"Klima og historie" (pdf) - Roskilde Museum

Klimaet har ændret sig gennem flere tusinde år. Fra istid til tempereret
klima med stor betydning for mennesker, dyr og planters betingelser.
Undervisningshæftet Klima og historie giver et indblik i seks forskellige
historiske perioder, hvor klimaet på hver sin måde er med til at danne
rammerne om det liv, der udspiller sig. Dyk ned i historien og læs hvordan
man gik på jagt for 10.000 år siden, byggede kirker i middelalderen – eller
holdt humøret oppe på en regnvåd Roskilde festival.
Undervisningshæftet er en del af Roskilde Museums store satsning
KLIMAX, som med støtte fra Region Sjælland formidler klimahistorie.
Kolofon:
© Roskilde Museum Skoletjeneste
Redaktion: Iben B. Jagd
Tekst: Morten Ranmar
Tryk: Midttryk
Illustrationer: Niels Valentin

Klima og historie

Lærervejledning
Klimadebatten raser i disse år, og der
fokuseres på CO -forbrug, lavenergi,
global opvarmning og stigende vandstand
som aldrig før.
Vores klima er blevet en integreret del
af vores dagligdag og vores forståelse
af samfundet omkring os, og det er
derfor naturligt at emnet også behandles
i skolerne.
Roskilde Museum sætter gennem hele
009 og en del af 010 med særudstillinger
fokus på forskellige aspekter
af klimaet. I den forbindelse udvikles
nye undervisningstilbud, både til
særudstillingerne og til de permanente
udstillinger.
Undervisningshæftet ”Klima og historie”
giver eleverne et blik ind i forskellige
tidsperioder, underlagt forskellige
klimaer og med forskellige livsbetingelser.
Herudfra kan man i fællesskab
arbejde med klimaets indvirkning på
livet og historien.
Undervisningshæftet og tilknyttede
undervisningsforløb er tilrettelagt med
fælles Mål 009 for øje.
Undervisningshæftet kan oplagt
bruges inden et besøg i en af museets
KLIMAX-udstillinger.
Vi håber, man på skolerne kan drage
nytte af hæftes arbejdsspørgsmål til
diskussion og anden form for arbejde,
der relaterer sig til hæftets emner.
God fornøjelse
Venlig hilsen
Roskilde Museum
Skoletjeneste.

Indholdsfortegnelse
Side
Lærervejledning 2
Efter Istiden 5
Kildernes by, 1040 9
Fredens pris, 1600-tallet 13
Ulykkernes Tid, 1700-tallet 17
Mølle-Marie, 1900-tallet 21
En våd festival, 2007 25

Istid

Efter Istiden
Den sidste is er ved at smelte. Det er
som om, at vejret er blevet varmere nu
end ved samme tid sidste år. Men det
er utroligt at tænke på, at det kun er
to menneskeliv siden, at det meste af
landet var dækket af is. Nu er der til
gengæld vand flere steder, hvor man
før kunne vandre.
Min bedstefar blev temmelig gammel.
Han var år, før han døde. Han har
fortalt om hvordan det var at leve under
istiden. Hvordan de nogen gange
måtte følge rensdyrflokkene nordpå
om sommeren og sydpå om vinteren.
Han var anfører for jægerne. Dengang
lavede de flere af deres våben af
hjortetak. Jeg har set den slags våben,
men dem bruger vi ikke rigtig mere.
Nu bruger vi også bue og pil.
For nogle dage siden mødte vi en
fremmed gruppe jægere, da vi selv var
på jagt. De fulgte med tilbage til vores
lejr og slog sig ned. En af dem hjalp
mig med at lave en flintestenskniv. Jeg
er glad for venskabet, selvom ulykken
skete lige efter vi havde mødt dem.
På den anden side ville det have gået
værre til hvis ikke vi havde fulgtes
med dem. Men jeg er den eneste, der
stadig synes om de fremmede. De ældre
er blevet bange og sidder omkring
bålet for at finde ud af, hvad der skal
ske med dem.
Ulykken skete for tre dage siden. Da
solen stod op, tog vi vores våben og
drog på jagt sammen med de fremmede.
Vi vandrede henover det stenede
landskab, hvor der kun er få lave lyngplanter
og mos. Da vi havde gået i
nogle timer, stødte vi på et spor. En af
de fremmede jægere stak hovedet ned
og snusede til sporet, hvorefter han
rejste sig smilende og satte hænderne
på hovedet med fingre spredt op i
luften. Det er tegnet for rensdyr. Vi
blev meget begejstrede, men vi vidste
også, at vi skulle være stille, for ikke
at skræmme dyrene væk. Vi gjorde
våbene klar og gik videre i tavshed. Vi
fulgte sporet i en hel time, før vi kom
til en fjord, hvor en del af vandet stadig
var tilfrosset. Her var der næsten
hundrede dyr samlet. De fremmede
jægere gjorde tegn til, at vi skulle
angribe dyrene fra begge sider.
Vi spredte os ud og sneg os langsomt
ind på dyrene med buerne foran os.
Det var min far der affyrede den
første pil, men den ramte ikke, fordi
han ikke var tæt nok på. Heldigvis
opdagede dyrene ikke noget og blev
stående. Der gik kun et øjeblik før en
af de fremmede spændte sin bue og
sendte en pil susende igennem luften.
Pilen ramte en stor han midt på
forkroppen. Den skælvede et øjeblik,
blev usikker på benene og faldt så om
på siden. Nu gik der til gengæld panik
i rensdyrflokken og de begyndte
at løbe afsted i min retning. Jeg var
heldig at ramme to dyr lige efter hinanden,
men så hørte jeg pludselig et
mægtigt brøl bag mig. Jeg har aldrig
set så stort og uhyggeligt et dyr. Det
lignede en bjørn, men var meget
større og havde hvid pels. Dyret
havde kurs lige imod min far. Han
vendte sig rundt og prøvede at skyde,
men det var for sent. Dyret sprang
imod ham og daskede til ham med
dens store forben. Jeg kunne se, at

det kæmpestore gab lukkede sig sammen
om min fars hoved. Jeg husker,
at det føltes som om, jeg overhove-
det ikke kunne bevæge benene og
bare blev stående på stedet, men de
fremmede jægere kom heldigvis min
far til hjælp. De løb hen imod dyret
med høje skrål, så det blev bange. Da
dyret var væk, lå min far helt blodig
og stille på jorden.
De fremmede hjalp med at bære far
hjem til lejren. Min mor kom os i
møde, men da hun så min livløse far
begyndte tårene at trille ned ad kinderne
på hende. Vi lagde ham under
de varme skind. Der var stadig ikke
tegn på liv fra ham og min mor løb
ud for at hente den kloge kone. Hun
er den ældste kvinde, og det siges, at
hun kan se ind i fremtiden. Omkring
hendes hals bærer hun en skindstrimmel
med en klo fra en brun bjørn,
som er et andet farligt dyr med magiske
kræfter. Da den kloge kone kom
hen til min far, lagde hun straks øret
ned til hans ødelagte ansigt. Jeg var
ærgerlig over, at jeg ikke selv havde
tænkt på at undersøge, om han trak
vejret, men det gjorde han heldigvis.
Den kloge kone vaskede min fars blodige
ansigt med vand. Derefter holdt
hun bjørnekloen henover hans pande,
mens hun mumlede en mærklig
remse. Efter et stykke tid vendte hun
sig imod mig og bad mig fortælle,
hvad der var sket. Jeg forklarede om
jagten og ridsede et billede af dyret på
jorden med min nye kniv. Den kloge
kone nikkede eftertænksomt, og fortalte
at hun havde set det samme dyr
i en drøm. Hun holdt bjørnekloen
frem mod mig og blev fjern i blikket.
Jeg stirrede på hendes flimrende øjne.
Pludselig blev hun klar i blikket igen.
Inden hun forlod os, sagde hun, at
min far nok skulle blive rask igen.
De fremmede er ved at pakke deres
ting sammen for at forlade vores lejr.
De ældre turde ikke lade dem blive,
fordi de tror, at de vil stjæle vores
ånder. Det burde have været mig der
blev bortvist. I det mindste gjorde de
hvad de, kunne for forhindre ulykken.

Arbejdsspørgsmål
Efter istiden
•
•
•
•
•
Hvordan skaffede man mad?
Hvordan så landskabet ud?
Hvilken betydning havde klimaet for datidens mennesker?
På hvilke punkter adskiller drengens livsbetingelser sig fra dine egne?
Prøv på nettet at finde oplysninger på hvornår isen forsvandt fra Danmark, og hvordan den
formede vores landskab.

Kildernes by, 1040

Kildernes by, 1040
Fra mit leje kan jeg kigge ud over
fjorden, hvor flere skibe ligger for
anker, og fiskerne er i gang med deres
fangst. Hvis jeg læner mig frem, kan
jeg også skue over på kirken og følge
med i byggeriet. Når den er færdig,
vil det være den første stenbygning
i Roskilde og byens flotteste kirke.
De taler også om at bygge et kloster
her ved siden af kirken. Så bliver
Sct. Jørgensbjerg et fornemt sted. De
engelske arbejdsmænd har allerede
genopbygget den hvælving der faldt
ned og er i gang med den næste.
Jeg glemte at komme mørtel mellem
nogle af stenene. Måske var det
derfor, Gud valgte at straffe mig. Da
jeg flyttede understøtningen under
hvælvet, lod han stenene regne ned
over min krop. Jeg fik et stort hul i
hovedet og brækkede fire ribben.
Vores bygherre kommer fra England,
hvor han er berømt for sine
kirkebyggerier. Derovre har de brugt
sten i mange år og ikke træ, som vi
plejer at bruge her. Jeg har arbejdet
på byggepladser i fem år, siden jeg
var tolv, men jeg har aldrig før prøvet
at arbejde med sten. Derfor har jeg
måttet lære det hele fra grunden af. Vi
begynder nede ved Maglekilde, hvor
vandet fra de omkringliggende bakker
vælter ud. Vandet har afsat så meget
kalk, at det har sat sig som metertykke
frådstenslag. Vi banker store stykker af
frådstenene fri med hammer og mejsel.
Når stenen er våd, er den nem at skære
i form, men så snart den har været ude
i et par dage, begynder den at blive
hård som sten. De store stenblokke
bliver slæbt op på bakken med en trillevogn.
Men det vigtigste er selvfølgelig
mørtlen. Den laver vi ved at knuse
de stenstumper, vi ikke skal bruge og
brænde dem i en ovn. Derefter bliver
de blandet med vand og grus - og det
er det, der binder frådstenene sammen,
så bygningen bliver stående.
Efter uheldet blev jeg lagt ind i en
træbarak, der er opført i nærheden af
byggeriet og som bruges af munkene
indtil de får deres kloster. Her lå også
andre, der er kommet til skade og en
9
der var syg. Den syge lå for sig selv
og mumlede. Der var kun et tyndt
forhæng imellem mig og ham. Igennem
en revne i stoffet kunne jeg se,
at han havde store sår på det meste
af kroppen. I starten gjorde det mig
meget urolig, men jeg spurgte en af
munkene og fik at vide at sygdommen
kun smittede ved direkte berøring.
Så derfor fandt jeg mig i at blive
liggende og begyndte at lytte til hans
fortællinger.
Han var født i Lejre, som havde
været en vigtig by i kongeriget. Som
ung mand var han blevet optaget i
hæren og havde været med på flere
krigstogter. Dengang var vikingeskikken
stadig meget udbredt i Danmark.
De havde sejlet omkring, plyndret
landsbyer og overfaldet kirker. Sikke
mange uskyldige mennesker de måtte
have dræbt. Mine tanker blev afbrudt
af fortællingen, der fortsatte. På et
tidspunkt var den tyske kejser blevet
træt af de danske vikingers hærgen.
Han havde slået den danske hær
ved Dannevirke. Som følge af freds-

10
forhandlingerne, måtte den danske
konge, Harald Blåtand, sværge, at han
ville indføre strenge regler og lade sig
kristne. Men den danske befolkning
syntes ikke om de nye regler og kristendommen.
Man skulle pludselig til
at betale skat til kirken. Resultatet var
en borgerkrig, hvor Harald Blåtands
egen søn sluttede sig til modstanden
mod hans far.
På et tidspunkt var Roskilde blevet det
nye magtcentrum i Danmark, fordi
byen lå ved vandet, og man var mere
og mere afhængig af skibene.
Min fortæller var med til at bygge et
kongesæde og en af de første trækirker.
Jeg kunne ikke lade være med at
tænke på, hvor underligt det var, at en
viking havde været med til at bygge
en af de første kirker i Danmark. Året
efter var Harald Blåtand blevet dræbt
i borgerkrigen. Det var nogenlunde på
samme tid, at min fortællers sygdom
var brudt ud. Han var blevet i Roskilde
og måtte klare til dagen ved at
tigge. Det eneste sted, han kunne få
hjælp, var fra kirken. Præsterne havde
givet ham med en lille klokke, så han
kunne advare andre om smitten, men
efterhånden som sygdommen skred
frem, blev han fordrevet fra byens
centrum. Som alle andre syge søgte
han ud til det gamle fiskerleje ved Sct.
Jørgensbjerg.
En af munkene er kommet hen for
at give den syge sin behandling. Han
smører en metalagtig salve på sårene,
hvilket får den syge til at gispe af
smerte. Da munken lidt efter er færdig
med sin behandling, er den syge
ikke i stand til at fortsætte sin fortælling.
Han fremstammer at hans tunge
smager af metal og sukker dybt. Jeg
kan ikke lade være med at tænke på,
hvor ofte han selv har svunget sværdets
metal i sin tid som viking. Måske
er det derfor, Gud har givet ham
denne frygtelige sygdom. I det mindste
kan han trøste sig med, at han får
lov til at sone sin straf på jorden, i
stedet for i flammernes evighed.

Arbejdsspørgsmål
Kildernes by:
•
•
•
•
Hvordan var de grundlæggende livsvilkår, så som mad, bolig, tøj og arbejde?
Hvilken betydning havde de mange kilder for Roskilde?
Hvordan har livsbetingelserne ændret sig fra istids-historien?
Hvilken betydning har klimaet for datidens mennesker?

Fredens pris, 1600-tallet

Fredens pris, 1600-tallet
De ankom i sidste uge. To svenske
officerer med følge og en dansker
der hedder Corfitz Ulfeldt. Fruen
har fortalt os, at han er landsforræder,
og vi må ikke tale med ham.
Men det kom jeg alligevel til, da jeg
skulle tænde op for ham i værelset,
hvor han skal bo. Han kom pludselig
ind i rummet og begyndte at tale til
mig. Jeg lod først som om jeg ikke
hørte ham. Men da han kom hen og
spurgte hvor jeg kommer fra, synes
jeg, at jeg var nødt til at svare. Jeg
håber ikke, Fruen finder ud af det,
for jeg vil så nødig miste min plads.
Jeg kommer fra et gårdmandssted i
nærheden af Ringsted og har været
heldig at få tjeneste på en af de
største gårde i Roskilde by. Fordi vi
har god plads, er vi blevet tvunget til
at have de svenske officerer boende,
sammen med deres tjenere. Svenskerne
er kommet til byen for at deltage
i fredsforhandlingerne på grund af
krigen. Jeg tror aldrig, der har været
så mange mennesker i Roskilde før,
men stemningen er ikke god, fordi
svenskerne startede med at plyndre og
ødelægge. Borgmesteren måtte betale
en kæmpesum på 0 rigsdaler for, at
de skulle stoppe ødelæggelserne, men
alligevel er de ikke holdt op med at
stjæle og hærge og ingen ved, hvem
der skal betale for alt det, de bruger.
De svenske tjenere opholder sig ofte
nede i køkkenet og stiller krav om
mad og øl. Det er svært at passe sit
arbejde og nå husets opgaver, når de
også skal vartes op. I går, da jeg var
ved at gøre klar til middag, kom to af
dem ned i køkkenet hvor de drak øl
og åd vores allerbedste mad, mens de
pralede af hvor nemt det havde været
at indvadere Danmark. De fortalte, at
de var marcheret helt nede fra Polen
og op igennem Jylland, hvor den
danske hær havde forskanset sig ved
Fredericia. De svenske styrker stormede
fæstningen fra alle sider og fik jaget
danskerne på flugt. Over 000 stakler
fra den danske side mistede livet i
det slag. Det er flere mennesker end
der bor i hele Roskilde by. Normalt
ville den kolde vinter have forhindret
1
svenskerne i at sætte både i at sætte
både i vandet og krydse lillebælt,
men i stedet frøs al vandet til is, og
Corfitz Ulfeldt fandt på, at de kunne
marchere over isen til Fyn med heste,
vogne og kanoner. De to svenskere
fortalte, at vægten fra hestene og alle
de marcherende tropper pressede isen
så meget ned, at de gik i vand helt op
til knæene. De fortalte om, hvordan
de fortsatte over det tilfrosne vand til
Langeland og videre til Sjælland uden
at møde nogen betydelig modstand.
Jeg gik ned i den anden ende af køkkenet,
hvor jeg ikke kunne høre dem.
Men lidt efter råbte de på mere øl.
Jeg hentede to krus fra fadeburet og
satte dem på bordet. En af de svenske
tjenere tog fat i min hånd. Han bad
mig om at sidde ved bordet hos dem.
Jeg undskyldte mig med, at jeg skulle
rense grønsager, men de insisterede
på, at jeg skulle høre om deres be-

14
drifter. De ville have stormet København,
hvis ikke den danske konge
var gået med til at forhandle om fred
her i Roskilde. Freden kommer til at
koste os Skåne, Halland, Blekinge og
Bornholm. Desuden skal Corfitz Ulfeldt
have sit gods i Danmark tilbage.
De løftede deres ølkrus og skålede
højt for Corfitz Ulfeldt. Uden hans
hjælp havde Sverige ikke sejret. Jeg
vendte ansigtet bort og tænkte på,
at jeg frivilligt havde talt med den
mand, der havde kostet flere danskeres
liv. Pludselig mærkede jeg en
hånd på min bagdel. Jeg forsøgte at
fjerne den, men hånden gav mig et
ordentligt smæk bagi. Jeg kiggede på
svenskerens grinende ansigt, der var
helt rødt af al øllet. Den anden holdt
et ølkrus hen foran min mund og
forsøgte at få mig til at drikke. Der
lød ringen fra en lille klokke henne
fra trappeopgangen. Jeg prøvede at
få fægtet mig fri, men svenskerne
grinede blot og holdt mig tilbage.
Klokken ringede igen, og denne gang
blev den heldigvis ved så længe, at jeg
kunne komme fri. Jeg skyndte mig
op ad trappen.
For enden af trappen mødte jeg Fruen.
Hun skulle til at skælde ud over, at
jeg ikke var kommet med det samme,
men så hørte hun larmen nede fra
køkkenet og sukkede dybt. Fruen bad
mig om at gå på apoteket for at hente
mere vin til officererne, hvorefter hun
gik tilbage mod stuen. Jeg kunne ikke
lade være med at kigge efter hende
og skimtede de svenske officerer, der
sad og røg på deres piber inde ved det
varme ildsted.
Der var usædvanlig stille i Roskilde
by, men det var også en rigtig kold
aften. Jeg troede først, at apotekeren
var ude, men efter at jeg havde banket
på døren et par gange, blev der lukket
op. Jeg undskyldte forstyrrelsen og
skyndte mig at give ham Fruens seddel.
Jeg fik lov til at vente indenfor i
varmen, mens han fandt vinen frem
og pakkede flasken ind i en bylt. Lidt
efter var jeg på vej hjemad med de
dyre dråber under armen. Men netop
som jeg drejede ned ad Algade, fik jeg
øje på tre berusede svenske soldater.
Jeg nåede knapt nok at vende mig
om, før de var over mig som sultne
høge. De kaldte mig en billig tøs
og sagde at jeg skulle aflevere mine
penge, mens de hev og trak i bylten.
Men jeg turde ikke give slip på vinen
af frygt for, hvad Fruen ville gøre, så
jeg satte mig ned på hug og klyngede
bylten til mig. Jeg mærkede smerten
fra en støvle, der sparkede ind i mine
ribben og det fik mig til at glemme
hvor koldt, det egentlig var.
Pludselig lød der et højt råb og mine
overfaldsmænd tog benene på nakken.
En hånd blev rakt ned til mig,
og jeg blev hjulpet op. Min redningsmand
var ingen anden end Corfitz
Ulfeldt. Han var på vej hjem fra
forhandlingerne, da han havde fået
øje på overfaldet. Han havde straks
trukket sin sabel og havde reddet
mig. Corfitz Ulfeldt lagde sin store
frakke omkring min kolde krop og
lod mig læne mig op ad ham hele vejen
hjem til gården. Jeg lagde mærke
til, at Fruen skulede til mig, men
uanset om de siger at han er landsforræder,
har jeg lært, at Corfitz Ulfeldt
også kan være en mand af ære.

Arbejdsspørgsmål
Fredens pris:
•
•
•
•
•
Hvilke konsekvenser havde de hårde vintre for Roskildes borgere?
Hvilke store konsekvenser havde vintrene for Danmark?
Tror du historien ville have se anderledes ud i dag, hvis vejret havde været varmere?
Kender du andre begivenheder, hvor vejret har haft en betydning for hvordan historien udvik-
lede sig?
Prøv på internettet at finde teser om hvorfor Danmark oplevede den lille istid i 1 00-tallet.

1
Ulykkernes Tid, 1700-tallet

Ulykkernes Tid, 1700-tallet
Nu lægger de løkken om hans hals.
Præsten beder en sidste bøn, før det
er slut. På trods af frostvejret er hele
byen mødt op for at kigge. Stakkels
Nicolai Christian, han blev kun 1
år gammel. Dømt for flere gange at
sætte ild til byen.
En af de sidste gange gik det helt
galt. Vinden tog til, og branden
bredte sig til flere og flere huse. Byens
folk stimlede sammen og kæmpede
mod ilden, men den kraftige vind
hjalp de sultne flammer med at
springe fra det ene stråtækte tag til
det andet. Til sidst fik den også fat i
vor Frue kirke, og så fik de for alvor
travlt. Byens borgere måtte forlade
deres egne brændende huse og hjælpe
med at redde kirken, for sådan er loven.
En hellig kirke kommer i første
række, selv om det koster dig alt hvad
du ejer og har. Jo de fik skam reddet
kirken, men til gengæld nedbrændte
8 gårde og huse. Byens borgere var
fattige og sultne i lang tid derefter.
Man kan vel sige at det er prisen for
at blive ved med at have fede korn-
sække og halm på loftet, stråtækte
tage og huse der nærmest står op og
ned ad hinanden. Min far har fortalt
mig, at da byen brændte helt tilbage
i 1 47 blev mere end 1 0 gårde og
huse flammernes bytte. Det siges,
at Kong Christian d. 4. netop kom
gennem byen og da han så hvor nemt,
ilden kunne brede sig fra hustag
til hustag, gav han besked på at de
farlige stråtage skulle udskiftes med
nye teglstenstage som ikke brænder
så let. Men jeg tror, at byens borgere
enten var for fattige eller nærige til at
følge kongens råd, så de gjorde slet
ingenting. Der gik vist 0 år før de
overhovedet fik taget sig sammen til at
lave et rigtigt brandvæsen. Nu har vi
regler om at byens borgere kan straffes
med bøde, hvis de ikke møder op og
hjælper med at bekæmpe ilden. Man
har også anskaffet flere brandhuse, så
byen har mere end en sprøjte. Alligevel
kæmper man nærmest forgæves
mod ilden hver gang.
Der er ikke noget så fascinerende
som når ilden tager fat. Fra den lille
17
glød i halmen, der skabes af en enkelt
svovlstik, går der ikke lang tid før
flammerne har magten. Det røde lys
fra ilden breder sig ud i byen, langt
op i himlen og varmen stråler intenst
igennem luften. Det er et smukt syn
og dog så uhyggeligt. Husets beboere
vågner snarligt op og løber panisk
rundt omkring, mens de råber på
hjælp og græder. Selv om folk stimler
til, kommer med gode råd og nogen
endda begynder at pøse vand på flammerne,
er det næsten altid for sent.
Inden brandsprøjten kommer, har ilden
fået fat i en anden bygning, og så
har flammerne overtaget. Ofte er den
eneste redning at rive de omkringliggende
bygninger ned, så branden ikke
breder sig til hele byen.
Borgerne her i Roskilde har ellers
været heldige at få hjælp fra soldaterne
på det sidste. De kommer fra det Kgl.
Grenadierkorps, der ligger indkvarteret
her i byen. Soldaterne har hjulpet
med at slukke brandene og det var
nok gået meget værre, hvis ikke de
havde været her. Men folk i byen har

18
ikke været gode nok til at værdsætte
det. Ikke så meget som et krus øl har
de givet for hjælpen. Derfor er soldaterne
blevet sure og kalder borgerne
nogle nærige “kanaljer”. Faktisk var
det en deserteret soldat der hjalp os
over plankeværket på bagsiden af
Maren Farvers hus. Og det var her
jeg hjalp Nicolai Christian med at
stryge svovlstikkerne.
De tog ham forrige efterår, efter at
han havde forsøgt at sætte ild hos
Vognmand Niels uden min hjælp.
I flere måneder beholdte de ham i
arresten hvor de slog ham og truede
ham til at fortælle, hvem der havde
hjulpet ham med ildpåsættelserne.
Men selvom han ikke er helt rigtig
oveni hovedet, holdt han sit ord og
nævnte aldrig mit navn. Ellers ville
jeg også stå derhenne med en løkke
om halsen.
Jeg er blevet helt stiv af kulde her i
mit skjul. Det har været forfærdeligt
koldt hele året, og denne snefyldte
vinter er slet ikke til at holde ud. Nu
kan jeg se, at de begynder at trække
i tovet. Åh nej, nu hænger Nicolai
Christian i halsen. Jeg kan næsten
ikke holde ud at se på det. Han
spræller med benene. Det skulle efter
sigende være en ganske grusom død,
hvor man langsomt kvæles. Nu er han
heldigvis holdt op med at bevæge sig,
og jeg tror, det er slut. Jeg kunne slet
ikke selv tænke mig at dø på denne
måde. Så hellere dø i flammerne.
Jeg fik for nylig et smertefuldt loppebid
på benet der har vokset sig op
til et grimt sår og gjort mig frygtelig
syg. Jeg lider af kvalme, kaster op og
de yderste led af mine fingre er blevet
helt mørke. Det er et temmelig sikkert
tegn på, at jeg er smittet med den
sygdom, som mange har fået her på
det sidste, og som vi kalder Den Sorte
Død. Men det skal ikke afholde mig
fra at antænde endnu en brand i aften.

Arbejdsspørgsmål
Ulykkernes tid:
•
•
•
Hvilke betingelser havde betydning for brandene?
Kender du steder i dag, hvor brande påvirkes af klimaet?
Mange sygdomme påvirkes på forskellige måde af klimaet. Kan I finde eksempler og årsager?

Mølle-Marie, 1900-tallet

Mølle-Marie, 1900-tallet
Jeg plejede kun at komme på Tadre
Mølle i min ferie. Men min mor syntes,
at jeg skulle prøve at have et feriejob.
Så nu er jeg her som pige i huset.
Det var sjovere, da jeg var en lille pige.
Dengang fik jeg lov til at rutsche ned
ad sækkeslisken og lege med de fine
dukker inde i huset. Men det er jeg
blevet for stor til, nu hvor jeg har lært
at drikke kaffe. Mine pligter består i
at passe køerne, gøre orden i huset og
hjælpe til i marken. Der kommer også
tit nogen, der skal have kværnet korn.
Det bryder jeg mig ikke så meget om.
Jeg er bange for at komme galt afsted
igen.
Det er min moster, der har møllen.
Hun har passet det hele siden bedstefar
døde. Moster står op klokken
fem, tænder op i brændekomfuret og
laver kaffe. Klokken halv seks vækker
hun mig, og når vi har drukket kaffe,
går vi ud til dyrene. Det er koldt og
diset, så man næsten ikke kan næsten
ikke se staldbygningen. Inde i stalden
tænder vi op i petroliumslamperne.
Jeg tager mig af køerne, mens moster
går ind til hesten og grisene. Først
skal der hentes frisk vand fra brønden.
Når jeg har fyldt trugene med vand
og foder, skal jeg malke køerne, mens
de gumler. Jeg starter med Stella.
Hun er den mest urolige, og hun får
tit sparket til spanden, så den vælter.
Den anden ko, Bente, er mere rolig
og giver næsten en halv spandfuld
mælk. Når jeg er færdig med at malke,
muger jeg ud og skynder mig over i
huset for at spise morgenmad. Hvis
jeg er heldig, har moster varmet et
stykke brød, som vi spiser med masser
af syltetøj, mens vi drikker kaffe og
varmer os ved det varme komfur.
Efter morgenmaden går moster i
marken. Jeg bliver tilbage, ordner
huset og vasker tøj i gruekeddelen.
Den tager næsten to timer om at blive
varm. Imens rydder jeg op efter morgenmaden
og sætter grøden over til
frokost. Det passer næsten altid med
at moster kommer tilbage, når jeg har
sat vasketøjet over. Når vi har spist
frokost, skal jeg med ud i marken. Jeg
har ikke forstand på landbrug, men
1
moster siger, at jeg da kan bruges til
at luge roer og grave kartofler op.
Når klokken bliver tolv, går vi hjem
og laver middagsmad. Det er det vigtigste
måltid om dagen, og derfor får
vi både vælling og kartofler med sovs.
Vi får sjældent kød til hverdag, men
altid om søndagen. Efter middags-
maden sover vi til middag. Det er
rart at hvile sig et par timer, før vi
skal ud igen. Det værste er, når vi
skal have køerne ind om eftermiddagen.
De står nemlig altid henne ved
skoven, hvor der er fugtigt og mudret.
Moster siger, at det er fordi der
kommer så meget vand ned igennem
slugten i skoven. Vandet ender i den
lille sø ved siden af møllen, og herfra

kan vi lede det henover møllehjulet
igennem en træsluse.
I sidste uge kom de ovre fra Sonnerupgård
med flere læs korn. Når
de kommer med korn, skal kornsækkene
løftes op med sækkehejsen til
kværnloftet. Moster kan løfte en sæk
helt alene, men jeg er ikke stærk nok.
Derfor blev jeg sat til at passe kværnen.
Moster viste mig, hvordan jeg
skulle trække i en kæde inde i møllen,
så der blev åbnet for sluselågen oppe
ved møllesøen. Vandet begyndte at
løbe ned over det store møllehjul, så
det kørte rundt. Et virvar af tandhjul
inde i møllen begyndte at dreje og
trak kværnen rundt. Moster åbnede
for kornet og fortalte mig, at kværnen
aldrig må gå tør, men lidt efter glemte
jeg at holde øje med det, da en af
drengene kom op for at snakke. Han
havde været en tur i København, og
det ville jeg så gerne høre om. Der lød
en hvinende lyd fra kværnen, da den
løb tør for korn. Jeg løb hen og så at
der stod gnister ud fra møllestenen,
og blev bange for at der skulle gå ild i
møllen. Jeg prøvede at få kæden gjort
fri for at lukke for vandet, men den
var alt for stram. Moster kom ilende.
Hun skældte mig ud og løsnede
kæden, så sluselåget skulle lukke sig.
Men der blev ved med at løbe vand
igennem, og møllehjulet snurrede
stadig rundt. Jeg kunne ikke lade være
med at græde og løb ud af møllen.
Nede ved slusen kunne jeg se at der
sad en gren fast i spjældet, der forhindrede
lågen i at lukke. Jeg løb hen og
løftede op i lågen og fik med møje og
besvær løftet den akkurat så meget op,
at jeg kunne få fjernet grenen. Da jeg
gav slip på lågen, stoppede vandet. Et
øjeblik efter holdt møllehjulet op med
at dreje rundt. Moster kom ud og
roste mig for min kløgt, men sagde at
jeg hellere måtte gå over og sætte vand
over. En time efter kom de allesammen
ind til kaffe. Alle var heldigvis i
stand til at grine af uheldet, og moster
hentede et stykke henkogt frugt fra
den store glasbeholder i bryggerset.

Arbejdsspørgsmål
Mølle-Marie
•
•
•
Hvordan og hvornår er vandløbene ved Tadre Mølle blevet skabt?
Hvilken betydning har vandløbene for lokalbefolkningen, både før og nu?
Hvordan udnyttes vandkræften?

En våd festival, 2007

En våd festival, 2007
Vi var heldige at få en rigtig god teltplads
i øst, ikke så langt fra Orange
Scene. Lige ved siden af os lå et telt
med tre fyre som jeg tror, var i starten
af tyverne. En af dem var ret lækker,
men det vidste han godt selv - han
løb nemlig rundt med bar overkrop
selvom det var overskyet. En af de
andre hed Nicolai. Han hjalp os med
at slå vores telt op. Han grinede lidt
af det lille to-mands telt, der slet ikke
kunne måle sig med deres kæmpetelt.
De havde også rejst en flagstang, hvor
der hang en banner med et billede af
de tre små grise. Ved siden af teltet
havde de et soppebassin, der var fyldt
med vand og dåseøl. Vi nåede ikke
at snakke så meget med dem. Da
regnen kom, gik der ikke lang tid,
før deres camp blev forvandlet til en
mudderpøl. Om natten faldt deres
telt sammen, og dagen efter så vi
dem ikke mere.
Først troede vi kun at der var tale om
et par byger. Men regnen tog til og
pladsen blev mere og mere mudret.
Vi havde taget regntøj med, men des-
værre havde jeg glemt gummistøvlerne,
og mine sko var ved at være godt
våde. Jeg skyndte mig over til Spejder
Sport-boden, men de havde udsolgt.
Derfor overtalte jeg Cecilie til at tage
med ind til Roskilde by, men uanset
hvor vi gik hen var gummistøvler i
størrelse 8 ikke til at få. Nu var mine
sko fuldstændig gennemblødte, og
jeg frøs om tæene. Cecilie ville tilbage
til festivalen, men jeg frøs for meget
til at gå nogen steder. Vi gik ind på
en café og købte en kop varm kakao.
Da vi kom ud derfra fik hun øje på
en Netto og ville ind og købe aftensmad.
Jeg orkede ikke at gå med. Men
Cecilie vrissede og huskede mig på, at
hun havde brugt flere timer på at vade
rundt i skoforretninger for min skyld.
Inde i Netto proppede vi kurven med
sandwichbrød, pålæg og et par poser
slik. Vi gik op til kassen for at betale,
og mens vi ventede i køen, fik jeg
pludselig øje på et par gummistøvler,
der lå på en af rodehylderne. Det var
absolut ikke de smarteste gummistøvler
jeg har set, men til gengæld var det
min størrelse, og prisen var god. Mine
fødder var reddet!
Vi vadede hele vejen tilbage til festivalen
og nåede at blive komplet våde
på trods af regntøjet. Musikken var
ellers godt i gang. På vej hen til vores
teltplads måtte vi hoppe fra den ene
træpalle til den anden, der var lagt
ud for, at man ikke skulle synke ned
i mudderet. Da vi kom hen til vores
telt, kunne jeg godt se at der var noget
galt. Den ene ende af teltet lå ned
over jorden, som var forvandlet til et
stort mudderbad. Ved teltets indgang
var lynlåsen åben, og inde i teltet var
der fyldt med vand og mudderspor.
Nogle havde været inde i vores telt,
og hvad der var endnu værre var, at de
havde rodet i alle vores ting. Vores tøj
lå ud over det hele og var fuldstændig
vådt. Cecilie begyndte at tude.
Hun ville hjem. Jeg prøvede at trøste
hende, selvom jeg også selv var tæt på
at give op. Jeg ville ud af teltet. Men
min fod gled, og jeg røg på hovedet
ned i vandet. Inden jeg nåede at rejse
mig op, hørte jeg et kæmpeplask ved
siden af mig. Der gik et øjeblik før jeg

forstod hvad der var sket. Cecilie lå
ved siden af mig og hulkede af grin.
“Skal vi høre Red Hot Chili Peppers
eller hvad?” spurgte hun. Vi skyndte
os op og slentrede grinende hen mod
festivalpladsen.
Foran orange scene fik jeg øje på
Nicolai, der havde hjulpet os med at
sætte telt op. Jeg vinkede til ham og vi
fik kæmpet os frem imellem alle menneskene.
Jeg mærkede et sug i maven,
da jeg fik øje på den flotte fyr fra deres
lejr. Han hed Sune. De var taget hjem
til København for at få tørt tøj, efter
at deres telt var faldet sammen. Men
en af dem var ikke kommet med tilbage.
Nicolai spurgte om vi var tørstige?
Cecilie blinkede til mig og stillede sig
hen ved siden af Sune. Hun troede
åbenbart at jeg var lun på Nicolai.
Det var uretfærdigt. Jeg gik hen på
den anden side af Sune og forsøgte at
fange hans opmærksomhed, men han
virkede hverken interesseret i mig eller
Cecilie.
Det regnede stadig og selvom de
havde lagt halm ud var der utrolig
glat. Jeg gik forsigtigt lidt til siden og
fandt et sted hvor jeg kunne se hvad
der skete oppe på scenen. Et smilende
ansigt dukkede op lige foran mig. Det
var Nicolai. Han kom med kolde øl
og et godt humør. Det fik mig til at
indse at Sune, der førte sig frem med
sin selvsikre og kølige stil, måske ikke
var så lækker alligevel.

Arbejdsspørgsmål
En våd festival, 2007
•
•
•
•
Hvilken betydning fik vejret for festivalen?
Har vejret ændret sig gennem de sidste 100 år i Danmark?
Hvilke årsager formodes klimaændringerne at have?
Hvordan kommer fremtidens klima til at se ud og hvordan vil det påvirke vores liv?