmerfra Slagelse, og Dagen blev i alle Maader vellykket.Sammenkomsten blev holdt i AfdelingsformandensHjem, men desværre var den lokale Tilslutning ringe,idet kun 2 Medlemmer var til Stede incl. Formanden.Hi! Formaalet var at faa et Samarbejde i Gang mellembegge Afdelinger, og Sammenkomsten var detførste Led heri. Der ventes nu et frugtbart Resultat.Dagen forløb som ovenfor nævnt ufb. Der blev diskuteretRadio (kun Radio og ikke Foto), det var Kammeratermed den helt rigtige Forstaaelse af Kortbølgesagen.Slagelse-Amatørerne havde selv medbragtderes Mad, og denne blev indtaget til en Kop ægteThe. Da Slagelse-Kammeraterne endnu ikke har enselvstændig SW-Modtager, glæder det os at erfare,at de efter Besøget i Korsør har startet en Konkurrence,der gaar ud paa, at den, der kan lave den bedsteog mest stabile SW-Modtager inden den 6. Februar,faar tildelt en ufb. SW-Kondensator. En fbIdé!Holger Petersen, Birchnersgade 4, Korsør.Kreds 4Odense Afdeling'enKlublokaler: Nedergade 18’ o. G. — Alle Henvendelser vedrørende Afdelingen ogdens Lokaler rettes til Formanden, OZ2KG, Oskar Hansen, Kocksgade 73 l . Telefon5491.Fredag den 16. Januar afholdt Afdelingen aarligGeneralforsamling. Formanden, OZ2KG, aflagde Beretningfor Arbejdet i det forløbne Aar. Beretningengodkendtes eenstemmigt. Kassereren, DR566, gennemgikRegnskabet, der balancerede med 896 Kr.13 Øre. Regnskabet godkendtes ligeledes. Til Formandgenvalgtes OZ2KG med Akklamation. Til denøvrige Bestyrelse genvalgtes Kassereren, DR566,OZ7OJ, 5AC, nyvalgt blev DR548. For Fremtiden afholderOdense Afdelingen Generalforsamling 2 Gangeaarlig, i September og Februar. Tidspunktet fastsattestil den første Onsdag efter den 15. i disse Maaneder.Der afholdes Morsekursus Mandag den 16. og Tirsdagden 24. Februar, Mandag den 2. og Tirsdag den10. Marts for Viderekomne med Hr. OverassistentHansen som Lærer. Morsekursus for Begyndere: Tirsdagden 17. og Mandag den 23. Februar, Tirsdag den3. og Mandag den 9. Marts med OZ1W som Lærer.Teknisk Kursus med Gennemgang af Lærebogenhver Onsdag Kl. 20,00 prc. med Ingeniør Rasmussen(OZ-DR548) som Lærer.Fredag den 20. Februar afholdes Maanedsmøde medForedrag af OZ5V: Det magiske Øje og dets Virkemaade.Aftenen slutter med Præmieskydning til Fordelfor en Lysmaaler til Afdelingslokalerne.Kreds 5Haderslev Afdeling:OZ2KG.Efter at Haderslev Afdeling paa Grund af manglendeInitiativ har ligget i Dvale i længere Tid, ogAfdelings-Lederen ikke var til Sinds at gaa aktivt indfor at arrangere nogle Møder, indkalder vi hermed,med Medlemmernes fulde Tilslutning, til Møde. Mødetafholdes Søndag den 22. Februar Kl. 14 hos26

DR542, Johannes Jensen, Teknisk Skole, Lembkesvej,Haderslev.Paa Mødet vil der blive holdt Foredrag om og Demonstrationaf Kapacitetsmaaling ved DR577 fraAabenraa, som velvilligst har stillet sig til Raadighed.Medlemmer, som eventuelt har nogle mindre Blokke,som de ønsker maalt, bedes medbringe disse. Paa Mødetvil der ogsaa blive afholdt amerikansk Lotterieller Lottospil til Fordel for Afdelingen. Alle Præmiervil blive skænket af Afdelingens Medlemmer. Skuldenogen ønske at skænke en Præmie, bedes denne medbragt.Dette skulde dog ikke virke afskrækkende fornogle af Medlemmerne og faa dem til at blive bortefra Mødet. Endvidere vil den fremtidige Aktivitetblive drøftet. Vi haaber ved dette Møde at se alle AfdelingensMedlemmer, og Amatører fra andre Afdelingerer selvfølgelig velkomne. Paa Gensyn den 22.Februar.DR542. DR543. DR552.Kreds 7Kredsmøde afholdes i Horsens Søndag den 22. Marts1942. Program m. m. følger i næste „OZ“.OZ3FM/Kredsleder.Randers Afdeling'Det sædvanlige Maanedsmøde afholdes Lørdag den21. Februar hos OZ-DR319, Bankassistent Berg Madsen,Hobrovej 32, Randers.OZ-DR319.Aarhus Afdeling ________ ______Alle Henvendelser vedrørende Afdelingen rettes til Formanden, OZ3"WK, WestyKaiser, St. Billes Torv 8, Aarhus.Mandag den 19. Januar afholdtes i Kvindernes Huset yderst vellykket Medlemsmøde, som desværre kunhavde samlet 8—9 Deltagere. Ved et Kaffebord, hvorAfdelingen var Vært, drøftede Medlemmerne Kortbølgeproblemer,navnlig 9R’s Artikel i Januar „OZ“,som har vakt berettiget Interesse ikke alene her, menoveralt i Landet. Mange af Amatørerne i Aarhus vilnu gaa i Gang med at bygge Supere med Signaltilbagekoblingsrør,men mange Amatører har ikke faaetrigtig fat i den røde Traad angaaende dette særligeRør, og det var sikkert ønskeligt, om 9R vilde bringeet Diagram over en fuldstændig Modtager efter dettePrincip. — Sidste Punkt paa Aftenens Program varAuktion over medbragte Dele, og Omsætningen vargod til Trods for smaa Priser, saa smaa, at de varsensationelle. Der skal lige nævnes et Par Priser:UCH4, 3,50 Kr., DDD11, 3,25 Kr., og flere Rør gik for1—-3 Kr., og de var helt i Orden. Et Push-Pull Sætbestaaende af 4 B &. O Transformatorer gik for fireKroner!OZ-DR341.Maanedens Program.Mandag den 16. Februar Kl. 19,30 i KvindernesHus, Vestergade: Foredrag af Ingeniør J. Gjerulf,OZ3R, om Kortbølge-Diathermiapparater i LægevidenskabensTjeneste. Derefter Kaffebord og kammeratligtSamvær. Der bliver paany Auktion overmedbragte Radiodele, og alle bør tage overflødigeTing med.OZ3WK.Horsens AfdelingKlublokale: Vestergade 5. Klubkontingentet er 1 Kr. pr. Maaned. Afdelingsformand:OZ7GB, G. Bertramsen, Fsederiksgade 10. — Telefon 1908 eller 2096kan benyttes. Udenbys Amatører altid velkomne.Af Hensyn til den store Tilgang af nye Medlemmerpaabegyndes en ny Gennemgang af Lærebogen. DeMedlemmer, der ikke har haft Tid eller Lejlighed tilat deltage i første Omgang, faar nu en Chance for atindhente det forsømte. — Pse mød op!Kolding AfdelingOZ7GB.Afdelingskontingent Kr. 0,50 pr Maaned kan indbetales ved Møderne, som holdesen Gang hver fjortende Dag (indtil videre paa Centralbiblioteket i Kolding). Mødedagenbekendtgøres for Afdelingens Medlemmer. Alle Henvendelser kan rettes tilAfdelingens Sekretær: OZ2JA, J. A. Løwert, Aalykkegade 10, Kolding. Tlf. Stat. 23-I Januar Maaned har der ialt været afholdt to Møderi Kolding Afdelingen, nemlig Torsdag den 15. ogTorsdag den 29. Førstnævnte Torsdag var Tilslutningenret god, idet der var mødt 9 af AfdelingensMedlemmer. Til Trods for, at der allerede har væretafholdt adskillige Møder, gik det først denne Gang opfor OZ7MQ og OZ2JA, at det var Kl. 7,30 og ikkeKl. 8, der skulde begyndes!!! Der blev terpet medMorse, og „I. C.“ havde medbragt en BCL-Spille, saavi kunde høre „den Gyldenblonde 11 , men ak — Radioenvar selvfølgelig lukket! OZ7MQ udfyldte saaden sidste Del af Mødet med et lille Foredrag omRadiorøret. Torsdag den 29. var Tilslutningen knapsaa god. Kun 50 °/o af Medlemmerne var mødt. Derblev morset, og OZ1AQ fortalte om Modtagere.Torsdag den 5. Februar bliver der afholdt Mødeigen, og vi haaber at se saa mange af Medlemmernesom muligt. Vi skulde jo gerne op paa en Mødeprocentaf 100.OZ2JA.Kreds 8Aalborg og Omegns AfdelingKlublokale: Valdemarsgade 10 1 , o G. — Der er fri Adgang for alle Medlemmeraf E. D„ R. Mødeaftener i Henhold til Maanedsprogram i „OZ“. Alle Henvendelservedrørende Afdelingens Arbejde rettes til Formanden OZ-DR575, Thorkild Jensen, Vonsyldsgade 4 1 . Vejgaard.Maanedens Program har været de to ugentlige Kursusaftener,der trods Kulde og Sne har været gennemførtnormalt omend med skiftende Tilslutning.Tilslutningen har i nogen Grad staaet i Forhold tilVarmegraderne i Klublokalet. Der er kommet et Parnye Medlemmer i Maanedens Løb, ligesom vi førsteGang har set Medlem Nr. 1136, der er flyttet til Aalborgfra Fredensborg hos os. Nr. 1163 har demonstreretsin selvbyggede Krystalmikrofon med indbyggetForstærker. Det var prima Arbejde og godt Resultat.I den kommende Maaned fortsættes der paany medde to ugentlige Møder, Mandag og Torsdag, ligesomder nu sættes fuldt Sving i Forberedelserne til detkommende Aalborg-Stævne, der som bekendt i Aarafholdes den 4. og 5. April. Udførligt Program vilforeligge i Marts Nummeret af „OZ“.1517.2V

Vendsyssel Afdeling'Klublokale: Dyrlæge Rud. Hansen, Søndervangsvej, Hjørring. AfdelingskontingentKr. 0,50 pr. Maaned, kan indbetales paa Klubafienerne. Klubafcen afholdes hverTirsdag Kl. 20. Alle Henvendelser vedr. Afdelingen rettes til Formanden: DR-391Chr. A. Jensen, Tolne, Tlf. 27.Der har i den forløbne Maaned hver Tirsdag væretafholdt skiftevis Morsekursus og Gennemgang afLærebogen. Møderne er blevet besøgt og er blevetomfattet med en Interesse, som vi desværre kun sjældenthar set her i Afdelingen. Men det tegner altsaavældig godt for 1942, hvis Medlemmerne fortsat viludvise denne Interesse. Tirsdag den 6. Januar, dervar den første Klubaften i det nye Aar, formede signærmest som en lille Fest, idet vore Værter gavSmørrebrød og Kaffe m. m.Tirsdag den 17. Februar afholdes der ikke Klubmødei Klublokalet, medens der er Morsekursus iTolne. Tirsdag den 24. Februar er der Gennemgangaf Lærebogen, og Medlemmerne bedes medbringedenne ved Undervisningen. Tirsdag den 3. Marts erder Morsekursus.OZ-DR587.Viborg: og Omegns Afdeling'Afdelingen har i Januar Maaned afholdt 7 Mødermed god Tilslutning og med forskellige Emner paaProgrammet. Tilslutningen god. I Februar Maanedafholdes Møde to Gange ugentlig, hver Gang Kl. 19prc. Foreløbig Mandag og Torsdag hos Medlemmerne.Alle Oplysninger hos Afdelingsformanden.DR560.QRA-RUBRIKKENNye Medlemmer1944 - Jens Peter Asp, Skovvej 7, Vejgaard, Aalborg.(Kreds 8).1945 - Knud Knudsen, Guderup, Als. (Kreds 5).1946 - I. Conradsen, Snogegaardsvej 15. St., Gentofte.(Kreds 1).1947 - Kaj Rosendahl Nielsen, Rosengade 15, Kolding.(Kreds 7).1948 - Folmer E. Rasmussen, Sødrup, Hundslund. (Kreds 7).1949 - Svend Aagaard, Hedeselskabets Kontor, Dyb vad.(Kreds 8).1950 - Fru Ada Hansen, Nyvangsv. 15, St., Odense. (Kreds 4).Atter Medlem1488 - Ejner Mikkelsen, Fælledvej 34, Horsens. (Kreds 7).1404 - N. Frøslev, Postbox 48, Maribo. (Kreds 3).N ye Adresser1722 - Ing. H. Rasmussen, Kronprinsensgade 56 1 , Odense.(Kreds 7/4).1551 - Verner Nielsen, Bonnet Maskinfabrik, Bonnet St.(Kreds 8/8).1564 - P. Erhardtsen, Villa „Havreholm“ pr. Hornbæk, Sj.(Kreds 7/2.1870 - Maskinm. K. Kammersgaard, Skibby. (Kreds 2/2).1793 - John Willy Christensen, Østerg. 5, Esbjerg. (Kreds 6/6)..1795 - Aksel Jacobsen, c/o Aage Hass, Jernevej 7, Esbjerg.(Kreds 6/6).Svar paa Spørg-smaaleneSide 1«1. Q er Spolens Godhed, d. v. s. Forholdet mellemdens Reaktans og dens effektive Modstand ved en givenFrekvens. (Se nærmere i Lærebogen Side 107Tillæg til „OZ“ 13. Aargang Nr. 9, September 1941 j.2. Tegnet er et Skilletegn, som bruges, naar manskal sende blandede Tal (Tal, der bestaar af et heltTal efterfulgt af en Brøk, f. Eks. 2%) for at skillemellem de hele Tal og Brøkens Nævner. (Det heleskal jo sendes som et Ord, altsaa med samme Mellemrummellem alle Tegn og Tal).3. Elektronkobling er en elektrisk Kobling ved enElektronstrøm. Den adskiller sig fra andre Koblingsmaaderved, at den kun virker i een Retning (nemligElektronstrømmens Retning) og derfor udelukker Tilbagevirkning.Sammenlign den saakaldte elektronkobledeOscillator, hvor Anodekredsen elektronkoblestil en almindelig Trepunktsoscillator mellem Styregitter,Katode og Skærmgitter.4. BCL er en Forkortelse for broadcast-listener, d.v. s. Radiofonilytter. BCL-Lytter er altsaa en fejlagtigBetegnelse for en Radiofonilytter.5. Baade M/c, MC og m.c. er ukorrekte amerikanskeBetegnelser for Megacycle (Mc), egentlig Megacyclespr. Sekund (Mc/s), d. v. s. Megahertz (MHz).Især M/c er en uheldig Betegnelse; det vilde svare til,at man skrev Millimeter m/m i Stedet for mm. MCvilde efter de gængse internationale Benævnelser betydeMegacoulomb, medens m.c. snarest skulde betydeMillicycle, d. v. s. 1/1000 Periode. — KP er enfejlagtig Skrivemaade for Kiloperioder pr. Sekund(kp/s), hvilket er den danske Oversættelse af den engelskeEnhed kc/s, kilocycles pr. sekond; det svareraltsaa til den internationale Enhed kHz.»OZ« udgives af Landsforeningen »EKSPERIMENTERENDE DANSKERADIOAMATØRER«, Postboks 79, København K.Teknisk Redaktør: Knud E. Lægring, Vesterbrogade 124 V KøbenhavnV. Alt Teknisk Stof og Komponenter til Anmeldelse sendeshertil.Hovedredaktør (ansvarlig overfor Presseloven): Arne Sindal Sørensen,Hans Brogesgade 33' 2 , Aarhus. Hertil sendes alt øvrigt Stof,som ønskes optaget i Bladet. Redaktionen slutter den 5., ogKlichéer bestilles den 1. i Maaneden.Sekretær: Paul Heinemann, Vanløse Allé 100, Vanløse. — TelefonDamsø 2495. Hertil sendes al Korrespondance vedr. Foreningsforhold.Kasserer: O. Havn Eriksen, Maribo. Hertil sendes alt vedrørendeIndmeldelser, Adresseændringer og Pengesager.(Giro Nr. 22116).QSL-Ekspeditør! Paul Heinemann, Vanløse Allé 100, Vanløse. —Tlf. Damsø 2495. QSL-Kort kan sendes fil Box 79, København K.Giro Nr. 23934.DR-Leder: Knud E. Lægring, Vesterbrogade 124'. København V.Annoncechef: Kay IVie/seji,UlrikBirchsAllél7. Kbh.S. Tlf. Amager 3039.Amatør-Annoncer sendes til Kassereren og betales forudEkspedition: Reklametrykkeriet (P. Busch), Aarhus. Klager vedrørendeTilsendelsen af »OZ« rettes til Postvæsenet, og hvis detikke hjælper da til Kassereren.Eftertryk af »OZ«s Indhold er tilladt mod tydelig Kildeangivelse.Afleveret til Postvæsenet Fredag d. 13. Febr.Trykt i Reklametrykkeriet (P. Busch), Aarhus.28