Præsters efteruddannelse - Århus Stift

Iben Granum Møller og Steen Marqvard Rasmussen, 2005:
Præsters efteruddannelse
– en undersøgelse af ønsker og barrierer
Århus Stift 2005

Præsters efteruddannelse – en undersøgelse af ønsker og barrierer
Af Iben Granum Møller og Steen Marqvard Rasmussen, oktober 2005
Sats: Iben Granum Møller og Steen Marqvard Rasmussen
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 2 af 95

0. SAMMENFATNING OG HOVEDKONKLUSIONER........................................................................... 4
1. INDLEDNING ............................................................................................................................................. 8
1.1 FORMÅL ................................................................................................................................................... 8
1.2 BAGGRUND .............................................................................................................................................. 8
1.3 METODE................................................................................................................................................. 11
1.4 ARBEJDSDELING .................................................................................................................................... 18
2. ØNSKER TIL EFTERUDDANNELSENS INDHOLD ......................................................................... 19
2.1 OMFANGET AF PRÆSTERNES ØNSKER OM EFTERUDDANNELSE ............................................................. 19
2.2 DE MEST EFTERSPURGTE EMNER ........................................................................................................... 28
2.3 PROFILER FOR PRÆSTERNES ØNSKER TIL EFTERUDDANNELSENS INDHOLD .......................................... 29
2.4 NYUDDANNEDES ØNSKER TIL EFTERUDDANNELSENS INDHOLD ........................................................... 32
2.5 SÆRPRÆSTERS SÆRLIGE ØNSKER .......................................................................................................... 34
2.6 PRÆSTERNES ØNSKER TIL EFTERUDDANNELSENS INDHOLD I RELATION TIL DERES ARBEJDSPROFIL ... 35
2.7 PRÆSTERNES VURDERING AF DEN EFTERUDDANNELSE DE HAR DELTAGET I HIDTIL ............................ 38
3. ØNSKER TIL EFTERUDDANNELSENS FORM ................................................................................ 41
3.1 HVILKEN FORM ØNSKER PRÆSTERNE – INTERNAT ELLER REGIONALE KURSER .................................... 41
3.2 SAMMENHÆNG MELLEM ØNSKET OM INTERNATOPHOLD OG PROFIL FOR FORETRUKNE EMNER. ......... 48
3.3 ANDRE TILBUD....................................................................................................................................... 50
3.4 DELTAGELSE OG GENEREL TILFREDSHED.............................................................................................. 52
4. VURDERING AF BARRIERER FOR DELTAGELSE I EFTERUDDANNELSE ........................... 55
4.1 PRÆSTERNES GENERELLE VURDERING AF BARRIERER .......................................................................... 55
4.2 ET MØNSTER I HVORDAN BARRIERERNE OPLEVES................................................................................. 57
4.3 FAMILIEMÆSSIGE BARRIERER................................................................................................................ 59
4.4 ARBEJDSMÆSSIGE BARRIERER............................................................................................................... 62
5. HVORDAN PRÆSTERNE HENTER INSPIRATION I DERES DAGLIGE ARBEJDE................. 67
5.2 GEOGRAFISK STYRET INSPIRATION........................................................................................................ 69
5.3 FAGLIG STYRET INSPIRATION ................................................................................................................ 72
6. OPSAMLING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER ................................................................... 74
7. KOMMENTARER TIL DE TIDLIGERE FORSLAG UD FRA RESULTATERNE ........................ 79
8. LITTERATUR........................................................................................................................................... 80
9. BILAG ........................................................................................................................................................ 81
9.1 BILAGSTABELLER .................................................................................................................................. 81
9.2. SPØRGSMÅL ANGÅENDE EFTERUDDANNELSE TIL PRÆSTER I ÅRHUS STIFT......................................... 84
9.3 DET ANVENDTE SPØRGESKEMA............................................................................................................. 85
9.4 PRÆSTERNES FRIT NÆVNTE INSPIRATIONSFORMER............................................................................... 95
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 3 af 95

0. Sammenfatning og hovedkonklusioner
Der er opstillet en række forslag til øget efteruddannelse på stiftsplan gennem de senere år både fra
Kirkeministeriet og fra Århus stift. Biskop Kjeld Holm har derfor ønsket at undersøge, i hvilket omfang
præsterne i Århus Stift reelt er interesserede i øget efteruddannelse på stiftsplan.
Der er foretaget en række indledende dybdegående interviews, hvorefter der er udsendt et spørgeskema til
276 præster i Århus stift i maj 2005. Svarprocenten er 93,8 % og derved meget tilfredsstillende.
Undersøgelsens formål fokuserer på fire overordnede områder: efteruddannelsens indhold, efteruddannelsens
form, hvilke barrierer præsterne oplever samt hvordan de opnår inspiration i deres daglige arbejde.
Efteruddannelsens indhold
Omfanget af ønsker
- Præsterne skiller sig i tre næsten lige store grupper, når det drejer sig om omfanget af ønsker. En gruppe
på 34% er interesseret i næsten alle de emner der er spurgt til. En anden gruppe på 35% har interesse i en
moderat mængde af emner. Den tredje gruppe på 31% har derimod næsten ingen interesse i nogen emner.
Profiler for ønsker
- Det er muligt, at opstille 3 markant forskellige profiler ud fra hvilke emner, præsterne ønsker. De tre
profiler opdeler de præster, der ønsker efteruddannelse i nogen eller høj grad i tre næsten lige store
grupper. Den første profil ønsker mange forskellige emner, men det markante er at de ikke ønsker
emnerne i særlig høj grad – moderate ønsker. Den anden profil ønsker primært emner indenfor kirkens
traditionelle arbejdsområder – kerneydelserne. De ønsker f.eks. emner som klassiske teologisk discipliner,
konfirmandundervisning, sjælesorg, liturgi og homiletik. Den tredje profil ønsker primært emner uden for
kirkens traditionelle arbejdsområder – hvad vi har kaldt ”de nye udfordringer”. Præster med denne profil
ønsker primært emner som ungdomskultur, sjælesorg, konfliktløsning, samarbejde, ledelse og
religionsdialog.
De mest ønskede emner
- De fem mest ønskede emner er som følger – i prioriteret rækkefølge:
1) Klassiske teologiske discipliner
2) Ungdomskultur
3) Religionspædagogik for konfirmander
4) Konfliktløsning
5) Sjælesorg
- Tre af emnerne ligger ingen for kirkens traditionelle arbejdsområde, men to af de mest ønskede emner,
ungdomskultur og konfliktløsning, vil normalt anses for at være udenfor kirkens traditionelle område. De
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 4 af 95

emner, der ligger lige under top 5 er samarbejde og ledelse, og først herefter kommer endnu et traditionelt
emne som liturgi og homiletik.
Tilfredshed med udbuddet hidtil
- Tilfredsheden med udbudene hidtil varierer meget afhængigt af emnerne. Udbuddet af emner indenfor
kirkens kerneydelser tilgodeser præsternes ønsker. Hvorimod udbuddet af emner indenfor de nye
udfordringer, ikke tilgodeser præsternes ønsker hidtil. Det betyder at, en stor del af de emner, der er mest
efterspurgte blandt præsterne ikke har tilgodeset præsternes ønsker hidtil.
Ønsker om emner i relation til arbejdsprofilen
- Der er en tendens til at præster ønsker efteruddannelse i emner der ligger udenfor deres arbejdsprofil.
F.eks. ønsker specialiserede præster, efteruddannelse i andre emner end deres speciale.
Efteruddannelsens form
Stor interesse for at deltage i efteruddannelse
- 86 % af alle præster har deltaget i 3 efteruddannelsesarrangementer indenfor det seneste år.
Internatkurser
- Internatkurser på Teologisk Pædagogisk Center Løgumkloster (i det følgende forkortet til TPC) af en uges
varighed er det mest populære blandt de nævnte efteruddannelsesformer, idet 2/3 af alle præster er
interesseret i denne form. Varer kurset to uger eller mere har det interesse for 1/3 af præsterne, hvorimod
¼ slet ikke er interesseret i internatkurser.
- Yngre mænd ønsker internatkurser i højere grad end deres jævnaldrende kvindelige kolleger.
- Størstedelen af de præster der ønsker internatkurser, og særligt internatkurser af to eller flere ugers
varighed, er dog ældre præster uden hjemmeboende børn i pastorater med få indbyggere.
- De præster der er mest tilfredse med hvor ofte de deltager i efteruddannelse, er netop denne gruppe af
præster – præster med stor anciennitet og ingen hjemmeboende børn.
Regionale kurser
- ½ af alle præster er interesserede i kurser af 1-2 dages varighed på regionalt stiftsvist plan.
- Det er i særlig grad de yngre præster med hjemmeboende børn i pastorater med mange indbyggere, der
ønsker de regionale kurser.
- Den gruppe der ønsker de regionale kurser – med lav anciennitet og hjemmeboende børn, er dem, der er
mest utilfredse med hvor ofte de deltager i efteruddannelse.
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 5 af 95

- Uanset form – internat eller regionalt – er der en markant interesse for provstikurser blandt præsterne.
Dette kunne afspejle en stigende interesse for en øget kollegialitet i provstierne.
Andre efteruddannelsesformer
- Studieorlov er mest populær og ønskes af 2/3 af alle præster. Herefter følger studiekredse. 1/2 af
præsterne er interesserede i efteruddannelse på uddannelsesinstitutioner udenfor folkekirken og 2/3 af
præsterne ikke er interesserede i e-læring i forbindelse med efteruddannelse.
Barrierer
- De fem barrierer som præsterne har angivet som størst er som følgende i prioriteret rækkefølge og kan
karakteriseres ved to profiler:
1) Manglende overblik over efteruddannelsestilbud uden for folkekirken
2) Manglende mulighed for planlægning
3) Familiemæssige årsager
4) Kurserne er for lange
5) Geografisk afstand
Familiemæssige barrierer
- Denne profil oplever i særlig grad at, der er for lang geografisk afstand mellem kursussted og bopæl, at
kurserne er for lange samt familiemæssige årsager. Disse barrierer opleves mest af yngre præster med
hjemmeboende børn og i særlig grad af yngre præster med mindre hjemmeboende børn.
Arbejdsmæssige barrierer
- Denne profil oplever i særlig grad at, det er svært at få tjenestefri, at der er en dårlig fungerende
vikarordning samt manglende mulighed for planlægning. (41% af præsterne).
- De præster der har færrest barrierer er de specialiserede præster uden hjemmeboende børn samt præster
med hjemmeboende børn og lang anciennitet - og derved ældre præster - i et pastorat med relativt få
indbyggere (19% af præsterne).
Inspiration
- Præsterne er blevet spurgt om hvordan de opnår inspiration i deres daglige arbejde. De fem mest
populære inspirationsformer er 1) Dagspressen 2) Skønlitteratur 3) Faglitteratur 4) Faglige opslagsværker
5) Prædikensamling. Herudover tilføjede mange præster samtale; bøn og meditation; kulturen mv.
- Det er muligt at skelne imellem fire profiler for at opnå inspiration;
- Faglig styret inspiration
- Geografisk styret inspiration
- Internetbaseret inspiration
- ”Letlæsning”
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 6 af 95

- Præster der ønsker efteruddannelse inden for mange emner får i højere grad inspiration til det daglige
arbejde fra andre præster i pastoratet, provstiet og stiftet. Dette gælder i mindre grad, hvis de har færre
ønsker.
- Præster specialiseret i sjælesorg anvender inspirationsformerne i højere grad end præster med mange
organisatoriske opgaver eller kirkelige handlinger.
Kommentarer til tidligere forslag ud fra resultaterne
”Øget stiftsvis efteruddannelse” kan anbefales ud fra undersøgelsens resultater
- Efteruddannelse af 1-2 dages varighed på stiftsplan giver mulighed for efteruddannelse i det geografiske
område man bor i. Derved kan man tilgodese den store gruppe præster som af familiemæssige årsager
oplever efteruddannelsesformer som længerevarende internatkurser som en barriere.
- Præster, der oplever arbejdsmæssige barrierer vil sandsynligvis bedre kunne deltage i kortere efteruddannelsesforløb
i stiftet, da de forhindres ved manglende mulighed for planlægning, dårligt fungerende
vikarordninger og manglende mulighed for at få tjenestefri.
”Øget provstivis efteruddannelse” kan anbefales ud fra undersøgelsens resultater
- En meget stor del af præsterne efterspørger både provstikurser på TPC samt efteruddannelse på
provstiplan. Efteruddannelse på denne form kan tilgodese begge typer barrierer samtidig med at denne
form også giver mulighed for en øget kollegialitet og arbejdsfællesskab på tværs af sognegrænserne.
”Øget mulighed for individuel efteruddannelse” kan anbefales ud fra undersøgelsens resultater
- En stor gruppe præster ønsker efteruddannelse indenfor emner, som her kaldes ”de nye udfordringer”.
Men da udbuddet af disse emner på nuværende tidspunkt ikke evalueres positivt, kunne det være en
mulighed at lade præsterne søge efteruddannelse i disse emner ved efteruddannelsesinstitutioner uden for
folkekirken.
”Øget samarbejde med universitetet” kan anbefales ud fra undersøgelsens resultater
- Et øget samarbejde med universiteterne kunne f.eks. bruges til at opnå ny viden omkring hvordan
emnerne indenfor de nye udfordringer bedst kan anvendes i folkekirken.
”Anvendelse af E-læring” – nærmere undersøgelse anbefales ud fra undersøgelsens resultater
- Ifølge denne undersøgelse er præsternes interesse for e-læring begrænset på nuværende tidspunkt. Det
anbefales, at det undersøges på hvilken måde e-læring konkret kan bidrage til folkekirkens eferuddannelse
inden en eventuel indføring.
Undersøgelsen er foretaget af informationsmedarbejder Iben Granum Møller og sociolog Steen Marqvard
Rasmussen for Århus Stift. 2005.
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 7 af 95

1. Indledning
”Altid fuldkomnere at danne og dueliggøre mig til dette hellige embede” lyder formuleringen om
efteruddannelse i præsteløftet. En bred formulering, der ikke desto mindre fremhæver betydningen af
efteruddannelse i præsters daglige virke. Efteruddannelsens betydning er således klar, derimod er det ikke
helt så klart, hvad der har betydning for om efteruddannelsen lever op til de ønsker som præsterne har.
Man kunne umiddelbart spørge, hvilke emner ønsker de? Hvor stor betydning har formen, som
efteruddannelsen tilbydes på? Er der noget der forhindrer præster i at deltage i efteruddannelse? Disse
spørgsmål må antages at være relevante at kende svaret på, hvis den efteruddannelse præsterne tilbydes reelt
skal leve op til de ønsker præsterne måtte have for at kunne varetage deres arbejde.
Der er tidligere stillet en række forslag til ændringer på efteruddannelsesområdet herunder en øget stiftsvise
efteruddannelsesmuligheder. Biskop Kjeld Holm ønsker med denne undersøgelse at afklare, hvorledes disse
forslag tilgodeser præsternes ønsker til efteruddannelse, som de ser ud i dag.
Gennem en række dybdegående interviews og et spørgeskema udsendt til 276 præster, er der nu mulighed for
at vurdere præsternes ønsker til efteruddannelse i Århus Stift, og derudfra afklare forslagenes relevans.
1.1 Formål
Formålet med denne undersøgelse af præsters efteruddannelse i Århus Stift er, at vurdere præsternes ønsker
til efteruddannelse på nuværende tidspunkt ud fra de fire følgende områder. 1
• Præsternes ønsker til efteruddannelsens indhold
• Præsternes ønsker til efteruddannelsens form
• Hvilke barrierer forhindrer præsterne i at deltage i efteruddannelse
• Hvorledes opnår præsterne yderligere inspiration i deres daglige arbejde
1.2 Baggrund
De forslag som denne undersøgelse tager udgangspunkt i er fremstillet i to rapporter. Den ene er en rapport
af det daværende Århus Stifts Efteruddannelsesudvalg fra 1999 om en fremtidig efteruddannelsesstruktur i
Århus Stift. 2 Den anden er en rapport, som blev fremført af Kirkeministeriets interne evalueringsudvalg
vedrørende præsteuddannelserne i 2000. 3
1
Det skal understreges at der i denne undersøgelse fokuserer på den frivillige efteruddannelse, og ikke den obligatoriske
efteruddannelse for nyansatte præster.
2
”Foreløbig rapport om en fremtidig efteruddannelsesstruktur i Århus Stift”, 1999
3
”Rapport fra Kirkeministeriets interne evalueringsudvalg vedrørende præsteuddannelserne”, 2000
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 8 af 95

1.2.1 Århus Stifts Efteruddannelsesudvalg
Det grundlæggende formål med rapporten er at skitsere en sammenhængende struktur for den stiftsbaserede
efteruddannelses af præster i Århus Stift. Udvalget forudsætter i deres forslag en fortsat velfungerende og
faglig stærk central efteruddannelse. Overordnet set foreslår dette udvalg at stiftscentralen i fremtiden spiller
en større rolle mht. efteruddannelse både fagligt og organisatorisk.
• Den stiftsvise efteruddannelse styrkes via en styrket stiftscentral.
o Det faglige område udvides, således at det ikke kun dækker det religionspædagogiske fagfelt, men i
stedet har et samlende formål som formidling/kommunikation. Herunder ligger de pastorale
færdigheder som f.eks. homiletik, hymnologi/liturgi, pædagogik og sjælesorg.
o Organisatorisk ansættes 1-2 koordinatorer, hvis opgaver (udover dagligt ledelsesansvar) er at være
stiftets kontaktpersoner omkring uddannelsesinitiativer internt/eksternt, tilrettelægge og koordinere
stiftsbaserede efteruddannelsesinitiativer m.v.
o Et Stiftsefteruddannelsesudvalg oprettes, hvis opgave bl.a. er at være samtalepartner og rådgiver for
stiftskoordinatorerne, komme med forslag til kompetenceområder, deltage i prioritering af endelige
arbejdsopgaver, udarbejde og godkende regnskab og budget.
• Den provstivise efteruddannelse styrkes, og den er desuden fleksibel og billig. Den kan have fokus på
lokale problemstillinger og udvikle fælles løsninger, styrke det kollegiale sammenhold og den kollegiale
debat. Det er et velegnet forum for videreformidling af erfaringer fra individuelle efteruddannelsesforløb.
Tilrettelæggelsen foregår i samarbejde med Stiftscentralen, der bistår med rådgivning, koordination og evt.
tilrettelæggelse af forløb og undervisning. Udvalget foreslår at mulighederne for internatkurser på
provstiplan styrkes.
• Individuel efteruddannelse sikres og udbygges ved at styrke og målrette efteruddannelsesmulighederne,
principielt ligestille efteruddannelse (uanset om det er inden- eller udenfor de folkekirkelige institutioner),
sikre kanaler og muligheder for videreformidling af den enkeltes efteruddannelseserfaringer til kollegaer
mv. Desuden foreslås: at der sendes individuel ansøgning til biskoppen, at ansøger forpligtes til at lave en
kort evaluering samt at Stiftscentralen udsender årligt et katalog over hvem der har deltaget og i hvilke
emner.
Dette udvalg har opstillet en vurdering af økonomien af en implementering af forslagene, men forholdt sig i
rapporten ikke til hvordan, disse midler kunne skaffes.
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 9 af 95

1.2.2 Kirkeministeriets interne evalueringsudvalg
En af de grundlæggende visioner bag forslagene er at oprette en hovedinstitution med decentrale stiftsvise
uddannelser – ikke kun for præster men for alle faggrupper indenfor folkekirken. 4
• Den lokale stiftsuddannelse foregår under ledelse af biskoppen, og samarbejdet mellem uddannelserne og
biskopperne/stifterne udbygges. Det foreslås at biskopperne modtager udkast til kursus- og undervisningsplaner
til brug for planlægning af uddannelsesaktiviteten i stiftet.
• Samarbejdet med universiteterne udbygges ved fremtidig løbende dialog, herunder samarbejde om
fastlæggelse af fælles undervisningsforløb, f.eks. ved uddannelse på universitetet kombineret med
internatkurser på folkekirkens uddannelsesinstitutioner.
• En højere grad af udnyttelse af IT anbefales, herunder kirkenettet til uddannelsesformål og kommunikation
fra uddannelsesinstitutionerne samt fjernundervisning som ekstra mulighed.
For at dække de økonomiske omkostninger foreslår evalueringsudvalget bl.a. at nedlægge den 4. uge af den
obligatoriske efteruddannelse samt at lave en rammebeskæring af den økonomiske ramme for
uddannelsesinstitutionerne til brug for decentral efteruddannelse i stifterne.
Det interne evalueringsudvalg fandt, at tiden på daværende tidspunkt endnu ikke var inde til en egentlig
ændring af den daværende konstruktion af den frivillige efteruddannelse.
1.2.3 Denne undersøgelses bidrag
Både rapporten fra stifts efteruddannelsesudvalg og Kirkeministeriets interne evalueringsudvalg foreslår
således, at en del af efteruddannelsen af præster lægges ud i stifterne samtidig med at der også bevares en
central efteruddannelsesstruktur.
Dog er der en væsentlig forskel i de to forslag, idet stiftsefteruddannelsesudvalget foreslår, at det er
stiftscentralen med tilhørende efteruddannelsesudvalg (evt. med biskop som medlem), der har det
overordnede ansvar både mht. koordinering og beslutning om emner mv. Derimod er det Kirkeministeriets
interne evalueringsudvalgs forslag, at det er biskoppen med support fra de centrale efteruddannelsesinstitutioner,
der har det overordnede ansvar.
Det er uden for den nærværende rapports område at diskutere, om det er mest fordelagtigt, at det er TPC eller
stiftscentralen, der har den koordinerende rolle i et muligt fremtidigt stiftsvis efteruddannelsestilbud. Til
gengæld er formålet med denne rapport på baggrund af den konkrete undersøgelse at påpege nogle tendenser
i præsters forhold til efteruddannelse, både hvad angår indhold, form og barrierer samt at anskue forslagene i
forhold til undersøgelsens resultater.
4 Der er kun refereret uddrag vedrørende efteruddannelse i stifterne fra denne rapport, men den beskæftiger sig med mere.
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 10 af 95

Kirkeministeriets interne evalueringsudvalg vedrørende præsteuddannelserne fra 2000 stiller spørgsmålet,
om der er kursister nok til de øgede efteruddannelsestilbud, der er tilgængelige efter at de teologiske
fakulteter er begyndt at oprette efteruddannelseskurser for præster. Man kunne overveje, om det i dag ikke er
mere relevant at stille spørgsmålet, om strukturen på den folkekirkelige efteruddannelse på nuværende
tidspunkt dækker præsternes ønsker – både hvad angår emner og form. Et spørgsmål som forhåbentlig bedre
vil kunne svares efter denne undersøgelse.
1.3 Metode
I en undersøgelse som denne er det god skik at forklare, hvilken metode man har benyttet sig af. Det giver
læseren mulighed for at vurdere de præmisser, som den givne undersøgelses konklusioner er baseret på. Kan
man ikke acceptere præmisserne – f.eks. at respondenterne deles op i grupper alt afhængigt af, hvad de har
svaret på en given række spørgsmål – så kan man naturligvis heller ikke acceptere konklusionen.
Ved at fremlægge metoden for denne undersøgelse kan man således sige, at vi blotlægger svaghederne i
denne undersøgelse – som der er i hvilken som helst undersøgelse. Men vi ser det samtidig som en styrke, da
undersøgelsens konklusioner bliver klarere, når præmisserne er erkendt.
1.3.1 Metode for interviews som forundersøgelse
De spørgsmål og svarmuligheder, der er i et spørgeskema, skal være så relevante og udtømmende som
muligt. Det betyder, at respondenten gerne skal opleve, at det, der bliver spurgt til, er relevant i forhold til
emnet, og at svarmulighederne er dækkende. Derfor er en grundig forberedende undersøgelse af
emneområdet en nødvendighed, inden selve spørgeskemaet kan udformes.
Forundersøgelsen består af en række dybdegående interviews med forskellige præster. Formålet med disse er
interview er, at opnå en indsigt i hvilke omstændigheder præsterne oplever i forbindelse med deres
efteruddannelse. Karakteristika der går igen i interviewene er højst sandsynligvis relevante at medtage i
spørgeskemaet, og derved sikres det at mange af de relevante faktorer afdækkes og inddrages i
spørgeskemaet.
Der er udvalgt repræsentanter for forskellige ”præstekategorier”, f.eks. både sognepræster fra land- og
bysogne samt særpræster. Desuden er både yngre og ældre, hhv. mandlige og kvindelige præster
repræsenteret. Ved at interviewe disse grupper blev det muligt at få et indblik i eventuelle forskelle og
ligheder i de enkelte præstekategoriers ønsker og benyttelse af efteruddannelse. Flere provster er også
interviewet, da de i kraft af deres position formodes at have et større perspektiv på, hvilke faktorer der spiller
ind i forhold til præsternes ønsker til efteruddannelse. 5 Provsterne er ligeledes både fra land- og byprovstier.
5 Det har været ”heldigt”, at flere af de interviewede provster i månederne op til tilfældigvis har afholdt MedarbejderUdviklings-
Samtaler (MUS), hvor flere af dem har snakket efteruddannelse med præsterne.
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 11 af 95

For at få efteruddannelsesområdet belyst fra flere sider blev også repræsentanter fra Pastoralseminariet og
Århus Stiftscentral interviewet. Følgende er således blevet interviewet:
• 1 repræsentant fra Pastoralseminariet i Århus
• 2 repræsentanter fra Stiftscentralen
• 4 provster fra både land og by provstier
• 2 særpræster – fængselspræst og sygehuspræst
• 2 sognepræster fra pastorater i byen
• 1 sognepræst fra et pastorat på landet
Udover de 12 personer er redaktøren for ”pastorlisten” 6 også interviewet for at opnå en indsigt i en uformel
erfaringsudveksling imellem præster via IT.
Den anvendte interviewform kaldes ” kvalitativt interview” til forskel fra et ”kvantitativt interview”. Mange
kender måske de kvantitative interview, hvis de har prøvet at blive ringet op fra et analyseinstitut. Her skal
der som regel svares på en række spørgsmål med ja/nej, eller der skal vælges imellem bestemte
svarmuligheder. Et kvalitativt interview derimod giver den interviewede mulighed for at svare mere åbent
ved at bruge egne ord samt uddybe og forklare sit svar. Et undersøgelsesområde er ofte meget komplekst og
består af mange forskellige faktorer der spiller sammen og modspiller hinanden. De kvalitative interviews er
således et stærkt værktøj til at afdække hvordan de interviewede personer oplever og forklarer denne
kompleksitet.
Den anvendte interviewform kaldes herudover ”semi-struktureret” 7 , hvilket vil sige, at det er struktureret,
fordi der er forberedt en række spørgsmål 8 på forhånd (som er sendt til hver person inden interviewet), men
da det kun er ”semi” – altså delvist – struktureret, skal de forberedte spørgsmål kun tages som vejledende.
Intervieweren vurderer så i det enkelte interview, om spørgsmålene skal følges helt, eller om der dukker nye
aspekter op, som er interessante og hellere bør følges.
Kvalitative interviews giver således mulighed for at ”gå på opdagelse” i et nyt område og er derfor velegnede
som indledende forberedelse til at få afdækket de mange forskellige faktorer, der spiller ind vedrørende
præsters efteruddannelse.
Desuden giver disse dybdegående interviews også forskellige fortolkningsmuligheder ud fra de forklaringssammenhænge,
som det har været muligt at spørge ind til i et interview, men som det ikke på samme måde er
mulig at spørge til i et spørgeskema. Interviewene kan så at sige give de statistiske resultater en ”stemme” at
tale med.
6
Pastorlisten er et landsdækkende virtuelt netkonvent for præster med ca. 600 deltagere.
7
Kvale, 1996, s. 27
8
Spørgsmålenes præcise formulering varierede lidt afhængig af hvilke ”type” den interviewede repræsenterede, men overordnet set
er indholdet det samme. I bilagets afsnit 9.2 på s. 84 ses de spørgsmål, som blev anvendt til præsterne. Til hvert interview blev der
skrevet noter, disse blev efterfølgende sendt til den interviewede, som så havde mulighed for at kommentere det, der efter deres
opfattelse evt. ikke er refereret korrekt.
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 12 af 95

1.3.2 Spørgeskemaet og analysemulighederne
Under udformningen af spørgeskemaet er det løbende blevet kommenteret af Steen Marqvard Rasmussen
samt fire forskellige præster. Dette har været med til at sikre, at spørgsmålene er stillet mest hensigtsmæssigt
både hvad angår indhold, den sproglige forståelse samt den statistiske bearbejdning 9 .
Spørgsmålene er primært formuleret som ”lukkede spørgsmål”, hvilket betyder, at respondenten vælger
mellem nogle foruddefinerede svarmuligheder. Denne form er valgt, fordi ambitionen er at nå frem til
resultater, der er repræsentative for alle stiftets præster. Det kræver dels, at vi indhenter svar fra et
repræsentativt udsnit af præsterne – hvor vi i dette tilfælde har valgt at henvende os til samtlige 276 præster i
stiftet – og dels, at disse svar bliver bearbejdet statistisk, hvilket forudsætter kvantificerbare svar.
Mange af svarkategorierne er formede som såkaldte ”skala-svar”, hvilket vil sige, at svarerne er graduerede i
forhold til hinanden. I dette tilfælde anvendes den rangordnede skala: ’i høj grad’ / ’i nogen grad’ / ’i mindre
grad’ / ’ikke’. Styrken ved et skalasvar er, at respondenten har mulighed for at graduere sit svar frem for
f.eks. blot at kunne svare ja/nej. Svagheden er dog, at svarmulighederne kan opleves forskelligt af
respondenterne, uden at dette kan komme frem i analyserne – hvad nogle vil betegne som ”i nogen grad” vil
andre måske betegne som ”i mindre grad”. Derfor kan man ikke undgå en usikkerhed i fortolkningen af
besvarelserne. Dette er dog særligt et problem, hvis der er en tendens i den måde, præsterne oplever
svarmulighederne forskelligt. Hvis de kvindelige præster f.eks. er mere tilbøjelige til at udtrykke en given
vurdering med ”i nogen grad”, og mændene er tilbøjelige til at udtrykke den samme vurdering med ”i mindre
grad”, vil en påvisning, af at mænd og kvinder har svaret forskelligt, ikke dække over nogen reel forskel.
Opsporingen af sådanne tendenser er et forskningsprojekt i sig selv 10 , som vi ikke indlader os på her. Vi
nøjes derfor med at konstatere, at vi ikke har grund til at formode, at sådanne tendenser er på spil. Vi antager
altså, at for så vidt præsterne oplever svarkategorierne forskelligt, vil disse forskelligheder være tilfældigt
fordelt på mandlige og kvindelige præster, på ældre og yngre osv. Heri ligger samtidig antagelsen om, at
udsving af denne art ophæver hinanden, når vi sammenligner forskellige grupper af præster.
Betydningen af svarmulighedernes specifikke ordlyd kan diskuteres. Hvis vi i første omgang fokuserer på
ordlyden af de fire muligheder for skalasvar, ser vi, at de er opdelt i tre gradueringer af et ”positivt” svar
samt en mulighed for et ”negativt” svar – ’ikke’. Man kan derfor sige, at der i de positive svar er en
”midterkategori”, nemlig ’i nogen grad’. Fordelen er, at det giver respondenten mulighed for at udtrykke en
relativt neutral holdning, mens ulempen er, at det kan friste respondenten til at vælge midterkategorien i
tvivlstilfælde (”Central-respons tendency”).
9 Den endelige udgave af spørgeskemaet fremgår af bilagets afsnit 9.3, s. 85ff.
10 Denne forskning er bl.a. udfoldet i Henning Olsen, 1998.
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 13 af 95

Rangordnede skalaer, som de her anvendte, begrænser principielt analysemulighederne sammenlignet med
intervalskalaer som f.eks. meter og gram: De to sidstnævnte har det til fælles, at der er samme afstand
mellem skalaens trin, uanset hvor på skalaen, man befinder sig (nemlig hhv. en meter eller et gram), mens
man ikke umiddelbart kan hævde, at afstanden mellem f.eks. ’i mindre grad’ og ’i nogen grad’ er den samme
som mellem ’i nogen grad’ og ’i høj grad’. Begrænsningen kan eksempelvis beskrives på den måde, at mens
det umiddelbart giver mening at udregne gennemsnitshøjden for personer målt på meterskalaen, vil man ikke
umiddelbart kunne udregne gennemsnit på spørgeskemaets rangordensskala. Ved alle bivariate analyser (dvs.
analyser, hvor der kun indgår to variabler) holder os inden for denne begrænsning ved at anvende Spearmans
korrelation frem for Pearsons og ved at anvende Kruskal-Walli-test frem for variansanalyse. Ved den
multivariate klyngeanalyse anvender vi tilsvarende to-trins- i stedet for hierarkisk klyngeanalyse, da
førstnævnte kan nøjes med ordinalskala.
I forbindelse med to slags multivariate analyser overskrider vi dog den principielle begrænsning. Det gør vi
dels fordi det i disse tilfælde er metodisk forsvarligt at gøre det, og dels fordi vi anser prisen for ikke at gøre
det – i form af tabte analysemuligheder – for at være for høj.
Den ene overskridelse ligger i, at vi anvender faktoranalyse, selvom denne principielt forudsætter, at vi har at
gøre med intervalskalaer. Professor i sociologi, Johann Bacher, argumenterer imidlertid for, at faktoranalysen
er robust nok til at fungere tilfredsstillende, selvom variablerne kun er målt på ordinalskala:
"Strengt taget er anvendelsen af faktoranalysen ikke tilladelig, da denne forudsætter kvantitative variabler (dvs.
variabler målt på intervalskala, SMR). I den praktiske forskning og i talrige simultanstudier har det imidlertid vist
sig, at faktoranalysen – ligesom andre multivariate metoder – også kan anvendes for ordinale og dikotome
variabler … Kun i "ekstreme" anvendelsessituationer er faktoranalysen uegnet til at reproducere den
grundlæggende dimensionale struktur." 11
Den anden overskridelse ligger i, at vi i en række tilfælde konstruerer indeks ved at sammenlægge svar på en
række beslægtede spørgsmål. Denne operation ses ofte i forbindelse med psykologiske tests, skalaer for
holdninger til diverse samfundsanliggender mv., selv hvor de enkelte spørgsmål er målt på ordinalskala, til
trods for, at sådanne additive indeks principielt forudsætter, at vi har at gøre med intervalskalaer 12 .
Begrundelsen herfor er, at man kan man argumentere for, at vores rangordensskala psykologisk set vil blive
opfattet som en intervalskala. Argumentet er, at når respondenten præsenteres for valgmulighederne ’i høj
grad’ / ’i nogen grad’ / ’i mindre grad’ / ’ikke’, så vil man se på skalaen som en helhed bestående af to
yderpoler og tre afstande mellem disse frem for at hæfte sig ved de enkelte begrebers specifikke isolerede
betydning. Dette synspunkt peger altså i en anden retning, end det vi nævnte ovenfor, hvor vi i første omgang
fokuserede på ordlyden af vore fire svarmuligheder. Fortegnet for disse overvejelser var, at "betydningen af
11
Johann Bacher, 2002, s. 126.
12
Som eksempler på litteratur, der støtter dette forehavende kan nævnes Bühl og Zöfel, 1996 s. 498ff., Haraldsen, 1999, s. 292-294,
Blunch, 2000, s. 114 og SPSS, 2004, s. 590.
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 14 af 95

svarmulighedernes specifikke betydning kan diskuteres", og det er den diskussion, vi her fortsætter. Den
norske universitetslærer i statistik, Ottar Hellevik, udtrykker det på denne måde:
”Det er imidlertid omstridt om denne bruken av ”psykologisk avstand” resulterer i variabler som det er rimelig å
betrakte som intervallvariabler i stedet for ordinalvariabler. ” 13
Vi mener, at begge standpunkter taler med en vis vægt: Skalaen er formelt ordinal, og hvis man fokuserer på
svarkategoriernes ordlyd, er muligheden for den ovennævnte ”Central-respons tendency” relevant. På den
anden side kan det ikke udelukkes, at skalaen psykologisk set bliver opfattet som en intervalskala. Denne
tvivl vælger vi at komme analysemulighederne til gode, hvor det vil være nyttigt at danne indeks.
Alt i alt bliver vort pragmatiske midterstandpunkt som udgangspunkt at fastholde, at vi er begrænset til
regnemulighederne for ordinalskalaer, men på den anden side finder vi det tilstrækkeligt velbegrundet i
denne undersøgelse at overskride dem i to tilfælde – ved dannelse af indeks og ved brug af faktoranalyse.
Det bør også nævnes, at der kan være en indbyrdes påvirkning imellem spørgsmålene forstået på den måde,
at de foregående spørgsmål kan give information af betydning for besvarelsen de følgende spørgsmål. Det er
derfor ikke uvæsentligt, hvordan spørgsmålene er placeret i forhold til hinanden. Spørgeskemaet er delt op i
tre overordnede dele. I den første del spørges der kort ind til den personlige baggrund. I den anden del
spørges præsten, hvordan denne opnår inspiration i sin dagligdag, og i hvilken grad denne oplever et behov
for inspiration til sit arbejde. Set som helhed fungerer anden del som en indholdsmæssig optakt til den sidste
del, hvor der spørges specifikt til ønsker om efteruddannelse. Denne tredje har to underkategorier, hvor den
første spørger om ønsker til hhv. emner og praktisk form, og den anden kategori spørger til den reelle
deltagelse i efteruddannelse.
Spørgeskemaet besvares anonymt, hvilket sikrer, at præsterne kan give ærlige svar uden risiko for at blive
identificeret. Når data er indtastet, bliver oplysningerne kørt sammen med en tidligere undersøgelse af
præsternes arbejdsopgaver med henblik på at udvide analysemulighederne. Det sker med et løbenummer,
hvor det ikke er muligt at identificere den enkelte præst i datasættet.
1.3.4 Metode for bearbejdning af spørgeskemaerne
Spørgeskemaet er sendt ud til alle stiftets præster 14 , og af de 276 udsendte skemaer har vi fået 256 besvarede
tilbage. Det giver en svarprocent på 93,8%, hvilket er særdeles tilfredsstillende.
Som nævnt i afsnit 1.1. er formålet med spørgeskemaundersøgelsen at opspore præsternes ønsker til emner
og den praktiske form, efteruddannelsen afholdes på. Herudover undersøges også de barrierer, der hindrer
deres deltagelse samt præsternes faktiske deltagelse i efteruddannelse.
13 Hellevik, 1997, s. 157.
14 Alle præster i Århus Stift med undtagelse af dem, der var på orlov på udsendelsestidspunktet.
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 15 af 95

Da præsterne givetvis stiller sig forskelligt til disse punkter, er det ikke tilstrækkeligt at foretage
sammentællinger på stiftsniveau af, hvad præsterne mener om de enkelte spørgsmål. Dette hører naturligvis
med, men det er afgørende også at komme bag om en sådan generel gennemsnitsbetragtning. Nøglebegrebet
for den statistiske analyse er derfor segmentering, dvs. at undersøge om der er basis at inddele stiftets præster
i undergrupper, der har svaret forskelligt på de mange spørgsmål om ønsker og praksis i forhold til
efteruddannelsen. Hvis det er tilfældet, bliver opgaven at beskrive disse grupper nærmere.
Hermed er samtidig rejst et centralt metodisk spørgsmål: Hvornår er en forskel mellem forskellige grupper af
præster så markant, at den er værd at hæfte sig ved? Det sker ved at foretage en række statistiske tests, der
kan afgøre om de fundne forskelle bør anses for signifikante eller tilfældige og dermed ligegyldige. Derfor
indeholder rapporten en række bemærkninger og symboler, der tydeliggør testene og deres resultater, og
derfor vil vi indledningsvis kort antyde, hvad sådanne tests i hovedsagen drejer sig om:
• At en forskel mellem forskellige grupper af præster (f.eks. unge og ældre) er statistisk signifikant vil
sige, at forskellen mellem disse grupper er så stor, at det er usandsynligt, at den er opstået tilfældigt. Kun
forskelle, der ikke med rimelighed kan tilskrives tilfældigheder, er værd at hæfte sig ved.
• Da vort datamateriale ikke er en stikprøve, men en såkaldt totaltælling (dvs. at stort set alle præster i
stiftet indgår i materialet), er det relevant at spørge, om det er nødvendigt at foretage disse tests.
Umiddelbart kunne man nemlig tænke, at når vi nu har fået svar fra (stort set) alle i stiftet, så må også
alle de forskelle og sammenhænge, vi finder, være reelle. Hvorfor skulle det ikke være sådan? I hvilken
forstand kan det give mening at tale om tilfældige udsving i den situation?
Af to grunde er selv vores totaltælling behæftet med tilfældige udsving, som vi ønsker at se bort fra, når
vi søger efter forskelle:
Den første grund er, at vort materiale alligevel blot bør betragtes som en stikprøve, bare på en anden
måde end normalt tænkt: Vi søger nemlig ikke resultater, der kun gælder for det seneste år op til foråret
2005, hvor data er indsamlet. Vi ønsker at belyse præsternes forhold til efteruddannelse i "denne tid",
som kunne være periode 2002-2012, og det er for så vidt tilfældigt, at vi lige netop indsamler data fra
2005. Når vi "tilfældigvis" henter oplysningerne fra 2005 og ét år tilbage, får vi samtidig de
tilfældigheder med, der måtte være på spil for hvert af stiftets præster netop det år. Det kan naturligvis
gælde mange forhold, men et tydeligt eksempel er spørgsmålet om, hvorvidt man har haft studieorlov
inden for det seneste år. En sådan orlov har den enkelte præst yderst sjældent. De, der havde det i 2003,
og derfor må anføre nul gange til studieorlov, kan føle, at de var tæt på at være med blandt dem med
orlov, og omvendt for dem, der tilfældigvis netop havde studieorlov i 2004-05. Kort sagt kan vi altså
sige, at vores population er "ønsker om efteruddannelse blandt præster i Århus Stift i 2002-2012", og fra
den population trækker vi stikprøven "ønsker om efteruddannelse i Århus Stift i 2005".
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 16 af 95

Den anden grund er, at et datasæt altid vil indeholde "visse variationer individerne imellem, der ikke har
nogen umiddelbar forklaring" (Kreiner, 1999, s. 56), og som man derfor vil henregne under tilfældige
udsving. Hvis enhver variation i en totaltælling skulle tillægges betydning, ville vi drukne i en
uoverskuelig mængde af små variationer. Så selv hvis stikprøven var lig med populationen, ville det give
mening at bruge statistiske tests for at skille væsentlige og uvæsentlige variationer fra hinanden.
• Testresultatet markeres med et symbol, hvor (+) og (*) kaldes svag signifikant, mens (**) og (***)
udtrykker en stærk signifikant forskel 15 . Symbolet (-) forekommer også og betyder, at den pågældende
forskel bør tilskrives tilfældigheder og derfor ikke er værd at hæfte sig ved. En nærmere redegørelse for
signifikanstests findes i S. Kreiner, 1999, s. 239-270 16 .
Et andet metodisk problem, vi kort vil berøre, udspringer af, at spørgeskemaet indeholder 136 spørgsmål.
Det er så mange spørgsmål, at det ikke giver mening at gennemføre alle analyser på alle spørgsmål. Gjorde
vi det, ville vi ganske enkelt "lide datadøden" – vi ville drukne i tabeller, og rapporten ville blive aldeles
uoverskuelig. Derfor samler vi i visse tilfælde flere spørgsmål til en ny samlet variabel. Det sker ved at
konstruere nogle indeks over bestemte temaer, hvilket bliver nærmere forklaret undervejs.
1.3.5 Eksplorativ analyse
Inden for statistisk analyse skelner man ofte mellem hypotesetest og eksplorativ analyse. Førstnævnte
forudsætter, at man undersøger et felt, der allerede er belyst gennem tidligere undersøgelser, eller at
forskeren af teoretiske grunde har en forhåndsopfattelse af, hvilke sammenhænge der formodentlig er i spil
inden for det emne, den aktuelle undersøgelse omhandler. Det er da muligt at formulere en række hypoteser,
som det bliver undersøgelsens formål at be- eller afkræfte. Fordelen ved en sådan undersøgelse er, at den fra
starten af er indholdsmæssigt klar – man mener at vide, at det forholder sig på den måde, hypoteserne
15 For overskuelighedens skyld har vi her alene talt om forskelle mellem forskellige grupper af præster. Det er dog fuldstændig
parallelt hermed at tale om sammenhænge mellem forskellige variabler. Eksempelvis kan det tænkes, at der ser ud til at være en
sammenhæng mellem, om præsterne har problemer med at kunne planlægge deres arbejde og problemer med vikarordningen. I den
forbindelse må man helt parallelt teste, om en sådan sammenhæng er statistisk signifikant eller ej.
16 Det bør også nævnes, at da datamaterialet er relativt lille, vil vi så vidt muligt foretage de meget præcise udgaver af testene, som
går under betegnelsen eksakt test. Situationer, hvor de er påkrævet og mulige, er beskrevet i Mehta og Patel, 1996, kapitel 2. Hvert af
de viste testsymboler kan derfor optræde i tre udgaver, eksempelvis [*], (*) og *: Kantet parentes signalerer eksakt test, buet parentes
betyder, at den såkaldte Monte-Carlo-udgave (der er tæt på den eksakte men dog mindre regnekrævende end denne) er anvendt, mens
symbolet uden parentes udtrykker, at det kun har været muligt at anvende den almindelige asymptotiske udgave – der i realiteten
svarer til et tabelopslag.
For statistisk interesserede kan det endvidere oplyses, at symbolerne henviser til sandsynligheden (p) for at begå den fejl at hævde en
forskel eller sammenhæng, som reelt ikke er til stede. Denne form for fejl kaldes alfa-fejl og bliver nærmere beskrevet i Bortz, 1999,
s. 112. Sandsynligheden for at begå sådanne fejl kan normalt aldrig blive 0, men bør være lille. Symbolerne har følgende betydning:
Symbol Sandsynlighed for at
begå alfa-fejl
- p > 0,10
+ p ≤ 0,10
* p ≤ 0,05
** p ≤ 0,01
*** p ≤ 0,001
Som det ses, sættes signifikansniveauet ikke til det sædvanlige 0,05 men til 0,10.
Begrundelsen herfor er – med en henvisning til Bortz, 1999, s. 122: "Innovativ
forskning inden for et relativt nyt område, hvor konsekvenserne af en fejlagtig accept
af H 1 (dvs. at hævde en forskel eller sammenhæng, SMR) er ret ubetydelige, ville med
et alfa-niveau på 1% kun give få chancer for at tilføre videnskaben nye impulser. I
sådanne undersøgelser er det derfor acceptabelt at anvende et alfa-niveau på 10%." Vi
hæver altså signifikansniveauet til 0,10 for at kunne finde flere signifikante forskelle
eller sammenhænge.
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 17 af 95

udsiger, og det ønsker man be- eller afkræftet. Ulempen er, at en sådan undersøgelse ikke kan frembringe
anden ny viden, end at det eventuelt forholder sig anderledes med hypoteserne, end man troede.
Den foreliggende undersøgelse af præsternes forhold til efteruddannelse omhandler et felt, som kun i meget
ringe omfang et belyst ved tidligere undersøgelser. Vi har derfor valgt at foretage en eksplorativ analyse.
Hermed menes, at vi ikke er styret af forhåndsantagelser om, hvorledes tingene hænger sammen. Vi bevæger
os derfor ind i datasættet på en ikke-målrettet, sonderende måde. Populært sagt tager vi på fisketur i
datasættet og ser, hvilke signifikante sammenhænge, der måtte vise sig 17 .
Fordelen er, at vi går uvildigt til værks, mens ulempen er, at vi kan støde på mange forskelligartede
sammenhænge. Denne ulempe trækker samtidig et tydeligt og dybt spor gennem rapporten, som bedst kan
karakteriseres som negativ pædagogik. Sagen er, at det billede, der tegner sig, er præget af så mange
detaljer, at billedet let kan komme til at flimre. Vi har forsøgt at råde bod på dette med opsummeringer og
resultatbokse under vejs, men dette ændrer ikke ved, at teksten stiller betydelige krav til læseren: Ikke nok
med at denne skal trækkes gennem en lang række tekniske bemærkninger, som er metodisk vigtige; læseren
indbydes til selv at tænke med under den eksplorative analyse, da mange tabeller og figurer kun bliver
kommenteret i hovedsagen. De indeholder derudover mange detaljer, som ikke forklares, og i flere tilfælde
kan de fundne sammenhænge tolkes på flere måder – givetvis også på andre måder, end dem, vi anfører.
At læse rapporten er således et arbejde både med hensyn til at forstå, hvad der foregår i den statistiske proces
og med hensyn til selv at udvikle tolkningen af, hvad der er på spil vedrørende præsternes forhold til
efteruddannelse.
1.4 Arbejdsdeling
Det er informationsmedarbejder Iben Granum Møller, Århus Stift, der har foretaget det forberedende arbejde
samt udviklet spørgeskemaet. Desuden har hun perspektiveret de statistiske resultater med de aspekter, som
kom frem i interviewene, samt sat dem i relation til de to forudgående rapporter.
Det er sociolog Steen Marqvard Rasmussen, Landsforeningen af Menighedsråd, der har foretaget den
statistiske bearbejdning af spørgeskemaerne. Desuden har han ydet konsulentbistand i opbygningen af
spørgeskemaerne samt formuleret teksten, der beskriver den statiske bearbejdning og dens resultater.
17 Det er også grunden til, at vi vælger et signifikansniveau på 0,10, jf. note 16, hvor begrundelsen var, at der er tale om "innovativ
forskning inden for et relativt nyt område" (Bortz, 1999, s. 122).
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 18 af 95

2. Ønsker til efteruddannelsens indhold
Præsternes ønsker til efteruddannelsens indhold vil blive afdækket ud fra følgende områder:
2.1 Omfanget af præsternes ønsker om efteruddannelse
2.2 Hvilke emner der er de mest efterspurgte
2.3 Hvilke profiler der kan karakterisere præsternes ønsker til indhold
2.4 Om nyuddannede har særlige ønsker
2.5 Om særpræster har særlige ønsker
2.6 Om præsternes ønsker til indholdet er afhængigt af deres arbejdsprofil
2.7 Præsternes vurdering af den efteruddannelse de har deltaget i hidtil
2.1 Omfanget af præsternes ønsker om efteruddannelse
2.1.1 Formål
Det første formål er at finde ud at, om præsterne samler sig i grupper, hvor man inden for gruppen har
nogenlunde samme profil for ønskerne til emnerne i efteruddannelsen, og hvor der mellem grupperne er
betydelige forskelle mellem profilerne? Er der med andre ord et mønster i præsternes efteruddannelsesønsker
af denne type: Hvis man er tilbøjelig til at ønske emne A, så vil man også ønske emne B og D, men ikke C
og E.
Hvis dette er tilfældet, bliver det andet formål at undersøge, hvilke forhold der har betydning for, om
præsterne har den ene eller den anden profil for deres uddannelsesønsker. Skyldes det primært deres
arbejdsopgaver 18 , eller skyldes det andre forhold 19 ?
2.1.2 Metode
Resultatet af den klyngeanalyse, der skulle inddele præsterne i grupper med hver sin profil for 19 ønsker til
efteruddannelse, forekom umiddelbart forbløffende. Der blev dannet to grupper, og forskellen mellem dem
var ikke, at de havde kombineret deres ønsker forskelligt. Forskellen var, at den ene gruppe groft sagt
ønskede efteruddannelse i ”det hele”, mens den anden gruppe havde ret få ønsker. Da dette er strukturen i
data, blev analysen gennemført i to tempi:
Først indskydes en analyse, der i særlig grad kan udtrykke den simple kvantitative forskel mellem de præster,
der har mange, færre og få temaer, de ønsker efteruddannelse i: Der udarbejdes et indeks over de 19 mulige
18 Dette punkt kan belyses, fordi det er muligt at inddrage resultaterne fra en tidligere undersøgelse af præstearbejdet i Århus Stift –
jf. Steen Marqvard Rasmussen, 2005 – i analysen af uddannelsesønskerne.
19 Disse andre forhold kan være køn, alder, ægteskabelig status, antal børn, anciennitet som præst, antal år i nuværende stilling, antal
sogne i pastoratet og præstekvoten. Nogle af disse oplysninger er hentet fra den i note 18 nævnte undersøgelse af præstearbejdet.
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 19 af 95

temaer, man kan ønske efteruddannelse i. Indeksets mindst mulige værdi er 0 og den størst mulige er 57 20 . På
dette indeks bliver den enkelte præst placeret i forhold til, hvor mange af de 19 temaer, han/hun ønsker
efteruddannelse i. Ud fra denne placering inddeles præsterne i tre grupper, som herefter analyseres.
Herefter vender vi i analysens anden del tilbage til ønsket om at opspore grupper af præster med forskellige
profiler på deres ønsker om efteruddannelse. Det sker ved at vende tilbage til klyngeanalysen, der denne
gang gennemføres uden de godt 30% af præsterne, som har meget få ønsker om efteruddannelse.
2.1.3 Mange eller få emner for efteruddannelsen
I dette afsnit måles præsternes interesse for efteruddannelse på, i hvilken grad de ønsker efteruddannelse
indenfor de 19 temaer, der fremgår af spørgeskemaets afsnit 3.1. Det sker ved at danne et indeks, der
udtrykker den enkelte præsts samlede ønske om efteruddannelse. Indekskonstruktionen er beskrevet i note
20, og den indebærer, at hvis en præst ikke ønsker efteruddannelse i et eneste af de 19 emner, tildeles denne
scoren 0, mens en præst der i høj grad ønsker efteruddannelse inden for samtlige 19 emner, får scoren 57.
Herefter bliver præsterne inddelt i tre nogenlunde lige store grupper ud fra deres individuelle score, således
at det gælder, at den første gruppe udtrykker meget stor interesse for efteruddannelse, den anden udtrykker
en moderat interesse, mens den tredje udtrykker ringe interesse herfor. Ønskerne om efteruddannelse
indenfor hver af grupperne fremgår af denne tabel:
20 Svarene kodes på denne måde: Ikke=0, I mindre grad=1, I nogen grad=2 og I høj grad=3. Indeksets minimum opnås, hvis man ikke
ønsker efteruddannelse i et eneste af de 19 temaer, der foreslås i spørgeskemaet (19*0=0), og maximum nås, hvis man ’i høj grad’
ønsker efteruddannelse i alle 19 temaer (19*3=57). Inden indekset laves, foretages en reliabilitets- eller konsistensanalyse, som viser,
om de 19 variabler egner sig til at indgå i et additivt indeks. Spørgsmålet er kort sagt, om det giver mening at opfatte de 19 variabler
som forskellige facetter ved en og samme ”bagvedliggende variabel”, der her antages at være ”graden af ønske om efteruddannelse
uanset emne”. Teststørrelsen er Cronbachs Alfa, som resulterer i 0,89. Denne er klart over det niveau på 0,70, Felix Bauer generelt
anbefaler som nedre grænse for det acceptable, jf. Bauer, 1984, s. 256.
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 20 af 95

Tabel 1: Ønsker om efteruddannelse opgjort på temaer
Klassiske teologiske
discipliner
Spearmans korrelation = 0,19 [**]
Liturgi og homiletik
Spearmans korrelation = 0,47 [***]
Diakoni
Spearmans korrelation = 0,54 [***]
Sjælesorg
Spearmans korrelation = 0,54 [***]
Pastoralpsykologi
Spearmans korrelation = 0,58 [***]
Rel-pæd:
minikonfirmander
Spearmans korrelation = 0,40 [***]
Rel-pæd:
konfirmander
Spearmans korrelation = 0,50 [***]
Rel-pæd:
voksenundervisning
Spearmans korrelation = 0,52 [***]
Score over 19 ønsker om efteruddannelse Total
Mange ønsker Mellemniveau Få ønsker
(score 33-53) (score 25-32) (score 1-24)
I høj grad 28% 25% 25% 26%
I nogen grad 52% 45% 28% 42%
I mindre grad 19% 29% 26% 25%
Ikke 1% 1% 21% 7%
I høj grad 29% 17% 4% 17%
I nogen grad 49% 45% 25% 40%
I mindre grad 20% 37% 36% 31%
Ikke 1% 1% 36% 12%
I høj grad 10% 1% 4%
I nogen grad 33% 22% 5% 20%
I mindre grad 55% 61% 37% 52%
Ikke 2% 16% 58% 24%
I høj grad 46% 30% 5% 28%
I nogen grad 39% 45% 21% 36%
I mindre grad 15% 24% 39% 26%
Ikke 1% 34% 11%
I høj grad 35% 17% 1% 18%
I nogen grad 41% 41% 12% 32%
I mindre grad 23% 38% 46% 36%
Ikke 3% 41% 14%
I høj grad 20% 9% 4% 11%
I nogen grad 39% 37% 18% 32%
I mindre grad 35% 37% 29% 34%
Ikke 6% 17% 49% 23%
I høj grad 36% 18% 5% 20%
I nogen grad 52% 48% 26% 43%
I mindre grad 11% 28% 37% 25%
Ikke 1% 6% 32% 12%
I høj grad 29% 9% 4% 14%
I nogen grad 54% 44% 24% 41%
I mindre grad 17% 39% 34% 30%
Ikke 8% 38% 15%
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 21 af 95

Praktisk teologi
iøvrigt
Spearmans korrelation = 0,62 [***]
Rel-dialog: søgende
Spearmans korrelation = 0,60 [***]
Rel-dialog: nyreligiøs
Spearmans korrelation = 0,57 [***]
Rel-dialog: islam
Spearmans korrelation = 0,61 [***]
Rel-dialog: øvrige
religioner
Spearmans korrelation = 0,60 [***]
Ungdomskultur
Spearmans korrelation = 0,59 [***]
Journalistik
Spearmans korrelation = 0,51 [***]
Fremstilling af
hjemmesider
Spearmans korrelation = 0,27 [***]
Score over 19 ønsker om efteruddannelse Total
Mange ønsker Mellemniveau Få ønsker
(score 33-53) (score 25-32) (score 1-24)
I høj grad 24% 7% 1% 11%
I nogen grad 59% 44% 13% 40%
I mindre grad 15% 47% 42% 35%
Ikke 1% 2% 44% 15%
I høj grad 33% 6% 1% 13%
I nogen grad 42% 42% 13% 33%
I mindre grad 23% 42% 26% 31%
Ikke 2% 10% 59% 23%
I høj grad 10% 3%
I nogen grad 30% 19% 4% 18%
I mindre grad 54% 66% 28% 50%
Ikke 6% 15% 68% 28%
I høj grad 16% 1% 6%
I nogen grad 45% 24% 8% 26%
I mindre grad 37% 61% 28% 43%
Ikke 2% 14% 64% 25%
I høj grad 7% 2%
I nogen grad 36% 10% 3% 17%
I mindre grad 48% 74% 26% 50%
Ikke 8% 16% 71% 30%
I høj grad 47% 17% 5% 24%
I nogen grad 48% 47% 25% 41%
I mindre grad 5% 33% 35% 24%
Ikke 3% 35% 12%
I høj grad 23% 7% 4% 11%
I nogen grad 57% 42% 20% 40%
I mindre grad 19% 44% 37% 34%
Ikke 1% 7% 39% 15%
I høj grad 22% 9% 13% 15%
I nogen grad 30% 10% 17% 19%
I mindre grad 31% 51% 19% 35%
Ikke 17% 30% 51% 32%
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 22 af 95

Ledelse
Spearmans korrelation = 0,59 [***]
Konfliktløsning
Spearmans korrelation = 0,52 [***]
Samarbejde
Score over 19 ønsker om efteruddannelse Total
Mange ønsker
(score 33-53)
Mellemniveau
(score 25-32)
Få ønsker
(score 1-24)
I høj grad 52% 13% 10% 25%
I nogen grad 41% 42% 16% 34%
I mindre grad 6% 35% 27% 23%
Ikke 1% 10% 47% 18%
I høj grad 58% 15% 11% 28%
I nogen grad 29% 49% 26% 35%
I mindre grad 12% 32% 29% 24%
Ikke 1% 5% 34% 13%
I høj grad 45% 11% 7% 21%
I nogen grad 40% 48% 21% 37%
I mindre grad 12% 36% 33% 27%
Ikke 2% 5% 39% 14%
Spearmans korrelation = 0,54 [***] N = 83 N = 88 N = 76 N = 247
Note 1: 222 præster kan umiddelbart indgå i analysen, da de har besvaret alle 19 spørgsmål vedrørende deres ønsker
om efteruddannelse. 49 præster, svarende til 17% af de indkomne skemaer, indgår ikke i analysen, da de har
undladt at svare på mere end ét af de 19 spørgsmål om uddannelsesønsker. De 25 præster, der kun har
undladt at svare på et enkelt af de 19 spørgsmål, er inddraget i analysen som følge af, at det ene manglende
svar er blevet estimeret med imputering. Tankegangen er her, at man med udgangspunkt i personens svar på
de 18 spørgsmål beregner, hvad der vil være det mest sandsynlige svar på det ene ubesvarede spørgsmål 21 .
Note 2: Inden for hver af tabellens emnebestemte dele er summen af kolonneprocenterne lig med 100%.
21 Imputeringen finder sted med en såkaldt EM-procedure, jf. M. Hill, 1997, s. 41ff. Problematikken omkring imputering er også
behandlet i Lösel & Wüstendörfer, 1974. Imputering er naturligvis en nødløsning i den forstand, at det optimale ville være, at alle
personer havde svaret på alle spørgsmål. Da dette stort set aldrig er tilfældet i spørgeskemaundersøgelser, opstår der et dilemma, når
man foretager analyser med inddragelse af mange spørgsmål på én gang, da kravet altid er, at kun personer, der har svaret på
samtlige spørgsmål, kan indgå i analysen. Valget står da mellem at skønne, hvad den enkelte ville have svaret på de ubesvarede
spørgsmål, eller at ”smide personen helt ud af analysen”. I denne undersøgelse er det valgt at ”smide alle dem ud”, som har undladt at
svare på mere end ét af de 19 spørgsmål. For dem, der har svaret på 18 af de 19 spørgsmål, beregnes det mest sandsynlige svar på det
19. spørgsmål ud fra det mønster, der ligger i svarene på de 18 spørgsmål.
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 23 af 95

For samtlige 19 temaer om efteruddannelse ser vi en stærkt signifikant
korrelation mellem gruppetilhørsforhold og grad af uddannelsesønske. Man kan
sige, at dette er forventeligt, da grupperne jo er defineret ud fra præsternes grad
af uddannelsesønske. Det er dog at vende tingene på hovedet, da denne
forventning blev skabt med den første sonderende klyngeanalyse. Det virkelig
interessante er derfor, at det rent faktisk er muligt at finde tre grupper af præster,
der har et så forskelligt forhold til ønsket om efteruddannelse: Gruppe (1), der
består af 34% af præsterne, er groft sagt interesseret i ’det hele’, mens gruppe (3),
der består af 31% af præsterne, har meget få ønsker om efteruddannelse. Hvis vi
samler svarene ’i høj grad’ og ’i nogen grad’, ser vi, at gruppe (1) for alle 19
temaer når op på 40% eller mere – 6 af de 19 temaer har endog tilslutning fra
85% eller flere fra denne gruppe. For gruppe (3) ser vi modsat, at kun tre temaer
har tilslutning (i høj eller nogen grad) fra mere end 30%. Det er temaerne
klassisk teologi, konfirmandundervisning og konfliktløsning.
Spørgsmålet er derfor, om vi kan beskrive de tre præstegrupper nærmere:
Præsterne ønsker
efteruddannelse i
meget forskellig grad.
• 34% scorer 33-53
af 57 mulige point.
De svarer i gennemsnit
i nogen
grad på samtlige 19
emner.
• 35% scorer 25-32
point. De svarer i
gennemsnit lige
mellem i mindre og
i nogen grad på
samtlige 19 emner.
• 31% scorer 1-24
point. De svarer i
gennemsnit
i mindre grad på
samtlige 19 emner.
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 24 af 95

Figur 1: Præsternes score over 19 ønsker om emner for efteruddannelse
Note 1: Noter til segmenterings-træets deling efter præstetype, jf. næstøverste niveau til højre:
Note (1) Denne variabel er hentet fra en undersøgelse af præsternes arbejde i Århus Stift i 2003. På
baggrund af oplysninger om 46 arbejdsopgaver blev præsterne inddelt i 10 typer med hver sin
arbejdsprofil, jf. Steen Marqvard Rasmussen, 2005.
Note (2) Herunder hører præstetyperne 1-5, der har specialiseret sig i enten organisation, sjælesorg,
undervisning, gudstjenester og kirkelige handlinger, eller som generelt har få opgaver. Typernes
arbejdsprofil er detaljeret beskrevet i Rasmussen, 2005, s. 15-20.
Note (3) Herunder hører præstetyperne 6-10, der er kendetegnet ved at beskæftige sig med mange
forskellige arbejdsopgaver. Disse typers arbejdsprofil er detaljeret beskrevet i Rasmussen, 2005, s.
21-26.
Note 2: Udover de variabler, der fremgår af træet, indgik følgende i analysen: Antal hjemmeboende børn, antal sogne
i pastoratet og antal indbyggere i pastoratet.
Note 3: De metodiske principper bag konstruktionen af segmenterings-træerne er beskrevet i Felix Brosius, 1997,
med den tilføjelse, at vi har indarbejdet eksakt test de steder, hvor de involverede grupper er ret små.
Figuren viser et segmenterings-træ, og da det er første gang et sådant optræder i rapporten, gennemgås
"læsningen" heraf relativt detaljeret:
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 25 af 95

Den øverste kasse indeholder alle 247 præster, der indgår i analysen (det ses af
'Total n=247' nederst til højre i øverste kasse) 22 . Den samlede fordeling af disse
247 præster på de tre grupper vedrørende ønsker fremgår ligeledes af øverste
kasse.
Det interessante spørgsmål er nu, om den samlede gruppe dækker over
betydelige forskelle mellem præsterne? Er det med andre ord muligt at opdele
gruppen med de 247 personer i mindre grupper, der har klart forskellige grader
af ønsker om efteruddannelse?
Træet viser, at dette er muligt: Bevæger vi os et trin ned fra øverste kasse, ser vi,
at præsterne kan deles i to grupper, og at delingen er bestemt af deres alder.
Symbolet *** fortæller, at forskellen mellem de to aldersgrupper er stærkt signifikant 23 Karakteristik af
præster med mange
hhv. få ønsker.
Mange ønsker:
Præster yngre end 55 år
med 0-6 års anciennitet
i nuværende stilling
Få ønsker:
Præster på 55-68 år, i
særdeleshed hvis
de fokuserer på
specialopgaver
med hensyn til
ønskerne om efteruddannelse. I kassen næstøverst til venstre finder vi 169 præster i alderen 25-54 år sammen
med dem, der ikke har givet oplysning om alder. Blandt disse 169 personer har 38,46% 'mange ønsker'. Den
tilsvarende andel blandt de 55-68 årige præster er betydelig mindre, nemlig 23,08%. Vi kan kontrollere, at
den øverste kasse netop er delt i de to grupper på 2. niveau ved at se, at antallet af personer på 2. niveau er
'n=169' plus 'n=78', hvilket tilsammen giver de 247 personer, der er i øverste kasse. Ligeledes kan vi se
kassernes relative størrelse: Tallet i parentes ved 'Total' i %-kolonnen angiver, hvor stor en procentdel af de
247 præster, den pågældende kasse rummer. Eksempelvis ser vi, at 32,39% af præsterne tilhører gruppe 1
nede på tredje niveau.
Delingen af kasser fortsættes nedad i træet, indtil vi ender med 6 grupper, der hver er så homogene, at de
ikke kan opdeles yderligere (gruppernes numre er anført lige under kassen; eksempelvis finder vi -gr. 1- i
kassen på tredjeøverste niveau til venstre).
Et overblik over træets mange detaljer kan fås ved først at finde træets yderpoler, dvs. de grupper af præster,
der har en mest forskellig score på deres ønsker om efteruddannelse inden for de 19 emne, der fremgår af
Tabel 1.
Da vi har tre kategorier vedrørende ønskerne, kan det være vanskeligt helt entydigt at udpege disse grupper,
men sammenligner vi andelene med 'få ønsker', bliver ydergrupperne på den ene side gruppe 2, hvor hele
74% har 'få ønsker', og gruppe 5, hvor kun 8% har 'få ønsker'. Sammenligner vi andelene med 'mange
ønsker', bliver ydergrupperne gruppe 1 og gruppe 2 med hhv. 45% og 15%. Alt i alt er ydergrupperne på den
22 Redegørelsen for de 247 deltagere i analysen fremgår af noten til Tabel 1.
23 At symbolet *** er uden parentes betyder, at der har fundet en asymptotisk test sted, jf. note 16. Tilsvarende ser vi, at delingerne
efter præstetype, køn og antal år som præst bygger på en eksakt test, da disse delinger vedrører ret få personer, nemlig hhv. 78, 89 og
47.
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 26 af 95

ene side gruppe 1 og 5, der ønsker efteruddannelse inden for mange emner, og på den anden side gruppe 2,
der har få ønsker herom.
Det interessante er herefter, at hver gruppe kan beskrives nærmere ud fra dens placering i træet:
Gruppe 1 kan karakteriseres på følgende måde, idet vi "læser" træet oppefra og nedefter: Det er præster
under 55 år, og som har 0-6 års anciennitet i den nuværende stilling.
Gruppe 5 kan på samme måde karakteriseres som præster under 55 år, som har over 6 års anciennitet i den
nuværende stilling og er kvinde og har været præst i 0-21 år.
Træet kan også "læses" på andre måder end at tage udgangspunkt i de 6 slutgrupper. Vi kan eksempelvis
overveje betydningen af de forhold, der fører til delinger af træet. Vi ser da, at der naturligvis kun er
foretaget delinger vha. variabler, der fører til signifikant forskellige grupper, men at den statistiske sikkerhed
for delingernes betydning varierer fra den meget sikre 3-stjernede til den mindre sikre, der er angivet med
plus.
Træet deles med fem forskellige variabler, hvoraf de tre – alder, ancienniteten som præst og i den nuværende
stilling – er oplagte: Jo mere erfaring, jo mere sikkerhed og jo mindre behov for efteruddannelse. Dertil
kommer kønnets betydning for de yngre præster med lang anciennitet i den nuværende stilling. Her er
kvinderne klart mere tilbøjelige til at ønske efteruddannelse.
De 55-68 årige præster (kassen næstøverst til højre) deles efter ”præstetype”, dvs. efter den særlige
arbejdsprofil, de har ifølge Steen Marqvard Rasmussens analyse af præstearbejdet i Århus Stift. Vi ser her, at
ældre præster, der især fokuserer på bestemte specialopgaver, har færrest ønsker om efteruddannelse i hele
materialet (jf. gr. 2), mens ældre præster, der varetager mange forskelligartede opgaver (eller ikke deltog i
nævnte undersøgelse) har behov for efteruddannelse inden for flere emner. Hvis vi sammenligner
svarfordelingen for sidstnævnte gruppe af ældre præster (gr. 3) med svarfordelingen for hele materialet (den
øverste kasse med alle 247 præster), ser vi, at gruppe 3 ikke afviger markant fra alle stiftets præster, når de
betragtes under ét.
Vi ser derfor en tendens til, at når ældre præster har færre ønsker om efteruddannelse, skyldes det ikke alene
deres alder; det skyldes også – og måske snarere – , at en betydelig del af dem med tiden har specialiseret sig
i bestemte arbejdsopgaver, hvor de med tiden har udviklet særlige kompetencer.
En anden mulig konklusion, fremhæver derimod indirekte alderens betydning. Dette baseres på, at flere af de
interviewede oplever en forskellig kultur for læring blandt præster, der er afhængig af alderen. De
interviewede mener, at mange yngre præster forstår læring som ”livslang læring”, der er en gængs holdning i
dag, samt at læring foregår i dialog med andre både med præstekolleger men også med folk fra andre
faggrupper. Det begrundes bl.a. med, at det også er den pædagogiske form, som anvendes på
pastoralseminariet. Derimod mener de interviewede, at mange ældre præster i højere grad forstår læring som
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 27 af 95

noget, der foregår hjemme på kontoret i præstegården – heraf begrebet ”Præstegårdsteologi” - og derved ikke
ved jævnlig deltagelse på efteruddannelsesarrangementer.
Det bør i denne forbindelse også erindres, at de øvrige variabler, der indgik i analysen – jf. figurens note (4)
– ikke har påviselig betydning for, om man ønsker efteruddannelse i mange eller få emner. Eksempelvis har
det ikke betydning, om præsten har hjemmeboende børn eller ej.
2.2 De mest efterspurgte emner
Hvilke emner ønsker præsterne mest? Den følgende tabel viser en oversigt over hvilke emner, der er mest
populære blandt præsterne. De øverste emner er de mest efterspurgte.
Tabel 2: Ønsker om efteruddannelse for stiftets præster
I høj grad I nogen grad I mindre grad Ikke Total
Klassiske teologiske discipliner 26% 42% 25% 7% 100%
Ungdomskultur 24% 41% 24% 12% 100%
Religionspæd.: konfirmander 20% 43% 25% 12% 100%
Konfliktløsning 28% 35% 24% 13% 100%
Sjælesorg 28% 36% 26% 11% 100%
Samarbejde 21% 37% 27% 14% 100%
Ledelse 25% 34% 23% 18% 100%
Liturgi og homiletik 17% 40% 31% 12% 100%
Rel-pæd: voksenundervisning 14% 41% 30% 15% 100%
Journalistik 11% 40% 34% 15% 100%
Pastoralpsykologi 18% 32% 36% 14% 100%
Praktisk teologi iøvrigt 11% 40% 35% 15% 100%
Rel-dialog: søgende 13% 33% 31% 23% 100%
Rel-pæd: minikonfirmander 11% 32% 34% 23% 100%
Fremstilling af hjemmesider 15% 19% 35% 32% 100%
Rel-dialog: islam 6% 26% 43% 25% 100%
Diakoni 4% 20% 52% 24% 100%
Rel-dialog: nyreligiøs 3% 18% 50% 28% 100%
Kurser for særpræster 14% 8% 11% 67% 100%
Rel-dialog: øvrige religioner 2% 17% 50% 30% 100%
Da tabellen er sorteret faldende efter summen af ønskerne 'i høj grad' og 'i nogen grad', finder vi de mest
efterspurgte emner øverst i tabellen. De fem øverste og dermed mest efterspurgte emner er
bemærkelsesværdige. Teologiske klassiske discipliner, religionspædagogik for konfirmander og sjælesorg,
der må regnes for at være blandt de traditionelle områder, er som man kunne forvente meget efterspurgt.
Derimod er det mere overraskende, at emner som ungdomskultur og konfliktløsning ligeledes er blandt de
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 28 af 95

mest efterspurgte, da de må regnes for at være mere utraditionelle og
supplerende emner til det præstelige arbejde. Desuden bør det også bemærkes,
at emner som samarbejde og ledelse ligger lige under top 5 – over traditionelle
emner som liturgi og homiletik.
Der skal her knyttes en kort kommentar til emnet ungdomskultur, der
tilsyneladende er et mere generelt ønske fra landets præster. En artikel i
Kristelig Dagblad 24 De fem mest
efterspurgte emner:
1. Klassiske teologiske
discipliner
2. Ungdomskultur
3. Religionspædagogik
for konfirmander
fortæller hvordan flere biskopper og lederen for Center for 4. Konfliktløsning
ungdomsstudier og Religionspædagogik i København mærker en stigende
interesse blandt præster om at forstå teenagere samt at få redskaber til at
5. Sjælesorg
målrette sig de unge. Det er således også i dette perspektiv interessant at se den markante interesse for emnet
blandt præsterne i Århus Stift.
2.3 Profiler for præsternes ønsker til efteruddannelsens indhold
Vi betragter herefter de 171 præster, der har et højt eller mellemhøjt niveau af ønsker om efteruddannelse og
derfor hører under gruppe (1) eller (2) i Tabel 1, som svarer til 62 % af respondenterne, og vender tilbage til
det indledende spørgsmål, som lød: Er der et mønster i præsternes efteruddannelsesønsker, som gør det
muligt at samle præsterne i grupper, hvor man inden for gruppen har nogenlunde samme profil for
uddannelsesønskerne, og hvor der mellem grupperne er betydelige forskelle mellem profilerne? For at afklare
dette foretages en klyngeanalyse 25 , der giver følgende resultat:
24 ”Præster skal lære at forstå teenagere” offentliggjort i Kristeligt Dagblad den 11. maj .2005
25 De læsere, der kender til de mest almindelige klyngeanalyser, vil umiddelbart undre sig over dette forehavende, for normalt
forudsætter en klyngeanalyse, at variablerne (spørgsmålene i spørgeskemaet) er målt på intervalskalaniveau (dvs. med samme afstand
mellem skalaens trin, jf. f.eks. meter og gram), men vore svar er kun målt på ordinalskala (dvs. blot med en rangorden mellem
svarmulighederne: ikke – i mindre grad – i nogen grad – i høj grad). Her anvendes imidlertid en såkaldte totrins-klyngeanalyse, der
blot kræver ordinalskala, og som blev implementeret i SPSS i version 11.5.
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 29 af 95

Tabel 3: Profiler for ønsker om efteruddannelsesemner
Diakoni
Kruskal-Wallis test: [**]
Sjælesorg
Kruskal-Wallis test: [**]
Pastoralpsykologi
Kruskal-Wallis test: [***]
Religions-pædagogik:
minikonfirmander
Kruskal-Wallis test: [+]
Praktisk teologi i øvrigt
Kruskal-Wallis test: [***]
Religionspædagogik:
søgende
Kruskal-Wallis test: [***]
Religionsdialog:
nyreligiøs
Kruskal-Wallis test: [***]
Religionsdialog:
islam
Kruskal-Wallis test: [***]
Religionsdialog:
øvrige religioner
Kruskal-Wallis test: [*]
Klynger for ønsker om efteruddannelse
(a) Moderate
ønsker
(b) De nye
udfordringer
I høj grad 10% 9%
I nogen grad 22% 35% 26%
I mindre grad 66% 53% 51%
Ikke 12% 2% 14%
I høj grad 22% 60% 40%
I nogen grad 56% 28% 35%
I mindre grad 22% 12% 23%
Ikke 2%
I høj grad 6% 50% 33%
I nogen grad 56% 30% 29%
I mindre grad 36% 20% 33%
Ikke 1% 5%
I høj grad 8% 14% 28%
I nogen grad 58% 29% 12%
I mindre grad 32% 37% 42%
Ikke 3% 20% 19%
I høj grad 4% 31% 17%
I nogen grad 57% 57% 36%
I mindre grad 39% 8% 45%
Ikke 4% 2%
I høj grad 8% 41% 12%
I nogen grad 36% 43% 51%
I mindre grad 49% 10% 30%
Ikke 6% 6% 7%
I høj grad 16%
I nogen grad 13% 39% 28%
I mindre grad 78% 37% 56%
Ikke 9% 8% 16%
I høj grad
I nogen grad
3%
29%
16%
61%
9%
12%
I mindre grad 58% 20% 70%
Ikke 10% 4% 9%
I høj grad 10% 2%
I nogen grad 19% 36% 14%
I mindre grad 68% 38% 77%
Ikke 13% 16% 7%
(c) Kerne-
ydelserne
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 30 af 95

Ungdomskultur
Kruskal-Wallis test: [*]
Journalistik
Kruskal-Wallis test: [**]
Fremstilling af
hjemmesider
Kruskal-Wallis test: [*]
Ledelse
Kruskal-Wallis test: [***]
Konfliktløsning
Kruskal-Wallis test: [***]
Klynger for ønsker om efteruddannelse
(a) Moderate
ønsker
(b) De nye
udfordringer
I høj grad 25% 43% 30%
I nogen grad 52% 49% 37%
I mindre grad 23% 6% 28%
Ikke 2% 5%
I høj grad 6% 29% 12%
I nogen grad 60% 45% 35%
I mindre grad 32% 25% 40%
Ikke 1% 14%
I høj grad 17% 20% 7%
I nogen grad 12% 29% 23%
I mindre grad 62% 25% 23%
Ikke 9% 25% 47%
I høj grad 14% 71% 16%
I nogen grad 49% 25% 47%
I mindre grad 34% 23%
Ikke 3% 4% 14%
I høj grad 14% 82% 19%
I nogen grad 47% 8% 63%
I mindre grad 36% 6% 16%
Ikke 3% 4% 2%
(c) Kerne-
ydelserne
I høj grad 13% 64% 12%
Samarbejde
I nogen grad
I mindre grad
42%
42%
24%
10%
72%
12%
Ikke 4% 2% 5%
Kruskal-Wallis test: [***] N = 77 N = 51 N = 43
Vi hæfter os først ved, at fire af de 19 emner fra spørgeskemaet ikke er med i tabellen: Det drejer sig om
klassisk teologi, liturgi og homiletik samt konfirmander, voksenundervisning. På disse punkter adskiller de
tre klynger sig ikke signifikant fra hinanden.
Tilbage er 15 emner med signifikante forskelle, og ud fra disse har vi navngivet de tre klynger som et udtryk
for, hvad der efter vor tolkning er de særlige kendetegn ved hver af grupperne:
• Gruppe (a) kaldes ’moderate ønsker’, fordi det viser sig, at for 12 af de 19 spørgsmål er svarkategorien ’I
nogen grad’ den største for denne gruppe. Dertil kommer et enkelt spørgsmål, hvor den sammen med ’I
mindre grad’ er størst. Det betyder, at gruppen på den ene side udtrykker interesse for efteruddannelse
inden for en lang række emner, mens det på den anden side er påfaldende, at denne interesse er moderat.
Betragtet som gruppe har disse præster en del ønsker, men de er ikke ”vildt presserende”.
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 31 af 95

• Gruppe (b) kaldes ’de nye udfordringer’, fordi den især udtrykker klare
ønsker om efteruddannelse inden for de emner, der udspringer af, at vi lever i
et moderne, pluralistisk samfund 26 : Emnerne om religionsdialog med
søgende, nyreligiøse, muslimer og øvrige grupper, samt pastoralpsykologi,
sjælesorg, ungdomskultur, ledelse, konfliktløsning og samarbejde står langt
stærkere i denne end i de to andre grupper.
• Gruppe (c) kaldes ’kerneydelserne’, fordi denne gruppes ønsker er
koncentreret om kirkens traditionelle kerneydelser. 40% eller flere er her ’I
høj grad’ interesseret i klassisk teologi, liturgi og homiletik, sjælesorg og
konfirmandunder visning.
Også her bliver det relevant nærmere at undersøge, hvad der i øvrigt kendetegner
de tre grupper. En analyse, der gennemgår betydningen af alder, køn, om man
har hjemmeboende børn eller ej, præstetype 27 Der er tre profiler for
præsternes ønsker til
efteruddannelsens
indhold.
Moderate ønsker:
Ønsker mange forskellige
emner, men kun i
moderat grad. (45 %)
De nye udfordringer:
Ønsker i høj grad emner
der ligger udenfor
kirkens traditionelle
kerneydelser. (30%)
• ungdomskultur
, antal indbyggere i pastoratet, antal
• sjælesorg
• konfliktløsning
år i nuværende stilling og antal år som præst, viser, at ingen af disse forhold har • samarbejde
signifikant betydning for, om man tilhører gruppe (a), (b) eller (c). Det er derfor
ikke muligt på dette grundlag at give en nærmere karakteristik af disse grupper.
• ledelse
• religionsdialog
Kerneydelserne:
Denne karakteristiske forskel på om præsterne i høj grad ønsker emner inden Ønsker i høj grad emner
eller uden for kirkens traditionelle kerneydelser, dækker måske over en
der er koncentreret om
kirkens traditionelle
holdningsmæssig forskel som blev synlig i de foretagede interviews. Der er kerneydelser. (25%)
blandt de interviewede en enighed om, at præsterne i dag står overfor en række • klassisk teologi
nye udfordringer, men der var en grundlæggende forskel på fokus i deres
• konfirmandundervisning
løsningsmodeller.
Nogle af de interviewede understregede nødvendigheden af at ”åbne” lidt op for
• sjælesorg
• liturgi og homiletik
andre fagligheder som inspiration til at kunne formidle og håndtere kirkens traditionelle områder på en ny og
måske mere tidssvarende måde. Derimod mener andre interviewede, at løsningen må være at ”dykke ned” og
fordybe sig i de traditionelle områder for at kunne gøre dem mere tidssvarende.
Det bør bemærkes, at der både er emner indenfor kerneydelserne og de nye udfordringerne blandt de fem
mest efterspurgte emner.
Nyuddannede præster
med 0-3 års
2.4 Nyuddannedes ønsker til efteruddannelsens indhold
anciennitet ønsker
ikke signifikant flere
emner end deres mere
I dette afsnit ønsker vi at undersøge, om de nyuddannede præster har andre
erfarne kolleger.
26 Se Steen Marqvard Rasmussen, 2005A, for en nærmere analyse af vilkårene for at være religiøs i dette samfund.
27 Jf. note (1) til Figur 1.
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 32 af 95

ønsker til efteruddannelsens emner end de mere erfarne præster.
Da kun 4% af stiftets præster er nyuddannede i den forstand, at de kun har været præst i op til et år, så
definerer vi ”nyuddannede” som personer, der har været præst i tre år eller mindre. Det gælder for 11% af
stiftets præster.
Når disse præster sammenlignes med de 89%, der har været præst i mere end tre år, kan vi først konstatere, at
de nyuddannede ikke scorer højere end de andre på det emneindeks, der blev analyseret i Figur 1. De
nyuddannede ønsker altså ikke generelt efteruddannelse i flere emner end de andre. Deres emneprofil
adskiller sig dog fra de mere erfarne præsters ved i højere grad at efterspørge følgende otte emneområder:
Tabel 4: Ønsker om efteruddannelse for nyuddannede og mere erfarne præster
Liturgi og homiletik
Mann-Whitney test: [*]
Diakoni
Mann-Whitney test: [+]
Sjælesorg
Mann-Whitney test: [*]
Pastoralpsykologi
Mann-Whitney test: [+]
Religionspæd:
minikonfirmander
Mann-Whitney test: [*]
Religionspæd:
konfirmander
Mann-Whitney test: [+]
Antal år som præst
0-3 år mere end 3 år
I høj grad 30% 16% 17%
I nogen grad 44% 40% 41%
I mindre grad 22% 32% 31%
Ikke 4% 12% 12%
I høj grad 7% 3% 4%
I nogen grad 21% 20% 20%
I mindre grad 61% 52% 53%
Ikke 11% 26% 24%
I høj grad 43% 26% 27%
I nogen grad 39% 36% 37%
I mindre grad 11% 27% 25%
Ikke 7% 11% 11%
I høj grad 22% 18% 18%
I nogen grad 48% 31% 33%
I mindre grad 15% 37% 35%
Ikke 15% 14% 14%
I høj grad 25% 9% 11%
I nogen grad 25% 34% 33%
I mindre grad 39% 32% 33%
Ikke 11% 24% 23%
I høj grad 36% 18% 20%
I nogen grad 29% 45% 43%
I mindre grad 29% 25% 25%
Ikke 7% 13% 12%
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 33 af 95
Total

Religionspæd:
voksenundervisning
Mann-Whitney test: [*]
Ungdomskultur
Mann-Whitney test: [+]
Antal år som præst
0-3 år mere end 3 år
I høj grad 21% 13% 14%
I nogen grad 46% 41% 42%
I mindre grad 25% 31% 30%
Ikke 7% 15% 14%
I høj grad 39% 21% 23%
I nogen grad 29% 42% 40%
I mindre grad 25% 24% 24%
Ikke 7% 13% 12%
Total 11% 89% 100%
Note: Der er foretaget ensidet test, da vi forventer, at en forskel mellem de to grupper vil betyde, at de nyuddannede
i højere grad efterspørger et givent emne.
Vi ser, at forudsætningen for den ensidede test (jf. tabellens note) holder
stik: I alle otte tilfælde er tendensen, at de nyuddannede ønsker de
pågældende emner i højere grad end de mere erfarne. Denne forskel er dog
– som nævnt – ikke nok til, at de nyuddannede scorer højere end de andre
på indekset over samtlige 19 emner.
Blandt de unge interviewede præster nævnte flere, at de ønsker
efteruddannelse inden for en række emner, men at de havde nok i
deltagelsen i den obligatoriske efteruddannelse, at der ikke samtidig var tid
til ekstra frivillig efteruddannelse.
2.5 Særpræsters særlige ønsker
I denne generelle undersøgelse af præsters efteruddannelse har det ikke
været muligt at uddrage statistisk signifikante oplysninger i datasættet
vedrørende særpræster og deres eventuelle særlige ønsker til
efteruddannelse.
Desuden har der i undersøgelsen manglet en klarere definering af, hvem der
er særpræster. Er en provst eller en hjælpepræst f.eks. særpræst eller er det ”kun” institutionspræster mv. Da
det har været op til den enkelte præst at vurdere, om vedkommende er særpræst eller ej, har den ønskede
kategorisering af særpræsterne ikke været mulig på en tilfredsstillende måde.
Det bør dog nævnes, at de interviewede særpræster gav udtryk for et behov for en nærmere undersøgelse af,
hvilke karakteristika der gør sig gældende med hensyn til særpræsters ønsker til efteruddannelse, da de
mente, at særpræsters ønsker kunne adskille sig væsentligt fra de øvrige præsters ønsker.
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 34 af 95
Total
”Som forholdsvis
nyansat er behovet for
kurser stort indenfor en
masse emner, men tiden
/overskuddet knap.
Jeg skal opstarte
minikonfirmander, men
uden at have været på
kursus. Nogle gange
skal man kaste sig ud i
det og så tage på kursus
med egne erfaringer i
bagagen.
Jeg har stor lyst til
efteruddannelse, men
har bare ikke haft
overskuddet til at
komme af sted endnu,
men jeg har jo også
stadig den obligatoriske
efteruddannelse at følge
– som er meget
givende.”

2.6 Præsternes ønsker til efteruddannelsens indhold i relation til deres arbejdsprofil
I dette afsnit vender vi tilbage til Steen Marqvard Rasmussens analyse af præsternes arbejdsprofil, som blev
nævnt i note 1 til Figur 1. Spørgsmålet er, om præster med en forskellig arbejdsprofil også har en forskellig
profil på de emner, de ønske efteruddannelse i? I Rasmussen 2005 bliver der udkrystalliseret 10 præstetyper
blandt stiftets præster med hver sig arbejdsprofil. Disse 10 typer blev i Figur 1 samlet i to hovedgrupper; –
specialister og generalister. Denne todeling kan dog ikke anvendes i dette afsnits analyse, da specialisterne
har specialiseret sig i tre forskellige specialer, og da netop disse forskelle forventes at afspejle sig i en
forskellig emnemæssig sammensætning af ønskerne om efteruddannelse. Derfor inddeler vi nu præsterne i
fem typer, der er kendetegnet med følgende arbejdsprofil:
• Især organisatoriske opgaver
• Især sjælesorg
• Især undervisning
• Især gudstjenester og kirkelige handlinger
• Generalisten med mange forskelligartede opgaver 28
Det viser sig, at der er forskel på disse typers ønsker om efteruddannelsens emner på følgende otte områder:
28 Som tidligere nævnt er præstetyperne nærmere beskrevet i Rasmussen, 2005.
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 35 af 95

Tabel 5: Ønsker om efteruddannelse fordelt efter arbejdsprofil
Liturgi og homiletik
Kruskal-Wallis test: (**)
Diakoni
Kruskal-Wallis test: (+)
Religionspæd:
konfirmander
Kruskal-Wallis test: (***)
Religionsdialog:
søgende
Kruskal-Wallis test: (*)
Fremstilling af
hjemmesider
Kruskal-Wallis test: (+)
Ledelse
Kruskal-Wallis test: (+)
Konfliktløsning
Kruskal-Wallis test: (+)
Samarbejde
Kruskal-Wallis test: (+)
Især
organisation
(type 2)
Især
sjælesorg
(type 3)
Præstetyper
Især
undervisning
(type 4)
Især gudstjenester
& kirkelige
handlinger
(type 5)
I høj grad 35% 7% 35%
I nogen grad 29% 21% 40% 36% 39%
I mindre grad 29% 50% 50% 36% 22%
Ikke 6% 21% 10% 27% 4%
I høj grad 7% 9%
I nogen grad 35% 7% 10% 9% 13%
I mindre grad 53% 21% 70% 55% 48%
Ikke 12% 64% 20% 36% 30%
I høj grad 59% 14% 10% 9% 13%
I nogen grad 35% 50% 30% 27% 52%
I mindre grad 6% 21% 40% 64% 26%
Ikke 14% 20% 9%
I høj grad 29% 7% 10% 17%
I nogen grad 41% 36% 20% 18% 35%
I mindre grad 29% 7% 30% 45% 26%
Ikke 50% 40% 36% 22%
I høj grad 6% 14% 10% 45% 9%
I nogen grad 24% 14% 20% 27% 39%
I mindre grad 47% 29% 40% 18% 9%
Ikke 24% 43% 30% 9% 43%
I høj grad 47% 38% 10% 9% 43%
I nogen grad 35% 23% 30% 55% 30%
I mindre grad 6% 8% 20% 36% 17%
Ikke 12% 31% 40% 9%
I høj grad 59% 50% 10% 43%
I nogen grad 18% 14% 50% 73% 35%
I mindre grad 18% 14% 10% 18% 13%
Ikke 6% 21% 30% 9% 9%
I høj grad 47% 31% 10% 9% 35%
I nogen grad 24% 23% 30% 27% 43%
I mindre grad 24% 31% 40% 45% 13%
Ikke 6% 15% 20% 18% 9%
Total 13% 11% 8% 9% 18%
Mange
opgaver
(type 9+10)
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 36 af 95

Note 1: Tabellens fire første præstetyper svarer til hver af typerne 2-5 fra Rasmussen,
2005, mens generalisten med mange opgaver indeholder type 9 og 10 (jf.
Rasmussen, 2005, s. 23-24). Derfor indgår 6 af de 10 typer i tabellens analyse.
Numrene, der er anført ved de enkelte præstetyper, refererer således til
nummereringen i Rasmussen, 2005, og anvendes nedenfor, når der henvises til de
enkelte typer.
Note 2: Da kun 6 af de 10 præstetyper er med i tabellen, giver summen af præstetypernes
udbredelse i stiftet (jf. række-totalen nederst i tabellen) ikke 100%.
Vi hæfter os først ved af 11 af de 19 emner fra spørgeskemaet ikke er med i
tabellen. Det drejer sig om klassisk teologi, sjælesorg, pastoralpsykologi,
minikonfirmander, voksenundervisning, praktisk teologi i øvrigt, religionsdialog
om nyreligiøse, islam og øvrige religioner, samt ungdomskultur og journalistik. På
disse punkter adskiller de fem præstetype-grupper sig ikke signifikant fra hinanden.
Præsterne ønsker
efteruddannelse i
områder uden for
deres arbejdsprofil.
De specialiserede
præstetyper ønsker
efteruddannelse udenfor
det område de er
specialiseret i.
De præstetyper der
beskæftiger sig med
mange forskellige
opgaver ønsker efteruddannelse
i
kerneydelserne.
Tilbage er otte emner, hvor det ser ud til, at præsternes arbejdsprofil har en betydning for deres valg af emner
for efteruddannelse: Vedrørende emnet liturgi og homiletik hæfter vi os især ved to ting: De præster, der især
tager sig af gudstjenester og kirkelige handlinger (type 5), ønsker ikke i særlig høj grad efteruddannelse
inden for dette område – kun 1/3 af dem ønsker det ’i nogen grad’. Præster, der især arbejder med
organisatoriske opgaver (type 2), eller har mange forskelligartede opgaver (type 9+10), er særligt interesseret
i efteruddannelse i liturgi og homiletik. Dette er oplagt, da disse grupper på den ene side må tage sig af
liturgiske og homiletiske opgaver og på den anden side fokuserer på en lang række opgaver, der ligger langt
væk derfra. Dette mønster gentager sig for konfirmander. Det er derfor nærliggende at konkludere, at
efteruddannelse inden for en af præstens embedspligter, er særligt efterspurgt for præster, der i høj grad
tager sig at andet end disse pligtopgaver.
Med hensyn til de ”bløde” emner diakoni og dialog med de søgende finder vi det fælles mønster, at type 2
(isæt organisatoriske opgaver) og typer 9+10 (generalisten med mange opgaver) igen udtrykker en særlig
grad af interesse, mens præsterne, der især arbejder med det ”bløde” sjælesorgsområde, massivt vælger
diakoni og søgende fra. Det sidste kan undre, men må betyde, at sjælesorgsspecialisterne enten allerede er
gode til dialogen med de søgende, eller at disse ikke i nævneværdig grad benytter sig af præstens tilbud om
sjælesorg.
Type-5-præsterne (især gudstjenester og kirkelige handlinger) skiller sig ud fra de andre ved i særlig grad at
ønske efteruddannelse i fremstilling af hjemmesider.
Ønskerne om efteruddannelse i konfliktløsning finder vi mest udtalt blandt præsterne, der i særlig grad
arbejder med enten organisatoriske opgaver eller sjælesorg, mens ledelse og samarbejde igen især
efterspørges af type 2 (især organisatoriske opgaver) og type 9+10 (generalisten med mange opgaver).
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 37 af 95

Samlet set er det påfaldende, at præster, der især tager sig af organisatorisk arbejde, generelt er meget
interesseret i efteruddannelse inden for en bred vifte af emner vedrørende kirkens indhold og struktur – som
vi så, skiller de sig ud som særligt interesserede inden for syv af tabellens otte emner, nemlig liturgi og
homiletik, konfirmander, diakoni, dialog med de søgende, konfliktløsning, ledelse og samarbejde. Ifølge
Rasmussen, 2005 29 er type-2-præsterne med de mange organisatoriske opgaver særligt udbredt blandt
mandlige præster under 45 år, da 22% af disse tilhører denne type.
Det kan her være interessant at påpege et modsætningsforhold i definitionen af præsterollen, som gik i
gennem de flere af de indledende interviews, hvor præsterne nævnte to forskellige måder at anskue
præsterollen på. Nemlig at som norm forventes, at en præst er generalist, og derved kan varetage de mange
forskellige arbejdsopgaver, der ligger i denne rolle. Samtidig mente de alle, at det ikke er muligt for noget
menneske at være god til alt; man vil altid være bedre til noget og mindre god til andet. De interviewede
påpegede, at dette har indflydelse på de ønsker som en præst måtte have på sin efteruddannelse. Ønsker man
efteruddannelse i det, man allerede er god til, eller ønsker man efteruddannelse i emner, som måske ikke har
ens største interesse, men som er nødvendige for at kunne udfylde præsterollen forstået som generalist?
2.7 Præsternes vurdering af den efteruddannelse de har deltaget i hidtil
I dette afsnit vil vi undersøge, om præsternes ønsker til emner hidtil er blevet opfyldt i efteruddannelsen.
Selvom der direkte spørges til dette inden for hvert af de 19 emner, vi behandlede i afsnit 2.1 – 2.6, melder
der sig et reliabilitetsproblem, som vi indledningsvis må have afklaret. Spørgsmålet er, hvor pålideligt det er
at måle præsternes tilfredshed med efteruddannelsens emnefordeling ved blot at spørge direkte om dette?
Problemet er, at høj tilfredshed med et givent emne både kan skyldes, at præsten har deltaget i et vellykket
efteruddannelsesforløb med dette emne og kan skyldes, at præsten har deltaget i et mindre vellykket forløb,
samtidig med at den pågældende præst ikke finder, at dette emne er så væsentligt. En anden mulighed er, at
præsten vurderer, at et bestemt emne er dårligt dækket ind, fordi han i forvejen ved meget og har høje
forventninger til, hvad god efteruddannelse inden for emnet vil indebære, eller at han ganske enkelt ikke har
opdaget, at der faktisk er udbudt et kursus inden for det pågældende emne. En tredje mulighed er, at den
pågældende præst slet ikke finder emnet vigtigt og men alligevel har en mening om, hvorvidt det pågældende
emne er dækket godt ind i efteruddannelsen.
Vi har ikke på det foreliggende datagrundlag mulighed for fuldt ud at afklare og løse disse måleproblemer,
men vi kan dog tage hånd om et af de væsentligste, som for os at se er forholdet mellem præstens ønske om
efteruddannelse inden for emner og dennes vurdering af, om dette ønske er blevet opfyldt.
Vi mener, at spørgsmålet om, hvorvidt et emne hidtil er blevet tilgodeset i efteruddannelsen, bør vurderes af
de præster, der – med en vis intensitet – ønsker efteruddannelse i det pågældende emne. Derfor tager vi de 19
29 Jf. Rasmussen, 2005, Tabel 9, s. 25.
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 38 af 95

emner en ad gangen og ser på vurderingen fra netop de præster, som ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’ har
ønsket efteruddannelse i det pågældende emne. Antallet af præster, der således ”får lov til” at vurdere det
enkelte emne, fremgår af kolonnen ’N=100%’ i næste tabel:
Tabel 6: Er dine ønsker til emner hidtil blevet opfyldt i efteruddannelserne?
Emne for efteruddannelse I høj grad I nogen grad I mindre grad Ikke N=100%
Klassiske teologiske discipliner 17% 58% 20% 5% 153
Liturgi og homiletik 10% 61% 21% 8% 128
Konfirmander 9% 61% 21% 9% 137
Minikonfirmander 12% 55% 21% 12% 94
Praktisk teologi i øvrigt 3% 62% 25% 10% 101
Sjælesorg 11% 53% 24% 12% 141
Pastoralpsykologi 3% 48% 37% 12% 105
Diakoni 6% 41% 46% 7% 54
Religionsdialog med muslimer 8% 39% 35% 18% 72
Voksenundervisning 4% 41% 36% 19% 118
Ungdomskultur 4% 33% 41% 22% 139
Religionsdialog med nyreligiøse 6% 24% 53% 18% 51
Journalistik 3% 26% 35% 37% 115
Religionsdialog med øvrige religioner 5% 23% 43% 30% 44
Konfliktløsning 4% 22% 32% 42% 139
Religionsdialog med søgende 1% 24% 45% 30% 104
Fremstilling af hjemmesider 5% 20% 38% 38% 80
Samarbejde 3% 22% 34% 41% 132
Ledelse 3% 15% 38% 44% 133
Note 1: Procentberegningen er foretaget rækkevis, således at summen af
rækkeprocenterne er 100%.
Note 2: Tabellen er sorteret faldende efter summen af vurderingerne 'i høj grad' og 'i
nogen grad'.
Inden vi betragter de enkelte emner, skal vi – som antydet ovenfor – gøre os
klart, at en dårlig vurdering kan betyde flere ting: At der stort set ikke er udbudt
kurser i det pågældende emne, at den interesserede præst ikke har set, at der
faktisk er udbudt kursus i emnet, eller at præsten har deltaget i et kursus, som
ikke levede op til forventningerne. Hvis et emne bliver vurderet lavt, kan det
følgelig betyde, at man bør udbyde flere kurser, at man bør reklamere bedre for
de eksisterende kurser inden for emnet eller at man bør højne kvaliteten, og
sidstnævnte kan både handle om form og indhold.
Vi har markeret de fem højeste procentangivelser for ydervurderingerne ’i høj
grad’ og ’ikke’, og vi ser følgende klare mønster: De fem positive topscorere
Kerneydelserne
vurderes bedst mens
emner inden for ”de
nye udfordringer”
vurderes ringest.
Bedst vurderet emner:
• Klassisk teologi
• Konfirmander
• Sjælesorg
• Liturgi/homiletik
• Minikonfirmander
Ringest vurderet emner:
• Konfliktløsning
• Samarbejde
• Ledelse
• Journalistik
• Hjemmesidekurser
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 39 af 95

vedrører de traditionelle teologiske fag som klassisk teologi, sjælesorg, liturgi og homiletik, konfirmander og
minikonfirmander, mens det er tankevækkende, at tre af de fem bundscorere vedrører folkekirkens struktur
og ledelse (ledelse, konfliktløsning og samarbejde). Dertil kommer to emner vedrørende formidling via
massemedier (journalistik og fremstilling af hjemmesider).
Det er her interessant at henvise til de profiler for præsternes ønsker til indhold som blev identificeret i afsnit
2.3. Topscorerne stemmer stort set overens med de emner som ligger inden for kirkens kerneydelser,
hvorimod at bundscorerne stemmer stort set overens med de emner som ligger inden for ”de nye
udfordringer”. Samtidig bør det igen bemærkes, at der blandt emnerne der er dårligst vurderet, er flere af de
emner der er blandt de mest efterspurgte blandt præsterne.
Da kun præster, der i høj eller nogen grad ønsker et givent emne, er medtaget i denne analyse, må det
formodes, at den gruppe præster i Århus Stift, der ønsker emner inden for ”de nye udfordringer”, kun i ringe
grad kan få deres ønsker opfyldt. Det skal her igen understreges, at den ringe vurdering kan skyldes flere
faktorer, men ikke desto mindre må det antages, at det er relevant at bringe med i fremtidige overvejelser
omkring efteruddannelse.
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 40 af 95

3. Ønsker til efteruddannelsens form
Formålet med dette afsnit er at belyse, hvilken form for efteruddannelse præsterne ønsker , og det vil blive
afdækket ud fra følgende emner:
3.1 Hvilken form – Internatkurser eller regionale stiftsvise kurser
3.2 Sammenhæng mellem ønsket om internatkurser og profil for foretrukne emner
3.3 Andre efteruddannelsestilbud
3.4 Deltagelse og tilfredshed
Spørgeskemaet indeholder oplysninger om 22 forskellige mulige former, der samler sig i følgende klumper:
• Kurser af forskellig varighed, der holdes på Teologisk Pædagogisk Center Løgumkloster (TPC)
• Kurser, der holdes regionalt (dvs. i stiftet) af de centrale efteruddannelsesinstitutioner TPC eller
Pastoralseminaret
• Kurser, der holdes regionalt og arrangeres af andre end TPC eller Pastoralseminariet
• Andre tilbud, herunder foredrag på provstikonventer, studiekredse, e-læring, studieorlov m.v.
3.1 Hvilken form ønsker præsterne – internat eller regionale kurser
I spørgeskemaet bliver der stillet 19 spørgsmål vedrørende efteruddannelsens form, hvoraf de første 10
vedrører centrale eller regionale tilbud. Svarene på disse 10 spørgsmål fordeler sig her på følgende måde:
Tabel 7: I hvilken grad foretrækker du, at din efteruddannelse har følgende form?
Efteruddannelsens form
1) En uges indidviduelt internatkursus på TPC
2) To eller flere ugers indidviduelt
internatkursus på TPC
3) Provstikurser som en uges internat på TPC
4) Kurser af to dages varighed på TPC
5) Kurser af to dages varighed i stiftet afholdt
af TPC
6) Tre dages kursus på pastoralseminariet
7) En dag på stiftscentral
8) En dag på stiftsplan
9) Præstestævne af tre dages varighed
10) Lokalt arrangerede kurser
I høj grad I nogen grad I mindre grad Ikke Total
48% 31% 12% 9% 100%
23% 21% 31% 25% 100%
25% 31% 31% 13% 100%
22% 28% 35% 16% 100%
41% 36% 15% 9% 100%
25% 31% 32% 12% 100%
34% 37% 21% 9% 100%
37% 39% 17% 7% 100%
37% 29% 23% 11% 100%
32% 40% 21% 7% 100%
Da denne generelle opgørelse giver et ret diffust billede, vil vi indledningsvis søge et overblik over
hovedspørgsmålene for denne del af spørgeskemaet, som er:
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 41 af 95

I hvilken grad ønsker man at gøre brug af hhv. (A) tilbudene fra de centrale efteruddannelsesinstitutioner
som internatkurser, (B) tilbudene fra de centrale efteruddannelsesinstitutioner afholdt regionalt i stiftet
og (C) regionale stiftsvise tilbud?
Er der et mønster i, hvilke præster der især foretrækker hhv. (A), (B) og (C)?
Spørgsmålene handler altså dels om, hvorvidt kurserne udbydes af de centrale efteruddannelsesinstitutioner
(pkt. A og B) eller ej (pkt. C) og dels om, hvor vidt de finder sted i stiftet (pkt. B og C) eller ej (pkt. A).
3.1.1. Konstruktion af indeks over centrale og regionale tilbud
Opgaven i dette afsnit er at løse følgende opgaver:
1. Kun de præster, der har svaret på alle 10 spørgsmål fra Tabel 7, kan indgå i analysen. Det skal derfor
undersøges, hvor mange, der opfylder dette krav og om nødvendigt inddrage de præster, der blot har
undladt at besvare et enkelt af dem. Dette sker med imputering, jf. note 21.
2. For at måle graden af ønske om hhv. (A), (B) og (C) laves tre indeks: Tanken er, at indeks (A) måler
graden af ønske om at gøre brug af internattilbudene fra de centrale efteruddannelsesinstitutioner. Det
sker ved – for hver præst – at udregne summen af dennes svar på de 4 første spørgsmål fra Tabel 7, idet
svarmulighederne kodes på denne måde: Ikke=0, I mindre grad=1, I nogen grad=2 og I høj grad=3.
Indekset får minimumsværdien 4*0=0, hvis den pågældende præst har svaret ’Ikke’ til alle fire
spørgsmål og maximumsværdien 4*3=12, hvis præsten har svaret ’I høj grad’ til alle fore spørgsmål.
Indeks (B) skal måle graden af ønske om at gøre brug af lokalt afholdte tilbud fra de centrale efteruddannelsesinstitutioner.
Det bliver summen af det 5. og 6. spørgsmål fra tabellen. Intervallet for dette indeks
bliver derfor 0-6. Tilsvarende skal indeks (C) måle graden af ønske om at gøre brug af de regionale
stiftsvise tilbud. Det bygger på spørgsmål 7-10 fra tabellen og bevæger sig derfor i intervallet 0-12.
Forudsætningen for at kunne lave disse indeks er dog, at det giver mening at udregne de nævnte summer,
eller med andre ord: Forudsætningen er, at de spørgsmål, der indgår i sumberegningen, reelt er udtryk for
en og samme dimension. Antagelsen er altså eksempelvis, at de 4 spørgsmål til indeks (A) med
rimelighed kan opfattes som forskellige udtryk for, om man ønsker internatkurser. Det kunne jo også
tænkes, at spørgsmålene mere handlede om varigheden end om kursusstedet. For at afklare det foretages
en konsistensanalyse for hvert indeks, inden de dannes.
3. Hvis de nævnte forudsætninger er tilstede, udformes de nævnte indeks.
Ad 1)
Kun 209 af de 256 præster, der har indsendt spørgeskemaet, har svaret på alle 10 spørgsmål fra Tabel 7. Da
27 kun har undladt at svare på et enkelt af dem, giver det mening at inddrage disse ved at beregne det mest
sandsynlige svar på det ene ubesvarede spørgsmål ud fra personens svar på de øvrige 9 spørgsmål. Hermed
opnår vi, at 92% af de indkomne spørgeskemaer kan indgå i analysen.
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 42 af 95

Ad 2)
Det giver god mening at konstruere indeks (B), da teststørrelsen Cronbachs alfa = 0,76 og dermed over de
0,70, som Felix Bauer anbefaler, jf. note 20. For indeks (C) bliver Cronbachs alfa = 0,77, hvilket også er helt
fint. For indeks (A) bliver Cronbachs Alfa = 0,55, hvilket betyder, at spørgsmålene til dette indeks ikke med
rimelighed kan reduceres til blot én dimension (graden af ønske at tage på internatkursus). Det ser ud til, at
kursets varighed her bliver afgørende, da kun det 1. og det 3. spørgsmål (der begge omhandler et kursus af 1
uges varighed) kan indgå i et lille indeks 30 .
Ad 3)
På baggrund af ovenstående bliver følgende fem indeks konstrueret 31 :
Tabel 8: Oversigt over indeks vedrørende præsternes ønsker om centrale og regionale tilbud
Navn Anvendte
spørgsmål fra
Tabel 7
Indeks (A.1) 'Internatkursus af to dages varighed på TPC' spørgsmål 4 0 – 3
Indeks (A.2) 'Internatkursus af en uges varighed på TPC' spørgsmål 1 og 3 0 – 6
Indeks (A.3) 'Internatkursus af to eller flere ugers varighed på TPC' spørgsmål 2 0 – 3
Indeks (B) 'Regionalt kursus af 2-3 dages varighed
afholdt af TPC eller Pastoralseminariet'
spørgsmål 5 og 6 0 – 6
Indeks (C) 'Regionale stiftsvise tilbud' spørgsmål 7, 8, 9 og
10
3.1.2 Analyse af fem indeks vedrørende centrale og regionale tilbud
Interval
for indeks
Spørgsmålet er herefter, hvad forholdet er mellem de fem indeks? Et første indtryk heraf får vi ved at se på,
hvorledes de indbyrdes korrelerer med hinanden. Det fortæller nemlig, hvorvidt det gælder, at præster, der
scorer højt på det ene indeks også scorer højt på det andet:
Tabel 9: Spearmans korrelation mellem fem indeks vedrørende centrale og regionale tilbud
A.1 A.2 A.3 B C
A.1: Internat 2 dage -
A.2: Internat 1 uge 0,25 (***) -
A.3: Internat 2+ uger -0,04 (-) 0,23 (***) -
B: Regionale, TPC/Pastoratsem. 0,50 (***) 0,19 (**) -0,16 (*) -
C: Regionale, andre 0,42 (***) 0,18 (**) -0,13 (*) 0,61 (***) -
30
Cronbachs Alfa er her 0,69, hvilket lige akkurat kan anses for acceptabelt.
31
Eller rettere: Indeks (A.2), (B) og (C) konstrueres, mens indeks (A.1) og (A.3) blot er en anden betegnelse for hhv. spørgsmål 4 og
2.
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 43 af 95
0 - 12

Note: Korrelationskoefficienten kan befinde sig i intervallet fra -1,0 til +1,0, og tolkningen heraf lettes af at gøre
sig følgende tre grænsetilfælde klart: Den stærkeste negative korrelation på -1,0 betyder, at det for alle
præster gælder, at hvis de har høje værdier på det ene indeks, så har de lave værdier på det andet. +1,0
betyder tilsvarende, at de, der scorer højt på det ene også scorer højt på det andet, mens de, der scorer lavt på
det ene også scorer lavt på det andet. En koefficient på 0,0 betyder, at præsternes score på det ene indeks er
aldeles uafhængigt af, hvad de scorer på det andet.
Kolonnen med indeks (A.1) viser en tendens til, at hvis man er meget interesseret
i 2 dages internatkurser, så er man også meget interesseret i begge former for
regionale kurser. Det omvendte gælder også, nemlig at hvis man ikke er
interesseret i 2 dages internatkurser, så er man heller ikke tilbøjelig til at vise
interesse for de regionale kurser.
Kolonnen med indeks (A.2) viser, at hvis man ønsker 1 uges internatkurser, så er
man mere tilbøjelig til at ønske alle de andre former for kurser 32 .
Præster, der ønsker
internatkurser
længere end en uges
varighed, ønsker ikke
regionale kurser.
Præster, der ønsker
internatkurser af to
dages varighed, ønsker
også regionale kurser.
Indeks (A.3) vedrørende internat på to eller flere uger korrelerer kun positivt med en uges internat (A.2),
mens det korrelerer signifikant negativt med begge former for regionale kurser. Dvs. at hvis man er særligt
interesseret i længerevarende internatkurser, så er man noget tilbøjelig til at være uinteresseret i de regionale
kurser. Endelig ser vi en stærkt positiv korrelation mellem indeks (B) og (C), dvs. ønsker man den ene type
regionale kurser, så er man stærkt tilbøjelig til også at ønske den anden type regionale kurser.
En anden måde at belyse forholdet mellem de fem indeks er ved at se på, hvorledes de enkelte præster
placerer sig på disse. Hvis hvert indeks inddeles i hhv. en lav og en høj scorer, får vi dette resultat:
32 Ved læsningen skal man huske også at få den fjerde koefficient med (den mellem A.2 og A.1 på 0,25, der fremgår af kolonne A.1),
som viser en positiv korrelation mellem 2 dages internat og 1 uges internat.
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 44 af 95

Tabel 10: Stiftets præster fordelt efter deres placering på fem indeks vedrørende kursusform
(A.1)
Internat
2 dage
Total
0-1
2-3
(A.2)
Internat
en uge
(A.2)
Internat
en uge
0-3
4-6
0-3
4-6
(A.3) Internat to
eller flere uger
(A.3) Internat to
eller flere uger
(A.3) Internat to
eller flere uger
(A.3) Internat to
eller flere uger
8% 3% 0% 4% 15%
3% 1% 0% 2% 6%
2% 3% 3% 5% 13%
7% 3% 2% 5% 17%
1% 1% 1% 7% 10%
2% 0% 0% 0% 3%
2% 1% 3% 13% 19%
3% 2% 3% 11% 18%
28% 14% 13% 46% 100%
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 45 af 95
0-1
2-3
0-1
2-3
0-1
2-3
0-1
2-3
(B) Regionalt kursus arrangeret af
TPC eller Pastoratseminaret
0-3
(C) Regionale
stiftsvise tilbud
0-7 8-12
4-6
(C) Regionale
stiftsvise tilbud
0-7 8-12
Note: Tabellen bygger på de 236 præster, der kunne indgå i analysen af de 10 spørgsmål, som indeksene bygger på,
jf. ovenfor. De celler i tabellen, der indeholder mere end 5% af præsterne, er markeret med fed.
Vi ser, at 8% af stiftets præster scorer lavt på alle fem indeks, mens 11% scorer højt på dem alle. Af rækketotalen
nederst ser vi også, at 46% af alle præsterne scorer højt på begge former for regionale kurser, mens
yderligere 27% 33 scorer højt på den ene form og lavt på den anden form for regionale kurser.
Hvis vi udelader indeks (B) og (C), kan vi få et mere overskueligt billede af interessen for internatkurserne:
Tabel 11: Præsternes interesse for internatkurser af forskellig varighed
(A.1) Internat
2 dage
Total
0-1
2-3
0-3
(A.2) Internat en uge
4-6
(A.3) Internat to eller (A.3) Internat to eller
flere uger
flere uger
0-1 2-3 0-1 2-3 Total
15% 6% 13% 17% 50%
10% 3% 19% 18% 50%
25% 8% 32% 35% 100%
Note: Procentberegningen er foretaget over hele tabellen. Det betyder, at tre former for sum giver 100%:
Kolonnetotalen viser svarfordelingen på (A.1); rækketotalen viser svarfordelingen på en kombination af
(A.2) og (A.3), og de otte celler, der tilsammen udgør tabellens "indmad", viser den procentdel af alle, der
har en bestemt kombination af (A.1), (A.2) og (A.3).
33 Det er summen af de 14%, der scorer højt på (C) og lavt på (B), og de 13%, hvor det er omvendt.
Total

Af kolonne-totalen til højre ser vi først, at præsterne deler sig i to lige store
grupper mht. interessen for internatkurser af to dages varighed (afholdt på TPC).
Af række-totalen ser vi, at 35% af præsterne både er interesseret i internat af en
og to ugers varighed, mens 25% hverken ønsker internat af en eller to ugers
varighed. Vi ser også, at 2/3 af præsterne er interesseret i internat af én uges
varighed (32% plus 35% i række-totalen).
Af tabellens "indmad" ser vi, at 15% ikke er interesseret i nogen form for
internat, mens 18% er interesseret i alle tre former.
Hvis vi retter blikket mod interessen for kurser afholdt i stiftet, ser fordelingen
sådan ud:
Tabel 12: Præsternes interesse for kurser afholdt i stiftet
(B) Regionalt kursus
arrangeret af TPC eller
Pastoratseminaret
Total
0-3
4-6
Note: Om procentberegningen se noten til Tabel 10.
(C) Regionale
stiftsvise tilbud
0-7 8-12 Total
28% 14% 41%
13% 46% 59%
41% 59% 100%
For at få et nærmere indtryk af, hvilke præster, der ønsker forskellige former for
kurser, ville det logisk set være interessant at sammenligne (i) de præster, der
siger ja til en eller anden form for internat og nej til regionale kurser med (ii) de
præster, der siger ja til de regionale og nej til alle former for internat. Af Tabel 10
ser vi, at den første gruppe består af 20% 34 , mens den anden gruppe kun består af 7%, fordi kun 15% scorer
lavt på alle tre former for internat 35 Regionale kurser
½ af præsterne ønsker
regionale kurser, der
arrangeres af hhv. TPC
eller pastoralseminariet.
, og 8 procentpoint af disse scorer også lavt på begge former for regionale
kurser.
Da disse yderpoler på hhv. 20% og 7% er for små til en sammenligning, vil vi i stedet analysere to andre
grupper nærmere, nemlig på den ene side de 46%, der scorer højt på begge former for regionale kurser og på
den anden side de 28%, der scorer lavt på begge regionale kurser (begge tal ses direkte af "indmaden" i Tabel
12) minus de 8%, der udover at score lavt på de regionale kurser også scorer lavt på alle former for internat.
På den måde får vi dannet to grupper:
34 Det er hele procent-kolonnen længst til venstre, der indeholder 28% af præsterne, bortset fra den øverste celle i kolonnen med 8%.
35 Jf. øverste række i kolonne-totalen i Tabel 9.
Internatkurser
67% af præsterne
ønsker internatkurser af
en uges varighed.
43% af præsterne
ønsker internatkurser af
to ugers varighed eller
mere.
15% af præsterne
ønsker ikke
internatkurser uanset
varighed.
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 46 af 95

108 præster siger ja til begge former for regionale kurser og
46 præster siger nej til begge former for regionale kurser, men ja til mindst én form for internat.
Spørgsmålet er herefter, om vi nærmere kan beskrive disse grupper? Det viser sig at være tilfældet på
følgende måde:
Figur 2: Præster, der ønsker internat men ikke regionale kurser sammenlignet med præster,
der både ønsker regionale kurser arrangeret af TPC eller Pastoralseminariet og
andre regionale kurser
Note 1: Noter til beregningen af gruppernes procentvise størrelse, jf. markeringerne i figuren:
Note (1) Vi ser, at de 154 præster, der indgår i analysen, er sat til 100%. I forhold til det samlede datasæt på
256 udgør de 154 ikke nogen veldefineret gruppe, da disse er fremkommet gennem to trin: (i)
Først har vi måttet fjerne 20 personer som følge af, at de havde mere end ét ubesvaret spørgsmål
på de 10, der fremgår af Tabel 7 (jf. afsnit 3.1). Da vi anser dette forhold vedrørende ubesvarede
spørgsmål som tilfældigt, kan det virkelige antal, der repræsenterer alle stiftets præster nedskrives
til: 256-20=236. Dette er da også dem, der ligger til grund for procentberegningerne i Tabel 10-12.
(ii) Dernæst har vi fjernet de 8% (af de 236), der ifølge Tabel 10, scorer lavt på alle tre former for
internat og begge former for regionale kurser samt de 13% og 14% (af de 236), der ifølge Tabel
10, kun scorer højt på én af de to former for regionale kurser. Tilbage bliver de 154, der fremgår af
øverste kasse i. Pointen er nu, at mens den første reduktion fra 256 til 236 anses for tilfældig, jf.
(i), så er reduktionen under (ii) netop ikke tilfældig. Det reelle basistal for stiftet som helhed
forbliver derfor 236.
Note (2) Det er fristende at undrer sig over, hvorledes de 28 personer i gruppe 1 kan blive til 11,9% af alle
præster i stiftet, for 28 i forhold til de 256 indkomne skemaer giver dog kun 10,9%. Forklaringen
ligger i note (1), der antyder at multivariate analyser indeholder mange faldgrupper. En af dem er
at holde styr på de svarpersoner, der glider ud af analysen. Hvis vi skal vurdere, hvor mange
procent af stiftets præster, der tilhører gruppe 1, skal de 28 personer i gruppen hverken sættes i
forhold til de 154, der indgår i analysen, eller i forhold til samtlige 256. De skal derimod sættes i
forhold til de 236, der lå til grund for Tabel 10-12, jf. note (1). Derfor får vi 28/236*100%=11,9%.
Note 2: Udover de variabler, der fremgår af træet, indgik følgende i analysen: Alder, køn, antal år som præst og antal
år i nuværende stilling samt præstetype, jf. note 1 til Figur 1.
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 47 af 95

Træet viser, at de 154 personer kan inddeles i fire slutgrupper, der ikke kan
opdeles yderligere. Det skyldes, at den enkelte gruppe enten er så lille eller så
homogen mht. forholdet til regionale kurser, at der ikke er basis for endnu en
signifikant deling.
Vi ser, at gruppe 2 er mest tilbøjelig til at foretrække internat frem for regionale
kurser. Den repræsenterer 14,4% af stiftets præster og er faktisk den eneste
gruppe, hvor dette synspunkt er i flertal. Modpolen hertil er gruppe 4, hvor kun
11% indtager dette standpunkt. Denne gruppe repræsenterer 31% af stiftets
præster.
Ved "læsningen" af træet er det naturligvis afgørende at hæfte sig ved, hvilke forklarende variabler, der giver
anledning til delingerne. Samlet set ser vi, at tilbøjeligheden til at foretrække internat frem for regionale
kurser øges, hvis man ikke har hjemmeboende børn, hvis man er oppe i årene, og hvis man er ansat i et
pastorat med få indbyggere.
3.2 Sammenhæng mellem ønsket om internatophold og profil for foretrukne emner.
Vi vil nu undersøge, hvad der kendetegner de præster, der gerne vil på internat i to eller flere uger. Under
dette punkt vil vi endvidere inddrage de profiler for ens foretrukne emner for efteruddannelse, vi fandt i
Tabel 3, jf. s. 30. Dermed vil vi også kunne belyse, om der er sammenhæng mellem ønsket om
længerevarende internatophold og profilen for ens foretrukne emner.
De tre grupper, vi formulerede i forbindelse med Tabel 3 var:
Internatkurser
ønskes af
ældre præster, uden
hjemmeboende børn og
ansat i et pastorat med
få indbyggere.
Regionale kurser
ønskes af
yngre præster med
hjemmeboende børn og
ansat i et pastorat med
mange indbyggere.
• Gruppe (a), der har ’moderate ønsker’ i den forstand, at gruppen foretrækker svarkategorien ’I nogen
grad’ for 12 af de 19 emner.
• Gruppe (b), som vi kaldte ’de nye udfordringer’, fordi den især udtrykker klare ønsker om
efteruddannelse inden for de emner, der udspringer af, at vi lever i et moderne, pluralistisk samfund.
• Gruppe (c), som vi kaldte ’kerneydelserne’, fordi gruppens ønsker er koncentreret om kirkens
traditionelle kerneydelser.
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 48 af 95

Figur 3: Ønske om internatkurser i to eller flere uger
Note: Spørgsmålet, om man har hjemmeboende børn eller ej, indgik også i analysen, men havde ingen signifikant
betydning for delingen af de to aldersgrupper.
Vi ser, at ønsket om længerevarende internatkurser er aldersbetinget, da
Ældre præster, der
midaldrende og ældre præster i langt højere grad foretrækker disse end yngre ønsker emner indenfor
de nye udfordringer,
præster. For de unge præster ser vi dog, at mændene i højere grad end kvinderne ønsker internatkurser
af to eller flere ugers
er parate til de længere kurser. For den ældre gruppe præster gør det endvidere
varighed.
en forskel, om man særligt går efter kurser i ’kerneydelserne’ (jf. Tabel 2) eller
Yngre mænd er mere
ej. Er man særligt interesseret i disse, er man mindre tilbøjelig til at ønske de interesserede i
internatkurser af to
længerevarende internatkurser.
eller flere ugers
varighed end de yngre
Det er her interessant at inddrage nogle af de tendenser der fremgik i de kvinder.
indledende interviews. Flere af de interviewede præster – både ældre og yngre – beskrev en ændring i det
”typiske” familiemønster for en præst gennem de senere år. Tidligere var det ofte manden, der var præst,
mens hans kone som hjemmegående tog sig af det huslige og børnepasningen. Dette gav mere frihed til at
den mandlige præst kunne tage af sted på længere kurser. Derimod beskriver de i dag et mønster, hvor der er
mange unge kvindelige præster med hjemmeboende børn, og hvor manden er udearbejdende. Derved har det
unge kvindelige præster samtidig med deres præstegerning en stor del af ansvaret for den daglige
husholdning og børnepasning.
Derved forklarede de interviewede at en-to dags kurser afholdt i stiftet kan harmonere med en børnefamilies
hverdag i langt højere grad end længerevarende internatkurser.
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 49 af 95

3.3 Andre tilbud
Præsternes efteruddannelse kan have andre former end internat på TPC eller
kurser på stiftsniveau. Derfor indeholder spørgeskemaet oplysninger om otte
andre tilbud. Ønskerne herom blandt præsterne som helhed ses af næste tabel:
Tabel 13: I hvilken grad foretrækker du, at din efteruddannelse har følgende form?
Efteruddannelsens form
11) Provstikonventer
12) Studiekredse
13) Prædikenværksted
14) E-læring
15) Certificeret uddannelse
16) Ikke folkekirkelige udd.
17) Orlov selvstudium
18) Orlov med vejledning
58% af præsterne er
interesserede i at
deltage i studiekredse.
I høj grad I nogen grad I mindre grad Ikke Total
29% 42% 21% 8% 100%
24% 34% 28% 14% 100%
12% 31% 42% 15% 100%
12% 25% 35% 28% 100%
26% 23% 27% 24% 100%
18% 30% 29% 23% 100%
66% 19% 12% 3% 100%
54% 20% 17% 8% 100%
Tabellen viser, orlov med og uden vejledning samt provstikonventer de mest
ønskede blandt de nævnte otte andre tilbud. Derefter følger studiekredse, mens elæring
bliver bundscoren, hvor 63% svarer, at man ikke foretrækker det eller gør
det i mindre grad. Det kan også fremhæves, at ca. halvdelen af præsterne er
interesserede i certificerede efteruddannelsestilbud samt efteruddannelsestilbud
fra uddannelsesinstitutioner uden for folkekirken.
Forholdet mellem interessen for studiekredse og provstikonventer ses af næste
tabel:
Tabel 14: I hvilken grad foretrækker du studiekredse og provstikonventer?
studiekredse/
diskussionsfora
Total
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Ikke
Note1: Om procentberegningen se noten til Tabel 10.
Note 2: Spearmans korrelation = 0,32 (***)
Faglige foredrag på provstikonventer
I høj I nogen I mindre
grad grad grad Ikke Total
13% 8% 3% 24%
7% 17% 7% 3% 34%
7% 12% 7% 2% 28%
1% 6% 3% 3% 13%
29% 43% 20% 8% 100%
Studieorlov med eller
uden vejledning
ønskes af mere end 2/3
af præsterne.
Efteruddannelse fra
uddannelsesinstitutioner
udenfor
folkekirken ønskes af
knap 1/2 af præsterne.
E-læring fravælges
blandt 2/3 af
præsterne.
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 50 af 95

Vi finder en "middelstærk" positiv korrelation mellem de to ret efterspurgte
former for efteruddannelse, som jo også kan kombineres til en berigende helhed.
Vi ser herefter nærmere på, hvilke præster, der i særlig grad er interesseret i
studiekredse:
Yngre præster, der er
utilfredse med hvor
ofte de deltager i
efteruddannelse, er
mere interesserede i
studiekredse.
Figur 4: Ønske om studiekredse
Note (1) Delingen til tredje niveau vedrører præstens generelle tilfredshed med, hvor ofte han/hun deltager i en eller
anden form for efteruddannelse. Svarene udtrykker derfor ikke en stillingtagen til efteruddannelsens kvalitet
eller deltagelsen i bestemte former for efteruddannelse. Denne variabel bliver nærmere analyseret i afsnit 3.4.
I øverste kasse genfinder vi først de 58% af præsterne fra Tabel 14, der i høj eller nogen grad ønsker at
deltage i studiekredse. Herefter ser vi, at præsterne under 55 år er markant mere tilbøjelige til at ønske denne
form end de ældre præster, hvor dog knap 40% stiller sig positive.
For præsterne under 55 år er det endvidere sådan, at interessen for studiekredse er mærkbart højere, hvis man
ikke er tilfreds med, hvor hyppigt man deltager i en form for efteruddannelse. Som vi vil se i afsnit 3.4, er
denne tilfredshed bl.a. betinget af, om man har hjemmeboende børn eller ej. For de yngre præster, der er
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 51 af 95

(nogenlunde) tilfredse med deres deltagelse i efteruddannelsestilbud, er
interessen for studiekredse endvidere betinget af, hvor længe de har været
præster.
Samlet set finder vi, at gruppe 2 er mest interesseret i studiekredse. Herefter
følger gruppe 3 og 4, mens gruppe 1 er den eneste, hvor flertallet svarer, at de
ikke eller kun i ringe grad er interesseret.
Præster i Århus stift
deltager jævnligt i
efteruddannelsestilbud
89% har deltaget i et
tilbud det seneste år.
86% har deltaget i min.
tre bud det seneste år.
Set i forhold til de interviewedes forklaring på beskrivelse af præster med hjemmeboende børn, kunne det
tyde på, at studiekredse er en fleksibel efteruddannelsesform, som kan passes ind i en travl hverdag.
Den meget store interesse for deltagelse i studiekredse blandt alle præster og i særlig grad de yngre præster,
kan udover det familiemæssige aspekt som motivation for interessen for studiekredse, også have en anden
forklaring. Denne interesse kan ses som et ønske om en større grad af samarbejde med kolleger. I
interviewene var det tydeligt at særligt de yngre præster, er interesserede i at indgå i læringsfællesskaber og
sparring med kolleger i øvrige arbejdssammenhænge – en samarbejdsform som de har oplevet på
pastoralseminariet og som i øvrigt er meget udbredt i dag.
3.4 Deltagelse og generel tilfredshed
Præsternes deltagelse i en række efteruddannelsestilbud inden for det seneste år fremgår af den næste tabel:
Tabel 15: Præsternes deltagelse i otte efteruddannelsestilbud. Antal gange i året 2004-05
TPC
Pastoralseminariet
Stiftscentral
Stiftskursusdage
Provstivis efterudd.
Orlov
Anden form for efterudd.
Ikke folkekirkelige udd.
0 1 2 3 4 5+ Total
62% 30% 7% 0% 100%
83% 14% 3% 0% 100%
66% 23% 7% 1% 2% 0% 100%
44% 44% 9% 2% 0% 1% 100%
68% 22% 6% 2% 1% 1% 100%
97% 3% 0% 100%
67% 25% 4% 1% 2% 2% 100%
82% 12% 4% 1% 1% 100%
En nærmere analyse viser, at 11% af præsterne har svaret nul til alle otte tilbud, hvilket omvendt betyder, at
89% af stiftets præster har deltaget i mindst ét af de otte tilbud i det forløbne år. Da 3% har deltaget i 1-2
tilbud, kan vi endvidere sige, at 86% af præsterne har deltaget i mindst tre af tilbudene i det seneste år.
I spørgeskemaet har vi også et spørgsmål om, hvorvidt den enkelte præst er tilfreds med, hvor ofte denne
deltager i efteruddannelse. Spørgsmålet handler altså hverken om tilfredsheden med efteruddannelsens
kvalitet eller med tilfredsheden med, hvor ofte præsten deltager i hvert af de otte tilbud fra Tabel 15.
Spørgsmålet sigter derfor mod at give oplysning om, hvorvidt præsterne generelt er tilfredse med, hvor ofte
de deltager i en eller anden form for efteruddannelse.
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 52 af 95

Svarfordelingen samt dens variation for bestemte grupper ser således ud:
Figur 5: Generel tilfredshed med, hvor ofte man deltager i en form for efteruddannelse
Vi ser, at 15% af stiftets præster i høj grad er tilfredse med deres deltagelse, mens
29% i nogen grad er tilfredse. Den mest betydende faktor for tilfredsheden er, om
præsten har hjemmeboende børn eller ej. Blandt præster med hjemmeboende
børn svarer 2/3 enten ’ikke tilfreds’ eller ’i mindre grad tilfreds’, mens dette
”kun” er tilfældet for 42% af præsterne uden børn. For denne gruppe er det dog
især præster med kort anciennitet, der er utilfredse (gruppe 2). Den mest tilfredse
gruppe er altså præster uden hjemmeboende børn, og som har virket som præst i
mere end 11 år (gruppe 3). Men selv blandt dem svarer 39%, at de ikke eller kun
i mindre grad er tilfredse.
Det er herefter nærliggende at undersøge, om denne tilfredshed har sammenhæng
”Jeg kunne godt ønske
mig større systematik i
efteruddannelsen.
At man besluttede og
prioriterede et større og
sammenhængende
forløb over længere tid
(som en mentor, bifag,
en samtalevejleder e.l.)
frem for enkelte dage
der nemt bliver for
overfladisk til en
egentlig
opkvalificering.”
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 53 af 95

med det antal gange, man (inden for det seneste år) har deltaget i de forskellige former for efteruddannelse,
der fremgik af Tabel 15. Det viser sig at være tilfældet med hensyn til tre af de otte tilbud:
Tabel 16: Spearmans korrelation mellem antal gange man har deltaget i en bestemt type tilbud
og den generelle tilfredshed med ens samlede deltagelse i efteruddannelse
Generel tilfredshed med
hvor ofte man deltager i
efterudd.
Teologisk Pædagogisk Center 0,36 (***)
Pastoralseminariet 0,02 (-)
Stiftscentralen 0,01 (-)
Stiftskursusdage 0,01 (-)
Provstivis efteruddannelse 0,21 (**)
Orlov 1 -
Anden form for efteruddannelse 0,06 (-)
Ikke-folkekirkelig efteruddannelse 0,15 (*)
Note 1: Der er for få personer med orlov til at det giver mening at beregne
koefficienten.
Præsterne deler sig i
to halvdele, hvad
angår tilfredshed med
hvor ofte de deltager i
efteruddannelse.
De mest tilfredse:
Præster uden hjemmeboende
børn med en
anciennitet over 11 år.
De mest utilfredse:
Præster med hjemmeboende
børn med
anciennitet under 11 år.
Med det forbehold at vi kun har oplysninger om præsternes deltagelse inden for
det seneste år, så viser tabellen, at der kun er én form for efteruddannelse, der for
alvor rykker ved den generelle tilfredshed, og det er antallet af gange, man har deltaget på TPC. Dertil
kommer, at deltagelse i provstivis og ikke-folkekirkelig efteruddannelse korrelerer svagt – men dog
signifikant – med tilfredsheden.
Deltagelse på TPC har
stor betydning for om
præsterne er tilfredse
med, hvor ofte de
deltager i
efteruddannelse.
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 54 af 95

4. Vurdering af barrierer for deltagelse i efteruddannelse
I løbet af de foregående analyser har vi fundet visse forhold, der kan udgøre en barriere for at deltage i
forskellige former for efteruddannelse: I Figur 2 så vi, at præster med hjemmeboende børn og præster med
ansættelse i store pastorater ikke er så tilbøjelige til at foretrække internatkurser på TPC som andre.
Ligeledes så vi i Figur 3, at blandt de yngre præster ønsker kvinderne i mindre grad end mændene de
længerevarende internatkurser.
Det er derfor relevant at undersøge de nærmere omstændigheder for barriererne under følgende emner:
41. præsterne generelle vurdering af barrierer
4.2 et mønster i hvordan barriererne opleves
4.3 familiemæssige barrierer
4.4 arbejdsmæssige barrierer
4.1 præsternes generelle vurdering af barrierer
I dette afsnit udbygges beskrivelsen af barriererne for at deltage i efteruddannelse, ved at analysere 15
yderligere barrieremuligheder. Svarfordelingen for præsterne som helhed fordeler sig således:
Tabel 17: Præsternes vurdering af barrierer for deres deltagelse i efteruddannelse (1)
1) Geografisk afstand
2) Kurser for lange
3) familiemæssige årsager
4) Kan ikke få tjenestefri
5) Dårligt fungerende vikarordning
6) Manglende mulighed for planlægning
7) Føler ikke behov for efteruddannelse
8) Økonomiske årsager
9) Dårlig koordinering af deltagelse i efteruddannelse
10) Mangler overblik over folkekirkelig efterudd.
11) Mangler overblik over ikke-folkekirkelig efterudd.
12) Uklare retningslinier fra menighedsråd
13) Uklare retningslinier fra præstekolleger
14) Uklare retningslinier fra provst
15) Uklare retningslinier fra biskop
I høj I nogen I mindre
grad grad grad Ikke Total
12% 24% 24% 40% 100%
9% 27% 28% 36% 100%
17% 21% 26% 36% 100%
11% 17% 22% 51% 100%
17% 17% 19% 47% 100%
13% 28% 21% 38% 100%
5% 10% 21% 65% 100%
5% 12% 18% 65% 100%
6% 11% 24% 58% 100%
3% 17% 34% 46% 100%
21% 22% 19% 38% 100%
8% 11% 16% 65% 100%
3% 19% 14% 64% 100%
6% 12% 16% 66% 100%
5% 12% 14% 70% 100%
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 55 af 95

Præsternes vurdering af de enkelte barrieremuligheder er ikke knyttet til de specifikke former for
efteruddannelse. Der er følgelig tale om en generel vurdering. For at få overblik over tabellen gengives den
som Tabel 17 i en ny udgave, hvor følgende ændringer har fundet sted:
Svarmulighederne 'i høj grad' og 'i nogen grad' er slået sammen til 'Stor barriere'
Svarmulighederne 'i mindre grad' og 'ikke' er slået sammen til 'Lille barriere'
Tabellen er sorteret således, at den barriere, der scorer højest på 'Stor barriere' er placeret øverst.
Tabel 18: Præsternes vurdering af barrierer for deres deltagelse i efteruddannelse (2)
Barrieremulighed Stor barriere Lille
11) Mangler overblik over ikke-folkekirkelig efterudd. 43% 57%
6) Manglende mulighed for planlægning 41% 59%
3) Familiemæssige årsager 38% 62%
2) Kurser for lange 36% 64%
1) Geografisk afstand 36% 64%
5) Dårligt fungerende vikarordning 34% 66%
4) Kan ikke få tjenestefri 28% 73%
13) Uklare retningslinier fra præstekolleger 22% 78%
10) Mangler overblik over folkekirkelig efterudd. 20% 80%
12) Uklare retningslinier fra menighedsråd 19% 81%
14) Uklare retningslinier fra provst 18% 82%
8) Økonomiske årsager 17% 83%
9) Dårlig koordinering af deltagelse i efteruddannelse 17% 82%
15) Uklare retningslinier fra biskop 17% 84%
7) Føler ikke behov for efteruddannelse 15% 86%
Læst nedefra ser vi, at barriererne hverken er manglende på behov for
efteruddannelse eller uklare retningslinier fra biskop, provst, præstekolleger
eller menighedsråd. 36 Manglende overblik over mulighederne for
efteruddannelse spiller en vis rolle, men det generelle billede er, at barriererne
ikke vedrører holdninger men praktiske handlemuligheder: Familiemæssige
årsager, for lange kurser og for langt hen til kursusstedet er væsentlige, ligesom
arbejdsmæssige forhold som vanskeligheder med planlægning, med at få
tjenestefri og med vikarordning opleves som en barriere for godt 1/3 af
præsterne.
De fem største
barrierer
1. Manglende overblik
over efteruddannelsestilbud
uden for
folkekirken.
2. Manglende mulighed
for planlægning
3. Familiemæssige
årsager
4. Kurserne er for lange
5. Geografisk afstand
36 I interviewne blev det af flere nævnt som en parameter, om der var klare retningsliner eller ej. Flere ønskede også, at
efteruddannelse blev et fast punkt på de nyindførte MedarbejderUdviklingsSamtaler.
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 56 af 95

4.2 Et mønster i hvordan barriererne opleves
Spørgsmålet er imidlertid, om der er et mønster i, hvorledes præsterne vurderer de 15 barrierermuligheder?
Er det sådan, at barriererne optræder i blokke forstået på den måde, at hvis man har barriere A, så har man
også barriere B, men ikke barriere C? Næste tabel giver et indtryk heraf ved at vise de parvise korrelationer
mellem alle 15 barrieremuligheder. Da det samlede antal koefficienter bliver 105, er der brug for en vis
forenkling. Vi har derfor udeladt de 8, der ikke er signifikante 37 . Dernæst har vi markeret de koefficienter
med fed, så både er større end 0,30 og vedrører barrierer, der vurderes som store at mindst 25% af præsterne,
jf. Tabel 18: Tabel 19:
37
Dvs. af koefficienterne ikke er signifikant forskellige fra 0,0, som betyder, at svarene på den ene barriere er statistisk uafhængig af
svaret på den anden.
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 57 af 95

Tabel 19: Spearmans korrelationskoefficient mellem 15 mulige barierer for deltagelse i efteruddannelse
14)
Provst
13)
Præstekolleger
12)
Menighedsråd
11)
Overblik
/ikke-folkekirke
10)
Overblik
/folkekirke
9)
Koordinering
8) Økonomi
7) Ikke
behov
6) Planlægning
5)
Vikarordning
4) Ikke
tjenestefri
3)
Familie
2)
Kurser
for
lange
1) Geo
afstand
-
1) Geo afstand
-
,63 1
2) Kurser for lange
,45 ,51 -
,20 ,20 ,24 -
,11 ,12 ,27 ,61 -
3) Familie
4) Ikke tjenestefri
5) Vikarordning
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 58 af 95
,24 ,24 ,21 ,50 ,58 -
6) Planlægning
,15 -,13 -
7) Ikke behov
,18 ,13 ,18 ,34 ,25 ,26 ,12 -
8) Økonomi
,20 ,14 ,41 ,34 ,39 ,11 ,40 -
9) Koordinering
,23 ,24 ,23 ,32 ,22 ,27 ,29 ,48 -
10) Overblik
/folkekirke-tilbud
,22 ,16 ,17 ,32 ,20 ,38 ,27 ,34 ,54 -
11) Overblik
/ikke-folkekirke
,24 ,19 ,26 ,46 ,40 ,36 ,37 ,41 ,41 ,39 -
12) Menighedsråd
,20 ,13 ,17 ,48 ,46 ,37 ,31 ,44 ,37 ,34 ,68 -
,23 ,17 ,13 ,51 ,39 ,37 ,12 ,32 ,49 ,49 ,36 ,64 ,66 -
13) Præstekolleger
14) Provst
,22 ,20 ,18 ,50 ,42 ,41 ,16 ,36 ,51 ,51 ,36 ,68 ,63 ,92
15) Biskop
1.
Kun signifikante koefficienter er vist i tabellen. Koefficienter over 0,30 er markeret med fed, hvis de vedrører barrierer, der vurderes som store af
mindst 25% af præsterne, jf. tabel 18.

Vi ser, at de interessante barrierer samler sig i de to indholdsmæssige grupper,
der var nærliggende allerede ud fra Tabel 18:
Familiemæssige barrierer i form af, at man skal være for lang tid
hjemmefra.
Det ses af den stærke korrelation mellem (1) geografisk afstand mellem hjem
og kursussted, (2) kurserne er for lange og (3) familiemæssige årsager.
Arbejdsmæssige barrierer i form af vanskeligheder med at få tjenestefri.
Det ses af den stærke korrelation mellem (4) at det er svært at få tjenestefri,
(5) at vikarordningen fungerer dårligt og (6) manglende mulighed for
planlægning 38 .
Den videre analyse koncentrerer sig derfor om disse to hovedformer for barrierer, og i den forbindelse
danner vi et indeks for hver af de to former på denne måde: Præstens scorer på familiemæssige barrierer er
summen af dennes svar på (1), (2) og (3), og præstens scorer på arbejdsmæssige barrierer er tilsvarende
summen af dennes svar på (4), (5) og (6). I begge tilfælde bevæger indekset sig fra minimumsværdien 0 (= 3
gange 0 for 'ikke') til maksimumsværdien 9 (= 3 gange 3 for 'i høj grad') 39 .
Hvis vi inddeler hvert indeks i to hovedgrupper, får vi følgende fordeling for stiftets præster:
Tabel 20: Familiemæssige og arbejdsmæssige barrierer for deltagelse i efteruddannelse
Arbejdsmæssige
barrierer
Total
0-4
5-9
Familiemæssige
barrierer
0-4 5-9 Total
47% 21% 68%
17% 15% 32%
64% 36% 100%
Af totalerne ser vi, at 36% scorer højt på de familiemæssige og 32% scorer højt på de arbejdsmæssige
barrierer. Endvidere ses, at 15% af præsterne scorer højt på dem begge.
4.3 Familiemæssige barrierer
Barriererne kan
skelnes i to profiler
Familiemæssige
barrierer
Geografisk afstand
Kurserne er for lange
Familiemæssige årsager
Arbejdsmæssige
barrierer
Svært at få tjenestefri
Dårlig fungerende
vikarordning
Manglende mulighed
for planlægning
Den næste tabel relaterer 'familieindekset' til tre af de inddelinger, der tidligere er analyseret i rapporten,
nemlig antallet af emner man ønsker efteruddannelse i (jf. Tabel 1 og Figur 1); præstens profil for
38 Punkt 11) er statistisk tæt knyttet til denne gruppe, da den korrelerer middelstærkt med både 4) og 6). Da den dog ikke passer
indholdsmæssigt til gruppen, tages den ikke med her.
39 For begge indeks resulterer konsistensanalysen i Cronbachs alfa = 0,77 (om denne se note 20), hvilket betyder, at det giver god
mening at opfattes indeksets tre variabler som udtryk en og samme dimension, nemlig hhv. familiemæssige og arbejdsmæssige
barrierer.
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 59 af 95

efteruddannelsens emner (jf. Tabel 2), og om man foretrækker internatkurser frem for regionale kurser (jf.
Figur 2):
Tabel 21: Familiemæssige barrierer relateret til ønsker om efteruddannelsens indhold og form
Score over 19 ønsker
om efteruddannelse (*)
Total
Klynger for
uddannelsesønsker (-)
Total
Regionale kurser? [**]
Total
Mange ønsker
Mellemniveau af ønsker
Få ønsker
Moderate ønsker
De nye udfordringer
Kerneydelserne
Ja til begge former
Nej til begge former,
men ja til internat
Familiemæssige
barrierer
0-4 5-9 Total
30% 43% 34%
36% 35% 35%
35% 22% 30%
100% 100% 100%
47% 40% 45%
28% 34% 30%
24% 26% 25%
100% 100% 100%
60% 84% 69%
40% 16% 31%
100% 100% 100%
Nederst i tabellen ser vi som forventet, at præster med betydelige familiemæssige barrierer i høj grad siger ja
til de to former for regionale kurser, der blev analyseret i afsnit 3.1). I tabellens midterdel ser vi, at profilen
for de emner, præsten ønsker efteruddannelse i, ikke har sammenhæng med, om
Familiemæssige
denne har mange eller få familiemæssige barrierer.
barrierer er afhængige
af præstens alder og
Mere interessant er tabellens øverste del, hvor vi ser en tendens til, at præster
alderen på de
hjemmeboende børn.
med familiemæssige barrierer generelt ønsker efteruddannelse inden for flere
emner end dem, der ikke har nævneværdige familiemæssige barrierer. Logisk set rejser det spørgsmålet om,
hvorledes vi skal forstå årsags-virknings-forholdet mellem de to variabler. Er det således, at de høje
familiemæssige barrierer gør præsten så "sulten på efteruddannelse", at denne ønsker efteruddannelse inden
for mange emner? Eller er det omvendt sådan, at det er fordi præsten ønsker en omfattende efteruddannelse
og derfor har et stort behov for at komme af sted, at denne oplever barriererne som store? Og hænger
sidstnævnte forhold sammen med, at også et aldersmæssigt forhold er på spil, nemlig at de yngre præster
generelt ønsker efteruddannelse inden for mange emner (jf. Figur 1) og samtidig har sværere med at komme
af sted på grund af hjemmeboende børn (jf. Figur 5).
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 60 af 95

På det foreliggende grundlag kan vi ikke give noget endeligt svar, men en
nærmere analyse bekræfter som ventet, at de afgørende forhold, der betinger ”Pga. mange år med
små børn og en
familiemæssige barrierer er, om præsten har hjemmeboende børn eller ej samt
ægtefælle med mange
præstens alder. Betydningen af sidstnævnte er givetvis, at de hjemmeboende børn rejsedage, har jeg ikke
været specielt
er ældre i og med, at præsten selv er ældre. Essensen i de familiemæssige kursussøgende i mine
barrierer er således, om præsten har yngre hjemmeboende børn eller ej.
erhvervsaktive år. Så
det er ikke udbuddets
skyld, men min egen, at
Dette kunne tilsyneladende have en sammenhæng med de aspekter fra de
mine ønsker ikke er
indledende interview vedrørende yngre præsters – og især yngre kvindelige opfyldte. Det kunne de
have været – og det
præsters – grund til at fravælge de længerevarende internatkurser p.g.a. bliver det fremover!”
børnefamiliens travle hverdag og at mange kvinder ofte har et stort ansvar for
den daglige husholdning. Citatet fra en kvindelig præst (i øverste venstre hjørne) indikerer at hun opfatter det
som hendes egen skyld at hun ikke har været meget på efteruddannelse pga. hendes mand og børn. Det rejser
spørgsmålet om det er det rimeligt, at det er præstens egen ”skyld” at det er svært at tage på efteruddannelse
idet denne vælger at stifte familie. Som vist tidligere i undersøgelsen oplever mange yngre præster at en
anden form på efteruddannelse, bedre vil kunne harmonere med deres familieliv. Dette kunne måske
mindske tendensen til at familieliv og efteruddannelse er uforenelige størrelser.
Det bør desuden tages i betragtning, at mange af de yngre præster med lav anciennitet i jo forvejen deltager i
den obligatoriske efteruddannelse og således allerede er væk en uge om året. Dette kunne formodentlig være
en årsag til at de yngre præster i den første periode af deres karriere ikke ønsker frivillig efteruddannelse som
internat.
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 61 af 95

4.4 Arbejdsmæssige barrierer
Den tilsvarende analyse af de arbejdsmæssige barrierer ser sådan ud:
Tabel 22: Arbejdsmæssige barrierer relateret til ønsker om efteruddannelsens indhold og form
Score over 19 ønsker
om efteruddannelse
(**)
Total
Klynger for
uddannelsesønsker (-)
Total
Regionale kurser? [-]
Total
Mange ønsker
Mellemniveau af ønsker
Få ønsker
Moderate ønsker
De nye udfordringer
Kerneydelserne
Ja til begge former
Nej til begge former,
men ja til internat
Arbejdsmæssige
barrierer
0-4 5-9 Total
29% 44% 34%
35% 40% 36%
37% 16% 30%
100% 100% 100%
45% 46% 46%
26% 37% 30%
29% 17% 24%
100% 100% 100%
72% 65% 70%
28% 35% 30%
100% 100% 100%
Igen ser vi, at de, der har mange emner, de ønsker efteruddannelse i, i særlig grad oplever arbejdsmæssige
barrierer, der jo kunne være, at det er svært at få tjenestefri, at vikarordningen fungerer dårligt og/eller
manglende mulighed for planlægning. Der er dog også en forskel: Mens præsterne med familiemæssige
barrierer i ringere grad ønsker internat frem for kurser i stiftet, er dette ikke
Præster med
tilfældet for dem, der oplever arbejdsmæssige barrierer. Der er ganske enkelt familiemæssige
barrierer accepterer
ingen sammenhæng mellem disse to spørgsmål, jf. nederste del af Tabel 20. dem i højere grad end
præster med
Det kunne tyde på, at præsterne i højere grad accepterer barriererne for deltagelse arbejdsmæssige
barrierer.
i internatkurser, hvis de er familiemæssige, end hvis de er arbejdsmæssige. Men
det tyder også på, at når præsterne oplever arbejdsmæssige barrierer, så kan det ikke forklares med, at disse
har særlige store ønsker om de for arbejdspladsen krævende internatkurser. Spørgsmålet er derfor, hvilke
forhold der i særlig grad ser ud til at skabe de arbejdsmæssige barrierer. Det viser sig at være følgende:
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 62 af 95

19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 63 af 95

Da vi opfatter indekset over arbejdsmæssige barrierer som en kontinuerlig variabel, er segmenterings-træet
bygget op efter et andet matematisk princip end de foregående og ser derfor anderledes ud. Vi gennemgår det
følgelig ret detaljeret:
Øverst har vi kassen med alle 228 præster, der indgår i analysen (jf. n=228). Den gennemsnitlige score på
indekset over arbejdsmæssige barrierer (Gen.snit) for disse 228 præster er 3,0. Bag dette gennemsnit er der
naturligvis en vis spredning. Den angives med en såkaldt standardafvigelse (Std.afv.), der er beregnet til 2,7.
Hvis denne ganges med sig selv, får vi den såkaldte varians, der altså bliver 2,7 gange 2,7 = 7,3. Så længe vi
kun betragter den øverste kasse, må vi sige, at variansen på 7,3 er "uforklaret" – den er der bare som flimmer
bag gennemsnittet, og den udtrykker, at de 228 præster ikke alle sammen har en score på 3,0.
Spørgsmålet er derfor – og det er det, analysen går ud på – om det er muligt at opdele den øverste kasse i
undergrupper, som hver har en forskellig gennemsnitlig score på indekset? Hvis det er tilfældet, siger vi, at
vi får "forklaret" noget af variansen. Den øverste kasse bliver delt i to grupper ved hjælp af oplysningerne
om, hvorvidt præsterne har hjemmeboende børn eller ej:
Til venstre har vi 98 præster, der ikke har hjemmeboende børn, og til højre de 130, der har. I forbindelse med
delingen får vi at vide, at forbedringen er 0,41. Det betyder, at den "uforklarede" varians på 7,3 i den øverste
kasse er blevet formindsket med 0,41 ved at foretage den første opdeling. Statistisk set vil man derfor sige, at
5,6% 40 af spredningen bag gennemsnittet på 3,0 kan "forklares" med, om præsterne har hjemmeboende børn
eller ej.
Arbejdsmæssige
Allerede her er det værd at standse op: Det er påfaldende, at den vigtigste faktor barrierer er
tilsyneladende
til statistisk at forklare, hvor store arbejdsmæssige barrierer, man oplever, er et afhængige af
forhold, der intet direkte har med arbejdsvilkårene at gøre, nemlig om præsten hjemmeboende børn.
har hjemmeboende børn eller ej. Det kan naturligvis skyldes, at analysen ikke inddrager tilstrækkelig mange
– og måske ikke de vigtigste – parametre vedrørende arbejdsforholdene. Dog har vi inddraget så mange, som
det har været muligt, jf. figurens note. Spørgsmålet er derfor, hvorledes relationen mellem arbejdsmæssige
barrierer og hjemmeboende børn kan tolkes. Er det mon således, at præster med hjemmeboende børn
hurtigere vil opleve vikarordningen som dårlig, og at mulighederne for at planlægge arbejdsdagen er ringe?
Det kan vi ikke vurdere på det foreliggende grundlag.
Vi vender derfor tilbage til "læsningen" af træet, hvor spørgsmålet derefter er, om hver af de to nye grupper
kan opdeles yderligere, således at vi får forklaret endnu mere af variansen – der er jo stadig en "uforklaret"
varians inden for hver af de to grupper.
40 Det beregnes som forbedringen/variansen, dvs. 0,41/7,3= 5,6%.
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 64 af 95

4.4.1 Arbejdsmæssige barrierer for præster uden hjemmeboende børn
Vi ser, at for præsterne uden hjemmeboende børn, spiller profilen for deres arbejdsopgaver en rolle:
Præsterne, der har kunnet foretage en vis specialisering af arbejdet i retning af enten sjælesorg, undervisning
eller gudstjenester og kirkelige handlinger, oplever ikke så mange arbejdsmæssige barrierer som de præster,
der enten generelt har mange opgaver eller som påtager sig en del organisationsarbejde.
Det kan tolkes på to måder, som vi her formulerer teseagtigt:
(a) Hvis der i præstearbejdet er rum for at specialisere sig, er der også rum for at deltage i efteruddannelse.
(b) Hvis præsten må påtage sig mange opgaver eller især tager sig af organisatoriske opgaver, så er de
generelt interesserede i efteruddannelse inden for mange forskellige emner – det fremgik klart af Tabel 4
– og på grund af denne store interesse oplever de i særlig grad, at der er arbejdsmæssige barrierer for at
deltage i efteruddannelse.
4.4.2 Arbejdsmæssige barrierer for præster med hjemmeboende børn
For præsterne med hjemmeboende børn ser vi, at deres anciennitet i den nuværende stilling gør en forskel i
opfattelsen af de arbejdsmæssige barrierer; disse opfattes som større, hvis man har under 7 års anciennitet.
Denne gruppe deler sig herefter ud fra, hvorvidt der er ansat en sognemedhjælper
Arbejdsmæssige
i pastoratet eller ej. Vi er dermed fremme ved træets ene yderpol, som er gruppe barrierer
3. Den indeholder 17% af stiftets præster, som er kendetegnet ved, at de har Flest barrierer
hjemmeboende børn, har været ansat i den nuværende stilling i kortere tid og
ikke har en sognemedhjælper som kollega i pastoratet. Denne gruppe ligger
Præster med
hjemmeboende børn
med anciennitet over 7
højest med hensyn til arbejdsmæssige barrierer sammenlignet med de fem andre
år ansat i store
pastorater
slutgrupper i træet.
Præster med
Endelig ser vi, at antallet af indbyggere i pastoratet har betydning for de
hjemmeboende børn
med en anciennitet
arbejdsmæssige barrierer for præsterne med hjemmeboende børn, som har mere
under 7 år uden
sognemedhjælper.
end 6 års anciennitet i den nuværende stilling. Tendensen er, at barriererne er 41% af præsterne.
størst for dem, der arbejder i store pastorater. Det er gruppe 6 (der har Færrest barrierer
hjemmeboende børn, en anciennitet over 6 år i sogne med over 2000 De specialiserede
indbyggere), der scorer næsthøjest på indekset, og som derfor sammen med
præster uden
hjemmeboende børn
gruppe 3 (der har hjemmeboende børn, en anciennitet under 7 år og ingen Præster med
sognemedhjælper) danner træets ene yderpol med flest arbejdsmæssige barrierer. hjemmeboende børn og
lang anciennitet i et
Det to grupper indeholder tilsammen 41% af stiftets præster.
pastorat med relativt få
indbyggere
Den anden yderpol med færrest barrierer udgøres af gruppe 1 (de specialiserede
præster uden hjemmeboende børn) og gruppe 5 (præster med hjemmeboende
19% af præsterne.
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 65 af 95

ørn og lang anciennitet i et pastorat med relativt få indbyggere), som tilsammen
indeholder 19% af præsterne.
I forhold til de arbejdsmæssige barrierer kan det være relevant at henvise til de
indledende interview, hvor flere påpegede, at defineringen af præsterollen i
højere grad er op til den enkelte præst i dag, end den var tidligere. Det betyder, at
de præster, der måske kan have svært ved at skelne mellem de opgaver, de mener
at skulle varetage, og de opgaver, de kan uddelegere til andre, vil gå hen og
”forsumpe” i arbejdsopgaver, og derved ikke føle at de kan komme af sted på
kursus.
”En stor del af mit
arbejde er ikke pligtigt,
men det vi kalder
”tjenesteligt anerkendt”
arbejde, og som ikke
kan passes over
rådighedsordningen.
Det betyder både
aflysning og
ekstraarbejde før og
efter efteruddannelsen,
hvilket bevirker at jeg
langt fra forsøger at
komme af sted til det jeg
gerne vil.
Bedre samarbejde og
koordinering af fælles
ressourcer ville kunne
afhjælpe en del, så man
også kunne slippe med
den dårlige
samvittighed overfor
afløsende kolleger.”
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 66 af 95

5. Hvordan præsterne henter inspiration i deres daglige arbejde
Når der tales om efteruddannelse, som også kan karakteriseres som en måde at hente ny inspiration til sit
arbejde, kan det være relevant at undersøge nogle nærmere omstændigheder omkring, hvordan præsterne
henter inspiration i deres daglige arbejde.
Derfor undersøger vi, hvordan og i hvilken grad de anvender en række muligheder for inspiration, og om
disse kan kategoriseres i forskellige hovedgrupper. Herefter bliver det undersøgt, hvilke præster der primært
anvender den ene eller anden kategori af inspirationsmuligheder.
Præsterne blev bedt om at angive, i hvilken grad de rent faktisk henter inspiration via 13 forskellige
muligheder 41 , og svarene fordeler sig på denne måde:
Tabel 23: Hvad gør du for at få inspiration til dit daglige arbejde?
Dagspressen
Skønlitteratur
Faglitteratur
Faglige opslagsværker
Prædikensamling
Deltager i kurser
Internettet
Kolleger udenfor stiftet
Kolleger i provstiet
Kolleger i pastoratet
Kolleger i stiftet
Udveksler egne producerede
materialer med kolleger
Deltager i pastorlisten
I høj grad I nogen grad I mindre grad Ikke Total
26% 49% 24% 1% 100%
26% 48% 20% 5% 100%
25% 49% 24% 2% 100%
15% 51% 29% 5% 100%
8% 43% 40% 8% 100%
10% 41% 37% 12% 100%
12% 30% 34% 24% 100%
13% 29% 30% 28% 100%
6% 32% 41% 21% 100%
11% 26% 23% 40% 100%
9% 28% 37% 27% 100%
6% 30% 35% 29% 100%
7% 13% 13% 67% 100%
Vi ser, at dagspressen samt skøn- og faglitteratur er de mest anvendte af de 13
former for inspiration til det daglige arbejde. Hvis vi betragter ”i høj og i nogen
grad” under ét, ligger deltagelsen i kurser på 6. pladsen. Det er endvidere
bemærkelsesværdigt, at udveksling af ideer og tanker med kolleger i det
geografiske nærområde ligger relativt lavt, hvilket vi vil analysere nærmere om
lidt.
For at få et indtryk af strukturen i, hvorledes de 13 inspirationsmåder anvendes,
Fem populære
inspirationsformer
1. Dagspressen
2. Skønlitteratur
3. Faglitteratur
4. Faglige
opslagsværker
5. Prædikensamling
41 Det var muligt for præsterne selv at tilføje andre inspirationskilder. En oversigt over disse ses i bilagets afsnit 9.4, s. 95.
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 67 af 95

foretages en faktoranalyse, der viser, at de 13 måder samler sig i følende fire hovedgrupper:
Tabel 24: Korrelation mellem 13 inspirationsmåder og fire faktorer
Inspirationsmåder
Faktor 1 Faktor 2
Fagligt Geografisk
styret styret
Faktor 3 Faktor 4
InternetLetlæsbaseretning De 4 faktorersforklaringsevne
Faglitteratur 0,78 -0,05 -0,21 0,28 0,74
Faglige opslagsværker 0,69 -0,04 0,08 0,07 0,49
Deltager i kurser 0,53 0,43 0,04 -0,09 0,47
Kolleger udenfor stiftet 0,49 0,26 0,34 -0,04 0,43
Kolleger i pastoratet -0,08 0,71 -0,05 0,22 0,56
Kolleger i provstiet 0,22 0,70 -0,10 0,26 0,61
Kolleger i stiftet 0,41 0,65 0,18 -0,10 0,63
Prædikensamling -0,08 0,27 0,16 -0,00 0,11 5)
Deltager i pastorlisten -0,05 -0,05 0,84 0,07 0,72
Internettet 0,06 0,07 0,77 0,19 0,64
Udveksler egne materialer med kolleger 0,32 0,42 0,50 -0,11 0,54
Skønlitteratur 0,22 0,02 0,04 0,77 0,65
Dagspressen -0,07 0,22 0,19 0,77 0,68
Faktorernes egenværdi 24% 13% 10% 9%
Note 1: Under faktoranalysen er der foretaget varimax-rotation. Den søger at minimere antallet af variabler
(her: inspirationsmåder), der scorer højt på den enkelte faktor. Hermed forhindres, at mange
inspirationsmåder bliver samlet med en høj scorer om ganske få faktorer, mens de resterende
faktorer ender uden højtscorende variabler. Formålet hermed er at gøre det lettere at tolke, og
dermed navngive, de enkelte faktorer, som det er analysens egentlige formål at danne.
Note 2: Når 13 variabler (her: inspirationsmåder) reduceres til 4 faktorer går der nødvendigvis information
tabt. Kolonnen med de 4 faktorers "forklaringsevne" angiver, hvor stor en del af de enkelte
variablers variation, der "forklares", dvs. kan henføres til de fremkomne 4 faktorer. Tilsammen
"forklarer" de 4 faktorer 56% af variansen på de 13 variabler. Hvor stor en del af denne
"faktoranalysens samlede forklaringsevne", hver af faktorerne bidrager med, fremgår af
"Faktorernes egenværdi". Eksempelvis ser vi, at egenværdien for faktor 1 = 24%. Det betyder, at
24 procentpoint af den samlede forklaringsevne på 56% kan henføres til faktor 1. Faktor 1 bidrager
følgelig med 24/56 * 100% = 42,8% af faktoranalysens samlede forklaringsevne.
Note 3: Kaiser-Meyer-Olkin = 0,70. Dette er et mål for, hvor velegnet de foreliggende data er til at indgå i et
faktoranalyse, og det anses for at være det mest velegnede mål herfor, jf. Backhaus, Erichson,
Plinke og Weiber, 2003, s. 276. Den optimale værdi er 1,0 og værdier under 0,50 er et udtryk for, at
faktoranalysen ikke er til meget nytte i forsøget på den datareduktion, der er analysens formål.
Note 4: Med fed er de variabler fremhævet, der knyttes sammen under de enkelte faktorer.
Note 5: Variansen på variablen ’prædikensamling’ er forklaret i så ringe grad af de 4 faktorer, at den ikke
bør tillægges vægt ved navngivning og tolkning.
Vi vil ikke fordybe os i de mange korrelationskoefficienter og øvrige tekniske detaljer, men hæfte os ved, at
de 13 inspirationsmåder samler sig i fire grupper med hver sin klare profil:
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 68 af 95

• Faglig styret inspiration
Faktor 1 korrelerer stærkt med inspirationer, hvor det faglige er i centrum,
nemlig to former for faglitteratur, deltagelse i kurser og kontakt med
kolleger uden for stiftet. Sidstnævnte tolker vi også som udtryk for
faglighed: Scorer man højt på faktor 1, så er den kollegiale inspiration ikke
bundet til, om der er geografisk nærhed eller ej, men formodentlig til fælles
faglige interesser, der eventuelt er opdaget ved, at præster fra forskellige
steder i landet har mødt hinanden omkring fælles interesser på et kursus.
• Geografisk styret inspiration
Scorer man højt på faktor 2 spiller inspirationen med kolleger i nærområdet en betydelig rolle. Det er
altså geografien mere end fagligheden, der danner afsæt for disse relationer.
• Internetbaseret inspiration
Den tredje faktor indeholder inspirationsmåder, der bygger på internettet, og præster, der benytter dette
medie er samtidig dem, der i særlig grad udveksler egne producerede materialer med kolleger.
• Inspiration gennem ”letlæsning”
Faktor 4 tillader vi os at kalde ’letlæsning’, da der er tale om inspiration fra tekster, der enten er korte
eller skrevet med et fortællende/dramatisk sigte.
Vi vil nu undersøge nærmere den geografisk og faglig styrede inspiration.
5.2 Geografisk styret inspiration
Vi vender herefter tilbage til, at udveksling af ideer og tanker med kolleger i det geografiske nærområde
ligger relativt lavt. I stedet for at foretage selvstændige analyser af udveksling med præstekolleger i hhv.
pastoratet, provstiet og stiftet kan vi – ifølge faktoranalysen – se alle tre under ét og blot analysere
spredningen i præsternes score på faktor 2. Hvilke kendetegn finder vi ved de præster, der scorer hhv. højt og
lavt på ’Faktor 2: Geografisk styret inspiration til det daglige arbejde”?
En variansanalyse 42 viser, at både antallet af ønsker om efteruddannelse (jf. Tabel 1 og Figur 1), antal
indbyggere i pastoratet og kønnet har betydning.
Disse betydninger bliver vist på de to følgende figurer:
42 Analysens nøgletal fremgår af Tabel 25 i bilaget på side 81.
Fire profiler for at
opnå inspiration
- Faglig styret
inspiration
- Geografisk styret
inspiration
- Internetbaseret
inspiration
- ”Letlæsning”
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 69 af 95

Gennemsnitsscore på F2
,4
,2
-,0
-,2
-,4
-,6
F2: Geografisk styret inspiration
Mange ønsker
Mellemniveau
Få ønsker
Score over 19 ønsker om efteruddannelse
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 70 af 95
Køn
Mand
Kvinde
Figur 6: Præsters udveksling af tanker med kolleger i pastorat, provsti og stift
Note: Da nogle søjler ligger over 0,0 mens andre ligger under, skal man være opmærksom på, at det er
søjlekanten længst væk fra 0,0, man skal hæfte sig ved. Eksempelvis har de mandlige præster på
mellemniveau en gennemsnitscore på -0,14, mens de kvindelige præster på mellemniveau en
gennemsnitscore på +0,11.
Figuren viser:
At hvis præsterne ønsker efteruddannelse inden for mange emner, så får de
i højere grad inspiration til det daglige arbejde fra andre præster i
pastoratet, provstiet og stiftet, end hvis de har færre ønsker. Den markante
forskel finder vi dog mellem dem, der har få ønsker, og dem, der har
mange eller et mellemniveau af ønsker.
At de kvindelige præster i højere grad end de mandlige får inspiration til
det daglige arbejde fra andre præster i pastoratet, provstiet og stiftet.
Præster der ønsker
efteruddannelse inden
for mange emner får i
højere grad inspiration
til det daglige arbejde
fra andre præster i
pastoratet, provstiet og
stiftet, end hvis de har
færre ønsker.
Som det blev vist i 2.1.3, er det i høj grad unge præster, der har mange ønsker, hvilket igen eventuelt kunne
forklares med bemærkninger fra de indledende interviews. Flere præster nævnte, at de oplevede en udvikling

i præstearbejdets form. Hvor det tidligere var normen, at man arbejdede alene som præst i sit sogn, er det i
dag en mere gængs holdning, at man også som præst med fordel kan arbejde sammen og opnå gensidig
inspiration med kolleger. Dette er ligeledes den arbejdsform, som de nye præster oplæres i på
pastoralseminariet.
Den næste figur viser scoren på faktor 2 for de seks grupper, der opstår, når vi relaterer antal ønsker om
efteruddannelse med pastoratets størrelse:
Gennemsnitsscore på F2
,4
,2
0,0
-,2
-,4
-,6
-,8
F2: Geografisk styret inspiration
Mange ønsker
Mellemniveau
Få ønsker
Pastoratet
Score over 19 ønsker om efteruddannelse
< 2000 indb.
>=2000 indb.
Figur 7: Præsters udveksling af tanker med kolleger i pastorat, provsti og stift
Vi genfinder her betydningen af, om præsterne har ønsker om efteruddannelse inden for mange emner eller
ej, og ser endvidere, at præster, der arbejder i store pastorater naturligt nok gør mere brug af præstekolleger
end dem, der arbejder i små pastorater.
Det samlede billede kan tolkes på flere måder, for hvorledes skal man tolke årsags-virknings-relationen
mellem præsternes ønsker om (mange eller få emner for) efteruddannelse og deres (hyppige eller sjældne)
brug af kolleger? En kausal tolkning vil pege på denne rationelle adfærd: De præster, der ønsker
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 71 af 95

efteruddannelse inden for mange emner, tager hånd om dette behov ved at opsøge andre kolleger, mens det
kun er logisk, at præster med få ønsker til efteruddannelse heller ikke er opsøgende i forhold til kolleger.
En dialektisk tolkning vil derimod pege på et samspil mellem de to variabler: Hvis præsten har en del ønsker
om efteruddannelse, vil hun opsøge kolleger for at få dækket nogle af sine behov for inspiration, og via
denne udveksling af ideer og tanker forøges behovet for efteruddannelse, eller omvendt: Hvis præsten har
ringe kontakt med kolleger, vil denne heller ikke få inspiration til at efterspørge efteruddannelse inden for en
bredere vifte af emner.
5.3 Faglig styret inspiration
En tilsvarende analyse af faktor 1 giver dette resultat:
Gennemsnitsscore på F1
1,5
1,0
,5
0,0
-,5
-1,0
F1: Fagligt styret inspiration
Især organisation
Præstetyper
Især sjælesorg
Især undervisning
Især gudstj./kirkeli
Ønsker studiekreds?
Mange opgaver
Ikke/i mindre grad
I høj/nogen grad
Figur 8: Præsters brug af faglitteratur, kurser og kontakt med præster udenfor stiftet
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 72 af 95

Figuren viser følgende:
Uanset præstetype (dvs. præsternes arbejdsprofil, jf. Rasmussen, 2005) er
præsterne, der ønsker studiekreds mere tilbøjelige til at anvende faglitteratur,
tage på kurser og have kontakt med præster uden for stiftet, end de præster
der ikke eller kun i ringe grad ønsker studiekreds.
Præstetypens betydning ligger i, at præster, der især arbejder med
organisatoriske opgaver eller med gudstjenester og kirkelige handlinger har et
lavere niveau for brugen af de nævnte former for inspiration end de præster,
der især arbejder med sjælesorg. Præsterne, der især arbejder med
undervisning eller har mange opgaver kan i denne sammenhæng opfattes som
en mellemgruppe 43 .
Præster der ønsker
studiekreds anvender i
højere grad faglitteratur,
deltagelse i kurser og
kontakt med præster
udenfor stiftet.
Præster specialiseret i
sjælesorg anvender
inspirationsformerne i
højere grad end de med
mange organisatoriske
opgaver eller kirkelige
handlinger.
Hvis vi sammenligner denne forskel mellem præstetyperne med Tabel 4 ser vi, at præsterne med mange
organisatoriske opgaver både scorer lavt på faktor 1 (at anvende faglitteratur, tage på kurser og have
kontakt med præster uden for stiftet) og scorer højt på antallet af emner, man ønsker efteruddannelse i.
Det kan tolkes sådan, at disse præster vurderer, at de i det daglige får for lidt "fagligt styret inspiration
(F1)", og derfor har mange ønsker om efteruddannelse. Denne sammenhæng ser vi ikke for præsterne
med mange gudstjenester og kirkelige handlinger. De scorer også lavt på F1, men har alligevel ikke
specielt mange emner, de ønsker efteruddannelse i. Hermed være ikke sagt, at sidstnævnte ikke ønsker
efteruddannelse, men de har ikke i samme grad som de organisatoriske præster et ønske om at brede
efteruddannelsen ud til mange emner.
43 Denne tolkning støtter sig ikke alene til figuren, men også til variansanalysens nøgletal, der fremgår af Tabel 26 og 25, side 82.
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 73 af 95

6. Opsamling af undersøgelsens resultater
Efteruddannelsens indhold
Omfanget af ønsker
Præsterne blev i Tabel 1 inddelt i tre næsten lige store grupper, der var bestemt af antallet af emner, de
ønsker efteruddannelse i. En gruppe på 34% er interesseret i næsten alle de emner, der er spurgt til. Denne
gruppe består primært af yngre præster med 0-6års anciennitet. En anden gruppe på 35% har interesse i en
moderat mængde af emner. Den tredje gruppe på 31% har derimod kun interesse i ganske få emner. Denne
gruppe kan karakteriseres ved primært at være ældre præster, og i særlig grad de ældre specialiserede
præster.
Profiler for ønsker
Det er muligt, at opstille 3 markant forskellige profiler ud fra hvilke emner, præsterne ønsker. Af de præster
der ønsker efteruddannelse i høj eller mellemhøj grad, dækker de tre profiler over tre næsten lige store
grupper.
Den første profil ønsker mange forskellige emner, men det markante er at de ikke ønsker emnerne i særlig
høj grad, vi har kaldet den ”moderate ønsker”. Denne profil kan afspejle en læringsforståelse, som er
fermherskende i dag, nemlig man altid har brug for efteruddannelse – at man altid kan lære mere - men at
man på den anden side ikke oplever et specielt stærkt aktuelt behov.
Den anden profil ønsker primært emner indenfor kirkens traditionelle arbejdsområder – kerneydelserne. De
ønsker f.eks. emner som klassiske teologisk discipliner, konfirmandundervisning, sjælesorg, liturgi og
homiletik.
Den tredje profil ønsker primært emner uden for kirkens traditionelle arbejdsområder – hvad vi har kaldt ”de
nye udfordringer”. Præster med denne profil ønsker primært emner som ungdomskultur, sjælesorg,
konfliktløsning, samarbejde, ledelse og religionsdialog.
Præsterne i den anden og tredje profil kan tilsyneladende afspejle en grundlæggende forskel i opfattelsen af,
hvordan folkekirken gør sig gældende i dag. Den anden profil afspejler de der mener, at man bør fokusere på
det som er kirkens omdrejningspunkt for ikke at miste det centrale i den komplekse verden. Derimod
afspejler den tredje profil måske i højere grad de der mener, at der må suppleres med inspiration fra andre
fagområder for fortsat at kunne fremhæve det centrale i folkekirken. Målet er det samme, men midlet
forskelligt. Denne karakteristisk er stereotypisk, og mange vil sikkert mene at løsningen er et sted imellem de
to, men den illustrerer ikke desto mindre en aktuel problemstilling.
Det har ikke været muligt nærmere at karakterisere præsterne, der gemmer sig bag de tre profiler.
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 74 af 95

De mest ønskede emner
De fem mest ønskede emner er som følger – i prioriteret rækkefølge:
1) Klassiske teologiske discipliner
2) Ungdomskultur
3) Religionspædagogik for konfirmander
4) Konfliktløsning
5) Sjælesorg
Det er interessant at bemærke at mens tre af emnerne ligger inden for kirkens traditionelle arbejdsområde, så
anses to af de mest ønskede emner - ungdomskultur og konfliktløsning – normalt for at være udenfor kirkens
traditionelle område. Det er også markant, at de emner der ligger lige under top 5 er samarbejde og ledelse,
og først herefter kommer endnu et traditionelt emne som liturgi og homiletik.
Tilfredshed med udbuddet hidtil
Tilfredsheden med udbudene hidtil varierer meget afhængigt af emnerne. De præster der ønsker emner inden
for kirkens kerneydelser, er tilfredse med udbuddet hidtil. Hvorimod de præster der ønsker emner indenfor
de nye udfordringer, er utilfredse med udbuddet hidtil - en gruppe der varer til 1/3 af præsterne. Selv om
undersøgelsen ikke kan sige noget om, hvorfor udbuddet f.eks. ikke har været tilfredsstillende, må det vække
til eftertanke at en stor del af de emner der er mest efterspurgte blandt præsterne ikke vurderes
tilfredsstillende af præsterne hidtil.
Ønsker om emner i relation til arbejdsprofilen
Der er en tendens til at præster ønsker efteruddannelse i emner der ligger udenfor deres arbejdsprofil. Hvilket
vil sige, at præster der er specialiserede, ønsker efteruddannelse i andre emner end deres speciale. Samt at
præster med mange forskellige arbejdsopgaver ønsker efteruddannelse indenfor kirkens klassiske emner.
Dette er interessant i forhold til at vurdere præstegerningen som specialiseret eller generaliseret.
Efteruddannelsens form
Der er stor interesse for efteruddannelse i Århus Stift, hvor 86% af alle præster har deltaget i 3
efteruddannelsesarrangementer indenfor det seneste år. Der er stor interesse både for internatkurser og
regionale kurser blandt præsterne i Århus Stift, og det er markant hvor hvordan interessen for de to fordeles
afhængigt af blot få faktorer.
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 75 af 95

Internatkurser
Internatkurser på TPC af en uges varighed er det mest populære blandt de adspurgte efteruddannelsesformer,
idet 2/3 af alle præster er interesseret i denne form. Varer kurset to uger eller mere har det interesse for 1/3 af
præsterne, hvorimod ¼ slet ikke er interesseret i internatkurser.
Blandt de yngre præster, der ønsker internatkurser, er der en klar tendens til, at mændene ønsker
internatkurser i højere grad end deres jævnaldrende kvindelige kolleger.
Størstedelen af de præster der ønsker internatkurser, og særligt internatkurser af to eller flere ugers varighed,
er dog ældre præster uden hjemmeboende børn i pastorater med få indbyggere. Blandt de ældre præster er
det desuden i særlig grad dem, der ønsker emner indenfor de nye udfordringer, der ønsker de længerevarende
internatkurser.
Det er desuden markant at de præster der er mest tilfredse med hvor ofte de deltager i efteruddannelse, er
netop denne gruppe af præster – præster med stor anciennitet og ingen hjemmeboende børn.
Regionale kurser
½ af alle præster er interesserede i kurser af 1-2 dages varighed på regionalt stiftsvist plan.
Det er i særlig grad de yngre præster med hjemmeboende børn i pastorater med mange indbyggere, der
ønsker de regionale kurser. De, der ønsker de regionale kurser, ønsker i særlig grad også internatkurser af 2
dages varighed.
Hvad tilfredsheden angår, så er den gruppe der ønsker de regionale kurser – med lav anciennitet og
hjemmeboende børn, dem, der er mest utilfredse med hvor ofte de deltager i efteruddannelse.
Uanset form – internat eller regionalt – er der en markant interesse for provstikurser blandt præsterne. Dette
kunne afspejle en stigende interesse for en øget kollegialitet i provstierne. At præsterne ønsker et lokalt
netværk med kolleger kan ses som et udtryk af den generelle aktuelle tendens til øget teamarbejde i mange
forskellige brancher.
Andre efteruddannelsesformer
Studieorlov er den mest ønskede form blandt de mere uformelle efteruddannelsesformer, da 2/3 af alle
præster er interesseret i denne form. Herefter følger studiekredse. Det er imidlertid også interessant af 1/2 af
præsterne er interesserede i efteruddannelse på uddannelsesinstitutioner udenfor folkekirken samt at 2/3 af
præsterne ikke er interesserede i e-læring i forbindelse med efteruddannelse.
Barrierer
De fem barrierer som præsterne har angivet som størst er som følgende i prioriteret rækkefølge:
1) Manglende overblik over efteruddannelsestilbud uden for folkekirken
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 76 af 95

2) Manglende mulighed for planlægning
3) Familiemæssige årsager
4) Kurserne er for lange
5) Geografisk afstand
De barrierer præsterne oplever, kan samles i to grupper:
Familiemæssige barrierer
Denne profil oplever i særlig grad, at der er for lang geografisk afstand mellem kursussted og bopæl, at
kurserne er for lange og at det kolliderer med familiære forpligtelser. Disse barrierer opleves mest af yngre
præster med hjemmeboende børn og i særlig grad yngre præster med mindre hjemmeboende børn. Denne
type barrierer kan være en konsekvens af de familiemønstre der hersker i dag til forskel fra tidligere. Mange
af de yngre kvindelige præster har ofte en mand med egen karriere, hvilket betyder at den kvindelige præst
samtidig med sin præstegerning har en stor del af ansvaret for den daglige husholdning. Derfor bliver
længerevarende internatkurser ofte uforenelige med det daglige familieliv.
Arbejdsmæssige barrierer
Denne profil oplever i særlig grad at, det er svært at få tjenestefri, at der er en dårlig fungerende vikarordning
samt manglende mulighed for planlægning. Det er imidlertid også karakteristisk, at blandt de præster der
oplever arbejdsmæssige barrierer har størstedelen børn. Hvis præsten bor i et pastorat med mange indbyggere
eller et pastorat med få indbyggere og uden en sognemedhjælper, oplever denne ofte arbejdsmæssige
barriere. (41% af præsterne).
De præster der har færrest barrierer er de specialiserede præster uden hjemmeboende børn samt præster med
hjemmeboende børn og lang anciennitet - og derved ældre præster - i et pastorat med relativt få indbyggere
(19% af præsterne).
De arbejdsmæssige barrierer kunne derved afspejle en tendens blandt nogle præster til at have svært ved at
definere deres rolle som præst, og derved nærmest ”forsumper” i arbejde, hvilket igen gør det sværere at
finde tid til at tage på efteruddannelse.
Sammenligner man de to profiler for barrierer tyder det på at præster med familiemæssige barrierer
accepterer dem i højere grad end præster med arbejdsmæssige barrierer, idet yngre præster med
hjemmeboende børn i mindre grad ønsker internatkurser.
Inspiration
Præsterne er blevet spurgt om hvordan de opnår inspiration i deres daglige arbejde. De fem mest populære
inspirationsformer blandt præsterne er
1) Dagspressen
2) Skønlitteratur
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 77 af 95

3) Faglitteratur
4) Faglige opslagsværker
5) Prædikensamling
Herudover tilføjede mange præster samtaler med sognebørn, ægtefælle, andre teologer, andre faggrupper;
bøn og meditation; kulturelle arrangementer mv.
Det er muligt at skelne imellem fire profiler for at opnå inspiration;
- Faglig styret inspiration
- Geografisk styret inspiration
- Internetbaseret inspiration
- ”Letlæsning”
Præster der ønsker efteruddannelse inden for mange emner får i høj grad inspiration til det daglige arbejde
fra andre præster i pastoratet, provstiet og stiftet. Dette gælder i mindre grad de præster, der har færre ønsker.
Præster specialiseret i sjælesorg anvender inspiration indenfor de fire profiler i højere grad end præster med
mange organisatoriske opgaver eller kirkelige handlinger.
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 78 af 95

7. Kommentarer til de tidligere forslag ud fra resultaterne
En øget stiftsvis efteruddannelse kan anbefales ud fra undersøgelsens resultater
Efteruddannelse af 1-2 dages varighed på stiftsplan giver mulighed for efteruddannelse i det geografiske
område man bor i. Derved kan man tilgodese den store gruppe præster som af familiemæssige årsager
oplever efteruddannelsesformer som længerevarende internatkurser som en barriere. En præst på
efteruddannelse med denne form har således mulighed for at blive boende hjemme, og kan derved bedre
kombinere det at tage på efteruddannelse med den familiemæssige hverdag.
Præster, der oplever arbejdsmæssige barrierer vil sandsynligvis bedre kunne deltage i kortere efteruddannelsesforløb
i stiftet, da de forhindres ved manglende mulighed for planlægning, dårligt fungerende
vikarordninger og manglende mulighed for at få tjenestefri. Den øgede fleksibilitet i efteruddannelse på
stiftsplan vil måske også bedre kunne tilgodese disse barrierer.
En øget provstivis efteruddannelse kan anbefales ud fra undersøgelsens resultater
En meget stor del af præsterne efterspørger både provstikurser på TPC samt efteruddannelse på provstiplan.
Efteruddannelse på denne form kan tilgodese begge typer barrierer samtidig med at denne form også giver
mulighed for en øget kollegialitet og arbejdsfællesskab på tværs af sognegrænserne.
Øget mulighed for individuel efteruddannelse kan anbefales ud fra undersøgelsens resultater
Da en stor gruppe præster ønsker efteruddannelse indenfor emner – her kaldet de nye udfordringer – som på
nuværende tilsyneladende ikke evalueres positivt, kunne det være en mulighed at lade præsterne søge
efteruddannelse i disse emner ved efteruddannelsesinstitutioner uden for folkekirken.
Øget samarbejde med universitetet kan anbefales ud fra undersøgelsens resultater
Et øget samarbejde med universiteterne kunne f.eks. bruges til at opnå ny viden omkring hvordan emnerne
indenfor de nye udfordringer bedst kan anvendes i folkekirken. Denne indsigt vil så kunne videreformidles i
efteruddannelsesregi – på centralt-, stifts- og provstiplan.
Anvendelse af E-læring – nærmere undersøgelse anbefales ud fra undersøgelsens resultater
- Ifølge denne undersøgelse er præsternes interesse for e-læring begrænset på nuværende tidspunkt. Den
meget lave interesse i denne undersøgelse, kan også dække over at de færreste har et reelt indtryk,
hvordan e-læring kan anvendes i praksis. Det anbefales, at det undersøges på hvilken måde e-læring
konkret kan bidrage til folkekirkens efteruddannelse inden en eventuel indføring.
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 79 af 95

8. Litteratur
Bacher, Johann, 2002: Clusteranalyse, R. Oldenbourg Verlag
Backhaus, Klaus, Bernd Erichson, Wulff Plinke og Rolf Weiber, 2003: Multivariate Analysemethoden,
Springer Verlag
Bauer, Felix, 1984: Datenanalyse mit SPSS, Springer Verlag
Blunch, Niels J., 2000: Videregående data-analyse – med SPSS og Amos, Systime
Bortz, Jürgen, 1999: Statistik für Sozialwissenschaftler, Springer Verlag
Brosius, Gerhard & Felix Brosius, 1995: SPSS. Basesystem und Professional Statistics, International
Thomson Publishing
Brosius, Felix, 1997: SPSS CHAID: Statistische Datenanalyse für Segmentierungsmodelle und Database
Marketing, International Thomson Publishing
Bühl, Achim & Peter Zöfel, 1996: Professionelle Datenanalyse mit SPSS für Windows, Addison-Wesley
Deichsel, G & H.J. Trampisch, 1985: Clusteranalyse und Diskriminanzanalyse, Gustav Fischer Verlag
Haraldsen, Gustav, 1999: Spørreskjemametodikk, Ad Notam Gyldeldal
Hellevik, Ottar, 1997: Forskningsmetode i sosiologi og statsvitenskap, Universitetsforlaget
Hill, MaryAnn, 1997: SPSS Missing Value Analysis, SPSS Inc.
Kreiner, Svend, 1999: Statistisk problemløsning, Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Kvale, Steiner, 1996. Interviews. An introduction to qualitative Research Interviewing, Sage
Lösel, Friedrich & Werner Wüstendörfer, 1974: Zum Problem unvollständiger Datenmatrizen, i: Kölner
Zeitschrift für Soziologie und Sozialpsykologie, 1974, s. 342-357
Mehta, Cyrus R. & Nitin R. Patel, 1996: Exact tests 7.0 for Windows, SPSS Inc.
Olsen, Henning, 1998: Tallenes talende tavshed, Akademisk Forlag
Rasmussen, Steen Marqvard, 2005: Med overblikket underdrejet – profiler af 10 præstetyper i Århus Stift,
Århus Stift
Rasmussen, Steen Marqvard, 2005A: Religiøse grundfarver – Peter L. Bergers sociologi i anvendelse på
folkekirken, Forlaget Aros
SPSS, 2004: SPSS 13.0 Base Benutzerhandbuch, SPSS Inc.
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 80 af 95

9. Bilag
9.1 Bilagstabeller
Tabel 25: Variansanalyse til Figur 6 og 7.
Afhængig variabel: F2: Geografisk styret inspiration (1)
Parameter B
Standardfejl
T Signifikans
90% Sikkerhedsinterval
Under-
grænse
Konstant -,07 ,15 -,50 ,618 -,32 ,17
Under 2.000 indb. i pastoratet -,36 ,15 -2,46 ,015 -,61 -,12
2.000 eller flere indb. i pastoratet 0(2) , , , , ,
Mand -,25 ,13 -1,97 ,050 -,47 -,04
Kvinde 0(2) , , , , ,
Ønsker mange emner for efterudd. ,48 ,16 3,05 ,003 ,22 ,74
Mellemniveau af ønsker ,37 ,16 2,35 ,020 ,11 ,64
Ønsker få emner for efterudd. 0(2) , , , , ,
Over-
grænse
Note 1) Analysens forudsætning om homogene varianser for de 12 grupper af præster, der dannes, når
pastoratsstørrelse, køn og grupperne vedrørende ønsker om efteruddannelse kombineres, er
opfyldt, idet Levenes test resulterer i p = 0,153.
Note (2) Disse parametre er sat til 0 og fungerer som referencekategorier.
Koefficienten B læses på den måde, at hvis scoren på F2 for de præster, der ønsker få emner, sættes til 0, så
er scoren for præsterne med et mellemniveau 0,37. Tilsvarende ser vi elsempelvis, at mænd scorer lavere end
kvinder.
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 81 af 95

Tabel 26: Variansanalyse til Figur 8.
Afhængig variabel: F1: Fagligt styret inspiration (1)
Parameter B
Standardfejl
T Signifikans
90% Sikkerhedsinterval
Under-
grænse
Konstant ,39 ,26 1,53 ,131 -,04 ,82
Studiekreds i mindre grad eller ikke -,62 ,28 -2,25 ,028 -1,08 -,16
Studiekreds i nogen eller høj grad 0(2) , , , , ,
Præstetyper
Især organisation -,63 ,34 -1,87 ,067 -1,19 -,07
Især sjælesorg ,59 ,39 1,52 ,135 -,06 1,25
Især undervisning -,02 ,40 -,05 ,960 -,68 ,64
Især gudstjenester og kirkelige
handlinger -,56 ,45 -1,25 ,216 -1,30 ,19
Mange opgaver 0(2) , , , , ,
Over-
grænse
Note (1) Analysens forudsætning om homogene varianser for de 10 grupper af præster, der dannes, når
præstetyper og ønske om studiekreds kombineres, er opfyldt, idet Levenes test resulterer i
p = 0,493.
Note (2) Disse parametre er sat til 0 og fungerer som referencekategorier.
Koefficienten B læses på samme måde som nævnt i forbindelse med Tabel 23, men tolkningen af Tabel 24 er
lidt mere kompliceret, fordi ikke alle B-koefficienter vedrørende præstetyperne er signifikante. Tolkningen
tager da udgangspunkt i, at præstetypen 'mange opgaver' er referencekategori. Vi ser da, at 'især
organisation' med en p-værdi på 0,067 er signifikant forskellig fra referencekategorien, dvs. typen 'mange
opgaver'. Herefter ser vi, at 'især sjælesorg' med en p-værdi på 0,135 ikke er signifikant, da denne værdi jo
ligger over vort signifikansniveau på 0,10, jf. note 16. Det betyder, at præsterne, der især arbejder med
sjælesorg, ikke scorer signifikant forskelligt fra referencekategorien 'mange opgaver' på F1. Men det kunne
jo godt være, at 'især sjælesorg' med B = +0,59 var signifikant forskellig fra 'især gudstjenester og kirkelige
handlinger' med B = -0,56.
For at afklare de detaljer, der knytter sig til en sammenligning af de frem præstetyper indbyrdes, bliver
analysen suppleret med en yderligere test, der giver følgende resultat:
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 82 af 95

Tabel 27: Variansanalyse til Figur 8.
Post-Hoc-testen Tukey-HSD
Præstetyper
Undergruppe
1 2
Type (5) Især gudstj./kirkelige handl. -0,61
Type (2) Især organisation -0,38
Type (4) Især undervisning -0,12 -0,12
Type (9) + (10) Mange opgaver 0,08 0,08
Type (3) Især sjælesorg 0,80
Signifikans (p) 0,501 0,215
Tabellen viser, at de fem præstetyper samler sig i to grupper, der scorer signifikant forskelligt på "Faktor 1:
Fagligt styret inspiration". Hver gruppe er indbyrdes homogen, hvilket ses af, at signifikansniveauet inden
for hver gruppe er over 0,10. Vi ser også, at præsterne, der især arbejder med undervisning eller har mange
opgaver kan tilhøre både gruppe 1 og 2. Derfor kan vi opfatte de fem præstetyper som inddelt i tre grupper:
type (2) og (5) der scorer lavt,
type (3) der scorer højt og
type (4) samt type (9) + (10), der ligger mellem de to førstnævnte.
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 83 af 95

9.2. Spørgsmål angående efteruddannelse til præster i Århus Stift
Bemærk:
Det er væsentligt, at du svarer udfra de forhold, der gør sig gældende idet du er sognepræst i et bysogn.
Generelt om præsternes efteruddannelse
1. Hvordan vil du beskrive dit behov for efteruddannelse på nuværende tidspunkt
i forhold til følgende områder?
a. Diakoni og sjælesorg
b. Religionspædagogik
c. Formidling og mediearbejde
d. Almen teologi
e. Religionsmødet
f. Andet
2. Hvordan oplever overensstemmelsen mellem dit behov og det de eksisterende
efteruddannelsesudbydere tilbyder?
3. Hvilke barrierer møder du, når du vil deltage i efteruddannelse?
4. Hvordan ønsker du efteruddannelse tilrettelagt?
a. Indhold, form og omfang mv.
5. Er der efter din mening noget særligt, der skal tages hensyn til i spørgeskemaet?
En idébank på stiftsplan
1. Hvordan bruger I præster hinanden fagligt og kollegialt på nuværende tidspunkt?
a. Indhold, form og omfang mv.
2. Hvordan forestiller du dig det kollegiale og faglige samarbejde kunne udvikles i fremtiden?
3. Hvad mener du om ideen med at lave en idébank på stiftsplan som supplement til præsternes
efteruddannelse / faglige udvikling?
a. Hvilke fordele vil der være?
b. Hvilke barrierer vil der være?
c. Hvad skulle idébanken indeholde?
4. Hvilke ressourcer, viden og erfaring kunne du forestille dig, at præsterne kan og vil stille til rådighed
for deres kollegaer?
5. Hvad bør der efter din mening tages særligt hensyn til, når hver enkelt præst skal gøre opmærksom
på, hvad han eller hun kan tilbyde til en idébank?
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 84 af 95

9.3 Det anvendte spørgeskema
1) Personlig baggrund
1.1) Udfyld venligst generelle baggrundsoplysninger
a) Antal indbyggere i pastoratet:
Under 2000 …..………………………………………………………………………..…
2000 eller flere………………………………………………………………………...…
b) Køn:
Mand …..……………………………………………………………………………...….
Kvinde…………………………………………………………………………………….
c) Alder…………………………………………………………………………….
d) Hvor mange år har du i alt været præst………………………………………….
e) Antal år i nuværende stilling………………………………………………...…..
f) Funktion som særpræst:
Ja…..….………………..………………………………………………………………...
Nej..….………………..………………………………………………………..………...
Hvis ja, skriv venligst hvilken funktion:_______________________________________
g) Antal hjemmeboende børn:
0 – 14 år..……………………………………………………………………………….…
15 og ældre………………………………………………………………………….….…
Eventuelle kommentarer skrives her:
For at du bedre kan vurdere, hvilke ønsker du måtte have til efteruddannelse, vil vi først spørge ind til,
hvordan du får inspiration i det daglige samt hvad du måtte ønske inspiration til.
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 85 af 95
1
2
1
2
1
2
1
2

2) Inspiration til arbejdet
2.1) Hvad gør du for at få inspiration til dit daglige arbejde?
Sæt venligst ét kryds ud for hver mulighed.
a) Prædikensamlingen......…..…..……………………………...
b) Faglige opslagsværker……...….....….……………………...
c) Faglitteratur……..………….……….……………………….
d) Skønlitteratur……………….……………………………….
e) Internettet……………………………………...…………….
f) Dagspressen…………………………………………………
Udveksler idéer og tanker med:
g) Præstekolleger i pastoratet…………………………………..
h) Præstekolleger i provstiet……………....…………………...
i) Præstekolleger i stiftet………………………………………
j) Præstekolleger udenfor stiftet…………………………...…..
k) Udveksler egne producerede materialer med kolleger.……..
l) Deltager i ”pastorlisten”…………………………………….
m) Deltager i kurser……………………………………..……...
n) Søger du inspiration på andre måder, så skriv dem venligst her:
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 86 af 95
I høj
grad
I nogen
grad
1)_________________________________________________________________________
2)_________________________________________________________________________
3)_________________________________________________________________________
I mindre
grad Ikke
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4

2.2) Har du behov for at få inspiration til følgende emner?
Sæt venligst ét kryds ud for hver mulighed.
a) Ideer til højmesse…………………………………...……….
b) Salmevalg….……………………………………………..…
c) Prædikener….………………………………………….....…
d) Særgudstjenester (fx børnegudstjenester, ungdoms-gudstjenester,
natgudstjenester, billedgudstjenester mv.)...…
e) Faglige artikler (fx kronikker, bøger, tidsskrifter mv.)..….…
f) Indlæg til kirkeblade….…………………………...……...…
g) Vielsestaler…………………………………………..…...…
h) Taler til offentlige arrangementer….………………......……
i) Materiale og forløb til studiekredse…………………....……
j) Foredrag og sogneaftener…..……………………….....……
k) Forløb til minikonfirmander…….…………………...……...
l) Forløb til konfirmander…………………..…………..……..
m) Forløb til dåbsforældre…………………….…………..……
n) Ønsker du inspiration til andre emner, så skriv dem venligst her:
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 87 af 95
I høj
grad
I nogen
grad
1)_________________________________________________________________________
2)_________________________________________________________________________
3)_________________________________________________________________________
I mindre
grad Ikke
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4

3) Efteruddannelse
Begrebet ”efteruddannelse” i spørgeskemaet skal forstås som den frivillige efteruddannelse, og ikke
den obligatoriske efteruddannelse for nyansatte præster.
3.1) Ønsker du efteruddannelse indenfor følgende emner?
Sæt venligst ét kryds ud for hvert emne.
a) Klassiske teologiske discipliner ……………..……………...
b) Liturgi og homiletik………..………………………..………
c) Diakoni……………………………………………………...
d) Sjælesorg ………………………..………………….………
e) Pastoralpsykologi…...…………………………………...…..
Religionspædagogik:
f) Minikonfirmander…………………..……………………….
g) Konfirmander………………………………..………………
h) Voksenundervisning………………………….……………..
i) Praktisk teologi i øvrigt…………..…………………………
Religionsdialog:
j) Med ”spirituelt søgende” indenfor kristendommen...…...…..
k) Med nyreligiøse bevægelser………..………………...……..
l) Med islam………………..……………………...…………..
m) Med andre religioner…………………..…………………….
n) Viden om ungdomskultur og mødet med de unge……..…....
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 88 af 95
I høj
grad
I nogen
grad
I mindre
grad Ikke
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4

o) Journalistik……..…………………………..………...……...
p) Fremstilling af hjemmesider ………………………………..
q) Ledelse……...………..……………………………...………
r) Konfliktløsning………..…………………………..………...
s) Samarbejde………………..…………………….…………..
I høj
grad
I nogen
grad
t) Ønsker du efteruddannelse indenfor andre emner end de ovennævnte, så skriv dem venligst her:
1)_________________________________________________________________________
2)_________________________________________________________________________
3)_________________________________________________________________________
u) Særligt tilrettelagte kurser for særpræster……………..…..
I mindre
grad Ikke
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 89 af 95
I høj
grad
I nogen
grad
Ønsker du nogle kurser relateret til din funktion som særpræst, så skriv dem venligst her:
1)_________________________________________________________________________
2)_________________________________________________________________________
3)_________________________________________________________________________
3.2) Er dine ønsker til emner hidtil blevet opfyldt i efteruddannelsestilbudene?
Sæt venligst ét kryds ud for hvert emne.
a) Klassiske teologiske discipliner …..………………………...
b) Liturgi og homiletik..………………………………..………
c) Diakoni..…………………………………………………….
d) Sjælesorg …………………...……………………….………
I høj
grad
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
I nogen
grad
I mindre
grad Ikke
1 2 3 4
I mindre
grad Ikke
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4

e) Pastoralpsykologi…...…..……………………………...……
Religionspædagogik:
f) Minikonfirmander…………..……..………………………...
g) Konfirmander………………..……………..………………..
h) Voksenundervisning………..……………….………………
i) Praktisk teologi i øvrigt………………..……………………
Religionsdialog:
j) Med ”spirituelt søgende” indenfor kristendommen...…...…..
k) Med nyreligiøse bevægelser……………..…………...……..
l) Med islam………………..……………………...…………..
m) Med andre religioner……………..………………………….
n) Viden om ungdomskultur og mødet med de unge……..…....
o) Journalistik…………..……………………..………...……...
p) Fremstilling af hjemmesider ………………………………..
q) Ledelse……...………..……………………………...………
r) Samarbejde……………..……………………….…………..
s) Konfliktløsning………..…………………………..………...
t) Egne tilføjede emner……..………………………..………...
u) Særligt tilrettelagte kurser for særpræster….…………..…..
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 90 af 95
I høj
grad
I nogen
grad
I mindre
grad Ikke
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4

3.3) Mener du, at følgende efteruddannelsesinstitutioner tilgodeser dine ønsker til emner?
Sæt venligst ét kryds ud for hvert emne.
Centrale efteruddannelsesinstitutioners tilbud:
a) Teologisk Pædagogisk Center, Løgumkloster (TPC).………
b) Pastoralseminariets åbne studiedage………………...…....…
Regionale stiftsvise tilbud:
c) Stiftscentralen……...……………..…….…………………...
d) Stiftskursusdage..…………………………..………………..
e) Præstestævne………………………..……….………………
f) Lokalt arrangerede kurser udbudt til alle præster i stiftet…...
Lokale provstivise tilbud:
g) Faglige foredrag på provstikonventer……………………...
Studieorlov:
h) Orlov til selvstudium………………………………………..
i) Orlov til selvstudium med mulighed for vejledning fra fx
universitetet…………………………………………………
j) Ikke-folkekirkelige efteruddannelsesinstitutioner……..……
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 91 af 95
I høj
grad
I nogen
grad
I mindre
grad Ikke
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
k) Hvis ikke-folkekirkelige efteruddannelsesinstitutioner kan tilgodese dine ønsker til emner, så skriv
venligst hvilke uddannelsesinstitutioner:
1)_________________________________________________________________________
2)_________________________________________________________________________
3)_________________________________________________________________________

3.4) Hvilken form foretrækker du, at din efteruddannelse har?
Sæt venligst ét kryds ud for hver mulighed.
Centrale efteruddannelsesinstitutioners tilbud:
a) Individuelle internatkurser af 1 uges varighed på TPC……..
b) Individuelle internatkurser af 2 eller flere ugers varighed på
TPC………………………………………………………….
c) Provstikurser som internatkursus af 1 uges varighed på TPC
d) Kurser af 2 dages varighed afholdt på TPC………...……....
e) Kurser af 2 dages varighed afholdt i stiftet af TPC…………
f) Pastoralseminariets åbne studiedage af 3 dages varighed ….
Regionale stiftsvise tilbud:
g) Kurser af 1 dags varighed på Stiftscentralen……...…….…..
h) Stiftskurser af 1 dags varighed...…..………………………..
i) Præstestævne af 3 dages varighed.……….…………………
j) Lokalt arrangerede kurser udbudt til alle præster i stiftet…...
Lokale provstivise tilbud:
k) Faglige foredrag på provstikonventer………………...……..
Studieorlov:
l) Orlov til selvstudium………………………………………..
m) Orlov til selvstudium med mulighed for vejledning fra fx
universitetet…………………………………………………
Andre former for efteruddannelse:
n) Studiekredse / diskussionsfora………………………………
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 92 af 95
I høj
grad
I nogen
grad
I mindre
grad Ikke
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4

o) Prædikenværksted…………………………..……………….
p) E-læring ……..………………………………….…………..
Fjernundervisningsforløb med mulighed for at sende meddelelser,
øvelser og undervisningsmaterialer via internettet m.m. samt diskutere
via chat, diskussionsforum og audio konference.
q) Certificerede efteruddannelsesforløb fx diplom- eller
masteruddannelse..……………….……...…………………..
r) Ikke-folkekirkelige efteruddannelsesinstitutioner……..……
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 93 af 95
I høj
grad
I nogen
grad
I mindre
grad Ikke
s) Tilgodeser ikke-folkekirkelige efteruddannelsesinstitutioner dine ønsker til form? Så skriv venligst
hvilken form:
1)_________________________________________________________________________
2)_________________________________________________________________________
3)_________________________________________________________________________
3.5) Hvor mange gange har du benyttet dig af efteruddannelsestilbud indenfor det seneste år?
Skriv venligst et antal for hver mulighed.
a) Central efteruddannelse på Teologisk Pædagogisk Center, Løgumkloster.….....
b) Pastoralseminariets åbne studiedage……………..………………………….…..
c) Stiftscentralen………..…………………………………….…………….……...
d) Stiftskursusdage…………..……………………………………………………..
e) Provstivis efteruddannelse……………...……………………………………….
f) Studieorlov…………………..…………………………………………………..
g) Anden form for efteruddannelse…………………..…………………………….
h) Ikke-folkekirkelige efteruddannelsesinstitutioner………..……………………..
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4

3.5) Hvor mange gange har du tilmeldt dig efteruddannelse, som du senere måtte aflyse grundet
arbejdsmæssige årsager indenfor det seneste år?
Skriv venligst antallet i boksen.
3.6) Er du tilfreds med, hvor ofte du deltager i efteruddannelse?
Sæt venligst ét kryds.
3.7) Hvad forhindrer, at du deltager i efteruddannelse?
Sæt venligst ét kryds ud for hver mulighed.
a) For lang geografisk afstand mellem bopæl og kursussted…..
b) Kurserne er for lange………………………………………..
c) Familiemæssige årsager……………………………..……...
d) Manglende mulighed for at få tjenestefri under deltagelse....
e) Dårligt fungerende vikarordning…………………….……...
f) Manglende mulighed for planlægning af arbejdsdagen……..
g) Føler ikke behov for efteruddannelse……………………….
h) Økonomiske årsager…..…………..………………………...
i) Dårlig koordinering og administration af deltagelse i
efteruddannelse……………………………………………...
Manglende overblik over tilbud:
j) Fra folkekirkelige efteruddannelsesinstitutioner..…………..
k) Fra ikke folkekirkelige efteruddannelsesinstitutioner.……...
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 94 af 95
I høj
grad
I høj
grad
I nogen
grad
I nogen
grad
I mindre
grad Ikke
1 2 3 4
I mindre
grad Ikke
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4

Uklare retningslinier og prioritering af efteruddannelse fra:
l) Menighedsråd……………………………….………………
m) Præstekolleger…...………………………..………...……...
n) Provst……………………. ……………………..…………..
o) Biskop…….. ………………………………….………….…
19-10-2005 Undersøgelse af præsters efteruddannelse Side 95 af 95
I høj
grad
I nogen
grad
Er der andet der forhindrer at du deltager i efteruddannelse, så skriv det venligst her:
1)_________________________________________________________________________
2)_________________________________________________________________________
3)_________________________________________________________________________
9.4 Præsternes frit nævnte inspirationsformer
I mindre
grad Ikke
I spørgeskemaet havde præsterne mulighed for frit at nævne inspirationsformer ud over dem, der fremgik af
spørgeskemaet. Følgende blev nævnt:
Film/TV/Biograf
Foredrag
Kunst
Litteratur
Radio
Tidsskrifter
Samtale med sognebørn; ægtefælle, andre teologer,
faggrupper
Bøn
Meditation
Retræte
Foreningsarbejde
Internationale kontakter og økumeni
Naturen
Karbad
Teater
Rejser
Egen erfaring
Stilhed og fordybelse
Konfirmanundervisning
Dåbs- og vielsessamtaler
Salmer
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4
1 2 3 4