Kendskab giver venskab – om trivsel på Grønløkkeskolen

More documents

Recommendations

Info

Af Hanne Ørnbjerg ”Trivsel er, at man har lyst til at gå på arbejde, og en skole er jo børnenes arbejde. Man skal have lyst til at møde op, og man skal føle, at man har lov til at udvikle sig både fagligt og kammeratskabsmæssigt. Det er vigtigt med gode relationer til de mennesker, man er sammen med, og her taler jeg både om elever og medarbejdere. Trivsel er vigtig for alle, ellers lykkes ens arbejde ikke. Det er også vigtigt for mig, når jeg går på arbejde, at jeg har det godt med de mennesker, jeg møder,” siger Grønløkkeskolens nye pædagogiske leder Lene Dippel Rasmussen. Lene Dippel Rasmussen kommer fra en tidligere stilling som viceinspektør på Darum Skole i Esbjerg, og hun blev uddannet som lærer i 1985. ”At trives, det er også at blive mødt der, hvor man er som person, at man bliver accepteret, at man bliver Man kan altid se på et menneske, når det ikke trives! Lene Dippel Rasmussen Pædagogisk leder udfordret, ikke for meget og ikke for lidt. Hvis det er for lidt, kommer man til at kede sig, og hvis det er for meget, bliver man stresset. Det gælder både for børn og voksne”, fortsætter Lene Dippel Rasmussen i en samtale om trivsel. Hvad kan du som pædagogisk leder gøre for at vedligeholde eller fremme trivslen på Grønløkkeskolen? ”Jeg kan i hvert fald være med til at fortælle mine medarbejdere, hvor vigtigt det er at sætte trivsel på dagsordenen. Det bør være en del af arbejdet med årsplanen, at man ikke kun tænker på, hvad det er, der skal nås i fagene, men også hvordan vi rent socialt vil arbejde med klassen. Hvor har klassen sine styrkesider socialt og trivselsmæssigt, og hvad skal vi arbejde med? Og så kan jeg også, som pædagogisk leder, skubbe til samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Langt de fl este af de små elever går i SFO, og jeg tror, det er vigtigt for dem, at vi har – og også signalerer en fælles holdning til, hvordan man er sammen som mennesker.” Hvad er din funktion, hvis et barn mistrives? ”Hvis det ikke er noget, de voksne omkring barnet selv kan løse, kan jeg bidrage med forslag til, hvordan man kan komme videre i den konkrete sag, og jeg vil sikre mig, at forældrene er inddraget. Mange af konfl ikterne ser man også efter skoletid, hvor børnene jo er sammen i mange forskellige sammenhænge, så forældrene er en vigtig brik, når konfl ikter skal løses. Jeg synes, det er meget vigtigt, at forældrene ser klassen som et fællesskab, de har et medansvar for at pleje. Deres barn er en del af et stort fællesskab, som man skal tage vare på, - man skal tage vare på de børn, som man nogen gange ser stå lidt ude på sidelinjen. Alle børn kan risikere at stå på sidelinjen på et tidspunkt i deres opvækst, fordi de er kede af det af en eller anden grund, eller fordi der er sket noget, der gør, at man ikke lige er med i fl okken. Som forældre kan man gøre rigtig meget for at få dem med igen, invitere dem hjem for eksempel. Jeg tror ikke,
man møder en klasse, som går igennem hele deres skoleforløb fra nulte til tiende, uden at man på et eller andet tidspunkt løber ind i trivselsproblemer. De kan være store, de kan være små, men det er problemer, man er nødt til at tage fat på. For det bliver rigtig problematisk, hvis problemet får lov til at vokse sig stort. Man skal tage hånd om det, så snart man ser det.” Hvordan har trivslen det på Grønløkkeskolen? ”Jeg kender jo ikke klasserne og eleverne helt ind på livet, men jeg har næsten været rundt at besøge alle klasserne nu, og mit generelle indtryk er, at der er en god stemning i klasserne, en god tone mellem lærer, pædagog og elever, og det er rigtig rart. Men på Grønløkkeskolen er det som på alle andre skoler, at der er nogle klasser, der fungerer bedre end andre. Jeg tror, det har noget at gøre med, at når man er 20-25 mennesker sammen, så betyder kemien mellem lige præcis de mennesker utrolig meget, og i nogle klasser skal alle parter, elever, forældre og lærere, kæmpe mere for fællesskabet end i andre klasser. I nogle klasser er det ligegyldigt, hvor mange elever der er, der er god stemning, og man taler pænt til hinanden, har en god trivsel og en pæn opførsel. Omvendt kan der være klasser, hvor ting simpelthen støder sammen imellem de mennesker, der er sammen, og så bliver det sværere. Der skal arbejdes mere for sagen, men mit indtryk er, at der alle steder arbejdes for trivslen på skolen.” Hvilke overvejelser gør man sig om dette, når man laver elevsammensætningen i indskolingen? ”Vi har et rigtig godt samarbejde med daginstitutionerne. Det er vigtigt at få kendskab til børnene, og få at vide, hvordan de trives og fungerer. Hvad er de gode til og hvad er evt. svært? På den måde kan man sammensætte klasserne, så man har en fornemmelse af, at det her bliver to gode klasser. For nogle forældre kan det være meget svært at forstå, at Peter ikke kan komme i klasse med sin bedste ven Søren, og det er ikke fordi, vi har lyst til at skille Peter og Søren, men fordi vi sammensætter klasserne, så vi har et billede af, at det bliver de bedst mulige klasser. Så må de to drenge lege sammen, alt det de vil i frikvartererne.” Med hensyn til mobning, hvordan undgår man mobning? ”Mobning er én af de værste former for mistrivsel, og det kan ikke accepteres overhovedet. Men man mobber ikke, hvis man selv har det godt. Det er en måde at hævde sig på, at vise overfor de andre, at man har magt, og det er man ikke nødt til, hvis man har det godt. Så i tilfælde af mobning er man nødt til at behandle både mobber og mobbeoffer. Hvis man er mobbeoffer, er der stor risiko for at ens selvværd langsomt forsvinder. Det skal der selvfølgelig arbejdes med, så billedet bliver vendt både for barnet selv og for de andre børn i klassen. Der skal arbejdes med de kammeratskaber, der har været og gerne skulle genetableres, og der skal arbejdes på nye kammeratskaber. Det er ikke kun en klasseopgave, men i høj grad også en forældreopgave. Alle skal inddrages og begge parter skal have antennerne ude, for det er ikke et problem man kan løse alene. Jo ældre børn bliver, jo sværere er opgaven, for blandt store børn foregår meget i det skjulte, så man ikke opdager det. At blive mobbet kan være så personlig en ting, at mange slet ikke fortæller om det.” Hvordan kan man se på et barn, at det ikke trives? ”Man kan altid se på et menneske, når det ikke trives. Det bliver trist og indelukket, én der mobber trives heller ikke. Nogle børn bliver udadrettede og voldsomme, hvis de ikke trives, og andre bliver indelukkede, sidder og hænger eller går lidt rundt for sig selv. Så man skal altid iagttage forandringer, det er meget vigtigt. Med hensyn til forandringer kommer jeg i tanke om en dreng jeg kendte, som pludselig forandrede sig fra at være en frisk dreng med lidt for meget krudt bagi, dygtig og en god kammerat og altid den første til at spille fodbold og få frikvarter. En dag ville han lige pludselig ikke i skole. Da mor endelig fi k ham i skole, stod han bare og græd og kunne ikke sætte ord på hvorfor. Det stod på i fl ere måneder, hvor hverken forældre, lærere eller pædagoger kunne fi nde ud af, hvad der var sket, indtil en pædagog fandt ud af at naboens hund, som var hans rigtig gode ven var død. Først da kunne man begynde at bearbejde hans sorg. Problemet var opstået udenfor skolen, men blev meget synligt i skolen, for er man ikke personligt i balance, er det svært at lære noget fagligt.” Hvordan undgår man, at et barn mistrives? ”Samarbejdet omkring barnet skal helst gøre, at et problem aldrig når at blive til et stort problem. Man skal samarbejde internt på skolen, men også med familien, og man skal turde henvende sig til hinanden, og det gælder begge veje. Man skal ikke blot sige, at det kan vi godt selv klare her på skolen, eller det kan vi godt selv klare herhjemme, for det kan man ikke nødvendigvis. Forældre skal ikke vide alt om deres børn i skolen, lærere og pædagoger skal ikke vide alt om børnene i deres fritid, men når der er noget, der ikke fungerer, så SKAL vi snakke sammen.
Page 1 and 2: Kendskab giver venskab - om trivsel
Page 3 and 4: Forord »Grønløkkeskolen er den b
Page 5 and 6: af alle de nye venskaber, der var b
Page 7 and 8: useriøs, man slap af sted med mang
Page 9 and 10: Det er utrolig vigtigt, at vi har e
Page 11: Mohi og Ahmad trives på Grønløkk
Page 15 and 16: Grønløkkeskolens trivselspolitik

Kendskab giver venskab – om trivsel på Grønløkkeskolen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?