1 På gensyn til Afrika Check-in i Entebbe lufthavn en sen aften. Det ...

Recommendations

Info

Men, at være tilbage i Zambia, i Afrika og opleve Uganda har været dejligt, budt på mange gode oplevelser, store som små. For de uindviede er Afrika meget mere og (også) andet end fattigdom, krige og elendighed. Men det har - for mig i det mindste – altid været forbundet med de store følelser; store oplevelser, store skuffelser, store glæder, tætte venskaber, forskrækkelser, usikkerhed, vold, kærlighed, barmhjertighed, skønhed, skidt og møg. Er man mest til tryghed og små udsving i sin tilværelse, er der hellere andre steder, man bør leve sit liv. Uganda er et godt eksempel på et land der udfordrer hele registret. Navnkundige engelskmænd som Burton og Speke havde i 1860’erne fulgt de samme ruter som de arabiske slave-handlere ind i landet fra Zanzibar. Stanley, betalt af både avisen Telegraph i London og den belgiske Kong Leopold II, fulgte efter i 1875 i sin søgen efter Congo-flodens oprindelse. For lokalbefolkningen var der for de heldige to valg: lade sig omvende til islam eller blive solgt som slave og ført med halsen bundet til lange pæle i lange konvojer af menneskelig lidelse hele vejen til kysten, Zanzibar og afskibning til Arabien. Livingstone viede sit liv til at få slaveriet gjort ulovligt i Afrika. Kong Leopold II havde en mere jordnær ambition om at få sin egen koloni i Afrika og på rygterne om enorme rigdomme af guld, kobber, gummi og elfenben havde han satset en stor del af sin private formue på dette. Hvor stormagterne hidtil havde betragtet Afrika uden større entusiasme, var det kongen der fremprovokerede kapløbet om at tegne landegrænser i Afrika, og inden for 10-15 år var hele kontinentet udloddet. Selv besøgte den belgiske konge aldrig sin afrikanske ejendom, men med belgisk systematik blev hele det store land på få år organiseret som een stor leverandør af rigdomme. Nå, men Congo er en historie for sig... John Hanning Speke Uganda kunne have endt med at blive en tysk koloni hvis ikke Tyskland i 1890 havde accepteret øen Helgoland i Vesterhavet i bytte for at anerkende britisk herredømme 2
over kongedømmet Buganda. Således blev det blandt tidens supermagter indlemmet i den britiske ”interesse-sfære” sammen med Kenya og Equatoria (idag det sydlige Sudan - det nordlige Sudan hørte officielt under Ægypten). Da de engelske skatteydere ikke havde megen appetit på en koloni, blev administrationen ”privatiseret” i Imperial British East Africa Company under stedlig ledelse af Frederick Lugard. Han var åbenbart en ilter herre og samtidig udstyret med det seneste indenfor Gatling maskinkanon, hvilket han ikke tøvede med at anvende imod nogle franske, katolske missionærer der havde formastet sig til at bygge en katedral (en simpel trækonstruktion med stråtag) på en af højdedragene ved Kampala. Disse blodige sammenstød i 1894 imellem protestantiske britiske missionærer under beskyttelse af nævnte Lugard og de fromme franskmænd fik den engelske offentlighed nys om, hvorefter den engelske stat så sig nødsaget til at nationalisere selskabet mod en kompensation til aktionærerne på £ 250.000, og således blev dannet et protektorat, det vil sige, kongen af Buganda beholdt sin position og sine lande imod at anerkende britisk overherredømme. Tilsvarende aftaler blev indgået med de andre kongdømmer i regionen (Toro, Ankole og Bunyoro) og i 1901 blev det slået fast af den engelske administration, at i modsætning til Kenya, ville Uganda forblive et afrikansk land, ikke opdyrket af europæiske farmere. Endnu idag præges Uganda derfor af små-landbrug, omend der også findes store kaffe –og te-plantager. En industrialisering har aldrig rigtig fundet sted, men nylige fund af enorme olieresourcer i det nordvestlige Uganda har fået Museveni, landets nuværende præsident, til at få dollar-tegn i øjnene. Den afrikanske nationalisme i Uganda, særligt efter Anden Verdenskrig, vendtes hovedsageligt imod de feudale monarker, især den magtfulde Buganda-konge, Mutesa II, så få år efter at den unge brev-kursus-uddannede socialist, Milton Apollo Obote, kom til magten ved Ugandas uafhængighed i 1962 blev kongen sendt i eksil (1966) til London (og døde her). Obote blev få år senere selv sendt i eksil da Idi Amin tog magten i 1971. Obote er faktisk et af de få statsoverhoveder der er blevet væltet ved kup hele to gange. Anden gang var i 1985. Årene fra 1971 under Idi Amin og derefter under Obote 2.0 indtil 1985/6 blev nogen af de blodigste Afrika oplevede før Rwanda, Øst-Congo, Syd-Sudan, Darfur, Sierra Leone osv osv. Nogen præcise tal over dræbte findes ikke, men det nærmer sig nok en million, og var ofte præget af etnisk had imellem stammerne, som på det ondeste blev udnyttet af både Amin og Obote. Idi Amin havde smidt de ca 150.000 etniske indere ud i 1972, hvorved økonomien kollapsede da disse dominerede handlen. Infrastrukturen forfaldt og nationalparkerne betragtet som leverandører af kød, elfenben og næsehorn (i starten af 1970’erne var der ca 20.000 næsehorn i Uganda. Jeg har set 9 af de 11 der findes idag – de holdes beskyttet på et indhegnet område, vogtet 24/7 af bevæbnede Rangers). Siden er der to stykker i Entebbe Zoo. National Resistance Movement (NRM) havde ført en guerilla-krig i 70’erne og 80’erne under ledelse af Yoweri Museveni, først imod Idi Amin og siden imod Obote. Lidt apropos i disse dage er det at Gadaffi i 70’erne sendte nogle tusinde libyske soldater til Uganda for at beskytte Idi Amins styre. De var dog så dårligt trænede og forberedte så NRM ikke havde det store besvær med at nedkæmpe dem. De var så forhadte blandt Uganderne, så de stort set blev betragtet som vildt i jagtsæsonen, og ingen af dem fik en heltebegravelse. Gaddafi ”glemte” dem også hurtigt da det stod klart at Idi Amin var færdig. Museveni gik af med sejren i 1986 og har siddet som præsident lige siden. Der har lige været de tredie, såkaldt frie valg i Uganda og man 3
Page 1: På gensyn til Afrika Check-in i En
Page 5 and 6: OK” (eller swahili ”mimi ni mzu
Page 7 and 8: skoleuniformer, så uden at kende t
Page 9 and 10: På mine løbeture i Kampala er der
Page 11 and 12: Murchison Falls - på grund af str
Page 13: Lars Peter Jensen, Marts 2011 13

1 På gensyn til Afrika Check-in i Entebbe lufthavn en sen aften. Det ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?