visualisering del 2 - Vattenfall

3. Påvirkning af landskabet 

88 

FOTOSTANDPUNKTER 

Mellemzone (4-9 km) 

M1 Gabet, ved Lodshuse 

M2 Fynshovedvej, sydvest for Mesinge 

M3 Rute 165, vest for Kerteminde 

M4 Kertinge / Marguerit-ruten 

M5 Kølstrup 

M6 Radstrup-Hundslev 

M7 Stige Ø 

M8 Otterup, nordøstlige udkant 

Fjernzone (over 9 km) 

F1 Fyns Hoved 

F2 Kerteminde SV 

F3 Davinde 

Kort over fotostandpunkter 

Nye vindmøller 

Fotostandpunkter for visualiseringer 

Fotostandpunkter, hvorfra de nye møller 

ikke vil være synlige 

Zonegrænser 

Mål 1:150.000 

VINDMØLLER VED DRÆBY - MILJØRAPPORT, JANUAR 2009

9 km 

M8 

M7 

VINDMØLLER VED DRÆBY - MILJØRAPPORT, JANUAR 2009 

4 km 

M6 

M1 

M5 

F1 

M2 

M4 

M3 

F2 


89

Fotostandpunkt M1 - Gabet, ved Ldshuse 


Eksisterende forhold 

90 



Fotostandpunkt 

M1 

GABET, VED LODSHUSE 

Fra begge sider af indsejlingen ved Gabet, Enebærodde mod vest 

og Lodshuse mod øst, er der en fl ot udsigt med et godt overblik 

over hele den indre del af Odense Fjord. 

Herfra vil de nye møller opleves som en del af fjordlandskabet 

som helhed og i visuelt samspil med de andre store tekniske anlæg 

langs fjorden, Lindøværftet og Fynsværket. 

Set i forhold til de 12 eksisterende møller, som ikke har en væsentlig 

synlighed på denne afstand, vil de nye vindmøller være 

tydelige synlige som væsentlige elementer i fjordlandskabet. På 

trods af deres højde overgår de dog ikke hverken Lindø-kranen 

eller Fynsværket i skala. Derimod vil opstillingen, særligt for hovedforslaget, 

have en vis udstrækning og brede sig over en væsentlig 

del af udsigten i denne retning, og herigennem vil de nye 

møller bidrage til at øge den samlede visuelle påvirkning fra de 

tekniske anlæg. 

Overordnet set vurderes der dog ikke at være afgørende forskel 

på de to forslag i forhold til påvirkningen af landskabet. 

HOVEDFORSLAG ALTERNATIVT FORSLAG 


Møller Fotostandpunkt N 1:150.000 

M1 

M1 

91

Fotostandpunkt M1 - Gabet, ved Ldshuse 


Hovedforslag, 4 stk. 2,3 MW møller, totalhøjde 126,5 meter. Afstand til nærmeste mølle ca. 7,2 km 

92 




Alternativt forslag, 3 stk. 2,3 MW møller, totalhøjde 131 meter. Afstand til nærmeste mølle omkring 7,2 km 

93 

Fotostandpunkt M1 - Gabet, ved Ldshuse

Fotostandpunkt M2 - Sydvest for Mesinge 



94 




M2 

FYNSHOVEDVEJ, SYDVEST FOR MESINGE 

Fra Fynshovedvej, på den åbne strækning sydvest for Mesinge, 

er der et godt overblik over de nye møller, som vil opleves i tæt 

samspil med kranerne på Lindøværftet. 

Fra standpunktet ses det, hvordan udsigten mod Munkebo Bakke 

i forvejen er præget af anlæggene omkring Lindøværftet. Opstillingen 

af nye møller vil ikke ændre væsentligt på det visuelle 

mønster, da møllerne både i forhold til højde og udbredelse vil stå 

nogenlunde i det samme område som de eksisterende kraner. 

Der er ingen væsentlig landskabelig forskel på hovedforslag og 

alternativ. 

HOVEDFORSLAG 

ALTERNATIVT FORSLAG 



M2 

M2 

95

Fotostandpunkt M2 - Sydvest for Mesinge 



96 





97 

Fotostandpunkt M2 - Sydvest for Mesinge

Fotostandpunkt M3 - Rute 165, vest for Kerteminde 



98 




M3 

RUTE 165, VEST FOR KERTEMINDE 

Langs den primære færdselsrute fra Kerteminde til Munkebo er 

der gode udsigtsmuligheder mod vest i retning af Munkebo henover 

Kerteminde Fjord og Munkebo Bakke. 

De nye møller vil herfra have en væsentlig synlighed henover det 

åbne terræn og opleves i visuelt samspil med den store kran på 

Lindøværftet; i modsætning til de 12 eksisterende møller, som er 

næsten helt skjult af beplantning og terræn. 

De nye møller vil således bidrage til at øge den samlede visuelle 

påvirkning fra tekniske anlæg, men de vil samlet opleves som 

en enkel, letopfattelig opstilling i god skala-mæssig balance med 

Lindø-kranen. 

HOVEDFORSLAG 




M3 

M3 

99

Fotostandpunkt M3 - Rute 165, vest for Kerteminde 


Hovedforslag, 4 stk. 2,3 MW møller, totalhøjde 126,5 meter. Afstand til nærmeste mølle ca 6,1 km 

100 





101 

Fotostandpunkt M3 - Rute 165, vest for Kerteminde

Fotostandpunkt M4 - Kertinge / Marguerit-ruten 



102 




M4 

KERTINGE - MARGUERIT-RUTEN 

Marguerit-ruten løber fra Kerteminde og gennem området omkring 

Kertinge syd for Kerteminde Fjord. Området er præget af en 

del beplantning i form af allétræer, og langs vejen gennem Ladby 

frem mod Kertinge er der meget få områder med mulighed for 

udsyn mod vest. 

Standpunktet er et af de få eksempler på en udsigt frem mod 

mølleområdet, hvor de nye møller kan være synlige mellem læhegn 

og beplantninger i forgrunden. Fra det konkrete punkt vil en 

enkelt mølle i hovedforslaget være synlig mellem beplantningen, 

hvorimod alle øvrige møller vil være skjult i det alternative forslag. 

Samlet set vurderes opstillingen af vindmøller dog ikke at 

have afgørende landskabelig betydning for hverken hovedforslag 

eller alternativ. 

HOVEDFORSLAG 




M4 

M4 

103

Fotostandpunkt M4 - Kertinge / Marguerit-ruten 



104 





105 

Fotostandpunkt M4 - Kertinge / Marguerit-ruten

Fotostandpunkt M5 - Kølstrup 



106 




M5 

KØLSTRUP 

Landsbyerne Kertinge og Kølstrup strækker sig over et længere 

nordsyd-gående område med mulighed for udsyn mod mølleområdet 

i vest. Det er dog særligt på den åbne vejstrækning langs 

vandet, at der er langstrakte udsigtsmuligheder mod nordvest 

henover Kertinge Nor. 

Set herfra vil de nye møller være synlige henover vandet og bebyggelserne 

i den sydvestlige del af Munkebo. Møllerne står for 

begge forslag i en harmonisk opstilling i en god skalamæssig balance 

med Lindøkranen. De nye møller kan til en vis grad virke 

forstyrrende i forhold til udsigten mod fjord og by; den landskabelige 

påvirkning begrænses dog til dels af, at tekniske elementer i 

form af kranerne omkring Lindøværftet allerede er tydeligt synlige 

i baggrunden. 

HOVEDFORSLAG 




M5 

M5 

107

Fotostandpunkt M5 - Kølstrup 



108 





109 

Fotostandpunkt M5 - Kølstrup

Fotostandpunkt M6 - Radstrup-Hundslev 



110 




M6 

RADSTRUP-HUNDSLEV 

Fra det sydøstlige område omkring Marslev, Radstrup og Hundslev, 

hvor landskabet er forholdsvist fl adt, vil de nye møller fl ere 

steder have en vis synlighed på trods af de mange bebyggelser og 

beplantninger, som afskærmer for udsyn på længere afstande. 

Fra det konkrete standpunkt på Odensevej lige efter Hundslev er 

der gode udsigtsmuligheder mod nordvest, hvor markerne breder 

sig over et forholdsvist fl adt og åbent terræn. Hvor de eksisterende 

møller er stort set skjult, vil de nye møller derimod være synlige 

henover beplantningen. Møllerne når for begge opstillinger 

kun delvist op over det øvrige terræn, og de fremstår derfor ikke 

helt enkle og entydige i deres opstillingsmønster. Set i forhold 

til den forholdsvis store afstand og det øvrige landskabsindhold 

vurderes de nye vindmøllers synlighed dog ikke at have væsentlig 

betydning for landskabsoplevelsen. 

Gemt i den større beplantning i højre side af billedet ligger Ørnfeldt 

Gods, men som det fremgår af visualiseringen har opstillingen af 

vindmøller ikke nogen egentlig landskabelig betydning i forhold 

til denne. 

HOVEDFORSLAG 




M6 

M6 

111

Fotostandpunkt M6 - Radstrup-Hundslev 



112 





113 

Fotostandpunkt M6 - Radstrup-Hundslev

Fotostandpunkt M7 - Stige Ø 



114 




M7 

STIGE Ø 

Det kunstigt skabte bakkelandskab på Stige Ø er udgangspunkt 

for et større rekreativt område med stisystemer, udendørs opholdspladser 

og -mødesteder og udsigtsplatforme, som i disse år 

er ved at blive gennemført som et fremtidigt, rekreativt udfl ugtsmål 

for borgerne i Odense. Fra højdepunkterne er der gode udsigtsmuligheder 

ud over det omgivende landskab, heriblandt mod 

nordøst, mod Lindøværftet og mølleopstillingsområdet. 

Standpunktet er taget fra et af de nyanlagte mødepunkter med 

udsigt direkte mod de nye vindmøller. I modsætning til de eksisterende 

12 møller, som kun har en begrænset synlighed, vil de 

nye møller være klart synlige og stå i et tæt visuelt samspil med 

Lindøværftet og den store kran. For begge forslag opleves opstillingen 

på række som enkel og letopfattelig. Møllerne står i god 

balance med den store Lindø-kran, og de samlede tekniske anlæg 

– kraner, skibe, haller og vindmøller - står samlet som en helhed 

og optager kun en begrænset del af udsigten og landskabet. 

HOVEDFORSLAG 


M7 

M7 



115

Fotostandpunkt M7 - Stige Ø 



116 





117 

Fotostandpunkt M7 - Stige Ø

Fotostandpunkt M8 - Otterup, nordøstlige udkant 



118 




M8 

OTTERUP, NORDØSTLIGE UDKANT 

Der er kun meget få væsentlige standpunkter i områderne vest 

for Odense Fjord, hvorfra de nye møller vil være synlige. Strækningen 

fra den nordlige del af Otterup og videre mod den nordlige 

kyst er et af de få områder, hvorfra møllerne potentielt kan være 

synlige henover det foranliggende landskab. 

For enden af Bakkevej i den nordlige udkant af Otterup, har vejen 

næsten retning direkte mod mølleområdet. Møllernes højde 

betyder, at de her vil nå op over det underliggende terræn i baggrunden, 

men set fra det konkrete standpunkt står beplantningen 

i vejen for udsynet mod møllerne, som er stort set skjulte omtrent 

midt i billedet. Bevæger man sig lidt op eller ned ad vejen, vil de 

nye møller sandsynligvis kunne ses mellem beplantningen, men 

det vurderes under alle omstændigheder, at der er tale om en 

væsentlig begrænset betydning for oplevelsen af landskabet. 

HOVEDFORSLAG 


M8 

M8 



119

Fotostandpunkt M8 - Otterup, nordøstlige udkant 



120 





121 

Fotostandpunkt M8 - Otterup, nordøstlige udkant

Fotostandpunkt F1 - Fyns Hoved 



122 




F1 

FYNS HOVED 

Fyns Hoved giver med sine højdedrag og helt åbne omgivende 

vandfl ader mulighed for storslåede udsyn ind over Odense Fjord 

og frem mod mølleområdet. 

På trods af en afstand på over 17 km vil de nye møller – i helt klart 

og roligt vejr – være synlige og kunne ses i samspil med den store 

kran på Lindøværftet. Det vurderes dog, at møllerne på denne 

afstand vil syne så små, at de ikke har nogen større betydning for 

oplevelsen af fjordlandskabet, men blot vil indgå som en del af de 

forskellige landskabselementer i baggrunden. 


Møllerområde Fotostandpunkt N 1:300.000 

F1 

123

Fotostandpunkt F1 - Fyns Hoved 



124 





125 

Fotostandpunkt F1 - Fyns Hoved

Fotostandpunkt F2 - Kertmeinde SV 



126 




F2 

KERTEMINDE SV 

Fra den centrale del af Kerteminde, omkring Langebro, vil de nye 

møller ikke kunne ses. Derimod er der lidt længere mod syd ad 

Odensevej en strækning med helt frit udsyn ud over Kerteminde 

Fjord og videre mod vest, hvor vindmøllerne ses i samspil med 

Lindø-kranen. 

Fra det konkrete standpunkt ved Kerteminde Stadion vil de nye 

møller være synlige henover elementerne i for- og mellemgrund, 

hvor de står i tæt visuelt samspil med den store kran på Lindøværftet. 

Vindmøllerne står på lidt længere afstand end kranen og 

dette sammenholdt med deres mere spinkle konstruktion betyder, 

at den store kran fremstår som det mest dominerende element i 

baggrunden. Derfor har opstillingen af nye møller hverken for hovedforslag 

eller alternativ en afgørende betydning for oplevelsen 

af landskabet, som i forvejen er præget af Lindø-kranens synlighed. 


Møllerområde Fotostandpunkt N 

1:300.000 

F2 

127

Fotostandpunkt F2 - Kertmeinde SV 



128 





129 

Fotostandpunkt F2 - Kertmeinde SV

Fotostandpunkt F3 - Davinde 



130 




F3 

DAVINDE 

Vest for Davinde er en stor kunstig bakke under opbygning i et af 

de tidligere råstof-udvindingsområder og sammen med den kunstige 

sø lige nedenfor er bakken tiltænkt en fremtidig rolle som 

et rekreativt område for lokalbefolkningen. På toppen af bakken 

befi nder man sig i næsten 40 meters højde, og det giver storslåede 

udsigtsmuligheder ud over landskabet og frem mod mølleområdet 

i nord. 

Fra toppen af bakken vil de nye møller kunne ses i visuelt samspil 

med Lindø-kranen, hvorimod synligheden af de 12 eksisterende 

møller er stærkt begrænset. Der er en fi n skalamæssig sammenhæng 

mellem de nye møller og den store kran, men der er under 

alle omstændigheder tale om mindre fremtrædende tekniske elementer 

i baggrunden, og opstillingen af nye møller har ikke nogen 

afgørende betydning for oplevelsen af landskabet. 


Møllerområde Fotostandpunkt N 1:300.000 

F3 

131

Fotostandpunkt F3 - Davinde 



132 





133 

Fotostandpunkt F3 - Davinde


134 

3.7 Samlet vurdering 

Generelt vurderes området på Dræby Fed 

som velegnet til opstilling af store vindmøller 

i et begrænset antal og i et velordnet 

opstillingsmønster. 

Nærheden til kystlinien giver projektforslaget 

en væsentlig synlighed i området 

omkring Odense Fjord, som stiller krav til 

mølleopstillingens visuelle fremtoning og 

sammenhæng med det omgivende landskab. 

For både hovedforslag og alternativ 

er der tale om et velordnet opstillingsmønster, 

som lever op til disse krav og gennemgående 

opleves i et vellykket samspil med 

det omgivende landskab. 

DRÆBY FED - DET NÆRE OMRÅDE 

Set fra de nærmeste naboer på Dræby Fed 

og fra den nordlige og vestlige udkant af 

Dræby vil de nye møller opleves som væsentligt 

dominerende i landskabet og klart 

overgå øvrige landskabselementer i størrelse 

og skala – herunder de 12 eksisterende 

møller. Der er dog samtidig en god skalamæssig 

balance med særligt den store kran 

på Lindøværftet umiddelbart mod nordøst, 

og set i forhold til opstillingen med 12 eksisterende 

møller i 3 forskellige grupper, er 

der for både hovedforslag og alternativ tale 

om en enkel og velordnet mølleopstilling. 

Møllerne vil være væsentligt visuelt dominerende 

set fra den nordvestlige udkant af 

Dræby, men generelt vil de ikke være synlige 

fra selve byen. Det kan ikke afvises, at 

der kan være ganske få steder fra Dræby, 

hvorfra møllevinger vil kunne ses rotere 

henover beplantninger, men dette vurderes 

ikke at have væsentlig betydning for den 

visuelle påvirkning. 

MUNKEBO 

Samlet vurderes den visuelle påvirkning set 

fra byområderne i Munkebo at være stærkt 

begrænset. Møllerne vil være synlige henover 

beplantningen mod vest set fra Bycentervej 

centralt i byen, og de vil sandsynligvis 

være synlige fra udkanten af et nyere 

boligområde på Solbakken, men herudover 

vil møllerne være stort set skjult af bymæssig 

bebyggelse i forgrunden. 

DE STØRRE TRAFIKRUTER 

Fra fl ere steder langs Rute 165 – både ved 

ankomst til Munkebo fra Odense i sydvest 

og fra Kerteminde i øst – vil de nye møller 

være tydeligt synlige og have en væsentlig 

visuel påvirkning i forhold til oplevelsen 

af landskabet. Møllernes enkle opstilling er 

dog let at opfatte og samtidig opleves møllerne 

i en god skalamæssig balance med det 

tekniske anlæg omkring Lindøværftet. Projektforslagene 

vil også være tydeligt synlige 

fra Fynshovedvej frem mod Munkebo 

og her vurderes påvirkningen af landskabet 

at kunne sidestilles med oplevelsen set fra 

Rute 165. 

ODENSE OG ØVRIGE STØRRE BYSAM- 

FUND 

På baggrund af visualiseringer og rekognosceringer 

vurderes det, at de nye møller 

ikke vil være synlige fra standpunkter 

af betydning i byområderne i og omkring 

Odense, heller ikke fra de centrale havneområder 

eller langs Odense Kanal. Møllerne 

vil ikke have nogen egentlig synlighed fra 

Otterup og Langeskov. Fra Kerteminde vil 

møllerne være synlige fra byens sydlige 

udkant, men set i forhold til den forholdsvis 

lange afstand og den visuelle sammenhæng 

med den store Lindø-kran vurderes 

dette ikke at have væsentlig landskabelig 

betydning. 

ODENSE FJORD 

De nye møller vil have en væsentlig synlighed 

langs størstedelen af kystlinien langs 

Odense Fjord og vil i klart vejr være synlige 

så langt væk som fra Fyns Hoved. 

På baggrund af visualiseringerne vurderes 

det ikke, at opstillingen af store vindmøller 

vil ændre afgørende på oplevelsen og 

opfattelsen af fjordlandskabet. Den sydlige 

del af fjordområdet er allerede i dag præget 

af væsentlige tekniske anlæg i form af Lindøværftet 

og Fynsværket og vil også være 

det fremover. Det vurderes, at de nye møller 

generelt vil fremstå med en god skalamæssig 

sammenhæng med det omgivende 

landskab og visuelt fungere som et harmonisk 

supplement til de eksisterende tekniske 

anlæg. 

På den baggrund vurderes det, at opstillingsforslagene 

tager tilstrækkelige hensyn 

til de særlige landskabelige problemstillinger 

i forhold til kystnærhedszonen og 

til Odense Fjords status som særligt landskabsområde 

og konceptområde. 

ØVRIGE LANDSKABER OG SÆRLIGE 

LANDSABSBINDINGER 

Fra landskaberne vest for Odense Fjord vil 

de nye møller på grund af terræn, bebyggelser 

og beplantning kun have en meget 

begrænset synlighed. Fra de nærmeste områder 

ved Klintebjerg og Gerskov, hvor der 

er åbent udsyn mod mølleområdet på den 


anden side af vandet, vil de nye møller opleves 

som markante anlæg i landskabet og 

virke som lettere forstyrrende elementer i 

landskabet. 

Det samme gælder for udsigten fra Kølstrup, 

hvorfra de nye møller vil være tydeligt synlige 

henover Kertinge Nor og i mindre grad 

fra de fl ade, åbne områder mod sydøst, 

hvor møllerne kan være synlige henover de 

åbne marker og beplantninger i mellem- og 

baggrund. 

Der vurderes ikke at være standpunkter af 

betydning i Hindsholm-området, hvorfra 

projektforslaget vil være synligt, og det vil 

således ikke have egentlig betydning for de 

særlige landskabs- og kulturmiljøer her. 

Vindmøllernes visuelle påvirkning vurderes 

som ubetænkelig i forhold til udpegningen 

af uforstyrrede landskaber og særlige landskabeligt-geologiske 

landskabsområder. 

ARKÆOLOGI 

Kerteminde Museer er blevet informeret om 

projektforslaget og har oplyst, at møllerne 

ikke kommer i konfl ikt med registrerede fortidsminder. 

Der er dog ikke langt fra placeringen 

af mølle nr. 2 til et område, hvor der 

tidligere er gjort fund fra jernalder og middelalder, 

og det tilrådes derfor at foretage 

en forundersøgelse af de arkæologiske forhold, 

inden anlægsarbejdet påbegyndes. 

KIRKER OG KULTURMILJØER 

På baggrund af visualiseringer og rekognosceringer 

vurderes det, at projektforslagene 

ikke vil være synlige i forhold til de nærmeste 

kirker i Munkebo, Agedrup og Gerskov – 

hverken i forhold til udsigtskiler eller indsyn 

mod kirkerne. 


I forhold til fredede områder og udpegningen 

af særlige kulturmiljøer, herunder bevaringsværdige 

landsbyejerlav og herregårdsejerlav, 

er der heller ikke konstateret 

tilfælde, hvor opstillingen af nye vindmøller 

vil have egentlig visuel betydning. 

REKREATIVE OMRÅDER 

Møllerne vil være tydeligt synlige fra udsigtspunkterne 

på særlige rekreative udfl 

ugtsmål som Munkebo Bakke, Stige Ø og 

Davinde Sø. Det vurderes dog, at møllerne 

samtidig opleves i et enkelt, roligt opstillingsmønster 

i en harmonisk sammenhæng 

med de eksisterende tekniske anlæg, og 

at møllernes synlighed derfor ikke vil have 

større negativ betydning for oplevelsen af 

disse landskaber. 

TEKNISKE ANLÆG 

Generelt vurderes det, at de nye møller står 

i en vellykket skalamæssig sammenhæng 

med særligt den store kran på Lindøværftet, 

som ligesom møllerne også er synlige 

på store afstande i de omgivende landskaber. 

FORSKEL PÅ HOVEDFORSLAG, 

ALTERNATIV OG 0-ALTERNATIV 

Overordnet vurderes forskellen på hovedforslag 

og alternativ i forhold til påvirkningen 

af landskabet som meget lille, dog 

kan de 4 møller i hovedforslaget medvirke 

til yderligere at understrege opstilling på 

række og herigennem fremhæve den enkle, 

ordnede sammenhæng med det omgivende 

landskab. 


For både hovedforslag og alternativ vil de 

større vindmøller øge den visuelle påvirkning 

af de omgivende landskaber betydeligt 

i forhold til 0-alternativet med 12 mindre 

vindmøller. Til gengæld vil projektforslagene 

særligt i nærzonen medvirke til at skabe 

et væsentligt mere ordnet og roligt landskabsbillede 

set i forhold til de 12 eksisterende 

møller. 

135

visualisering del 2 - Vattenfall

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?