Stud.Jur. - Juridisk Diskussionsklub

Stud.Jur. 

stud.Jur.’s store Fremtidstema 

I dette nummer af Stud.Jur. vendes blikket 

mod fremtiden, både i og udenfor studiet. 

Læs Stud.Jur.’s eksklusive interview med 

Maria Rørbye Rønn - ny generaldirektør for DR 

Nr. 2 • Maj 2011 • 66. årgang 

studieliv 

Årets underviser, s. 20 

P PersPektiv 

Interview med fremtidsforsker 

anne Skare nielsen, s. 40 

aktuelt 

Interview med generaldirektør 

fra dr, Maria rørbye rønn, s. 9 

MeddelelSeSorgan for JuraStuderende og anSatte ved det JurIdISke fakultet – københavnS unIverSItet 

P

udgiver 

Juridisk diskussionsklub 

Studiestræde 34 

dk-1455 københavn k 

telefon: (0045) 35 32 33 24 

e-mail: stud.jur@jdku.dk 

redaktion 

redaktør: Sarah klaper 

redaktør: gustav krohn Schaldemose 

ekstern redaktion: Camilla fie Pedersen 

Johan kristian tufte-kristensen 

amalie bang 

Jesper holm 

Clara Cilius rødgaard 

ForsideFoto 

agnete Schlichtkrull 

design 

akkurat/v rasmus beier danielsen 

tryk 

kolofon apS 

oplag: 4500 

Stud.Jur. 

Om bladet 

Stud. Jur. virker som officielt 

medlemsblad for Juridisk 

diskussionsklub. bladet 

udsendes af Juridisk diskussionsklub 

i samarbejde med 

Juridisk fakultet ved københavns 

universitet til samtlige 

studerende og ansatte ved fakultetet. 

Citering mv. 

Citering og anden gengivelse 

af uddrag fra Stud. Jur. må 

gerne ske, blot det sker i overensstemmelse 

med lov om ophavsret 

og med tydelige kildeangivelse. 

Generelt 

Materiale, kommentarer samt 

ris og ros kan sendes til stud. 

jur@jdku.dk 

afmelding: Send en email 

med navn og adresse til 

stud.jur-afmeld@jdku.dk 

Tryk & papir 

Stud.Jur er produceret under 

miljøvenlige forhold og trykt 

efter den internationale 

standard for miljøledelse. 

Stud.Jur er trykt på papir som 

er PefC certificeret.

MWBe educated 

in 

Corporate Law and Financing 

Mergers & Acquisitions 

Restructuring and Financing of Real Estate 

25 - 27 August 2011 

www.mwbe-educated.dk 

Advokatpartnerselskab

indhold 

stud. jur. • nr. 2 • maj 2011 

s. 20 Årets Underviser 

s. 26 LETT Culpa Cup 

s. 31 Karnov Bingo 

s. 35 Debatarrangement 

om Lissabonsagen 

s. 56 Jurist anno 2011 

s. 59 Debatindlæg 

stud.Jur's store 

fremtidstema 

s. 15 Henning Koch – 

En Røvet Datter? 

Selvbedraget om 

Danmark og EU-juraen! 

s. 30 Fremtidsquiz 

s. 40 Interview med 

fremtidsforsker 

Anne Skare Nielsen 

s. 52 Juraens Fremtid 

– På Amager! 

s. 54 Stud.Jur.’s fremtidslinje 

faste sIDeR 

s. 05 Leder 

s. 07 Formandens meddelelser 

s. 32 Billeder fra studiet 

s. 36 Stud.Jur. anbefaler 

s. 39 JD informerer 

s. 45 Fakultetets sider 

s. 60 JD noterer 

s. 61 Støttemedlemmer 

s. 62 Kalender 

s. 63 JD’s bestyrelse 

stuDIelIv P PeRsPektIv 

aktuelt 

s. 9 Interview med 

DR’s Generaldirektør, 

Maria Rørbye Rønn 

s. 22 Gadejuristen 

s. 27 Reportage fra Institut for 

Menneskerettigheders 

konference om 

grænser for ytrings- 

og forsamlingsfriheden i 

et moderne demokrati 

s. 51 Den gode uddannelse

leder 

Fra nutid 

til fremtid 

skrevet af 

Sarah Klaper og 

Gustav Krohn 

Schaldemose 

Redaktører, Stud.Jur. 

Da man altid befinder sig i nutiden, kan 

man ikke sige noget sikkert om fremtiden. 

At tænke, tale og skrive om fremtiden 

begrænses således til vores idé om 

det, der måske kommer. 

"Måske" optræder altid som den ubekendte 

i ligningen, når det handler om 

fremtiden. Det er netop dette, som gør 

fremtiden så spændende – og utryg. 

At vi ikke med sikkerhed ved, hvad der 

sker i morgen, gør, at vi bruger meget 

tid på at tænke over det. Det betyder 

også, at der er stærke følelser forbundet 

med at tænke på fremtiden. Bliver 

morgendagens eksamen en fest eller 

fiasko? Bliver jeg lykkelig eller livstræt? 

Går verden under i naturkatastrofer og 

endnu, endnu en krig, eller er fremtiden 

lys og fredelig? Fremtiden er forbundet 

med stærke følelser som forventningsfuldt 

håb. Men tanken om fremtiden 

skaber også en foruroligende frygt for 

det store ubekendte "måske". 

En måde, at imødegå denne usikkerhed 

og gøre det store måske mindre, er ved 

forberede sig. Man kan blandt andet 

forberede sig ved at ”lytte højere” og 

”gå fra mere til bedre”, som den kendte 

fremtidsforsker Anne Skare Nielsen 

nævner i dette Stud.Jur. Vigtigt er det i 

hvert fald at få en uddannelse - og læse 

bøger, som Clement Kjærgaard en gang 

har angivet, som den bedste forberedelse 

til fremtidens konkurrencesamfund, 

hvor kloge og billige kineser kradser 

på dørene til vores arbejdspladser. 

Først og fremmest kan man dog forberede 

sig til fremtiden ved at læse dette 

nummer af Stud.Jur. 

I denne udgave har Stud.Jur. nemlig interviewet 

en kvinde, der ved noget om 

alt det, der venter. Læs interviewet med 

den kendte fremtidsforsker Anne Skare 

Nielsen, der giver gode råd om vejen til 

fremtidig succes. Juras egen professor 

Henning Koch har skrevet en slagkraftig 

kronik om en utrolig vigtig del 

af juristers nutid, men bestemt også 

fremtid – EU. Derudover er vi også meget 

stolte over at kunne giver jer et eksklusivt 

interview med jurist og DR’s nye 

generaldirektør Maria Rørbye Rønn. 

Hun besvarer blandt andet spørgsmålet 

om, hvor DR kommer til at bevæge 

sig hen under hendes ledelse. 

For at forstå fremtiden, må vi heller 

ikke glemme nutiden. Derfor bringer 

Stud.Jur. en reportage om Gadejuristens 

arbejde på Vesterbro. Her tager 

de sig af samfundets svageste og mest 

udsatte borgere og hjælper dem med 

juridiske råd og omsorg. 

At læse dette nummer af Stud.Jur. og 

høre kloge menneskers kloge ord om 

fremtiden er som sagt en af de mange 

måder, man kan forberede sig på. Men 

uanset hvor meget man forbereder sig, 

vil det ubekendte måske altid optræde i 

fremtidens ligning. Som den begavede 

hiphop-gruppe Outkast så rammende 

har sagt det: "You can plan a pretty picnic, 

but you can’t predict the weather." 

Så sandt, så spændende og så foruroligende! 

Tilbage er det derfor kun at sige: Rigtig 

god fornøjelse med semesterets sidste 

udgave af Stud.Jur., held og lykke med 

eksamenerne og godt vejr fremover! 

Stud. Jur. 2 – 5

formandens meddelelser 

Kære medstuderende 

og ansatte ved 

Det Juridiske Fakultet... 

Så er det endnu en gang blevet tid til at 

sætte sig ned og fundere lidt over livet, 

studiet og alt det andet. 

Selv efter 4 år på jura forekommer 

forårssemesteret mig uhyggeligt kort, 

og dets intensitet formår at komme bag 

på mig, gang på gang. 

Knap har man fået købt undervisningsmateriale, 

førend undervisningen 

er slut og eksamensperioden begynder. 

Regnen har lige vundet over sneen, 

solen er lige begyndt at varme, og nogle 

har måske begyndt at driste sig ud 

i shorts og bare ben. Og det er så lige 

præcis der eksamenslæsningen begynder. 

Lige der, når man har allermest lyst 

til at sidde ude i solen, drikke øl med 

vennerne og nyde København. 

Det uundgåelige spørgsmål bliver 

herefter: ”Hvorfor gør jeg det?”, ”Hvad 

er meningen med galskaben?”, som 

min far ville have sagt. Og det er så her, 

man skal finde på nogle rigtig gode argumenter, 

for ikke at komme til at lukke 

bøgerne hurtigt i igen, pakke tasken og 

tage ud i vejret. 

Nu tænker I måske ”Hun har dem! 

Hun har fundet argumenterne, der nagler 

hende fast til stolen i størstedelen 

af minimum 2 måneder”. Her må jeg 

dog skuffe og være jer svar skyldig. Jeg 

ved det ikke, og nogle gange forstår 

jeg det ikke. Imidlertid lykkes det for 

de fleste, hvilket formentlig skyldes en 

god portion viljestyrke, der dog nogle 

gange bliver gevaldigt udfordret og resulterer 

i time lange frokost pauser og 

efterfølgende dårlig samvittighed. Dog 

har jeg efterhånden lært, at dårlig samvittighed 

ikke bringer noget synderligt 

konstruktivt med sig, så det kan man 

ligeså godt søge at undgå. 

I stedet må man se lyset for enden af 

tunnelen. Sommerferien. Den lange, 

lange ferie, hvor man ikke kan have dårlig 

samvittighed, og hvor man, tro det 

eller ej, en gang i august begynder at 

glæde sig til at komme tilbage på studiet! 

Den sommerferie er måske det 

hele værd. De mistede solskinstimer, 

de afkortede, eller undladte, grillaftener 

med venner der læser på RUC, og 

den altid lidt kedelige fødselsdag midt 

i juni, hvor eksamenspresset forekommer 

at være størst. Jeg ved ikke med 

jer andre, men jeg glæder mig til sommerferien. 

Selvom det måske er lidt for 

tidligt. 

Derfor vil jeg glæde mig over udbuddet 

af spændende JD Cases, der afholdes i 

løbet af foråret i samarbejde med JD’s 

støttemedlemmer. Ideen bag JD Cases 

er at give de studerende lidt inspiration 

fra erfarne advokater som et supplement 

til den viden man opnår via studiet. 

Jeg håber, at mange vil benytte JD 

Cases som en kærkommen mulighed 

for at komme lidt væk fra læsesalen, og 

få et par gode råd med på vejen. 

Inden sommerferien vil jeg også glæde 

mig over dejlig gratis kaffe, som JD deler 

ud til sine medlemmer i eksamensperioden. 

Så skal man da i hvert fald 

ikke bekymre sig om lange køer foran 

Risteriet, men blot fordybe sig i juraens 

forunderlige verden. For ja, den er 

faktisk forunderlig og alsidig. Og for de 

der nu snart har beskæftiget sig med 

den i blot et år, holder JD, traditionen 

tro, en uden tvivl legendarisk eksamensafslutningsfest 

for de førsteårsstuderende. 

De er jo også traditionen 

tro, færdige allerede i slutningen af maj 

og kan således se frem til næsten en 

måneds længere ferie end os andre. 

Vi andre har imidlertid ingen grund til 

at fortvivle. Vi når nemlig tids nok til 

det tidspunkt på året, som vi alle har 

glædet os til. Konsistorialgårdsfesten. 

Sommerfesten der er berømt og berygtet 

langt ud over fakultetets præmisser. 

Forhåbentlig sikrer datoen os lunt vejr, 

og vi er sikre på, at alle kan være med 

til at fejre, hvis ikke veloverståede , så 

i hvert fald bare overståede eksaminer, 

og en forestående sommerferie. 

Det er blot nogle af de ting, som jeg 

glæder mig til, og som kan gøre dagene 

på læsesalen lidt mindre ulidelige. Tjek 

derudover altid www.jdku.dk for information 

om arrangementer. 

Ha’ et dejligt forår, god arbejdslyst 

og held og lykke med eksaminerne. 

De bedste hilsner, 

Linnea 


At home abroad 

Sommerfuldmægtige søges til vores kontorer 

i København og Århus. 

Læs mere om jobbet og firmaet på 

www.gorrissenfederspiel.com/karriere

aktuelt 

IntErVIEW, marIa rØrBYE rØnn 

Interview med DR’s 

generaldirektør 

Maria Rørbye Rønn 

Skrevet af 

Johan Kristian Tufte-Kristensen 

- ”Med generaldirektøren?”, sagde receptionisten 

forvirret, da jeg fortalte 

hende, at jeg havde en aftale med Maria 

Rørbye Rønn. 

- ”Ja. Med generaldirektøren”, svarede 

jeg med en seriøs mine og et lille smil på 

læben. 

Generaldirektøren er en populær kvinde. 

På Stud.Jur. er vi dygtige til at få selv 

meget store personligheder til at stille 

op til interviews, men det skal ikke være 

nogen hemmelighed, at Maria Rørbye 

Rønn var svær. Som nytiltrådt generaldirektør 

for DR plages hun af en kø af 

journalister, der vil interviewe hende, og 

da hun ikke har mange ledige stunder i 

løbet af sin hverdag, har hun kun sjældent 

tid til aftaler og ærinder, der ikke er 

strengt nødvendige. Blandt jurister anses 

et interview til Stud.Jur. heldigvis i 

almindelighed som strengt nødvendigt, 

og efter hårde bestræbelser fik vi da 

også overbevist generaldirektøren om, 

at hun skulle stille op. 

En jurist i kulturens højborg 

- ”Hvordan trives en jurist i denne verden 

af journalister og kommunikatører?”, 

spørger jeg, mens jeg fra generaldirektørens 

kontor skuer fortvivlet 

rundt i bygningen. 

”At komme til en virksomhed 

med kreative 

kræfter og kreative 

produkter, udvikler én 

som jurist.” 

- ”Jeg synes, det har været fantastisk 

at komme til DR som jurist. Jeg var 

tidligere i en verden, hvor juraen var 

det centrale produkt. At komme til en 

virksomhed med kreative kræfter og 

kreative produkter udvikler én som jurist. 

For det første bliver man tvunget 

ud i, og dermed meget dygtigere til, at 

gøre juraen løsningsorienteret. Man 

kan ikke nøjes med at svare ja eller nej 

til juridiske spørgsmål, men man bliver 

nødt til at bruge juraen til at finde løsninger 

for virksomheden. For det andet 

opbygger man kommunikative evner. 

I en virksomhed som denne skal folk 

kunne forstå baggrunden for den vurdering, 

man kommer med, og de skal 

kunne bruge den til noget, før den kan 

skabe merværdi. Her er det altså lige så 

vigtigt at kunne formidle juraen på en 

måde, som folk forstår og respekterer, 

som det er at være sikker i sine paragraffer. 

For det tredje skal man i takt 

med virksomhedens udvikling hele tiden 

udvikle sin egen forståelse af, hvad 

der juridisk set er vigtigt.” 

Maria Rørbye Rønn overtog posten 

som generaldirektør fra Kenneth Plummer 

efter Plummers afgang i oktober 

2010. I første omgang var Maria Rørbye 

Rønn konstitueret generaldirektør, 

men i februar 2011 blev hun af en enig 

bestyrelse valgt som generaldirektør 

for mediekoncernen. Hun er ikke meget 

for at svare ”ja” til spørgsmålet om, 

hvorvidt DR havde brug for en jurist til 

at styre skuden. 


aktuelt 


- ”Jeg vil ikke forholde mig til min forgænger. 

Det, som er vigtigt i en virksomhed 

af denne størrelse, er, at der er 

en person øverst, som har fokus på at 

lede virksomheden. Det er min profil. Vi 

er en stor direktion med mange øvrige 

direktører, heriblandt en nyhedsdirektør, 

en kulturdirektør, en Danmarksdirektør 

og en oplysningsdirektør, der 

tegner de indholdsmæssige profiler. 

Det vigtige er altså, at generaldirektøren 

kan favne hele virksomheden.” 

Efter det ikke helt præcise svar forsøger 

jeg mig med den indirekte version 

af spørgsmålet. 

- ”Var der noget, der skulle rettes op 

på?” 

- ”Sådan ser jeg det ikke”, lyder svaret 

tørt. 

Desværre for os jurastuderende blev 

Maria Rørbye Rønn altså tilsyneladende 

ikke valgt som generaldirektør på 

10 – Maj 2011 

grund af sin uddannelse som jurist. 

Hun understreger dog, at hun på ingen 

måde har spildt sin tid ved at læse 

jura. Efter jurauddannelsen var hun 

dommerfuldmægtig i tre år, og netop 

uddannelsen som dommerfuldmægtig 

har givet Maria Rørbye Rønn nogle 

unikke ledelseskompetencer. 

- ”Set i bakspejlet lærer man mange 

ting som dommerfuldmægtig, som 

ligger ud over juraen. Flere af de ting, 

der interesserer mig omkring ledelse, 

har jeg fået smagsprøver på som dommerfuldmægtig, 

for der lærer man 

blandt andet at lede et møde, at skære 

problemstillinger til, at lytte til argumenter 

og at træffe beslutninger. Det 

er egenskaber, jeg har haft med mig 

fra dengang, og som jeg bruger i min 

ledelse i dag.” 

- ”Men bruger du nogensinde juraen 

i din stilling som generaldirektør?”, 

spørger jeg Maria Rørbye Rønn. 

- ”Jeg vil ikke sige, at jeg bruger juraen 

særlig konkret. Men den metode, 

jeg har lært ved at arbejde med jura, 

og som går ud på at skære en sag til, 

løse konflikter, lytte til argumenter og 

træffe en afgørelse, er ekstremt brugbar 

i en ledelsesfunktion. Derfor er min 

erfaring med at arbejde med jura også 

meget brugbar i hverdagen med alle 

de problemstillinger og konflikter, jeg 

møder.” 

Da DR’s juridiske afdeling blev slået 

sammen med Direktionssekretariatet 

i 2007, blev Maria Rørbye Rønn underdirektør 

og dermed ansvarlig for både 

DR’s direktionssekretariat og det, der 

tidligere hed DR Jura. 

- ”Det, som jeg synes var utrolig spændende, 

var at få de juridiske kompetencer 

til at arbejde sammen med de ledelsesmæssige, 

strategiske og politiske

kompetencer. Det har skabt en synergi 

og gjort mange af de øvrige ansattes 

kompetencer bredere.” 

DR anno 2021 

Stud.Jur. nr. 2 2011 har tema om fremtiden. 

Fremtiden er et emne, som man 

kan tale længe med en nytiltrådt generaldirektør 

for DR om. Navnlig når det 

gælder fremtiden for DR. 

- ”Vi har lige fået godkendt strategier 

for de næste fire år”, svarer Maria Rørbye 

Rønn, da jeg spørger til hendes 

fremtidsvisioner for DR. ”Vores strategi, 

”Et skarpere DR”, handler om, 

at vi i højere grad vil fokusere på indholdet, 

på kvaliteten og på selve public 

service-opgaven, som går ud på at 

understøtte det danske samfund og det 

danske demokrati. Det, der er vigtigt 

ved public service, er, at det skal være 

for alle. Vi laver programmer inden for 

mange forskellige genrer, og der er 

selvfølgelig forskel på at lave et underholdningsprogram 

og at lave nyheder, 

men alle programmerne skal inden for 

deres genre være væsentlige og relevante 

og have kant og substans.” 

DR har defineret fem indholdsmæssige 

satsninger, som koncernen vil fokusere 

på i de kommende fire år. En af 

disse satsninger går ud på, at der skal 

gøres en særlig indsats for unge. Ifølge 

Maria Rørbye Rønn har public service 

i hele Europa problemer med at levere 

Cv 

02/2011: Generaldirektør i DR 

10/2010-02/2011: Konstitueret generaldirektør i DR 

2009-2010: direktør i dr jura, Politik og strategi 

2007-2008: underdirektør i dr juridisk og Politisk sekretariat 

2001-2007: Chef for DR Jura 

1999-2001: Souschef for DR Jura 

1995-1999: advokat i dr Ophavsret 

1993-1995: Fuldmægtig i Kulturministeriets ophavsretskontor 

1990-1993: dommerfuldmægtig ved retten i Odense 

(ansat ved justitsministeriet) 

1993: advokatbestalling, justitsministeriet 

1990: Cand. jur., Københavns universitet 

”Den største udfordring, 

danske medier står over 

for, er konkurrencen fra 

internationale medier.” 

indhold, der appellerer til unge. Denne 

udfordring vil Maria Rørbye Rønn tage 

op ved at levere et indhold, der er anderledes 

end det, der leveres på det nuværende 

marked. 

- ”Det skal både tage afsæt i nogle væsentlige 

samfundsrelevante temaer og 

handle om de personlige udfordringer, 

man har, når man er ung”, fortæller hun. 

Derudover vil der blive satset på DR 

HD, som er den af DR’s kanaler, der har 

bedst fat i de unge. Der vil desuden blive 

lanceret en ny DAB radio-kanal og 

arrangeret nogle aktiviteter på dr.dk. 

- ”Vi har allerede produceret noget i 

forbindelse med satsningen, og jeg synes, 

at det tegner godt.” 

- ”Hvordan ser fremtiden ud for danske 

medier generelt?” 

- ”Den største udfordring, danske medier 

står over for, er konkurrencen fra 

internationale medier. På nettet er det 

de store udenlandske aktører, der har 

fremgang, og som sidder på reklamemarkedet. 

I det samlede forbrug fylder 

danske netmedier utrolig lidt. På det 

punkt har hele den danske mediebranche 

en udfordring. På radio- og tv-markedet 

satser vi som sagt på en skarpere 

public service-profil og ønsker at bruge 

det som konkurrenceparameter. 


aktuelt 


Tilbage til receptionen 

Man vader ikke bare ind i DR Byen og 

spørger, hvor chefens kontor ligger. For 

overhovedet at komme forbi receptionen 

og ind i kontorarealerne skal man 

igennem en aflåst låge, som først låses 

op, når receptionisterne har sikret sig, 

at man har et ærinde på den anden side 

af lågen. Efter at have gennemført denne 

første forhindring var jeg så heldig 

at blive hentet af en pressekoordinator, 

som førte mig gennem den store bygning 

via elevatorer og gange, indtil jeg 

pludselig stod foran generaldirektøren. 

Maria Rørbye Rønn udstråler lederskab 

og autoritet, men hun virker samtidig 

utrolig venlig. Hendes kontor er 

dekoreret med Montana-reoler og en 

elegant PH-lampe. Der er sørget for 

kaffe, te og vand til hendes gæst fra 

Stud.Jur., og hendes skrivebord er utrolig 

ryddeligt. Men i generaldirektørens 

stumtjener sidder den grønne frø Kaj. 

Jeg finder aldrig ud af, hvorfor han sidder 

der, men han ser ud til at have det 

godt. 

- ”Kom med et par gode råd til de jurastuderende, 

der går målrettet efter at 

blive generaldirektører i DR!” 

- ”Det er rigtig vigtigt, at man bliver 

bevidst om, hvad man interesserer sig 

12 – Maj 2011 

” 

Jeg har brugt noget krudt på 

at finde ud af, hvad jeg egentlig 

trives med, og så har jeg ladet 

mig styre af det 

” 

for, og hvad man trives med at lave. 

Hvis man bliver bevidst om det, er det 

nemmere at prioritere undervejs. Karrieren 

er én lang prioritering. Man skal 

hele tiden vælge noget til og dermed 

også vælge noget fra. Jo mere afklaret 

man bliver med, hvad man egentlig trives 

med, desto nemmere bliver det at 

træffe valgene. Mit andet råd er, at man 

aldrig skal lade en chance gå forbi. Man 

skal gribe chancerne, når de er der, og 

det synes jeg, at mit eget karriereforløb 

er et glimrende eksempel på.” 

Maria Rørbye Rønn har ikke selv haft 

svært ved at træffe valg og prioritere i 

løbet af sin karriere. 

- ”Jeg har brugt noget krudt på at finde 

ud af, hvad jeg egentlig trives med, og 

så har jeg ladet mig styre af det.” 

- ”Hvad vil du huskes for som generaldirektør?” 

- ”Det har jeg ikke siddet længe nok til 

at svare på”, griner Maria Rørbye Rønn. 

Hun er i dagens anledning iført sort 

spadseredragt og kondisko. Kondiskoene 

har hun taget på, fordi hun har 

ømme fødder efter at have løbet halvmaraton 

i Berlin. Sådan lyder i hvert 

fald generaldirektørens egen forklaring.

FOTO: Olaf Eskil Runstedt 

EN GOD ADVOKAT KAN ANGRIBE EN 

PROBLEMSTILLING FRA FLERE VINKLER 

Vi lærer dig at forstå klienternes forretning og giver dig en 

fuldmægtig uddannelse, som også rummer det, der ligger ud over 

paragrafferne. Lige nu søger vi ambitiøse og talentfulde advokatfuldmægtige, 

der kan og vil være med først i feltet. Læs mere på 

horten.dk/fuldmægtig. 

Om Horten 

Horten rådgiver dansk og internationalt erhvervsliv og den 

offentlige sektor inden for alle juridiske specialer. Med klart klient 

og forretningsfokus og et dybt engagement i vores rolle som 

betroede rådgivere løser vi juridiske problemstillinger i alle 

afskygninger. Vi tilbyder en af landets bedste lærepladser for 

advokater in spe og moderne omgivelser med gode rammer for 

samarbejde og videndeling. 220 kolleger, heraf 110 jurister, byder 

dig velkommen som del af et internationalt advokatkontor med 

skarpe ambitioner og højt til loftet. 

Kontakt 

Horten 

Philip Heymans Allé 7 

2900 Hellerup 

Tlf. 3334 4000 

info@horten.dk 

www.horten.dk

INTELLIGENTE 

MENNESKER KEDER 

SIG ALTID. 

Vi ved det. Du har selvfølgelig regnet ud, at overskriften skal vække dit intellekt med den lille 

omskrivning af “aldrig”. Det er den kedelige pointe. Men når vi nu har din opmærksomhed, 

kunne du jo læse mere om vores knap så kedelige arbejdsområder på www.bruunhjejle.dk

P 

perspektiv 

HEnnInG KOCK – En rØVEt dattEr? 

en røvet Datter? 

selvbedraget om 

Danmark og eu-juraen! 

Skrevet af Professor, dr. jur. 

Henning Koch, leder ved CECS 

Danmark har snart været medlem af 

EU i 40 år – tæt på et halvt århundrede. 

Man skulle derfor kunne forvente, at 

den offentlige debat ville afsløre et meget 

højt og afbalanceret vidensniveau 

omkring den EU-retlige indvirkning 

som en del af dansk ret. Dette er efter 

min personlige opfattelse ikke tilfældet. 

Det kan skyldes, at området er meget 

kompliceret, fordi den tilpassende 

retsudvikling finder sted løbende, og 

ikke mindst gennem trinvis forøgelse af 

EU’s kompetencer grundet EU-domstolens 

omfattende og vanskeligt læsbare 

praksis. På den anden side gøres der 

dog status over udviklingen ved hver 

eneste udvidende traktatændring. 

Men det skyldes givetvis også, at befolkningen 

fortsat er delt med hensyn 

til selve opslutningen bag den europæiske 

konstruktion – hvilket klarest 

viser sig ved folkeafstemningerne, hvor 

forskellen mellem flertal og mindretal 

er ubetydelig. Der er derfor masser af 

tilskyndelser til at fiske i rørt vande – og 

bevidst (sådan er politik vel bare!), men 

desværre også ubevidst (sådan virker 

uvidenhed!) at ventilere fejlopfattelser 

angående EU-rettens karakter og dens 

forhold til forfatningsretten her i landet. 

Det Juridiske Fakultets center fra 2008: 

Centre for European Constitutionalization 

and Security (CECS) har bl.a. 

til opgave at bidrage til en nøgtern 

kortlægning af den europæiske ”forfatningsliggørelse” 

af Danmark. Centret 

studerer ikke blot de umiddelbare 

konsekvenser af traktatændringer, men 

også den daglige institutionelle harmonisering 

af retten baseret på EU’s 

forordninger, direktiver, afgørelser, 

praksis m.v., og ikke mindst retsakternes 

fortolkning ved Domstolen. 

Den politiske debat synes ofte og i stigende 

grad at antage en nærmest ynkelighedens 

karakter. Som om mørke 

horder syd for grænsen, en sammensværgelse 

af tyskere og franskmænd, 

har været på ranetogt i det uskyldsrene 

Danmark og bortført vores suverænitet 

i ly af mørket. Overraskende nok 

er sandheden den, at det danske folk 

af egen fri vilje og i fuldt dagslys gentagne 

gange har redet den selvsamme 

suverænitet, stykkevis og delt, til Bruxelles/Strasbourg/Luxembourg, 

hvor 

vore egne landsmænd i Ministerråd, 

Kommission, Parlament og Domstol er 

medaktører ved udfyldelsen af vores 

forpligtelser som led i plejningen af vores 

sammenfaldende interesser med de 

andre EU-medlemmer. 

Intet andet europæisk folk er blevet 

spurgt om ja eller nej så ofte som os, 

hvilket vi gerne bryster os af, når det 

passer i selvopfattelsen (de andre befolkninger 

betegnes derimod som hensunket 

i umælende passivitet på grund 

af manglende deltagelsesdemokrati). 

Men det er købmandsagtigt udspekuleret 

at forsøge at indkassere en mental 

sympati ved både at kalde sig oplyst og 

forført. At nyde rollen som gerningsmand 

og offer på én og samme tid er at 

spille dobbeltspil. 

Den samlede danske grundlov har 

det danske folk svaret ja til én eneste 

gang. I 1953. EF/EU-traktaterne har 

Folket godkendt 4 gange: i 1972, 1986, 

1993 samt 1998 – og forkastet 2 gange: 

i 1992 og 2000. Unionsmedlemskabet 

og det retlige grundlag er med andre 

ord blevet bekræftet igen og igen efter 

Folketingets grundige vedtagelser – og 

har derfor en umådelig og sjælden grad 

af demokratisk legitimitet. Hvilket er 

en stor lykke. 

Udover Folkets røst, som er essensen 

i de såkaldte besluttende folkeafstemninger, 

der efter fast praksis netop 

er obligatoriske, når og hvis vi afgiver 

suverænitet, d.v.s. fralægger os juridisk 

ene-kompetence område for område, 


perspektiv 


se nærmere nedenfor, har den historiske 

dom i Maastricht-sagen fra 1998 

klart fastsat, at vores hjemlige Højesteret 

kontrollerer, at medlemsforpligtelserne 

ikke strækkes for vidt. 

Sammenkædningen af forfatningsretten 

og EU-retten har mange tilgange 

og irgange, men to problemstillinger 

skal særligt fremhæves her, fordi de 

aktiverer spændingen mellem det politiske 

niveau, herunder Folketinget og 

vælgerne, og det juridiske niveau, herunder 

EU-domstolen og Højesteret. 

Den ene problemstilling er princippet 

om tildelte kompetencer. Artikel 5 

i Traktaten om Den Europæiske Union 

lyder: ”1. Afgrænsningen af Unionens 

beføjelser er underlagt princippet om 

kompetencetildeling. … 2. I medfør 

af princippet om kompetencetildeling 

handler Unionen kun inden for rammerne 

af de beføjelser, som medlemsstaterne 

har tildelt den i traktaterne, 

med henblik på at opfylde de mål, der 

er fastsat heri. Beføjelser, der ikke er 

tildelt Unionen i traktaterne, forbliver 

hos medlemsstaterne”. Der er altså 

tale om en kompetencebegrænsning, 

som i forskellige formuleringer har 

været gældende siden EF’s oprettelse. 

EU-domstolen, der har eneret på tolkningen 

af EU-retten, kan ligesom de øvrige 

EU-institutioner kun handle inden 

for de traktatmæssige grænser, som er 

sat af de nationale regeringer og parlamenter 

(og undtagelsesvist vælgerne) 

gennem de enkelte tiltrædelseslove. 

Den anden problemstilling er princippet 

om lov og ret, som styrer dom- 

16 – Maj 2011 

stolens konkrete tolkninger. I samme 

traktats artikel 19 hedder det således: 

”Den Europæiske Unions Domstol 

… sikrer overholdelsen af lov og ret 

ved fortolkningen og anvendelsen af 

traktaterne”. Den omhandler princippet 

om retskildernes afgrænsning ved 

domstolen. Denne bestemmelse har 

også eksisteret siden begyndelsen af 

det europæiske projekt. Den fastslår, at 

domstolen kan og skal anvende uskreven 

ret for at udfinde indholdet af EUretten, 

ikke bare lov (skreven ret). Lov 

OG ret er med andre ord ikke synonyme, 

men kumulative retskilder. 

Når dette forhold kombineres med 

de i artikel 5 nævnte ”mål-kompetencer”, 

foreligger der et klart hjemmelsmæssigt 

grundlag for den formålsbestemte 

traktattolkning, som er et af de 

væsentligste kendetegn ved EU-domstolens 

dynamiske virke. Og som har 

været tydeligt manifesteret i hvert fald 

siden 1970’ernes slutning. Man kunne 

også sige, at der i selve den begrænsede 

kompetencetildeling er indbygget

en vis potentiel kompetenceudvidelse 

netop gennem den udtrykkelige anerkendelse 

af ”målstyret” juridisk tænkning, 

målene er uadskilleligt en del af 

kompetencebeskrivelsen, hvilket kun 

er en af mange modsigelsesfyldte forhold 

inden for EU-retten. 

Hvad siger nu den danske Højesteret til 

alt dette? I den med rette berømte Maastricht-sag 

(UfR 1998.800H) fastslår 

Højesteret entydigt, at den selv i sidste 

instans har det fulde herredømme over 

EU-traktaternes gyldighed på dansk 

jord, hvis EU-domstolen med sikkerhed 

må siges at have overtrådt sine beføjelser 

ved at indfortolke en kompetence, 

som EU’s institutioner ikke har fået leveret 

i henhold til traktaterne. Det hedder 

i Højesterets bemærkninger punkt 

9.6 på s. 871: ”… Ved tiltrædelsesloven 

er det anerkendt, at kompetencen til at 

prøve lovligheden og gyldigheden af 

EF-retsakter tilkommer EF-domstolen. 

Dette indebærer, at danske domstole 

ikke kan anse en EF-retsakt for uanvendelig 

i Danmark, uden at spørgsmålet 

om dens forenelighed med Traktaten 

har været prøvet af EF-domstolen, og 

at danske domstole i almindelighed 

kan lægge til grund, at EF-domstolens 

afgørelser herom ligger inden for suverænitetsafgivelsens 

grænser. Højesteret 

finder imidlertid, at det følger 

”Som det ses er politik og jura tæt 

forbundne begreber, når det drejer 

sig om EUretten og dens fremtid, 

herunder spørgsmålet om hvorvidt 

det europæiske projekt skal udvikles 

eller afvikles – set med danske øjne.” 

af bestemthedskravet i grundlovens § 

20, stk. 1, sammenholdt med danske 

domstoles adgang til at prøve loves 

grundlovsmæssighed, at domstolene 

ikke kan fratages adgangen til at prøve 

spørgsmål om, hvorvidt en EF-retsakt 

overskrider grænserne for den ved 

tiltrædelsesloven foretagne suverænitetsafgivelse. 

Danske domstole må 

derfor anse en EF-retsakt for uanvendelig 

i Danmark, hvis der skulle opstå 

den ekstraordinære situation, at det 

med den fornødne sikkerhed kan fastslås, 

at en EF-retsakt, der er opretholdt 

af EF-domstolen, bygger på en anvendelse 

af Traktaten, der ligger uden for 

suverænitetsafgivelsen ifølge tiltrædelsesloven. 

Tilsvarende gælder med 

hensyn til fællesskabsretlige regler og 

retsprincipper, som beror på EF-domstolens 

praksis”. 

EU-domstolen har med andre ord 

som helt afgørende udgangspunkt forrang 

i fortolkningen af EU-retten, men 

der er grænser, som er sat af selveste 

Grundloven. I form af en ultimativ stopklods. 

Men det antydes, at der vedrørende 

EU-rettens normalsituation gør 

sig nogle særlige forhold gældende. 

Det bragte citat, som leder frem til 

rettens konklusion, at EU-domstolens 

retsskabende virksomhed ikke er uforenelig 

med kriteriet ”i nærmere bestemt 

omfang” i § 20, kan derfor slet 

ikke forstås, uden kendskab til følgende 

ofte oversete citat, der også er en del 

af Højesterets ratio decidendi: ”… Det 

forhold, at den nærmere fastlæggelse 

af de beføjelser, der er indrømmet Fællesskabets 

institutioner, kan give anledning 

til tvivl, og at kompetencen til 

at afgøre sådanne fortolkningsspørgsmål 

er henlagt til EF-domstolen, kan 

ikke i sig selv anses for uforeneligt med 

bestemthedskravet i grundlovens § 20. 

At EF-domstolen ved fortolkning af 

Traktaten også lægger vægt på andre 

fortolkningsmomenter end bestemmelsernes 

ordlyd, herunder Traktatens 

formål, er ikke i strid med de forudsætninger, 

som er lagt til grund ved tiltrædelsesloven, 

og er heller ikke i sig selv 

uforeneligt med bestemthedskravet 

i grundlovens § 20, stk. 1. Det samme 

gælder om EF-domstolens retsskabende 

virksomhed inden for Traktatens 

rammer” (9.5, s. 871). 

Det er navnlig de to sidste sætninger, 

der er afgørende. Her blåstempler 


perspektiv 


Højesteret, i fuld overensstemmelse 

med grundloven, tiltrædelseslovene 

og traktatgrundlagene, EF-domstolens 

anvendelse af lov og ret samt domstolens 

særlige fortolkningsstil/ –metode. 

Højesteret ville ikke retsgyldigt kunne 

anerkende udøvelsen af en sådan kompetence 

hos EU-domstolen, hvis den 

ikke selv havde en sådan kompetence i 

henhold til grundloven – d.v.s. til retsskabende 

virksomhed bl.a. gennem 

inddragelse af uskreven ret. Kun beføjelser, 

der tilkommer danske (doms) 

myndigheder kan overlades til mellemfolkelige 

myndigheder. Men vores egen 

øverste domstol naturligvis hverken 

kan eller vil afgive suveræniteten til 

at overprøve og til eventuelt at tilsidesætte 

konkrete EU-domme, hvis dette 

en dag måtte vise sig nødvendigt. 

Hvem er derfor suverænitetens vogter? 

Det er Højesteret. Den våger over den 

udlånte datters dyd. 

Men: At the End of the Day, som det 

hedder på nydansk. For hovedansvaret 

er regeringens og lovgivers – og ja 

rigtigt, navnlig vælgernes! Højesteret 

fortsætter (pkt. 9.8, s. 871): ”Det må 

anses for forudsat i grundloven, at der 

ikke kan ske overladelse af beføjelser 

i et sådant omfang, at Danmark ikke 

længere kan anses for en selvstændig 

stat. Fastlæggelsen af grænserne herfor 

må i helt overvejende grad bero på 

overvejelser af politisk karakter. …”. 

Som det ses er politik og jura tæt 

forbundne begreber, når det drejer sig 

om EU-retten og dens fremtid, herunder 

spørgsmålet om hvorvidt det europæiske 

projekt skal udvikles eller afvikles 

– set med danske øjne. 

18 – Maj 2011 

”Forfatningsretligt kan vi nemlig 

slet ikke opgive suveræniteten, 

hverken helt eller delvist.” 

I den forbindelse er det vigtigt at erindre 

sig, at det ikke af § 20 selv, der 

netop anvender ordene: ”overladelse 

af beføjelser”, men kun af bemærkningerne 

til grundlovsbestemmelsen 

fra 1953 fremgår, at Danmark ”afgiver 

suverænitet”. Forfatningsretlig kan vi 

nemlig slet ikke opgive suveræniteten, 

hverken helt eller delvist. For den 

delegerede kompetence kan altid tages 

tilbage igen. Det følger direkte af 

bemærkningerne, hvor der uden blusel 

står, at de overladte beføjelser til hver 

en tid kan tilbagekaldes ved en lov vedtaget 

med simpelt flertal – d.v.s. uden 

efterfølgende folkeafstemning. I juridisk 

forstand er suveræniteten derfor 

ikke afgivet, men kun (midlertidigt) begrænset. 

(Den storpolitiske forklaring 

på det drastiske terminologivalg, der 

genkendes fra udlandet, fremgår af min 

artikel: ”Det Europæiske Statsfællesskab 

– et trojansk næbdyr” i Magtudredningens 

bind om ”Europa for Folket? 

– EU og det danske demokrati”, 

Aarhus Universitetsforlag 2002). Der er 

en åbenbar politisk interesse i at fastholde 

indtrykket af finalitet gennem det 

gængse begreb: suverænitetsafgivelse, 

som dog også kan give politisk bagslag 

som en skamridning af offerrollen. 

Men vi er nu engang et mangeårigt 

medlem af Den Europæiske Union, således 

som det danske folk har bestemt 

det. Og det må selvsagt være grundlaget 

for den juridiske uddannelse. 

CECS’ forskning tager derfor afsæt 

i, at Danmark er et ligeværdigt medlem 

af EU (med enkelte udtrykkelige forbehold) 

og at den danske offentlige ret, 

herunder ikke mindst forfatningsretten, 

juridisk set vil være uforståelig, og 

derfor indholdsmæssigt nødlidende, 

hvis den ikke tænkes og fortolkes i lyset 

af den europæiske forfatningsret, 

således som den udmøntes inden for 

unionsretten og nu i stigende grad 

menneskeretten. 

Der er ingen modsætning mellem 

dansk og europæisk ret (inden for de 

overladte kompetencer). Europæisk ret 

er en del af dansk ret (under Højesterets 

kontrol). 

Det betyder ikke, at CECS’ medarbejdere 

har deponeret deres kritiske 

sans uden for landets grænser, eller 

at de abonnerer på enhver fortolkning, 

som udtænkes ved domstolene i Luxembourg 

eller Strasbourg. Vi beskriver, 

analyserer og teoretiserer over den 

retsudvikling, som vælgerne for længst 

har bestemt, at Danmark skal være en 

del af. Det er vi sådan set fagligt forpligtede 

til. 

Hold godt øje med forskningen fra 

CECS!

52 

studerende 

for 

ef-domstolen 

Europarådet, Menneskerettighedsdomstolen, EF-domstolen, Europa- 

Parlamentet, Kommissionen, Ministerrådet – de væsentligste europæiske 

institutioner står på programmet, når Juridisk Diskussionsklub tager på 

studietur i oktober. 

Turen er sponseret af Lassen Ricard – og af gode grunde. Det gælder om 

at få så veluddannede jurister som muligt – med et internationalt udsyn 

– så vi kan ansætte dem hos os bagefter. God tur! 

LASSENRICARD.DK 

FOTO: JENS LINDHE

studieliv 

ÅrEts undErVIsEr 

Årets underviser 

Skrevet af 

Johan Kristian Tufte-Kristensen 

Hun har introduceret os for M og H og deres mange arvinger. Hun har lært os at 

dele boer på rekordtid. Hun har sørget for, at de af os, som kommer til at tjene 

kassen, aldrig indgår ægteskab uden først at oprette en sindrig særejeægtepagt 

– men hun har også sørget for, at de af os, som bliver ludfattige, overbeviser vores 

rige ægtefæller om, at særeje er kilden til alt ondt. Titlen som årets underviser 

2010 er gået til Karin Kliem Dahlgaard. 

Karin Kliem Dahlgaard er ansat som 

specialkonsulent i Familiestyrelsen, og 

hun er tilknyttet universitetet som ekstern 

lektor i fagene Familie- og Arveret 

og Skilsmisseret. Det hedder sig, at 

faget Familie- og Arveret står over for 

større ændringer, når jurastudiet fra 

efteråret 2011 tilrettelægges efter den 

nye studiereform. Men hvad kommer 

der præcis til at ske? ”Faget bliver flyttet 

til andet semester. Faget kommer 

som alle de andre fag til at være meget 

mere gruppebaseret, men det er bestemt 

ikke sådan, at de studerende ikke 

skal lære familie- og arveret”, fortæller 

Karin Kliem Dahlgaard og bemærker, at 

ændringerne i faget og undervisningen 

endnu ikke er lagt fast. ”Du kommer vel 

fortsat til at undervise”, spørger jeg 

hende. ”Det håber jeg da meget”, lyder 

svaret. Mon ikke? 

Under sine studier arbejdede Karin 

Kliem Dahlgaard som student hos 

Retshjælpen i Silkeborg. Hun blev 

20 – Maj 2011 

cand.jur. fra Aarhus Universitet i 1999. 

Efter uddannelsen arbejdede hun først 

to år i Sønderjyllands Statsamt og derpå 

yderligere to år i Københavns Statsamt. 

Derefter fik hun ansættelse i Civilretsdirektoratet, 

som siden er blevet 

til Familiestyrelsen, hvor hun er ansat 

i dag. De erfaringer, Karin Kliem Dahlgaard 

har tilegnet sig som rådgiver, 

er nyttige i hendes undervisning. ”Jeg 

har jo en masse konkrete eksempler fra 

den virkelige verden, som jeg har fået 

gennem min kontakt med de borgere, 

som rent faktisk skal gøre brug af den 

lovgivning, der undervises i. Nogle 

gange overgår eksemplerne fantasien. 

Eksemplerne er gode at bruge i undervisningen”. 

Omvendt trækker hun som 

rådgiver på de erfaringer, hun har tilegnet 

sig som underviser. ”Nogle gange 

stiller de førsteårsstuderende nogle 

spørgsmål, som gør mig opmærksom 

på problemer, som man ellers ikke bliver 

opmærksom på, når man arbejder 

med reglerne til daglig”. 

”Nogle gange stiller de førsteårsstuderende 

nogle spørgsmål, som gør mig opmærksom på 

problemer, som man ellers ikke bliver opmærksom 

på, når man arbejder med reglerne til daglig” 

For at være årets underviser skal man 

ikke nødvendigvis være glad for at undervise, 

men for Karin Kliem Dahlgaard 

er der en sammenhæng mellem titlen 

som Årets underviser og interessen for 

at undervise. ”Jeg kan rigtig godt lide 

at undervise. Jeg har efterhånden un-

2010 

dervist i otte år, først som manuduktør 

og siden som ekstern lektor.” Karin har 

været ekstern lektor i fem af de otte år. 

”Det sjoveste ved at undervise er, når 

jeg kan se på de studerende, at de har 

forstået de ting, som jeg forsøger at formidle.” 

Og det sker tilsyneladende ofte 

for Karin Kliem Dahlgaard. Men hvordan 

bærer hun sig ad? ”Jeg gør meget 

ud af at bruge eksempler, som de studerende 

kan relatere sig til. Desuden regner 

jeg altid med, at mine studerende 

har forberedt sig til undervisningen, 

og derfor vil jeg ikke stå og læse op ad 

en lærebog for dem. Jeg beder ofte de 

studerende om selv at reflektere over en 

problemstilling og vende den med sidemanden. 

Det gør, at de sætter hjernen 

i sving og overvejer, hvordan problemstillingen 

skal løses.” Der er dog også 

tidspunkter, hvor hun ville ønske, at hun 

var blevet hjemme fra undervisningen. 

”Når jeg er i gang med en arveretlig brøkudregning, 

kan det gå vældig galt. Og i 

den forbindelse vil jeg lige sige, at jeg er 

sproglig student.” Karin Kliem Dahlgaard 

nævner i øvrigt det tekniske udstyr 

som et tilbagevendende problem i hendes 

undervisning. 

Som en af Karin Kliem Dahlgaards 

tidligere studerende, der på egen person 

har oplevet, hvordan hun river de 

2010/2011: Karin Kliem Dahlgaard. 

2009/2010: jesper Lau Hansen 

2008/2009: julie arnth jørgensen og mikkel mathias steinø 

2007/2008: allan Kvist-Kristensen 

2003/2004: mette Klingsten 

2000/2001: Claus molbech Bendtsen 

1999/2000: nina Holst 

1998/1999: joseph Lookofsky 

1997/1998: Peter Højlund 1 

1996/1997: Peter mortensen 

1995/1996: Kasper Linkis 

1994/1995: søren norringriis 

1993/1994: mogens Østergaard 

1992/1993: arne Gram 

kommende jurister rundt i M og H, er 

jeg naturligvis nysgerrig efter facts 

om hendes eget familieliv. Karin Kliem 

Dahlgaard hører ikke til blandt kernefamilierne. 

Hun har et B på halvandet år, 

men hun har ikke nogen M. Hun har ikke 

skrevet testamente, men da hun har ét 

B og ingen M, står B som udgangspunkt 

til at arve alt. 

Årets Underviser udpeges af Juridisk 

Diskussionsklub efter indstilling fra de 

studerende. Kåringen er en anerkendelse 

fra de studerende til en underviser 

der i det forløbne semester eller år har 

skilt sig særligt ud på positiv måde ved 

sit engagement i undervisningen. 

Karin Kliem Dahlgaard 


aktuelt 

GadEjurIstEn 

På gaden med 

Gadejuristen 

Skrevet af 

Clara Cilius Rødgaard 

Allerede i ’Juridisk metodelære’ på 1. år introduceres vi for den formelle retfærdighed 

– Justitia med bind for øjnene og lighed for loven. Men hvad hjælper det 

at leve i en retsstat, hvis man ikke har den fjerneste ide om hvilke rettigheder, 

man egentlig har? Hvordan kan man så være sikker på, at de bliver overholdt? 

Gadejuristen rækker armen ud til nogle af samfundets mest udsatte, og Stud.Jur 

har været med dem på gaden. 

Gadejuristen er en privat organisation 

der blandt andre ting yder udgående 

retshjælp i København, Århus og Odense. 

Deres primære målgruppe er hjemløse, 

stofafhængige og sexarbejdere 

på gadeplan. En gruppe borgere med 

en lang række problemer, men meget 

lidt kendskab til deres rettigheder og 

muligheder, herunder sociale ydelser, 

som behandlingstilbud og understøttelse. 

Målet med at skyde den udgående 

retshjælp i gang i 1999 var derfor 

at forsøge at bygge bro mellem denne 

isolerede samfundsklasse og systemet. 

De fleste sager drejer sig om socialret 

og sundhedsret, men der er 

selvfølgelig også andre typer af juridiske 

problemer. Eksempelvis er mange 

forgældede eller kan være involverede 

i straffesager. Sommetider involveres 

Gadejuristen i sager, hvor gadefolket 

har haft problemer med politiet i for- 

22 – Maj 2011 

bindelse med anholdelser eller visitationer. 

I det store har Gadejuristen dog 

et godt samarbejde med politiet. 

Café Dugnad 

Efter jeg har tilbragt en halv times tid 

i Gadejuristens lokaler på Værnedamsvej, 

hvor jeg har hørt om deres arbejde, 

ambitioner og målsætninger, er det på 

tide at komme ud og opleve arbejdet 

på gaden med mine egne øjne. Mens vi 

cykler ned mod Café Dugnad på Halmtorvet, 

er jeg forberedt på, at jeg nok vil 

komme til at se en side af København, 

som jeg ikke tidligere har stiftet bekendtskab 

med, til trods for at jeg har 

boet her hele mit liv. 

Café Dugnad er – som de selv skriver 

– en café for stofbrugere og gadens 

folk. Her udenfor møder vi to gadejurister, 

der til trods for at det regner, og 

har gjort det hele dagen, er fuldt beskæftigede. 

Her er adskillige mennesker, 

og typerne spænder videre end jeg 

”Deres primære målgruppe er 

hjemløse, stofafhængige og sexarbejdere 

på gadeplan” 

i min fordomsfuldhed havde forestillet 

mig. Her er alt fra to skaldede fyre i Karl 

Kani bukser og en ældre herre i pæn 

frakke til en snaksaglig irer med hat 

og fuldskæg og en enkelt fyr, der er så 

påvirket, at han står på hoved op ad et 

hegn. Til trods for forskellighederne, er 

der dog den fællesnævner, at de alle er 

utroligt glade for at se gadejuristerne, 

der står og deler kaffe og kage ud fra

deres kassecykel, mens de besvarer de 

juridiske spørgsmål, folk måtte have. 

De frivillige fortæller i øvrigt, at 

klientellet på Vesterbro har ændret sig 

over de sidste år. Der er kommet et stigende 

antal romaer og i modsætning 

til andre, der kontakter Gadejuristen, 

involverer kontakten med romaer ofte 

også deres børn. 

Mere end juridisk bistand 

Når Gadejuristen møder deres målgruppe 

på gaden, har de mere end bare 

deres juridiske kundskaber med sig. I 

kassecyklen gemmer der sig tre kasser, 

henholdsvis cafékassen, hygiejnekassen 

og værktøjskassen. Kassernes indhold 

er bestemt af folk fra gaden, der på 

Gadejuristens opfordring har ytret ønske 

om, at nogle bestemte ting kommer 

med ud. Cafékassen indeholder alt fra 

chokoladekiks og kanelgifler til kaffe, 

the og kakao. Hygiejnekassen er fuld 

af tandbørster, trusser, sokker og tamponer. 

Værktøjskassen indeholder ikke, 

hvad man almindelig vis ville forvente 

af en kasse med den titel. I den er der 

nemlig sprøjter, crackpiber og andre 

ting til at fixe med. 

Umiddelbart kan det måske virke underligt, 

at man som retshjælp, der forsøger 

at hjælpe stofmisbrugerne med 

deres problemer, ligefrem medbringer 

remedier til at indtage stoffer med. Men 

Gadejuristen arbejder ud fra en ambition 

om ikke at påtvinge nogen noget, 

men i første række at skadesreducere. 

Og det er jo alt andet lige med til at reducere 

skaderne ved stofmisbrug, at de 

indtages med rene instrumenter og ikke 

ved at sprøjten går på runde. På samme 

måde kan man opfatte de andre kasser. 

J_Key Cards 

Når gadejuristen udleverer en pose 

med sterilt injektionsudstyr, følger der 

et lille kort med – et såkaldt J_Key Card. 

J Key Card konceptet blev udviklet af 

organisationen i slutningen af 90’erne 

sammen med Københavns kommune, 

embedslægerne og sundhedsstyrelsen. 

Det er små kort med svar på spørgsmål, 

som stofmisbrugere har stillet. Kortene 

illustrerer i høj grad, hvor lidt den persongruppe, 

Gadejuristen arbejder med, 

ved om ting, som vi andre betragter 

som almen viden, men som har en meget 

større betydning for dem. 

fakta om Gadejuristen 

stiftet i 1999 

antal ansatte: 7 

de ansattes baggrund: 

5 med juridisk baggrund 

1 social rådgiver 

1 psykolog 

antal frivillige: ca. 40 

Hjemmeside: www.gadejuristen.dk 

stud. Jur’er 

Gadejuristen har mange stud.jur’er 

som frivillige. 

De er forfærdeligt glade for deres 

bidrag og engagement. 

de har stor brug for frivillige. 

Der er spørgsmål om både stoffer, psyken, 

smitterisiko og rettigheder. For 

eksempel lyder et kort: ”Jeg er sigtet 

i en straffesag. Har jeg ret til en forsvarer?”. 

På et andet står der: ”Skal 

jeg have et sted at bo, før jeg kan få 

kontanthjælp?” Spørgsmål som disse 

understreger, hvor langt der er imellem 

dem, der har mest brug for hjælp, og 

det system, der i og for sig er skabt for 

at hjælpe dem. For man er berettiget til 

kontanthjælp, selvom man er hjemløs, 

men hvordan skal kunne søge om det, 

hvis ingen kan fortælle en, at man har 

den ret? Heldigvis er det netop dette 

problem, J Key Cards’ne og Gadejuristen 

forsøger at rette op på. Undersøgelser 

har da også vist at efter kortene 

er kommet i cirkulation, ved brugerne 

rent faktisk mere end før. 

Relationen 

Da alle foran Dugnad efterhånden har 

fået, hvad de kom efter, er det tid til at 

bevæge os – og kassecyklen – videre. 

På en gadetur gør Gadejuristen normalt 

holdt ved Maria kirken, Café Dugnad og 

Skelbækgade, hvor der normalt er prostituerede. 

På det sidste sted erfarer 


aktuelt 

GadEjurIstEn 

jeg dog, at regnen har sin betydning for 

nogle, for bortset fra os og en forbipasserende 

cyklist er her ingen mennesker. 

Forholdet mellem brugerne af retshjælpen 

og gadejuristerne er bemærkelsesværdigt. 

Det er som regel de 

samme mennesker, de møder på deres 

ture rundt i Vesterbros gader, og det er 

tydeligt, at de kender dem, der henvender 

sig godt. De taler sammen som om, 

de har kendt hinanden altid. Jeg oplever 

et enormt stærkt tillidsbånd. Der 

bliver hilst og spurgt til, hvordan det 

går. Små og store oplevelser bliver delt 

over en kop kakao og en kiks. 

Relationen er en forudsætning for 

Gadejuristens arbejde. Tillidsforholdet 

udgør fundamentet for, at folkene på 

gaden overhovedet vil henvende sig, 

hvis de står med et problem - af enten 

juridisk eller anden karakter. Gadeju- 

24 – Maj 2011 

”Gadejuristens arbejde muliggør, at 

en gruppe borgere , der ellers har ringe 

tillid til systemet og dårligt kendskab 

til, hvad samfundet egentlig kan tilbyde 

dem, alligevel får mulighed for hjælp” 

risten er jo på ingen måde den eneste 

retshjælp i København, men netop fordi 

de møder brugerne i deres egne omgivelser 

og skaber et forhold til dem, 

også allerede før der er brug for hjælp, 

har de en unik mulighed for at gøre en 

forskel i et område, hvor behovet for 

retshjælp er stort. 

Da jeg spørger til gode oplevelser, 

fortæller en af gadejuristerne, at 

hendes bedste oplevelse var engang, 

hun kom gående på Vesterbro, og en 

tidligere bruger af gadejuristen kom 

løbende op til hende og glad kunne 

fremvise en forlovelsesring. En historie 

der bekræfter betydningen af den tætte 

relation. 

Muligheder for hjælp 

Gadejuristens arbejde muliggør, at en 

gruppe borgere , der ellers har ringe tillid 

til systemet og dårligt kendskab til, 

hvad samfundet egentlig kan tilbyde 

dem, alligevel får mulighed for hjælp. 

Dog er det vigtigt at understrege, 

at Gadejuristens hjælp, er mulighed 

for gadens folk. Gadejuristen vil ikke 

tvinge nogen til noget, hverken når det 

kommer til behandling eller juridisk bistand. 

I stedet prøver de i første række 

at reducere skaderne ved den måde, 

brugerne lever deres liv, - og hvis og 

når der bliver brug for hjælp, så står de 

klar bag den store kassecykel eller på 

kontoret.

Hvis du var ET af danMarks sTørsTE 

advokaTfirMaEr, viLLE du så ikkE også 

sigE dET TiL nogEn? 

LETT udvider igen med syv nye partnere og yderligere 15 nye medarbejdere. Med de nye partneroptagelser 

får LETT styrket og videreudviklet de faglige kompetencer på strategisk prioriterede områder. 

Hermed konsoliderer LETT sin position i den absolutte top af det danske advokatmarked. 

København 

Rådhuspladsen 4 

DK-1550 København V 

Tlf. +45 33 34 00 00 

Fax +45 33 34 00 01 

Kolding 

Jernbanegade 31 

DK-6000 Kolding 

Tlf. +45 33 34 00 00 

Fax +45 33 34 00 01 

Aarhus - Rådhusgården 

Vester Allé 4 

DK-8000 Aarhus C 

Tlf. +45 33 34 00 00 

Fax +45 33 34 00 01 

lettkarriere.dk

studieliv 

LEtt CuLPa CuP 

lett Culpa 

Cup 2011 

Den 13. marts afholdte Juridisk Diskussionsklub i samarbejde 

med Lett advokatfirma den traditionsrige og prestigefyldte 

fodboldturnering Lett Culpa Cup. Turneringen, som i år var 

blevet udvidet til 24 deltagende hold, var en stor succes. Halvdelen 

af de tilmeldte hold var repræsenteret af advokatfirmaer 

og den anden halvdel repræsenteret af jurastuderende. 

Efter en lang dag med mange kampe kunne holdet ”Spændende 

spillere” til sidst løbe af med titlen som vinder af Lett Culpa 

Cup 2011. ”Spændende spillere” besejrede ”Dolus Eventualis” 

i en forrygende finalekamp. Vinderholdet bestod af Morten 

Vibe, Christian Kjærgaard, Mikkel Vibe, Mads Bøje og Kienn 

Jensen. 

Der skal på dette sted lyde en stor tak til Lett advokatfirma. 

Udover fodbolden havde Lett sørget for musik, bordfodbold, 

frokost, forfriskninger, kaffe, massage til udkørte fodboldspillere 

og konkurrencer med flotte præmier 

26 – Maj 2011

eportaGe 

InstItut FOr mEnnEsKErEttIGHEdEr 

Public Participation 

and Peaceful Protest 

Skrevet af 

Amalie Bang 

Stud.Jur.’s reporter Amalie Bang var til 

stede, da Institut for Menneskerettigheder 

i marts afholdt en international 

konference om grænser for ytrings- og 

forsamlingsfriheden i et moderne demokrati. 

Konferencen 

Temaet for konferencen var, hvordan 

et sundt demokrati balancerer mellem 

sikkerhedshensyn og hensyn til borgernes 

og civilsamfundets råderum for 

ikke-voldelige protester. Der blev taget 

udgangspunkt i den stigende bekymring 

hos civilsamfundsorganisationer 

for, at sikkerhedshensyn og ønsker om 

statslig kontrol og styring kommer til 

at stå over hensynet til forsamlingsfriheden 

og ytringsfrihed. 

Konferencen blev afholdt den 7.-9. 

marts 2011. Det spændende ved både 

taler- og deltagerlisten var, at en bred 

vifte af internationale eksperter var repræsenteret. 

Dels fra NGO’er og menneskerettighedsorganisationer, 

men 

også medarrangører af G8 og G20 topmøderne 

samt repræsentanter fra det 

danske politi var til stede for at diskutere, 

hvordan demokratiske rettigheder 

spiller sammen med demokratiets spilleregler. 

Arrangementet foregik under ”the 

Chatman House Rule”, et princip som 

indebærer at: 

“When a meeting, or part thereof, 

is held under the Chatham House Rule, 

participants are free to use the information 

received, but neither the identity 

nor the affiliation of the speaker(s), 

nor that of any other participant, may 

be revealed.” 

Ved man, at deltagelse i en fredelig 

demonstration kan få den følge, at 

man anholdes præventivt, vil dette 

med stor sandsynlighed afholde 

mange fra at deltage i offentlige 

demonstrationer 

Det er derfor ikke muligt at gengive, 

hvem der ytrede hvad, men derimod at 

referere hvilke holdninger der kom frem 

og hvilke konklusioner der blev draget. 

Problemstillinger 

Et af de emner, der gentagne gange blev 

bragt op, var diskussionen om, hvornår 

indskrænkninger af basale frihedsrettigheder 

lovligt kan begrundes i hensynet 

til den offentlige orden og national 

sikkerhed. Vi har her at gøre med et internationalt 

behov for en yderst streng 

proportionalitetsvurdering. 

Et emne, der også fik opmærksomhed 

på konferencen, var frygten for 

”the chilling effect”. For læsere som 

ikke måtte være bekendt med udtrykket, 

gøres der for god ordens skyld opmærksom 

på, at der ikke er tale om et 

modstykke til ”global warming”. Idéen 

om ”the chilling effect” omhandler 

hvilke konsekvenser, indgreb i for eksempel 

forsamlingsfriheden vil få på 

længere sigt. 

Ved man, at deltagelse i en fredelig 

demonstration kan få den følge, at man 

anholdes præventivt, vil dette med stor 


eportaGe 

InstItut FOr mEnnEsKErEttIGHEdEr 

sandsynlighed afholde mange fra at 

deltage i offentlige demonstrationer. 

Frygten for sanktioner ved udøvelsen 

af en rettighed vil dermed afholde en 

stor persongruppe fra overhovedet 

at udøve deres civile rettigheder. Et 

eksempel på nyere lovgivning, der let 

kan skabe en ”chilling effect” er den 

såkaldte lømmelpakke indført i forbindelse 

med COP-15 topmødet i København, 

december 2009. Netop de præventive 

anholdelser ved COP-15 blev 

diskuteret heftigt på Institut for Menneskerettigheder 

i løbet af konferencen. 

En af oplægsholderne, professor 

ved University of Gent samt underviser 

på Københavns Universitet, Dirk Voorhoof, 

udtalte sig til Stud.Jur.’s udsendte 

reporter om situationen: 

”The events of Saturday 12 December 

2009, and more precisely the absolute 

unacceptable way the Danish 

police treated and arrested nearly 1000 

demonstrators during the Climate demonstration, 

have shocked me. It is necessary 

and appreciated that the police 

isolates and arrests violent activists, but 

the intervention by the police forces and 

the arrest of hundreds of innocent demonstrators 

was out of proportion. The 

police action was in total disrespect of 

the principles in the European Convention 

of Human Rights”. 

Som læserne måske er bekendt 

med, fik de omkring 250 demonstranter, 

der klagede over forløbet ved COP- 

28 – Maj 2011 

15, medhold i byretten og blev tilkendt 

erstatning. Københavns Politi har dog 

anket afgørelsen til Landsretten. I den 

forbindelse udtaler Professor Voorhoof: 

“A society that leaves a too big 

gap between the theory and practice of 

human rights cannot uphold the perception 

of being truly committed to these 

values and principles.” 

Diskussionen om netop retten til 

“peaceful protest” blev diskuteret 

og nedenfor følger nogle af de givne 

spørgsmål og svar: 

Kan man konsekvent påkalde sig 

terrorlove og lømmelpakker og dermed 

afskære almindelige mennesker fra at 

deltage i fredelige demonstrationer af 

frygt for visitationszoner og præventive 

anholdelser? Sådanne indgreb må 

være nødvendige og proportionale. 

Hvornår kan en indskrænkning i de 

personlige frihedsrettigheder være 

nødvendig? Og hvornår er et indgreb 

proportionalt? Kravet om nødvendighed 

indebærer, at det ikke er muligt at 

opnå det ønskede resultat med mindre 

indgribende midler end det anvendte. 

Proportionalitetsprincippet indebærer, 

at målet helliger midlet. Det kan 

være nødvendigt at indskrænke visse 

frihedsrettigheder, men i sidste ende 

er det domstolene, som må tage stilling 

til, om et indgreb var nødvendigt, 

og om proportionalitetsprincippet er 

overholdt. Finder retten, at et indgreb 

på ingen måde er retfærdiggjort, er det 

et klart signal til både politi og politikere 

om, at noget bør laves om, enten 

i selve lovgivningen eller i forvaltningen 

af denne. Som én af deltagerne 

konkluderede: ”Hvis vi slår hårdt ned 

på alle, der gør brug af retten til fredelige 

demonstrationer, er der stor risiko 

for, at brugen af voldelige protester vil 

eskalere”. Med andre ord har myndighederne 

en klar interesse i at neddrosle 

konfliktniveauet ved at anvende fredelige 

metoder. 

Et andet emne der blev diskuteret 

ved konferencen var de situationer, 

hvor der begås lovbrud for at skabe 

opmærksomhed omkring en sag. Begrebet 

civil ulydighed er meget oppe i 

tiden, og netop for jurister er det interessant 

at stille sig selv spørgsmålet: 

Hvad skal et samfund med civil ulydighed? 

Er det ikke altid i samfundets 

interesse, at lovene overholdes, så vi 

kan leve fredeligt og fornøjeligt sammen? 

Hvilken værdi har en lov overhovedet, 

hvis det lægges til grund, at man 

ikke altid bør overholde den. Lige så 

vel, som myndighederne i særlige tilfælde 

kan begrunde indskrænkninger 

i frihedsrettigheder med hensynet til 

offentlig orden, forsøger forkæmpere 

for frihedsrettigheder ofte at påkalde 

sig retten til civil ulydighed i demokratiets 

navn. I hvilke situationer er det 

så, at det vil kunne retfærdiggøres at 

bryde loven i en højere sags tjeneste? 

Læserne er nok fra juraens verden be

kendt med begrebet vis major eller 

force majeure. Nødretten er et klassisk 

eksempel på, at et lovbrud kan være 

berettiget. Dog har force majeure en 

noget mere legitim klang end begrebet 

civil ulydighed. Forskellen er da 

også, at man ved at begå civil ulydighed 

med åbne øjne begår et lovbrud, 

uden at der nødvendigvis foreligger en 

klassisk force majeure situation. Hvordan 

skal vi så forholde os til den civile 

ulydighed i samfundet? Der må her 

foretages nøjagtig samme nødvendigheds- 

og proportionalitetsvurdering, 

som når myndighederne agerer over 

for borgerne. Et ganske nyt eksempel 

på en sådan situation er den såkaldte 

”Red Carpet Case” som også opstod i 

forbindelse med klimatopmødet i december 

2009. Sagen omhandler en lille 

gruppe aktivister fra miljøorganisationen 

Greenpeace, der i klimatopmødets 

sidste dage besluttede sig for at bryde 

loven i en højere sags tjeneste. Verdens 

ledere var på vej ind i det sidste døgn 

af forhandlingerne, diverse NGO’er var 

udelukket fra forhandlingsområdet, og 

det stod mere og mere klart, at man 

ikke ville nå frem til noget beundringsværdigt 

resultat. Mens verdenslederne 

gjorde sig klar til aftenens festbanket 

på Amalienborg, gjorde aktivisterne 

sig klar til, hvad der skulle vise sig at 

blive et af årtiets mest spektakulære 

”Olsen-bande-kup”. Forklædte som 

gallagæster i en lejet bil med et Greenpeace 

skilt i ruden og legetøjsblink på 

taget kørte aktivisterne ind på Amalienborg 

og gik upåagtet op ad den 

røde løber. Stående blandt festklædte 

gæster og pressefotografer rullede de 

to medbragte bannere ud, hvorpå der 

stod skrevet: ”Politicians talk, Leaders 

ACT”. På trods af, at hele den forudgående 

plan blev overgivet til politiet, at 

aktivisterne prompte indrømmede alt, 

og at aktionen var foregået i bedste ro 

og orden, blev ”de falske gallagæster” 

varetægtsfængslet over jul og nytår, er 

tiltalt efter blandt andet Straffelovens 

§ 115 om forbrydelser mod Majestæten 

og risikerer høje fængselsstraffe. 

Er det proportionalitet i et moderne 

demokrati? Er fængselsstraf den rette 

sanktion for fredelige aktivister, der 

på en mørk decemberdag tænkte lidt 

hurtigere end politiet? Det vil kun tiden 

og domstolenes afgørelse vise. De allerfleste 

eksperter på konferencen var 

enige: Demokratiske samfund verden 

over har et behov for at beskytte retten 

til fredelig protest, idet et udtryk for accept 

af protester og dialog netop viser 

demokratiets ånd i sin reneste form. 

Resultat 

I slutningen af konferencen udarbejdedes 

af ekspertpaneler forslag til internationale 

menneskerettighedsorganer, 

heriblandt FN’s kommende ”Special 

Raporteur on Freedoms of Assembly 

and Association”. Målet med dette var 

at opfordre organisationer såvel som 

myndigheder til at finde en balance 

mellem offentlig orden og sikkerhed og 

retten til fredelige protester, for eksempel 

i forbindelse med internationale 

topmøder. 

Demokratiske samfund verden over har et 

behov for at beskytte retten til fredelig protest, 

idet et udtryk for accept af protester og dialog 

netop viser demokratiets ånd i sin reneste form. 


P 

perspektiv 

FrEmtIdsQuIZ 

30 – Maj 2011 

fremtidsquiz 

Hvor meget ved du egentlig om fremtiden? 

tag stud.jur.’s fremtidsquiz og find ud af det. 

1Hvornår rykker Det 

Juridiske fakultet til kua? 

a. Til september 

b. 2015 

c. Forhåbentlig aldrig 

3Hvilken by skal være vært 

for sommer-Ol i 2012? 

a. London 

b. Rio de Janerio 

c. Chicago 

7 Hvilket 

5 Hvornår 

vil den nye Metro 

Cityring efter planen stå færdig? 

a. 2018 

b. 2020 

c. 2016 

fag vil ikke være 

førsteårspensum på den 

nye 2011 studiereform? 

a. Folkeret 

b. Strafferet og straffeprocesret 

c. Familie- og Arveret 

9Hvilken verdenskendt rapper lægger 

vejen forbi tivoli d. 11 august? 

a. Snoop Dog 

b. Kanye West 

c. Big Boi 

2 Hvilket 

land skal have euformandskabet 

i 2012? 

a. Frankrig 

b. Danmark 

c. Rumænien 

4Hvad hedder den skøre videnskabsmand, 

der har bygget bil om til en tidsmaskine i 

”tilbage til fremtiden” fra 1985? 

a. Professor Tournesol 

6 Hvem 

10 

b. Professor, dr.jur., dr. phil., Ditlev Tamm 

c. Doc Brown 

bliver Danmarks næste statsminister? 

a. Helle Thorning-Schmidt 

b. Lars Løkke-Rasmussen 

c. Johanne Smith-Nielsen 

8 Hvad 

er datoen for årets 

konsistorialgårdsfest? 

a. D. 25. juni 

b. D. 24. juni 

c. D. 23. juni 

Hvilken kendt tegnefilmsfigur er 

hovedpersonen i den nye steven spielberg 

film, der udkommer senere i år? 

a. Spiderman 

b. Superman 

c. Tintin 

1 – b (men Stud.Jur. siger c), 2 – b, 3 – a, 4 – c, 5 – a, 6 – forhåbentlig ingen af dem, 7 – a, 8 – b, 9 – b, 10 – c.

En stor tak 

for støtten til 

Karnov Bingo til: 

Accura 

Bang + Ragnarsen 

Bruun Hjejle 

Café Skildpadden 

Deloitte 

Eva Smith 

Horten 

Joseph Lookofsky 

Moalem Weitemeyer Bendtsen 

Mads Bryde Andersen 

Pizza Time 

Peter Mortensen 

Philip & Partnere 

Thomson

Billeder fra Jd's karrieredaG 

2011 i festsalen 

32 – Maj 2011

JaZZaften 

semesterstartsfesten 


VI TROR PÅ, 

AT STJERNER LYSER 

BEDST I FLOK… 

… DERFOR VIL VI GERNE HAVE 

FLERE MED PÅ HOLDET 

Norrbom Vinding går op i sammenhæng. 

Det betyder, at vi har musketerånd og kan lide hinanden. 

Vi sætter kvalitet i arbejdslivet højt og har respekt for, 

at det gode råd kan komme fra alle led i kæden. 

Nu søger vi nye kollegaer: 

Fuldmægtige 

Vores fuldmægtige står i mesterlære. 

Du bliver anset for en værdig sparringspartner for 

de partnere, som du samarbejder med. 

Du møder topprofessionelle klienter, og du lærer 

at bruge juraen i helhedsorienterede løsninger. 

Amerikakaj 

Dampfærgevej 26 

2100 København Ø 

Norrbom Vinding er Skandinaviens største og 

Danmarks førende advokatfirma inden for arbejds- 

og ansættelsesret. Vi har også et ekspertteam 

inden for IP og patenter. 

Vi rådgiver en lang række af landets mest 

interessante offentlige og private virksomheder. 

Har du et højt fagligt niveau og et stort engagement, 

er du meget velkommen til at kontakte 

Mariann Norrbom eller 

Inge Aas Lawaetz på 35 25 39 40 

Tel +45 35 25 39 40 

info@norrbomvinding.com 

www.norrbomvinding.com

studieliv 

dEBatarranGEmEnt Om LIssaBOnsaGEn 

Debatarrangement 

om lissabonsagen 

Skrevet af 

Sarah Klaper 

Tirsdag d. 15. marts inviterede Juridisk 

Diskussionsklub til debat om Lissabonsagen. 

Det var en fyldt Alexandersal, 

der mødte de tre debattører, Kammeradvokat 

Karsten Hagel-Sørensen, professor, 

dr.jur. Ole Krarup samt advokat 

Karen Dyekjær. Ordstyrer for debatten 

var professor Helle Krunke, og omkring 

hundrede jurastuderende og interesserede 

var mødt op for at høre de prominente 

debattører diskutere den medieomtalte 

Lissabonsag, der særlig i den 

seneste tid har fået opmærksomhed 

på baggrund af en Højesteretsdom, der 

anerkender sagsøgernes søgsmålsret. 

Paneldeltagerne lagde ud med hver 

især, at fremlægge et kort oplæg om 

problemstillingen, hvorefter det var 

tid til spørgsmål fra salen. Dyekjær og 

Krarup argumenterede for, at det var 

grundlovsstridigt at tiltræde Lissabontraktaten 

uden en folkeafstemning, 

hvorefter Kammeradvokaten, som statens 

repræsentant, efterfølgende prøvede 

at mane denne påstand i jorden. 

De prominente debattører besvarede 

og diskuterede til tider heftigt spørgsmålene. 

Panelet livliggjorde debatten 

med små humoristiske og stikkende 

sidebemærkninger, der viste, at de 

alle kendte hinandens styrker og især 

svagheder ganske godt. Debatten tydeliggjorde 

også, at diskussionen om 

Lissabontraktaten er en yderst relevant 

og kompleks juridisk tvist, der i den 

nærmeste fremtid vil blive afgjort af 

domstolene. 

Efter ca. en times debat, var det tid til 

Kammeradvokatens årlige legat. Legaterne 

uddeles til to studerende, hvis 

bacheloropgaver er blevet bedømt som 

ekstraordinært gode inden for henholdsvis 

stats- og forvaltningsret samt 

EU- og folkeret, og der lægges derudover 

vægt på rapporternes faglige 

kvalitet, aktualitet og relevans for det 

praktiske retsliv. I år blev de to legatmodtagere 

Anne Louise B. Jespersen 

– for sin opgave ’Grundrettighedernes 

beskyttelse i EU’ - samt Sophie Noreng 

– for sin opgave ’Om retsanvendelse og 

skøn’. Efter legatudleveringen var det 

tid til champagne og kanapeer i tilstødende 

lokaler, og dette gav salens publikum 

mulighed for en snak med hinanden 

og de interessante debattører. 


stud.Jur. anBefaler 

36 – Maj 2011 

01 

Distortion 

Endnu en gang forvandler 

Distortion hele 

København til en kæmpe 

fest, når gadefestivalen rammer 

byen d. 1. – 5. juni. Onsdag 

inviterer vor helt egen Studiestræde til 

fest, når indre by bliver forvandlet til et stort 

dansegulv. Festen forsætter på Jazzhouse, 

Huset i Magstræde og Diskotek IN. Torsdag 

gør Nørrebro kunsten efter og holder gadefest 

samt clubclash på Søpavilionen, Stengade, 

Rust og Drone. Fredag kan du tage turen til Vesterbro, 

hvor bydelen sikkert bliver pakket med 

mennesker, der kan rave videre i Den Brune 

Kødby og DGI-byen. 

Lørdag kan du hoppe i vandet til den store finalefest, 

der foregår i Den Brune Kødby, i DGIbyen 

og Vandkulturhuset. Stud.Jur. krydser 

fingre for ingen eksamener og masser af solskin. 

Distortion 

Indre By – Nørrebro – Vesterbro – Final Party 

– Sunday Chill 

1. -5. juni 

02 

Skildpadden 

Café Skildpadden på Gråbrødre Torv lokker hver 

onsdag med studierabat på deres byg-selv-sandwich. 

Mod forvisning af studiekort kan du fra kl. 15 

få sandwich for 35 kr. Der kan vælges mellem flere 

slags brød og et stort udvalg af fyld. SU-venligt og 

perfekt efter en lang dag på læsesal. 

Cafe Skildpadden 

Gråbrødretorv 9 

1454 KBH K

03 

TED 

Www.ted.com er en amerikansk hjemmeside, 

der videostreamer foredrag fra nogle 

af verdens klogeste mennesker. Missionen 

er at udbringe ideer, der kan forandre verden, 

og der er derfor udbudt en platform, 

der tilbyder gratis viden og inspiration fra 

nogle af verdens mest inspirerende tænkere. 

TED afholder årligt konferencer, og 

på www.ted.com er de bedste foredrag og 

optrædener tilgængelige for alle med en 

internetforbindelse. Siden kan meget vel 

komme til at konkurrere med Facebook for 

bedste overspringshandling, så for ikke at 

få for dårlig samvittighed, kan du søge på 

ordet “law” og blive klogere på alt fra juridisk 

jargon til youtubes copyrights! 

www.ted.com 

05 

Rolling Coffee 

04 

Der findes intet som en rigtig god kop kaffe. De færreste havde vel overleveret jurastudiet, 

hvis vi ikke havde haft den velduftende sorte ”doping” at holde os kørende 

på. Der findes mange steder at få friske kaffeforsyninger fra, men det nye mobile 

kaffefirma Rolling Coffee er blandt Stud.Jur.´s absolutte favoritter. Firmaet har fem 

kaffecykler, som du kan møde rundt omkring på gaden i København. Derudover har 

de bl.a. lavet kaffe til Zulu Awards, Nykredit og ikke mindst JD til LETT Culpa Cup. 

Det var en stor succes, og derfor har JD hyret kaffedrengene til at komme og dele 

gratis kaffe ud til os eksamensramte jurastuderende i løbet af maj måned. Her kan du 

få en god kaffeoplevelse skabt af de unge baristaer og brygget på deres velsmagende 

espressoblanding, som de har udviklet i samarbejdet med gourmetristeriet Kontra 

Kaffe. Der findes intet som en rigtig god kop kaffe fra Rolling Coffee! 

JD har hyret Rolling Coffee til at dele gratis kaffe ud alle torsdage i maj fra kl. 10-12 

i Jurahus I’s kantine. 

Læs mere om Rolling Coffee på www.rollingcoffee.com 

StudieRabat København 

StudieRabat København tilbyder og viderebringer 

fede, eksklusive og lukrative 

studierabatter og studietilbud til byens 

studerende på erhvervs-uddannelserne, 

de gymnasiale uddannelser samt korte og 

længere videregående uddannelser. 

Alle studerende er velkomne, ordningen er 

gratis, nem og hurtig - eneste det kræver 

er, at du finder siden på Facebook og trykker 

"synes godt om". Derefter får du mulighed 

for at benytte dig af de mange studietilbud 

og rabatter. Husk dog at du skal have 

et gyldigt studiekort for at benytte dig af 

rabatterne. 

www.facebook.com/StudieRabatKBH 


stud.Jur. anBefaler 

38 – Maj 2011 

06 

The Log Lady 

Studiestræde er fyldt med små listige steder, 

hvor du kan få stillet din sandwichsult, kaffetørst 

eller trang efter ”fisk-shots” under din 

fredagsbarbrandert. Det nyeste skud på stammen 

af små hyggelige steder hedder The Log 

Lady og er en kreativ café opkaldt efter en af 

de excentriske karakterer fra kultserien Twin 

Peaks. Stedet byder på alt fra øko-mad, sunde 

juices til øl og digtoplæsning samt musikquizzes 

med den kendte københavner-dj Djurna 

Barnes. Stud.Jur. anbefaler, at man besøger 

den hyggelige café – og bagefter skynder sig 

hjem og ser eller genser den geniale kultserie 

Twin Peaks, der har inspireret caféen. 

The Log Lady Café 


1450 KBH K 

Mandag – torsdag, kl. 10-23, fredag – lørdag, 

kl. 10-24 

07 

En linedans fra idé til succes 

I dette Stud.Jur. kan du læse et interview med den anerkendte 

fremtidsforsker Anne Skare Nielsen. I den forbindelse 

har Stud.Jur. redaktionen læst hendes nye bog ”En 

linedans fra idé til succes”, som hun har skrevet med sin 

partner Liselotte Lyngsø. Bogen er en rigtig god, provokerende 

og inspirerende læseoplevelse, som varmt kan anbefales. 

Den er fyldt med gode råd, om hvordan man opnår 

succes i fremtiden – om at gå fra ”stuck in fuck” til at blive 

en succesfuld ”fremtidsnavigatør”. 

Hvis du vil have en 

frisk vitaminindsprøjtning 

fra dem, som bl.a. har rådgivet 

IKEA, Volvo og Mærsk, 

så skynd dig at anskaf ”En 

linedans fra idé til succes”. 

”En linedans fra idé til succes” 

af Liselotte Lyngsø og 

Anne Skare Nielsen, udgivet 

fra Nyt Nordisk Forlag 2011. 

08 

Flæskestegssandwich 

Stud.Jur. hylder Danmarks største kulinariske 

oplevelse, flæskestegssandwichen. Flæskesandwichen 

er den lykkelige parring mellem 

den amerikanske burger, den engelske sandwich 

og den danske flæskesteg, rødkål og agurkesalat 

– og nogle forfiner den også med en klat 

remo, uhmm. Den er god til enhver lejlighed, 

hvad enten du skal servere den for din date, dine 

forældre eller den skal hjælpe med at slå dine 

tømmermand ihjel dagen derpå. Denne herlige 

spise kan købes flere steder i Købehavn, men 

Stud.Jur. kan særlig anbefale Isted Grills version 

i en sen nattetime. Meyers version skulle eftersigende 

heller ikke være ringe. God appetit! 

Isted Grill Meyers Deli 

Istedgade 92 Gl. Kongevej 107 

1650 KBH V 1850 FRB

Jd informerer 

JD InfORMeReR 

JD Cases 

Skrevet af 

Anne Cathrine Brorsen, 

foreningsansvarlig i JD 

Eksamensrelevante workshops har 

skiftet navn til JD Cases. 

JD Cases er tænkt som et fagligt supplement 

til de studerendes 

eksamenslæsning og vil typisk bestå af 

gennemgang af relevante 

problemstillinger, faglige inputs, tips 

til opgaver og lignende fra 

specialiserede advokater og eksterne 

undervisere inden for forskellige 

områder af juraen. Mere information og 

tilmelding via www.jdku.dk. 

Gratis kaffe i kantinen 

JD giver gratis kaffe alle torsdage i 

maj fra kl. 10-12. 

Drengene fra Rolling Coffee vil stå i 

Gården ved Jurahus I. Husk studiekort. 

Konsistorialgårdsfesten 

Fredag den 24. juni afholder Juridisk 

Diskussionsklub den traditionelle 

sommerfest i hovedbygningens 

konsistorialgård. Vi starter 

sommerferien med et brag af en 

fest, der byder på live musik og 

kulørte lamper i gården. Sæt kryds 

i kalenderen, for denne fest vil du 

ikke gå glip af. 

Førsteårsfesten 

JD holder eksamensfest for de førsteårsstuderende 

på 

Aporta d. 27. maj. Billetter kan købes på 

kontoret hver dag fra d. 13 maj 

Mellem kl. 11.30 og 13. 

JD holder ferielukket 

JD’s kontor holder ferielukket fra d. 15. 

april, bortset fra de dage hvor der sælges 

billetter. 


P 

perspektiv 

IntErVIEW mEd FrEmtIdsFOrsKEr, annE sKarE nIELsEn 

vejen til fremtidig succes 

Skrevet af 

Gustav Krohn Schaldemose 

Stud.Jur. har i anledning af fremtidstemaet interviewet den internationalt anerkendte 

fremtidsforsker Anne Skare Nielsen. Det blev til en spændende snak om 

at gå fra mere til bedre, om at lytte højere, om jura og sikker sex og om at finde 

meningen med det hele. 

”Alle bør få ADHD”. Ordene kommer 

fra den anerkendte fremtidsforsker 

Anne Skare Nielsen under et foredrag 

til innovationsseminaret Matchmingler 

på CBS. Hun uddyber sin pointe 

ved at fortælle om en ansat med diagnosen 

ADHD (bedre kendt som DAMP 

syndrom), der ikke kan fungere uden 

at forstå meningen med de ting, hun 

skal. Hun spørger derfor altid ”hvorfor?” 

Anne Skares pointe er, at man 

i fremtiden er tvunget til at skulle 

finde meningen med det, man gør 

og vil. Man skal møde det nye med et 

”hvorfor?”, i stedet for bare at se til og 

acceptere tingenes tilstand. Med andre 

metaforiske ord bør man altså få 

”ADHD”. At finde meningen og spørge 

”hvorfor” er det første skridt på fremtidens 

vej til succes. ”For hvis du ikke 

ved, hvad du egentlig vil og hvorfor, 

hvordan ved du så hvornår, du er kommet 

frem”, spørger Anne Skare retorisk. 

Stud.Jur. var inviteret med til Anne 

Skares inspirerende foredrag på CBS 

og fik efterfølgende lejlighed til at tale 

med hende på tomandshånd over en 

kop kaffe i Frederiksbergs spæde for- 

40 – Maj 2011 

årssol. Her fortalte fremtidsforskeren 

om fremtiden, og hvordan man opnår 

succes i den – både som menneske og 

jurist. 

Fremtidskvinden 

Anne Skare er selv en fremtidskvinde. 

Hun venter ikke passivt på, at fremtiden 

kommer. Hun løber den i møde 

med åbne arme. Dette oplevede jeg 

på vejen fra CBS til cafeen, hvor interviewet 

skulle foregå. Jeg stoppede op 

ved en kantsten og ventede velopdragent, 

idet en bus med høj fart skulle 

til at passere forbi os. Anne Skare 

grab straks fat i mig og sagde ”kom, 

den der gider vi sgu ikke at vente på” 

og hev mig i løb med over vejen, så 

vi lige akkurat – og jeg med hjertet i 

halsen – nåede over lige før bussen. 

For Anne Skare venter ikke på, at bussen 

er kørt. Det har hun aldrig gjort. 

Hun startede med at læse en bachelor 

i biologi, men ville så prøve noget nyt 

og tog noget atypisk en overbygning i 

statskundskab. Det var ikke en del af 

en stor plan, at hun skulle ende som 

fremtidsforsker: ”Efter uddannelsen 

snublede jeg over forskellige dørtrin 

og prøvede kræfter med forskellige Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen

” 

typer jobs. En dag landede jeg i Institut 

for fremtidsforskning”, fortæller 

hun. Hun blev på instituttet i nogle år, 

hvor hun mødte sin nuværende forretningspartner 

Liselotte Lyngsø. De to 

svingede godt sammen og syntes, at 

instituttet var for småt til deres store 

ideer og visioner. Derfor startede de 

virksomheden Future Navigator. Det 

blev en stor succes. Deres klientliste 

taler for sig selv med firmaer som 

Novo, IKEA og det engelske tv-selskab 

BBC. Derudover har Anne Skare 

også nået at være dommer i TV2 

programmet ”Danmarks bedste idé” 

samt skrive en bog ”En linedans fra 

idé til succes”, der netop er udkommet. 

Oven i alt det er hun en meget 

anvendt og anerkendt foredragsholder, 

og som hun siger: ”hvis jeg ikke 

havde lært det vigtige ord ”nej”, så 

ville jeg ikke lave andet end at holde 

foredrag”. Ved siden af alt dette er 

Anne Skare mor til fire drenge og gift 

med deres far, og denne opgave er 

hendes vigtigste og kæreste. 

Det var lidt om Anne Skare. Nu skal 

vi tilbage til det, interviewet handler 

om. Vi skal tilbage til fremtiden. 

Mere til bedre 

”I fremtiden vil vi gå fra mere til bedre”. 

Ifølge Anne Skare er dette et paradigmeskift, 

der vil ske af sig selv. I de 

sidste 100 års tid har vi befundet os 

i et mekanisk paradigme, hvor tandhjulet 

alene drejer for at skabe mere 

og mere. Men nu har vi alt, hvad vi 

skal bruge – og ofte mere til. Hvis man 

hele tiden fylder mere og mere i ballonen, 

springer den, som vi eksempelvis 

så det under finanskrisen. Derfor vil 

vi automatisk begynde at fokusere på 

det bedre. Vi er på vej over i det, som 

Anne Skare kalder det organiske paradigme. 

”Organisk betyder det, der 

relaterer sig til det levende, for her 

handler det om mening, mennesker og 

muligheder”, som hun skriver i sin nye 

kogebog til succes ”En linedans fra 

idé til succes”. ”Vi skal ikke bare have 

mere ud af os selv, vores tid, hinanden 

og verdens ressourcer, vi skal have 

noget bedre ud af os selv, vores tid, 

hinanden og verdens ressourcer”. Vi 

har alt, hvad vi skal bruge for at opnå 

succes på dette høje velstandsniveau, 

hvor vi befinder os. Problemet er, at 

vi med denne hastighed får for meget. 

Anne Skare fortæller, om en bereg- 

” 

ning, som IKEA har lavet, der viser, 

at de i 2020 har brug for to planeter 

- alene til deres produktion. ”Vi når 

et niveau, hvor mere, bliver til mere 

crap”, pointerer Anne Skare. I stedet 

skal vi altså få noget bedre ud af det, 

vi har. Vi skal gøre det med en innovativ, 

konstruktiv og positiv tilgang 

og skabe noget bedre i fællesskab. På 

den måde bliver vi mere lykkeligere, 

og det er det, der skaber økonomisk 

gevinst på lang sigt. Som Anne Skare 

formulerer det: ”I Danmark er vi dømt 

til fornyelse og mening”. Vi kan i øvrigt 

ikke producere lige så meget, lige 

så hurtigt og billigt som i Kina. Derfor 

skal vi producere noget bedre. Ikke 

flere produkter, men bedre produkter. 

Ikke mere TV, men bedre TV. Og vi 

skal ikke arbejde mere, men arbejde 

bedre, meningsfuldt og innovativt. 

Puha, tænker jeg og siger, at ”det 

hele giver mening, men hvordan sørger 

man så for at skabe noget bedre 

ud af det, vi har? Er det ikke svært?” 

”Jo”, svarer Anne Skare, ”men sådan 

er det bare. I Danmark er vi dømt til 

fornyelse og innovation. Der er ingen 

vej uden om.” 

I fremtiden vil vi gå fra mere til bedre 


perspektiv 

IntErVIEW mEd FrEmtIdsFOrsKEr, annE sKarE nIELsEn 

Lyt højere 

En af de ting, vi skal blive bedre til, er 

at lytte højere. Dette hænger sammen 

med Anne Skares grundantagelse om, 

at det, vi skal bruge for at opnå succes, 

allerede findes derude. Vi skal blot blive 

bedre til at lytte højere og derved finde 

frem til det, vi har brug for. Vi skal lytte 

højere til vores omgivelser. Mennesker 

skal blive bedre til at lytte højt og fordomsfrit 

til hinanden. Pointen er, at der 

er et kæmpe potentiale i andre folk, 

som vi ofte overhører. Vi lytter nemlig 

ud fra vores eget perspektiv og egne 

forudindtagede holdninger. Dermed 

hører vi sjældent meningen i det, den 

anden siger – eller prøver at sige. At 

lytte højt kræver, at man i stedet lytter 

efter meningen og forsøger at se den 

store sammenhæng. Man skal også selv 

holde op med at tale, for ”hvis man er 

den eneste, der sender ud, får man intet 

med hjem, man kan blive klogere på”, 

som Anne Skare påpeger. Derudover 

er det vigtigt, at man skaber tillid og er 

nærværende. Evnen til at lytte højt er 

enorm vigtig for blandt andre advokater. 

En dygtig advokat er en, der efter 

at have lyttet højt til klienten, finder 

dennes reelle behov. Som Anne Skare 

formulerer det, skal klienten bagefter 

kunne sige ”det vidste jeg ikke, at jeg 

ikke vidste, og hvor er jeg glad for, du 

kunne hjælpe mig med det”. 

42 – Maj 2011 

Få succes i det ”organiske paradigme”. Denne model viser, hvordan værdier og kompetencer ændres, når man 

går fra det nuværende ”mekaniske paradigme” til fremtidens ”organiske paradigme”. Denne transformation 

er ifølge Anne Skare opskriften på succes. 

Gør dig umage, og gør det sammen 

med andre 

”Hårdt arbejde går aldrig af mode. Det 

er ikke sådan, at vi får et hippiesamfund, 

hvor vi kun skal sidde og tænke 

og føle.”, siger Anne Skare. Hun tilføjer, 

at det ”er skide hårdt arbejde hele tiden 

at skulle gå og tænke i mening og innovation. 

Så hvis man gør det alene, er 

det rigtig, rigtig svært. Derfor bliver 

vi nødt til at være bedre til at samarbejde”. 

Fordi konkurrencen er hård i 

fremtiden, må man gøre sig umage 

med det, man laver. Som den anerkendte 

amerikanske videnskabsjournalist 

Malcom Gladwell anfører i sin gennemresearchede 

bog om vejen til succes, 

”Afvigerne”, kræver det 10.000 timer at 

blive ekspert. Det er altså hårdt arbejde 

- og man må gøre sig umage. Derfor kan 

man heller ikke det hele på en gang. I 

stedet må man indgå i teams og lære 

at samarbejde. ”Det er en grundpræmis, 

at vi simpelthen må blive bedre til 

at arbejde sammen – også på tværs af 

faggrænser”, understreger Anne Skare. 

”Vi skal finde sammen med folk, vi synes 

er fede at arbejde sammen med, 

og så skal vi inden for gruppens rammer 

dyrke vores egen originalitet”. 

Hun fortæller, at man i Norge headhunter 

teams i stedet for enkeltpersoner, 

og sådan kommer det til at blive i 

fremtiden. Godt samarbejde kræver 

tolerance og behovsudsættelse. Ifølge 

Anne Skare har undersøgelser vist, 

at evnen til at kunne udsætte sit eget 

behov korrelerer tæt med succes. Den 

tidligere amerikanske præsident Harry 

S. Truman har formuleret det således: 

”Der er ingen grænse for, hvad man kan 

opnå, hvis man er ligeglad med, hvem

”Jurister skal altså være en 

slags parrings legs ko ordi natorer 

eller fødsels hjælpere” 

der får æren”. Hvis man samarbejder 

og sætter sit eget umiddelbare behov 

på standby, opnår man den langsigtede 

succes. 

Jura og sikker sex 

Hvad betyder alt dette konkret for jurister? 

Hvad er vores plads i fremtiden? 

Jeg starter med at spørge Anne Skare, 

der bl.a. har rådgivet Advokatsamfundet, 

hvad hun tænker, når jeg siger 

”jura”: ”Jeg tænker konservativt. Og så 

tænker jeg sikker sex. En gennemgående 

faktor er sikker sex. Man vil godt 

parre sig med nogle andre, men man 

skal lige først have tjekket af, om alt 

nu er sikkert, og om man har de rigtige 

remedier. Man kan ikke bare kaste sig 

over hinanden og voldbolle løs, for så 

ved man ikke, hvad der kommer ud af 

det”, som hun så poetisk og malerisk 

formulerer det og smiler, mens hun siger: 

”skriv det ned, så fanger vi læseren. 

Sex det sælger sgu”. Det har hun 

ret i. Hun har nok også ret i, at jurister 

lever af og skal leve af at sælge ”sikker 

sex” til kunderne. ”Når to kunder møder 

hinanden og skal indgå en aftale eller 

fusion, vil de gerne have sikker sex, når 

de skal parre sig”, siger Anne Skare og 

tilføjer, ”og derfor vil der altid være et 

marked for jurister. Jurister skal altså 

være en slags parringslegskoordinatorer 

eller fødselshjælpere, der kan alt det 

omkring, når nogle mødes med nogle 

andre og bliver gjort klar til at parre sig. 

Og det synes jeg, at jurister skal være 

endnu bedre til.” Anne Skare udbygger 

sin pointe med endnu en bramfri 

metafor: ”Der er engang en engelsk komiker, 

der har sagt, at ”accountants are 

people looking at other people’s poop 

trying to figure out, what they ate”. Og 

det samme synes jeg lidt jurister gør. 

Men som kunde er jeg mere interesseret 

i, hvad jeg skal putte i munden, så 

jeg bliver bedre til at parre mig og mere 

attraktiv at parre sig med.” 

”I Danmark er vi 

dømt til fornyelse 

og innovation. Der 

er ingen vej uden 

om.” 

Pointen er, at jurister udfylder en vigtig 

rolle ved at lave ”damage control” 

og hjælpe klienterne, når det går galt, 

og at denne rolle også er vigtig i fremtiden. 

Der, hvor juristerne ifølge Anne 

Skare kan udvikle sig, er ved at være 

med tidligere i forløbet og rådgive klienten 

på forhånd. Dette gør man blandt 

andet ved at lytte højt til klientens be- 

hov og formulere gode, sikre, men også 

visionære løsninger til, hvordan klienten 

kan opnå succes uden at komme 

galt afsted. 

Forandring og fest 

Ifølge Anne Skare er det tid til forandring, 

og hun tilføjer: ”Jeg kunne godt 

tænke mig at se mere ulydighed, rebelskhed 

og oprør i jeres generation. 

For I kan ikke leve af ”mere” og bare 

gøre som de ”voksne” selv har gjort 

og siger, at I skal.” Vi skal gå fra mere 

til bedre, vi skal lytte højere, og vi skal 

skabe vores eget meningsfulde liv og 

definere vores egen succes – og det 

hele med et god portion rebelskhed 

og innovation. Men forandring er svær. 

Anne Skare henviser til en undersøgelse, 

der viser, at når en læge siger til sine 

patienter, at de dør inden for et år, hvis 

de ikke lægger deres livsstil om, er det 

kun ti procent, som følger lægens råd. 

Forandring er ikke let, men det kan lade 

sig gøre. Man kan starte med at følge 

Anne Skares gode råd. 

Efter at være blevet spurgt om et sidste 

godt råd, svarer Anne Skare med glimt 

i øjet og som et punktum i al den abstrakte 

snak om fremtiden: ”Man huske 

at rejse og feste!” 


Læs mere om os på www.accura.dk 

VI SØGER STUDENTER, 

DER KAN FINDE VEJ 

ACCURA søger stud.jur.er, der kan assistere vores jurister, når de guider klienter 

gennem det juridiske landskab. Du kommer bl.a. til at foretage dybdegående 

litteratursøgninger, indsamle og systematisere dokumenter og udarbejde kortere 

juridiske notater 

Så sørger vi til gengæld for at skubbe din karriere ud i overhalingsbanen med et 

kompetencegivende job i et af Danmarks absolut førende advokatfirmaer. 

ACCURA har godt 185 medarbejdere, heraf mere end 110 jurister, og du bliver en del 

af et unikt sammenhold og et ungt miljø. Du tilknyttes et fast team af jurister, men 

kommer også til at samarbejde meget med de andre stud.jur.er hos ACCURA. 

Søg en af de ledige stillinger på www.accura.dk 

Vi glæder os til at høre fra dig.

fakultetets sider 

finalister i InC 

Det Juridiske Fakultets hold repræsenterer Danmark i International Negotiation Competition. 

De indledende runder til forhandlingsspillet International Negotiation Competition (INC) er 

afsluttet. Det danske vinderhold er fra København Universitet og består af de to jurastuderende 

Badar Shah og Alan Calderwood. De vil fra den 27. juni til 1. juli 2011 repræsentere Danmark 

i finalerunderne af INC 2011. Her vil de konkurrere mod 15 hold fra hele verden. Alle hold 

i finalen er vindere af indledende nationale forhandlingsrunder. 

INC er et internationalt forhandlingsspil for jurastuderende, hvor de studerende i hold forhandler 

på vegne af en klient. I 2011 er det Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet, 

der er vært for den internationale finale. 

Det Juridiske Fakultet er vært 

for den internationale finale 

af INC 2011 

27. juni til 1. juli 2011 

Læs mere på: www.jura.ku.dk/inc2011


fra sG til Gv 

Med studiereform 2011 bliver alle nye studerende 

indplaceret i studiegrupper. Studiegrupperne får 

en central rolle for de studerendes læring. I den 

forbindelse tilknyttes alle 1. års hold en gruppevejleder 

(GV). Gruppevejlederens rolle bliver 

både at facilitere og understøtte studiegruppernes 

arbejde, men også at guide og vejlede i 

forhold til studietekniske spørgsmål, opgaver og 

faglige udfordringer. Gruppevejlederne tilknyttes 

det nye fag Studieteknik & læringsproces og får 

en bred faglig rolle på tværs af 1. års fagene. Det 

betyder samtidig, at den nuværende SG-ordning 

udfases. 

Fakultet ansætter gruppevejledere i løbet af foråret. 

Stillingsopslaget bliver offentliggjort på 

www.jobbank.ku.dk. Fakultetet håber, at rigtig 

mange vil søge. 

46 – Maj 2011 

studie- og 

karrierevejledningen 

Mange studerende får i løbet af deres studietid 

behov for at tale med en studievejleder. 

Måske er du: 

• Usikker på, hvad eksamen indebærer 

• Nysgerrig efter at høre om overgangen fra 

bachelor- til kandidatuddannelsen 

• Interesseret i udlandsophold 

• I tvivl om jura er det rette valg 

I studie- og karrierevejledningen er vi klar til 

at lytte. Læs mere om de mange vejledningstilbud 

på: 

www.jura.ku.dk/studerende/studievejledning/ 

Besøg studie- 

& karrierevejledningen 

Annekset i 

Studiegården 


Tlf.: 35 32 35 10 

Personlige/telefoniske 

henvendelser: 

Hverdage kl. 10-13

JuRa bliver 

en del af 

søndre 

Campus 

Det Juridiske Fakultet flytter i 2015 

til Amager og bliver dermed en del 

af Søndre Campus. 

KUA 3, der er navnet på den bygningsstruktur, 

som i fremtiden skal 

huse fakultetet, er under planlægning. 

Derfor er der i øjeblikket en 

spændende og omfattende bygge- 

og planlægningsproces i gang, hvor 

både studerende og medarbejdere 

får mulighed for at præge arbejds- 

og studiemiljøet i de nye bygninger. 

Det sker i tre nedsatte brugergrupper. 

Brugergruppen med repræsentanter 

for de studerende har fokus 

på undervisningslokaler og studiemiljø. 

Læs mere om de nedsatte brugergrupper 

og deres repræsentanter 

på. 

www.jura.ku.dk/brugergrupper-kua3 



48 – Maj 2011

120 studiepladser på Bispetorvet 

I Bispetorv Annekset har du adgang til en stor 

læsesal og en lang række grupperum. 

Med et gyldigt studiekort har du adgang til alle 

faciliteter hele døgnet alle ugens syv dage. 

Har du brug for at booke et lokale: 

www.jurbib.dk/booking 


BLIV udfordret 

— DELTAG I 

Kammeradvokatens 

SOMMERSKOLE 

SOMMERSKOLE 2011 

Ser du dig selv i retten, hvor du med ildhu og gejst procederer 

for en dommer? Eller er dit mål at blive en skarp 

juridisk forhandler? På Kammeradvokatens sommerskole 

2011 kan du udleve disse roller – og mere til. 

Kammeradvokaten slår dørene op for årets sommerskole 

den 15.–18. august 2011. Her vil du som deltager 

få et grundigt og lærerigt indblik i rollen som advokat 

for det offentlige Danmark. 

Du vil undervejs blive vejledt af vores erfarne advokater, 

som vil udfordre dig på din faglighed og dine evner til at 

udfylde rollen som advokat. 

Har du mod på at prøve juraen af i praksis, så send din 

ansøgning inkl. bilag hurtigst muligt og inden fredag 

den 1. juli 2011 til info@kammeradvokaten.dk. Vi sørger 

for overnatning under hele forløbet. 

Hvis du har spørgsmål, er du vel kommen til at kontakte 

HR-konsulent Sanne Falkeborg på telefon 3315 2010. 

Du kan læse mere om sommerskolen, og om hvordan 

du ansøger, på vores hjemmeside 

www.kammeradvokaten.dk

aktuelt 

dEn GOdE uddannELsE 

Den gode 

uddannelse 

Den 1. februar blev tre spændende projekter 

sat i gang på Det Juridiske Fakultet. 

Det gjorde de under universitetsledelsens 

højt prioriterede projekt ”Den 

gode uddannelse”. 

Med ”Den gode uddannelse” sætter 

KU som samlet universitet fokus på uddannelse. 

Projektet afholdt i efteråret 

2010 tre idéudviklingscamps, og alle 

studerende og medarbejdere på KU 

var inviteret til at være med. Nogle af 

de udviklede idéer blev grundlag for de 

forsøgsprojekter, der nu overalt på universitetet 

er i gang. I alt er 66 projekter 

udviklet af studerende og ansatte 

i starten af året blevet støttet med 

midler fra den pulje på små 10 millioner 

kroner, ”Den gode uddannelse” har 

haft til rådighed. 

På Jura har følgende projekter fået 

støtte: "Vejledermanual til studiegrupper", 

der sætter fokus på gruppekontrakter 

og facilitering via forskellige 

øvelser og redskaber. 

"Kvalitetsstyring af læringsprocesser 

ved masseundervisning" serverer 

kvalitetssikrende undervisningsskabeloner, 

samt "Studiestartsaktiviteter", 

som skaber mere studieunderstøttende 

og fagligt integrerede studiestartsaktiviteter 

i introforløbet 2011. 

Baggrunden for projekterne er at udvikle, 

forbedre og tilpasse uddannelserne 

på Københavns Universitet. Gennem 

to store udviklingsdage - en innovationscamp 

og en projektcamp - er de 

bedste idéer blevet indsamlet: idéer 

til forsøgsprojekter, som skal gøre det 

endnu bedre at være studerende og 

underviser på KU. Følg projekterne på 

http://uddannelsessatsning.ku.dk/. 


P 

perspektiv 

juras FrEmtId - PÅ amaGEr! 

Juras fremtid 

Skrevet af 

Sarah Klaper 

Plus 

Kantine 

Jura vil højst sandsynligt få sin egen 

kantine, noget der virkelig mangler i 

Jurahus I. Derved er det også slut med 

at bruge alle sine hårdtjente penge på 

Studiestrædes lækre, men dyre caféer. 

Bedre faciliteter 

Slut med håbløst langsomme pc’er, og 

alenlange køer til printerne. KUA skulle 

åbenbart være godt udstyret med diverse 

tekniske remedier. Stud.Jur. krydser 

fingre for en remake af Apple butikken 

og iPads til alle studerende. 

Større Lokaler 

Nu behøves du (u)heldigvis ikke længere 

gå forgæves, når du endnu engang 

er kommet for sent til din forelæsning 

i Anneks A, der som altid er fyldt til 

bristepunktet. KUA lover nemlig store 

auditorier med plads til alle, god akustik 

og behageligt møblement. 

Lækre humanister 

En flytning til KUA vil give jurastuderende 

en kærkommen mulighed for at 

smide Ralph Lauren skjorten og mingle 

med humanisterne i Ørestaden. KUA er 

Amar’s Hipster Heaven, og er du vild 

med Vibskov-looket og fix-cykler er din 

lykke snart gjort. Slipsedrenge og hipsters 

i en stor frydelig forening. Diversiteten 

længe leve. 

52 – Maj 2011 

- på amager! 

Det Juridiske Fakultets fremtid er ikke indre by. Dette er i hvert fald Københavns 

Universitets plan. I år 2015 skal vi sige farvel til Studiestræde, Bispetorv, Linnésgade 

og Fiolstræde, og sige goddag til Islands Brygge, Ørestaden og Amager. En flytning 

der for nogle synes kærkommen og andre tårefremkaldende. Stud.Jur. giver dig her 

de vigtigste fordele og ulemper ved fremtidens liv på Jura. 

MInus 

Amager 

Amager er og bliver lorteøen. Ikke engang 

en Riccos eller lækre øko caféer 

kan gøre bod på det faktum, at cykelturen 

for de fleste lige bliver forlænget 

med et kvarter, og at dele af øen blev 

brugt som Københavns første affaldsstation. 

Omgivelserne 

Desværre er det gamle KUA faktisk er 

lidt af en øjenbæ! Forlader vi indre by, 

forlader vi også de historiske bygninger, 

den smukke arkitektur og den brillante 

beliggenhed. 

Derudover fordobles lændetatoveringerne 

og hængerøvene jo mere syd for 

Rådhuspladsen, man bevæger sig. 

Fredagsbaren 

Selvom vi får bedre og større faciliteter 

til vor fredagsbar, findes der ikke noget 

så legendarisk som en fredag i Jurahusets 

ramponerede kantine. Derudover 

mister du hurtigere din fredagsbarsbuzz 

i en cykeltur over Knippelsbro til 

indre bys beværtninger end ved en gåtur 

fra Studiestræde. I fremtiden skal 

du nemlig lige lægge 10 minutter til din 

rute fra Amar’, hver gang du skal boltre 

dig i det københavnske. 

Det ”gamle” Universitet 

Med flytningen af Jura mister indre by 

det sidste af den gamle universitetsby 

og affolker derved København for studerende. 

Det Juridiske Fakultet mister 

sine historiske omgivelser, der ellers 

afspejler juraens gamle traditioner og 

værdier.

Stud.Jur.’s fremtidslinje 

Er du også spændt på, hvad der kommer til at ske i fremtiden? 

Efter grundig research kommer her Stud.Jur.’s bud på, 

hvad der kommer til at ske de næste 100 år. 

2049: Intelligente robotter er en almindelig 

del af husholdninger og arbejdsmarkedet 

2035: Kamprobotter - ifølge US Department of Defense vil 

USA benytte de første kamprobotter i militæroperationer 

2030: Aids og cancer kan nu kureres 

2027: BRIC landene overgår G7 – de store ”emerging markets”, 

Brasilien, Rusland, Indien og Kina, også kendt som 

BRIC-landene, overgår økonomisk G7-landene 

(USA, Frankrig, Japan, Tyskland, UK, Italien og Canada) 

2026: Trådløs elektricitet 

– de fleste hjem bruger nu trådløs elektricitet 

2024: Verdens hidtil største flygtningene krise 

– mere end 10 millioner mennesker må flygte 

fra deres hjem pga. store naturkatastrofer i Asien 

2020: SMS med tankens kraft – 

I 2020 kan man købe mobiltelefoner, 

der skriver sms’er alene med tankens kraft 

2020: 5 milliarder mennesker bruger nu internettet 

- sammenlignet med 1,7 milliard i 2010 og kun 300 millioner i 2000

2090: Gud er død - Religion er 

nu et uddøende fænomen 

i den europæiske kultur 

2079: Flyvende biler er et normalt syn i gadebilledet 

2067: Ligestilling af løn bliver endelig en realitet, 

og kvinder får nu den samme løn som 

deres mandlige kollegaer! 

2065: Usynlighedsdragter anvendes i militæret 

2059: Der bor nu permanent mennesker på Mars 

Kilde: http://www.futuretimeline.net og altid troværdige Wikipedia

studieliv 

jurIst annO 2011 

Jurist anno 2011 

Skrevet af 

Céleste Nshimiyimana 

”Jurister er pengegriske, højreorienterede, 

forældrestyrede personer, uden en 

større passion for deres fag.” Ovenstående 

sætning er direkte citeret fra en 

samtale med en god kammerat, der til 

dagligt studerer filosofi (fremtidig arbejdsløs) 

på KUA en råkold november 

aften, hvor jeg endnu engang havde 

forvildet mig ud til en af deres sociale 

begivenheder. Lettere chokeret over 

den eksplicitte og hånende betegnelse 

på en jurist, som min kammerat havde 

fremsat, begyndte jeg jævnligt at spørge 

andre studerende, store som små, 

grimme som smukke, hvad de egentlig 

synes om os jurister. 

Selvom ordvalget ikke helt matchede 

den kære filosofistuderendes, 

synes et betydeligt flertal nogenlunde 

det samme som filosoffen om alle os 

jurister. 

Hverken enig eller uenig med båsen 

juristen var sat i, besluttede jeg mig for 

at undersøge nærmere, hvorledes en 

jurist egentlig er i vor herrens år 2011. 

Traditionen tro lægger vi ud med damerne. 

Du kan læse om de mandlige 

jurister i næste udgave af Stud.Jur. 

56 – Maj 2011 

Marie Louise Høgh: Manuduktør 

Start med at fortælle kort om dig selv: 

”Jeg kommer oprindeligt fra Sydfyn, 

jeg er 29 år og jeg har gået på Handelsskolen 

i Svendborg. Nu arbejder jeg ved 

Horten i deres afdeling for offentligt ret, 

hvor jeg har været i 3 år”. 

Studenterlivet: 

Bedste minde fra studiet? 

”De bedste minder er nok socialt relaterede. 

De rigtig gode venner og veninder 

man har fået, og så når eksamener er 

gået rigtig godt. Følelsen om sommeren 

når man har været til skriftlig eksamen, 

og man sætter sig ned med alle dem, 

man læser med og nyder en god øl, når 

det hele er overstået. Det savner jeg, den 

der følelse af at du er helt fri. Man har 

altid dårlig samvittighed, når man læser, 

fordi man ikke helt når det man skal, 

men når alt er veloverstået får man en 

dejlig frihedsfølelse”. 

Jura: 

Hvad betyder Jura for dig? 

”Generelt betyder Jura for mig en retfærdighedsfølelse, 

men også hvordan et 

land fungerer. Hvilke love vi i lige præcis 

vores land har valgt, og dermed hvordan 

vi vil have vores samfund skal være. Det 

betyder også noget for mit sprog, at man 

er blevet meget vant til at tingene skal 

være korte og kontante. Nogle gang kan 

jeg godt miste tålmodigheden, hvis folk 

skal fortælle en lang historie. Så er der 

nogle små åndssvage, penible ting, som 

når min mor fortæller, at hun har været 

i Brugsen, og jeg udbryder ”nej, du har 

været i Kvickly”. 

Hvorfor blev du jurist? 

”Jeg har altid haft en stor retfærdighedstrang. 

I starten havde jeg en drøm 

om at være anklager, men så var jeg 

domsmand i Østre Landsret i 4 år og 

fandt ud af, at jeg ikke havde lyst til at 

være anklager. Det der med at anklage 

folk for ting, kunne jeg ikke forene mig 

med, hovedsageligt fordi jeg har den 

holdning, at det ikke altid hjælper at 

smide folk i fængsel. Jeg tror faktisk, at 

man i mange tilfælde gør problemerne 

værre, så jeg ville ikke arbejde med noget, 

jeg ikke altid troede på.” 

Hvor stor en indflydelse havde den 

stabile økonomi og dine forældre på 

dit valg? 

”Min mor synes, at det var noget af det 

værste, jeg kunne læse. Hun synes det 

var så tørt, og hun havde elsket, hvis jeg 

havde gået på Kunstakademiet eller sådan 

noget i stedet. Min far synes, at det

”Generelt betyder Jura for mig en 

retfærdighedsfølelse, men også 

hvordan et land fungerer” 

var okay, men der var ikke noget skub fra 

nogen af dem. Det økonomiske tænkte 

jeg ikke så meget over. Da jeg startede 

var det ikke særlig let at få job, men da 

jeg så sluttede, var det ret let. Da jeg gik 

i gang med studiet, tænkte jeg mere på, 

at jura var noget jeg gerne ville læse 

frem for på økonomien. Selvom min mor 

var lettere imod, at jeg startede, er hun 

selvfølgelig meget stolt i dag, og hver 

gang hun har et juridisk problem, synes 

hun, at det er meget rart at have en datter, 

der er jurist.” 

Sibel Ajrulovska: Student 

Start med at fortælle kort om dig selv: 

”Jeg er 21 år gammel og går på tredje år. 

Inden jeg begyndte her, gik jeg på Frederiksberg 

Gymnasium”. 

Største skuffelse so far? 

”Faciliteterne er nok den allerstørste 

skuffelse. Jeg synes, at det er vildt ærgerligt, 

at vi ikke har en kæmpe skole 

med en ordentlig kantine og masser af 

plads til de studerende, computere der 

virker osv. Det er under al kritik. Jeg har 

intet imod, at studiet bliver flyttet ud til 

de nye faciliteter på KUA, selvom jeg ikke 

selv kommer til at opleve den tid som 

studerende. Der er også rigtig mange 

fag, som man ikke helt kan se, hvad man 

skal bruge til, men det vidste jeg godt inden. 

Et fag som retsfilosofi kan jeg ikke 

rigtig se, hvad jeg personligt skal bruge 

til, men det er et eller andet sted en god 

baggrundsviden at have.” 

Reaktioner fra omverdenen. 

”Jeg bliver hele tiden spurgt, om det ikke 

er hårdt, og det er det da også, men det er 

ikke noget, man ikke kan klare. Det er ikke 

umuligt for mennesket, man skal bare 

have viljen. Jeg hører også snobrygtet, 

hvilket passer, da der er nogle snobbede 

typer herude. Folk der allerede tror, at 

de er advokater og bedre end andre. Kan 

man de mennesker, så kan man, ellers finder 

man bare nogle andre.” 

Jura: 

Mærker du forskel ved at læse Jura 

med det efternavn og de rødder, du nu 

engang har? 

”Ikke på jurastudiet. Vores eksamensopgaver 

er jo nummeret, så på den måde er 

det ligegyldigt, om du har et efternavn 

på 30 bogstaver eller hedder Andersen. 

Jeg synes heller ikke, at jeg har følt noget 

til timerne, eller når folk hører, hvor 

man kommer fra. Der vil dog nok altid 

være en forskel på interesser og sådan 

nogle ting. Jeg kunne for eksempel aldrig 

drømme om at se Klovn, som resten 

af befolkningen ellers sidder og synes er 

fantastisk. Det har dog nok mere at gøre, 

med de folk jeg er opvokset med frem for 

min baggrund.” 

Hvor stor en del af beslutningen er 

baseret på økonomiske fordele og 

forældres pres? 

”Mine forældre har altid haft den tankegang, 

at man enten skulle være læge, 

ingeniør eller jurist, fordi der er god økonomi 

og prestige i det. Personligt har jeg 

da også tænkt, at det er fedt med gode 

penge, så man kan forsørge sig selv og i 

fremtiden sin familie, når man får sådan 

en, men det har ikke været det afgørende 

for mig. Hvis jeg vælger at arbejde for 

det offentlige, kommer jeg jo ikke til at 

tjene kassen. Som jeg også var inde på 

før, er det først og fremmest interessen, 

der er vigtig. Jeg føler heller ikke, at jeg 

har noget pres hjemmefra. De har set, 

hvor stresset det hele nogle gange bliver, 

og mine forældre har også nogle gange 

spurgt, om jeg var sikker på, at det var 

dét, jeg ville læse, når det nu stressede 

mig så meget omkring eksamenstiden. 

Der siger jeg altid til dem, at jura 

er lige præcis dét jeg gerne vil. Jeg har 

dog nogle veninder som har et stort pres 

hjemmefra, men det kan jeg jo ikke gøre 

noget ved.” 


studieliv 

jurIst annO 2011 

Fordomstesten: Marie Louise 

Berlinske vs. Information? 

Berlingske 

Golf vs. fodbold? 

Golf, jeg er jo en pige. 

CBS vs. RUC? 

CBS 

Christiania vs. Frederiksberg 

(som væresteder) 

Frederiksberg 

Hip-hop vs. klassisk musik? 

Klassisk musik 

John Locke vs. Karl Marx? 

John Locke 

Nadia Plesner vs. Louis Vuitton? 

Nadia Plesner 

Rødvin vs. øl? 

Det kan man ikke helt sige, det kommer 

jo an på, hvor man er. Rødvin hvis det er 

om aften, øl hvis det er en varm sommerdag 

i Kongens Have. 

58 – Maj 2011 

Offentlig transport vs. Mercedes 

Jeg har ikke nogen bil, så helt sikkert 

offentlig transport også udefra et miljømæssigt 

synspunkt. 

Café Victor vs. Vega 

Jeg kommer ikke på Victor. Vega, der 

plejede jeg at komme engang. Så Vega. 

Sibel: 

Berlinske vs. Information? 

Berlingske, udelukkende fordi jeg synes 

den er mere synlig i bybilledet. Generelt 

bruger jeg mest tv2.dk. 

Golf vs. fodbold? 

Fodbold, fordi det er så verdenskendt, og 

fordi jeg synes golf er kedeligt. 

CBS vs. RUC? 

CBS 

Christiania vs. Frederiksberg 

(som væresteder) 

Helt sikkert Frederiksberg. Jeg har gået i 

skole på Frederiksberg og kender området 

godt, og jeg synes, det er hyggeligst. 

Hip-hop vs. Klassiske musik? 

Hip-hop, klassisk siger mig intet. 

John Locke vs. Karl Marx? 

Hvorfor snakker vi retsfilosofi lige nu? 

Hmm.. Karl Marx, fordi jeg hælder mere 

til socialisme. 

Nadia Plesner vs. Louis Vuitton? 

Nadia Plesner helt sikkert. Jeg synes ikke 

kunstnere skal indskrænkes på den måde. 

Rødvin vs. øl? 

Ingen af delene. Jeg synes ikke at alkohol 

smager godt, øl smager direkte ad 

helvedes til. 

Offentlig transport vs. Mercedes ? 

Jeg er en bilfreak, så jeg vil sige Mercedes. 

Jeg er på offentlig transport lige nu, 

men Mercedes’en kommer. 

Café Victor vs. Vega fredag aften? 

Vega, fordi der skal være lidt mere gang 

i den fredag aften. 

Første omgang af ”Jurist anno 2011” efterlader 

skribenten med et blandet syn 

på, hvordan vi jurister egentlig er. Den i 

nogles øjne kække fordomstest, viser os 

juristen som en figur, man ikke helt kan 

placere. Juristen er ikke altid enig og har 

nogle gange direkte modsatte meninger. 

Er de to tilfældigt udvalgte, Marie- 

Louise og Sibel, et billede på den kvindelige 

jurist anno 2011, eller er de blot 

få dråber i søen, der ikke helt matcher 

dommedagsprofetien fra vores kære 

ven, filosoffen? Læs med i næste nummer 

af Stud.Jur og få svaret.

studieliv 

dEBatIndLæG 

"Hvad fanden er 

studienævnet?!" 

Skrevet af 

Andreas Teckemeier 

Studienævnet er stedet, hvor de studerende 

har mulighed for at få indflydelse 

på alle elementer af vores studie. Desværre 

ved skræmmende få studerende, 

at Studienævnet overhovedet eksisterer. 

Som studerende fristes man til at spørge, 

”hvad fanden er Studienævnet?!”. 

På trods af, at Studienævnet er den vigtigste 

måde, de studerende kan sikre 

sig indflydelse på det juridiske fakultet, 

har de studerende i mange år vidst alt 

for lidt om, hvilke rettigheder dette giver 

dem. 

Allermest relevant er Studienævnets 

kompetence til at fastlægge praksis for 

administrationen og efterprøve fakultetets 

beslutninger. 

Studienævnet er dermed en garant for 

jeres retssikkerhed. 

Alle afgørelser der tages på Det Juridiske 

Fakultet kan forelægges Studienævnet, 

og som udgangspunkt skal 

Studienævnet godkende al ny administrativ 

praksis. 

Valget af studenterrepræsentanter har 

direkte effekt på den indflydelse og 

retssikkerhed, vi får som studerende 

på Det Juridiske Fakultet. 

Konservative Jurister (KJ) har i år bl.a. 

kæmpet for, at den skandaløse holdopdeling, 

der skete for 2.års studerende 

sidste efterår, ikke kommer til at gentage 

sig. 

Fakultetet har givet os en garanti for, at 

holdfordelingen for fremtiden kommer 

til at ske sådan, at så mange som muligt 

bliver på deres gamle hold. 

Fremadrettet vil vi sætte et stærkt fokus 

på den nye eksamensklageordning, og 

sørge for at fakultetet ikke udnytter deres 

faktaBOks: 

- Studienævnet fastsætter rammerne for studiet; bl.a. fagudbud, studiereformer, 

merit, dispensationer, administrativ praksis og eksamensklager. 

- Studienævnet er sammensat af 4 repræsentanter for fakultetets undervisere, 

og 4 repræsentanter for de studerende. 

- Der er valg til Studienævnet hvert år. Sidste år var valgprocenten 8.6%. 

nye mulighed for at give lavere karakterer 

ved eksamensklager til at ”statuere et eksempel” 

overfor studerende, der klager. 

Studienævnsmedlemmerne er til for at 

repræsentere de studerende og forøge 

deres indflydelse ved fakultetet. 

Hvis du mener, at du er blevet uretfærdigt 

behandlet, eller har forslag til 

hvordan vi kan forbedre studiet (fagligt 

eller socialt), vil jeg opfordre dig til at 

skrive en mail til os på: Konservativejurister@live.dk. 

Så tager vi hurtigst 

muligt fat på sagen. 

Hos KJ håber vi meget, at de studerende 

i fremtiden i højere grad vil benytte 

sig af Studienævnet, og at flere studerende 

også vil vælge at stemme til næste 

studienævns-valg i efteråret 2011. 

- Andreas Teckemeier 

Studienævnsmedlem 

Konservative Jurister 


vi noterer 

JD noterer 

At fremtiden kalder 

At JD svarer: ”kom an” 

At foråret er ankommet 

At den næste fremtid derfor er eksamenstid 

At dette kræver læseflid 

At læsning og sol ikke hænger sammen 

At varme grader fører til overspringshandlinger 

At dette nr. af Stud.Jur. er en kærkommen en af slagsen 

At facebook-aktiviteten i april er skræmmende 

At foråret spenderes på læsesalen 

At dette forår virkelig bliver forsømt 

At øllerne til fredagsbaren dog stadig bliver tømt 

At Studiestræde snart bliver forvandlet til en kæmpe fest 

At vi krydser alle fingre for ingen eksamener under Distortion 

At eksamenerne trods tvivl har en ende 

At sommer og fest heldigvis venter 

At årets sommerfest som altid holdes i Konsistorialgården 

At lydniveauet selvfølgelig holder standarden 

At festen forsætter på Roskilde 

At Stud.Jur. selvfølgelig forsætter til næste semester 

At næste semester er langt ud i fremtiden 

At vi glæder os til at se, hvad der sker! 

60 – Maj 2011

støttemedlemmer 

Eksklusive støttemedlemmer 

Standardstøttemedlemmer 

Advokatpartnerselskab

kalender 

sommer 2011 

05 maj 

17. JD Case i Selskabsret - 

Moalem Weitemeyer Bendtsen 

25. JD Case i Konkursret - 

Bruun & Hjejle 

27. Førsteårsfest på Aporta 

31. JD Case i Grundlæggende 

arbejdsret - Plesner 

06 junI 

15. JD Case i Arbejdsret - 

Horten 

24. Konsistorialgårdsfest 

Bemærk: 

Kalenderen er udarbejdet med forbehold for 

ændringer. Hold øje med www.jdku.dk for evt. 

ændringer. Her finder du også yderligere information 

om de enkelte arrangementer.

jds bestyrelse 2011 

Formand 

linnea Clara 

klingberg-Jensen 

linnea@jdku.dk 

Kasserer/ 

næstformand 

Sune høyer 

Sune@jdku.dk 

Støttemedlemsansvarlig 

nikoline hallingovergaard 

nikoline@jdku.dk 

PR-ansvarlig 

frederik kielland 

frederik@jdku.dk 

Workshopansvarlig 

rasmus hvid niemann 

rasmus@jdku.dk 

Foreningsansvarlig 

anne Cathrine 

brorsen 

annecathrine@jdku.dk 

Stud.Jur. redaktør 

gustav krohn 

Schaldemose 

gustav@jdku.dk 

Stud.Jur. redaktør 

Sarah klaper 

sarahklaper@jdku.dk 

Eventansvarlig 

Sarah Josefine 

Maagensen 

sarah@jdku.dk 

Klubmester 

Mikkel vibe 

mikkel@jdku.dk 

Fredagsbaransvarlig 

Mathias tronier 

mathias@jdku.dk 

Studiebesøgsansvarlig 

kristina klem 

kristina@jdku.dk 

International 

ansvarlig 

Sofie dreyer 

Mikkelsen 

sofie@jdku.dk

Juridisk diskussionsklub • bispetorv 1-3 • dk-1455 københavn K 

Stud.Jur. – nr. 2 • maj 2011

Stud.Jur. - Juridisk Diskussionsklub

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?