Poppers Matrix - paedpopper.dk

populisme 3 , jf. ovenstående avisudklip. Det fjerde felt, det individuelt-
altruistiske (q), postulerer jeg som værende dannelsens felt –
krydsfeltet for det selvbestemmende, medbestemmende og solidariske
individ, jf. nedenstående. Dannelsesfeltet indikerer således et normativt
mål, ikke en løsning af et praktisk problem. Afslutningsvist i Det åbne
samfund opsummerer Popper, og advokerer for dannelsens placering
det samme sted: i ”en sober kombination af individualisme og
altruisme” 4 5 .
Ifølge Korsgaard og Løvlie 6 finder den kontinentaleuropæiske
dannelsesudvikling sted i brydningen mellem de førmoderne
husstandssamfund 7 med folkehold – ”Mit borgerskab er i Guds rige”
skrev Thomas Kingo f.eks. i morgensangen ’Vågn op og slå på dine
strenge’ fra 1674 – og de moderne nationalstatssamfund, der
udspringer af Oplysningstid og Romantik. Derfra trækkes tråde til vor
egen tid og brydningen mellem det moderne og det senmoderne. Med
henvisning til Wolfgang Klafki beskrives dannelsens treeninghed:
Menneskets forhold til sig selv. En relation med direkte
henvisning til Kants fordring om myndighed. Klafki kalder det evnen til
selvbestem-melse. Faglighed er et delaspekt af selvbestemmelsen, for
faglighed er det man så at sige ’har selvbestemmelsen i’.
Selvbestemmelsen placerer jeg i individualismens søjle i Poppers Matrix.
Menneskets forhold til verden. Den relation, der henviser til
menneskets placering i en større sammenhæng end dets eget subjekt.
Den relation, der fordrer humanitet og menneskelighed – og en varsom
3 Det man i økonomihistorie kalder den første globalisering, indtil 1914, fortæller en parallel
historie: om en periode med kapitalens frie bevægelighed (valutaerne var bundet til guldet og
derfor let konvertible), forbedret infrastruktur og transport af varer (tog og dampskib) samt forbedret
kommunikation (telegraf). Globaliseringen endte i sammenbrud og protektionisme i 30’erne,
svarende til en bevægelse fra Z til Y i figur 4. Kan senmoderni-tetens modkulturelle bevægelse i
retning af det nationalistiske tænkes at få samme konsekvens?
4 Popper (2002) Bind II, s. 294.
5 Det samme gør også Reidar Myhre i Hva er pedagogikk? s. 27: ”Løsningen ligger i
medmenneskelighetens prinsipp, der en frivillig handler ut fra hensynet til andre, og på denne måte
vinner seg selv i en bedre skikkelse og samtidig bevarer sin frihet”.
6 Slagstad, Korsgaard og Løvlie (2003)
7 Dvs. hierarkiske samfund opbygget af stadigt underordnede ”huse”: Guds hus, kongens hus,
herremandens hus og bondens hus. Alle personer er ”folk” i de huse de tilhører.