Miljørapport Skagerrak 4 og Forskønnelse Aggersund Figur 5: Planlægningsbæltets forløb i forhold til Natura 2000-områder, fredede arealer og kommunegrænser. Desuden er vist de 4 lokaliteter, hvor der er fundet Bilag IV-paddearter. - 26 -
Miljørapport Skagerrak 4 og Forskønnelse Aggersund 4.2 Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Eksisterende forhold Planlægningsbæltet er fastlagt således, at der er færrest mulige arealer med beskyttelseskrævende naturtyper, dyr og planter indenfor det ca. 90 km lange og ca. 200 m brede planlægningsbælte (ved Aggersund dog 300 m). Der er imidlertid en lang række lokaliteter indenfor planlægningsbæltet, hvor der findes beskyttet natur, fredsskov samt levesteder for beskyttede arter. Dette gør sig særligt gældende i forbindelse med de store ådale som skal passeres. Således er der i alt 151 § 3-beskyttede naturarealer (40, 86, 25) heraf 18 vandhuller. Kun få af disse indeholder natur, som vurderes at være særlig værdifuld, med en god-høj naturtilstand. Det drejer sig om strandengsarealerne på nordsiden af Aggersund, og klitheden ved ilandføringspunktet ved Bulbjerg. Hertil kommer dele af eng- og overdrevsarealerne omkring Tjele og Lerkenfeld Å.. Planlægningsbæltet passerer 28 beskyttede vandløb (10, 13, 5), hvoraf to udgør kommunegrænsen. Af disse er kun Simested Å A-målsat. Endvidere passeres 9 fredskovsarealer (2, 7, 0) og 13 skovrejsningsarealer (1, 5, 7). Der er ingen af disse skovarealer, som set fra et forstbiologisk synspunkt er bevaringsværdige. Alle arealerne er domineret eller udelukkende bestående af indførte nåletræer, og der er ingen skovarealer med naturnær drift. Vester Thorup Klitplantage (Jammerbugt Kommune) og Grønningen Sande (Vesthimmerlands Kommune) er de eneste større skove på strækningen. Planlægningsbæltet passerer Natura 2000-område 30 ved Simested Å og Skals Å. Indenfor planlægningsbæltet blev i foråret 2010 fundet 4 (§ 3-) levesteder med bilag-IV-arter, som kræver særlig beskyttelse. To med spidssnudet frø og to med stor vandsalamander. Vester Thorup klitplantage rummer en af landets tætteste bestande af natravn og på strækningen ved Simested Å er registreret fouragerende isfugl. Begge er bilag I-arter jf. EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, dvs. sjældne eller truede fugle som yngler mere eller mindre regelmæssigt i Danmark. I 2009 er fundet ynglende vibe, rødben, strandskade og stor præstekrave på strandengene ved Aggersund. Markerne på hævet havbund i Jammerbugt Kommune er flere steder, bl.a. Klim Fjordholme, raste- og fourageringsområde for store flokke sangsvane, kortnæbbet gås og grågås. Der blev fundet fredede orkideer på enkelte enge i planlægningsbæltet langs Simested, Tjele og Lerkenfeld åer. Alle de større vandløbssystemer i Vesthimmerlands og Viborg Kommuner har desuden gode bestande af odder og gydende havørreder. Der er registreret otte arter af flagermus langs planlægningsbæltet: Dam-, Vand-, Brun-, Langøret-, Syd- Skimmel-, Trold-, og Dværgflagermus. Planlægningsbæltet krydser fire potentielle vådområder (våde enge og lavvandede søer) jf. regionplan 2005, ved Bjørnsholm Å, Tværbæk, Skals og Tjele Åer. De eksisterende, luftførte højspændingsledninger over Aggersund udgør en kollisionsrisiko for flyvende fugle. Aggersund med omkringliggende strandenge udgør en stor anlægsteknisk udfordring. Strækningens længde giver udfordringer ift. én samlet underboring, og dels betyder de geotekniske forhold på bunden af Aggersund, at kablerne muligvis bør lægges i et kabelrør på bunden. På den første strækning fra ilandføringspunktet til station Bulbjerg (ca. 3,7 km) er de eksisterende SK1-3kabler gravet gennem Vester Torup Klitplantage og § 3-arealerne ved Ellidsbøl. - 27 -