Stud_Jur.2012#1 - Juridisk Diskussionsklub

Stud.Jur. – nr. 1 • Marts 2012 

Stud.Jur. 

teMA: skitur 2012 

Årets første udgave af Stud.Jur. tager dig med på 

JD’s årlige skitur til Val Thorens. Se billederne og 

læs en studerendes beretning fra turen på s. 22. 

Nr. 1 • Marts 2012 • 67. årgang 

studieliv 

JD’s Processpil, s. 55 

perspektiv 

interview med 

anna Mee allerslev, s. 11 

MeDDelelSeSorgan for JuraSTuDerenDe og anSaTTe VeD DeT JuriDiSke fakulTeT – københaVnS uniVerSiTeT 

p 

Aktuelt 

ny bestyrelse i JD, s. 23

udgiver 

Juridisk Diskussionsklub 

Studiestræde 34 

Dk-1455 københavn k 

Telefon: (0045) 35 32 33 24 

e-mail: stud.jur@jdku.dk 

redAktion 

redaktør: Ditte lundberg 

redaktør: emil Spurr 

ekstern redaktion: Camilla fie Pedersen 

Johan kristian Tufte-kristensen 

amalie bang 

Jesper holm 

Clara Cilius rødgaard 

gustav krohn Schaldemose 

design 

akkurat/v rasmus beier Danielsen 

tryk 

kolofon apS 

oplag: 4400 

Stud.Jur. 

Om bladet 

Stud. Jur. virker som officielt 

medlemsblad for Juridisk 

Diskussionsklub. bladet 

udsendes af Juridisk Diskussionsklub 

i samarbejde med 

Juridisk fakultet ved københavns 

universitet til samtlige 

studerende og ansatte ved fakultetet. 

Citering mv. 

Citering og anden gengivelse 

af uddrag fra Stud. Jur. må 

gerne ske, blot det sker i overensstemmelse 

med lov om ophavsret 

og med tydelige kildeangivelse. 

Generelt 

Materiale, kommentarer samt 

ris og ros kan sendes til stud. 

jur@jdku.dk 

afmelding: Send en email 

med navn og adresse til 

stud.jur-afmeld@jdku.dk 

Tryk & papir 

Stud.Jur er produceret under 

miljøvenlige forhold og trykt 

efter den internationale 

standard for miljøledelse. 

Stud.Jur er trykt på papir som 

er PefC certificeret.

VI UDVIKLER FREMTIDENS ADVOKATER... 

HVOR FAGLIGHED OG FORRETNINGSFORSTÅELSE GÅR HÅND I HÅND 

Vi har en stor vækstambition og holder aldrig op med at lede efter 

fremtidens talenter. 

LETT er blandt Danmarks største full-service-advokatvirksomheder med mere end 380 medarbejdere. Vi har kontorer i 

København, Aarhus, Kolding og Hamburg, hvorfra vi leverer rådgivning til det private erhvervsliv, den oentlige sektor, 

organisationer og private. 

København 

Rådhuspladsen 4 

DK-1550 København V 

Tlf. +45 33 34 00 00 

Fax +45 33 34 00 01 

Kolding 

Jernbanegade 31 

DK-6000 Kolding 

Tlf. +45 33 34 00 00 

Fax +45 33 34 00 01 

Aarhus - Rådhusgården 

Vester Allé 4 

DK-8000 Aarhus C 

Tlf. +45 33 34 00 00 

Fax +45 33 34 00 01 

Lett Advokatrma 

lettkarriere.dk

indhold 

stud. jur. • nr. 1 • Marts 2012 

Jd's skitur 2012 

Verden venter 

s. 08 Student Volunteers – 

Velgørenhedsarbejde med 

en juridisk dimension 

s. 20 JD’s skitur 2012 

s. 41 JD’s Processpil 

s. 57 FC Culpa Store 

Træningsdag – med stor 

succes! 

s. 11 Interview med 

Anna Mee Allerslev 

s. 16 Studiereformen af 2011 

s. 27 En guide i networking 

s. 39 Dansic 

s. 54 Europarådet indefra 

faste sider 

s. 05 Leder 

s. 07 Formandens meddelelser 

s. 30 Stud.Jur. anbefaler 

s. 33 JD informerer 

s. 34 Billeder fra studiet 

s. 46 Fakultetets sider 

s. 60 JD noterer 

s. 61 Støttemedlemmer 

s. 62 Kalender 

s. 63 JD’s bestyrelse 

studieliv P PersPektiv 

aktuelt 

s. 23 Præsentation af ny 

bestyrelse 

s. 36 EU og det danske 

formandskab 

s. 52 Tidslinje – Udpluk af 

afgørelser fra de seneste 

6 måneder

leder 

Velkommen 

skrevet af 

Ditte Lundberg 

og Emil Spurr 

Et semester er overstået, et nyt er begyndt 

og Juridisk Diskussionsklub har 

fået en ny bestyrelse. Ligeledes har 

Stud.Jur. fået et ny redaktion. Ja, et velkommen 

må være på sin plads. 

Kalenderen siger 2012. Når et nyt år 

bydes velkommen, betyder dette også 

en velkomst til nye begivenheder. 

Vi tænker naturligvis først og fremmest 

på de fortsat underholdende og 

givende arrangementer, som JD afholder. 

Men vi tænker også på alt det 

andet, som skudåret 2012 kan bringe. 

Her kan nævnes de store fester, såsom 

sommer-OL i London og fodbold-EM i 

Polen/Ukraine, men også de små ting, 

såsom hvornår Mayaernes kalender 

udløber, og hvad årets bonusdag, d. 29. 

februar, har at byde på. 

Generelt er det vel sundt at glæde sig, 

så det er denne redaktion fast beslut- 

tet på at gøre. Den eneste ulempe er 

ventetiden. Du kan jo passende læse 

denne omgang af Stud.Jur., som f.eks. 

byder på et interview med borgmester 

for Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen 

i København, Anna Mee 

Allerslev. Stud.Jur. har også haft antennerne 

ude i lejren af førsteårsstuderende 

og fået svar på, hvad to af disse 

mener om den nye 2011-studiereform. 

Vi bringer endvidere artikel om JD’s nyeste 

skud på stammen, Student Volunteers. 

Leder du efter nye udfordringer 

i 2012, eller er du bare helt tosset med 

velgørenhed, så er Student Volunteers 

sandsynligvis noget for dig. Få mere information 

herom på side 8. 

Ydermere bringes en underholdende 

reportage fra årets skitur, som gik til 

den franske vinterpendant til Sunny 

Beach, Val Thorens. Gå ej heller glip af 

lækre billeder fra skituren og årets første 

fredagsbar, som I kan finde midterst 

i bladet. 

Fra fest og farver til det danske EUformandskab. 

Stud.Jur. har nemlig haft 

en udsendt til at snuse lidt rundt i Studiestræde, 

hvor hun interviewede fire 

tilfældige studerende om hver deres 

forhold til EU. Ganske apropos, så er 

Stud.Jur. så heldige at have et eksternt 

redaktionsmedlem på praktikophold i 

Europarådet. Er det noget for dig? Så 

overse ikke side 36! 

Endeligt bringer dette Stud.Jur. en 

skudsikker guide i networking. Her kan 

læse om, hvad du skal gøre, og hvad du 

ikke skal gøre, når du netværker. 

Vi glæder os usigeligt meget til alt det, 

der ligger foran os i dette foreningsår. 

Undertegnede redaktører ser især frem 

til at lade de seks nye og syv tidligere 

bestyrelsesmedlemmer folde sig ud; 

naturligvis med Jer, kære læsere, i det 

absolutte højsæde. 

Hvis du har nye bidrag eller kommentarer 

til bladet, så skriv endelig til os 

på stud.jur@jdku.dk - din mening er 

meget velkommen! 

Stud. Jur. 4 – 5

J 

Bliver din indre 

journalist holdt 

i juridiske 

lænker? 

Så kontakt Stud.Jur. med henblik 

på at blive en del af Stud.Jur.’s 

redaktion. Vi ønsker at udvide 

den nuværende redaktion med 

skrivelystne studerende, som 

ønsker at skrive om og præge 

den virkelighed som vi færdes i. 

Stud.Jur. har et oplag på 4.500 og 

udkommer til samtlige studerende 

ved Det Juridiske Fakultet. Såfremt 

dette har din interesse, beder vi dig 

skrive et par linjer om dig selv, og 

hvorfor du ønsker at blive en del af 

redaktionen til stud.jur@jdku.dk. 

Du er ligeledes meget velkommen 

til at stille spørgsmål på denne 

mail.

Formandens meddelelser 1 - 2012 

Kære medstuderende 

og ansatte ved Det 

Juridiske Fakultet... 

Den 5. januar 2012 afholdt Juridisk 

Diskussionsklub sin ordinære generalforsamling, 

hvor der var lagt op til 

kampvalg om pladserne i bestyrelsen. 

Traditionen tro fik alle kandidater mulighed 

for at præsentere sig selv og 

deres ambitioner, og som tiltrædende 

formand var det en fornøjelse at mærke 

den entusiasme og opbakning omkring 

foreningens arbejde, der herigennem 

kom til udtryk. En ny bestyrelse blev 

valgt for foreningsåret 2012, og jeg 

føler, at vi stiller med et rigtigt stærkt 

hold, der er opsat på at gøre en masse 

gode ting for studielivet på Det Juridiske 

Fakultet. 

Når du læser det her, har vi faktisk 

længe været i gang med også at gøre 

det sjovt for dig at studere jura i 2012. 

Foreningen har fx lige været på skitur i 

Val Thorens med ca. 170 af dens medlemmer. 

Sneen var god, vejret var flot 

og deltagerne sørgede hele ugen for 

god stemning både på bakkerne og til 

after ski. Vi siger tak for en vellykket 

tur, som du kan læse meget mere om på 

side 20 i dette blad. 

Årets første fredagsbar er også blevet 

afholdt. Kantinen i Jurahus I var den 

10. februar fyldt til bristepunktet af 

glade jurastuderende, som til tonerne 

af musik leveret af DJ Nybye på fineste 

manér fik sparket fredagsbar-sæsonen 

i gang. 

Semesterstartsfesten vil også være 

overstået, når dette blad udkommer. Vi 

fik en enestående mulighed for at holde 

festen på Nationalmuseet, og den lod vi 

ikke passere. Jeg kan i skrivende stund 

kun håbe på og formode, at festen vil 

udgøre fundamentet for en god og sjov 

aften for vores medlemmer, og dermed 

blive en succes. 

Vi vil i Juridisk Diskussionsklubs bestyrelse 

i det hele taget bestræbe os på 

at give de studerende ved det Juridiske 

Fakultet mulighed for at blive stimuleret, 

såvel socialt som fagligt. 

Udover fester og fredagsbarer byder 

foråret således på LETT Culpa Cup, 

Jazz-aften og Karnov Bingo. Disse arrangementer 

må efterhånden gå under 

kategorien ”JD klassikere”, og vi håber, 

at de alle frembyder muligheden for en 

formentlig tiltrængt pause fra den ellers 

spændende jura-læsning. 

I forhold til faglige arrangementer går 

vi også et spændende forår i møde. 

Først er fremmest er der JD’s Karrieredag 

2012. Her vil mere end 25 virksomheder 

og offentlige institutioner være 

repræsenteret, og vi håber, at dagen 

kan åbne dine og dine medstuderendes 

øjne for de muligheder, der er på arbejdsmarkedet 

både for færdiguddannede 

jurister, men også for stud.jur.’er. 

Derudover er der udsigt til nogle spændende 

studiebesøg. Skal du på udveksling, 

eller går du og overvejer, hvorvidt 

det er noget for dig, kan du tage til 

International Dag hos Gorrissen Federspiel, 

og høre om oplevelser og 

erfaringer i forbindelse med studieophold 

i udlandet fra deres medarbejdere. 

Leder du efter det perfekte job, men 

synes du arbejdsmarkedet arbejder 

imod dig? Kom til networking konference 

hos Plesner, og hør om hvordan 

du skaber et professionelt netværk og 

hvordan det kan styrke din karriere. 

Er medieret lige dig, eller er du nysgerrig 

efter at blive introduceret for disciplinen, 

vil du helt sikkert få en masse 

ud af tage på studiebesøg om netop det 

emne hos Lassen Ricard. Besøget vil 

tage udgangspunkt i en højaktuel højesteretssag 

om mediernes brug af optagelser 

med skjult kamera, hvor Lassen 

Ricard repræsenterer den ene part. 

I 2012 afholder Juridisk Diskussionsklub 

igen USA-tur. Turen går til New 

York og Washington D.C., og deltagerne 

på turen kommer gennem besøg hos 

blandt andet amerikanske advokatfirmaer 

og internationale institutioner til 

at opleve dele af det amerikanske samfund, 

som de ikke ville få mulighed for 

at opleve under normale omstændigheder. 

Vi glæder os til turen! 

Juridisk Diskussionsklub har i år i samarbejde 

med Plesner iværksat et nyt 

pro bono-projekt der hedder Student 

Volunteers. Som studerende kan man 

tilmelde sig projektet, og gennem arbejde 

for Plesner i forbindelse med et 

konkret velgørenhedsprojekt udvide 

sine juridiske kompetencer. Vi ser rigtig 

meget frem til at skyde projektet 

rigtigt i gang, og til at se det blomstre. 

Læs meget mere på side 8 i dette blad. 

Jeg håber, at du vil finde nogle af disse 

initiativer spændende, og at du vil 

bakke op omkring dem. Vi sætter altid 

stor pris på den interesse, JD’s medlemmer 

udviser omkring foreningens 

arrangementer. 

Endeligt vil jeg ønske dig god fornøjelse 

med læsningen af denne første 

udgave af Stud.Jur. i 2012, som blandt 

andet indeholder et spændende indlæg 

om networking, anmeldelser af den 

nye studiereform, aktuelt om det danske 

EU-formandskab og ikke mindst et 

vedkommende interview med den jurastuderende 

beskæftigelses- og integrationsborgmester 

i København, Anna 

Mee Allerslev. 

Med venlig hilsen 

Sune Høyer, Formand 


s 

studieliv 

student Volunteers 

student volunteers 

-velgørenhedsarbejde med en 

juridisk dimension 

skrevet af 

Gustav Krohn Schaldemose 

Student Volunteers er et nyt velgørenhedsprojekt, 

hvor jurastude rende og advokatfirmaet 

Plesner i sam ar bejde yder 

vederlagsfri ju rid isk råd givning til danske 

hjælpe or gan i sa tio ner. 

I stedet for at donere kontante beløb 

bidrager Student Volunteers med tid, 

engagement og juridisk ekspertise. 

Både Plesner og den studerende arbejder 

ulønnet, og derfor kan hjælpeorganisationerne 

spare omkostninger til 

juridisk bistand og i stedet bruge pengene 

på at gøre en forskel i samfundet. 

Stud.Jur. har talt med folkene bag projektet 

for at høre, hvad det går ud på, og 

hvordan du som studerende kan engagere 

dig og gøre en forskel. 

Ideen bag Student Volunteers 

Ideen til projektet blev født under et 

møde mellem JD’s bestyrelse og Plesner. 

JD ønskede et forandret og forbedret 

pro bono projekt i stedet for den 

mere traditionelle indsamling, foreningen 

har holdt de sidste par år, og Plesner 

søgte en mulighed for at indgå i et 

projekt, der både involverede stu derende 

og velgørenhed. Dette fortæller 

partner med ansvar for HR og rekruttering 

i Plesner, Anders Friis, der sammen 

med den daværende JD formand, 

Linnea Klingberg-Jensen, har været 

drivkraften bag projektet. JD og Ples- 

8 – Marts 2012 

Lokalt fokus 

Student Volunteers har fokus på lokalsamfundet 

og på at anvende den viden 

og ekspertise projektets frivillige har 

til gavn for hjælpeorganisationer. Dermed 

følger projektet Plesners CSRstrategi, 

der blandt andet går ud på at 

anvende firmaets kernekompetence til 

fordel for mindre privilegerede i lokalsam 

fundet og på at yde juridisk rådgivning 

til hjælpeorganisationer, der 

støtter fattige eller marginaliserede 

personer eller grupper i Danmark. 

ner har sammen PRO lagt BONO mange res sour- 

I tråd med dette sigter Student Volunteers 

mod hjælpeorganisationer, der 

udfører velgørenhedsarbejde i Danmark. 

Det kan f.eks. være etablerecer 

i projektet, hvilket bl.a. har ført til, de organisationer som Red Barnet og 

PRO at der BONO i JD’s bestyrelse JURIDISK er DISKUSSIONSKLUB 

oprettet en Mødrehjælpen, men det kan også være 

særlig pro bono-post, der skal sikre, indvandrerorganisationer eller lokale 

PRO 

at projektet 

BONO 

kører 

JURIDISK 

på skinner. 

DISKUSSIONSKLUB 

Anders sportsforeninger. Dette fokus på lokal- 

Friis fortæller, at parterne med Student samfundet er fastlagt ud fra devisen 

Volun teers har udviklet et format, der om, at det er her, Student Volunte- 

skaber værdi for alle involverede. ”Vi ers for alvor kan gøre den største for- 

kan på denne måde yde et væsentligt skel for lokalsamfundet, og Plesner har 

bidrag til samfundet på pro bono basis, afsat et betydeligt antal timer til firma- 

samtidig med at vi får inddraget de ets arbejde med CSR og til Student Vo- 

studerende aktivt. I stedet for ”bare” 

at donere penge kan Plesner med prolunteers 

hvert år. 

jektet anvende vores særlige ressource 

i form af kvalificeret juridisk viden til 

glæde for velgørenheds organisa tioner, 

der har et behov for denne hjælp. 

Udover velgørenhedsaspektet får de 

studerende, der melder sig som Stu- 

"at være student volunteer 

kræver derfor dit enga ge ment, 

din tid og dit juridiske arbejde, 

men til gengæld er gevinsten 

dent Volunteers, styrket deres juridiske stor - både for hjælpe org ani sa- 

kompetencer med praktisk erhvervserfaring”.tion 

erne og for dig" 

Konkret juridisk velgørenhedsarbejde 

Student Volunteers er skudt i gang, og 

de første opgaver for velgørenhedsorganisationer 

begynder forventeligt 

henover sommeren. Projektet er baseret 

på en mentorordning, hvor du som 

jurastuderende tilmelder dig via JD til 

ulønnet at bistå en advokat fra Plesner 

med at yde kvalificeret juridisk rådgivning 

til hjælpeorganisationer. Plesner 

arbejder som nævnt også ulønnet, og

det juridiske arbejde kan bestå i alt fra 

at yde juridisk bistand til servicetjek af 

en hjælpeorganisations selskabsform 

over til skattetekniske og ansættelsesretlige 

problemstillinger, fortæller Linnea 

Klingberg-Jensen. 

Et konkret projekt starter med, at Plesner 

og JD henvender sig til en hjælpeorganisation. 

På baggrund af en 

forventningsafstemning med organisationen 

og en analyse af dens behov 

udarbejdes en aftale om, hvilke specifikke 

opgaver Student Volunteers 

er forpligtet til at levere. Anders Friis 

understreger, at Plesners arbejdsindstilling 

er den samme som ved 

opgaver for betalende klienter. ”Plesner 

garanterer at levere et produkt 

af samme høje kvalitet, som vi leverer 

til vores betalende klienter. Derfor 

er det også Plesner, der ultimativt har 

beslutningskompetencen i forhold til 

den juridiske rådgivning. Det betyder, 

at hjælpeorganisationen er sikker 

på et produkt af høj, professionel 

kvalitet, og samtidig får den frivillige 

studerende en erhvervserfaring på 

samme niveau som Plesners Legal Interns 

eller fuldmægtige forklarer Anders 

Friis. 

Når samarbejdsaftalen med hjælpeorganisationen 

er indgået, og arbejdsopgaverne 

specificeret, går det konkrete 

juridiske arbejde i gang. Det er her, de 

studerende kommer på banen. Til det 

konkrete projekt oprettes et team bestående 

af en advokat fra Plesner og 

en eller flere jurastuderende. De stu- 

derende udvælges fra et særligt kartotek 

med alle de studerende, der har 

tilmeldt sig Student Volunteers. I udvælgelsen 

lægges der bl.a. vægt på, om 

den studerende har haft relevante fag i 

forhold til det konkrete projekt. Derudover 

bestræber Plesner og JD sig på, at 

så mange som muligt får lejlighed til at 

indgå i et projekt. 

Når teamet er sammensat, påbegyndes 

det juridiske arbejde for hjælpeorganisationen. 

Som Student Volunteer vil 

du sidde hos Plesner og udføre de specifikke 

juridiske opgaver. Du samarbejder 

altid med en af Plesners advokater 

i opgaveløsningen, og den studerende 

og Plesner sikrer i fællesskab, at hjælpeorganisationerne 

modtager juridisk 

rådgivning af allerhøjeste kvalitet. Det 

giver dig som studerende de bedste muligheder 

for at styrke dine kompetencer. 

Kun velgørenhed? 

Student Volunteers er et projekt, der 

kommer hjælpeorganisationerne til 

gode. Men er JD og Plesners engagement 

et udtryk for et reelt ønske om at 

yde hjælp til velgørenhedsorganisationer, 

eller ligger der andre hensigter 

bag? Konfronteret med dette spørgsmål 

svarer Anders Friis, at projektet 

både tilgodeser de studerende, der 

melder sig som Student Volunteers, 

samt i høj grad hjælpeorganisationerne. 

Derudover lægger hverken JD eller 

Plesner skjul på, at projektet har værdi 

for dem også. I sidste ende handler det 

dog om at hjælpe velgørenhedsorganisationerne. 

"student volunteers har 

fokus på lokalsamfundet og på at 

anvende den viden og ekspertise 

projektets frivillige har til gavn 

for hjælpeorganisationer" 

Hvad kræver det af dig? 

Det vigtigste for at blive Student Volunteer 

er din motivation. Projektet 

er drevet af folk med lyst til at gøre en 

forskel, og det drive skal du også have. 

Derudover skal du have bestået første 

årsprøve på jura. Det ses helst, at du er 

på sidste år af bacheloren eller er kandidatstuderende, 

og dine karakterer har 

ikke betydning, understreger både Anders 

Friis og Linnea Klingberg-Jensen. 

Du tilmelder dig som Student Volunteer 

ved at skrive en kort ansøgning 

til JD. Ansøgningen skal indeholde en 

motivation for, hvorfor du gerne vil deltage 

i projektet. Derudover skal ansøgningen 

indeholde kontaktoplysninger, 

angivelse af hvilket semester du er på, 

samt hvilke fag du allerede har taget, 

og dem du påtænker at tage. Endelig 

skal du angive, hvornår du har undervisningstimer 

på fakultetet, så det kan 

koordineres med planlægningen af det 

konkrete projekt. Herefter bliver du optaget 

i det kartotek, som JD og Plesner 

udvælger fra. 

Som Student Volunteer forpligter du 

dig til at deltage i projektet i seks måneder 

med mulighed for ad flere omgange 

at ansøge om forlængelse med 

seks måneder ad gangen. Den samlede 

arbejdsindsats for en Student Volunteer 

forventes at udgøre 60 timer på seks 

måneder. En del af arbejdet forventes 

at blive projektbaseret, hvorfor det er 

muligt, at arbejdet skal udføres i kortere 

koncentrerede perioder. Det ugentlige 

timeantal kan derfor variere. 


studieliv 

student Volunteers 

At være Student Volunteer kræver derfor 

dit engagement, din tid og dit juridiske 

arbejde, men til gengæld er 

gevinsten stor – både for hjælpeorganisationerne 

og for dig. 

Givende velgørenhedsarbejde 

for alle parter 

Når et konkret projekt er færdigt, udarbejder 

Plesner individualiserede 

anbefalinger til de enkelte Student Volunteers. 

Anbefalingen er dit bevis på, at 

du har fuldført et vigtigt velgørenhedsarbejde 

og samtidig fået relevant erhvervserfaring 

til at krydre dit CV med. 

Anders Friis opsummerer Student Volunteers 

således: ”At gøre en forskel 

for hjælpeorganisationerne via Student 

Volunteers kræver en dedikation 

fra den studerende. Du skal afsætte tid 

til projektet, og du skal ville arbejde frivilligt. 

Indsatsen har et større omfang, 

end hvis du blot vælger at støtte hjælpeorganisationerne 

ved „at putte en 

halvtredser i indsamlingsbøssen.“ Til 

gengæld får du også mere i form af personlig 

udvikling og en unik mulighed 

for at prøve de kompetencer af i praksis, 

som du lærer på studiet.” 

For at tilmelde dig eller for at få flere informationer 

om projektet, kontakt Anne 

Cathrine Brorsen, ansvarlig for JD’s nyoprettede 

pro bono post på mail: annecathrine@jdku.dk. 

Du kan også læse 

mere på www.jdku.dk og på karriere.plesner.com, 

hvor der findes en udførlig beskrivelse 

af projektet. 

10 – Marts 2012 

PRO BONO 

PRO BONO JURIDISK DISKUSSIONSKLUB 

Hvad er Student Volunteers? 

Et samarbejde mellem JD og Plesner, der går ud på at tilbyde vederlagsfri juridisk 

rådgivning til udvalgte danske hjælpeorganisationer. Frivillige jurastuderende 

bistår professionelle advokater fra Plesner med at udføre det juridiske arbejde, 

som den pågældende hjælpeorganisation har behov for. 


Hvem kan deltage? 

Alle jurastuderende, der har bestået første årsprøve, og som har motivationen 

til at udføre velgørenhedsarbejde. 

Får du løn? 

Nej. Ideen med projektet er, at arbejdet udføres pro bono, dvs. uden salær. 

”Lønnen” er, at du gør en forskel ved at hjælpe andre, samtidig med at du 

udvikler dine juridiske kompetencer og får erhvervserfaring fra et Danmarks 

førende advokatkontorer. Konkret modtager du en individualiseret anbefaling 

fra Plesner efter et endt projekt. 

Hvor meget tid tager det? 

Du forpligter dig til at arbejde 60 timer fordelt på seks måneder. 

Hvordan tilmelder du dig? 

Du sender en ansøgning til Anne Cathrine Brorsen fra JD på annecathrine@ 

jdku.dk. Ansøgningsfristen er den 15. maj. 2012. 

Hvor får du mere information om projektet? 

På www.jdku.dk eller ved at skrive til JD’s pro bono-ansvarlige Anne Cathrine 

Brorsen på annecathrine@jdku.dk. Du kan også læse mere på karriere.plesner. 

com, hvor der er en udførlig beskrivelse af projektet.

P 

PersPektiv 

InterVIew Med anne Mee allersleV 

interview med anna Mee allerslev 

Borgmesteren 

der aldrig sover 

skrevet af 

Jesper Holm 

Klokken er lidt i halv fem en torsdag eftermiddag, da jeg parkerer cyklen foran Københavns 

Rådhus og går mod den tunge, gamle trædør ind til den store sal på rådhuset. 

Eftermiddagen er afsat til en halv times interview med borgmesteren for 

integration og beskæftigelse, Anna Mee Allerslev. Måske man kender hende fra 

tiden som formand for DJØF Studerende – eller måske man snarere kender hende for 

den radikale valgkampagne, hvor veninden smed tøjet til fordel for en plads til Anna 

Mee i borgerrepræsentationen. 

Jeg tænker, at jeg sikkert er lige på nippet til at komme dumpende – en anelse forsinket 

og fortravlet – ind til vores aftale. Det viser sig heldigvis ikke at være tilfældet, 

og jeg kan roligt tage plads i stolen uden for Anna Mees borgmesterkontor. Borgmesteren 

sidder til møde men er snart færdig, får jeg at vide. Lidt efter kommer endnu 

e n person ind af døren. Han har en aftale med borgmesteren efter mig klokken fem, 

og jeg ser derfor hurtigt min tid til et interview forsvinde midt i borgmesterens travle 

og overbookede kalender. Der går dog ikke lang tid, før Anna Mee kommer ud fra sit 

møde og tager imod mig – og nej, borgmesteren har på ingen måde for travlt til at 

tage imod studiebladets udsendte. Lad interviewet begynde. 

Det er ikke ligefrem masser af fritid, 

der har præget Anna Mees tilværelse. 

Med en bachelorgrad i både 

statskundskab og jura, en påbegyndt 

kandidatgrad i jura, en næstformandspost 

i Radikal Ungdom, en formandspost 

i DJØF Studerende og senest en 

borgmesterpost i Københavns Kommune 

siden 1. januar 2011 efterlader 

det et indtryk af en travl – ja nærmest 

hyperaktiv –studerende, der dårligt 

nok har haft tid til den obligatoriske 

skønhedssøvn. 

Hvad har fået dig til at kaste dig over 

en bachelorgrad i både statskundskab 

og jura? 

Da jeg var færdig efter gymnasiet 

overvejede jeg flere forskellige uddannelser. 

Jeg startede med at overveje 

økonomuddannelsen, men da jeg 

på et tidligt tidspunkt fik at vide, at 

det var en klar fordel at være decideret 

glad for tal, gik jeg hurtigt væk 

fra den tanke. Jeg syntes derimod, at 

statskundskab var en god blanding 


PersPektiv 

InterVIew Med anne Mee allersleV 

af flere ting, og det blev derfor statskundskab, 

jeg kastede mig over i første 

omgang. Juraen var til gengæld 

et godt redskab til at løse nogle mere 

konkrete problemstillinger, og jeg tog 

derfor også efterfølgende en bachelorgrad 

i jura. 

Havde du gjort dig nogen overvejelser 

om, hvad du gerne ville bruge 

uddannelserne til? 

Nej, jeg havde ikke nogen konkrete planer 

med uddannelserne. Statskundskab 

valgte jeg egentlig bare af ren og 

skær interesse. Statskundskab giver 

nogle unikke, grundlæggende kompetencer 

som for eksempel evnen til 

at identificere problemstillinger. Jura 

giver derimod nogle konkrete redskaber 

til at løse problemstillingerne, så 

med de to uddannelser i bagagen var 

det en god kombination. 

12 – Marts 2012 

" Med en bachelorgrad i både statskundskab 

og jura, en påbegyndt kandidatgrad i 

jura, en næstformandspost i Radikal Ungdom, 

en formandspost i DJØF Studerende og senest 

en borgmesterpost i Københavns Kommune 

siden 1. januar 2011 efterlader det et indtryk af 

en travl – ja nærmest hyperaktiv –studerende, 

der dårligt nok har haft tid til den obligatoriske 

skønhedssøvn." 

Hvad synes du generelt karakteriserer 

jurastuderende? 

Jeg oplevede ret hurtigt, at jurastuderende 

er meget eksamensorienterede. 

Til undervisningen blev der tit spurgt, 

om et specifikt emne var eksamensrelevant 

eller ej. På det punkt er der stor 

forskel på jura og statskundskab. Hvor 

studerende på statskundskab i høj grad 

lærer tingene af interesse, er studerende 

på jura mere interesserede i at lære 

tingene for i sidste ende at opnå en god 

karakter til eksamen. Men samtidig er 

jurastuderende også ekstremt disciplinerede 

og ambitiøse – hvilket i virkeligheden 

nok både er en styrke og en 

svaghed på samme tid. 

Hvor meget socialt liv blev der plads 

til, da du læste jura? 

Min grundlæggende indstilling er, at 

det sociale liv er meget vigtigt, men jeg 

har nok været social på en anden måde 

end de fleste andre på jurastudiet. Jeg 

husker ikke at have været medlem af 

Juridisk Diskussionsklub, og jeg var 

heller ikke fast gæst til fredagsbarerne. 

Men nogle af min bedste venner er fra 

jurastudiet, så det sociale liv på studiet 

har ikke været helt fraværende for mit 

vedkommende. 

Er din manglende deltagelse i det 

sociale liv noget, du fortryder i dag? 

Hvis der er én ting, jeg skulle gøre om 

ved min tid på jurastudiet, skulle det 

være det sociale liv. I dag ville jeg nok

" Hvis der er én ting, 

jeg skulle gøre om ved 

min tid på jura studiet, 

skulle det være det 

sociale liv. I dag ville jeg 

nok have deltaget i højere 

grad, end jeg gjorde på 

daværende tidspunkt. 

have deltaget i højere grad, end jeg 

gjorde på daværende tidspunkt. Men 

jeg kender samtidig mange mennesker 

fra både det politiske liv, kollegietiden, 

arbejdet i DJØF Studerende og fra gymnasietiden, 

så det er svært at være lige 

social alle steder. På dét punkt har jeg 

nok sat mit sociale liv lidt ”i system” for 

at nå det hele. 

Du var 26 år, da du blev valgt til 

borgmester i København – hvilke 

fordele og ulemper har din alder haft? 

Mange personer i det politiske liv ser 

dig i første omgang som meget ung, 

hvilket kan have sine klare ulemper. 

Men samtidig kan det have sin styrke, 

fordi især ældre medarbejdere og 

kolleger af den grund ikke har ”paraderne” 

lige så meget oppe, som hvis 

jeg havde været på samme alder som 

dem. En anden ting, som især medierne 

hæftede sig meget ved, da jeg 

blev udnævnt til borgmester, var mit 

køn. Jeg kom således til at fremstå i 

medierne som den ”unge kvinde”, der 

var blevet borgmester. Det var en lidt 

pudsig tilgang fra mediernes side, 

synes jeg. 

Hvordan bruger du din jurauddannelse 

i hverdagen som borgmester? 

Mange af mine medarbejdere og 

kolleger i min forvaltning er enten 

statskundskabere, økonomer eller 

sociologer. Jeg har derfor gavn af at 

kende til juraen, især fordi en stor del 

af det forvaltningsmæssige arbejde 

relaterer sig til juridiske regler. 

" Jeg 

Hvad vil du gerne bruge din juridiske 

baggrund til senere i arbejdslivet? 

Først og fremmest vil jeg gerne gøre min 

juridiske kandidatuddannelse færdig. 

Men derudover har jeg ingen konkrete 

planer for arbejde eller politik i fremtiden. 

Jeg tror på, at det er godt for det 

politiske system, at politikerne veksler 

mellem det politiske arbejde og et arbejde 

ude i det offentlige eller i erhvervslivet. 

Det giver en god vekselvirkning 

mellem det politiske og det faglige. Så 

jeg kan sagtens forestille mig i en periode 

at skifte den politiske karriere ud med 

et almindeligt arbejde. Det må tiden vise. 

tror på, at det er godt for det politiske 

system, at politikerne veksler mellem det 

politiske arbejde og et arbejde ude i det 

offentlige eller i erhvervslivet. 

Det giver en god vekselvirkning mellem det 

politiske og det faglige. 


‘‘ 

 

Stud.jur. 

Tænk, at jeg i så ung 

en alder, har et 

arbejde, hvor jeg skal 

bruge mit hoved så 

meget 

Kom med først i feltet 

Som jurastuderende hos Horten får du direkte adgang 

til at lære fra erfarne advokater og fuldmægtige med 

ekspertise inden for en lang række specialer. Vi har fokus 

på din faglige udvikling og giver dig mulighed for at prøve 

kræfter med (arbejds)livet på et travlt advokatkontor med 

skarpe ambitioner og højt til loftet. 

Læs mere på horten.dk/jurastuderende.

MWBe educated 

i 

M&A 

Fast ejendom 

Konkurs og rekonstruktion 

30. august - 1. september 2012 

www.mwbe-educated.dk 

Advokatpartnerselskab

P 

PersPektiv 

studIereforMen af 2011 

studiereformen 

af 2011 

En studerendes oplevelse 

af den nye reform 

skrevet af 

Christian Hegaard Liborius 

Efter en forhåbentlig veloverstået første 

eksamen på jurastudiet falder det 

naturligt at vurdere den store studiereform, 

der trådte i kraft samtidig med 

den nye årgang af jurastuderende. 

Som nyudklækket student var det med 

store forventninger, jeg så frem til at begynde 

på Københavns Universitet. På 

universitetet var det devisen om ansvar 

for egen læring, der herskede. Her slap 

man for den overdrevne pædagogik, der 

gjorde, at gymnasiefagene druknede i 

metode, teknik og endeløst gruppearbejde 

frem for fagligt indhold. Universitetet 

var ærligt på den måde, at man selv 

skulle styre sit faglige liv, og resultatet 

kom så ved en vurdering af det faglige 

niveau ved eksaminerne. 

Eller det troede jeg. Mine forventninger 

var nemlig opbygget ganske uden 

tanke for studiereformer. 2011 Studiereformen 

var endda en helt særlig én. For 

16 – Marts 2012 

Stud.Jur har haft antennerne ude hos de nye førsteårsstuderende, 

som er kommet under 2011-reformen. To studerende fortæller 

her om, hvordan de har oplevet den nye reform, herunder de nye 

undervisningsformer og læringsteknikker. 

at mindske frafaldet blev hele måden at 

tænke juridisk undervisning på ændret. 

For første gang blev der introduceret 

fast gruppearbejde. Alle seminarhold 

blev delt op i fire grupper, og disse grupper 

danner rammen om al undervisning. 

Forberedelse til seminarholdene bliver 

gjort i grupper, hvor man diskuterer 

næste lektions pensum og forbereder 

sig til den case, der skal fremføres. 

Gruppearbejde er nemlig uundværgeligt, 

hvis man vil være en god jurist forstås. 

Og det er ikke nok med sporadisk 

gruppearbejde, nej alt skal laves i gruppen 

og godkendes af gruppen. 

" I 

I stedet for ansvar for egen læring som 

det stadig officielt hedder – nu præsenteret 

som en nyhed – er det snarere ansvar 

for andres læring, der er i centrum. 

I teorien er denne løsning også fin. Der 

er dog et par grunde til, at den ikke fungerer 

i virkeligheden; for det første af 

rent praktiske årsager. 7 mennesker 

skal finde tid til gruppearbejde, hvor 

alle kan. Jura er et fuldtidsstudium, 

men som virkeligheden er, skal der ofte 

arbejde til, før det kan løbe rundt, hvilket 

selvsagt er mere end kompliceret 

at få passet ind sammen med dagligt 

gruppearbejde ud over undervisningstimerne. 

Fleksibiliteten forsvinder med 

stedet for ansvar for egen læring som det 

stadig officielt hedder – nu præsenteret som 

en nyhed – er det snarere ansvar for andres 

læring, der er i centrum"

" En blanding af den casebaserede undervisning 

med den gammeldags kateterundervisning, med 

sidstnævnte som den bærende del, vil i min optik 

være det mest optimale" 

den nye reform. Det er nu ikke længere 

muligt at læse om aftenerne dagene før 

undervisningen, fordi alt skal være læst 

lang tid i forvejen, for at det kan vendes 

i gruppen før lektionen. Jeg vil overlade 

det til læserens fantasi at overveje, 

hvorledes skriveprocessen af gruppeafleveringer 

tager sig ud. 

Det er de praktiske problemer. Det vigtigste 

aspekt er i mine øjne dog selve 

undervisningen. 

Med den nye casebaserede undervisning 

skal eleverne undervise hinanden 

ved at anvende det gennemlæste materiale. 

En god ide, hvis ikke det var for de 

få undervisningstimer, vi har. Når vi har 

to timer om ugen til hvert fag, får man 

så maksimalt udbytte af, at underviseren 

underviser, eller ved at eleverne 

underviser? Med eleverne ved tavlen i 

hovedparten af tiden risikerer vi en situation, 

hvor blinde leder blinde. Vi undervises 

af nogen, der har læst præcis 

det samme som os, og derved har de 

samme juridiske forudsætninger som 

os. De kompetente undervisere bliver 

reduceret til sidelinien, hvor den primære 

opgave er at få halet relevante 

aspekter ud af dem, der fremlægger. 

Eksemplificeret ved en situation i un- 

dervisningen hvor en medstuderende 

spurgte underviseren: ”Vil du uddybe 

emnet?” hvortil svaret fra underviseren 

lød; ”nej, jeg stiller bare kritiske 

spørgsmål”. 

At lade studerende, hvis eneste forudsætning 

er 10-20 sider i lærebogen, 

undervise, er at gå på kompromis med 

fagligheden. Dette kan ikke undgås, da 

studerende uværgeligt vil mangle underviserens 

erfaring, både med at undervise 

og med selve pensum. 

Betyder det, at alt i den nye reform er 

skidt? Nej slet ikke, for eksempel er afviklingen 

af fagene forkortet til en halvårlig 

periode, en ændrig der sikrer øget 

fokus og overskuelighed, og noget jeg 

" 

har hørt ældre årgange ytre sig positivt 

om. Derudover er casebaseret 

arbejde med pensum godt som supplement 

til den almindelige undervisning, 

og arbejdet med pensum medvirker til 

en øget forståelse af det faglige. Problemet 

er bare, at det nu har indtaget 

hovedrollen frem for rollen som et supplement. 

En blanding af den casebaserede undervisning 

med den gammeldags kateterundervisning, 

med sidstnævnte som 

den bærende del, vil i min optik være 

det mest optimale. 

Alt i alt frygter jeg, at den nye studiereform 

vil munde ud i at den juridiske 

standard hos min egen årgang vil være 

lavere, end den kunne have været. 

Med eleverne ved tavlen 

i hovedparten af tiden 

risikerer vi en situation, 

hvor blinde leder blinde" 


PersPektiv 

studIereforMen af 2011 

Studieteknik & læringsproces 

– en copy/paste fra RUC? 

Fra selvstudium til gruppearbejde 

Det er nok gået de færreste forbi, at jurastudiet 

på Københavns Universitet 

har fået en ny studieordning. Færre er 

vistnok klar over, hvor radikal forandringen 

i virkeligheden er. Der tale om 

en væsentlig omstrukturering både af 

studiets form og indhold. 2011-reformen 

siges at være baseret på den nyeste 

pædagogisk-didaktiske forskning. 

I store træk har studiet bevæget sig 

fra at være et traditionelt selvstudium 

til at være et gruppebaseret »learning 

by doing«-studium. Store ændringer 

møder som regel en vis modstand, og i 

tråd hermed har der været rejst en potent 

kritik af 2011-ordningen. I denne 

artikel vil jeg med udgangspunkt i det 

nye fag Studieteknik og læringsproces 

bidrage til en konstruktiv kritik. 

Ufrivillig useriøsitet 

Ifølge Det Juridiske Fakultets fagkatalog 

har Studieteknik og læringsproces 

til hensigt er »at etablere en studieteknisk 

og -metodisk referenceramme, der 

kan danne udbytterigt afsæt for såvel 

gruppebaseret som individuel læring«. 

Faget med dets 2,5 ECTS-point bestås 

ved at deltage i minimum 75 % af un- 

18 – Marts 2012 

skrevet af 

Rasmus Grønved Nielsen 

dervisningen og ved at udarbejde en 

»gruppekontrakt« suppleret af en individuel 

studieplan. 

Jeg har som jurastuderende på 1. år 

haft fornøjelsen af at prøve faget på 

min egen krop. I den første time skulle 

studiegrupperne konkurrere om at 

bygge det højeste tårn af rå spaghetti 

ved at bruge skumfiduser (ja, du læste 

rigtigt). I en senere time skulle vi tegne 

nogle figurer ud fra beskrivelser, én person 

i studiegruppe gav af en tegning, 

vedkommende havde fået udleveret. På 

en ellers seriøs universitetsuddannelse 

virker sådanne arrangementer unægtelig 

malplaceret – også selv om der naturligvis 

er en mening med dem. 

Det er et i vidt omfang et faktum, at Studieteknik 

og læringsproces ikke bliver 

taget seriøst blandt studerende. Det 

er en skam, da fagets intention er velment, 

men samtidig ganske forståeligt 

når man ser på, hvordan undervisningen 

bliver eksekveret. De ovenfor beskrevne 

elementer af undervisningen 

står i skarp kontrast til den seriøsitet, 

de fleste forbinder med en universitetsuddannelse. 

Studieteknik og lærings- 

proces bryder med den universitære 

tradition, hvilket ikke nødvendigvis er 

dårligt, men det er imidlertid uden tvivl 

beklageligt, at faget virker ufrivilligt 

useriøst. 

"Indholdet af Studieteknik 

og læringsproces minder i 

bemærkelsesværdig grad 

om det koncept, Roskilde 

Universitets Center (RUC) 

er kendt og berygtet for" 

Metaforik på jurastudiet 

Pensummet til Studieteknik og læringsproces 

må anses for ejendommeligt i 

kontekst af en juridisk uddannelse. En 

af de første tekster, vi skulle læse til 

undervisningen, var Per Fibæk Laursens 

artikel Hvorfor er læringsbegrebet 

kommet i centrum? Teksten er en metaforisk 

analyse af forskellige læringsbegreber 

i pædagogisk sammenhæng (ja, 

du læste rigtigt – igen). 

Mange undrede sig, da de pligtopfyldende 

havde læst den 14 sider lange 

tekst om forskellige lærings-metaforer. 

Hvad laver en tekst om metaforik og

" Studieteknik og læringsproces 

bryder med den universitære tradition, 

hvilket ikke nødvendigvis er dårligt, men 

det er imidlertid uden tvivl beklageligt, 

at faget virker ufrivilligt useriøst" 

pædagogik i det obligatoriske pensum 

til den juridiske bacheloruddannelse? 

Tværfaglighed er naturligvis ikke i 

sig selv noget onde, men dén tekst var 

grunden til at talrige studerende bevidst 

prioriterede ikke at læse resten 

af fagets pensum. Det er svært at finde 

den røde tråd! 

En copy/paste fra RUC? 

Udover den ovennævnte artikel består 

pensum af en række tekster om 

gruppearbejde under titler som Procesledelse 

og konflikthåndtering og 

Problemorienteret projektarbejde. Indholdet 

af Studieteknik og læringsproces 

minder i bemærkelsesværdig grad 

om det koncept, Roskilde Universitets 

Center (RUC) er kendt og berygtet 

for. På RUC’s hjemmeside står, at 

RUC baserer sig på »problemorienteret 

projektarbejde, deltagerstyring 

og medejerskab«. Disse elementer er 

nærmest identiske med indholdet af de 

ovennævnte artikler. 

Eftersom at Studieteknik og læringsproces 

er intimt forbundet med 

2011-studieordningen, kan kritikken 

af faget i mine øjne til en vis grad bru- 

ges analogt på selve ordningen. Sat på 

spidsen kan man sige, at min årgang jurastuderende 

ufrivilligt er endt med at 

studere under RUC-lignende tilstande. 

RUC baserer sig på visse karakteristiske 

didaktiske principper, som – indtil 

nu – har adskilt sig fra mere traditionelt 

universitære principper. Det er solidaritet 

og gruppearbejde frem for selvstændighed 

og selvstudium. Men er 

man ikke gået for vidt ved i den grad at 

»plagiere« RUC-konceptet? Har man 

ikke bevæget sig fra den ene ekstrem 

(selvstudium) til den anden ekstrem 

(RUC)? Og burde man ikke hellere søge 

et sted midt imellem for på den vis at 

bevare en balance mellem reform og 

tradition? 

Det kan tilføjes, at der er et beklageligt 

modsætningsforhold mellem Studieteknik 

og læringsproces og selve 

2011-ordningen. I fagets målbeskrivelse 

står under første punkt, at man skal 

kunne »definere personlige læringspræferencer«. 

Men hvad så hvis min 

læringspræference er selvstudium? Det 

harmonerer ikke med det påtvungne 

gruppearbejde! 

Opsummering og konstruktivitet 

Min kritik af det nye fag Studieteknik 

og læringsproces kan opstilles i tre hovedpunkter: 

1) fagets eksekvering indebærer, 

at det opfattes som useriøst, 2) 

visse pensumtekster forekommer malplacerede 

i juridisk kontekst samt 3) 

den mere principielle kritik af den påfaldende 

lighed mellem fagets indhold 

og RUC-konceptet. 

En kritik bør naturligvis kunne bruges 

konstruktivt. Som sagt er fagets intention 

nok velment, men der bør arbejdes 

på at få Studieteknik og læringsproces 

tættere forbundet med de andre fag og 

den juridiske tradition i almindelighed. 

Da faget kan siges at befinde sig i en 

metasfære af vores uddannelse (man 

skal lære at lære), kunne det endog 

overvejes, om det overhovedet bør 

være et regulært fag med tilhørende 

ECTS-point. Kunne faget ikke i stedet 

indarbejdes som en del af studiestartsforløbet? 

Ovenstående meningstilkendegivelser 

er et udtryk for skribenternes egne personlige 

holdninger. Stud.Jur. modtager 

gerne modsvar samt øvrige debatindlæg 

på: stud.jur@jdku.dk. 


s 

studieliv 

jd's skItur 2012 

Jd's skitur 2012 

skrevet af 

Natalie Benard 

Hvad der skulle vise sig at blive den vildeste skitur, jeg nogensinde har været på, 

begynder fredag morgen den 27. januar. Vejret er et par grader under frysepunktet. 

Jeg er lige blevet sat af på Vor Frue Plads, et par Ecart guider snupper mine tasker, 

inden jeg når at få set mig om. Jeg spejder udover pladserne og ser mange spændte, 

genkendelige ansigter. It’s on! 

Mine venner og roommates på skituren 

har allerede reserveret gode pladser i 

det, der skulle vise sig at være en luksus-dobbeltdækker-bus. 

Sæderne kan 

komme vildt langt tilbage, og der er et 

velfungerende højttaleranlæg, som bliver 

benyttet til at give os live opdateringerne 

fra semifinalekampen, som de 

danske håndboldherrer spiller i EM. Der 

er oven i købet lækre goodiebags med 

kondomer, forkølelsessårplaster(god 

kombi de to, ikke sandt?), Woman eller 

M!, slik, mm., til os alle. Turen forløber 

smertefrit, og vi ankommer i perfekt tid! 

Min veninde og jeg har ikke bestilt liftkort 

til om lørdagen, fordi vi ville falde 

på plads og lande stille og roligt. Vi 

går en tur og får tjekket byen ud. Hvilket 

glædeligt gensyn! Der er ikke noget 

smukkere end den kridhvide sne, det 

sexede sprog, franske delikatesser, 

pateer, vin og god ost! Hvor havde jeg 

savnet den lækre knasende lyd sneen 

giver, når man træder på den med sine 

store støvler! Det hav af glinsende bril- 

20 – Marts 2012 

lanter som opstår, når solens stråler 

rammer sneens overflade af iskrystaller. 

De betagende kolossale bjerge der 

omgiver en – de samme bjerge som 

lyser koboltblå op om natten, når man 

er på vej hjem fra byen. Vi beslutter os 

for at bruge dagen i et wellness og poolområde, 

hvor vi får løsnet op i de forkrampede 

muskler efter den 24 timers 

lange bustur. Himmelsk! 

Senere på dagen får vi tildelt vores 

4-mands værelse. Der er alt hvad der 

skal være, og størrelsen er glimrende. 

Det skulle blive vores safeplace den 

næste uges tid. Nogle aftener køber vi 

ind i supermarkedet og laver selv god 

middag. Det er virkelig hyggeligt at bo 

med sine gode venner. Alle fra jura bor 

på samme hotel, og vi går ofte på visit 

hos hinanden. 

Sent på eftermiddagen er der finale i 

EM herrehåndbold. Jeg går fanatisk op 

i sådanne sportsbegivenheder, så min 

veninde og jeg løber hele Val Thorens 

rundt for at finde et sted at se kampen. 

ALT er fyldt op! Til sidst får vi klemt os 

ind på danskerbaren, Cafe Snesko, og 

til alt held har vi et par venner, der står 

på stole. Vi får på denne vis lov til at bevidne 

danskerne løbe af med guldet fra 

en god position – stemningen er sydende 

på det lille sted, hvor der er så proppet, 

at fadøl blev sendt gennem lokalet 

fra hånd til hånd, mens betalingen blev 

sendt rundt i kopper. 

Om aftenen står det på JD bowling. Vi er 

en gruppe på ca. 10 personer, der får tildelt 

baner ved siden af hinanden. Derudover 

får vi udleveret billetter til fadøl. 

Vi havde siddet og varmet op, inden vi 

tog derned, men selvom min tilstand 

var lettere ustabil, var mit første kast 

en klokkeklar strike! Fadølsbilletterne 

synes aldrig at rende ud. Det blev den 

fuldeste bowlingaften, som jeg nogensinde 

har været til. Nøgleorderne var 

rodeo på bowlingkuglemaskinen, liggende 

kast, kast med hovedet mellem 

benene, fald på banerne samt ballade 

på danse - og skydespillemaskiner. 

Om mandagen afholder Ecart deres 

picnic. En sådan picnic plejer at være 

en nogenlunde stille begivenhed med 

mad og drikke i rolige hyggelige om

givelser. Det er dog ikke tilfældet med 

denne picnic. Maden, drikkevarerme og 

set-uppet er tæt på perfekt. Pludselig 

bliver det tilkendegivet over højttalerne, 

at DJ Casper Christensen kommer 

på. Casper Christensen er åbenbart så 

meget too cool 4 school, at han ikke har 

lyst til at sige et enkelt ord i mikrofonen 

– det er først sidst i arrangementet, at 

jeg egentlig finder ud af, at det ikke er 

en eller anden random DJ, der er navnebror 

med Casper Christensen, som 

venderne pladerne. Selvom musikken 

er lidt sløj, ender det med en kæmpe 

fest på snedansegulvet, hvor der bliver 

sprøjtet champagne udover alle, mens 

folk vælter rundt i sneen. 

Mandag aften ender vi på diskoteket 

Malaysia. Det første der møder dig udefra, 

er 3 gigantiske sorte mænd foran et 

lille skur. Du træder ned af trapperne og 

bliver forbløffet over, at der kan ligge et 

så stort underjordisk sted lige under, 

hvor du står på ski om dagen. Der er en 

god fest, med ild i sambucabaren. Live- 


studieliv 

jd's skItur 2012 

ˇ 

bandet giver den gas, og dj’en fører dig 

igennem natten med ørehængere. 

Tirsdag =Tømmermænd. Alle i vores lejlighed 

er færdige efter den vilde aften 

dagen forinden, så ingen kommer ud og 

stå på ski. Det sneede heldigvis virkelig 

meget, sigtbarheden var bare på et 

par meter – så vi gik heldigvis ikke glip 

af en god skidag. Dagen bruger vi på 

at grine af en 3 timer lang voksenfilm, 

mens jeg forsøger at lave pandekager 

på en stålpande. En tilsyneladende 

meget vanskelig opgave. Om aftenen 

tager vi dog alligevel ud. Vi beslutter os 

for at tage den lidt mere med ro og hopper 

på den hyggelige cafe snesko for at 

drikke fadøl. 

Det er onsdag. Min veninde og jeg er 

taget ud på ski alene. Vi kører i Meribel 

området og er helt alene på flere pister. 

Stilheden, de betagende bjerge og den 

fuldstændig urørte pist med et tykt lag 

puddersne. Wow! 

Efter en vidunderlig formiddag på ski 

tager vi hen et sted ved navn La Folie 

22 – Marts 2012 

Douce på toppen af Plein Sud-stoleliften. 

Folk begynder stille og roligt at 

søge ind på den store åbne træterrasse 

foran bjælkehytten med den store 

altan. Til venstre for mig er et stort VIP 

område med farverige fatboys. På altanen 

er en DJ ved at gøre klar til at vælte 

stedet på bjerget. Han starter skarpt 

ud. Jeg har aldrig i mit liv hørt så hårdt 

elektronisk musik. Bassen får ALT til 

at vibrere og håret til at rejse sig. Han 

mishandlede bogstaveligt talt højttalerne. 

Jeg følte bassen varme hele 

kroppen. Navnet er DJ Pone. Han er en 

fransk DJ, der er med i en gruppe ved 

navn Birdy Nam Nam. 

Efter DJ Pone kommer vores egne glade 

Rune RK på. Han spiller behagelige 

mainstream danske og udenlandske 

numre, og stemningen peaker. Vi står 

stift i skistøvlerne på et af bordene og 

fistpumper løs i timevis. Det var en helt 

genial eftermiddag. Jeg har aldrig oplevet 

en federe afterski! 

En af de aftener i Val T jeg sjældent 

vil glemme, er torsdag aften. JD står 

for opvarmningen for 90’er temafesten 

på en bar ved navn Baramix. Det 

starter stille og roligt ud, men efter at 

have fået lidt indenbords i det gode 

selskab kommer der virkelig gang i en 

fantastisk fest med boyband musik og 

Spice Girls! Den fortsætter hele natten 

på Malaysia, hvor Jurafolkene virkelig 

lyser op i mørket. I et hav af knæklys ser 

jeg velkendte glade mennesker fra Jura, 

der tramper løs til elektronisk musik til 

kl. 5 om morgenen. Ligegyldigt hvor på 

det enorme sted jeg sætter mine fødder, 

er der juragodtfolk at danse med. 

Hvor er det fedt at mærke et sådant 

sammenhold! 

Hjemrejsen var forfærdelig. Vi var stuvet 

sammen i en lille skolebus. På en 

eller anden måde var det bare ikke så 

væsentligt, for jeg smilede ved tanken 

om ugen, der var gået. Med hjem havde 

jeg fantastiske minder for livet. Der er 

kun en ting tilbage jeg mangler at formidle. 

Tag med næste år!

18 

Juridisk Diskussionsklub inviterer 

til KARNOV BINGO 

torsdag d. 18 april kl. 18.00 i 

Jurahusets kantine. 

På god gammeldags manér spiller 

vi bingo om fantastiske præmier! 

Alle er velkomne til at spille med, 

tilmelding er ikke nødvendig og 

kendskab til paragra er er heller 

ikke nødvendigt. 

Husk kontanter til spilleplader og 

baren! 

Vel mødt! 

Spørgsmål vedrørende arrangementet 

rettes til daniel@jdku.dk

a 

aktuelt 

PræsentatIon af ny bestyrelse 

Præsentation af 

ny bestyrelse 

Sune Høyer, 24 år, 4. års studerende 

2012 bliver mit tredje år som medlem af Juridisk 

Diskussionsklubs bestyrelse. I år varetager jeg 

posten som formand, og det er min ambition, at 

Juridisk Diskussionsklub fortsat skal leve op til 

sit formål, som er at skabe et sjovt og spændende 

studiemiljø for de jurastuderende ved KU. Dette vil ske gennem 

en lang række af såvel sociale som faglige arrangementer 

af sædvanlig høj kvalitet. Jeg ser frem til et foreningsår 

med nye udfordringer og til samarbejdet med den nye bestyrelse. 

Mathias Tronier, 24 år, 3. års studerende 

Ved generalforsamlingen i januar blev jeg genvalgt 

til mit andet år i JD's 

bestyrelse. I det forestående bestyrelsesår skal 

jeg besidde posten som kasserer. I den funktion 

er det min fineste opgave, at sørge for at Juridisk 

Diskussionsklub opretholder en sund økonomi og dermed 

fortsat kan finansiere det stadigt udvidende udbud af arrangementer. 

Eftersom at en sund økonomi ikke er givet, er 

et stadigt tættere samarbejde med revisor og det eksterne 

bogholderi særligt vigtigt. Min indsats vil derfor i høj grad 

kredse om plejen af disse forhold for at opnå det optimale 

resultat for foreningen og dermed i sidste ende for dig som 

medlem. 

Sofie Dreyer, 22 år, 2. års studerende 

Efter et lærerigt år på posten som international ansvarlig, 

ser jeg frem til endnu et bestyrelsesår med 

spændende udfordringer. Jeg vil i år varetage posten 

som støttemedlemsansvarlig. Jeg vil stå for 

den primære kontakt til foreningens støttemedlemmer, 

hvis samarbejde og støtte er altafgørende for foreningens 

arrangementer og virke. Jeg ser frem til at udvikle 

og udvide dette samarbejde. Jeg vil derudover være medarrangør 

af bl.a. sommerens studietur til USA og årsfesten. 

24 – Marts 2012 

Sarah Klaper, 22 år, 2. års studerende 

Efter at være blevet genvalgt til JD’s bestyrelse 

er jeg nu blevet betroet posten som PR-ansvarlig. 

Dette indebære blandt andet opdateringen af JD´s 

hjemmeside, samt udarbejdelsen af PR – materiale 

til foreningens mange aktiviteter. Derudover, 

står jeg også for at indhente annoncører til Stud.Jur. Som PR 

–ansvarlig er det desuden min fornemmeste opgave, at opdatere 

og udvide JD’s generelle PR udadtil. Jeg glæder mig 

til endnu et forenings år, og ser frem til at se jer, til årets 

mange arrangementer. 

Kristina Klem, 22 år, 3. års studerende 

Dette år bliver mit 2. år i JD’s bestyrelse efter 

genvalg ved seneste generalforsamling. Sidste 

år havde jeg fornøjelsen af at stå for at arrangere 

studiebesøg, og i år har jeg fået betroet posten 

som JD cases-ansvarlig. Vi lancerede det 

nye koncept JD Cases sidste år, som erstattede de tidligere 

Workshops. JD Cases er tænkt som et supplement og 

som inspiration for de studerendes faglige udvikling og afholdes 

i forbindelse med eksamen. Det er min ambition at 

skabe en masse gode Cases, som vi som studerende kan 

nyde godt af. Jeg ser frem til endnu et sjovt og udfordrende 

bestyrelsesår. 

Anne Cathrine, 22 år, 4. års studerende 

Jeg har i år været så heldig at få mulighed for at 

besætte den nyoprettede post som Pro Bono Ansvarlig. 

Mit arbejde vil primært omhandle vores 

nye projekt ”Student Volenteers”. Projektet er 

med til at skabe rammerne for jurastuderende til 

at støtte danske hjælpeorganisationer ved Pro Bono-arbejde 

i samarbejde med nogle advokater fra vores samarbejdskontor, 

Plesner. Jeg glæder mig til at få skudt projektet i 

gang og jeg håber på stor tilslutning. Du kan finde yderligere 

information her i bladet og på www.jdku.dk. Jeg ser frem til 

et rigtig spændende bestyrelsesår.

Mikkel Vibe, 25 år, 4. års studerende 

Efter både et og to bestyrelsesår med mange 

spændende udfordringer er det med glæde, at jeg 

kan se frem mod endnu et år i JD-trøjen. I bestyrelsen 

besidder jeg endnu engang posten som foreningens 

klubmester. Denne fine titel dækker over, 

at jeg har det overordnede ansvar for at arrangere og afvikle 

foreningens fester. På denne front skal jeg sikre, at JD's 

fester forbliver de bedste studiefester i København. Fester 

som studerende på tværs af hold og årgange har glæde ved 

at deltage i. Jeg glæder mig til at se jer allesammen i et forenings 

år, der byder på rigtigt mange gode arrangementer! 

Ditte Lundberg, 22 år, 3. års studerende 

Jeg skal som nyudnævnt bestyrelsesmedlem varetage 

posten som redaktør på Stud.Jur sammen 

med min medredaktør Emil Spurr. Jeg håber på at 

kunne bringe et frisk pust til bladet og samtidig 

videreføre dets høje standard. Det er mit mål at 

udarbejde et spændende og vedkommende blad, som både 

er underholdende og informativt. Jeg ser frem til et godt år 

og håber på, at I glæder jer til at få de næste numre af Stud. 

Jur. ind af døren! 

Daniel Askbo, 31 år, 4. års studerende 

Jeg har været så privilegeret, at blive indvalgt 

i JD’ bestyrelse i år, og har taget udfordringen 

som JD’ eventansvarlige. Denne post indebærer, 

at det er mig, som primært planlægger de mange 

forskellige arrangementer, herunder Jazzaften, 

Karnov-bingo, JD’ Karrieredag (d. 15. marts) samt debatarrangementerne. 

Jeg tilsigter åbenhed og nytænkning, hvilket 

betyder, at hvis I har forslag eller kommentarer til et 

event, er disse altid velkomne. Jeg ser frem til glæde flest 

mulige af vor medlemmer med spændende events. 

Emil Spurr Madsen, 21 år, 2. års studerende 

Jeg er i år blevet valgt ind i bestyrelsen og har 

efter eget ønske fået tildelt posten som redaktør 

på Stud.Jur sammen Ditte Lundberg. Jeg er meget 

opsat på at gøre mit ypperligste for at efterkomme 

først og fremmest mine medstuderendes ønsker. 

Personligt har jeg bl.a. ambitioner om, Stud.Jur fortsat 

skal bringe spændende interviews ved hver udgivelse. Jeg 

ser frem til et forhåbentlig begivenhedsrigt år med masser 

at skrive om. 

Anders Lytztoft, 20 år, 1. års studerende 

Som nyudnævnt bestyrelsesmedlem og 1.årsstuderende 

er jeg utrolig glad for at være kommet 

med i Juridisk Diskussionsklub. Jeg har fået ansvaret 

for fredagsbarerne. Som 1.årsstuderende er 

fredagsbaren den institution, som jeg har stiftet 

størst bekendtskab med siden jeg startede på studiet. Jeg 

ønsker at føre traditionen videre og bibeholde fredagsbaren 

som en institution, hvor der er plads til at man kan lægge 

de akademiske tøjler lidt på hylden. Jeg ønsker at bevare 

den store glæde og entusiasme for fredagsbaren på jurastudiet. 

Jeg ser derfor frem til at afholde de mange fredagsbarer 

sammen med jer. 

Johannes Malmvig Jensen, 21 år, 2. års studerende 

Som nyvalgt bestyrelsesmedlem, har jeg fået ansvaret 

for afholdelsen af JD's studiebesøg. Min 

opgave er at arrangere relevante og spændende 

studiebesøg hos et varierende udvalg af virksomheder 

og arbejdspladser for jurister. Håbet er, at 

disse studiebesøg kan bidrage som faglige indspark og give 

oplysning om de forskellige karrieremuligheder, som uddannelsen 

giver mulighed for. Samtidig er min ambition også at 

lade dem omhandle nogle relevante emner af mere generel 

karakter, som kan være til glæde og gavn for jer. Jeg ser frem 

til et godt år i JD’s bestyrelse med en masse gode arrangementer. 

Alessandro Traina, 27 år, 5.år 

Som studerende med en international baggrund, 

er det oplagt for mig at varetage posten som international 

ansvarlig. Vigtigst for mig er, at vores 

medlemmer også får glæde af JD, når de befinder 

sig langt væk fra studiestræde 34. Det er derfor 

min ambition at bistå vores medlemmer på deres studierelaterede 

udlandsophold med nye tiltag, der skal iværksættes 

i løbet af 2012. Derudover er der fortsat vores internationale 

middage to gange årligt, hvor studerende indskrevet på 

det juridiske fakultet kan møde udvekslingsstuderende fra 

netop det land de skal rejse til. Vi ses på fredag! 


International Dag 

Skal du læse 

i udlandet? 

Kom til International Dag og hør om oplevelser og erfaringer 

fra jurastuderende og advokatfuldmægtige, der har været på 

studieophold i Australien, England, Frankrig og USA. 

I samarbejde med Juridisk Diskussionsklub 

inviterer Gorrissen Federspiel til International 

Dag onsdag den 21. marts 2012, kl. 16.00 – 17.30 

med efterfølgende reception. 

Arrangementet foregår hos Gorrissen Federspiel, 

H. C. Andersens Boulevard 12, 1553 København V. 

Du tilmelder dig via www.jdku.dk 

Se programmet på 

www.gorrissenfederspiel.com/udland

P 

PersPektiv 

en guIde I networkIng 

skrevet af 

Emil Spurr 

Kend dine networking-værktøjer 

Ude i cyberspace finder man talrige 

platforme og sociale medier, som i højere 

eller lavere grad har networking 

som øjemed. Her fremhæves de, som er 

mest oplagt at være aktiv på. 

Der er ingen undskyldning for ikke at 

være på LinkedIn. Denne sociale netværksplatform 

fungerer som et sted, 

hvor man kan fremvise sine kvalifikationer, 

herunder ikke alene uddannelse 

og jobs, men også anbefalinger skrevet 

af dine tidligere arbejdsgivere og tidligere 

klienter. 

LinkedIn giver dig mulighed for at netværke 

med forhenværende, nuværende 

og måske endda kommende kollegaer. 

Det giver mulighed for se, hvor dine forbindelser 

karrieremæssigt befinder sig, 

hvem de har i sit netværk, og dermed i 

bund og grund hvem, der er dit potentielle 

netværk. 

LinkedIn har desuden en velfungerende 

søgefunktion og en grupperumsfunk- 

en guide i 

networking 

I dagens Danmark er det nærmest umuligt at overvurdere værdien af et godt netværk. 

Det er først og fremmest den hurtige og behagelige vej til et job nu og her, men 

det er også et sikkerhedsnet; dit netværk kan meget muligt være baggrunden for, 

hvor du sidder om 10, 20 eller 30 år. I det følgende gives en guide til networkning. 

tion, hvor man kan diskutere samfund, 

idéer og slå jobs op. F.eks. har DJØF et 

grupperum, hvor man kan finde opslag 

såsom: Headhunter: ”Vi besætter 3 ud 

af 4 stillinger via LinkedIn” - Er din profil 

synlig? og Konkrete tips og eksempler 

til CV. 

Facebook behøver ikke den store præsentation. 

Så denne fremstilling vil blot 

gøre opmærksom på faldgruberne. 

Først og fremmest bør en facebookprofil 

i denne skribents øjne være lukket 

for uvedkommende. Hvis man oven 

i købet tænker sig om en ekstra gang, 

inden man sender noget ud i cyberspace 

eller lader sig tagge i alle billederne 

fra sommerhusturen, så er man 

relativt godt dækket ind for eventuelle 

misforståelser. 

Når det er sagt, så ved de fleste udmærket 

godt, at Facebook ind i mellem også 

er et fjolle-medie, og der er derfor heller 

ikke nogen grund til at gå all in på 

inkognito-stilen 

Det vil måske komme bag på nogen, 

at blogging nævnes i denne sammenhæng. 

Blogging i sig selv er ikke et 

splinternyt fænomen, men det opsigtsvækkende 

er, at det ikke længere kun er 

utilfredse snakkesjatoller, politikere og 

andet godtfolk, som blogger, men i højere 

grad den helt almindelige dansker. 

Derfor kunne det være en mulighed at 

bryde ind i denne industri med en blog, 

som placerer dig i en niche og derfor 

giver dig et ekstra forspring. Husk at en 

god blog er tidskrævende, og at bloggeren 

er yderst udstillet for hård kritik 

alt efter hvilket emne, der blogges om. 

Endeligt skal man ikke glemme de mere 

gammeldags og konservative networking-midler. 


PersPektiv 

en guIde I networkIng 

Visitkortet. Ligesom jeg ikke kan 

komme udenom at nævne visitkortet, 

kommer jeg heller ikke udenom 

at nævne, at det er en af de mere old 

school måder at skabe forbindelser på. 

Fordelen ved et visitkort er, at det på 

mange måder er forretningsverdenens 

grand old man og derigennem har en 

vis tjenestealder i branchen. En ulempe 

er, at man kan komme til at signalere, at 

man ikke helt holder trit med den teknologiske 

udvikling. 

Håndtrykket. Vi befinder os uden for de 

sociale mediers rækkevidde; eller snarere 

inden for så kort en rækkevidde, at 

sociale medier ikke har nogen relevans. 

Et godt håndtryk er en sikker vej til at 

efterlade et stærkt indtryk, og samtidig 

er et håndtryk en sjælden adgang til at 

kunne føre en kort mundtlig præsentation 

af sig selv face to face med hvem 

som helst. Er indtrykket godt, kan det 

være en vej til flere møder og længere 

møder. 

Bidrag 

Det, man typisk får ud af sit netværk, er 

jobmuligheder, chancer for at komme 

ind i nye netværk, alskens tilbud etc. 

28 – Marts 2012 

en guide i 

networking 

I den forbindelse er det uhyre vigtigt, 

at man selv bidrager så meget, som 

man kan. Dette skyldes, at jo mere du 

bidrager med i dit netværk, desto større 

sandsynlighed er der for, at du på et 

tidspunkt også selv bliver hjulpet. Af 

samme årsag giver det heller ingen mening 

at holde regnskab med, hvem og 

hvor meget du har bidraget med for så 

senere at forvente at få det hele igen. 

Når det er vigtigt, at man bidrager så 

meget, som man kan, og at dette gøres 

uden skrupler over, om man nogensinde 

får den hjælp ”igen”, så er det lige så 

vigtigt at understrege, at man skal time 

sine bidrag og indholdet af disse. Hvis 

man skal styrke sit netværk gennem bidrag, 

så skal den hjælp, man giver, også 

være brugbar for modtageren. I modsat 

fald risikerer man at blive opfattet som 

irriterende. Nogle mennesker vil gerne 

give gode råd hele tiden, men hvis 

modtageren ikke er interesseret i det, 

er det ikke noget reelt bidrag. 

Hold networking og venskab adskilt 

Endeligt skal det understreges, at en 

god networker holder networking og 

familie /nære venskaber adskilt. Da 

networking meget let kan opfattes som 

en overfladisk noget-for-noget-kultur, 

kan det være farligt ikke at kende 

dens besøgstid i familierummet. Det 

er selvfølgelig hverken nyt eller farligt 

at få hjælp fra venner og familie til det 

meste, herunder også networking, men 

det er nyt og kan blive et problem, hvis 

en arbejdsmarkedsbetinget tilværelse 

med stort og velplejet netværk flyder 

ind i forskellige private sfærer. 

Når relationer skaber resultater 

Et godt netværk kan hjælpe dig med at finde et attraktivt job. Men det kræver 

en aktiv indsats at skabe værdifulde relationer. Deltag på Plesner og JD's konference 

den 29. marts og lær, hvordan du målrettet og strategisk arbejder med 

dit karrierenetværk. 

Du møder direktør Ole Bach Andersen, der fortæller om, hvordan du bedst udnytter 

LinkedIn i forbindelse med networking og jobsøgning, og advokat Christian 

Th. Kjølbye, der giver dig et indblik i, hvordan du som erhvervsadvokat 

skaber værdifulde netværk og får gavn af dem i dagligdagen.

København 

Rådhuspladsen 4 

DK-1550 København V 

Tlf. +45 33 34 00 00 

Fax +45 33 34 00 01 

Fordi der skal også være plads til fornøjelse... 

TAK FOR SIDST! 

For 6. år i træk blev LETT Culpa Cup afviklet i Nørrebrohallen i søndags, 

og det var som sædvanlig en dag fuld af god stemning, forplejning 

og spænding til det sidste. 

LETT og JD vil gerne sige tak for sidst og på gensyn til næste år. 

LETT er en af Danmarks førende advokatvirksomheder. Vi yder full-service-advokatrådgivning til erhvervslivet og den offentlige 

sektor. Vi skaber resultater gennem samarbejde og tætte relationer. 

Kolding 

Jernbanegade 31 

DK-6000 Kolding 

Tlf. +45 33 34 00 00 

Fax +45 33 34 00 01 

Aarhus - Rådhusgården 

Vester Allé 4 

DK-8000 Aarhus C 

Tlf. +45 33 34 00 00 

Fax +45 33 34 00 01 

Lett Advokatfirma 

lettkarriere.dk

stud.Jur. anbeFaler 

30 – Marts 2012 

01 

Kaf’ Bar 9 

Denne nye, superhyggelige 

kaffebar på Antonigade 

9 i indre København kan på det højeste 

anbefales. Tag ind og hils på ejerne, Rasmus 

og Mikkel, som selv står bag disken. Her kan 

du få alt fra en klassisk cortado til en Jet Fuel 

(filterkaffe med espresso), og er du ikke kaffetørstig, 

så prøv deres varme æblemost – den 

ta’r kegler. 

05 

Kings of convenience 

Koncert i Vega – Kings of Convenience optræder 

i VEGA to dage i træk med to forskellige 

sæt; "A-Sides" og "B-Sides" henholdsvis 

den 15. og 16. april. Kings of Convenience er 

kendt for at være et fantastisk liveband, fordi 

duoen formår at skabe en intimitet på scenen, 

der inviterer publikum med helt ind i deres 

skrøbelige univers. Da bandet sidst gæstede 

Danmark, var det på Roskilde Festival i 2010, 

hvor de tog både publikum og anmelderne 

med storm. Skynd jer at købe billetter! 

02 

App: Vivino 

Med Vivino app’en 

kan du blive den 

helt store vinkender. 

Hent den og begynd at sikre dig mod at 

bruge flere hundrede kroner på dårlig vin. 

Med Vivino kan du tage billeder af etiketten 

på vinflasken, hvorefter app’en fra en database 

med mere end 400.000 anmeldelser vil 

downloade en profil på netop den flaske vin. 

06 

Andreas Gursky på Louisiana 

Louisiana kører indtil den 13. maj en udstilling 

med den tyske stjernefotograf, Andreas 

Gursky. Gurskys billeder er i kraft af deres visuelle 

mesterskab en insisteren på billedets 

enorme fascinationskraft og et moderne bud 

på, hvad skønhed kan være. Andreas Gurskys 

fotografier er kunstens svar på ekstremsport. 

Tag en søndag væk fra bøgerne, tag et smut 

til Humlebæk og udvid din kulturelle horisont. 

› 

›

03 

Fatberris. 

com 

Er en musikblog, som lægger gratis og hamrende 

god musik ud på nettet til dig og mig. Musikken 

som lægges ud, er alt fra dyb techno til 

afslappende ballader. Fælles for alt musikken 

er, at det mere eller mindre er undergroundtracks, 

som man ikke lige hører på The Voice. 

Hvis du er heldig, lægger drengene bag bloggen 

et smækkert Lulu Rouge set ud torsdag aften, 

der fint kan være dit weekendtema! 

07 

Jonathan Safran 

Foer: 

Ekstremt højt og 

utrolig tæt på 

Hovedpersonen, den 9 

år gamle Oscar, mister 

sin far ved tvillingetårnenes 

kollaps i New 

York 11. september 2001. En nøgle efterladt af faderen 

sender Oscar rundt i New York for at finde 

den lås, der måske giver mere indsigt i faderens 

liv. Denne underholdende og rørende roman er 

netop blevet filmatiseret. Nå at læse bogen inden 

du ser den i biografen! 

04 

Student Volunteers 

Er JD’s nye Pro Bono-ordning, hvor jurastuderende 

og Plesner i samarbejde yder gratis juridisk rådgivning 

til danske hjælpeorganisationer. Formålet med 

Student Volunteers er velgørenhedsarbejde, dvs. vi 

hjælper vores klienter ved at spare omkostninger til 

juridisk bistand og i stedet bruge 

pengene på at gøre en forskel 

i samfundet. Læs mere om 

projektet på jdku.dk, eller gå på 

karriere.plesner.com, hvor der 

ligger en grundig beskrivelse. 

PRO BONO 

08 



Ryan Gosling 

Magen til mandigt øjengodt skal man lede længe 

efter! Ryan Gosling er og bliver et af verdens mest 

sexede mandfolk. Da han til og med også har en god 

dosis skuespillertalent, er der derfor ingen undskyldning, 

for ikke at spendere tid på at se film, hvor Ryan 

indgår. D. 15. marts er han premiere-aktuel i The Ides 

of March, hvor han spiller overfor George Clooney. Allerede 

derfor må den ses! 


TAG MED 

PÅ USA-TUR 

TILMELDING STARTER DEN 22. MARTS KL. 12.00 

VED AT SENDE EN MAIL TIL USA2012@JDKU.DK 

Efter en succesfuld USA tur i 2010 

arrangerer JD igen i år en tur til USA for 

34 heldige og hurtige JD medlemmer. 

Vi flyver først til New York hvor v i 

spenderer et par dage i byen der aldrig 

sover, hvorefter vi drager til spændene 

Washington. Tjek www.jdku.dk for 

datoer og et nærmere program. 

Prisen er sat til et maksimum beløb 

på 8.000 kr. men vi håber på og regner 

stærkt med, at denne pris vil falde i 

takt med, vi får samlet sponsorater og 

legater sammen til turen og prisen vil 

derfor blive reguleret herefter. 

Prisen inkluderer som minimum: 

• Fly t/r 

• Hostel i 14 dage 

• Transport mellem New York og 

Washington 

• Transport mellem lufthavn og 

hostel 

Vi har allerede mange spændende besøg 

og seværdigheder i tankerne, som vi 

gerne vil opleve. Vi kan garantere for, 

at turen bliver en succes og både bliver 

sjov og lærerig. 

TILMELDING STARTER TORSDAG 

D. 22 MART KL. 12.00 og sker ved at 

sende en mail til usa2012@jdku.dk med 

følgende oplysninger: 

• Fulde navn 

• Adresse 

• Telefonnummer 

• CPR-nr. 

• Pas nr. 

Pladserne bliver besat efter ”først til 

mølle” princippet. 

OBS: Du skal være medlem af 

Juridisk Diskussionsklub, for at 

kunne tilmelde dig turen. 

Flere oplysninger kan findes på: 

www.jdku.dk – arrangementer – 

studierejser – USA-tur 

Vi ser frem til en uforglemmelig USA tur 

2012 

Sofie Dreyer og Kristina Klem

Jd inFormerer 

Jd inforMerer 

skrevet af 

Kristina Klem 

– JD Case ansvarlig 

JD’s Karrieredag 2012 

Juridisk Diskussionsklub byder torsdag 

d. 15. marts alle jurastuderende 

velkommen til Karrieredag i Alexandersalen 

i Bispetorvet 1-3. Dagen starter 

kl. 10:00 med velkomst i Alexandersalen. 

Kl. 10.15 vil den første workshop 

starte, mens anden runde starter ca. 

kl. 11.00. Kl. 11.30 åbner karrieremessen 

i Alexandersalen, hvor mere end 30 

aftagere af jurastuderende og juridiske 

kandidater vil være repræsenteret. Vi 

glæder os til at se jer! 

Fredagsbar 

I dette semester afholdes endnu en 

række legendariske fredagsbarer henholdsvis 

d. 16/3, 30/3, 13/4, 27/4. Har 

du lyst til at give en hånd med bag 

baren på en af de førnævnte datoer, 

skal du kontakte Anders på anders@ 

jdku.dk. 

Studiebesøg hos Gorrissen Federspiel 

Kom til International Dag og hør om 

oplevelser og erfaringer fra jurastuderende 

og advokatfuldmægtige, der 

har været på studieophold i Australien, 

England, Frankrig og USA. Bliv klogere 

på hvordan du forbereder dig på 

studieopholdet og hør nærmere om på 

hvilken måde et studieophold eller arbejdsophold 

i udlandet styrker din karriere. 

Arrangementet foregår den 21. 

marts 2012, kl. 16.00 - 17.30. Tilmelding 

skal ske på www.jdku.dk. 

Konference om networking hos 

Plesner 

Et godt netværk kan hjælpe dig med at 

finde et attraktivt job. Men det kræver 

en aktiv indsats at skabe værdifulde 

relationer. Deltag på Plesner og JD’s 

konference og lær hvordan du målrettet 

og strategisk arbejder med dit karrierenetværk. 

Arrangementet vil bl.a. 

omhandle brugen af LinkedIn i forbindelse 

med networking og jobsøgning 

samt værdiskabende networking som 

erhvervsadvokat. 

Studiebesøg om medieret hos Lassen 

Ricard 

Tirsdag d. 10. april afholdes studiebesøg 

om medieret hos Lassen Ricard. 

Besøget vil give indblik i de forskellige 

aspekter af medieretten, herunder 

bl.a. mediernes ansvar og ytringsfrihed. 

Arrangementet berører fx en konkret 

højesteretssag om mediernes brug 

af optagelser med skjult kamera. For 

mere information og tilmelding besøg 

www.jdku.dk. 

Karnov Bingo 

Onsdag d. 18. april inviterer Juridisk 

Diskussionsklub igen til en omgang 

Karnov Bingo i Jurahusets Kantine. 

Traditionen tro vil der være en masse 

lækre præmier, et hav af øl og en underholdende 

Quiz-master. 


illeder Fra Årets skitur 

34 – Marts 2012

illeder Fra 

semesterets Første Fredagsbar 


a 

aktuelt 

eu og det danske forMandskab 

eu og det danske formandskab 

Betyder det noget? 

skrevet af 

Clara Cilius Rødgaard 

”EU”; en størrelse det som jurastuderende i 2012 er umuligt at slippe udenom. Hver 

gang man tænder for tv’et, er der nyt fra Bruxelles, aviserne er spækket med informationer 

om gældskrise og Grækenland, samtidig med at det meste lovgivning, og 

dermed pensum, i høj grad bygger på EU-retsakter. Men hvor meget tænker vi over 

EU i vores hverdag, og hvad vil det egentlig sige, at Danmark har formandskabet? 

Stud.Jur. har talt med de studerende og undersøgt, hvilke tanker de gør sig om gældskrise, 

formandskab og Unionen generelt. 

Danmark overtog formandskabet for 

EU fra Polen den 1. Januar 2012. Det 

er ti år siden, vi sidst havde formandskabet, 

og det er nok de færreste af os, 

der ikke er klar over, at situationen i EU 

ser noget anderledes ud i dag end dengang. 

Dels fordi Unionen er blevet ti 

medlemslande rigere siden 2002, men 

også fordi Europa befinder sig en dyb 

økonomisk krise, der for alvor sætter 

medlemslandenes samarbejdsevner på 

prøve. 

At få de 27 medlemslande til at samarbejde, 

indgå aftaler og kompromisser 

bliver en af de opgaver, der hviler 

på Danmark som formandskabsland, 

og det er klart, at det bliver sværere i 

dag, end det var i 2002, hvor Anders 

Fogh Rasmussen kunne udtale ordene 

”Ladies and Gentlemen – we have an 

agreement”, at byde ti nye medlemslande 

velkommen i EU. At være formandskabsland 

er dog altid en unik 

mulighed for at være med til at præge 

den vej, EU skal bevæge sig og sætte et 

fingeraftryk på EU’s fremtid – og noget 

kunne tyde på, at det er vigtigere end 

nogensinde at få lagt en plan for EU. 

36 – Marts 2012 

Europa i arbejde 

Begreber som ”Merkozy” og billeder af 

brændende biler i Athens gader kan til 

tider få en til at tænke, at EU efterhånden 

ikke er meget andet end en kriseramt 

institution på vej mod afgrunden. 

Og det er da også klart, at håndteringen 

af gældskrisen vil ligge som et 

overordnet tema for formandskabet, 

også selvom ”Europagten” ikke formelt 

er et af de arbejdsområder, det danske 

formandskab skal beskæftige sig med. 

”Europa i arbejde” hedder programmet 

for det danske formandskab. En titel 

Og det er da også 

klart, at håndteringen 

af gældskrisen vil 

ligge som et overordnet 

tema for formandskabet, 

også selvom ”Europagten” 

ikke formelt er 

et af de arbejdsområder, 

det danske for mand skab 

skal beskæftige sig med 

der klart signalerer, at man netop har 

fokus på, at EU skal bevæge sig ud af 

krisen, og som samtidig leder tankerne 

hen på andet end strejker og voldelige 

sammenstød. Programmet tilkendegiver 

fire prioriteter for formandskabet: 

Et ansvarligt Europa, et dynamisk 

Europa, et grønt Europa og et sikkert 

Europa. 

De fire prioriteter handler i bund og 

grund alle om at skabe den vækst og 

fremdrift, der er nødvendig for at Europa 

kan komme videre og ikke fastholdes 

i krisen. I grove træk skal dette 

gøres gennem en ansvarlig økonomisk 

politik, styrkelse af det indre marked, 

bæredygtighed og fastholdelse af international 

gennemslagskraft. 

Hele Danmarks formandskab? 

I en introduktionsvideo til EU-formandskabet 

udtrykker politikere, at det ikke 

bare er regeringens formandskab, men 

hele Danmarks formandskab. For manden 

for Folketingets Europaudvalg, Eva 

Kjer Hansen, siger at hun håber, at formandskabet 

kan være medvirkende til, 

at vi danskere tænker mere over EUspørgsmål. 

Men gør vi egentlig det? Betyder 

det andet, end at der var blå flag 

på busserne en enkelt dag, at Danmark 

har formandskabet? Stud.jur. har talt 

med jurastuderende på forskellige årgange 

for at høre, om de tager ejerskab 

for formandskabet og hvilke tanker og 

holdninger, de egentlig har til EU.

Navn: 

Anders Trebbien Daugaard 

Årgang: 

3 år 

Hvad er din generelle holdning til EUsamarbejdet? 

Jeg er meget positivt indstillet overfor 

unionen. EU har i mine øjne en enormt 

stor berettigelse, ikke mindst historisk 

og økonomisk. Jeg går gerne i EU sokker. 

Når du tænker ”EU” lige for tiden, hvad 

tænker du så? 

Græske finanser, Tobinskat og Angela 

Merkel 

Hvilke tanker har du gjort dig omkring 

det danske formandskab? 

Jeg ser det ikke som noget spektakulært, 

men det er da en god mulighed for 

at promovere nogle ideer om hvilken 

retning unionen skal gå i. 

Hvad har du hørt/læst om formandskabet? 

Bl.a. at ni EU lande, herunder ikke Storbritannien, 

har sendt et brev til det 

danske formandskab, hvori man anmoder 

om, at EU går videre med ideen om 

en Tobinskat. 

Hvis du kunne bestemme, hvad skulle 

Danmark så sætte på dagsordnen, 

mens vi har formandskabet? 

Den enkelte medlemsstats ansvar overfor 

unionen. Samtidig ville det være fint 

at høre mere om EU’s udenrigspolitiske 

indsats og hvad den skal bestå i. 

Hvordan tror du fremtiden kommer til 

at se ud for EU? 

Det ved jeg ikke, men en føderal stat er 

ikke lige om hjørnet. 

Navn: 

Daniel Loft Rasmussen 

Årgang: 

2 år 


Jeg er virkelig positiv overfor EU-samarbejdet. 

Man glemmer hurtigt, at samarbejdet 

faktisk har medført de ting, 

som man nyder mest. Det er fx afskaffelsen 

af paskontrollen, den lette internethandel 

over grænserne og den 

fælles europæiske identitet som jeg 

deler med unge i alle EU-lande. 

Når du tænker ”EU” lige for tiden, hvad 

tænker du så? 

Gældskrisen først og fremmest. Det 

er en meget kompleks situation, som 

er svær at overskue. Der er så mange 

modsigende kommentarer, at jeg ikke 

en gang tror på, at økonomerne ved 

hvordan EU’s økonomiske fremtid ser ud. 



Efter den nye konstruktion EU har fået 

efter Lisabon traktaten, så tvivler jeg 

på, hvor stor en indflydelse det danske 

formandskab i realiteten har for 

EU's fremtid. Jeg tror, at der er en uforholdsmæssig 

stor fokusering på formandsskabet 

i Danmark, fordi vi – som 

sædvanlig – navlepiller. 

Hvad har du hørt/læst om formandskabet 

i medierne? 

Jeg følger med i så mange medier som 

overhovedet muligt og har læst, hørt og 

set masser om formandsskabet. De mål 

formandsskabet har stillet op, er umulige 

at være uenige i - men især fokusering 

på videreudvikling af det indre 

marked er jeg stærkt tilfreds og enig 

med dem i. 



Jeg håber, at den er lys. Danmark skal 

til stadighed have råd til vores frie uddannelse, 

frie sundhed og en værdig alderdom. 

Svenskerne har både de pæneste og 

sødeste piger i EU. Ingen paskontrol til 

svenske piger, der vil til Danmark, tak. 


aktuelt 

eu og det danske forMandskab 

Navn: 

Ida Kjølbye 

Årgang: 

4. år 

(2. semester på kandidaten) 


Jeg har alle dage været stor tilhænger 

af EU-samarbejdet, idet jeg mener, 

at styrkerne og fordelene ved samarbejdet, 

herunder den fælles valuta og 

etableringen af det indre marked, klart 

overskygger de eventuelle forfatningsmæssige 

betænkeligheder, der er ved 

en sådan suverænitetsafgivelse. 

Hvor meget interesserer du dig for EUsamarbejdet? 

Jeg interesserer mig kun i den udstrækning, 

at jeg følger med i de store tiltag 

og problemstillinger, der også dækkes i 

nyhederne. På det rent EU-retlige plan 

er jeg lidt mere miljøskadet og synes 

således det er spændende, når der bliver 

afsagt en ny principiel afgørelse, 

der får betydning for dagligdagsforholdene 

her i Danmark. 



Jeg har ikke gjort mig nogle uddybende 

tanker om de egentlige resultater af 

formandskabet, men jeg har blot tænkt 

at det bliver et vanskeligt formandskab 

præget af den finansielle krise, og det 

bliver derfor sværere at opnå gunstige 

resultater eller aftaler, som vi har set 

det ved tidligere formandskaber. 

38 – Marts 2012 




Da jeg dels er enig i formandskabets 

prioriteter, dels ikke ved bedre, så synes 

jeg at en fremtidssikring af euroen, 

vækstskabelsen og i det hele taget en 

stabil europæisk økonomi er det vigtigste 

punkt på dagsordenen i øjeblikket. 



Jeg tror at medlemslandene fortsat vil 

afgive mere suverænitet og flere beføjelser 

til EU, der således pålægges at 

løse nogle meget store og komplekse 

spørgsmål, som vi helt sikkert ikke er 

stødt på før. Imidlertid tror jeg, at EU de 

næste år vil blive styrket, netop i kraft 

af genoprettelsen efter finanskrisen, så 

vi vil se et endnu mere handlekraftigt 

og magtfuldt EU. 

Navn: 

Louise Brammer 

Årgang: 

3. år 

Hvor meget interesserer du dig for EUsamarbejdet? 

Jeg synes, at EU er spændende, og jeg 

prøver så vidt muligt at holde mig orienteret. 



Formandskabet er jo en ret unik mulighed 

for at sætte fokus på danske 

mærkesager, og det skal regeringen 

naturligvis udnytte fuldt ud. Når det 

er sagt, er der imidlertid tale om en ret 

bunden opgave i forhold til den økonomiske 

krise og Europagten. 

Hvad har du hørt/læst om formandskabet? 

Generelt synes jeg faktisk ikke, at der har 

været så meget fokus på formandskabet. 




Jeg synes ungdomsarbejdsløshed er 

et af de største problemer, som Europa 

står overfor. Derfor er det vigtigt, 

at Danmark i langt højere grad er med 

til at sætte fokus på vækst og beskæftigelse, 

hvis ikke vi skal tabe en helt 

generation på gulvet. Og så har Villy 

Søvndal jo meget rigtigt påpeget, at 

”the ice is melting at the poles” – mere 

fokus på det! 



Finanskrisen har jo unægteligt fremprovokeret 

lidt af en overlevelseskamp 

for euroen og i det hele taget placeret 

EU ved en korsvej. Jeg tror nu, at EU 

som institution er stærk nok til at overleve 

krisen, og at vi i fremtiden vil se et 

endnu stærkere EU.

P 

PersPektiv 

dansIc 

Har jura en social og 

innovativ fremtid? 

Internationalt er ”social innovation” allerede en del af løsningen på nogle af samfundets 

sværeste sociale og miljømæssige problemer. De kommende år vil der opstå 

nye markeder, når samfundet organiseres anderledes og inddrager sociale entreprenører, 

sociale virksomheder og partnerskaber dannet på tværs af de traditionelle 

private, offentlige og frivillige sektorer. Men hvad betyder det for juriststanden? Der 

er et voksende behov for jurister, der i deres fremtidige arbejdsliv sætter fokus på 

både indvirkning på samfundets sociale udfordringer samt økonomisk profit. 

Social Innovation 

Social innovation betyder – kort sagt 

– nye ideer, produkter, ydelser, organisationer 

eller forretningsmodeller, der 

fokuserer på at løse sociale eller miljømæssige 

problemer i samfundet. Man 

taler typisk om tre områder, hvorigennem 

social innovation får sit virke; sociale 

entreprenører, sociale virksomheder 

og socialt innovative partnerskaber. 

Sociale entreprenører og sociale virksomheder 

arbejder målrettet for at løse 

et socialt problem. Et eksempel herpå er 

Allehånde Køkken, der ansætter og uddanner 

unge døve inden for den gastronomiske 

verden med henblik på at give 

dem en plads på det ordinære arbejdsmarked. 

Allehånde samarbejder desuden 

med Jobcentre og kommuner om at opnormerings- 

og afklaringsforløb for unge 

døve med det mål enten at få dem i arbejde 

eller i gang med en uddannelse. 

Det geniale ved sociale virksomheder 

er, at de formår at se muligheder, hvor 

andre ser kriser, og det gør social innovation 

til et væsentligt bud på, hvordan 

et samfund kan udvikle sig på trods af 

udfordringer. 

Hvad kræver det af Jura? 

Denne nye samfundsudvikling, sætter 

nye krav til det juridiske fag. Ikke kun 

på grund af nye selskabsformer og partnerskaber, 

der skal bruge juridisk støtte, 

men fordi der er også indenfor jura er et 

uudnyttet potentiale i at tænke socialt 

innovativt. Det betyder, at fremtidens 

jurister skal tænke lige dele over deres 

sociale og økonomiske indvirkning på 

samfundet. De fleste vil sikkert hurtigt 

tænke på Pro Bono arbejde, men det 

behøver det ikke være. Det kunne også 

være, at man skabte sig en niche som jurist, 

og arbejder udelukkende med rådgivning 

af socialt udsatte borgere. Det 

er ikke længere et spørgsmål om hvorfor 

man skal arbejde med en social profil. 

I dag er det et spørgsmål om hvordan 

samfundet kommer videre, og her er jurister 

vigtige aktører. 

Jurastuderende Lasse Zobel har taget 

springet, og beskæftiger sig dagligt med 

social innovation. Han blev inspireret 

til dette under sit semester i USA. Han 

fandt bevægelsen af social innovation 

spændende fordi: ”Det er en helt ny måde 

at anskue samfundet på. Herhjemme tænker 

vi ikke så ofte vores individuelle rolle 

ind i forhold til en do-good tænkning. Det 

var nyt for mig, at vi alle kan være med til 

at løse relevante problemer.” 

Det er ikke længere 

et spørgsmål om 

hvorfor man skal arbejde 

med en social profil. I 

dag er det et spørgsmål 

om hvordan samfundet 

kommer videre, og her er 

jurister vigtige aktører. 

Lasse synes det var interessant at se 

traditionelle businessfolk (konsulenter 

og kapitalfondsejere) gå nye veje ved at 

hjælpe med at løse problemer globalt 

og i lokalsamfund. ”Rollen som advokat 

er vigtig i den sammenhæng, fordi 

man agerer dels advokat, dels strategisk 

samarbejdspartner. Det er egentlig 

helt traditionelle ydelser med kan hjælpe 

med, men med et større socialt sigte. 

Klientens behov er lidt anderledes fordi 

sociale virksomheder ofte er lidt mere 

økonomisk sårbare i deres forretningsmodel.” 

Det var appellerende for Lasse at core 

business og do-good kan mødes. ”Som 


PersPektiv 

dansIc 

advokat vil man ligesom alle andre 

gerne tjene til føden, men her kan man 

samtidig gøre det med et socialt fokus. 

Det er spændende.” 

Flere eksempler på Social Innovation 

i Danmark 

I Danmark findes der allerede nogle 

gode eksempler på social innovation, 

der som sagt, kan være alt lige 

fra gode ideer, til produkter eller sociale 

virksomheder med bæredygtige 

forretningsmodeller. Allehånde er, 

som tidligere beskrevet, et eksempel 

herpå, men der findes flere. For eksempel 

Baisikeli, der arbejder hen imod at 

udvikle cykelindustrien i udviklingslandene. 

Cykler er vigtige i fattige områder, 

fordi de giver billigere og bedre 

transportmuligheder. Mennesker, der 

lever i fattigdom, kan øge deres indkomst 

og få adgang til uddannelse og 

sundhedspleje ved hjælp af cykler. I 

Danmark indsamler Baisikeli brugte 

cykler og sender dem til Mozambique 

og Sierra Leone, hvor de bliver repareret 

og solgt. Alle udgifter i Danmark er 

finansieret gennem to cykelhandlere i 

København, så alle de penge der tjenes 

i Afrika, kan geninvesteres i at udvikle 

de forskellige workshops til at producere 

deres egne cykler. 

Et af de nyeste skud på stammen i Danmark 

er Den Sociale Kapitalfond, der 

støttes af blandt andet TrygFonden. 

Den Sociale Kapitalfond er stiftet af 

Lars Jannick Johansen og investerer i 

sociale iværksættere og virksomheder, 

der løser sociale problemer ved at drive 

forretning. De hjælper virksomhederne 

med at vokse, så de kan hjælpe flere 

mennesker – og skabe størst mulig social 

effekt. Når investeringer tilbagebetales, 

geninvesterer vi kapitalen i 

nye sociale iværksættere. 

40 – Marts 2012 

DANSIC 

Efter at Lasse Zobel kom hjem, stiftede 

han sammen med Steffen Thybo Møller 

en studenterorganisation, DANSIC, 

der har til formål at sætte fokus på social 

innovation i Danmark, som et middel 

til at komme ud af de kriser, vi som 

samfund står overfor. DANSIC er en 

frivillig, studenterdrevet, non-profit organisation, 

der fungerer som platform 

for sociale entreprenører. DANSIC ønsker 

at inspirere til nye ideer, motivere 

til opstart og videreudvikling af sociale 

virksomheder samt at engagere ledere 

på tværs af de traditionelle sektorer til 

nye samarbejder. Organisationen arbejder 

målrettet mod at kunne afholde 

en årlig heldagskonference. Den første 

af disse, DANSIC12, blev afholdt den 8. 

marts 2012 i København. 

DANSIC12 var bygget op omkring paneldebatter 

og velforberedte workshops, 

som havde til formål at inspirere, 

udfordre og udforske potentialet for social 

innovation. 

Siden organisationen blev stiftet i 

juli 2011 i København, har der været 

stor opbakning omkring initiativet, 

fra blandt andre uddannelsesminister 

Morten Østergaard, der har støttet 

DANSIC med denne erklæring: 

“Minister for forskning, innovation og 

videregående uddannelser, Morten 

Østergaard, bakker op om gennemførelsen 

af DANSIC12 med den overbevisning, 

at DANSIC12 vil bidrage positivt til 

at fremme social innovation, iværksætteri 

og entreprenørskab blandt studerende 

i Danmark samt styrke samspillet 

mellem de videregående uddannelser 

og erhvervslivet med henblik på at skabe 

nye innovative løsninger på de (globale) 

udfordringer, som vi står overfor, samt 

fremtidig vækst.” 

Bag DANSIC står et ambitiøst og 

mangfoldigt team af studerende fra 

blandt andet DTU, CBS, KU og RUC. De 

arbejder sammen med det til fælles, at 

de tror på, at det betaler sig at gøre en 

forskel.

s 

studieliv 

ProcessPIl 2011 

Processpil 2011 

skrevet af 

Katrine Westhausen Gottlieb 

Mine stænger ryster, så selv en brasiliansk sambadanserinde ville blive misundelig. 

Inden for de sidste 10 minutter har jeg mindst 17 gange fortrudt valget af de høje 

hæle, mine alt for stramme bukser, og den lyse silkeskjorte, der klistrer til kroppen, 

som befandt jeg mig midt i Amazonas jungle. Bag den store tunge dør ligger Højesterets 

gamle retssal. Snart vil Højesteretspræsident Børge Dahl, samt Højesteretsdommerne 

Marianne Højgaard Pedersen og Jens Peter Christensen i en sal fuld af 

tilhørere lytte til min procedure. 

Det er finalen i årets obligationsretlige 

processpil. Processpillet er arrangeret 

af Kromann Reumert i samarbejde 

med Juridisk Diskussionsklub og forløber 

over en periode på ca. to måneder. 

Kromann Reumert udarbejder en case, 

der skal løses af de fire hold med hver 

ca. seks deltagere. Hvert hold bliver 

tilknyttet et advokatkontor, hvor gruppen 

kan få processuel vejledning under 

hele forløbet. Casen er skrevet over en 

virkelig retssag, og holdene skal gennem 

forløbet udarbejde henholdsvis en 

stævning og et svarskrift forud for den 

endelige procedure, der traditionen tro 

afholdes i Højesteret. 

Man kan spørge sig selv, hvorfor man 

investerer sin tid i et processpil – det 

er der mange gode grunde til. På studiet 

træner de os hovedsageligt i den 

juridiske teori. Man finder hurtigt ud af, 

at der er langt fra den virkelige verden 

til det vi bliver præsenteret for i maj 

måned på Peter Bangs Vej. Desuden 

giver processpillet en god fornemmelse 

af, hvordan et sagsforløb fungerer. 

Jeg fik mulighed for at skrive en stævning 

og et svarskrift med vejledning fra 

kompetente jurister, der har stor erfaring 

med retssagsbehandling. Ydermere 

blev der afholdt to workshops hos 

Kromann Reumert i henholdsvis formueret 

og procesret. 

Man tilbringer meget tid sammen på 

de enkelte hold og møder derigennem 

nogle nye engagerede studerende. 

Desuden sætter det ens samarbejdsevner 

på en prøve, hvilket for de fleste 

af os ikke sker gennem undervisningen. 

Det var en kæmpe oplevelse at få lov til 

at træde ind i Højesterets smukke lokaler. 

At stå foran tre af landets dygtigste 

dommere med massere af tilskuere 

og fremføre den sag, som jeg og mine 

holdkammerater havde brugt så meget 

tid på. Dommerne havde en række 

spørgsmål, og langt de fleste af os blev 

afbrudt meget tidligt i vores procedure. 

Afbrydelserne gjorde, at jeg var nødt 

til at tilpasse min procedure løbende, 

selvom den var renskrevet mindst 10 

gange og indøvet ned til mindste detalje. 

Jeg repræsenterede sagsøgte, og 

mens sagsøger fremførte sin procedu- 


studieliv 

ProcessPIl 2011 

re, skrev jeg løs som gal for at rette min 

egen til. Jeg ændrede flere steder i den, 

tilføjede kommentarer til de domme, 

som modparten nævnte, så jeg var sikker 

på, at jeg fik kommenteret på alle 

sagsøgers pointer. Dommernes spørgsmål 

var ikke direkte juridiske, men vedrørte 

snarere anvendelsen af jus på den 

konkrete tvist: ”Hvorfor bærer din klient 

ikke risikoen for, at dokumentet er 

bortkommet?”, ”Hvorfor er aftalen ikke 

indgået ved kontraktens underskrivelse?”, 

”Har tinglysning nogen materiel 

betydning for parternes aftale?”. Vi 

”Årets case – kort fortalt” 

Årets case omhandlede salget af en fast ejendom. Sagsøgte, 

Godtfred Lund, havde solgt den naturskønne ejendom, Borgerly, 

med tilhørende jagtret. Jagtretten havde gennem næsten 100 år 

været kontinuerligt udlejet. Mads Skjern erhvervede ejendommen, 

men fik ikke adkomst til jagtretten, der retmæssigt tilkom ejeren af 

naboejendommen, Brydesø Slot. 

Den juridiske problemstilling omhandlede herefter, hvorvidt 

Godtfred Lund havde handlet erstatnings pådragende ved at 

sælge ejendommen uden den tilhørende jagtret, samt hvorledes 

et eventuelt erstatningskrav, vedrørende en løbende ydelse på 

ubestemt tid, skulle opgøres. 

42 – Marts 2012 

var forberedte på, at der kunne komme 

spørgsmål fra dommerne, men da jeg 

stod ved processkranken var det næsten 

som en eksamen på tværs af en 

række fag; aftaleret, erstatningsret og 

proces på én gang. Jeg forsøgte at lytte 

godt efter, før jeg gik i gang med at besvare 

spørgsmålene og stoppede ikke 

med at tale, før Børge Dahl kom mig i 

møde med et smil og et ”tak”. 

Som Napoleon har sagt: ”selv den bedste 

plan overlever ikke mødet med fjenden”. 

Jeg valgte at følge denne strategi 

eller mangel på samme og ændrede i 

min procedure løbende og forsøgte at 

flette svaret på spørgsmålene sammen 

med min næste pointe. 

Der er mange gode grunde til at melde 

sig til processpillet. I sommer blev 

godt 800 studerende optaget på det 

Juridiske Fakultet. Vi udgør efterhånden 

en hel hær af paragrafryttere. Hvis 

du synes, det kunne være spændende 

at få sat al den juridiske teori ind i en 

praktisk kontekst og få en fornemmelse 

af, hvordan man kan arbejde med jura i 

den ”virkelige verden”, så meld dig til 

et processpil. Man vælger selvfølgelig 

selv, hvor meget tid og hvor mange 

kræfter man vil lægge i arbejdet med at 

forberede sagen, og det kan godt lade 

sig gøre at finde tid til det ved siden af 

studium, eksamen og arbejde. 

Så efter små 10 minutters procedure 

kunne jeg sætte mig ned og overlade 

ordet til den næste procedør. Min puls 

nærmede sig langsomt et stabilt stadie 

– det første møde med Højesteret var 

overstået, og vi overlevede allesammen.

INTELLIGENTE 

MENNESKER KEDER 

SIG ALTID. 

Vi ved det. Du har selvfølgelig regnet ud, at overskriften skal vække dit intellekt med den lille 

omskrivning af “aldrig”. Det er den kedelige pointe. Men når vi nu har din opmærksomhed, 

kunne du jo læse mere om vores knap så kedelige arbejdsområder på www.bruunhjejle.dk.

PLESNER CAMPUS 

2012 

Invester fire dage i din karriere og i dit personlige netværk 

Den 28.-31. august 2012 afholder vi PLESNER 

CAMPUS et tilbud til jurastuderende, der 

gerne vil styrke deres faglighed og personlige 

netværk. Fire intensive og interaktive 

dage, der i et campuslignende miljø vil give 

dig en enestående lejlighed til at agere som 

erhvervsadvokat og teste dig selv af. 

Du vil igennem forløbet være advokat for en 

virksomhed i et case-orienteret teamwork 

med personlige vejledere. Du vil møde en 

række af Plesners engagerede advokater og 

advokatfuldmægtige samt eksterne specialister 

såsom Alan Hodgart, International 

Consultant, Mads Bryde Andersen, professor, 

dr.jur, Anders Stahlschmidt, General Counsel 

hos Danfoss og Janus Beyer, retoriker. 

PLESNER CAMPUS vil udover det stærke faglige 

indhold give dig en unik mulighed for 

at bo sammen med andre dygtige studerende 

fra hele landet. Der er således indkvartering 

for alle i hotellejligheder på Amerika Plads. 

Tilmeld dig på karriere.plesner.com. 

Læs mere

Fakultetets sider 

det Juridiske 

fakultets sider 

– marts 2012 

46 – December 2011 

• Hvad cand.jur(ister)? 

• en forsmag på livet som amagerkaner 

• nyt kollegium for jurastuderende 

– flytter du ind?

en forsMag PÅ livet 

soM aMagerkaner 

I 2016 flytter Det Juridiske Fakultet til KUA, på Amager, hvor 

studerende og medarbejdere for første gang samles under ét og 

samme tag. Det virker unægteligt som langt ud i fremtiden, men du kan 

allerede nu være med til at forme det kommende Juridiske Fakultet. 

For at undersøge hvordan den fysiske 

indretning af et undervisningslokale 

kan være med til at understøtte de 

studerendes samarbejde og dialog om 

opgaver og konkrete cases, har fakultetet 

indrettet et undervisningslokale 

i BISP (BISP 213) med fleksible borde 

og stole og ekstra whiteboard. Projektet 

hedder ”Kloge m2” og erfaringerne 

fra projektet skal bruges som input til 

indretningen af de fremtidige undervisningslokaler 

på Amager. 

Før var Bisp 213 et traditionelt undervisningslokale 

med borde på række, 

rettet mod underviseren. De er nu erstattet 

af fem store gruppeborde med 

hjul og med mulighed for at folde bordene 

sammen. Det gør rummets indretningsmuligheder 

uendelige. Som et 

forsøg er bordene nu placeret i en vifteopstilling, 

men såvel studerende som 

undervisere opfordres til at afprøve alternative 

opstillinger efter behov. 

De studerende har taget de nye borde 

til sig, og den umiddelbare feedback 

har været positiv: 

”Hver gang vi laver gruppearbejde i 

andre lokaler, hvor vi har en almindelig 

bordopstilling, rykker vi selv på bordene, 

så vi får ét gruppebord. Bordene her er 

rigtig, rigtig gode” (Julie, 2. semester) 

Fleksibiliteten i rummet understøttes 

også af 30 nye stole, hhv. 15 på hjul og 

15 uden. Stolene er de såkaldte funktionsstole, 

dvs. at hele stolen kan dreje 

uafhængigt hjulene. 

Feedback, ja tak 

For at projektet bliver en succes, er det 

nødvendigt at de studerende, der har 

undervisning i rummet, giver feedback. 

I lokalet er der en kinabog, hvor man på 

gammeldags maner kan komme med 

feedback, stille spørgsmål og skrive 

om sine erfaringer med lokalet. Ligeledes 

er der blevet oprettet en gruppe 

på Facebook, hvor der er muligt at skrive 

ris og ros. 

”Kloge m2” blev skudt i gang i uge 6. 

Udover feedback fra de studerende 

og underviserne vil der også i løbet af 

forårssemesteret blive foretaget observationer 

af, hvordan de studerende 

og underviseren bruger rummet og de 

fleksible møbler. Erfaringerne fra projektet 

vil bliver brugt som input til indretningen 

af KUA3. 



kua3 bliver levende 

Er du interesseret i at følge opbygningen af KUA3, hvor 

Det Juridiske Fakultet i 2016 samles, er der i Vandrehallen 

i BISP indrettet et showroom, hvor du kan følge 

udviklingen. Vandrehallen bliver løbende opdateret. 

fokus på studiemiljøet 

Fakultetet forsøger hele tiden at udnytte de fysiske 

rammer så godt som muligt og derigennem forbedre 

studiemiljøet. Fakultet har netop investeret i nyt inventar 

til de ni grupperum i BISP på 4. sal. Helt konkret er 

der blevet indkøbt store, nye borde til samtlige lokaler 

med en strømskinne i midten, så man ubesværet kan få 

opladet sin computer. Derudover er der blevet indkøbt 

nye stole, og der vil blive sat nye lamper og whiteboard 

op. Det nye inventar til grupperummene vil blive installeret 

umiddelbart efter uge 8. 

I løbet af marts bliver der også installeret trådløst internet 

på hele fakultetet. 

Vil du vide mere om grupperummene i BISP eller på 

resten af fakultetet, kan du finde mere information på: 

www.jura.ku.dk/grupperum 

48 – Marts 2012 

Har du husket at søge? 

Københavns Universitet har igen i år afsat en studiemiljøpulje 

til at styrke det sociale og faglige studiemiljø. 

Det er tid til at søge NU! 

Har du en god ide til, hvad der kan forbedre studiemiljøet 

på fakultetet, kan du søge om midler til at føre det 

ud i livet. Ansøgningsfristen er den 10. april kl. 12.00, 

og du kan læse mere om studiemiljøpuljen og hvilke 

kriterier dit projekt skal opfylde på: www.studiemiljoe. 

ku.dk/studiemiljoepulje/ 

nyt kollegium for 

jurastuderende 

– flytter du ind? 

Vil du være en af de første beboere på Collegium Juris? 

Vil du have muligheden for at præge kollegiet og være 

med til at udvikle et inspirerende internationalt miljø? 

Det Juridiske Fakultet er initiativtager til et helt nyt og 

moderne kollegium, Collegium Juris, der åbner dørene 

for beboere til efteråret. Kollegiet ligger tæt ved Sankt 

Hans Torv på Nørrebro. Med det nye og moderne kollegium 

vil fakultetet styrke den internationale dimension 

af jurauddannelsen; både fagligt, sprogligt og kulturelt. 

Kollegiet skal huse både internationale og danske studerende. 

Livet på kollegiet skal tilskynde faglige diskussioner 

og gensidig kulturel interesse. Det skal være et 

udviklende og lærerigt miljø, hvor internationale kompetencer 

bringes i spil, og hvor netværk opstår. 

Hen over sommeren vil der være ansøgningsfrist. Der er 

i øjeblikket ved at blive udarbejdet en hjemmeside. Du 

finder et link i KUnet under ”udvalgte studienyheder”, 

når hjemmesiden går i luften ultimo marts.

Kursusfag, Kompetencer, Karriere 

– karriereforberedelse 

for studerende på 6. semester 

Fakultetet inviterer alle studerende 

på 6. semester til karriereforberedende 

dag med fokus på 

kompetencer og valg. Inden længe 

skal du vælge kursusfag på kandidatuddannelsen. 

Hvad betyder 

dette valg for din fremtidige karriere? 

I løbet af dagen får du redskaber, 

som kan hjælpe dig til bedre at 

træffe valg, og der vil være fokus 

på, hvordan de valg, du træffer, kan 

kobles sammen med dine overvejelser 

om kompetencer og karrieredrømme. 

For at kvalificere debatten om 

kompetencer og valg har fakultetet 

allieret sig med et karrierepanel, 

som deltager hele dagen. Se 

programmet for dagen: http://jura. 

ku.dk/kompetencer/ 

Tid og sted: Onsdag den 18. april 

2012, klokken 9.0014.00, Alexandersalen, 

BISP. 

VIGTIGT: Dagen er kun for studerende 

på 6. semester. Der er kun 

begrænsede pladser og tilmelding 

er nødvendig: http://jura.ku.dk/ 

kompetencer/ 

Hvad cand.Jur(ister)? 

interview med ph.d., videnskabelig 

assistent, kristian cedervall lauta. 

Siden 2. klasse har det stået fuldstændigt 

klart for Kristian Lauta, at han 

skulle være jurist. Senere hen vaklede 

han dog mellem at gå ad juristvejen 

eller i en mere litterær retning. Valget 

af jurastudiet handlede for Lauta ikke 

om jobsikkerhed, men mere om at åbne 

for så mange døre som muligt: 

”Jura er et værktøj til at forstå samfundet 

og forstå verden omkring os, og derfor 

giver jura mulighed for at gå ind ad nogle 

rigtige spændende døre til arbejdslivet 

og meget forskelligartede døre”. 

Entreprenøren 

På jurastudiet var det fag som statsret, 

folkeret og menneskerettigheder, der 

fangede Lautas interesse, men det var 

i specialeskrivningen, at han fik øjnene 

op for uddannelsen som ph.d. Han 

skrev speciale om ”statslig nødret”, 

og man kan se en vis kontinuitet mellem 

hans speciale og hans ph.d., hvor 

han har forsket i ”nødret i håndtering af 

naturkatastrofer”. Lauta valgte ph.d.uddannelsen, 

fordi den bl.a. gav ham 

mulighed for at fordybe sig: 

”Jeg vil gerne arbejde med noget, der 

er dødspændende, og da jeg var færdig 

(som cand.jur., red) tænkte jeg, at det 

gav mig mulighed for at fordybe mig og 

samtidig bruge tiden der var nødvendig, 

til at dykke ned i noget, som var spændende 

og hellige mig det”. 



Udover tiden til at fordybe sig har Lauta 

også oplevet fakultetet som en spændende 

arbejdsplads, der har meget at tilbyde: 

”Som ph.d.-studerende kan du få støtte 

til at rejse ud i verden og besøge de dygtigste 

forskere. Man får en platform at 

skrive fra, som åbner døre til bl.a. ministerier, 

udenlandske universiteter og private 

virksomheder”. 

Lauta beskriver ph.d.-uddannelsen 

som et entreprenørprojekt: 

”Det at være ph.d.-studerende er at være 

sin egen, lille entreprenør. Du træder ind 

i et rum, som er din egen byggeplads. En 

almindelig hverdag som ph.d.-studerende 

er en dag, hvor man går ind og bygger 

en lille del mere”. 

En typisk dag som ph.d.-studerende 

At skulle beskrive en typisk dag som 

ph.d.-studerende er ikke nogen let opgave, 

da ikke to dage er ens. I den første 

tid som ph.d.-studerende brugte Lauta 

meget tid på at opbygge et netværk – 

lokalt såvel som internationalt. I løbet 

af ph.d.-uddannelsen deltager du også 

i en del kurser, som har relevans for dit 

50 – Marts 2012 

projekt, og de kan foregå i så forskellige 

dele af verden som USA, Asien eller 

i fakultetets kantine. Fælles for dem alle 

er, at du stifter bekendtskab med dedikerede 

og specialiserede mennesker fra 

hele verden, som er med til at give uddannelsen 

et internationalt format. Du 

har samtidig løbende kontakt til en fast 

vejleder gennem hele uddannelsen. 

En fremtidsoptimist 

Lauta drømmer om en fremtid som forsker 

ved Det Juridiske Fakultet. Når 

man har arbejdet med en ph.d., får 

man svar på mange ting, men det rejser 

samtidig nye spørgsmål, som Lauta 

gerne vil forske videre i. Han arbejder i 

øjeblikket på at få støtte til hans videre 

forskning. 

Udover at søge fondsmidler arbejder 

Lauta som videnskabelig assistent ved 

det nystartede grundforskningscenter 

ved Det Juridiske Fakultet, iCourts. Det 

er det første juridiske grundforskningscenter, 

og centret skal studere fremkomsten 

og udvikling af internationale 

domstole. Centeret skal forske over de 

næste syv år med Mikael Rask Madsen 

som centerleder. 

Hvis du vil læse mere om ph.d.-uddannelsen, 

kan du læse om Det Juridiske Fakultets 

ph.d.-skole på, www.jura.ku.dk/ 

phd 

Vil du vide mere om grundforskningscenteret, 

ICOURTS, kan du læse om det 

på www.jura.ku.dk/icourts

Hannes Snellman 

Copenhagen. 

Be part of our 

Nordic success 

story. 

With more than 300 professionals in Copenhagen, Stockholm, Helsinki, 

Moscow and St. Petersburg, Hannes Snellman has a strong position in the 

Nordic region within transactions and dispute resolution. 

We are continuing our expansion in Copenhagen and are looking for talented 

new law graduates and assistant attorneys to join our team in Copenhagen. 

www.hannessnellman.com/Copenhagen

a 

aktuelt 

tIdslInIe 

tidslinje 

- Udpluk af afgørelser fra 

de seneste 6 måneder 

Juli 

Storsvindler. En 39-årig mand fra Gentofte har 

groft og systematisk bedraget mere end 75 danske 

virksomheder for fladskærme, hårde hvidevarer, 

møbler og musikanlæg. Han blev idømt to 

år og seks måneders ubetinget fængsel. 

Injuriesag mod tidligere minister. Sagen vedrørte 

nogle udtalelser, som en tidligere minister 

fremkom med i forhold til en talsmand for 

Muslimernes Fællesråd. Ministeren blev frifundet 

for at have krænket talsmandens ære ved 

blandt andet at have kaldt ham ekstremist. Derimod 

er ministeren fundet skyldig i overtrædelsen 

af straffelovens 

§ 267, da ministeren 

fremkom med udtalelser 

om, at talsmanden 

går ind for stening. 

Straffen blev fastsat til 

bøde på 20.000 kr. 

52 – Marts 2012 

skrevet af 

Okan Olgun 

August 

Skud i lufthavnen. En 76-årig nordmands haglgevær gik 

pludselig af, da en bagagemedarbejder lagde våbenkassen 

op på en bagagevogn. Både et fly og en lufthavnsmedarbejder 

blev ramt af hagl. Han blev straffet med 4 måneders 

fængsel. 

Fars ruskevold. En 36-årig far udsatte sit barn for meget 

farlig vold. Første gang brækkede barnets kraveben. Efterfølgende 

er barnet blevet slået og rystet, så der kom blå 

mærker i hovedet, på kroppen og på halsen. Han blev idømt 

5 års fængsel. 

September 

Rockersagen. Sagen vedrørte 16 personer med tilknytning 

til AK-81’s og HA’s afdelinger i hhv. København og Ishøj. 

Brian Sandberg og 14 andre rockere fik tilsammen 135 års 

fængsel for drabsforsøg i bandekonflikten. 

Den berusede kabinechef. På arbejde under en flyvetur fra 

Rhodos til Billund var en kabinechef stærkt beruset. Promillen 

var på 2,25. Besætningsmedlemmer må højst have 

en promille på 0,20. Han blev idømt 30 dages fængsel.

Oktober 

Firkløveren. En politipatrulje forsøgte 

at stoppe en bil med fire unge. Firkløveren 

fik travlt med at smide en kniv, en 

maskinpistol, et oversavet jagtgevær 

og ammunition ud ad vinduet, før bilen 

blev stoppet. Den ene fik 2 år og 8 måneders 

fængsel, mens de tre andre fik 

2,5 års fængsel. 

November 

Omfattende sexmisbrug af otte børn. 48-årig mand dømt for blufærdighedskrænkelse, 

anden kønslig omgængelse end samleje med 

børn under 12 og 15 år ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske 

overlegenhed og under anvendelse af trusler, tvang og vold af særlig 

rå, brutal eller farlig karakter. Tiltalte blev fundet skyldig i 24 forhold 

og straffet med fængsel i 7 år. 

Stjal over 200 cykler. En 58-årig mand stjal mere end 200 cykler 

og barnestole, der blev solgt videre via internettet. Han blev 

idømt 160 timers samfundstjeneste. 

December 

Afpresning fra bande. Fem mænd var tiltalt for afpresning i en grillbar. Medarbejderne 

blev truet med kniv samt trusler om at grillbaren ville blive brændt ned, hvis 

de ikke betalte 10.000 kr. i ’beskyttelsespenge’. To af de tiltalte blev dømt til henholdsvis 

6 og 8 måneders fængsel. 

Amagermanden. Tiltalte blev fundet skyldig i to drab, et forsøg på ildspåsættelse 

under sådanne omstændigheder, at andres liv blev udsat for overhængende fare, 

to forsøg på voldtægt, to voldtægter, syv tilfælde af anden kønslig omgængelse 

end samleje. Straffen blev fastsat til fængsel på livstid. 


P 

PersPektiv 

euroParådet Indefra 

europarådet indefra 

skrevet af 

Amalie Bang 

Stud.Jur’s udsendte skribent er for tiden 

ved at prøve kræfter med et praktikophold 

ved Den faste danske Repræsentation 

ved Europarådet i Strasbourg. I det 

følgende kan man bliver klogere på hvad 

Europarådet egentlig er for en størrelse, 

hvad man oplever som praktikant og 

hvordan den første uge på jobbet er forløbet. 

Europarådet 

I 1948 dannedes Europarådet med Danmark 

som et af de stiftende medlemslande. 

I dag er der 47 medlemslande 

fra hele Europa. Herunder kan nævnes 

lande som Aserbajdsjan og Bosnien- 

Hercegovina, som man normalt ikke 

ser i EU-sammenhænge. Europarådet 

er heller ikke en del af EU, men en selvstændig 

international organisation, 

der nok er mest kendt for oprettelsen af 

Den europæiske Menneskerettighedsdomstol. 

Europarådets mål er, som det 

beskrives i statutten: “…to achieve a 

greater unity between its members for 

the purpose of safeguarding and realizing 

the ideals and principles which are 

their common heritage and facilitating 

their economic and social progress.” 

Europarådet beskæftiger sig derfor 

med en række forskellige områder som 

for eksempel demokratiudvikling, diskrimination, 

ligestilling, korruptionsbekæmpelse, 

minoritetsbeskyttelse 

og kultur. Faktisk er det eneste, man 

ikke beskæftiger sig med, militær og 

trosspørgsmål. I dag er Europarådets 

vigtigste rolle arbejdet med den EuropæiskeMenneskerettighedskonventi- 

54 – Marts 2012 

on og medlemsstaternes overholdelse 

af denne. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol 

er en vigtig medspiller, 

og Domstolen er gennem det 

seneste årti nærmest blevet bombarderet 

med sager. 

Praktikanternes arbejde 

Som praktikant ved Den faste danske 

Repræsentation oplever man en arbejdsdag, 

der indebærer alt andet end 

at tage kopier og lave kaffe (okay, måske 

en lille smule kaffe i ny og næ). 

Den danske Repræsentation er en af de 

mindste i Europarådet. Faktisk er der 

“ I 

kun to faste medarbejdere og to praktikanter. 

Selvom Danmark som regel 

overholder menneskerettighederne og 

er et ganske velfungerende, demokratisk 

land, skal Repræsentationen holde 

sig orienteret om stort set alle de sager, 

som er på dagsordenen i Europarådets 

regi. Med 47 medlemsstater er det selvsagt 

ikke nogen lille opgave. Derfor 

spiller praktikanterne en stor rolle i det 

daglige arbejde. Alle de 47 medlemsstaters 

repræsentanter mødes hver onsdag 

i Ministerkomiteen. Her diskuteres 

alt fra sports- og kulturprogrammer til 

forholdet mellem Rusland og Georgien, 

ytringsfrihed i Ungarn og den kommende 

reform af Den europæiske Menne- 

skerettighedsdomstol. Som praktikant 

har man til opgave at tage noter til alt 

det (vigtige), der bliver sagt. Hovedopgaven 

er at spotte, hvad Danmark kan 

have en interesse i. Efter mødet skal der 

nemlig skrives en indberetning med hovedpunkterne 

og konklusionerne, som 

sendes hjem til Udenrigsministeriet. 

Ud over møderne i ministerkomiteen er 

der hver uge møder i de underliggende 

arbejdsgrupper. Dette kan være menneskerettighedsudvalget,demokratiudvalget 

mv. Hver især holder de styr på 

et bestemt område og rapporterer om 

dette til Ministerkomiteen. 

dag er Europarådets vigtigste rolle 

arbejdet med den Europæiske Menneskerettig 

heds konvention og medlemsstaternes 

overholdelse af denne” 

Når der ikke er møder, sidder man som 

praktikant på Repræsentationens kontor 

og skriver indberetninger eller laver 

research til kommende møder. Det kan 

også ske, at man bliver bedt om at finde 

oplysninger om et lands holdning til en 

verserende sag, eller måske bliver man 

bedt om at ringe til et dansk ministerium 

for at finde ud af, hvem der har brug 

for oplysninger om et af Europarådets 

arbejdsområder. 

Den første uge 

Min første uge som praktikant viste sig 

at være helt anderledes, end hvad jeg 

før min adkomst havde regnet med. Jeg 

kom til Strasbourg mandag den 30. ja-

“ 

Som praktikant har man til opgave at 

tage noter til alt det (vigtige), der bliver sagt. 

Hovedopgaven er at spotte, hvad Danmark kan 

have en interesse i. Efter mødet skal der nemlig 

skrives en indberetning med hovedpunkterne 

og konklusionerne, som sendes hjem til 

Udenrigsministeriet” 

nuar med toget fra Paris, hvor jeg har 

været på Erasmus-ophold det sidste 

halve års tid. Det var lidt af en overraskelse 

at stige på toget i Paris’ lune 

vintervejr og to en halv time senere ankomme 

til Strasbourg og noget, der lignede 

en snestorm. Jeg kæmpede mig 

gennem sneen hen til min nye lejlighed 

med alt for mange tunge bøger (og sko) 

i kufferten. Da jeg nåede frem, mødtes 

jeg med Catrine, den tidligere praktikant. 

Hun var utrolig sød og nåede på 

30 minutter at give mig instruktioner 

i tackling af alt fra vaskemaskine til 

gnavne underboer. Derefter skulle vi 

til afskeds/velkomstmiddag hos ambassadøren 

med den anden ”gamle” 

praktikant Rikke, min nye praktikantkollega 

Troels og Repræsentationens 

anden faste medarbejder. Selv for en 

selskabspapegøje som mig var det lidt 

overvældende at skulle omstille sig fra 

livet som parisisk studerende til rollen 

som juridisk praktikant på under fire 

timer. Ambassadøren fortalte mig, at 

jeg var den yngste praktikant, han nogensinde 

havde haft, og lige som jeg 

var ved at få nervøse trækninger over, 

om jeg nu kunne leve op til forventningerne, 

spurgte han mig, hvad jeg 

egentlig vidste om romersk militærhistorie. 

Det var ved den lejlighed, at det 

for første gang slog mig, at det vist ikke 

ville blive et helt almindeligt praktikophold. 

Jeg mumlede noget om romerret 

og skyndte mig at putte en frikadelle i 

munden, hvilket viste sig at være et fornuftigt 

træk. Jeg fik nemlig et fint lille 

foredrag om ovennævnte emne, og så 

blev jeg jo det klogere. 

Tirsdag morgen var første arbejdsdag. 

De to gamle praktikanter var der stadig 

og brugte det meste af dagen på at lære 

os op. Jeg fik en introduktion til et overvældende 

antal mapper indeholdende 

papirer fra diverse af Europarådets udvalg. 

Derefter fik jeg lov at se, hvordan 

de gamle praktikanter og ambassadøren 

udarbejdede en indberetning til 

Udenrigsministeriet, og dagen endte 

med, at vi alle sammen spiste kage og 

hørte historier om hverdagen på Repræsentationen. 

Onsdag morgen skulle jeg til mit første 

møde i ministerkomiteen. Jeg var 

meget spændt og lidt nervøs over at 

skulle tage noter til 47 medlemsstaters 

indlæg på fransk og engelsk om sager 

om ytringsfrihed, tortur mv. Heldigvis 

blev jeg varmt modtaget, idet mange 

af de andre landes ambassadører og 

praktikanter straks kom hen og sagde 

velkommen. Notetagningen gik også 

ganske godt, men det er lang tid siden 

jeg har været segnefærdig kl. otte en 

onsdag aften. Torsdag var jeg til et 

møde i demokratiudvalget, og resten af 

dagen sad jeg på kontoret og forsøgte 

at sætte mig ind i de forskellige sager. 

Om aftenen var det isnende koldt, og vi 

blev kørt hjem af ambassadøren, som 

brugte køreturen til at fortælle mere 

om Europarådets opgaver. Senere 

på aftenen var vi inviteret til den hollandske 

praktikants fødselsdag, hvor 

vi mødte flere af de andre praktikanter 

og et par unge diplomater, som alle var 

utroligt søde og imødekommende. Fre- 

“ 

Ambassadøren fortalte 

mig, at jeg var den yngste 

praktikant, han nogensinde 

havde haft, og lige som jeg 

var ved at få nervøse trækninger 

over, om jeg nu kunne 

leve op til forvent ningerne, 

spurgte han mig, hvad jeg 

egentlig vidste om romersk 

militærhistorie” 

dag fik jeg igen tid til at lære lidt om mit 

nye job, og både ambassadøren og repræsentationens 

anden medarbejder 

gav sig tid til at svare på spørgsmål og 

fortælle om relevante emner. Jeg har nu 

været på Repræsentationen i snart tre 

uger og føler stadig, at jeg har fået den 

mest interessante arbejdsplads med 

kompetente, engagerede og sympatiske 

kollegaer. Så hvis du nogensinde 

skulle overveje at blive praktikant, så 

tag til Den faste danske Repræsentation 

ved Europarådet i Strasbourg! 


Rådgiver for dansk og internationalt 

erhvervsliv? 

(Som jurastuderende bør du vælge ACCURA) 

ACCURA er en af Danmarks førende advokatvirksomheder. I vores domicil i Hellerup er 

vi 190 medarbejdere, heraf 110 jurister. Blandt vores forretningsområder er køb og salg 

af virksomheder, fast ejendom, bank og nansieringsret, kapitalmarkedsret, selskabsret, 

arbejds- og ansættelsesret, konkurrence- og udbudsret, immaterialret og teknologi, samt 

rekonstruktion og insolvens. 

ACCURA Academy sikrer, at medarbejderne hos ACCURA er blandt advokatbranchens 

bedste rådgivere. Vores nye katalog på 80 sider er sprængfyldt med spændende kurser og 

uundværlig videreuddannelse. 

Læs mere om ACCURA på www.accura.dk

s 

studieliv 

fc culPa 

store 

træningsdag 

- med stor succes 

skrevet af 

Jeppe Nylander 

Den 9. februar holdt FC Culpa Store Træningsdag, hvilket gav mulighed for, at nye 

uslebne såvel som slebne diamanter kunne få mulighed for at stifte bekendtskab 

med jurastudiets fodboldhold og de sociale rammer, der præger dette. Som et af 

flere nye ansigter viste Tobias Fromberg sig under FC Culpas faner. Redaktionen fra 

FCCulpa.dk har snakket med ham. 

På trods af en indædt kulde, der under 

normale omstændigheder ville afholde 

de fleste fra at møde op til udendørs 

fodboldtræning, var fremmødet imponerende 

stort i anledning af FC Culpas 

Store Træningsdag den 9. februar. En 

herlig blanding af gamle og ikke mindst 

nye ansigter prægede omklædningsrummet 

inden træningsstart 19:00, og 

stemningen bar i særdeleshed præg af 

forventningsglæde over udsigten til en 

træning med mange nye spillere. 

Der blev givet og taget på træningsbanen, 

men ikke desto mindre var humøret 

i top, og spillerne så da også 

tilfredse ud, da de efter endt træning 

kunne nyde lidt mad og drikke i ly for 

kulden i omklædningsrum 7, hvor culpaspillerne 

har deres faste tilholdssted. 

En af de nye spillere var Tobias Fromberg, 

der læser jura på andet semester. 

Store Træningsdag, der var hans første 

træning i FC Culpa, gjorde et godt indtryk, 

og han er generelt positivt stemt 

overfor klubben efter at have deltaget. 

Hvordan var din oplevelse af store 

træningsdag? 

Til Store Træningsdag var der mange, 

som trodsede kulden og mødte op. 

Selve træningen bestod primært af 

småspil på et afgrænset område og 

kamp på syvmandsbane. Desuden var 

der en enkelt løbeøvelse, og endelig 

var der fem minutters styrketræning. 

De forskellige øvelser skabte variation, 

hvilket medførte, at man ikke gik død i 

en øvelse, mens det forhold, at der var 

trænere, sikrede en vis gejst gennem 

hele træningen – også i den mindre ambitiøse 

gruppe. Efter træningen mødtes 

holdet i et opholdsrum, hvor der var 

indkøbt øl, sodavand og pizza til lejligheden, 

hvilket var super hyggeligt, og 

det gav os alle mulighed for at lære de 

andre mulige holdkammerater bedre 

at kende. Jeg var fuldt tilfreds med arrangementet, 

både mht. det sportslige 

og sociale. Når man benytter store 

dele af dagen på læsning, var det fedt 

at komme ud og spille lidt bold, og jeg 

vil helt sikkert komme igen. 

Hvad synes du om det 

fodboldmæssige niveau til træningen? 

Til Store Træningsdag kunne man 

vælge mellem to grupper, som trænede 

hver for sig. Den ene gruppe bestod af 

de mere garvede fodboldspillere, mens 

anden gruppe var for mindre ambitiøse 

spillere. Undertegnede valgte at 

deltage på sidstnævnte hold, der primært 

bestod af spillere fra 3.-holdet 

og 2.-holdet (der går under navnet ”det 

moralske førstehold”). Samlet kan det 

siges, at opdelingen skabte ét hold på 

et niveau, hvor alle kan være med, samt 

et hold med et mere udfordrende niveau. 

Hvordan var faciliteterne til 

arrangementet? 

FC Culpa havde de faciliteter, som man 

kan forvente til en god fodboldtræning; 

Pumpede bolde, overtrækstrøjer, kegler, 

drikkedunke etc. Selve træningen 

foregik på Valby Idrætsparks kunstgræsbaner, 

hvor holdet havde reserveret 

en 11-mandsbane. 


studieliv 

fc culPa 

Culpa går for at sætte det sociale 

aspekt i højsædet - kan du nikke 

genkende til dette efter at have 

deltaget i træningen? 

Mit indtryk af FC Culpa er, at holdet 

går meget op i det sociale. Der var en 

god stemning under træningen, hvor 

der blev taget godt imod os nye, som 

endnu ikke kendte så mange på holdet, 

og jeg fik hurtigt følelsen at være en del 

af holdet. Mentaliteten på holdet var 

super god. Hvis man blev offer for en 

tunnel eller lignende (hvilket selvfølgelig 

ikke var tilfældet for undertegnede), 

blev det taget med et smil – i værste 

fald måtte man høre en venligsindet, 

drillende kommentar. Yderligere har 

holdet forskellige sociale arrangementer 

uden for træningsbanen bl.a. 

en opstartsfest i slutningen af februar. 

Holdet virker som en god måde at blive 

en del af et unikt kammeratskab og få 

nye relationer fra hele studiet. 

Kommende arrangementer 

Som en klub der fokuserer på at forene fodbold med det 

sociale er der en række arrangementer ved siden af træningerne 

om torsdagen og kampene i weekenden. Blandt 

disse arrangementer skal fremhæves opstartsfesten den 25. 

feb., ligesom FC Culpa selvfølgelig også stiller med et hold i 

Culpa Cup, der afholdes den 11. marts Nørrebrohallen. 

Den sportslige fremtid 

Allerede nu er der arrangeret træningskampe for alle 

klubbens hold, så alle hold er form- og spillemæssigt klar 

til en ualmindelig pointhøst, når slagene skal slås fra den 

1. april. Vi træner som nævnt hver torsdag på kunstgræs 

58 – Marts 2012 

kunne du tænke dig 

at spille i fc culpa? 

FC Culpa tager selvfølgelig imod nye spillere med åbne arme, idet 

vores transfervindue aldrig lukker. Det eneste der kræves af dig, er, 

at du har dit gode humør med. 

Træning foregår indtil 31. marts på kunstgræs hver torsdag klokken 

19.00 i Valby Idrætspark. Fra 1. april går vi på græs og træner 

herefter hver tirsdag og torsdag fra kl. 18.00. 

For nærmere info kan klubbens promoveringsansvarlige kontaktes: 

Alexander Bind: 21 12 78 92 

Derudover kan de enkelte holds trænere kontaktes: 

1. holdet: Mark Nakai: 60 15 61 23 

2. holdet: Peter Olesen: 20 87 90 17 

3. holdet: Peter Nielsen: 40 96 40 56 

Pigeholdet: Cecilia Sørensen: 60 66 69 73 

www.fcculpa.dk 

”Like” os på Facebook! 

FC Culpa NEWS 

omklædt til kl. 19.00 inden vi i april går på græs og herefter 

træner to gange ugentligt, tirsdag og torsdag omklædt 

til kl. 18.00. 

FC Culpas pigehold 

FC Culpas pigehold har, ligesom den øvrige del af klubben, 

haft opstart i februar. Cheftræneren, Cecilia Sørensen, gør 

hvad hun kan for at stable nogle gode træningspas på benene, 

så også pigeholdet er klar til den kommende sæson, 

der byder på mange spændende kampe. Ligesom det er 

gældende for herreholdene, er der på pigeholdet stor fokus 

på at forene fodbolden med det sociale, hvorfor der stræbes 

efter at træningen både er seriøs, men også sjov.

vi noterer 

JD noterer 

at det er blevet forår, og det er vi glade for 

at vi er glade for JD’s nye bestyrelse 

at bestyrelsen i foråret står for en masse arrangementer 

at et af disse arrangementer var LETT Culpa Cup 

at der ikke blev udvist megen culpa af JD-medlemmerne på pisterne i Val T 

at JD-medlemmerne var talrige til semesterstartsfesten 

at semesterstartsfesten indebar druk og spas til den helt store guldmedalje 

at det danske håndboldherrelandshold vandt en guldmedalje ved europamesterskaberne 

at Europa befinder sig i en finanskrise 

at Wall Street lægger finanskrisen bag sig 

at JD-medlemmer vil betræde Wall Street i NY 

at dette skyldes at JD arrangerer en tur til NY og Washington 

at NY er byen der aldrig sover 

at nogen der heller aldrig sover, er JD-medlemmer i eksamensperioder 

at der ikke er flere eksamensperioder i denne omgang 

at der bliver givet et væld af omgange til fredagsbaren 

at fredagsbaren altid emmer af god stemning 

at JD vil forsøge at skabe god stemning resten af året 

60 – Marts 2012

støttemedlemmer 

Eksklusive støttemedlemmer 

Standardstøttemedlemmer 

Untitled-2 1 14/11/08 13:51:09 

Advokatpartnerselskab

kalender 

ForÅr 2012 

03 Marts 

21. International Dag hos 

Gorrissen Federspiel 

29. Konference om networking 

hos Plesner 

30. Fredagsbar 

04 aPrIl 

04. Studiebesøg om 

medieret hos Lassen Ricard 

14. Fredagsbar 

18. Karnov Bingo 

27. Semesterets 

sidste fredagsbar 

Bemærk: 

Kalenderen er udarbejdet med forbehold for 

ændringer. Hold øje med www.jdku.dk for evt. 

ændringer. Her finder du også yderligere information 

om de enkelte arrangementer.

jds bestyrelse 2012 

Formand 

Sune Høyer 

Sune@jdku.dk 

Kasserer/ 

næstformand 

Mathias Tronier 

mathias@jdku.dk 

JD Case ansvarlig 

Kristina Klem 

kristina@jdku.dk 

Stud.Jur.redaktør 

Ditte Lundberg 

ditte@jdku.dk 

Fredagsbaransvarlig 

Anders Lytzhøft 

Olsen 

anders@jdku.dk 

Støttemedlemsansvarlig 

Sofie Dreyer 

Mikkelsen 

sofie@jdku.dk 

Pro Bono ansvarlig 

Anne Cathrine 

Brorsen 

annecathrine@jdku.dk 

Eventansvarlig 

Daniel Askbo 

daniel@jdku.dk 

Studiebesøgsansvarlig 

Johannes Malmvig 

Jensen 

johannes@jdku.dk 

PRansvarlig 

Sarah Klaper 

sarahklaper@jdku.dk 

Klubmester 

Mikkel Vibe 

mikkel@jdku.dk 

Stud.Jur. Redaktør 

Emil Spurr 

emil@jdku.dk 

International 

ansvarlig 

Alessandro Traina 

alessandro@jdku.dk

Juridisk diskussionsklub • bispetorv 1-3 • dk-1455 københavn K 

STUDENT 

FULDMÆGTIG 

ADVOKAT 

SENIORADVOKAT 

PARTNER 

FIK du IKKE MØDT OS PÅ karrieremessen? 

FÅ OVERBLIK OVER DINE KARRIEREMULIGHEDER PÅ 

KAMMERADVOKATEN.DK/KARRIERE 

Hos os arbejder vi med sager, der er 

principielle og har vidtrækkende betydning 

for det danske samfund. Og 

det er ikke mindst de samfundsmæssige 

perspektiver, der er med til at gøre vores 

arbejde spændende. 

Samtidig tilbyder vi vores medarbejdere 

et internt talentprogram, der indeholder 

udviklingsmuligheder inden for faglige, 

ledelsesmæssige, forretningsmæssige og 

personlige kompetencer. Alt sammen 

for at sikre, at vi er en attraktiv arbejdsplads 

nu og i fremtiden. 

Vi er en privat virksomhed, der arbejder 

professionelt og målrettet på at være 

den bedste advokat for staten. Vores 

primære rolle vil altid være at sikre, at 

lov og ret overholdes. 

Vi løer et stort ansvar, og vi løer i ok. 

Scan koden og læs mere 

Lø blikket TM 

www.kammeradvokaten.dk

Stud_Jur.2012#1 - Juridisk Diskussionsklub

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?