ENERGIEFFEKTIVITET - enpire

ENERGIEFFEKTIVITET 

I BYRELATEREDE RENOVERINGS-PROJEKTER 

Udligning af afstanden mellem ambitioner og praksis 

ved an-vendelse af vejledninger og erfaringer fra EN- 

PIRE projektet 

Erik Alsema 

Jens Frendrup 

Ana Crespo 

Nicolas Pouget 

Peder Vejsig Pedersen 

Vickie Aagesen 

Harry Hoiting 

Paul Paree 

December 2009

Endelig Rapport 

ENPIRE- Energieff ektivitet i byrelaterede 

renoveringsprojekter 

For yderligere information se 

www.enpire.eu 

Projekt partnere: 

W/E Consultants Sustainable Building, 

Holland (coordinator) 

Mestska Realitni Agentura Ltd., 

Tjekkiet 

City of Casale Monferrato, 

Italien 

Kuben Byfornyelse A/S, 

København, Danmark 

APEA - Energy Agency of the Province of Ávila, 

Ávila, Spainen 

Breda Kommune 

Holland 

Communauté d’Agglomération Chalon-Valde-Bourgogne, 

Frankrig 

SOFTECH Energia Tecnologia Ambiente s.r.l., 

Torino, Italien 

Cenergia Energy Consultants, 


BESEL, S.A. 

Madrid, Spainen 

Stichting WonenBreburg, 

Tilburg, Holland 

SOLVING FRANCE, 

Paris, Frankrig 

National University of Irland, 

Dublin, Irland 

European Green Cities ApS, 


Gerry Cahill Architects, 


MEPCO s. r. o., 

Prag, Tjekkiet 

STÚ-K, a.s. 

Prag, Tjekkiet 

Dette projekt blev realiseret med støtte fra 

Intelligent Energi Europe (IEE) under kontrakt 

nummer EIE 07/189/SI2.466706. 

Layout: Andreas Hammershøj, 

Kuben Management, Danmark 

The sole responsibility for the content of this publication 

lies with the authors. It does not necessarily refl ect the 

opinion of the European Communities. The European 

Commission is not responsible for any use that may be 

made of the information contained therein. 

2

INDHOLD 

1.0 Introduktion 

1.1 ENPIRE projektets baggrund og formål 

1.2 Resultater fra ENPIRE projektet 

1.3 Lokale sagsstudier fra ENPIRE 

1.4 Rapport overblik 

1.5 Andre dokumenter fra ENPIRE projektet 

2.0 Lokale projekter 

2.1 Albertslund, Danmark 

2.2 Ávila, Spanien 

2.3 Breda, Holland 

2.4 Casale, Italien 

2.5 Dublin, Irland 

2.6 Havířov, Tjekkiet 

2.7 Le Grand Chalon, Frankring (annulleret) 

3.0 Organisering af energiplanlægningsprocessen 

3.1 Overblik 

3.2 Ambitionsdiskussion 

3.3 Summeringsfase 

3.4 Analyse af energimæssige muligheder - Energivisionsstudiet 

3.5 Ambitionsfastsættelse og valg af energimæssig 

mulighed 

3.6 Implementering 

4.0 Værktøjer til ambitionsfastsættelse og forankringsaftaler 


4.2 Lovgivning 

4.3 Ambitionsfastsættelse 

4.4 Forankrede aftaler 

4.5 Praktiske tiltag til for bygningsrenovering 

4.6 EPL – vurderingsværktøj for bygningen i relation til det 

eksisterende område 

4.7 ASCOT – vurderingsværktøj for tillægsomkostninger 

ved retrofi t konstruktion 

4.8 Finansiering af ambitionerne – Dansk eksempel 

5.0 Analyse af energimæssige muligheder 


5.2 Metoder og værktøjer til brug for energivisionsstudie 

5.3 Kommunikation til interessenter 

5.4 Konklusioner 

6.0 Implementering og overvågning 


6.2 Overvågning og vedligeholdelse 


7.0 Endelige konklusioner 

Bilag Plakater der præsenterer de 6 lokale projekter 

3 

4 

4 

4 

5 

5 

5 

6 

7 

7 

7 

7 

8 

8 

8 

10 

10 

11 

13 

14 

14 

14 

16 

16 

16 

19 

20 

23 

23 

24 

24 

26 

26 

26 

28 

29 

30 

30 

31 

31 

33 

34

1.0 

INTRODUKTION 

4 

1.1 ENPIRE projektets baggrund og formål 

Over hele Europa er kommuner engageret i projekter 

om forbedring af boligkvaliteten i byområderne. Disse 

omfatter ikke alene udviklingen af nye byområder, 

men også i stigende grad en omorganisering af 

eksisterende byområder. Selvom det primære 

mål for sådanne projekter er en forbedring af den 

overordnede boligkvalitet og de sociale forhold i 

naboområdet, er der også samtidig skabt en god 

mulighed for at forbedre boligernes energieffektivitet. 

Forbedring af enerieffektivitet vil ikke alene bidrage 

til en forebyggelse af klimaændring, men kan også 

medvirke til en stabilisering af energiomkostningerne 

for indbyggerne. Dog er det vigtig, at de problemstillinger, 

der eksisterer i forbindelse med 

energieffektivitet, behandles på et så tidligt stadie som 

muligt i byplanlægningsprocessen, således at den 

best løsning kan vælges, hvad angår den effektive 

energimæssige infrastruktur, de mest energieffektive 

tiltag samt udviklingen af vedvarende energi. 

De lokale myndigheder har en særlig og meget 

indfl ydelsesrig rolle i at fremme og lette processen 

med at integrere energieffektiviseringshensyn i 

byplanlægning, og er ofte i den bedste position 

til at tage føringen i CO2-reduktion initiativer. For 

at give de forskellige parter i planlægnings- og 

beslutningsproces med god information og eksempler 

på bedste praksis i ENPIRE Projektet blev påbegyndt 

i januar 2008. 

1.2 Projektresultater fra ENPIRE projektet 

I projektet er der udviklet generelle vejledninger, 

samt dokumenteret praktisk erfaring i forbindelse 

med energi-planlægning i renoveringsprojekter i 

byområder. ENPIRE projektet har udarbejdet tre 

forskellige vejlednings-dokumenter, som dækker 

følgende emner: 

Processen 

Hvordan bør processen omkring energiplanlægning 

og forberedelsen af et energistudie organiseret for at 

opnå virkningsfulde resultater? 

Lovgivning og Ambitioner 

Hvilke energimæssige krav gælder i de respektive 

landens nuværende lovgivning, og hvordan kan der 

sættes et ambitionsniveau, der er højere end disse 

krav foreskriver?

Forankrede aftaler 

Hvordan kan interessenterne enes om et bestemt 

ambitionsniveau for energieffektivitet og reduktion af 

CO2 og samtidig forankre disse i en fælle aftale? 

1.3 Lokale sagsstudier fra ENPIRE 

Foruden disse vejledninger er der blevet implementeret 

et antal lokale projekter, der ligeledes beskæftiger 

sig med byplanlægning og studier omkring energivisioner, 

bl.a.: 

Albertslund, Danmark 

Ávila, Spanien 

Breda, Holland 

Casale, Italien 


Havířov, Tjekkiet 

1.4 Rapportoverblik 

ENPIRE projektet har affødt strategier, vejledninger 

og gode eksempler, inkl. anbefalinger og vejledninger 

for lokale politiske processer, som præsenteres i 

denne brochure. 

Kapitel 2 præsenterer de seks lokale projekter, 

der fungerede som sagsstudier for udvikling og 

afprøvning af ENPIRE vejledningerne. Disse projekter 

fi ndes i Tjekkiet, Danmark, Holland, Irland, Italien, og 

Spanien. Skønt det er det samme europæiske EPBD 

direktiv, der danner basis for den national lovgivning, 

har de lokale projekter alle hver især deres meget 

forskellige nationale lovning, der skal følges, samt 

forskellige udgangspunkter. 

Kapitel 3 ENPIRE projektet præsenterer vejledninger 

for den lokale energi- og byplanlægsningsproces i 

fem hovedtrin. 

Kapitel 4 giver et overblik over lovgivning, praktiske 

værktøjer samt udviklede retningsliner til fastsættelse 

af energiambtionen, samt de bindende aftaler omkring 

implementering af lokale projekter 

Yderligere fi nansering højere ambitionsniveau end 

bygningsregulativet foreskriver, kræver nye måder 

at optage lavrente lån på – en model, til en sådan 

fi nansieringsstruktur bliver foreslået. 

Kapitel 5 præsenterer metoder og værktøjer til 

brug ved udarbejdelsen af energivisionsstudier og 

analyse af energimuligheder. Denne information 

er nødvendigt, når de endelige ambitionsmål skal 

sættes, og udgør en forudsætning for den endelige 

aftale interessenterne imellem. 

Kapitel 6 fokuserer på implementering af energiplanen 

samt overvågningen af de praktiske resultater. 

1.5 Andre dokumenter genereret fra ENPIRE 

projektet 

Praktiske resultater og erfaringer fra de lokale 

projekter er blevet samlet i “Evaluation Report of 

Local Projects” – En evalueringsrapport over lokale 

projekter. 

Vigtigste anbefalinger og læringer beskrives 

mere detaljeret i de 3 vejledningsdokumenter – 

henholdsvis: 

Process development, Setting ambitions and 

Embedding agreements. Samtlige af disse dokumenter 

kan downloades fra ENPIRE websiden www.enpire. 

eu eller ved at kontakte projektkoordinatoren (W/E 

Consultants, email: infor@w-e.nl. På hjemmesiden 

fi ndes brochuren og de tre vejledningsdokumenter på 

andre sprog. 


5

2.0 

LOCAL LOKALE PROJECTS PROJEKTER 

Figure 1 

De lokale ENPIRE projekter er placeret i henholdsvis Albertslund 

(Danmark), Ávila (Spanien), Breda (Holland), Casale (Italien), Dublin 

(Irland), Le Grand Chalon (Frankrig) and Havířov (Tjekkiet). 

6 

Lokale sagstudier i 6 europæiske lande 

De lokale sagsstudier udgør en uvurderlig kilde til 

information og bidrager med praktiske erfaringer til 

understøttelse af de vejledninger, der er udviklet i 

ENPIRE projektet. For hvert af disse projekter blev 

der udført et energistudie, som også vises på projekt 

webiden, sammen med andet dokumentationsmateriale. 

Placeringen for projekternes nuværende situation 

varierer. Fra områder med renoverings- eller 

nedrivningsmodne boliger (Albertslund, Breda, 

Havířov) til landbrugsjord med landbrugsbygninger 

(Ávila), eller et industriområde med cement industri, 

som fuldstændigt nedrives (Casale). Kun ét projekt 

omfatter helt nye bygninger og opføres på et “grønt 

område” (Dublin).

De præfabrikerede rækkehuse i Albertslund fra 1965- 

1970, samt murstensblokke fra 1950’erne i Havířov 

skal renoveres. Boligerne i Breda vil delvist blive 

renoveret, nedrevet og genopbygget. Et projekt i 

Grand Chalon i Frankrig blev uheldigvis afl yst på et 

tidligt tidspunkt, så her bidrages kun med erfaringer i 

begrænset omfang. 

2.1 Albertslund, Danmark 

Det danske boligselskab, BO-VEST, er ansvarlig 

for den største og dyreste renoveringplan omkring 

socialt boligbyggeri i Danmark, hvor ca. 2.200 

præfabrikede beton boligenheder fra 1960’erne i 

Albertslund kommune vil gennemgå en bekostelig 

byfornyelsesmæssig renovering til en anslået værdig 

på ikke mindre end 180.000 € pr. enhed. 

Samlet set vil der blive investeret for ca. € 360 mio., 

hvoraf de 200 mio. € anvendes til retrofi t af de sociale 

boliger. 

I planen er partnerskabet mellem boligselskabet, 

kommunen og lejerorganisationen meget vigtig. Et 

centralt råd er ansvarlig for kommunikationen parterne 

imellem, og skal godkende enhver beslutning. 

2.2 Ávila, Spanien 

Projektet i Avila er et byudviklingsprojekt i det landlige 

område omkring Sanchidrian, som tidligere primært 

husede landsbrugsrelaterede aktiviteter. Projektet vil 

omdanne landsbrugsområdet til et byområde med 

mere end 200 boliger, tilbygninger samt en golfbane. 

2.3 Breda, Holland 

Heuvel, renoveringsprojektet i Breda, består af et 

boligområde på ca. 3.200 boliger, opført i 1945 – 1960 

med en stor variation af husblokke og lokale faciliteter. 

Heraf er 2.500 boliger ejet af boligselskaber og 700 

privatejet. Energiforsyningen består af naturgas 

og elektricitet. Renoveringsprossen (2005 – 2015) 

omfatter nedriv-ningen af 650 boliger, renovering af 

650 boliger, og etablering af 950 nye boliger. Udover 

dette vil der blive opført et nyt indkøbscenter, en 

ny skole, og den gamle monumentskole vil blive 

omdannet til et storcenter. 

2.4 Casale, Italien 

Ronzone distriktet husede oprindelig en cenmentasbest 

producerende facilitet og andre cement industrier 

i Piedmont regionen. Nu om dage tjene stedet 

et andet formål. 

Efter nedrivning af de forladte fabrikker er det meningen, 

at der skal opføres en øko-by med integrerede 

teknologier, såsom biometrisk design, passiv sol, PVmoduler, 

biomasse baseret varmesystemer på landsby 

niveau, samt anvendelse af genbrugsbaserede materialer 

som fundament. Alt dette udføres med henblik 

på at opfylde de høje standarder, der kræves ved etablering 

af en øko-landsby. For øjeblikket udgøre energibærerne 

- naturgas og elektricitet . 

Albertslund, Danmark 

Ávila, Spanien 


7

Tyrrelstown Housing, Dublin, Irland 

Havířov, Tjekkiet 

8 

2.5 Dublin, Irland 

Tyrrelstown boligerne er en nyudvikling af Social 

Rented, Shared Equity and Affordable Purchase family 

dwellings by the National Association of Building Cooperatives 

(NABCo) Society Ltd, et regeringsmæssigt 

tiltag godkendt af boligorganisationen. Projektet består 

af opførelsen af 234 nye familieboliger, der inkluderer 

huse såvel såvel som lejligheder i 2 og 3 etager 

sammen med 3 kommunale velfærdsfaciliter, inkl. 

vuggestue, kulturcenter, ejendomskontorer og en offentlig 

park. Stedet er Nordvest Dublin. 

Fingal County Development Plan fra 2005 – 2011 beskriver 

de lokale myndigheders politikker og mål for 

udviklingen af området, for en 6 års periode, fra 2005- 

2011. Planen sigter mod at udvikle og forbedre området 

miljømæssige, sociale, økonomiske og kulturelle 

aktiver, og omfatter særlige politikker for forbedringen 

af de kvalitetsmæssige standarder omkring 

bæredygtigt bygningsdesign. 

Boligerne opvarmes normalt ved hjælp af individuel 

højeffektiv kondenserende varmvandbeholdere, og 

en procentdel af det varme vand leveres ved hjælp af 

soltermisk teknologi 

2.6 Havířov, Tjekkiet 

Bygnignerne i det lokale projekt ejes af byen Havířov 

og administreres af deres ejendomskontor, MRA. Boligerne 

er udført i mursten og blev opført i 1950’ene. 

For tiden har de en lav energieffektivitet og er i en utilfredsstillende 

teknisk stand. 

Set ud fra et økonomisk synspunkt regulgres 85% af 

de boliger, der administreres af MRA via lejen (fast 

lav rente), hvilket ikke giver tilstrækkeligt økonomiske 

midler til en teknisk renovering af bygningerne. I perioden 

fra 2007-2010 vil dette blive afhjulpet i form af 

en liberalisering, så renterne kan forhøjes med en 

stigning fra 0.73 – 1.60 €/m2. 

Stedet er bevaringsværdigt oghedder ”Sorela”, efter 

den byggestil der blev anvendt. Et specialkrav er, at 

det oprindelige udseende bevares efter renoveringen, 

inkl. fresco malerier, farver og dekorationer. Udfordringen 

er nu hvordan de ydre vægge kan isoleres, uden 

at disse fresco malerier og dekorationer går tabt. 

Dette vil blive udført i samarbejde med Direktoratet 

for Monumentbevarelse. 

2.7 Le Grand Chalon, Frankring (annuleret) 

Den oprindelige planlagte renovering i hjertet af ”les- 

Près-Saint-Jean” bestod af nedrivningen af 5 sociale 

boligblokke med i alt 492 boliger, samt opførelsen af 

170 nye alemnyttige boliger og 290 nye privatejede 

boliger. Foruden renovering var det planlagt, at yderligere 

3 bygninger skulle undergå lignende forvandling. 

Desværre blev det planlagte projekt afl yst i starten 

af 2009, på grund af politiske nyprioriteringer efter 

et skift i byrådet. Derfor blev der aldrig udført noget

endeligt energistudie, og derfor kan projektet kun i 

ringe omfang bidrage til ENPIRE projektet. 

Havířov, Czech Republic 

9

3.0 

ORGANISERING AF ENERGIPLANLÆGNINGSPROCESSEN 

Input Process step Results 

Project context 

Regulations 

Policy targets 

Stakeholder 

views 

Houses / Area 

Energy 

infrastructure 

Local resources 

Special 

requirements 

Energy saving 

options 

Renewable options 

Investment costs 

per option 

Special 

requirements 

10 

Discussing 

ambitions 

(workshop 

with 

stakeholders) 

Inventory phase 

(Expert 

study using 

stakeholder 

Input) 

Analysis 

(expert study) 

Ambitions for 

energy / CO2 reduction, quality 

of buildings and 

energy costs 

Joint agreement - 

fi rst stage 

Portfolio of energy 

options 

Required 

investments 

Energy costs for 

inhabitants 

Indoor climate and 

comfort 

Supply security 

Future fl exibility 

Stakeholder views Setting 


ambitions and 

selection of 

second stage 

energy options 

(workshop with 

stakeholders) 

Suitable technical 

solutions 

Design studies 

Construction off ers 

Implementation 

(planning 

meetings) 


plan 

Monitoring plan 

3.1 Overblik 

Udarbejdelsen af energiplanen, som en del af 

byplanlægnings-programmet, udgør en kompleks 

proces med mange interessenter og problemstillinger, 

der skal tages højde for. Der kræves specialviden 

og erfaring, og en effektiv interaktion imellem de 

involverede aktører og beslutningstagere. I dette 

kapiten præsenteres en generel beskrivelse af 

beslutnings-processen – samt anbefaling til, hvordan 

denne skal organiseres. Målet er at støtte op omkring 

lokale myndigheder og andre aktører, således at 

disse gøres bekendt med, hvordan og hvilke skridt, 

der skal tages, m.h.b en udvikling af energiplanen 

samt fordelingen af de roller, prioriteter og opgaver, 

der føre til en succesrig afslutning af projektet. 

Hovedtrækkene i energiplanlægningsprocessen er 

præsenteret i fi guren til venstre. 

De adskilte trin i skemaet kan muligvis anvendes 

i det pågældende projekt. Der er også en forskellig 

vægtning i projektet, afhængigt af om det drejer sig 

om nybyggeri eller renovering/ omstrukturering. Men 

overordnet set, kan skemaet bidrage med et godt 

indblik i, hvordan energiplanlægsningsprocessen i 

et antal vellykede ENPIRE projekter er blevet styret. 

Flow-skemaet udspecifi cerer følgende trin: 

Ambitionsdiskussion: På det første trin diskuterer 

interessenterne ambitionsniveaut. Temaerne 

for denne diskussion kan strække sig ud over 

emnerne reduktion- og CO2 udledning. Også 

bygningskvaliteten kan udgøre et relevant tema. 

Indeklima, komfort niveau samt energimæssige 

omkostning for indbyggerne kan ligeledes være 

relevante emner. CO2/energiambitionerne vurderes, 

i relation til nationale og lokale bestemmelser, 

mål for klimapolitikken, samt den overordnede 

projektsammenhæng (bygningstype, område, 

kommende brugere). En indledende aftale over de 

overordnede ambitioner kan nedskrives i en fælles 

dokument som en aftale mellem lokale myndigheder, 

investorer og kommende brugere. Senere i processen, 

efter en analyse af potentielle reduktionsmuligheder 

og nødvendige investeringer, kan der endnu engang 

være behov for en justering eller genbekræftelse af 

ambitionerne. De tiltag, der anvendes i denne del af 

ambitionsfastsættelsen, udbygges i kapitel 4. 

Summeringsfase: På dette trin samles samtlige 

informationer m.h.b på en karakterisering af 

projektområdet, lokale vedvarende energiressourcer, 

nuværende- og fremtidige energikrav til bygninger,

ugere af bygningerne, eksisterende energimæssig 

infrastruktur, bygningers tekniske karakteristika, 

komfortniveau, indeklimakrav og forskellige sociale 

aspekter. Således bør den udvikling, der er planlagt 

for naboområderne overvejs, da disse evt. kan 

infl uere på mulighederne for de nye energimæssige 

infrastrukturer og visse kollektive løsninger (f.eks. 

aktiviterer i forbindelse med affaldshåndtering, eller 

forventet stigning i varmekrav/køling). 

På dette processtadie er det nødvendigt at få 

gode input fra interessenterne, for herved at 

indsamle al relevant information. På baggrund 

af summeringsfasen udarbejdes en portefølge af 

potentielle energimæssige muligheder. 

Analyse: Analysetrinet bygger videre på summeringsfasen 

i form af en analyse af de mest lovende energirelaterede 

muligheder, hvad angår den forventede 

energi /CO2 reduktion, nødvendige investeringer 

og energimæssige omkostninger for indbyggerne. 

Analysestudiet vil ligeledes behandle problemstillinger 

som forsyningssikkerhed og fl eksibilitet ved ethvert 

koncept, hvad angår evt. kommende ændring i 

den energimæssige sammenhæng. Analysetrinet, 

samt den forudgående summeringsfase, diskuteres 

yderligere i kapitel 5. 

Ambitionsfastsættelse og valg af energirelateret 

mulighed: Baseret på de detaljerede analyse 

resultater, er der behov for en specifi cering af 

de oprindelige ambitioner, der enten fører til en 

genbekræftelse af ambitionsniveauet eller en 

modifi cering i opadgående eller nedaddgående 

retning. En bred støtte omkring de ved-tagne 

beslutninger, der er opnået i denne fase, blandt alle 

interessenter, vil være af afgørende betydning for 

projektets fremtidige succes. Der bør også tages 

beslutning omkring den bedst anvendelig kombination 

af de energimål, der kan opfylde de ambitioner, 

der er konsensus om, til en acceptabel pris, og som 

samtidigt opfylder de øvrige krav, der blev defi neret i 

de to første trin. 

Afdækning af mulige fl askehalse i næste fase af 

implementeringen samt mulige løsninger af disse, bør 

behandles allerede på dette stadie. 

Implementering: Implementeringsfasen udgør 

naturligvis den vigtigste del af processen, og er i 

de fl este tilfælde, en af de mest udfordrende faser. 

Denne fase involverer fl ere aktører med andre 

interesser end tidligere, og har derfor sin helt egen 

dynamik. Adskillige tiltag kan tages i brug for at 

bidrage til at bevare ambitions-niveauet intakt samt 

overvåge resultater. Implementeringsfasen bliver 

fremhævet i kapitel 6. 

Planlægningsprocessen gennemgås nu i generelle 

træk, og de forskellige parters rolle i denne. I kapitel 

4 og 6 vil vi detaljeret diskutere det bedste tiltag i 

processens vigtigste dele. 

3.2 Ambitionsdiskussion 

Kommunale myndigheder skal beslutte sig for 

udviklingen for byplanlægningen, og hvad der udgør 

de kristiske succesfaktorer, samt motivationen bag at 

lade selve byplanlægnignen omfatte energirelaterede 

problemstillinger. For at udvikle planen bør der være 

enighed/koncensus blandt de forskellige interessenter 

om-kring energiplanlægningsprocessen, vedrørende 

energi/CO2 reduktionsmålene, og de procedurer, der 

skal følges for at opnå beslutninger. 

Energi- og CO2 reduktionsmålene bør fastsættes 

i overensstemmelse med - eller helst over 

11

niveauet for de fastsatte lokale bestemmelser eller 

målene i klimapolitik. Målene skal respektere de 

overvejelser, der ligger til grund for den overordnede 

byudviklingsplan, samt imødekomme andre relevante 

kriterier, såsom forsyningssikkerhed og økonomiske 

problemstillinger. 

Motivationer vedførende planlægningsarbejdet varierer 

de enkelte interessenter og kommuner imellem, 

BREDA nl 

Breda kommune stimulerer energieff ektivitet i 

nybyggeri og renovering af naboområder og medtager 

også den overodnede kvalitet omkring planer. Indbyggerne 

har enr rolle i diskussionerne omkring ambitionsfastsættelsen. 

En meget vigtig problemstilling 

var de totale boligomkostninger som var summen af 

ren-terne og de energirelaterede omkostninger. Hvor 

der er tale om projekter med energimæssige tiltag, er 

det vigtigt at sigte mod lavere, eller i det mindste ens 

sam-lede omkostningser for lejere. Pga. investeringer 

vil den kolde rente for boliger stige. Den positive 

eff ekt er de lavere energiomkostninger. I Bredag var 

garantien vedrørende de totale boligomkostninger 

en meget vig-tig grund for, at beboerne var enige 

om the højere ambitionsniveau omkring reduktion 

af CO2 udlednin-gen. Lejerne spillede en aktiv rolle i 

formuleringen af ambitionerne i den aftale, der blev 

indgået for Breda men i relation til energistudiet og i 

udvælgelsen af energimæssige tiltag. 

CASALE it 

Kommunen udgjorde en vigtig rolle i jagten på 

de bedste udbydere, gennem assistance fra Rådet 

af Bygningsudviklere i Alessandria provinsen. 

Indbyggerne var involveret i forskellige møder fra 

starten af projek-tet, først i form af spørgsmål de 

skulle besvare omkring hvordan de ønskede at se 

deres områder, og der-næst ved at vise dem de første 

projekter med speciel fokus på miljøbeskyttelse 

12 

hvad angår forskellige nationale forhold, behov for 

nye/renoverede bygninger, offentlige faciliteter og 

omgivelserne, eller egne interesse og dagsorden. 

Det er vigtigt at kende disse bevægegrunde før 

en plan udarbejdes, således at den bedst mulige 

model kan anvendes til den enkelte kommune, 

samt det bedste kriterium og mål for at opnå en 

fælles beslutningsproces. Hovedaktører involveret i 

processen er: 

Lokale myndigheder: Den kommunale administration 

skal være kompromitterende overfor realisering af 

et stort bidrag til national klimapolitik samtidig med 

en god allokering af de områder, der er til rådighed. 

Den skal også bidrage til fuldendelsen af målene i de 

nationale energi- og miljøpolitikker. De er forpligtet 

til at fremvise en nedgang i energiomkostninger 

og CO2 udledningen, samt en forbedring af den 

sociale infrastruktur og den overordende kommunale 

livskvalitet. Derfor spiller lokale myndigheder så 

vigtig en rolle, da de har et fælles ansvar overfor 

procesudviklingen. Forskellige instanser af den 

offentlige myndighed bør være involveret i processen 

for bakke op omkring anstrengelserne, og indfri 

de endelige mål. 

Boligselskaber: Disse er uafhængige alménnyttige 

organisationer, hvis primære opgave er at skaffe 

bil-lige sociale boliger til den gruppe mennesker, 

der har behov for det. Reduktionen af det samlede 

omkost-ningsniveau ved at udgifterne i boligerne 

(f.eks. var-me, husleje, plus energiomkostninger og 

generelle serviceomkostninger) samt forbedring af 

boligkva-liteten vil udgøre det vigtigste fokus i dette 

tiltag omkring ambitionsdiskussionen. Som den 

største investeringspart skal boligselskaberbe, hvis 

de er involverede, tildeles en vigtig rolle i beslutningsprocessen. 

Projektudviklere/Entreprnører: Disse parter 

er interesseret i at opnå en økonomisk profi t og 

skabe et positivt markedimage, og de er samtidig 

ansvarlige for at virkeliggøre projekt med tanke for 

den merværdi, der skal skabes af boligerne (ved at 

forbedre indeklimaforholdene og den overordnede 

boligkvalitet samt ved at sænke fremtidige 

energimæssige omkostninger). Projektudviklere er 

direkte involveret i processen, da de det er deres 

ansvar at organisere investeringerne, og de kan 

muligvis også være ansvarlige for boligudnyttelsen. 

Entreprenører, derimod, behøver ikke være involveret 

i den første procesfase, eftersom de hovedsageligt er 

ansvarlige for den tekniske realisering af bygningen. 

Normalt spiller konstruktører en mere fremtrædende 

rolle, når huset er privatejet fordi de derved normalt 

er friere stillet overfor valget af bygningskonstruktion. 

For begge parter gælder at anvendelsen af mærkning 

der taler for lave energiomkostninger/ eller økologisk 

design, vil medvirke til en markedsføring af deres 

bygninger.

Andre vigtige aktører, involveret i de forskellige 

procesdele er: 

Lejere / Indbyggere: Disse spiller måske ikke altid en 

direkte rolle i processen, specielt ikke hvad angår nye 

byggeprojekter, men det er klogt at informere dem, 

og når det er muligt også at involvere indbyggere 

og lejere. Den vigtigste problemstilling, hvor lejere 

/ indbyggere bør give deres mening til kende, er 

med hensyn til kvaliteten af boligforhold og service, 

komfortgrad og omkostninger til energiforsyning. 

Lokale energiselskaber: Disse er normalt i dialog 

med de kommunale myndigheder, og er ansvarlige 

for at fremme et rimeligt energiforbrug i lokalområdet. 

Energiselskaber kan spille en vigtig rolle ved at 

forstærke relationerne til de øvrige parter, og 

beslutningsprocessen omkring de forskellige energirelaterede 

problemstillinger. 

Energiselskaber: Selskaberne sørger for 

varme- og elforsyningen til boliger og omgivelser, 

og det forventes ofte, at de er en aktiv part i 

energiplanlægningsprocessen, fordi den eksisterende 

infrastruktur ikke altid er velegnet til at matche de nye 

krav og niveau, der kræves. I sådanne tilfælde er det 

nødvendigt at omstrukturere infrastrukturen. 

For at nå de energimål, der oprindelig er sat, er det 

nødvendigt at opnå engagement fra de forskellige 

kommunale interessenter. Derfor bør de lokale 

myndigheder afholde møder med lejere, borgere, 

energiforsyningsselskaber, konstrukturer og ophavspersoner 

– for at vise aktørernes ambitioner i 

processen. De involverede parter (boligselskaber, 

projektudviklere, myndigheder, lejere) er nødt til at 

enedes om et niveau for energibe-sparelsen, og 

reduktionen af CO2, i henhold til den eksisterende 

lovgivning samt andre kriterier (se kapitel 4). En fastforankret 

aftale af disse ambitioner er yderst vigtigt, 

ikke alene for at skabe klarhed over de endelig mål, 

men også for at vise måden, hvorpå der samarbejdes 

og uddelegeres ansvar på. 

3.3 Summeringsfasen 

I summeringsfasen bør informationen omkring den 

eksisterende energimæssige situation samt bygningernes 

tekniske tilstand indsamles. På baggrund af den 

indledende situation, kan lokale myndgiheder udarbejde 

en strategi og fastslå væksten i energiforbruget 

og energimålene for den mellemliggende periode, 

med højde for de lovmæssige vilkår, best practice 

eksempler samt energieffektive tiltag, der skønnes 

nødvendige for at færdiggøre disse. En udmærket 

måde at vurdere de kommunalrelaterede problemstillinger 

og energimålene på, er ved at invitere 

repræ-sentanter fra boligselskaberne, grupper fra 

naboområdet, samt lejere til en diskussion, fordi 

de her kan komme frem med deres synspunkter, 

og herved give den nødvendige input, samt skabe 

offentlig støtte. 

HAVIROV cz 

SORELA boligblokkede fra 50’erne udgår en stor 

udfor-dring. De har udvendige vægge af mursten med 

en tykkelse på 45 cm. De er ikke ekstra varmeisoleret 

endnu og det gennemsnitlige energiforbrug er 0,64 

GJ/m2 om året. Bygningerne har upassende termiske 

parametere, ødelagte og dårlig tilpassede vinduer, 

utilstrækkelig lysforhold på fællesområder og 

beboere klager om termisk diskomfort i rummene. 

Bygningerne er hovedsageligt ventileret naturligt, 

herunder de fl este køkkener og badeværelser. 

Eftersom bygningerne er histotisk bevaringsværdige, 

er der et specielt krav, der kræver, at bygningens oprindelige 

udseende skal bevares efter renovering. 

Det-te udgør en stor udfordring, når en ordentlig 

isoleringsløsning skal fi ndes 

Strukturen, hvorfra processen starter, defi neres 

gennem: 

• 

• 

Bygningstilstand, indeklima, isolering, mate-rialer, 

energiforsyningskilde, beskrivelse af tilgængelige 

ressourcer, samt de omkring-liggende områders 

alménnyttige infrastruktur 

Bygningers nuværende energiforbrug – energimærkning, 

som udregnes ved hjælp af det 

værktøj der opfylder de lovmæssige krav. 

Summeringen vil naturligvis være nyttig, fordi 

det er nødvendigt at kende energianvendelsens 

omfang, i det område, der skal bygges i, og som vil 

være udgangspunktet for fremtidige diskussioner. 

Forskellige tiltag til opnå else af potentiale besparelser 

noteres i summeringen. 

Hvordan den nuværende energimæssige situation 

beskrives, afhænger af hvilken slags handling der 

skal udføres 

• 

• 

Nybyggeri 

Renovering af eksisterende boliger 

Hvor der er tale om nybyggeri omfatter vigtige 

analyseparamtere energikilder og infrastruktur, 

det lokale klima, energiprofi len af de kommende 

fremtidige lejere, antal boliger der skal opføres og 

andre specifi kke kendetegn ved området. 

Når det handle om eksisterende boliger, er den 

13

væsentligste problemstilling, der skal tages højde 

for relateret til lokale klima, energiprofi len af de 

kommende fremtidige lejere, antal boligere der skal 

opføres og andre specifi kke kendetegn. 

Når det handler om eksisterende boliger, er den 

væsentligste problemstilling, der skal tages højde for 

reltaret til lokale klima karakteristikker, eksisterende 

lokale energikilder, nuværende energiforsyninger og 

offentlige faciliteteri de omkringliggende områder. Der 

skal også tages højde for de eksisterende boligers 

egenskaber, sociale problemstillinger o begrænsende 

faktorer. 

Hvor der er tale om renovering af eksisterende 

boliger, er den bedste måde at vide, hvor og hvordan 

der skal spares energi ved at få en ekstern konsulent 

til at gennemføre en energiinspektion. Dette vil hjælpe 

med til en identifi kation af potentielle økonomiske 

besparelser, sammenlignet med det nuværende 

energiforbrug. Energistudiet defi nerer energiforbruget 

og dettes distribution for herved at give et billede af 

den aktuelle situation, samt gøre det muligt at vælge 

en bedre energimulighed og energieffektive tiltag der 

skal implementeres. 

Specielle krav, der skal tages højde for, kan etaberes 

i dette trin, f.eks. ønsker til bygningskvalitet og 

komfortniveauer, eller et specielt arkitektonisk 

krav, såsom bevarenden af visse elementer i 

klimaskærmen. 

Summeringen af den nuværende situation vil bidrage 

til at støtte eller afl yse generelle aktionslinier, og 

holde processen fokuseret på de virkelig lovende 

muligheder. Den giver det nødvendige input til 

det følgende analysetrin i form af en samling af 

energibesparende og energifremstillingsmuligheder, 

der imødeser fremtidige behov. 

3.4 Analyse af energimæssige muligheder – 

Energivisions studiet 

Interessenterne skal træffe beslutning om, hvilken af 

de energimæssige muligheder de ønsker at arbejde 

med, og som skal være i overensstemmelse med 

områdets nuværende energimæssige situation, de 

økonomiske ressourcer der er til rådighed i processen, 

samt den fælles energiambtion og energimål. 

Energieffektive tiltag kan inddeles i forskellige 

niveauer, afhængig af på hvilket stadie boligerne 

befi nder sig, samt den aktuelle status for byggeriet 

eller renoveringsprojektet (ydereligere detaljer 

omkring analyse af energimæssige muligheder 

fremgår af kapitel 5). 

Flere af de energimæssige muligheder er forbundet 

med yderst lave omkostninger eller slet ingen, og et 

valg af disse kan indføres i udviklingsplanerne, hvis 

de prioriteres. For at opnå de bedste resultater, i 

henhold til energimålene, udgør det vigtigste kriterie i 

prioriteringen af aktionerne følgende: 

14 

• 

• 

• 

• 

Politiske og miljømæssige årsager til besparelse 

– reduktion af energiforbrug samt uafhængighed 

af fossile brændstoffer. 

Økonomiske besparelsesgrunde, lavere driftsregninger, 

i relation til implementering af 

energieffekive tiltag og best practices (ligeledes 

hvad angår økonomiske ressourcer). 

Argumenter, relateret til indbyggerne – forøge 

komforten og sikkerheden i boligerne, drage 

fordel af dagslyset når det er muligt m.v. 

Markedsrelaterede argumenter – øge boligernes 

markedsappel, og forbedre den generelle opfattelse 

af parterne, ved hjælp af de forskellige 

tekniske løsninger. 

Det skønnes nødvendigt med en detaljeret beskrevet 

og gennemarbejdet strategi for at opnå en omhyggelig 

implementering af resultaterne for præcist at kunne 

defi nere den enkelte interessents ansvar, og herved 

opnå en effektiv koordinering mellem disse indbyrdes. 

Lokale myndigheder kan lede processen, men alle 

aktører bør aktivt deltage for at opnå gode resultater. 

3.5 Ambitionsfastsættelse og udvælgelse af 

energimæssig mulighed 

Baseret på analyseresultaterne kan projektets 

ambitionsniveau endeligt fastlægges. De første 

ambitioner skal muligvis tilpasses, på baggrund af 

realistiske energibesparelses-/produktionspotentialer, 

samt niveaut for de krævede investeringer. På 

dette områder giver det mening med en endelig 

fastsættelse af ambitionsniveauet samt sikring af de 

enkelte partneres engagement. På dette stadie er 

det derfor nødvendigt at sikre alle interessenternes 

deltagelse. 

På baggrund af analysen og visionsstudiet, kan de 

mest velegnede tekniske løsninger nu udvælges. Dog 

er det også muligt at overlade det aktuelle valg af tekniske 

tiltag til arkitekten og konstruktøren, og alene 

fastsætte ambitionsniveauet på dette punkt. 


Implementeringsfasen omfatter ofte andre og nye aktører 

end i de tidligere faser. Der kan opstå praktiske 

forhindringer, som kan stå i vejen for de oprindelige 

ambitioner. Derfor er det vigtigt at have en klar kommunikation 

til de nye aktører, samt omhyggelige planlægningsprocedure. 

Overvågning af processen er 

yderst vigtigt, eftersom den sikrer et overblik, samt 

mulighed for at identifi cere potentielle problemer på 

et så tidligt tidspunkt som muligt. 

De vigtigste aktioner der skal udføres gennem implementeringsfasen 

er: 

• Beslutningstagen 

• Udarbejdelse af implementeringsplan 

• Verifi cering af energimålene under processen, og 

efter af den er afsluttet 

• Udarbejdelse af en vedligeholdelsesplan til sikring 

af energieffektive værdier gennem boligernes/ 

områdets samlede levetid

ALBERTSLUND dk 

De fl este boligmæssige planer består af en famile bolig 

enhed med tilhørende lille gårdhave og ca. 25% af 

området er 2 etagers rækkehuse. Indtil nu er varme 

og varmt brugsvand dækket ved anvendelse af 

fj ernvarme, hvor rørene er placeret under boligerne 

i krybekælderen, som dog mangler en membran for 

at forhindre fugt i at trække ind i boligen. På grund 

af dette forventes det, at de nye rør til fj ernvarme vil 

blive lagt foran boligerne. Den gamle krybekælder 

vil blive fuldt op af isoleringsgrus. Desuden har en 

kvalitetsvurdering vist, at tagene skal skiftes, eftersom 

de ikke er vandtætte og fyldt med svamp. 

Dårligt indeklima udgør ligeledes et hyppigt 

problem fl ere steder, hvor der er problemer med 

svamp, hovedsageligt opstået pga. dårlig ventilation. 

Dette opfattes af bolig-selskabet som det vigtigste 

kvalitetsmæssige problem, som skal forbedres. I BO- 

VEST samt hos kommunen er der en stor interesse i at 

optimere renoveringstiltag, omfattende et lavenergi 

renoveringsdesign med forbedret indeklima med en 

optimeret energiforsyningsløsning. 

Solcellefag, der indeholder ventilationssystem, 

varme og produktion af elektricitet 

Albertslund, Hyldespjældet 

Albertlund Konceptet i Hyldespjældet 

Tværsnit af Hyldespjældet 

15

4.0 

VÆRKTØJER TIL ABITIONSFASTSÆTTELSE OG 

FORANKRINGSAFTALER 

16 

i 

f 


For at opnå lav energibygninger med energisystemer 

er det nødvendigt, at de interessenter, der 

er involveret i de lokale projekter (boligselskaber, 

developere (lokale) myndigheder, lejere m.v.), 

opnår enighed om niveauet for energibesparelser 

og CO2 reduktion, der ønskes at opnås. Sandsynligvis 

vil der, i begyndelsen, blandt deltagerne være 

en forskelligartet opfattelse af ambitionen. En aftale 

omkring disse ambitioner er derfor meget vigtigt for 

klart at defi nere det ultimative mål for byggeprojektet. 

I ENPIRE projektet stod det klart at ambitionerne ville 

ligge på et sådant niveau at byggeprocessen muligvis 

vil afvige fra standarden. Og trods dét, at risikoen 

for at fejle er større end hvis der ikke var nogen fast 

aftale indgået på forhånd. 

Herudover vil det muligvis være forbundet med et 

krav om en ekstra indsat og ekstra investeringer 

for udviklingen af de lokale ENPIRE projekter. Så 

fællesaftalen for ambitionsniveauet skal være ret 

velgennemtænkt for reelt at nå projektmålene. Det 

må ikke glemmes, at mange projekter ikke opnår et 

lavt energiresultat til trods for høje ambitioner. Det 

er derfor meget vigtigt at have en pålidelig aftale, 

ikke bare omkring det økonomiske mål, men også 

omkring måden at samarbejde og kommunikere på i 

processen. 

4.2 Lovgivning 

EU-EPBD har bidraget til fl ere ensartede byggeregulativer 

i de europæiske lande, men trods det 

faktum at de fl este lande har implementeret det-te, og 

andre er ved at implementere EU-EUBD direktivet, 

er der fortsat en stor forskel på bygge-regulativerne 

i de europæiske lande. Forskellige parametre skal 

medtages og udelades i de natio-nale energimæssige 

udregninger (brutto og netto områder etc.). 

Energikilder og deres effektivtet varierer også fra land 

til land, afhængigt af klimaet – det er derfor ofte svært 

at sam-menligne de europæiske lande indbyrdes.

Danmark 

Bygningsreglementet stiller krav om opfyldelse af 

energiramme værdier for nybyggeri. I de danske 

bygningsregulativer er der et minimumskrav samt 

yderligere tre yderligere lavenergi klasser; 2, 1 og 

0 henholdsvis 75%, 50% og 25%. Men i 2010 vil 

minimums-kravet være lav energi klasse 2 og i 

2015 lavenergi klasse1 og i 2020 lavenergi klasse 

0. Hvad angår renovering, er der kun et krav til 

bygningskomponenter, undtaget er dog større 

renoveringer, hvor minimumkravet til nybyggeri 

anbefales. 

Planlægningslov. I Danmark er det et vigtigt redskab, 

da kommunerne, via lokalplanerne, har mulighed for 

at kræve forbedrede energistandarder for alle typer 

bygninger 

Tjekkiet 

Bygningsreglementet. Siden januar 2009 har det 

været obligatorisk med en energice-rtifi cering på 

følgende bygningstyper; nybyggeri, renoverede 

bygninger (større 1.000 m2, 25% af klimaskærmen 

eller energiinstallationen) offentlige bygninger (større 

end 1.000 m2) og andre nyopførte eller renoverede 

bygninger, der enten skal udlejes eller sælges. 

Holland 

Bygningsreglementet. I Holland er der forskellig 

lovgivning for eksisterende bygninger og nybyggeri. 

For at nybyggeri kan opnå en byggetilladelse, skal 

byggeriet overholde en vis EPC score.EPC er et 

relativt pointsystem, som beregner det primære 

energiforbrug i en bygning, i relation til en bestemt 

referencebygning. Under EPC bestemmelsen kan 

en bygherre frit træffe sit eget valg, om hvordan 

EPC niveauet bliver overholdt. Energifor-bruget for 

boliger er for 2009 ca. 70 – 75 kWh/m2. Kravet til 

energiforbruget vil blive skærpet i tre etaper: 2011, 

2015 og 2020. I 2020 skal alt nyt boligbyggeri være 

energineutralt. 

Italien 

Bygningsreglement. For at opnå en byggetilladelse, 

skal alt nybyggeri opfylde nogle minimumskrav, som 

vil blive skærpet i tre trin: 2006,2008 og 2010. 

Energikravene til varmeforbruget vil variere alt 

afhængigt af bygningens funktion (beboelse, ikke 

beboelse). Efter at bygningen er opført, skal der 

foreligge et behov på, at energikravene er overholdt. 

Ansvaret påhviler entreprenøren og kontrollen af, at 

reglementet overholdes, ligger hos den kommune, 

hvori bygningen er opført. I offentlie bygninger kræver 

EPBD direktivet, at der benyttes solfangere til at 

opvarme det varme brugsvand. 

17

Spanien 

Bygningsreglement. EPBD Direktivet har været 

med til at skabe nogle spanske lovdokumenter, som 

er; spansk aktionsplan vedrørende besparelse og 

energieffektivitet, støtteplan til vedvarende energi, 

byggeteknisk kode, bygningsenergi certifi kat, 

ændringer i regulativerne vedrørende termiske 

installationer i bygninger, samt aktualisering af den 

termiske isoleringslov. 

Den byggetekniske kode indeholder et antal 

forskellige krav, der vil resulterer i en forbedret 

bygning, hvad angår energiforbrug og indeklima, 

hvor de meste relevante krav er en forbedring af 

bygningens isolering samt forpligtelsen til at anvende 

solenergi i energiforsyningen. 

Frankring 

Bygningsreglement. Den nuværende lovgivning i 

Frankrig er baseret på EPBD Direktivet og på det 

Termiske regulativ (i.e. Réglementation Thermique, 

RT) for bygninger. RT gælder for nye projekter, i og 

uden for boligsektoren. Dens overordnede formål 

er at reducere energiforbruget i nybyggeri med 

15% i 2010, og yderligere opnå en reduktion på 

40% i 2020 inden for rammerne af den Nationale 

Klima Plan. For at nå disse mål, fremhæver RT 

anvendelsen af vedvarende energi, materialer med 

en høj varmekapacitet og forebygge anvendelsen 

af air klimaanlæg gennem brug af bioklimatisk 

design. RT’en har også resulteret i anvendelsen af 

energimærkning af nybyggeri ,hvor der eksisterer 4 

kategorier; De 4 kategorier tager ligeledes højde for 

geografi en og energikilde (fossilt/-elektrisk varme). 

18 

Bygningsreglement: Den irske regering har 

forpligtet sig til at opnå en reduktion på 20% af 

energibehovet, på tværs af den samlede økonomi, 

gennem energieffektive målinger i 2020. 

Det er anslået, at energiforbedringerne i boligsektoren 

vil bidrage med 53% af den samlede nationale 

reduktion der kræves for at nå det overordende mål 

på en 20% reduktion af CO2 udledningen i 2020. De 

minimale energimål, som er krævet i de nationale 

bygningsregulativer specifi kt for nybyggeri er 

følgende: 

2005 Referenceniveau for bygningsregulativer 

2008 40% forbedring af 2005 bygningsregulativer 

2010 60% forbedre af 2005 bygningsregulativer 

2012 CO2 neutral boliger 

2019 0 energi, i overensstemmelse med det for 

nyligt revideret bygningsregulativ EPBD for 

europæisk ydelse 

Det energimæssige minimumforbrug for nybyggeri i 

2008 er 75 kWh/m2/år.

Input Process step Results 4.3 Ambitionsfastsættelse 

Ambitionsfastlæggelser, der er mere visionære end 


Regulations 


Stakeholder 

views 

Houses / Area 

Energy 



Special 

requirements 

Energy saving 

options 



per option 

Special 

requirements 

Discussing 

ambitions 

(workshop 

with 

stakeholders) 


(Expert 

study using 

stakeholder 

Input) 

Analysis 


Ambitions for 



energy costs 


fi rst stage 


options 

Required 

investments 

investments 


inhabitants 


comfort 





ambitions ambitions and 

second stage stage 

selection of 



stakeholders) 


solutions 




(planning 

meetings) 


plan 


EU-EPBD direktivet for nybyggeri og renovering, er 

særdeles relevante og på længere sigt også mere 

rationelle. Højere ambitioner i de enkelte byggerier 

vil være med til at bidrage til en reducering af 

energiforbruget. Men vil også i en særlig grad bidrage 

til en forbedring af den samlede fremtidige boligmasse 

niveau. Når ambitionerne er vedtaget er det vigtigt at 

udføre en realistisk vurdering, af hvor højt eller lavt 

ambitionerne kan nå i det pågældende tilfælde. 

Dette er besluttet, på basis af de nationale 

byggereglementer, hvori der gives en vurdering af 

supplerende omkostninger, sammenlignet med, hvad 

den tilførte værdi vil give. 

Når det gælder defi nitionen af minimums og best 

practice standarder er der to forskellige tilgange: 

• 

• 

Fokus på de individuelle komponenters ydeevne 

samt klimaskærmen som et samlet hele. 

Fokus på boligens samlede drift, herunder 

installationer som energi rammeværdi. Dette 

tiltag anvendes i øjeblikket i Danmark, såvel som 

i Holland og Østrig. 

Ambitionsniveauet vil afhænge af den angivende 

bestræbelse, viden og økonomiske støtte og / eller 

økonomiske konstruktion, der kan anvendes af 

projektteamet. 

Teknisk såvel som økonomisk realisering er selvsagt 

meget vigtigt. Statsstøtte er ikke et særligt udbredt 

og anvendt fænomen. Reduktionsniveauet hænger 

ofte sammen med det eksisterende niveau for ener- 

AMBITIONER OG OMKOSTNINGER 

- eksempler fra Albertslund, dk og Breda, nl 

I Breda har kommunen indgået en aftale med lejerne, 

om at boligomkostningerne vil blive garanteret et 

maksimum på samme niveau. På den måde kan 

fi nansieringer fi nansieres ved højere renter og lavere 

energiregninger vil holde boligomkostningerne på 

samme niveau. I Albertslund has projektet Albertslund 

kommune, i samarbejde med boligselskabet bidraget 

til bestemmelse af ambitionerne. For at skabe en 

fælles platform er begreberne, passiv hus standard, 

lavenergi klasse 1 og 2 blevet anvendt. Anvendelsen 

af klare defi nitioner har betydet, at alle interessenter 

har været bevidst om projektets fælles vision 

19

Målgruppe 

Kommuner og boligselskaber, der ønsker at gøre 

mere end blot at opfylde kravene i den nuværende 

lovgivning 

Baggrund 

EU Direktiv og national lovgivning 

• 

• 

Energikrav i bygningsregulativer 

Kommunale planer med yderligere krav til 

bæredygtighed 

Udgangspunkt 

Projektsammenhæng: 

• Nyt og eksisterende byggeri 

• Områder; muligheder og forhold 

• Energiforsyning inkl. vedvarende kilder 

• Social bæredygtighed 

• Etc. 

Interessenter: 

• Energifi rmaer 

• Økonomiske systemer 

• Boligselskaber 

Ambitionsniveau 

Planer for lokale ambitioner på det indledende stadie 

bør fokusere på forbedrede standarder, som ligger 

højere end kravene i den nationale lovgivning. De 

lokale ambitioner bør indeholde følgende emner: 

• 

• 

• 

• 

Energibesparelser 

CO2 reduktion 

Vedvarende energi 

Bæredygtige bygningskrav (indeklima m.v.) 

Fællesaftale – første stadie 

Figure 4.1 Process scheme for setting ambitions 

20 

giydelsen i nybyggeri. Den procentuelle reduktion 

projekternes formulerede ambtioner i ENPIRE ligger 

i størrelsesordenen 30-40 %, sammenlignet med den 

aktuelle lovgivning. 

Ambitionsfastsættelse kræver en proces, bestå-ende 

af undersøgelse af den specifi kke relevante lovgivning 

og vilkårene for opstart, sammen med mulighederne 

for planlægning af energibesparelser, CO2 reduktion 

vedvarende energiforsyning m.v. som vist i fi gur 4.1. 

Når det overvejes at introducere minimum og best 

practice standarder for øko effektivt renovering. Er 

det samtidigt yderst relevant at se på prospekterne 

omkring en reel indfl ydelse på markedet, således at 

veldefi nerede øko effektive renoveringsstandarder 

rent faktisk kan introduceres i praksis. Erfaring fra 

Salzburg regionen i Østrig viser f.eks. hvordan et 

simpelt pointsystem har haft en kolossal indfl ydelse 

på forbedringen af energikvaliteten for nybyggeri i 

særdeleshed. 

4.4 Forankrede aftaler 

Formulering af en ambition omkring realisering af 

lavenergi boliger er én ting. At få det til at ske er en helt 

anden, og dette er, som det ofte ses, ikke nemt. Derfor 

er det meget vigtigt at samle ambitionerne i en aftale. 

Aftalen vil være mere effektiv, når målene er klart 

defi nerede, og der også eksisterer en gensidig aftale 

omkring den måde, hvorpå parterne samarbejder og 

kom-munikerer på, og når lovmæssige og økonomiske 

parametre er diskuteret, og der stort set er opnået 

enighed. Aftalen bør reelt fokusere på målet i sig selv, 

og på processen for at nå dertil. 

Hvis det er forventes, at de europæiske og nationale 

bestemmelser skal drive en konstant 

udvikling af energieffektive projekter i nybyggeri 

og eksisterende byggeri, er det værd at bemærke, 

at mange medlemslande endnu ikke har nået det 

forventede ambitionsniveau. Mangel på kontrol ved 

implementeringen af bestemmelser og ydermere, 

mangel på økonomiske og tekniske ressourcer, gør 

det vanskeligt at sikre de energieffektive byprojekter 

en endelig ydelse. Det udgør en større risiko, hvis der 

ikke foreligger nogen reel aftale. 

En fællesaftale etableres mellem de lokale myndigheder, 

ejeren og udvikleren, ud fra de tekniske 

krav der kræves for et projekt at nå de mål der er 

sat i visionsdokumentet. Fællesaftalen kan anvendes 

som et referencegrundlag for alle interessen-ter 

til at fastholde det højeste ambitionsniveau gennem 

projektdesigns- og konstruktionsfasen. Fællesaftalen 

kan udarbejdes i forskellige formater; fra et 

særligt dokument til en fuld integrering i projektets 

kontraktdokumenter. 

Forankringen af aftalen kan følge de trin, der be-

skrives herunder. Det er meningen, at dette tiltag skal 

tilpasses og integreres i et typisk udviklingsprojekt for 

projekter i byerne. 

Vigtige trin der skal respekteres: 

• Udtryk for en fælles ambition blandt størstedelen 

af projektets interessenter 

• 

Det formaliserede engagement fra interes- 

senternes side, omkring opnåelsen af disse 

mål. 

Dette kan føre til en førstegangs fællesaftale efter en 

workshop for interessenterne er blevet afholdt. 

Den første del af ENPIRE procesplanen (kapitel 3) 

viser, hvordan et sådan første trin i fællesaftalen kan 

nås. Det første trin i fællesaftalen vil derefter danne 

basis for de følgende trin i ENPIRE proces-sen, som 

er: Summeringsfasen – Analyse og Visionsstudie – 

Ambitionsfastsættelse og valg af energimulighed 

I det sidste trin præsenteres resultaterne af energistudiet 

og diskuteres i næste workshop med 

interessenterne 

Det forventede resultat af den anden workshop er et 

dokument over fællesaftalen hvori interessenterne. 

• 

• 

• 

Deler en fælles vision omkring det ambitionsniveau 

som projektet ønsker at opnå 

Aftale om at forfølge disse ambitioner - fra 

koncept til opførelse 

Accept af overvågning af implementeringsprocessen 

og resultaterne 

Fællesaftalen kan vise sig at være nyttig for at forene 

udvalgte repræsentanter, ejere, fortalere, slutbrugere 

og tekniske design- og konstruktions-teams til en 

formalisering af deres ambitioner ved projektets 

start. Den politiske risiko, der ligger i, at projektet 

ikke implementeres, reduceres herved. Dokumentet 

for fællesaftalen overlever politiske ændringer, og 

anvendes som referencegrundlag for projektets 

udvikling. Alle parter, involveret i implementeringen af 

fællesaftalen, er nødt til at målrette deres arbejde for 

at sikre, at ambitionerne nås/indfries. 

Formatet af de forankrede aftaler kan variere, fra 

et formelt dokument omkring ambitionerne, som 

interessenterne har vedtaget, til delelementer i 

kontrakten. Det endelige format vil afhænge af: 

• 

• 

• 

Lokale ambitioner for energi effektivitet og 

vedvarende energi for nybyggeri og eksisterende 

byggeri 

Omfanget af restaurering, områdeplan-lægning, 

nybyggeri og eksisterende projekter 

Selve projektet; lay-out, struktur m.v. 

INFLUERING AF MARKEDET- - 

eksempler fra Salzburg, Østrig 

Et eksempel udenfor ENPIRE projektet kan illustrere 

brugen af inovative fi nanseringssystemer. I 993, hvor 

systemet blev introduceret, er det specifi kke varmetab 

steget 63 W/m2 to 25 W/m2. Varmetabet fra bygningens 

klimaskærm er faldet med 65%. 

Samtidigt bliver der anvendt solvarme til opvarmning 

af det varme brugsvand i 60% af alt nybyggeri, 

mens biomassproduceret opvarmning er oppe på 

at blive anvendt i 72%. Til sammenligning anvendes 

solvarme til opvarmning af det varme brugsvand i 

under 1% af alt nybyggeri i Danmark. 

Når man ser hvordan, energipointen er defi neret, 

opdager man, at der er tale om en blanding af individuelle 

komponenter og den overordnede bygningsydelse. 

Styrken ved denne fremgangsmåde ligger i, 

hvordan fi nansieringen af bygningen eller renoveringsprojektet 

påvirkes, således at den udføres omkostningsfrit 

for regionen. Eksisterende fondssystemer 

er tilpasset nye krav til energieff ektivitet, som betyder 

at bygherrer, f.eks. boligselskaber opnår en forbedret 

fi nansiering, forudsat de støtter en forbedret energistandard. 

Hvis de vælger at undlade dette vil de opnå 

en dårligere fi nansiering i forhold til tidligere. 

21

#1 

EKSEMPEL PÅ EN FÆLLESAFTALE 

Bæredygtig udvikling i Esonne, fr 

“Aktørernes forpligtelse 

Alle spiller er nødt til at fi nde deres respektive pladser 

og spille deres rolle i udviklingsaktiviteterne. Målet 

med dette 2 stadie af fællesaftalen er at forpligte 

lokale aktører; Økonomiske aktører, foreninger, 

institutioner og almindelige borgere omkring en 

ambitiøs aktionsplan. Involvering af interessenter 

afspejles i et Memorandum omkring de delte 

forpligelser. 

Underskrevet af de, der ønsker at deltage, nu eller 

senere, defi nerer dette dokument de regler, som 

styrer aktiviteterne omkring udviklingsarbejdet, og 

som sikrer deltagernes reelle engagement i form 

af underskrifter, til opførelsen af en fælles kultur for 

bæredygtig udvikling. 

Hertil sikrer underskrifterne af denne protokol 

forpligter til: 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Anerkende behovet for mobilisering af kolleger 

og involvering af alle, med hensyn til bæredygtig 

udvikling og solidaritet 

Omfatte probelmstillinger vedrørende bæredygtig 

udvikling og solidaritet i deres egen drift 

Deltage i konsultationer via workshops for 

at defi nere parternes aktioner i de 4 grupper 

problemstillinger fra workshopsforaerne 

Udpeget til at repræsentere en person med et 

klart mandar, som kan udgøre holdepunktet for 

diskussioner afholdt i de respektive workshops 

inden for deres organisation og med partererne 

Enighed omkring pilotaktioner i områder under 

deres retskreds samt partnere herfra, der kræver 

deres tilstedeværelse. Accept og forståelse af at 

disse aktioner overvåges, evaluderes og jævnligt 

udkommunikeres 

Acceptere at disse foranstaltninger overvåges, 

evalueres og løbende registreres og 

videregives. 

” 

22 

Herunder er angivet nogle få eksempler på mulige 

formater, der kan anvendes ved forankrede aftaler. 

Frivillig fællesaftale 

Er en enkel måde at formalisere et enigt tiltag på, 

opnået omkring de overordnede forventede ambitioner 

i projektet. (se eksempler på frivillige aftaler 

fra f.eks Frankrig og Holland inden for rammerne af 

ENPIRE projektet). 

Offentligt licitationstilbud 

Specifi kationer og tekniske krav, der er vedtaget for 

ambitionsniveauet, kan integreres i licitations-tilbud 

forud for design og konstruktionsfasen. 

Forhandling (konkurrerende diskussion) 

Hvis det er nævnt tidligere i licitationsudbuddet, kan 

der gennemføres en forhandlingsprocedure med 

kandidaterne for at få disse til at præsentere deres 

bedste bud, på baggrund af de vedtagne ambitioner 

for projektet. Dette skridt er afgørende i proceduren 

og de lokale myndigheder bør assisteres af eksperter 

inden for byplanlægning, bæredygtigt byggeri, energi 

og klima-ændring. Konkurrencedygtige diskussioner 

organiseres systematisk inden for rammerne af Public 

Private Partnership (se nedenfor). 

Udarbejdelse af kontrakt vedrørende energiydelse 

Jf. Direktiv 2006/32 EC omkring Energy Services, 5. 

april 2006. 

Udarbejdelse af kontrakt vedrørende energiydelse 

(EPC) består af aftaler, der er indgået mellem 

klienter og udbydere (ESCOér) med henblik på 

implementering af byggerenoveringsprojekter med 

kvatitive besparelser og kontrakt mæssige langtids 

garantier. Hvis implementeringen foregår sted korrekt 

leveres succesrige og giver besparel-ser. 

Trods det relativt komplekse der ligger i anvendelse af 

sådanne systemer har EPC, der blev dannet i Europa 

midten af 1990érne, vist sig at være en succes. 

Public Private Partnership 

PPP er en ny måde at fi nasiere, bygge og styre 

offentlig bygninger og infrastrukturer på. I en PPP 

proces forhandler de lokale myndigheder, gen-nem 

en konkurrencedygtig realiseringsproces om én 

enkelt kontrakt, indgået med et privat konsortium, 

der defi nerer støtten, designet, konstruktionerne 

og driften, f.eks. for en periode på 30 år eller lign. 

Den offentlige myndighed betaler investeringen og 

driften i form af årlige renter efter færdiggørelsen 

af bygningen. Når kontrakten er indgået, ejer den 

offentlige myndighed faciliteten. PPP er sædvanligvis 

en kombination af de opførte faciliteter og den 

service, som nu kendetegner byggesektoren. 

De første studier af implementeringen af PPP i 

Europa har vist forskellige tiltag i de enkelte lande

Trods dette, er fl ere projekter blevet fi nansieret på 

denne måde, med hensyn til bæredygtigt byggeri 

eller renovering. 

4.5 Praktiske tiltag vedrørende bygningsrenovering 

En af de største udfordringer ved et renoveringsprojekt 

er at forbedre det eksisterende byggeri. Dét 

der kendetegner de lande, der deltager i ENPIRE 

projektet er, at de ikke har fastlagt noget visionært 

krav i det nationale bygningsregulativ, hvad 

angår eksisterende bygninger. Denne mangel på 

lovmæssige krav gør processen omkring opnåelsen 

af et højt ambitionsniveau for renoveringsprojekter 

mere besværlig. 

Vigtige løsningsforslag til lav energi retrofi t (bygningsrenovering) 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Nye fi nansielle mekanismer for stor skala 

renovering 

Anvendelse af solvarmesystemer med et højt 

bidrag til såvel varme og varmt brugsvand ved at 

kombinere forstærkede varmepumper 

Anvendelse af super lavenergi vinduer med lavt 

linietab 

Anvendelse af præfabrikeret facade isoleringskomponenter 

Anvendelse af lave omkostninger, lavt støjniveau 

bygningsintegreret varmegenvindingsventilationssystemer 

der hurtigt kan installeres 

Anvendelse af passivhus standarder til retrofi t 

Anvendelse af overordnet bygningsdesigns med 

anvendelse af dagslys og lavt elektricitetsforbrug 

Anvendelse af bygningsintegreret PV og 

intelligente PV systemer såsom PV styrede 

ventilationssystem i kombination med naturlig 

ventilation til f.eks kontorer og offentlige 

bygninger 

Termiske solfangersystemer der direkte forsyner 

solvarme til fjernevarmesystemets netværk 

Biomasse forgasnings CHP systemer, baseret på 

træfl is og bio olie fra affald 

Udvikling af et kommunalt energistyresystem 

Intelligent koncepter vedrørende lavtemperatur 

og fjernvarme 

4.6. EPL Værktøjer til vurdering af bygningen i 

relation til eksisterende områder 

Når kommunerne i Holland udsteder en 

byggetilladelse til enkelte nybyggerier er de, via 

den nationale lovgivning forpligtet til at overholde et 

minimumskrav (EPC). 

Men når der ved større projekter med nye 

eller eksisterende bygninger skal defi nes et 

ambitionsniveau, gør kommunerne ofte brug af et 

værktøj, kaldet “Energy Performance of a Location 

(EPL). 

EPL baserede krav kan være indeholdt i lokale 

områders regulativer. 

EPL er et hollands redskab til at reducere fossile 

brændstoffer og CO2 udledninger i byggeprojekter, 

der omfatter fl ere bygninger. EPL anvendes sammen 

EPC, hvor EPC er obligatorisk for at opnå en 

#2 

EXAMPLE OF JOINT AGREEMENT 

Convenant energy ambition Heuvel, nl 

“Følgende energi ambitioner vil blive realiseret i 

området ” Heuvel “ (herunder Talma-zone). 

“Med disse ambitioner, vi stræber efter en højere 

kvalitet med hensyn til komfort, sundt indeklima, 

fremtidig fl eksibilitet og miljø. 

Nye bygninger 

Garanteret realisering af et minimum EPL = 7 for nye 

bygninger og et sigte mod realiseringen af EPL = 7,4 

samt brug af lavtemperatur varmeanlæg. 

Vurdering af egnede alternative energikilder for 

Talma-zonen vil blive gennemført af bygherrene i 

fællesskab. 

Som en del af energiundersøgelsen vil man undersøge 

eventuelle fordele ved at oprette forbindelse til 

energisystemet i Heinsius gaden. 

Eksisterende bygninger 

Realisering af minimum EPL 5,7 for eksisterende huse, 

der vil blive bevaret, forudsat at lejere er enige og i 

overensstemmelse med regelsættet for deltagelse. 

Disse foranstaltninger, der betaler sig selv tilbage 

inden for den tekniske levetid, vil blive realiseret 

inden for tidsrammen Udvikling Vision Heuvel 2001- 

2015. 

” 

23

yggetilladelse, udgør EPL på den anden side ikke 

altid et krav. 

EPL er en relativ indikator for CO2 udledningen fra 

bygningens energiforbrug. 

Den udregnes ved at dividere projektets specifi kke 

CO2 udledning med en bestemt reference for CO2 

udledningen for området. EPL omfatter energiforbrug 

til varme, køling, varmt brugsvand, ventilation og 

husholdningselectricitet, samt en (fast) værdi for 

energiforbruget til offentlig belysninger og vandkontrol 

inden for de offentlige områder.. 

EPL pointsystemet skala går fra 0 til 10, hvor 10 

betyder en CO2 beutral energiforsyning på stedet. Nye 

etablerede områder med bygninger, der overholder de 

gældende (2009) hollandske energikrav for bygninger, 

vil have en EPL score på ca. 6,6. Bedre scorer for 

EPL kan opnås ved at reducere energiforbruget i et 

område, eller ved fremstilling af vedvarernde energi. 

Metoden indeholder enkelte begrænsninger ved 

kompensation af CO2 udledninger. Den vedevarende 

energi skal fremstillles inden for områdets grænser. 

Vedvarende energi, der produceres uden for området, 

kan ikke trækkes fra i EPL regnskabet. Dette er med 

til at fremme vedvarende energiproduktion i selve 

området. 

EPL er udviklet med henblik på at fremme 

energieffektivt byggeri op bæredygtig energiforsyning 

i områder. Kommunen kan overføre deres ambitioner 

for reduktionen CO2 udledningen til en EPL-score. 

Breda kommune kræver f.eks. en EPL på 7,2 for 

nybyggeriprojekter og områder der skal renoveres. 

Dette betyder en reduktion i CO2 udledningen 

på 15%, sammenlignet med de nuværende 

bygningsstandarder. Denne ambition kan overvåges 

gennem projektets udvikling og kan anvendes som 

en kontrolfunktion af, om ambitionen kan realiseres. 

Siden 1998 har EPL scoren af områder med nye 

byggeprojekter og renoveringsområder i Holland 

blevet kontrolleret. Den sidste EPL kontrol (2006) 

viste, at områder, der har EPL ambitioner, er EPL 

svoren væsentlig højere end for områder uden EPL 

ambitioner. Den højere EPL score svarer til en CO2 

reduktion på 20%, gennemsnitligt. 

4.7 ASCOT – et værktøj til fastsættelse af 

tillægsomkostninger ved retrofi t konstuktion 

Formålet med ASCT værktøjet er at hjælpe 

brugere i evalueringsforløbet, og hermed optimere 

de økonomiske omkostninger, forbundet med 

opførelsen af renoveringsprojekter, i relation til de 

problemstillinger, der muligvis er i forbindelse med 

bæredygtig udvikling. Værktøjet er udviklet til at tage 

forbehold for følgende: 

Alle investeringer og driftsomkosninger gennem 

bygningens levetid. 

24 

Besparelser fra investeringerne, hvad angår 

bæredygtige problemstillinger (energi, affald, vand) 

gen-nem bygningens samlede leveltid. 

Energibesparelsernes reducerede miljømæssige 

effekt. De sociale og økonomiske, samt andre 

omkostninger, som projektet forpligter (ikke medtaget 

i den første prototype, men en mulighed der kan 

tilføjes på et senere tidspunkt). 

ASCOT modellen giver mulighed for en sammenligning 

mellem en traditionel (reference) bygnings-renovering, 

samt forskellige bæredygtige renoveringskoncepter 

for bygninger. Denne sammenligning tager højde 

for anvendelsen af besparelser i bygningens levetid, 

samt frekvensen af fremtidige udskiftninger af 

bygningskomponenter og systemer. Værktøjet er 

primært tiltænkt anvendelsen i det tidlige stadie af 

designprocessen. Det kan anvendes til nybyggeri 

såvel som til renoveringsprojekter. 

ASCOT værktøjet indeholder en beregning af 

varmeforbruget til rumopvarmning. Beregningen 

dækker forskellige klimamæssige forhold i Europa 

samt forskellige bygningskategorier. Det betyder 

at programmet er i stand til at håndtere fl ere 

programinformationsinput samtidigt. Det er meningen 

at program-met skal være let at betjene af mange 

forskellige brugere. 

ASCOT værktøjets udregninger er baseret på 

internationale standarder for energiberegning. Termiske 

ydelse i bygninger – beregning af energiforbrug 

til rumopvarmning og køling (ISO/DIS 13790). 

Varmesystemer i bygninger – Kalkulationsmetode 

vedrørende systemrelaterede energikrav og systemers 

effektivitet. Varmegenererende system, termiske 

solsystemer. ASCOT programmet kan dowloa-des fra 

ENPIREs hjemmeside. 

4.8 Finansiering af ambitioner – Danske 

eksempler 

For at realiserede de aftalte ambitioner, der er sat 

højere end kravene i de nationale standarder, skal 

en tillægsfi nansiering sikres. I f.eks. Danmark, er 

der opnået en positiv tilkendegivelse i form af ESCO 

lån, hvor der er tale om et samarbejde med lokale 

energisparefi rmaer / lokale energiselskaber. 

Tanken er at optage lån med en lav rentesats, baseret 

på en kommunal garanti, som den der i Danmark 

anvendes til fjernvarmesystemer. 

I fi gur 4.2. er vist hvordan organiseringen af 

energieffektiv renovering af sociale boligprojekter, 

baseret på en dansk sammenhæng kan fi nde sted. 

Det vigtigste resultat er, at i stedet for at fi nansiere 

energibesparelser og solenergi systemer ved hjælp 

af normale bank lån, hvor renten hurtigt kan ligge 

på mellem 7,5 – 8% i slutningen af 2008, kan man i 

stedet optage et kommunalt garanteret lån til en rent 

af ca. 3-4%. Dette kan rent reelt sikre op til lav energi 

klasse 1 niveau i aktuelle boligrenoveringer, i henhold

til beregninger. Dette er 50% bedre end den nuværende 

renoveringsstandard for bygninger eller nybyggeri. 

KOMMUNEGARANTEREDE LÅN 

Kan yde kommunalt garanterede 

lån med en lav rente til non-profi t 

organisationer. 

20 års lån med 

lav rente 

BOLIGSELSKABER 

Er en non-profi t organisation. 

Kan investere i energibesparende 

foranstaltninger med de 

fordelagtige lån. 

Investering i 

ergibesparende 

installationer 

ENERGIBESPARENDE UDSTYR 

Ejet af boligselskabet. 

Betaling 

for drift af 

ergibesparende 

installationer 

Tilbagebetaling 

af lån 

+ 

renter 

ENERGISPAREFIRMAER 

Skal samarbejde og vedligeholde 

de energi-besparende installationer 

for boligselskabet ifølge en 20 års 

kontrakt 

Firmaet ledes af en bestyrelse 

bestående af lokale interessenter 

og kan kobles til – f.eks et en lokal 

fj ernvarme leverandør et hvilket 

som helst udbytte kan investeres 

i ny energibesparende teknologi 

eller kan sendes retur til ejerner 

Figure 4.2 Illustration af organiseringen af et innovativt Energyspare Finansieringssystem, som kan sikre lavt forrentede lån til energibesparende 

projekter. Det fungerer på samme måde som den danske model for organisering af fj ernvarme ordninger. Løbetider på op til 20 år kan opnås med denne 

model, fordi kommunalt garanterede lån kan udnyttes.. 

25

5.0 

ANALYSE AF ENERGIMÆSSIGE MULIGHEDER 



Regulations 

Policy Policy targets 

Stakeholder 

views views 

Houses / Area 

Energy 




Special 

requirements 

Energy saving 

options 



per option 

Special 

requirements 

26 

Discussing 

ambitions 

(workshop 

with 

stakeholders) 


(Expert 

study using 

stakeholder 

stakeholder 

Input) Input) 

Analysis 


Ambitions for 

energy / CO 2 

reduction, quality 


energy costs 


fi rst stage 


options 

Required 

investments 


inhabitants 


comfort 





ambitions and 

selection of 

second stage 



stakeholders) 


solutions 




(planning 

meetings) 


plan 


5.1 ntroduktion 

Efter indgåelse af aftale om et bestemt ambitionsniveau 

interessenterne imellem, er det tid til 

at undersøge, hvilke energimæssige muligheder, 

der kan anvendes til at indfri ambitioner-ne. Et 

sådan studie kaldes ofte et ”Energi-visionsstudie”. 

I dette kapitel diskuteres måden, hvorpå et 

energivisionsstudie kan sættes op, og hvordan det 

kan kommunikeres ud til interes-senterne tillige med 

en illustration over praktiske erfaringer fra ENPIRE 

projekterne. 

5.2 Metoder og værktøjer anvendt ved 

energivisionsstudiet 

Et energivisionsstudie kan opbygges i følgende trin: 

• 

• 

• 

• 

• 

Udarbejdelse af en summering af de mål, der 

kræves for at reducere energikravet (ud fra de 

muligheder, der fi ndes på efterspørgselssiden) 

og / eller produktion af vedvarende energi (set fra 

udbudssiden). 

Undersøgelse af disse endelige tiltag, samt 

udvælgelse af et antal lovende muligheder, der 

anses for realiserbare for projektet 

Samling af de respektive initiativer: Passende 

kombinationer af udbuds og efterspørgselssiden, 

som er specialtilpasset projektet i form af: 

Evaluering af de enkelte samlede initiativer, 

med hensyn til investerings-omkostninger, 

energibesparelser, effekten på indeklimaet – 

energiomkostninger for beboerne 

Anbefalinger veSdrørende den bedste 

kombination af tiltag samt praktiske problemstillinger 

med hensyn til implementering 

De to første trin er allerede beskrevet i fl ow 

skeamet i den overordnede ENPIRE proces, i 

kapitel 3, men eftersom de udgør udgangspunktet 

for energianalysetrinet bliver de her diskuteret 

mere deltaljeret. Trin 3 og 5, på den anden side, er 

reelt indeholdt i analysetrinet i processkemaet for 

ENPIRE. 

Summerings trin (1) 

Generelt set kan summeringen af energieffektive mål 

inddeles i forskellige niveauer, afhængig af boligernes 

tilstand, samt realiserinfasen vedrørende bygge- eller 

renoveringsprojekter. Disse niveauer omfatter: 

• Niveau 1: Bymæssig byggekoeffi cient, som fysisk 

karakteriserer bygningerne i projektet: Eksempler

• 

herpå er gulvareal og formfaktor 

Niveau 2: Stedets grundplan – fordelingen og 

placeringen af den indvendige plads i boligerne 

skal være således indrettet, at man opnår det 

laveste energiforbrug samt optimal udbytte fra de 

naturlige ressourcer og naturlig ventilation. 

• Niveau 3: Fjernløsninger – dette niveau omhandler 

drift som ikke er mulig eller vil være 

mest attraktiv ved stor skala projekter, såsom 

fjernvarme, kombineret varme og energi lagring 

i undergrunden. Hvor nogle af disse muligheder 

kun er attraktive for områder med nybyggeri, 

kan man også overveje at forbedre effektivitet 

af fjernvarmesystemerne ved at ”grønne” eller 

sågar foretage en ændring fra individuel til central 

varme/kølesystemer. Hvis dette overvejes er 

det vigtigt, at valget af en bestemt energiløsning 

tager højde for for den lokale energimæssige 

infrastruktur og dennes potentiale for anvendelse 

af vedvarende kilder. F.eks. vil et naturgasbaseret 

fordelingsnet ikke udgøre en mulighed eller være 

anvendeligt til transport af energi fra vedvarende 

kilder som biogas, hvorimod et varmefordelingsnet 

kan transportere varme, fra en hvilken som helst 

varmekilde. 

• Niveau 4: Valg af byggekomponenter. 

Dette omfatter alle tekniske tiltag vedrørende 

isolering af bygningens klimaskærm, valg af 

byggemateriale og udvælgelse af (energi) 

installationer i bygningen. 

Summeringstrinet vil afføde en portefølje af 

energimæssige muligheder, som dog, med en nogen 

usikkerhed, kan anvendes i det pågældende projekt. 

Undersøgelse trin (2) 

En indledende undersøgelse af energimæssige 

muligheder bør overveje følgende aspekter. 

A: Muligheder set fra efterspørgsel og udbudssiden: 

• Er det teknisk muligt? 

• Potentielle el- besparelser, hvad angår 

• 

energiproduktion? 

Konfl ikter med de arkitektoniske eller lovmæssige 

krav? 

• Hvordan indvirker det på indeklimaet og 

• 

komfortniveauet? 

Teknisk kompleksitet? 

• Krav til vedligeholdelse? 

• Minimum skala ud fra hvilken implementering kan 

fi nde sted (bygningsniveau/projektniveau)? 

• Tekniske og økonomiske risici? 

B: Yderligere aspekter for udbud og efterspørgselssiden: 

• Steds anvendelige ressourcer (vindhastighed, 

anvendelse af biomasse) 

• Sårbarhed overfor forandringer i projektets miljø 

(f.eks. skygge fra nybyggeri) 

• Fleksibilitet med hensyn til kommende ændringer 

• 

• 

• 

i energiefterspørgslen eller infrastruktur 

Æstetiske aspekter 

Gener for beboere og naboer (støj, vibrationer, 

skyggehindring) 

Krav om tilladelser (byggetilladelse, tilladelse til 

udvindelse af grundvandet) 

Hvad angår screeningstrinet, kan fl ere af disse aspekter 

overvejes på en kvatitativ måde, baseret på 

erfaringer fra andre projekter og studier. En (detaljeret) 

overvejelse over investeringer og driftsomkostninger 

for hver enkelt tiltag er endnu ikke påkrævet 

i denne fase, trods det faktum at mulighe-der 

forbundet med meget høje omkostninger og et lavt 

sparepotentiale tilsyneladende ikke kan udelukkes 

allerede på dette stadie. 

Compilation of measure packages and reference 

case (3) 

Resultatet af screeningstrinet vil skabe en kort 

oversigt over de mest lovende energibesparelsesmuligheder 

eller reduktion af CO2 udledning. Listen 

kan dog fortsat indholde et reelt antal tekniske 

muligheder, hvoraf nogle af disse er direkte gensidige 

uforenelige. 

I Breda (NL) er følgende referencesag samt 8 

alternativer energibesparende pakker samlet: 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Reference: God termisk isolering, eff ektiv 

naturlig ventilation, lavtemperatur gulvvarme, 

eff ektiv kondens keddel til brug for brugsvarme 

og varmt vand, naturgas infrastruktur 

Variation 1: Som referencen, med bedre termisk 

isolering, more eff ektiv naturlig ventilation og 

termisk solfancerer til varmt brugsvand. 

Variant 2a: Sammenlignet med referencen; 

Bedre termisk solering, mere eff ektiv naturlig 

ventilation, individuel varmpunmpe pr. bolig til 

brugsvarme, varmt vand og højeff ektiv køling. 

Variant 2b: Som variant 2a, ikke individuel men 

kollektiv geotermisk varmepumpe, varme og 

kølingsinfrastruktur. 

Variant 3a og 3b: Som variant 2a og 2b, 

med behovsdrevet naturlig ventilation 

(CO2 koncentration) ollektive solfangere til 

brugsvarme, og varmt vand varmemæssig 

infrastruktur. 

Variant 4: I forhold til reference: Bedre 

varmeisolering, efterspørgselsdrevet naturlig 

ventilation (CO2-koncentration), kollektive 

solfanger til boligopvarmning og varmt vand, 

varme forsyning infrastruktur. 

27

For Breda projektet blev følgende resultater opnået 

For the Breda project the following results were obtained: 

28 

Reference Variant 1: 

energy 

efficient + 

solar 

Variant 2a: 

individual 

geothermal 

heat pump 

Variant 2b: 

collective 

geothermal 

heat pump 

Variant 3a: 

individual 

geothermal 

heat pump 

Variant 3b: Va riant 4: 

collective collective solar 

geothermal 

boiler 

heat pump 

Investment per residence € 6.250 € 12.900 € 13.850 € 10.850 € 16.250 € 13.250 € 19.100 

User cost [€/year] € 1.074 € 857 € 667 € 1.072 € 490 € 908 € 

968 

Primary energy consumption 

[kWh/m²] 74 51 46 45 31 32 34 

CO2-emission [kg/m²/year] 15,3 10,4 11,5 10,9 7,8 7,6 7,0 

CO2 mitigation (€/kg CO2) 14 20 10 13 9 15 

Det fremgår af dette eksempel, at variant 4 med den kollektive solkedlen er den energipakkeløsning, der giver det højeste reduktion i CO2 

udledningen, men også er den energipakkeløsning, der er forbundet med de største investeringsomkostninger. Hvad angår variationerne 

med varme og kuldelagring, er de kollektive systemer mere attraktive, ikke kun hvad angår CO2 reduktion, men også med hensyn til de 

primære omkostninger. Omkostningerne for brugeren er lavest i variant 3a, mens variant 3b er mere attraktiv, hvad angår reduktionen CO2 

We can observe that in this case the variant 4, with the collective solar boiler gives the highest 

CO2 reduction but also has the highest investment costs. For the variants with heat and cold 

storage the collective systems are more attractive not only in terms of CO2 reduction, but 

udledningen pr. investerede EURO 

primarily in terms of cost. The cost for the user are the lowest for variant 3a, while variant 3a b is 

more attractive in terms CO2 reduction per invested euro. 

Primary Energy Consumption (kWh/m2) 

space heating auxilary energy (electr.) hot tap water ventilation 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Reference Variant 1: energy 

efficient + solar 

boiler 

Energy consumption of dwellings -Breda 

Variant 2a: 

individual 

geothermal heat 

pump 

Variant 2b: 

collective 


pump 

Variant 3a: 

individual 


pump 

Variant 3b: 

collective 


pump 

Variant 4: 

collective solar 

boiler 

Figure 5.1 Energy consumption of diff erent variants in Breda case study 

En god metode til gennemførelse af en detaljeret 

analyse af disse muligheder er at komponere en 

række samenlignelige pakker, hvor hver pakke er en 

teknisk mulig kombination af de muligheder, der er på 

både efterspørgsels- og udbudssiden. Efterfølgende 

kan de forskellige pakker, vurderes som en helhed. 

Detailjeret evaluering af omkostninger og drift (4) 

Der skal for hver af pakkerne og referencesagen 

udføres et detaljeret analyse af omkostninger, energibesparelser 

og CO2 reduktioner. Følgende kriterier 

bør som minimum være: 

• 

• 

• 

• 

• 

Investeringsomkostninger 

Årlige vedligeholdelsesomkostninger 

Årlige energiomkostninger for beboerne 

Forbruget af fossille brændstoffer (primær energi) 

CO2 udledning fra energiforbruget 

Yderligere kan andre driftsindikatorer udregnes f.eks. 

indikator for bygningens energidrift, investering pr. ton 

CO2 reduktion af tilbagebetalingstiden. 

Anbefalinger / resultater (5) 

Resultateterne af energivisionsstudiet samles i en 

rapport og præsenteres for interessen-terne ved en 

workshop. Som eksempel på resultater fra lokale 

projekter i Breda (Holland) er vist i fi gur 5.1. 

5.3 Meddelelse til interessenterne 

Et velskrevet energivisionsdokument er yderst 

værdifuldt i diskussionen med interessenterne om 

den bedste måde at nå det ønskede ambitionsniveau. 

Derfor er det vigtigt, at et sådan studie også tager 

højde for problemstillinger, der er relevante for 

andre interessenter, udover bygningsejere og 

pro-jektudviklere alene. F.eks. bør emner som 

brugeromkostninger, indeklima og komfortniveau der 

er relevante for beboerne i boligerne inddrages.

Det er også klogt at informere og/eller involvere 

interessenterne i valgene i de kritiske trin af studiet, 

f.eks. når rammerne for studiet fastsættes og når 

listen over tiltag udarbejdes. 

Når analyseresultaterne fremvises for interessenterne 

på et møde, bør relevante problemstillinger for hver 

enkelt interessentgruppe uddybes. Det kan anbefales, 

at overlade valget af bedste løsning til interessenterne 

eller sågar byggefi rmaet. I sidstnævnte tilfælde 

er det kun det endelige niveau for energibehovet, 

der er fastsat og entreprenøren er frit stillet med 

hensyn til valg af den bedste tekniske løsning for at 

nå dette niveau. Måden dette udføres på afhænger 

af situationen og mulige konfl iktende interesser, der 

måtte være blandt interessenterne. 

Tyrrelstown Housing, Dublin, Irland 


Et energivisionsstudie er vigtigt for at få et klart 

billede af de mulige energibesparelsestiltag, deres 

potentiale og indbyrdes omkostninger, og i relation til 

valg af energimæssige infrastruktur. Det er vigtigt at 

behandle alle projektets problemstillinger, således at 

alle interessenter får et nuanceret syn, på hvad der er 

og ikke er realistisk muligt. På baggrund af den slags 

information kan interessenterne derefter indbyrdes 

aftale det korrekt ambitionsniveau for deres projekt – 

hvis de ønsker det – det fi ndes også en bedre måde 

at fi nde ambitionsniveauet på. 

29

6.0 

IMPLEMENTERING OG OVERVÅGNING 

Input Process step Results 6.1 Implementering 


Regulations 


Stakeholder 

views 

Discussing 

ambitions 

(workshop 

with 

stakeholders) 

Ambitions for 

energy / CO 2 

reduction, quality 


energy costs 


fi rst stage 

I implementeringsfasen skal de tekniske løsninger, 

der er udtænkt bag skrivebordet, for alvor realiseres 

i bygge- eller renoveringsprocessen. Forskellige 

former for forhindringer, af teknisk, økonomisk 

og organisatorisk karakter vil opstå, og disse kan 

medføre forsinkelser, ændringer eller sågar afl ysning 

af de planlagte tiltag. Nye aktører vil også løbende 

blive inddraget, og projektlederansvaret vil ofte 

overgå til en anden person end i planlægningsfasen. 

Risikoen for at der opstår en alvorlig ”udvanding” 

af de indledende ambitioner kan forekomme, 

Houses / Area 

Energy 


Portfolio of of energy 

options options 

på grund af de besværligheder der opstår og 

ændringen i sammensætningen af gruppens aktører. 

Med henblik på at minimere sådan risici samt at 

støtte realiseringen af ambitionerne er følgende 


aktionspunkter udarbejdet: 


Special 

requirements 

Energy saving 

options 



per option 

Special 

requirements 

30 

(Expert 

study using 

stakeholder 

Input) 

Analysis 


Required 

investments 


inhabitants 


comfort 





ambitions ambitions and and 

second stage 

selection of 



stakeholders) 


solutions solutions 




(planning 

meetings) 


plan 


Kommunikation og videnoverførsel 

• Passende dokumentation og kommunikation 

omkring ambitionerne og de planlagte 

energimæssige tiltag for projektkoordinatoren 

og entreprenøren, der er ansvarlige for 

• 

implementeringsfasen. 

En bred støtte fra de nye aktøres side omkring de 

aftale ambitioner i de tidligere faser 

• Realiseringen af den aftalte energiplan bør være 

den (kommende) kommunale projekt-leders 

• 

ansvar. 

Klar information omkring energiplanen til de 

aktører, der involveres på et senere tidspunkt 

• Klar information til kommende købere/-lejere, 

specielt hvis det er tanken at realisere en anden 

form for energiforsyning. 

• Vær opmærksom på (del) successer, information 

og involvering af alle parter, når der er tale om 

sådanne mål i form af offentliggørelse, festival 

m.v. 

Udarbejdelse af dagsorden 

• Udarbejd en klar ”ruteplan” med delmål - der vil 

bidrage til at holde processen på sporet. 

• Gør energiplanerne til en del af den reelle 

projektplan og sæt dem som et punkt på 

dagsorden til projektmøderne. 

• Forbered regelmæssige opdateringer omkring 

energistudiet, specielt hvis der bliver tale om 

projektforsinkelser. Et forældet energistudie vil 

miste noget af sin betydning. 

Facilitering 

• Tag hånd om fi nansieringen af nødvendigt

• 

• 

• 

• 

• 

opfølgningsarbejde: detaljerede studier, støtte i 

kontraktprocedurer. 

Smidiggør informationsfl owet omkring energiplanen. 

Udvælg arkitekter og bygningshåndværkere med 

relevant erfaring. 

Overvågning af opnåede reduktionsmængder- 

bidrager til at holde moralen oppe, og drive 

projektteamet. 

Kontraktmæssige forpligtelser overfor (under) 

leverandørerne vil bidrage til en fordeling af 

ansvar. 

Et minimums driftsniveau for installationer 

kan indskrives i en kontrakt med installatøren, 

muligvis i kombination med et bonus-malus 

system. 

Key-point: 

• Rettidig udmelding om potentielle fl askehalse er 

yderst vigtigt. 

• Sikring af, at energitiltagene er forsvarligt 

indeholdt i beslutningsdokumentet, tillige 

zoneinddelingsplanen og referencevilkår for 

renoverings/byggeprojekter. 

• Planlægge en kontrol af byggeplanerne i 

• 

energimæssig henseende. 

Hvis det viser sig, at de oprindeligt planlagte 

løsninger ikke er mulige, overvej muligheder fra 

alternativ listen over energistudiet overalternative 

løsninger. 

6.2 Overvågning og vedligeholdelse 

• Ovevågning af de opnåede reduktionsmængder 

udgør et meget vigtigt værktøj for at holde 

processen på rette spor, men også for at kunne 

dokumentere realiseringen af de aftalte mål. 

Følgende skal overvejes på forhånd: 

• Hvilken type data kan bruges til overvågning af 

opnåede reduktioner? 

• Hvordan kan energiforbruget og CO2- 

• 

udledningerne fra referencesituationen etableres? 

Tilsyneladende vil den referencesag, der blev 

anvendt i energivionsstudiet udgøre et vigtigt inut 

for denne ”nul-måling”. Den skal muligvis ændres 

eller differentieres for at komme så tæt som muligt 

på den nul-måling, der forelå ved projektets start. 

Hvor længe skal overvågningen fortsætte efter 

byggeprocessen er afsluttet? I de første år kan der 

opstå problemer med det tekniske udstyr, specielt 

de teknisk komplekse systemer. Overvågning 

kan signalere eventuelle fejl rettidigt, og dermed 

undgå lange perioder med nedbrud/driftstop. 

• Endelig udgør vedligeholdelsesrutiner af 

installationerne et vigtigt, men ofte overset, bidrag 

til udstyrets velfungerende drift. 


Implementeringsfasen er en meget afgør-ende fase, 

hvorunder fokus på målet kan gå tabt, og praktiske 

problemer kan opstå. Et nyt processekema, god 

kommunikation til (nye) projektdeltagere, samt et 

sæt back-up muligheder vil bidrage til at forøge 

mulighederne for at de afalte mål bliver indfriet. 

Overvågning af faktisk realiserede reduktioner er 

et meget vigtigt værktøj til at redegøre for opnåede 

resultater og undgå energitab fra udstyr der ikke 

virker. 

Dritsbaserede installations- og vedligeholdelseskontrakter 

vil bidrage til realisering af de fortsatte 

gode resultater fra det planlagte system. 


31

32 



Regulations 


Stakeholder 

views 

Houses / Area 

Energy 



Special 

requirements 

Energy saving 

options 



per option 

Special 

requirements 

Discussing 

ambitions 

(workshop 

with 

stakeholders) 


(Expert 

study using 

stakeholder 

Input) 

Analysis 


Ambitions for 



energy costs 


fi rst stage 


options 

Required 

investments 


inhabitants 


comfort 





ambitions and 

selection of 

second stage 



stakeholders) 


solutions 




(planning 

meetings) 


plan 

Monitoring plan

7.0 

ENDELIGE KONKLUSIONER 

INAL CONCLUSIONS 

Realisering af et højt niveau for energieffektivtitet 

i byggeprojekter starter med at fastsætte emnet i 

den overordnede byplanlægsningsproces. I dette 

dokument er der beskrevet et antal nøgletrin 

hvorunder energiplanlægningsprocessen kan bryde 

sammen, samt diskuteret metoder til projektstyring. 

Disse anbefalinger er baseret på praktiske erfaringer 

i lokale projekter i 6 europæiske lande. Nogle vigtige 

erfaringer, som vi har taget med os fra disse lokale 

projekter er bl.a.: 

• 

• 

• 

• 

• 

Lokale myndigheder er i en god position til at 

indlede processen omkring forberedelse af en 

energivision. 

Et bredt udsnit af aktører bør involveres i de 

indledende diskussioner omkring ambitioner. 

Disse diskussioner kan omhandle fl ere aspekter 

foruden energi og CO2 reduktion, energiomkostninger 

og komforniveau for indbyggerne, 

tekniske byggeforbedringer m.v.. På denne måde 

kan der identifeceres et fælles sæt interesser 

mht. forbedring af eksisterernde bygninger eller 

krav til nybyggeri. 

En bred konsensus/enighed blandt interessenterne 

omkring det ønskede ambitionsniveau er vigtig for 

at opnå succes i implementeringsfasen. 

Tekniske analyser bør anvendes til at understøtte 

og lede processen omkring ambitionsfastsættelse, 

men parterne er selv nødt til at beslutte sig 

for den ambition de ønsker at forpligte sig til. 

Et energivisionssstudie bør endvider overveje 

mulighederne for projektetområdet som et hele 

og ikke lad sig afgrænse til tiltag på et enkelt 

bygningsniveau. 

Tekniske løsninger skal i høj grad være fl eksible, for 

matche fremtidige ændringer i den energimæssige 

infrastruktur, energibehovet samt energiprisen. 

Reguleringer, der sætter en øvre grænse for den 

kolde rente, kan udgøre en seriøs fl askehals for 

projektets økonomiske gennemførlighed omkring 

investeringer i energibesparelsestiltag. Overvejelser 

omkring de totale leveomkostninger (f.eks. rente 

plus energiomkostninger) samt garantier fra 

boligejere omkring det maksimale niveau af disse 

totale fremtidige leveomkostninger vil bidrage til at 

overvinde dette problem. 

God kommunikation, en klar procesplan og 

ihærdighed/forfølgelse udgør vigtige bestanddele for 

at holde de høje ambitioner i live i det sidste trin af 

projektets implementering. 

33

34 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

C 

B 

C 

B 

C 

B 

C 

A

Partner information om lokalt ENPIRE projekt: 

Avilà 

Type Navn website 

Hovedinvestor / projekt 

udvikler 

Pedro Villanueva http://www.grupovillanueva. 

com 

Arkitekt(er) Juan Antonio Chamorro Sánchez www.coaavila.com 

Teknisk rådgiver Alfonso Nieto Caldeiro www.coaatavila.es/ 

Energi rådgiver Luisa Martín Vázquez www.apea.com.es 

Kommune Juan Antonio Rivero Villaverde www.sanchidrian.es/ 

Rådgivende Ingeniører Fernando Espí Zarza -- 

35

Supported by 

36 

ALBERTSLUND CLIMATE PLAN 

RENOVATION OF THE BUILDING STOCK 

PROJECT 

SETTING 

Albertslund Climate Plan 

Renovation of the building stock 

Albertslund 

Municipal of Albertslund is situated 15- 

20 kilometres West of Copenhagen. Approx. 

30.000 inhabit the municipal on an 

area of 23. sq. km. The urban areas of 

Albertslund was planned and build 1960- 

1975 and most of the housing stock is 

from that period. The Green areas were as 

well planned and shaped in the same period. 

61 % of the housing stock is social 

rental (the average for Denmark is 21%) 

and the rest nearly owner occupied. 

AMBITIONS 

& 

AGREEMENTS 

REALISATION 

Climate Plan 2009 - 2015 

The Municipal has approved on a climate plan involving all areas: 

Local Authority, Housing, Business Community and Transport. 

The objective is a 25% CO2 reduction in 2015 with an offset of 

CO2 emissions in 2006, which is a reduction of 52,000 tons CO2 

and 1.73 tons per inhabitant. 

Housing has a share of third which equals 18,000 tons reduction. 

In Albertslund South 1,500 social dwellings has to be renovated to 

passive house standards (the national low energy class 1 or better 

demands). 

At BO-VEST, and in the municipality, there is a big interest to 

optimise the renovation approach and include a low energy renovation 

design with improved indoor air climate which is combined 

with an optimised energy supply solution which includes renewables 

like solar heating and PV used in local building integrated 

power roofi ng designs, and where the district heating losses are 

reduced considerably so they have a reasonable size compared to 

the need for heating and domestic hot water, (max. 30% of this). 

Vandsolfangere 

varmt brugsvand 

Solceller 

el til net 

Ventilation 

varmegenvinding til 

opvarmning af bolig 

Varmepumpe 

varme om vinteren 

Jordslanger 

energi til 

varmepumpe 

Varmt vand 

Prefabrication 

Several pilot projects has been launched and there has been developed different kind of prefabricated 

solutions. The theory is: “The buildings were realised in a industrialized process 

and it has to be renovated the same way“. 

There has been developed a solar prism which integrated daylight, solar thermal collectors 

and photo voltaic, and at the same time it can move installation from the living space and 

give space for the heat recovery ventilation system. 

Prefabricated façades and roof elements is as well as well a solution in the coming renovation. 

It will optimize the building process, reduce costs and secure high quality. 

El til net 

Varm luft til 

rumopvarmning 

Veluxvinduer 

- dagslys 

- passiv solenergi 

- naturlig ventilation 

kWh/m², Year 

180 

161 

160 

147 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

173 

109 

L E S S O N S 

L E A R N E D 

Regeneration 

Albertslund is known as a modern municipal, 

with culture life, good infrastructure 

with moderns schools and institutions 

for children and a lot of green areas 

and focus on sustainability. Most people 

living in Albertslund moved to the area 

in the 1960-1970, and one of the challenge 

is to attract a new generation to the 

area. Most of the housing stock has to be 

renovated and the municipal wants to use 

the opportunity to upgrade the housing 

stock to the future demands. 

Together with housing association (BO- 

VEST) and tenants organisation and the 

National Building Fund (Landsbyggefonden) 

they have approved to an ambitious 

renovation. This plan involves large 

number of organisations and companies 

on the building market. 

128 

94 

85 

99 97 

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 

1. Existing energy use. 

2. Item 1. including exhaust ventilation to ensure good indoor 

air climate. 

3. Like 2 but including extra roof window. 

4. Standard renovation (improved insulation and BR2008 energy 

windows). 

5. Like 4 but without energy quality control (reference). 

6. Solar DHW (2, 5 m²) positive economy year 1. 

7. HRV positive economy year 1. 

8. Improved insulation. Positive economy year 22. 

9. 3 layer windows. Positive economy year 6. 

10. PV panels (7m²). Positive economy year 6. 

11. Low energy class 2 (air tightness, HRV, solar DHW). Positive 

economy year 

2. 45% saving compared to standard renovation. 

12. Low energy class 1 (item 11 + 3layer windows, improved 

insulation, automatic summer ventilation). Positive economy 

year 16. 

13. Possible zero energy design with 8 m² PV panels. Positive 

economy year 16. 

76 

70 

50 

0 

D E M A N D S 

CHALLENGES 

A C T O R S 

! 

E N E R G Y 

S T U D Y 

By help of the BYG-SOL /Ascot tool 

energy measures has been identifi ed. The 

tool help identifying which energy saving 

package is the most effi cient and most 

economic for retrofi t as well as for new 

build housing projects. 

The tool and a publication for it can be 

downloaded from the website www. 

cenergia.dk and from www.solarcitycopenhagen.dk 

in Danish and it is being 

translated to English at present. 

Make partnerships between relevant actors: For ex. tenants, 

utilities, housings association and public authorities. Involve 

the producers of building materials and contractors and go for 

high ambitions. Make it a learning project for every body. 

Organization, fi nancing and the political process – is fare more 

important than technique. 

?


Albertslund 

Type Name website 


udvikler 

The Housing Association: BO- 

VEST 

www.bo-vest.dk 

Boligafdeling Hyldespjældet www.hyldenet.dk 

Projekt konsulent Kuben Management 

Kontaktperson: 

Jakob Klint 

jk@kubenman.dk 

www.kubenman.dk 

Arkitekt(er) RUBOW Architects www.rubowarkitekter.dk 

NOVA5 Architects www.nova5.dk 

(Energi) Rådgiver Cenergia Energy Consultants 

Contact: 

Peder Vejsig Pedersen 

pvp@cenergia.dk 

www.cenergia.dk 

Rådgivende Ingeniører NIRAS www.niras.dk 

Øvrige Albertslund kommune 

European Green Cities (EGC) 

www.albertslund.dk 

www.greencities.eu 

37

38 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

€ 

 

² 

 

² 

€ 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

€ 

€ 

 

 

 

 

 

 

 

 

€ 

€ 

 

 

 

 

 

 

 

€ 

€ 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

€ 

€ 

 

 

 

 

 

 

 

€ 

€ 

 

 

 

 

 

 

 

€ 

€ 

 

 

 

 

 

 

€ 

€ 

 

 

 

 

.


Breda 



udvikler 

Plan F1 en F2: WonenBreburg; 

Plan Dr Struijckenplein : 

WonenBreburg and Nederlandse 

Bouwunie bv 

Projekt konsulent Ad Vingerhoets (WonenBreburg) 

Contact: 

Frans Lemmens 

f.lemmens@wonenbreburg.nl 

Arkitekt(er) Plan F1 en F2: 

Architecten werkgroep, Tilburg. 

Plan Dr. Struyckenplein: 

Mix Architecten, Ede 

JMW Architecten, Tilburg 

(Energi) Rådgiver W/E Consultants 

Frans Lemmens (WonenBreburg) 

www.wonenbreburg.nl 

www.nbu.nl 


www.architectenwerkgroep.nl 

www.mix-architectuur.nl 

www.jmwinfo.nl 

www.w-e.nl 


Rådgivende Ingeniører Nederlandse Bouw Unie bv www.nbu.nl 

Øvrige Gemeente Breda 

Contact: 

Paul Paree 

Pg.paree@breda.nl 

www.breda.nl 

39

Casale Monferrato is an ancient city in North Italy, built around the 

11th century. Ronzone district is mainly characterised by private 

residential houses, built at the beginning of f 1900 as a consequence of f 

the expansion of Casale due to the settling of the first cement 

ind industries st ies in North No th Italy. Ital The industrial ind st ial settlement of Ronzone Ron one covers co e s 

an area of 200,000 m2. The main street gives a clear idea why the 

city of Casale was named “the the White City City”: : in fact fact, it crosses two 

continuous lines of cement factories and from their size one can 

understand the amount of workers once employed, with enormous 

risk for their health and for the public health. 

Eternot - the name originates from the negation of Eternit Eternit, the 

name of asbestos added cement Industries, responsible of a huge 

environmental disaster and of many deaths in Casale area. area 

40 

ENPIRE LLocal Local l PProject: Project: j t 

C Casale l Monferrato MMonferrato f t (IT) 

(IT) 

Simona Cane Cane, Paola Galesio Galesio, Roberto Martinotti - Comune Casale Monferrato, Monferrato sportellounico@comune.casale sportellounico@comune casale-monferrato monferrato.al.it al it 

Roberto Pagani - Softech Total Environmental Action, info@softech-team.eu 

Ronzone is the district hosting the 

cement-asbestos asb s os industries dus s 

(ETERNIT), and the other cement 

industries of Piedmont. Now the area 

has been reconditioned, with an 

important building renovation 

programme to start. 

The abandoned factories, factories after 

demolition, are replaced by an ecovillage 

village, integrating a large number of 

green-technologies: bioclimatic 

design, passive solar, photovoltaic, 

solar thermal, biomass heating 

system y on the village g scale, , water 

conservation and recovery for 

irrigation, use of recycled materials 

for basements, in order to meet the 

high performance standards 

requested t d by b an eco-settlement. ttl t 

A partnership between the 

Municipality of Casale Monferrato, the 

Region of Piedmont Piedmont, the owners and 

the developers was set up in 2004. 

Key actors of this process are the City 

of Casale Monferrato, and the project 

developers p of Consulta and ATC - 

Housing Agency of Alessandria 

Province. 

Energy gy Ambition was reaching g class B in Italy: y


Casale 

Type Name Website or email 


udvikler 

Consulta of Building Developers 

of the Alessandria Province 

(Project Developer) 

Projekt konsulent ATC for planning coordination 

Softech for coordination in 

planning energy 

Arkitekt(er) Arch. Giada Damonte for ATC 

Construction Company 

Arch. Giovanni Deambrogio for 

Capra Construction Company 

Arch. Simona Curtetti for Geos 


Eng. Umberto Coppo for Ginestra 


Arch. Valentina Malfatto for 

Unicapi Construction Company 

consulta.ed@libero.it 

www.atc.alessandria.it 

www.softech-team.it 

progettazione@atc.alessandria.it 

info@studiodeambrogio.it 

curtettiboido@tin.it 

ing.coppo@libero.it 

ggozzoli@tiscali.it 

(Energi) Rådgiver Softech – Arch. Roberto Pagani www.softech-team.it 

Rådgivende Ingeniører ATC 

Capra 

Geos 

Ginestra 

Unicapi 

www.atc.alessandria.it 

www.impresacapra.com or 

francocestaro@impresacapra.it 

www.impresageos.it or geos@ 

impresageos.it 

consunio@tin.it 

www.coopunicapi.it 

41


Dublin 



udvikler 

National Association of Building 

Co-operatives (NABCo) 

Fingal County Council 

Projekt konsulent - - 

Arkitekt(er) Gerry Cahill Architects 

Contact: 

Stephen Cavanagh 

stephen@gca.ie 

(Energi) Rådgiver University College Dublin 

Energy Research Group 

Contact: 

Vivienne Brophy vivienne. 

brophy@ucd.ie 

www.nabco.ie 

www.fi ngalcoco.ie 

www.gca.ie 

http://erg.ucd.ie/ 

Rådgivende Ingeniører Collen Construction Ltd www.collen.com 

Øvrige - 

43


Havířov 


Hovedinvestor The statutory city of Havirov www.havirov-city.cz 

Projekt konsulent Mestska realitni agentura, Ltd. 

Contact: 

Monika Kwapulinská 

Project@mra.cz 

Arkitekt(er) Ing. arch. Barbara Stýblová 

(Energi) Rådgiver STU-K a.s. 

Contact: 

Tomas Vimmr 

t.vimmr@stu-k.cz 

Rådgivende Ingeniører Not yet known 

Øvrige 

www.mra.cz 

www.stu-k.cz 

45

ENERGIEFFEKTIVITET - enpire

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?