1. Forhistorien - Danmarksgades Skole

DANMARKSGADES SKOLES HISTORIE 1.
Ved Jørgen Broch
FORHISTORIEN
En offentlig skole i Esbjerg
Esbjergs første skole blev opført i 1877 og kostede ca. 10.000 kr.
I dag huser den Skjern Bank på adressen Skolegade 41.
Læg mærke til det åbne land bag bygningen
Den 24. april 1868 vedtog Den danske Rigsdag loven om Esbjerg havn. Anlægsarbejderne
betød, at mange flyttede til byen for at deltage i byggeriet. Allerede i 1870 var indbyggertallet
på 460, hvoraf en del var børn. Mange af disse blev sendt til Boldesager Skole, der dengang
blot var en lille landsbyskole i en stuehusagtig bygning på den anden side af Strandby
Kirkevej. Men de mange børn fra nybyggerbyen var ved at sprænge rammerne.
Der var i alt 100 børn fordelt på to klasser, så forholdene var ikke tilfredsstillende. Mange
forældre fandt også skolevejen for lang, så den 24. marts 1872 sendte beboerne i Esbjerg en
ansøgning til Amtsskoledirektionen om at få oprettet en offentlig skole i byen.
Esbjerg lå dengang i Jerne Sogn, så det var sognerådet her, der skulle tage stilling til
spørgsmålet. Men bønderne i Jerne var mildest talt trætte af den gøgeunge, der var ved at
vokse op i sognet, så man svarede, at Boldesager ikke lå længere fra Esbjerg end fra de andre
byer, der sendte elever til skolen. Endvidere havde man sidste vinter bevilliget 40 rigsdaler til
Madam Bechs private skole i Esbjerg, fordi nogle af børnene kunne være for simpelt klædte
til den lange vej til Boldesager. Sognerådet påpegede desuden, at elevtallet ville formindskes i
sommerhalvåret, når en del børn var ude at tjene på landet.
På Fanø fungerede en lærer N. K. Langvad, der efter en forældrehenvendelse blev klar over,
at skolesituationen i Esbjerg var håbløs. Han besluttede sig for at oprette en privat skole i
Esbjerg. I løbet af 1872 voksede børnetallet, så sognerådet var efterhånden blevet mør. Man
bevilligede Langvad et tilskud på 80 rigsdaler, og i januar 1873 åbnede han sin skole i
Havnegade 69 i en bygning, der for længst er nedrevet.
Det var dog efterhånden nødvendigt at få oprettet en offentlig skole i byen, for forældrenes
betaling til den private skole var en tyngende udgift for mange ubemidlede folk.

I 1877 opførte sognerådet en toetages skolebygning i byens udkant. Bygningen var årsag til
gadenavnet Skolegade og den fik nr. 41. I dag har Skjern Bank til huse på denne adresse. Der
var ved indvielsen 137 børn og tre lærere. N. K. Langvad blev førstelærer.
Men børnetallet voksede stadig. I 1880 var der i byen 367 børn og i 1889 456 børn. Alle
klasselokalerne i skolen var i brug, og man havde for længst måttet leje lokaler i byen. I
vinteren 1888-89 var der lejet 5 lokaler.
Sognerådet måtte derfor igen til at bygge, og på et møde den 4. maj 1889 vedtog man at
opføre en ny skole i Danmarksgade ca. 100 meter nord for den gamle.
Byggegrunden lå uden for byen, idet den bebyggede del af Esbjerg dengang var Havnegade,
Borgergade og Kongensgade med mellemliggende tværgader samt “Vesterbyen”. Nord for
Skolegade lå kun ganske få bygninger.
Rask må det gå. Man havde kun ca. fire måneder til byggeriet. Skolen skulle være klar til
ibrugtagning den 1. november. Netop denne dato kom 4-5 klasser med børn i alderen 10-14 år
hjem fra landet, hvor de om sommeren havde tjent som hyrdedrenge.
Skolen kom til at rumme otte klasseværelser, der var betydeligt bedre end den gamle skoles
lokaler. De otte lokaler var fordelt med fire i stueetagen og fire på første sal. Der var desuden
et lille rum til materiel, men der var ingen gymnastiksal, intet kontor og intet lærerværelse.
Gymnastik blev i godt vejr dyrket i skolegården, om vinteren foregik det på skolens loft på
anden sal. Heroppe var også indrettet et par værelser for vinterlærere. Byens skole var stadig
under landsbyordning, så man skulle stille bolig til rådighed for lærerne.
Da der ikke var ansat en pedel, betalte man vinterlæreren 25 øre pr. gang for fejning, når
skolens leder fandt det tiltrængt.
Vestgrænsen for skolens legeplads blev markeret af en række elmetræer, der stadig fandtes,
indtil elmesygen gjorde det nødvendigt at fælde dem for et par år siden.
Mod nord løb der en muddergrøft langs Norgesgade. De store elever kunne i løbet af et
frikvarter fjerne sig langt fra skolegården, helt op til Nygårds mark, ved den nyværende
Nygårdsvej, så man var nødt til at anskaffe en skoleklokke, der kunne høres længere væk end
lærernes råb.
Teksten offentliggjort i Pennerytteren 2001.