Shared Care .pdf - Aalborg Universitet

Master of Information Technology med specialisering i Sundhedsinformatik, 

Åben Uddannelse, Aalborg Universitet. 

3.årgang 2003. 

Interessentanalyse af magtforhold i shared care. 

Projektdeltagere Vejleder 

Brita Langvad Christian Nøhr 

Vibeke Nøhr 

Dorte Rørmann

Forord 

Dette projekt er den afsluttende Masteropgave på Sundhedsinformatikstudiet ved Ålborg 

Universitet. 

Projektet tager sit udgangspunkt i de muligheder den informationsteknologiske udvikling 

giver for samarbejdet mellem sektorer i det danske sundhedsvæsen, også kaldet shared care. 

Barrierer for dette samarbejde opstår primært indenfor det kommunikative område. Her har vi 

brugt en interessent analysemetode The Four Rs, i et ønske om at belyse hvorvidt det er 

muligt at afdække et begreb som magt i samspillet mellem parterne i shared care. 

Vi har i forbindelse med interessentanalysen haft kontakt til flere sundhedsprofessionelle fra 

både primær- og sekundærsektor i et shared care projekt indenfor diabetesbehandlingen i Fyns 

Amt. Til trods for at den empiriske metode ikke har lagt op til personlige møder eller 

interviews, men udelukkende er foregået gennem e-mail kommunikation, har vi fået særdeles 

relevante og nærværende udsagn om de problemstillinger, der findes i samspillet mellem 

sektorer og faggrupper i et shared care projekt. 

Vi vil gerne sige tak for denne åbenhed fra deltagerne samt for positiv imødekommenhed fra 

projektets initiativtager professor Henning Beck-Nielsen og lægesekretær Eva Lund. 

Målgruppen for dette projekt vil være informatikinteresserede samt fagfolk med interesse i 

shared care samarbejdsformen med de muligheder og barrierer der findes her. Desuden kan 

projektet være til inspiration for ledere og medarbejdere, der ønsker at gøre brug af 

interessentanalyser i det danske sundhedsvæsen. 

Maj 2003 

Brita Langvad 

Vibeke Nøhr 

Dorte Rørmann 

Interessentanalyse af magtforhold i shared care Brita Langvad, Vibeke Nøhr, Dorte Rørmann 4

Indholdfortegnelse 

FORORD....................................................................................................................................... 3 

INDLEDNING .............................................................................................................................. 7 

RESUME....................................................................................................................................... 9 

PROBLEMOMRÅDE................................................................................................................. 10 

PROBLEMFORMULERING ..................................................................................................... 12 

TEORI......................................................................................................................................... 13 

SHARED CARE ......................................................................................................................... 13 

TYPER AF SHARED CARE ................................................................................................... 15 

HABERMAS OG MAGT ........................................................................................................... 17 

KOMMUNIKATIONSTEORI.................................................................................................. 17 

SAMFUNDSTEORI............................................................................................................... 19 

INTERESSENTANALYSER ..................................................................................................... 21 

VIGTIGE ASPEKTER VED INTERESSENTANALYSE .............................................................. 22 

HISTORISK INDDELING AF INTERESSENTANALYSE............................................................ 22 

STAKEHOLDER POWER ANALYSIS .................................................................................... 25 

VALG AF METODEN THE FOUR RS. ................................................................................... 27 

THE FOUR RS..................................................................................................................... 28 

KOBLING FRA TEORI TIL EMPIRI........................................................................................ 31 

OPSUMMERING AF TIDLIGERE OVERVEJELSER OG KONKLUSIONER.................................. 31 

ORGANISATORISK PLACERING .......................................................................................... 32 

TYPER AF FORMÅL ............................................................................................................ 34 

VIDENSKABELIGE OG SUNDHEDSINFORMATISKE PERSPEKTIVER.......................... 35 

METODE .................................................................................................................................... 37 

INDLEDNING...................................................................................................................... 37 

UNDERSØGELSESDESIGN..................................................................................................... 38 

DELPHI-STUDIE ................................................................................................................. 39 

PILOTPROJEKT................................................................................................................... 42 

E-MAIL .............................................................................................................................. 42 

TIDSPERSPEKTIVET ........................................................................................................... 43 

ANALYSE-METODE ................................................................................................................ 44 

UMIDDELBAR RESPONS ..................................................................................................... 44 

THE FOUR RS..................................................................................................................... 45 

METODENS BRUGBARHED................................................................................................... 54 

VALIDERING...................................................................................................................... 55 

PRÆSENTATION OG ANALYSE AF RESULTATER ........................................................... 58 

PILOTUNDERSØGELSEN..................................................................................................... 58 

BAGGRUND FOR PROJEKTET.............................................................................................. 59 

VALG AF INTERESSENTER ................................................................................................. 60 

DELPHISTUDIET................................................................................................................. 61 

DEBATOPLÆG 1....................................................................................................................... 61 

DEBATOPLÆG 2....................................................................................................................... 63 

DEBATOPLÆG 3....................................................................................................................... 64 

SAMMENFATNING AF KOMMENTARER TIL DEBATOPLÆG 3 ..................................... 66 

ANALYSE AF BESVARELSER ............................................................................................... 67 

RELATIONER OG MAGTBALANCE ...................................................................................... 69 

DISKUSSION AF RESULTATER............................................................................................ 70 

RESULTATER I HABERMAS PERSPEKTIV............................................................................ 72 

DISKUSSION AF METODE ..................................................................................................... 75 

ANALYSE AF METODENS BRUGBARHED............................................................................ 75 

KONKLUSION........................................................................................................................... 79 

PERSPEKTIVERING.................................................................................................................80 


ENGLISH RESUMÉ................................................................................................................... 82 

LITTERATURLISTE .................................................................................................................83 

BILAG 1...................................................................................................................................... 86 

BILAG 2...................................................................................................................................... 87 

BILAG 3...................................................................................................................................... 88 

BILAG 4...................................................................................................................................... 90 

BILAG 5...................................................................................................................................... 91 

BILAG 6...................................................................................................................................... 94 

BILAG 7...................................................................................................................................... 97 

BILAG 8...................................................................................................................................... 99 

BILAG 9.................................................................................................................................... 100 

Figurliste 

Figur 1: 4 trins model .....................................................................................................15 

Figur 2: Shared care modeller........................................................................................16 

Figur 3: Relationer mellem handlingstyper ....................................................................19 

Figur 4: Illustration af analyseområde. ..........................................................................27 

Figur 5: Relation mellem begrebs- og metodeverden .....................................................31 

Figur 6: Interorganisatorisk netværksmodel ..................................................................32 

Figur 7: Centerplaceret organisation i et netværk af konkurrende organisationer .......32 

Figur 8: Inddeling af de kommunikative processer i et shared care projekt ..................33 

Figur 9: Undersøgelses design........................................................................................38 

Figur 10: Illustration af primære og sekundære interessenter .......................................60 

Skemaliste 

Skema 1: Dokumentation af de første 3R: Rights, Responsibilities og Revenues ...........47 

Skema 2: Dokumentation af det 4.R: Relationship..........................................................47 

Skema 3: Skema til dokumentation af ansvar..................................................................55 

Skema 4: Meningskondenserede udsagn.........................................................................67 

Skema 5: Analyse af relationer og magtbalance mellem primær og sekundær sektor. ..70 

Skema 6: Illustration af refleksioner over, og omtale af ansvar .....................................75 

Skema 7: Illustration af refleksioner over, og omtale af kompetence .............................75 

Skema 8: Illustration af refleksioner over, og omtale af fordele.....................................75 

Skema 9: Illustration af refleksioner over, og omtale af relationer................................75 


Indledning 

Udviklingen i sundhedsvæsenet med øget specialisering, kombineret med en ændring i 

sygdomsmønstret imod livsstilssygdomme som bl.a. hjerte-kar sygdomme og diabetes, samt 

kroniske sygdomme som skyldes den demografiske udvikling med flere ældre, stiller krav til 

øget samarbejdet i sundhedsvæsenet om forebyggelse, behandling og pleje. Dette svarer til 

begrebet shared care, som kendetegnes ved at være et samarbejde om behandling af en patient 

på tværs af organisationsgrænser. Flere ph.d. afhandlinger peger på at der er vanskeligheder 

ved at opnå tilfredsstillende kommunikation i de shared care projekter de har undersøgt, og 

anbefaler at der forskes videre for at afdække årsagerne til dette problem. Udbredelsen af IT 

og fælles databaser vil ifølge Hampson (1996) dog kun kunne løse nogle af 

kommunikationsproblemerne. 

Vi erfarer fra litteraturen at problemerne med kommunikationen kan skyldes manglende 

gensidig faglig anerkendelse, eller sagt på en anden måde magtforhold mellem de forskellige 

interessenter i et shared care projekt. Vi mener at det er vigtigt for udbredelsen af shared care, 

at der udvikles redskaber der kan afdække disse forhold, samtidig med at interessenterne 

bevidstgøres om kilden til nogle af de frustrationer de kan opleve i sådan et samarbejde. Vi 

har valgt at benytte en interessentanalysemetode som endnu ikke er særligt udbredt i 

sundhedsvæsenet og derfor er formålet med vores projekt at vurdere om dele af 

interessentanalysen ”The Four Rs” kan bruges til at afdække magtforhold mellem 

interessenterne i Fyns Amts shared care projekt indenfor diabetesbehandling. Et kerneelement 

i dette projekt er diabetikerens selvbestemmelse til at vælge behandlingssted og være sikker 

på at få den samme kvalificerede behandling uanset behandlingssted. Derfor er der i dette 

projekt fastlagt en køreplan for en IT implementering der sigter på fuld integration mellem 

systemerne i primær- og sekundærsektoren, hvilket er med til at bringe fremdrift i 

kommunikationen om denne patientgruppe. 

Magt udspiller sig i kommunikationen mellem interessenterne, og derfor er det vigtigt for os 

at benytte os af en dataindsamlingsmetode der giver mulighed for at interessenterne kan 

forholde sig til hinandens udsagn. Valget faldt på en computermedieret Delphi-metode, hvor 

vi ved iterativ brug af e-mails lod interessenterne reflektere over flere oplæg bestående af 

deres egne anonymiserede citater samt udsagn vi ville have dem til at kommentere. 

Fordi denne interessentanalysemetode ikke tidligere har været brugt i sundhedsvæsenet i 

Danmark, må vi vurdere om vores resultater kan sættes ind i en teori der omhandler 

magtrelationer. Vi har valgt Jürgen Habermas´ samfundsteori. Han hører til de kritisk 

teoretikere hvis teorier søger at afdække de skjulte eller ubevidste strukturer der virker 

undertrykkende for at frigøre og bevidstgøre mennesket til at ændre adfærd (Dehlholm- 

Lambertsen & Maunsbach, 1998). For at en interessentanalyse vil kunne anvendes, skal den 

kunne afdække forhold af betydning for de forandringsprocesser der nødvendigvis vil være 

ved implementering af shared care. 

Vi har valgt ikke at gå ind i netværksteorier som f.eks Actor-Network teori, idet vi opfatter 

netværksteorianalyser som værende en afdækning af samspillet mellem forskellige aktører i et 

afgrænset netværk, altså undersøgelser af mere observerende karakter. Vores udgangspunkt 

med kommunikationsbarrierer mellem sundhedsprofessionelle i shared care projekter har 

animeret os til at vælge teori der giver større grad af interaktion med vores undersøgelsesfelt. 

Opgaven er opbygget med en kort beskrivelse af problemområdet, som uddybes i det 

efterfølgende teoriafsnit. Her følger en detaljeret gennemgang af vores undersøgelsesmetode, 


som i vores tilretning er uprøvet indenfor det danske sundhedsvæsen. Analysedelen består af 

dele af en interessentanalyse. Resultaterne diskuteres både i relation til den informationsteknologiske 

udvikling og i Habermas' perspektiv. Desuden diskuteres metoden efterfulgt af 

konklusion og perspektivering. 


Resume 

Sundhedsministeriet sætter i disse år fokus på udnyttelse af informationsteknologien i 

sundhedsvæsenet, dels for at sikre sammenhængende behandlingsforløb, dels for at åbne op 

for andre samarbejdsformer mellem sektorerne. Samtidig stiller udviklingen i samfundet med 

en øget ældrebefolkning, krav til sundhedsvæsenet om at håndtere flere mennesker med 

kroniske sygdomme som f.eks. diabetes og hjerte-kar sygdomme. Håndteringen af patienter 

med kroniske sygdomme kræver et samarbejde mellem flere sundhedsprofessionelle på tværs 

af sektorer, hvilket svarer til begrebet shared care. Foruden at IT-systemer er en forudsætning 

for at udvikle effektiv shared care, så kan informationsteknologien også være en katalysator 

der fremmer samarbejdet på tværs af sektorer. 

Fra flere ph.d. afhandlinger der omhandler shared care projekter i Danmark, erfarer vi at der 

er faktorer der vanskeliggør kommunikationen, såsom manglende gensidig faglig 

anerkendelse og uafklarede faglige magtforhold. Det har gjort os nysgerrige mht. om vi kunne 

finde en metode der kunne afdække de magtforhold der er mellem interessenterne i 

samarbejdet omkring behandlingen af en patientgruppe som eksempelvis diabetikere. 

I vores projekt satte vi os for at vurdere om dele af interessentanalysen The Four Rs kan 

bruges til at afdække magtforhold mellem interessenterne i shared care projektet i Fyns Amt 

indenfor diabetesbehandling. Netop dette projekt har planer om i vid udstrækning at gøre brug 

af informationsteknologien til kommunikation mellem sundhedsprofessionelle samt sikre 

fælles data gennem en klinisk database, der er under opbygning. 

Vi benyttede os af computermedieret Delphi-metode til at indsamle data om vores 

interessenters forhold til begreberne som ansvar (responsibilities), kompetencer (rights), 

fordele (revenues) og relationer (relations). Analyse af og en vurdering af balancen mellem 

disse begreber skulle give indblik i magtrelationerne mellem interessenterne. 

Vores resultater har vi diskuteret på baggrund af Jürgen Habermas´ kommunikations og 

samfunds teorier, for at anskueliggøre at det er magtrelationer vi har afdækket. Vi kan 

konkludere at det ikke har været muligt at afdække magtforhold mellem de enkelte 

interessenter i shared care projektet i Fyns Amt, men vi har afdækket magtforhold mellem 

primær- og sekundærsektor. For at opnå et bedre grundlag at vurdere brugbarheden af The 

Four Rs til afdækning af magtforhold blandt interessenter vil vi anbefale, at der medtages et 

bredere spektrum af interessenter end de seks deltagere fra henholdsvis primær- og sekundær 

sektor, vi havde i vores undersøgelse og at computermedieret Delphi-metode suppleres med 

andre metoder som bl.a. interview eller observationsstudier. 

Vi mener det er vigtigt at evaluere og udvikle metoder der kan belyse interrelationelle forhold 

som bl.a. magt for at være på forkant med problemstillinger der besværliggør udnyttelsen af 

informationsteknologiske muligheder, til gavn for både patienterne og de sundhedsprofessionelle. 

Langvad, B., Nøhr, V. & Rørmann, D. (2003) Interessentanalyse af magtforhold i shared care. 

Master projekt, Master of Information Technology med specialisering i Sundhedsinformatik, 

Aalborg Universitet. 


Problemområde 

I Sundhedsstyrelsens Nationale Strategi for Kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet for 2002- 

2006 er der blandt flere indsatsområder bl.a. 

At fremme patienters og de pårørendes mulighed for aktiv deltagelse i behandling, pleje og 

rehabilitering samt at give bedre mulighed og forudsætninger for en mere ligeværdig dialog 

mellem patient og behandler. 

og at 

Der skal ske en fortsat udvikling af hensigtsmæssige samarbejdsmodeller mellem den 

primære og sekundære sundhedssektor. 

Med en demografisk udvikling hvor ældregruppen vil være en forholdsvis større andel af 

befolkningen, er det påkrævet at sundhedsvæsenet organiserer sig til at kunne håndtere 

kroniske sygdomme på en mere tidssvarende måde, hvortil shared care vil være en naturlig 

del af løsninger. 

Ifølge høringsudkastet til National IT-strategi for Sundhedsvæsenet 2003-2007 er det et ønske 

fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet at bruge IT som en løftestang for modernisering af 

historisk betingede arbejdsgange og arbejdsdeling. De informatiske systemer som i dag 

findes i sundhedssektoren er alt overvejende push systemer. Eksempler på dette er EDI-fakt, 

telemedicin og e-mail. Ifølge Bardram og Sølvkjær så yder sådanne teknologier ikke støtte til 

et tættere samarbejde: 

This is collaboration using a formalised communication metaphor, where the GP request a 

service from the hospital, which in turn treats the patient and sends back a description of the 

treatment to the GP. It does not provide support for closer collaboration between GPs and 

e.g. specific physicians or radiologists at the hospital (Bardram & Sølvkjær, 1996). 

På baggrund af en omfattende gennemgang af litteraturen om shared care konkluderer J.P. 

Hampson (1996) at 

It is clear that inter- and intra-professional communication continues to be a problem. Whilst 

information technology may provide some of the solutions, it is concluded that a culture 

change, which compels health professionals to make sharing of patient information a much 

higher priority, is required (Hampson, 1996). 

Dette forstår vi som, at indførelsen af IT ikke alene kan bære implementeringen af shared 

care, hvor der er nogle faktorer ved samarbejdet mellem sektorerne i sundhedsvæsenet der 

kræver ekstra opmærksomhed. At der er problemer med kommunikationen ved samarbejdet 

om patienterne får vi bekræftet ved gennemgang af tre ph.d. afhandlinger der ser på shared 

care. Det fremgår ikke af afhandlingerne om der har været brugt IT i kommunikationen 

mellem lægerne i primær- og sekundærsektor. I ph.d. afhandlingen “Tværsektorielt 

samarbejde om behandling af Type 1 diabetes” skriver Kathrine Dahler-Eriksen bl.a. 

Den største barriere mod tværsektorielt samarbejde er givetvis manglende gensidig faglig 

anerkendelse og respekt lægegrupper imellem, og det er påpeget, at der er behov for en 

kulturændring, der indebærer at sundhedsprofessionelle prioriterer og værdsætter “sharing 

of patient information” (Dahler-Eriksen, 1999 s. 18). 


Dette citat er også dækkende for det Marianne Stubbe Østergaard skriver i hendes ph.d. 

afhandling om “Astma hos børn – frem mod samordning” (1999). I den sidste af de tre ph.d. 

afhandlinger som omhandler shared care under danske forhold skriver Julie Damgaard 

Nielsen (2001) i “Shared care between family physicians and a department of oncology. Do 

cancer patients benefit?” 

Inadequate communication was a key problem in our study”(Nielsen, 2001 s.19) 

Further research should first of all be addressed to the cultural and structural barriers to 

communication between the sectors and within the sectors.” (Nielsen, 2001 s.52) 

Dahler-Eriksen (1999) peger også på behovet for yderligere forskning i barrierer for 

kommunikation, idet hun skriver: 

Fremtidig forskning indenfor tværsektorielle behandlingsprogrammer bør fokusere på 

vanskelighederne ved at opnå kommunikation mellem sektorerne, der ligger ud over 

sædvanlige henvisningsbreve og epikriser, således at udveksling af viden mellem 

praktiserende læger og hospitalsansatte speciallæger kommer patienterne i 

behandlingsprogrammerne til gode. Der bør gennemføres kvalitative studier, der forsøger at 

identificere og forklare eventuelle holdningsmæssige barrierer i samarbejdet mellem 

lægegrupper i de to sektorer (Dahler-Eriksen, 1999 s. 61). 

Kultur, holdningsmæssige barrierer og manglende faglig anerkendelse er, som ovenfor 

beskrevet, kerneområder når vi taler om samarbejde og kommunikation i sundhedssektoren. 

Ingrid Mur-Veeman, Irmgard Eijkelberg et al (2001) skriver i “How to manage the 

implementation of shared care”: 

The central point is how structure, culture and power can offer change managers a startingpoint 

for improving their innovative capacity, when implementing shared care (Mur-Veeman, 

2001 s. 143). 

Mur-Veeman, et al. (2001) skriver videre omkring resultatet af en undersøgelse om magt, at 

de alment praktiserende læger har brug for speciallægens viden for at kunne behandle deres 

patienter optimalt. 

Undersøgelsen konkluderer, at de alment praktiserende læger er bange for at speciallægerne 

vil misbruge deres vidensmagt til at overtage ansvaret for patienterne: 

This apparently was felt threatening for their own task domain, autonomy in their practice 

and control of their own affairs, which are crucial professional values (Mur-Veeman, 2001 

s.145). 

Dette er i overensstemmelse med tankerne bag Ressource Dependence Theory, hvor magt kan 

bruges til at påvirke udviklingen hvor der er afhængighed imellem aktørerne, og hvor 

aktørerne er bevidste om denne afhængighed (Pfeffer and Salancik, 1978 citeret i Mur- 

Veeman et al. 2001 s.145). 

Af det ovenstående kan vi konstatere, at der er problemer omkring kommunikation og 

samarbejde i sundhedsvæsenet. Årsagen til problemerne er manglende afklaring omkring 

struktur, faglig kompetence og samarbejde. Uklarhed omkring magtforhold kan medføre, at 

nye projekter som f.eks. shared care enten ikke kommer til at fungere optimalt eller måske må 

opgives. Sammenholdt med statens ønsker om mere samarbejde, sammenhængende patient- 


forløb og shared care oplever vi afdækning af magtforholdene i sundhedssektoren som et 

vigtigt område at fokusere på hvis nogen af de ovenfor nævnte fremtidsvisioner skal lykkes. 

Sundhedsvæsnet er sammensat at et utal af interessenter, indenfor og på tværs af de enkelte 

sektorer. Indenfor ledelsesteorier har man siden 1960 vidst, at det er vigtigt at klarlægge 

interessenter og deres forbindelser hvis nye tiltag skal få succes og der er derfor udviklet 

forskellige interessentanalysemetoder. Indenfor sundhedslitteraturen har det ikke været muligt 

at finde projekter hvor interessentanalyser er brugt til afdækning af magtforhold. Vi har haft 

kontakt til en af de førende forskere indenfor interessentanalyse området James Mayers fra 

IIED Organization i England, om brugen af interessentanalyser til afdækning af magtforhold i 

sundhedssektoren. Vi har fået bekræftet at han ikke kender til brug at metoderne indenfor 

sundhedssektoren. 

Problemformulering 

Shared care er en måde at organisere behandling på som bæres frem af dels politisk vilje 

og dels den informationsteknologiske udvikling, og endeligt er den fagligt velbegrundet. 

På trods af disse synergistiske faktorer erfarer vi fra litteraturen, at kommunikationen 

mellem sektorer og faggrupper besværliggøres. 

Hvordan kan vi afdække magtforholdene imellem faggrupper og sektorer i shared care 

projekter, således at de informationsteknologiske muligheder udnyttes til positivt at 

bidrage til det voksende behov for indsigt i et fælles projekt med patienten? 

I vores projekt vil vi vurdere om interessentanalysen ”The Four Rs” kan bruges til at 

afdække magtforholdet mellem interessenterne i shared care projektet i Fyns Amts 

indenfor diabetesbehandling. 


Teori 

Teoridelen består her af tre dele: 

• Shared care, definitionen på shared care og kort de forudsætninger der kræves for at 

shared care kan udvikles. 

• Magt, Habermas` kommunikations- og samfundsteorier. 

• Interessentanalyser, et overblik over metoder samt gennemgang af Power Tools . 

Shared care 

I Sundhedsstyrelsens National Strategi for Kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet for 2002- 

2006 tages der udgangspunkt i WHO´s (Verdenssundhedsorganisationen) kvalitetsmål som 

bl.a. er helhed i patientforløb og høj patienttilfredshed. I Indenrigs- og Sundhedsministeriets 

høringsudkast til National IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007 anerkendes der et 

behov for sammenhængende ydelser i lyset af, at der sker en tiltagende specialisering i 

sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenet skal ses som et serviceorgan, hvor et af kvalitetsparametrene 

er at sikre et sammenhængende behandlingsforløb. En central målsætning er høj 

brugertilfredshed som er afhængig af sammenhængende behandlingsforløb og bedre 

information. Helhed i patientforløb og sammenhængende behandlingsforløb defineres ikke 

yderligere i de to publikationer, men det giver associationer til begrebet shared care. 

Til beskrivelse af vores opfattelse af shared care har vi valgt den definition som Pritchard og 

Hughes har formuleret: 

Shared care applies when the responsibility for the health care of the patient is shared 

between individuals or teams who are part of separate organizations, or where substantial 

organizational boundaries exist (Pritchard & Hughes, 1995). 

Denne definition er ikke begrænset til samarbejdet mellem en hospitals afdeling og en 

praktiserende læge, men kan også omfatte f.eks. den kommunale hjemmepleje og selve 

patienten. I modsætning til hvorledes samarbejdet foregår for nuværende mellem 

praksissektoren og hospitalssektoren, hvor der er tale om transferred care, hvor ansvaret 

flyttes fra den ene sektor til den anden, er der i shared care et fælles ansvar for patienten 

mellem de professionelle i separate organisationer (Nielsen, 2001 s.10 & Østergaard, 1999 

s.51). 

Pritchard og Hughes beskriver syv trin for at udvikle effektiv shared care: 

1. For det første skal der være velfungerende primær- og sekundær sundhedssektorer. 

2. Dernæst skal der udvikles en fælles forståelse af sektorernes ansvar og muligheder. 

3. Der skal udvikles fælles behandlingsretningslinier. 

4. Der skal udvikles effektiv kommunikation, fælles patient journal og fælles efteruddannelse. 

5. Det femte punkt er indførelse af beslutningsstøttesystemer. 

6. Der skal kvalitetsudvikle, hvilket indebærer evaluering og audit af processerne og 

resultaterne (outcome), 

7. Endeligt skal den nye viden indgå i en vidensbank / database og de kliniske retningslinier 

tilrettes om nødvendigt. (Pritchard & Hughes, 1995) 


Udvikling af shared care stiller ifølge Pritchard og Hughes krav til kommunikation og deling 

af patientinformation som kun er realistisk ved brug af informationsteknologi. Effektiv 

kommunikation under punkt 4 kan foregå både uden og med informationsteknologi, men brug 

af informationsteknologi vil være essentiel i fremtiden. Indførelse af beslutningsstøttesystemer, 

i punkt 5, er et decideret informationsteknologisk system. Evaluering og audit af de 

kliniske og organisatoriske processer og resultater vil være lettere at udføre ved hjælp af 

informationsteknologi (Pritchard & Hughes, 1995). 

I høringsudkastet til National IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007 understreges det at 

formålene gælder hele sundhedsvæsenets IT-anvendelse, hvor den hidtidige strategi for 2000- 

2002 kun gjaldt for sygehusvæsenet. Som allerede nævnt er en central målsætning sammenhængende 

behandlingsforløb. Endvidere beskrives nutidige patientforløb som 

også værende bredere forløb der involverer flere institutionelle parter, f.eks. praktiserende 

læger, sygehuse/hospitaler, den kommunale hjemmepleje, speciallæger, etc. 

I logisk forlængelse heraf er 

visionen fremover, at journalen er tværfaglig og tager udgangspunkt i patientens problemer i 

stedet for fagpersonen. En tværfaglig journal vil højne de professionelles viden om det 

samlede patientforløb til glæde og gavn for patienten, ligesom det vil kunne opbløde 

faggrænser. 

Dermed synes grundlaget for den tekniske del af IT behovet ved shared care at være under 

udvikling. 

For at sundhedsvæsenets IT-systemer skal udvikle sig til et netværk hvori shared care kan 

udfoldes, er der tre forhold ved IT-systemerne der skal være opfyldt, nemlig IT-infrastrukturen, 

informationens struktureringsgrad og graden af fællesskab om begrebsmodel (Udkast 

til National IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007). På grundlag af dette er der udviklet 

en 4-trins model for vejen til fuldt integreret systemer, som kan ses nedenfor. 


Trin 

(integration) 

4 

(Alle data kan 

genbruges) 

3 

(Visse data kan 

genbruges) 

2 

(Enkelte data kan 

genbruges) 

1 

(Data kan ikke 

genbruges) 

Figur 1: 4 trins model 

Anvendelse Strukturerings-grad Begrebsmodel 

Opslag og situationsbestemte 

meddelelser 

(push & pull) 

Aftalte forespørgsler 

og meddelelser 

(push & pull) 

Aftalte meddelelser 

(push) 

0 Ingen 

Høj 

(Meget lidt tekst) 

Høj 

(Meget lidt tekst) 

Lav 

(Overvejende tekst) 

Ingen 

(kun tekst) 

Fælles for alle data 

Fælles for visse data 

Egne (proprietære) 

begrebsmodeller 

Egne (proprietære) 

begrebsmodeller 

Ifølge IT-strategien befinder sundhedsvæsenet sig i 2002 delvis på trin 1. Vi ser mulighederne 

for udbredelsen af shared care vil stige i takt med at udviklingen af IT-systemerne går mod 

trin 4. 

Typer af shared care 

Fra vores eget arbejde i primær- og sekundærsektoren og fra litteraturen ikke mindst, erfarer 

vi at der er forskellige måder at organisere shared care på. For at give et overblik over 

spektret af shared care modeller vælger vi at differentiere shared care modellerne på baggrund 

af hvor mange fagprofessionelle der er medinddraget og i hvilken grad. Der er ingen klar 

skillelinje mellem de forskellige modeller, det skal snarere ses som et kontinuum hvor de 

enkelte shared care organisationer kan indplaceres. I den ene ende af spektret ses en shared 

care model med få fagprofessionelle der samarbejder om håndteringen af patienter med en 

specifik diagnose, benævnes som oftest som ”teams”. 

I den anden ende af spektret ses en shared care model hvor enhver fagprofessionel samt 

patienten og pårørende ikke mindst, i et geografisk område er en potentiel deltager i 

samarbejdet omkring patienter med en specifik diagnose eller tilstand. 

Se efterfølgende diagram. 


Figur 2: Shared care modeller 

Demens-team 

Demensteams består typisk af 2 til 4 personer fra forskellige professioner, der har specialviden 

indenfor diagnosticering og behandling af personer med demens. Et demens team bliver 

kaldt ud til f.eks. et plejehjem når der ønskes foretaget en vurdering af en beboer. Den 

efterfølgende behandling varetages af plejehjemmet, men der aftales opfølgende besøg af 

teamet. Hvor det er muligt kobles en eller to hjemmehjælpere på denne beboer eller beboeren 

flyttes til speciel afdeling for demente på plejehjemmet med specielt uddannet personale. 

Astma vandrejournal 

Et eksempel på et vandrejournalprojekt (som der er en del af), er fra Vejle Amt. Her blev der i 

en periode arbejdet for at børn med astma så vidt muligt blev behandlet hos egen læge, 

understøttet af lægefaglig information samt patientens egen papirbaserede vandrejournal. Her 

blev handlingsplaner og resultater ført ajour fra både sygehusets astmaambulatorium og 

lægepraksis. 

Terminalordning 

Terminalordningen er en form for shared care som har kørt siden begyndelsen af 90'erne. En 

patient, som skønnes at ville dø af en cancersygdom indenfor 6 mdr. kan blive tilmeldt denne 

ordning. Patienten får en åben indlæggelse på en stamafdeling, alt medicin er gratis og den 

praktiserende læge har indgået aftale om et bestemt antal besøg omkring patienten. Der 

tilstræbes således et tæt samarbejde mellem patienten, hjemmeplejen, praktiserende læge, 

anæstesiologisk overlæge (smertebehandling) samt stamafdeling, eks. medicinsk afdeling. 

Diabetesbehandling 

Behandlingen af diabetikere, som den er organiseret på Fyn, betyder at patienten efter den 

første mistanke om diabetes, udredes på ambulatoriet, hvorefter behandlingen foregår i et tæt 

samarbejde mellem relevante sundhedsprofessionelle som hjemmesygeplejersken, diætisten, 

den praktiserende læge, diabetessygeplejersken og speciallægen. Sammensætning af fagpersoner 

der bistår patienten i håndteringen af sin tilstand/sygdom er afhængig at patientens 

behov. 


Habermas og magt 

Det følgende afsnit gennemgår, i en meget kondenseret form, Jürgen Habermas´ teorier om 

kommunikation og samfund. Den tyske filosof Jürgen Habermas er eksponent for den kritiske 

teori hvor verdenen anskues som værende en social konstruktion der er forankret i 

hverdagslivet og hverdagssproget. Forskning indenfor denne filosofiske retning foregår ved 

interaktion mellem forskeren og den verden der undersøges, hvor både forsker og det 

udforskede udsættes for gensidig påvirkning. Forskningen søger at afdække de skjulte eller 

ubevidste strukturer der virker undertrykkende for at frigøre og bevidstgøre mennesket til at 

ændre adfærd, altså med henblik på at katalysere forandring (Dehlholm-Lambertsen & 

Maunsbach, 1998). 

Vi vil vurdere vores undersøgelsesresultater i forhold til hans samfundsteori, for at kunne give 

et bud på om de resultater vi finder i vores undersøgelse, virkeligt afspejler en magtrelation. 

Kommunikationsteorien medtages idet den er en god forudsætning for at følge forholdene 

beskrevet i samfundsteorien. 

Begrebet magt er central i Jürgen Habermas´ teorier, og han påpeger hvordan kommunikationen 

er med i etableringen af magtforhold, men samtidig også hvordan kommunikation kan 

frigøre mennesket fra eksisterende magtstrukturer (Nørgaard, 1996). Habermas er af den 

opfattelse at en person erkender og handler i samspil med andre personer, hvilket er en 

grundlæggende antagelse i hans kommunikative handlingsteori fra 1981. Kommunikativ 

handlen kendetegnes ved at de involverede personer foretager en kritisk afvejning af 

argumenterne og søger at nå frem til indbyrdes enighed (Nørager, 1985 s.31). 

Kommunikationsteori 

Med kommunikativ handlen indfører Habermas sproget som den grundlæggende mekanisme 

til handlingskoordinering (Nørager, 1985 s.47). For at en dialog kan etableres og kommunikationen 

blive succesfuld, opstiller Habermas tre gyldighedskrav til sproget: sandhed, rigtighed 

og oprigtighed / sandfærdighed. 

Sandhed relaterer sig til den objektive verden, det vil sige, at det der refereres til sprogligt 

også er faktuelt rigtigt. 

Rigtighed relaterer sig til den sociale verden, det vil sige, at det der siges er legitimt og kan 

anerkendes af den anden. 

Oprigtighed relaterer sig til den subjektive verden, med andre ord at taleren har et oprigtigt 

ønske om at meddele sig til den anden og give autentisk udtryk for sine meninger. 

Disse tre gyldighedskrav ligger implicit i den sproglige kommunikation og når de opfyldes i 

en dialog, er der tale om kommunikativ handlen. Hvis de ophæves vil samtalen enten ikke 

omhandle det objektive begreb som kommunikationen drejer sig om, eller der vil ikke være 

enighed om de sociale normer og samtalen vil bryde sammen. Endeligt hvis der ikke var et 

oprigtigt ønske om at meddele sig til en anden, vil samtalen ikke finde sted (Bordum, 2001 

s.5-6). 

Habermas mener at sproget kan anvendes på to måder – enten i resultatorienteret handlen 

eller i forståelsesorienteret handlen. Ved resultatorienteret handlen anvendes sproget med det 

formål at påvirke modparten (perlokutionær effekt) uden at der bliver argumenteret for 

gyldighedskravene. Når der udtrykkes et påbud som ikke opfylder gyldighedskravene, rejses 

der et magtkrav, der støtter sig til sanktionsmuligheder som det ikke er muligt at argumentere 


imod ved brug af de tre gyldighedskrav (Nørager, 1985 s.104). Denne form for resultatorienteret 

handlen kalder Habermas også for instrumentel handlen. 

Ved forståelsesorienteret handlen bruges sproget med henblik på at skabe indbyrdes forståelse 

(illokutionær effekt), og for at der skal være en ligeværdig kommunikation skal de tre 

gyldighedskrav være opfyldt. Forståelsesorienteret handlen svarer til kommunikativ handlen, 

og denne underinddeles i de forskellige handlingstyper der relaterer sig til de tre gyldighedskrav. 

Ved kravet om sandhed vil konstaterende udsagn, med henblik på beherskelse af den 

ydere objektive verden, være dominerende. Det er en målrettet handlen der udspringer af en 

samtale mellem to personer, og hvor de tre gyldighedskrav er opfyldt. Ved kravet om 

rigtighed vil den normregulerende handlen være den dominerende, som grundlag for 

etablering og fornyelse af interpersonelle relationer. Ved kravet om oprigtighed, kalder 

Habermas det dramaturgisk handlen, hvor den talende relaterer sig til sin subjektive verden, 

altså en selv-repræsentation. Således vil det i kommunikativ handlen være den talendes rolle 

at fastlægge hvilke af de tre gyldighedskrav der er den dominerende og dermed står til 

diskussion.(Nørager, 1985 s.106) 

De to ovenstående handlingstyper, instrumentel handlen og kommunikativ handlen, kan 

eksemplificeres på følgende vis. Behandling af diabetikere foregår efter nogle behandlingsprotokoller 

som baseres på videnskabelige undersøgelser. Når en behandler sætter en 

diabetiker på en bestemt behandlingsregime, står det ikke til diskussion om det nu også er det 

rigtige for den bestemte diabetiker. Behandleren foretager instrumentel handlen. Vi har et 

eksempel på kommunikativ handlen fra en overlæge der af en diabetiker fik sat spørgsmålstegn 

ved stringent at skulle følge et behandlingsregime. Denne diabetiker fandt det ikke 

nødvendigt at komme ind til faste kontroller på ambulatoriet, hvis hun i øvrigt kunne styre sin 

diabetes. Overlægen erkendte at der var rimelighed i diabetikerens krav, og en mere fleksibel, 

behovsorienteret ordning blev aftalt. Dette er et eksempel på kommunikativ handlen med 

vægt på den objektive verden. 

Tilsvarende beskriver Habermas begrebet kommunikativ rationalitet der relaterer sig til 

henholdsvis den objektive, sociale og subjektive verden.(Nørgaard, 1996) Til den objektive 

verden svarer en kognitiv-instrumentel rationalitet som går på spørgsmålet om sandhed, 

objektivitet, og effektivitet som er gældende indenfor de positivistiske videnskaber 

(naturvidenskaber). Til den sociale verden svarer en moralsk-praktisk rationalitet som går på 

det gode, det retfærdige, det norm- og samfunds-regulerende. Til den subjektive verden svarer 

en æstetisk-ekspressiv rationalitet som går på spørgsmålet om det betydningsdannende, det 

kunstneriske og den subjektive tolkning af vor indre natur. 

Et diabetesambulatorium vil være domineret af den kognitiv-instrumentelle rationalitet, hvor 

arbejdet baseres på positivistiske videnskaber og objektivitet er i højsæde. En behandler i 

primærsektoren skal også forholde sig til objektivitet og positivistisk frembragt viden, men 

skal derudover i højere grad også forholde sig til den sociale og subjektive verden hvor en 

moralsk-praktisk rationalitet og æstetisk-ekspressiv rationalitet er gældende. Her spiller social 

praksis, traditioner, følelser osv. en lige så stor rolle som objektiv viden (Nørgaard, 1996). 

Nedenstående tabel viser kortfattet relationerne mellem de forskellige begreber. Det er et 

uddrag af tabellerne hos Nørgaard (1996, s.18 & 19). 


Handlingstyper Gyldighedskrav 

Instrumentel 

handlen 

Konstative 

talehandlen 

Normreguleren 

de handlen 

Dramaturgisk 

handlen 

(Effektivitet) 

Sandhed 

Verdens 

relationer 

Objektiv 

verden 

Objektiv 

verden 

Handlingsorientering 

Resultatorienteret 

Forståelsesorienteret 

Rigtighed Social verden Forståelsesorienteret 

Oprigtighed 

Figur 3: Relationer mellem handlingstyper 

Samfundsteori 

Subjektiv 

verden 

Forståelsesorienteret 

Sprog 

funktioner 

Påvirkning af 

modspilleren 

Fremstilling af 

sagsforhold 

Videnstype 

Teknisk og 

strategisk 

udnyttelig 

viden 

Empiriskteoretisk 

viden 

Oprettelse af 

Moralsk- 

interpersonelle 

praktisk viden 

relationer 

SelvÆstetiskrepræsentationpraktisk viden 

De ovenstående begreber om kommunikation bruges videre i Habermas´ teori om samfundet. 

Ifølge Habermas udgøres samfundet af en systemverden og en livsverden. Systemverden er 

den del af samfundet der tilvejebringer det materielle grundlag og livsverden tager sig af den 

kulturelle reproduktion, den sociale integration og opdragelsen. (Loftager 1990, Jensen 2000) 

Systemverdenens produktion af varer og tjenester styres meget effektivt af private 

markedsmekanismer og den offentlige forvaltning. Styringsmekanismerne er penge og magt, 

som reducerer behovet for kommunikation, og den handlingskoordinering som pågår er 

formel og upersonlig. Den kommunikative rationalitet der dominerer i systemverdenen er den 

kognitiv-instrumentelle rationalitet hvor objektivitet og naturvidenskabelig viden prioriteres 

højest (Loftager 1990, Nørgaard 1996, Jensen 2001). 

Livsverdenen kan ses som en kulturel oplagring af fælles baggrundsviden. Her sker der bl.a. 

en overlevering og fornyelse af fælles kulturel viden der giver grundlaget for en indbyrdes 

forståelse i et samfund. Der opbygges en samfundsmæssig solidaritet ved at sociale normer / 

ordninger etableres gennem handlingskoordinering. Endelig sker der en socialisation af den 

enkelte borger der skaber sig en identitet gennem den læreproces der sker igennem livet. 

Livsverdenen er under konstant udvikling ved at mennesker kommunikerer i familien og 

blandt venner, i institutioner som børnehave, skole, foreninger mv., og også gennem medierne 

hvor politik og kultur præsenteres og diskuteres (Jensen, 2001). I livsverdenen er det den 

kommunikative rationalitet der gør sig gældende, den skal ses som en enhedsrationalitet som 

består af både den kognitiv-instrumentelle, den moralsk-praktiske og den æstetisk-ekspressive 

rationalitet, med andre ord er det forståelse der er det centrale i handlingskoordineringen. 


Habermas opererer med begrebet systemets ”kolonialisering” af livsverden. Den øgede 

kompleksitet og specialisering der sker i vores samfund, skyldes til dels at systemverdenens 

effektivitetstænkning vinder indpas på områder der tidligere hørte ind under livsverden, 

såsom pleje af syge og ældre, pensioner til de ældre og pasning af børn. Ifølge Habermas er 

det et dikotomisk problem, for på den ene side er det grundlaget for den udvikling vi har set i 

vores samfund, men på den anden side forudser han at det vil være problematisk at 

velfærdssamfundet regulerer områder der ikke egner sig til at blive reguleret efter 

systemverdenens effektivitetslogik. Han forudser at der vil ske fejludvikling, eks. identitetskriser, 

meningstab, opdragelseskriser, hvis kommunikation sættes ud af kraft som 

styringsmediet for forhold der tilhører livsverdenen. 


Interessentanalyser 

Sundhedsvæsenet i Danmark varetager mangeartede opgaver i form af behandling og pleje, 

hvilket indebærer en høj grad af opgavekompleksitet. Dette medfører at samarbejdsformen 

ændrer sig mod samarbejde mellem flere specialiserede afdelinger. Dette sker på flere 

niveauer: mellem sygehuse der specialiserer sig, mellem afdelingerne indenfor det enkelte 

sygehus, mellem primær og sekundærsektor og endeligt også mellem individer. For at 

patienten kan opleve et sammenhængende forløb fra forebyggelse, til behandling og pleje 

kræver det at indsatsen koordineres mellem en række forskellige instanser som sygehusene, 

de praktiserende læger og de kommunale sundhedsordninger (Seeman, 2001). 

Ifølge Borum (2001) er sundhedsvæsenet i dag så komplekst og specialiseret, at det medfører 

mangel på fælles værdier og målsætninger. Det har den konsekvens at de lokale aktiviteter og 

projekter der sættes i gang ikke får et fælles mål, og kan derfor nemt komme til at modarbejde 

hinanden, således at de aldrig implementeres fuldt ud. 

Opgavekompleksiteten føder diversitet og skaber grundlag for konflikter – med disses positive 

og negative aspekter – når nye ideer og modeller bliver introduceret (Borum, 2001). 

Når der fra staten stilles krav om sammenhængende patientforløb, som kan være organiseret i 

shared care model, vil det indebære at der bliver overlappende arbejdsdeling, uklare 

ansvarsforhold, gensidig afhængighed og modstridende beslutninger mellem de enkelte 

organisationerne der bliver involveret i samarbejdet. Det indebærer at de enkelte 

organisationer skal tilpasse sig de nye eksterne samarbejdspartnere (Seeman, 2001). Der 

bliver behov for at analysere magtforhold og forhandlingsprocesser på tværs af faggrupper og 

organisationer, og til det formål er interessentanalyse metoden et mulig redskab til at 

frembringe den nødvendige viden. 

Vi vil herefter give en kort beskrivelse af de vigtigste aspekter ved en interessentanalyse, samt 

en historisk inddeling indenfor interessentanalyse, hovedsagligt baseret på oversigtsartikler 

skrevet at Brugha og Varvasovszky. Herefter følger en detaljeret gennemgang af vores valg af 

interessentanalyse metode, The Four Rs. 

Definition på interessenter 

Clarkson (1995, citeret i Brugha, 2000 s. 242) definerer interessenter som: 

Persons or groups that have, or claim, ownership, rights or interests in a corporation and its 

activities, past, present, or future 

(egen oversættelse: Personer eller grupper som har, eller som kræver ejerskab, rettigheder 

eller interesser i en virksomhed og dens aktiviteter i fortiden, i nutiden eller i fremtiden). 

Der er flere måder at kategorisere interessenter på. Man kan dele interessenter i to grupper alt 

efter deres betydning for organisationens virke og trivsel. 

Primære interessenter er essentielle for organisationens overlevelse og trivsel, eksempler på 

disse er aktieejere, ansatte, kunder og dem med autoritet og magt over organisationen. 

Sekundære interessenter er dem organisationen samarbejder med, men som ikke er afgørende 

for organisationens overlevelse (Clarkson, 1995, citeret i Brugha, 2000). 

Interessenter kan også inddeles efter deres organisatoriske tilhørsforhold. Inddelingen er 

således: interne interessenter der opererer indenfor organisationens grænser; grænseflade 

interessenter der samarbejder med de eksterne omgivelser; og eksterne interessenter som 

normalt er interessenter fra andre organisationer som enten bidrager til, konkurrerer med eller 


har en speciel interesse i ens organisation (Fottler & Blair, 1990, citeret i Brugha, 2000 s. 

242). 

Vigtige aspekter ved interessentanalyse 

Det var indenfor virksomheders ledelsesteorier at grundlaget for interessentanalyser blev lagt 

i 1930’erne. Fokus var på organisationsledelse og den deraf følgende magtfordeling samt 

interessegruppers roller i beslutningsprocessen. I de industrialiserede lande, med en 

demokratisk politisk struktur, er brugen af interessentanalyser blevet stadig mere populær 

indenfor områder som ledelse, planlægning / udvikling og sundhedspolitik. Denne popularitet 

afspejler en erkendelse af vigtigheden af at inddrage de interessenter som har interesse i et 

emne / problem og som har potentiale for at påvirke processen og dermed målet, helt i ånd 

med den demokratiske tankegang (Brugha, 2000). 

Interessentanalyser er en tilgang der omfatter en hel række forskellige metoder, der skal 

frembringe viden om individer eller organisationer, der gør det muligt at forstå interesser, 

intentioner, interrelationer og opførsel, samt vurdere den indflydelse og ressource de 

bibringer emnet / problemet. Brugha (2000) fremhæver at det er vigtigt at være afklaret på tre 

punkter inden en interessentanalyse påbegyndes, de er: 

Hvad er formålet med projektet / analysen, og hvad er tidsfaktoren for analysen? 

Hvilken kontekst foretages analysen i? 

På hvilket niveau skal analysen foretages? 

Formål og tidsfaktor: 

Hvis formålet med analysen er afklaret er det muligt at afgrænse analysens omfang og 

beslutte tidsfaktoren, skal analysen dække fortid, nutid og/eller fremtid. Til analyse af 

effekten af en politik vil interessentanalysens omfang sandsynligvis være meget bred og med 

en retrospektiv dimension, med det formål at forstå en politiks effekt på samfundet. En 

interessentanalyse der foretages ved implementering af et projekt vil derimod være mere smal 

og være hovedsagelig prospektiv. 

Kontekst: 

Det er vigtigt at være opmærksom på den kultur der eksisterer i det analysefelt man ønsker at 

undersøge. Derfor kan det være en fordel med en i undersøgelsesteamet der er en insider i 

kulturen, men for at undgå bias, anbefales det at undersøgelsesteamet består at personer med 

forskellige baggrund. 

Niveau: 

Her tænkes der på niveauer der er geografisk defineret, altså: lokal, regional, national og 

international. Valg af undersøgelsesmetode vil afhænge af om det er på lokalt niveau, hvor det 

vil være muligt at foretage interview, hvorimod internationalt vil det være nærmest umuligt 

med interview, hvorimod en computermedieret metode vil være mere anvendeligt. 

Historisk inddeling af interessentanalyse 

Man kan groft inddele interessentanalyse i tre områder: politisk strategisk, ledelsesmæssigt og 

udviklingsmæssigt. Alle tre forme har fundet anvendelse indenfor sundhedsvæsenet i udlandet 

i det seneste årti. 


Politisk strategisk område 

Interessentanalyser er, set ud fra en politisk strategisk synsvinkel, et redskab der kan være en 

hjælp under analyse af interessenters interesse og indflydelse, specielt med fokus på de 

politiske aktører, som eks. industrielle sværvægtere, NGO eller patientorganisationer. Der har 

længe været en erkendelse af vigtigheden i den politisk strategiske proces, samt om behovet 

for at beskrive og kategorisere de interesser og magt niveauer der har mulighed for at påvirke 

strategierne. Fokus er på relationerne mellem grupper og organisationer, og deres indvirkning 

på en politik set ud fra en bredere politisk, økonomisk og kulturel perspektiv. Forskerne anser 

beslutningsprocesserne som værende meget afhængige af hvordan magt er struktureret, f.eks. 

professionalisme hvor magten er koncentreret hos den professionelle elite, teknokrati hvor 

beslutningsmagten ligger hos teknokrater, som bruger den videnskabelige rationalismes 

principper som beslutningsgrundlag eller elitær hvor magten er koncentreret på ganske få 

indflydelsesrige personer. 

Det er vigtigt at skelne mellem brugen af interessentanalyse, der har til hensigt at facilitere 

implementeringen af en politisk strategisk beslutning, eller om det anvendes som en historisk 

analyse for at evaluere hvordan et politisk initiativ har udviklet sig, og skabe overblik over 

mulige udviklingsretninger. 

Et eksempel på en interessentanalyse metode som er anvendelig i denne sammenhæng er 

metoden Udviklingsrum. Metoden er udviklet af Laura Zurita og er blevet anvendt i en 

lægmandsrapport om befolkningens syn på og holdninger til bestemte emner omkring EPJ. 

Udviklingsrum er en participatorisk lægmandsmetode brugt til at klarlægge befolkningens 

mening samt at give befolkningen troværdige metoder så deres ”stemme” bliver hørt af 

beslutningstagerne. Metoden kan bruges som brobygger mellem eksperter, lægmænd og det 

offentlige. Ekspertpanelets rolle er at informere et borgerpanel om teknologien, dens 

indvirkning, muligheder og tekniske aspekter. Lægmandsgruppens rolle er at nå til enighed 

omkring et dokument som indeholder en afklaring og stillingtagen til emnet / teknologien. 

Ledelsesmæssigt område 

Interessentanalyser er anvendelige til at vurdere trusler og muligheder for og imod indenfor 

planlægning eller implementering af forandringer i en organisation. 

Ledere bør derfor have forskellige strategier beregnet til at mobilisere, neutralisere eller 

bekæmpe interessenter, alt efter deres potentiale for at støtte eller modarbejde 

organisationens interesser (Freeman, 1984, citeret i Brugha, 2000). (egen oversættelse) 

Som eksempel kan nævnes muligheden for lock out under strejker eller tillæg der gives til 

sundhedspersonale som er parat til at yde en ekstra indsats for at opnå yderligere kompetence. 

I sundhedsvæsenet er interessentanalyse ofte blevet betragtet som et værktøj hvormed en 

organisation kan opnå fordele i forhold til andre organisationer, ved at identificere potentielle 

allierede der kan samarbejdes med eller svække mulige trusler. Det er ofte organisationen der 

er fokus for analysen, frem for et afgrænset problem. Målet er at forudsige ændringer i 

interessenternes relative indflydelse, identificere nye interessenter og fastslå hvilke nye eller 

nuværende strategier der skal anvendes til at lede interessenterne. Interessenter som forventer 

at være i en langvarig forbindelse med andre interessenter kan bruge værktøjerne til at 

opbygge samarbejdet og derved skabe gode betingelser for et bedre samarbejde fremover. 

Indenfor sundhedsledelse er første trin i interessentanalysen identifikation af en organisations 

interessenter. Når det anvendes som et organisatorisk ledelsesværktøj, så er kortlægningen af 


interessenternes forbindelser det næste trin. Formulering af interessent diagnoser og strategier 

er det sidste trin i den organisatoriske interessentanalyse. Diagnosen er at opnå at kunne 

vurdere interessenternes potentiale som værende en trussel eller en mulighed for samarbejdet. 

Interessentanalyse modellen der kan anvendes i denne sammenhæng er den beskrevet af 

Mikkelsen og Riis (1998). Den teoretiske baggrund for interessentanalyse modellen er 

udviklet indenfor management og hviler derfor på organisationsteori, adfærdsteori og 

økonomisk teori. Vinklen er den økonomisk forretningsmæssige hvilket fremgår af følgende 

citater: 

Interessentmodellen er ikke en demokratisk model, der sikrer hver interessent lige ret. 

Tværtimod er den en politisk magt-baseret beskrivelse af et projekt i midten af et kraftfelt af 

modstridende og sammenfaldende interesser (Mikkelsen & Riis, 1998 s. 34). 

For at et projekt kan blive gennemført på en tilfredsstillende måde, må fordelene for en 

koalition af interessenter overgå bidragene (Mikkelsen & Riis, 1998 s. 34-35). 

Interessentanalysen behandler følgende tre spørgsmål: hvem er interessenterne, og hvilken 

position har den enkelte interessent, og hvilke sammenfaldende og modstridende interesser er 

der hos interessenterne? Interessentanalysen er grundlaget for: 

• Formulering af projektets formål, mål og succeskriterier. 

• Tilrettelægning af projektforløbet, set som en beslutningsproces, hvor en del af 

interessenterne involveres bl.a. mhp. forankring. 

• Tilrettelægning af information og høring. 

• Identifikation af nyttige bidrag og ydelser. 

Udviklingsmæssigt område 

Lindenberg (1981, citeret i Brugha, 2000) satte fokus på den politiske dimension af udvikling, 

og dermed behovet for at udviklingsledere foretog en systematisk politisk analyse for at kunne 

forstå de forskellige aktørers position og indflydelse. Han citeres for: 

What do I want? Who has it? And when and how can I get it? 

Lindenbergs analyseprocesser indeholdt mange af de trin der sidenhen er indgået i 

interessentanalyser. Ved at beskrive hvilke interessenter der kunne have en rolle i forbindelse 

med beslutningsprocessen, var det muligt for lederne at se bort fra marginale interessenter og 

koncentrere sig om de interessenter der kunne have indflydelse på den endelige beslutning. 

Først kvantificerede han interessenternes niveau af indflydelse (høj, medium, lavt), derefter 

evaluerede han på deres interesse for og støtte til et bestemt resultat. Han analyserede også 

deres kapacitet og villighed til at mobilisere ressourcer hen imod et bestemt mål. Endeligt 

kortlagde han interessenterne både i relation til indbyrdes relationer, deres potentiale for at 

udvikle alliancer og deres forbindelse til det ønskede resultat. 

En interessentanalyses helt karakteristiske kendetegn, nemlig den systematiske analyse af 

interessenternes roller, indbyrdes forhold, interesser og indflydelse på beslutningstagninsprocessen, 

afgøres af analysens formål samt af hvordan informationen vil blive brugt. 

En interessentanalyse på det udviklingsmæssige område vil være prospektiv og være 

begrænset af de tilrådighed værende ressourcer. Første trin vil være at få defineret målet og 

identificeret de forskellige aspekter i projektet der skal implementeres. Det næste trin bruges 


til at identificere de interessenter som vil blive berørt af projektet og det sidste trin er en 

vurdering af deres interesse og indflydelses niveauer. 

International Institute for Environment and Development (IIED) har udviklet en metode de 

kalder Power Tools. 

Stakeholder Power Analysis 

På Det Internationale Institut for Miljø og Udvikling (IIED) er der i England udviklet en 

række metoder og værktøjer i arbejdet med politik, strategier og institutioner. Metoderne fra 

Power Tools er primært udviklet og afprøvet i udviklingsprojekter i Afrika, bl.a. støttet af 

DANIDA. 

Disse metoder er præsenteret i en serie af publikationer, med bl.a. J. Mayers som forfatter 

(2001). (www.iied.org/forestry/tools) 

Metoderne er specielt brugbare i processen med at fokusere på de udfordringer, der er 

nødvendige at forholde sig til ved kompentenceudvikling, uligheder samt rolle- og 

adfærdsændringer. Kan samtidig være brugbar i en beslutningsproces præget af modstridende 

interesser eller begrænsede ressourcer. Eller som evalueringsmetode af strategier og 

fremstilling af mulige fremtidsscenarier. 

Nedenstående redegørelse for flere detaljer i metoden er primært uddrag, i egen oversættelse, 

fra publikationen Power Tools, series number 2 af J. Mayer (2001). 

Interessentanalysen kan udarbejdes på flere niveauer og til flere formål: 

• Strategisk proces – overblik over og monitorering af proces 

• Institutioner eller erhverv – undersøge organisationens tilstand og forandringer 

• Projekter – design, styring og monitorering af projekter 

• Specifik beslutning – forudsigelser af konsekvenser 

Interessenter kan være enkeltpersoner, professionelle eller civile, samfund, sociale grupper 

eller organisationer: 

Interne interessenter – personer der arbejder direkte ”i huset”, sekretærer, plejepersonale, 

administrative personer 

Grænseflade interessenter – personer der både arbejder i og udenfor organisationen. 

Eksempelvis speciallæger, mobile teams, ledere. 

Eksterne interessenter – patienter, leverandører, konkurrerende organisationer, økonomiske 

interesseorganisationer, politikere. 

Generelt ser man en Stakeholder Analysis opbygget i 6 trin, men der kan være flere former af 

analysemetoder, der erstatter et eller flere af trinene herunder. 

1. Udarbejde formål for analysen samt formulere den grundlæggende forståelse af systemet. 

2. Identificere interessenter 

3. Udforske interessenternes interesser, forhold og karakteristiske 

4. Identificere mønstre for det indbyrdes samarbejde 

5. Vurdere interessenternes indbyrdes roller og styrkeforhold 

6. Vurdere muligheder og bruge resultaterne fremadrettet. 

En interessentanalyse vil aldrig være målet i sig selv, men en del af arbejdet med at løse en 

problemstilling. 


Det er dog nødvendigt at gøre sig klart hvilke formål, muligheder og begrænsninger der 

findes for analysen. Hvad kan man opnå gennem dette arbejde? 

Resultaterne kan være afhængige af om det er; en politisk eller strategisk proces, om niveauet 

er regionalt eller statsligt, og af formålet. 

Processen er meget afhængig af kvaliteten af den dialog der finder sted mellem 

interessenterne. Det kan bl.a. ske gennem dialog mellem interessenterne, højt informationsniveau, 

åbenhed for forskellige synspunkter samt brug af feedback processer. 

Identifikation af interessenter 

Der findes flere former for udvælgelsesprocedurer: 

• Identifikation ved centrale afdelinger eller ressourcepersoner. 

• Udvælgelse på baggrund af journaler og befolkningsdata 

• Frivillig deltagelse på eget initiativ 

• Identifikation ved hjælp af andre ligestillede interessenter 

Der kan desuden tegnes diagrammer med interessenternes forskellige former for involvering 

eller relevans i et projekt eller organisation. 

Med denne analysemetode ønsker man at opnå en grundlæggende forståelse af relationer og 

samarbejdsformer mellem interessenter. At undersøge faktorer omkring konflikter og 

samarbejde, eksempelvis autoriteter, kulturelle og historiske forhold samt lovmæssige 

bindinger. Her peges på to metoder: 

The Four Rs – som er en metode der primært ser på interessenternes indbyrdes roller 

Narrative interview – som afdækker interessenternes egne oplevelser af en situation, samt 

historier i form af anekdoter, fortællinger og lign. 

At vurdere roller og magtforhold. 

Det kan være meget forskelligt i hvilken grad den enkelte interessent har mulighed og styrke 

til at kontrollere beslutninger i en situation, organisation eller i et projekt. 

På dette trin bør man være opmærksom på at behandling af kontroversielle emner som 

samarbejde i en organisation kan være, kræver at deltagerne ved hvordan deres bidrag og 

udsagn anvendes. 

I relation til vurdering af roller og magt kan man tale om to forhold: 

1. Mulighed for at påvirke politiske strategier og institutioner, hvilket inkludrer det at tage 

beslutninger der har konsekvenser både positivt og negativt. En interessents magt (power) 

kan vurderes udfra hvilken grad af mulighed den enkelte har for at påvirke beslutninger og 

de fremtidige aktiviteter. Der kan være tale om både formel og uformel styrke. 

2. Potentiale til at påvirke beslutninger. Her kan der være tale om misforhold mellem stort 

potentiale og lille magt. Hvilket potentiale den enkelte besidder hænger bl.a. sammen men 

konteksten, lokale forhold, viden og rettigheder. 

Resultaterne fra en interessentanalyse bør indgå i forandringsprocesser, i overvågningsarbejde 

eller reviews indenfor de pågældende organisationer. 

Bedst af alt som en fortløbende iterativ proces, hvilket kræver at resultaterne præsenteres 

troværdigt og klart. 


Valg af metoden The Four Rs. 

Vi mener at det er vigtigt at finde frem til nogle redskaber som kunne være med til at sætte 

fokus på magtforhold i de kommunikative processer i shared care projekter. 

Vi har fundet det relevant at belyse forskellige interessentanalyser til dette formål, idet 

interessentanalyser igennem flere år har været brugt til lignende formål, blot indenfor andre 

områder. 

Der er i det foregående gjort rede for flere metoder af interessentanalyser, hvor alle 

kendetegnes ved en holdning om at man bør være afklaret mht. formål, analyseniveau og 

tidsdimension. 

Vi har valgt en metode som hører til under de udviklingsbaserede metoder, The Four Rs, og 

som er en del af en række af analyseredskaberne Power Tools. Fokus er her en iterativ 

forandringsproces omkring roller, magt og indbyrdes samarbejde hvilket stemmer overens 

med vores interesse- og emneområde. 

Ganske kort illustreret kan man, som nedenstående figur angiver, sige at vi lader os inspirere 

af begge metoder, hvor The Four Rs er en metode der mere i dybden, er velegnet til at 

afdække det fjerde punkt om mønstre for indbyrdes samarbejde. Vi vælger dog fortsat at 

fokusere på magt, mere end på roller, ligesom andre af punkterne under Stakeholder Power 

Analysis er oplagte områder for handling. 

Figur 4: Illustration af analyseområde. 


The Four Rs 

Metoden med fokus på interessenternes roller og indbyrdes samarbejde er kaldt The Four Rs, 

og er specielt udviklet og afprøvet i sammenhænge hvor der er brug for re-vurdering, 

forhandling og udvikling. 

• Rights – kompetence/rettigheder 

• Responsibilities - ansvar 

• Revenues (benefit) - fordele 

• Relationships – relationer 

Som udgangspunkt ønsker man at analysere interessenternes indbyrdes roller og magtforhold. 

Man sammenligner en rolle i et professionelt samarbejde, med den rolle en skuespiller 

indtager. Den kan først spilles når rollerne er defineret (i rollehæfte). Aktøren kan herefter 

fortolke rollen, identificerer sig med den, udvikle den og arbejde hen i mod ejerskab. Rollen 

skal desuden holdes ved lige og styrkes gennem aktiviteter. Analogien til bl.a. sundhedsvæsenets 

aktører kan frit anvendes. 

The Four Rs udpeger de opmærksomhedsområder der er nødvendige for at forstå og udvikle 

rollerne, bl.a. ved at opbryde dem i rettigheder, ansvar og fordele og for dernæst at vurdere de 

indbyrdes sammenhænge. Denne opbrydning giver mulighed for at forstå de grundlæggende 

værdier og identificere de krav der er fra interessenter med forskellige behov i en udviklingsproces. 

Relevante områder, hvor metoden kan anvendes: 

• Ved analyse af multidisiplinære og tværfaglige problemområder. Metoden har bl.a. været 

brugt som referenceramme til at åbne diskussioner omkring ansvar og rettigheder mellem 

private og offentlige institutioner. 

• Til at vurdere og sammenligne strategier og politik. Styrker og svagheder ved programmer 

i udviklingslande, der viser mangel på harmonisering af officielle regler og lovgrundlag. 

• Ved større decentraliseringsprojekter, som støtte i en (gen)opbygningsproces mellem 

institutioner. 

• Læringsmetodologi. Har været anvendt som referenceramme i arbejdet med at få civile 

aktører til at forstå deres egen rolle, bl.a. til administrative opgaver i udviklingslande. 

Metoden kan bruges på forskellige niveauer. Fra lokale projekter til nationale initiativer. 

Forfatternes erfaring er, at den har sin største berettigelse som et brugerorienteret redskab til 

dialog mellem forskellige interessenter. 

Trinvis fremgangsmåde: 

1. Baggrundsanalyse. Analyse af historiske forhold samt af den geografiske, politiske og 

lovmæssige kontekst. Dybden af denne analyse afhænger af hvor vigtigt det er for 

”outsiders” at forstå de lokale sammenhænge. 

2. Forståelsesfase. Her klarlægges de aktuelle roller hos de primære interessenter. Her bliver 

”facilitator” en vigtig figur. Der tilstræbes en forståelse af de enkelte roller, hvor 

enkeltpersoner sagtens kan have flere. 

3. Rolle-forhandling. Deltagerne opbygger fremtidsscenarier og formulere ønsker til 

fremtidens rettigheder, ansvarsfordeling, muligheder og indbyrdes relationer (the Four Rs). 


Disse fire områder holdes samtidigt op imod de officielle politiske programmer og der 

vurderes på eventuelle forskelle (gap). I denne krævende fase kan det være nødvendigt at 

starte ud med andre samarbejdsfremmende aktiviteter, for at skabe et fundament for denne 

forhandlingsproces. I visse organisationer er der ingen tradition for dette dialogbaserede 

samarbejde. 

4. Kapacitet og overbliksbillede. Denne fase går ud på at fastlægge de ressourcer der er 

påkrævet for at realisere de fire begreber der blev opnået (formodet) konsensus omkring i 

forrige fase. Den indsats det kræver at fastholde eller udvikle aktørernes roller, defineres 

lettere når rollefordelingen er gennemarbejdet. 

5. Dokumentation og brug af resultater. Resultater fra alle faser kan præsenteres på 

forskellige måder. Deltager-faserne 2-4 resummeres bedst i matrix-diagrammer eller 

tabeller. Der skal dog tages hånd om det samlede indtryk af indsigt, erfaring og 

nytænkning, der netop frembringes gennem interessenternes interaktion. Opfølgning og 

information undervejs er essentielt gennem processen. Den fremtidige monitorering af 

udviklingsprocessen bør planlægges. 

Vi har, som tidligere nævnt, valgt kun at fokusere på de første tre punkter. Vi mener, at det vil 

afdække tilstrækkeligt til at vi kan drage nogle konklusioner om emneområdet, samtidig med 

at det vil være betinget af mulighedernes kunst. 

I praksis består analysemetoden af to dele. 

1. Vurdering af balancen mellem tre af begreberne: kompetence, ansvar og fordele. Det er lige 

så vigtigt at vurdere disse tre begreber i sammenhæng som hver for sig. Det er netop 

balancen mellem rettigheder, ansvar og muligheder, der giver en god indikator på de 

underliggende magtstrukturer. Eksempler: Høj grad af ansvarlighed uden samtidig 

forøgelse i rettigheder og ”belønning”, viser sig ofte problematisk i praksis. 

2. Vurdering og status af relationerne mellem interessenter. Dette vil ofte være det 

vanskeligste at vurdere. 

De tre førstnævnte begreber kan ses som den enkeltes mening og behov, mens fremdrift ofte 

sikres gennem det fjerde begreb = relationer mellem mennesker, samt den lokale kultur og de 

ydre påvirkninger. 

Styrker og svagheder ved metoden 

Metoden kan anvendes ved analyse af vanskelige og følsomme emner, og desuden supplere 

andre metoder indenfor Stakeholder Power Analysis konceptet. Af fordele, forfatterne 

fremhæver, kan nævnes: 

• let forståeligt 

• muliggør en operationalisering af et begreb som roller/magt 

• kan støtte en proces fra samarbejde i enkelte institutioner til tværgående multidisiplinære 

projekter. 

• kan bruges til at åbne for en diskussion af bl.a. magtforhold 

• kan indikere fornyede kapacitetsbehov. 


Emner indenfor kompetencer, ansvar, muligheder og relationer er ofte meget følsomme. 

Marginale grupper kan have vanskeligheder ved at udtrykke sig om netop disse områder. Det 

gør at man må være opmærksom på bl.a.: 

• Selvom forandringer i sociale struktur kan være hensigtsmæssigt på længere sigt, kan det 

være forstyrrende og provokerende mens udviklingen står på. 

• Der kan opstå store forventninger til fremtiden, specielt i forbindelse med arbejdet med 

fremtidsscenarier. Disse forventninger skal selvfølgelig følges op med realistiske 

initiativer, evt. i form af pilotprojekter. 

Det anbefales at man følger den trinvise opbygning i analysen. I starten under mere 

eksperimenterende former og gradvist mere struktureret, efterhånden som man opnår 

fortrolighed mellem de involverede interessenter. 


Kobling fra teori til empiri 

Dette afsnit har til hensigt dels at tjene som en opsummering af tidligere overvejelser og 

teoretiske argumenter, dels at redegøre for hvordan dette bringer os videre ud ”i marken” til 

den empiriske undersøgelse. Med andre ord, vores argumenter for at vælge den vej vi vælger, 

ind imellem med et kort blik til de veje vi ikke er gået. 

Vores valg af undersøgelsesfelt er faldet på et større amtsligt shared care projekt for 

diabetikere på Fyn. Tankerne bag og hele strukturen i dette projekt vil blive beskrevet. 

Begrebsverden 

Muligheder og barriere i det tværsektorielle samarbejde, 

med fokus på et begreb som magt 

Interessentanalyser og en metode som The Four Rs 

brugbarhed til belysning af begrebet 

Metodeverden 

Figur 5: Relation mellem begrebs- og metodeverden 

Opsummering af tidligere overvejelser og konklusioner 

analysefelt 

På dette sted har vi indtil videre gjort rede for: 

• At det er relevant at foretage kvalitative analyse af aspekter der påvirker 

kommunikationen i shared care. 

• At interessent-analysemetoden er vidt forgrenet, men har vigtige redskaber, der kan 

appliceres på det samarbejdende sundhedsvæsen. 

• Vores valg af begreber vi ønsker at analysere indenfor de kommunikative processer, med 

fokus på magtstrukturer i de professionelles relationer på tværs af sektorer og faggrupper. 

• De teoretiske overvejelser omkring kommunikation, relationer og magtstrukturer indenfor 

shared care set i lyset af Habermas´ filosofi om livsverden og systemverden. 


Dette har ledt os til følgende konklusioner: 

• At shared care kan være en af flere katalysatorer i processen mellem den hierakiske 

struktur i sundhedsvæsenet til det netværksbaserede samarbejde i en ”fladere” 

organisationsmodel. 

• At det primært er problemer omkring de kommunikative processer der kan være en 

barriere for et intensivt samarbejde og udvikling. 

Organisatorisk placering 

Vi skal være opmærksomme på, hvilket niveau vi ønsker at foretage analysen på. 

På nationalt plan kan kommunikation om shared care være politiske beslutninger der 

inddrager forskellige ministerier, såsom sundhedsministeriet og økonomiministeriet. Som 

sundhedsvæsenet er opbygget i Danmark, kunne man også se på shared care på amtsplan, 

hvor et netværk af amter samarbejdede om at tilbyde en patientgruppe behandling via et 

shared care projekt. Det kan også være en specialafdeling på et sygehus der med 

primærsektoren i nærmiljøet ønsker at tilbyde en patientgruppe mulighed for shared care. 

Endeligt vil man kunne sætte fokus på den enkelte behandler og vedkommendes samarbejde 

med andre i et shared care regi. 

Afhængigt af hvilket niveau i organisationen man ønsker at sætte i centrum, vil det have 

indflydelse på hvilken kommunikation der er relevant at undersøge. Det er vigtigt at være 

opmærksom på hvor i netværket man placerer sin undersøgelse og hvem de andre aktører i 

netværket er. 

Det danske sundhedsvæsen er bygget op af mange organisatoriske enheder, som samarbejder 

på kryds og tværs mellem flere niveauer som vist i Figur 6. Figur 7 illustrerer de interessenter 

der er omkring den organisation man har valgt at sætte i centrum. Begge figurer er fra Mary 

Jo Hatch´s bog Organizational Theory (Hatch, 1997 s.66-67). 

Unions 

Suppliers 

Special 

interests 

NETWORK 

ORG 

Competitors 

Regulatory 

agencies 

Customers 

Partners 

Figur 6: Interorganisatorisk netværksmodel Figur 7: Centerplaceret organisation i et netværk af 

konkurrende organisationer 


Vi har valgt at inddele de kommunikative processer i et shared care projekt som på Fyn i flere 

niveauer. Dels for at synliggøre forskellene, dels for selv at kunne foretage et valg. 

Niveau Eksempler 

1. 

En opgave 

2. 

En praksis 

En afdeling 

Et 

ambulatorium 

3. 

En region 

Et amt 

En kommune 

4. 

Nationalt 

5. 

Internationalt 

• en relation 

• breve 

• telefonsamtale 

• læse nyhedsbreve 

• skrive henvisninger 

• videregive blodsukkerprofil 

• hjemmebesøg 

• relationer mellem flere faggrupper 

• interne møder 

• konsultationer, mono- el. tværfaglige 

• undervisning 

• koordination af arbejdsopgaver 

• relationer mellem institutioner / forvaltninger 

• tværsektorielle møder 

• dialogmøder 

• politik – pressemeddelelser 

• kontakter via praksiskonsulenter 

• sundhedsportaler 

• Netdoktor 

• Sundhedsstyrelsen 

• Dansk Selskab for Kvalitet m.fl. 

• faglige sammenslutninger 

• nationale sundhedsstrategier 

• Internettet 

• vidensdeling ml. forskningsenheder 

• vidensdeling mellem sygehuse 

• konferencer 

Figur 8: Inddeling af de kommunikative processer i et shared care projekt 

I vores ønske om at undersøge samarbejdet og relationer mellem sundhedsprofessionelle, er 

det naturligt for os at vælge 2. og 3. niveau. Her sker de processer, hvor de enkelte mennesker 

indgår i en sammenhæng. Vi er ikke kun interesseret i en enkelt persons fortælling om sine 

egne gøremål, men i højere grad i hvordan de indbyrdes relationer opleves. Disse oplevelser 

kan selvfølgelig kun fortælles af enkeltpersoner, med sigte på at vedkommende kan reflektere 

over sin egen rolle i en større sammenhæng. 


Typer af formål 

Formål bør normalt formuleres i tæt samarbejde med centrale interessenter, med øje for 

hvilke muligheder og begrænsninger der findes for analysen. Skulle vi begive os ud i at lave 

en fuldstændig interessentanalyse, hvilket ikke er realistisk indenfor projektets ramme, vil 

man kunne opstille flere formål for en analyse. Vi har dog vores egne formål på forskellige 

niveauer, de er til dels inspireret af interessentanalysemetoden Stakeholder Power Analysis. 

Med udgangspunktet - shared care projektet for voksne diabetikere i Fyns Amt, kan vi opstille 

følgende formål. 

Nationalt, strategisk niveau 

• At bibringe centrale myndigheder viden om, i hvilken grad og under hvilke former, 

elektronisk informationsudveksling finder sted i samarbejdet mellem sektorer, centrale 

personer og patienter, til brug for prioriteringen af indsats og støtte til andre amters 

diabetesbehandling. 

• At vurdere og sammenligne projekter, både i relation til elektronisk udveksling af 

information, dels i relation til behandling af diabetikere eller andre kroniske 

behandlingsforløb. 

• At vurdere hvorvidt lokale initiativer omkring shared care lever op til regeringens 

programmer på området, og hvor yderligere erfaring er påkrævet. 

Lokalt og/eller læringsmæssigt niveau 

• At støtte en bevidstgørelsesproces omkring egen rolle, ansvar og kompetence hos de 

lokale interessenter samt deres indbyrdes samarbejde, for således at skabe et fundament 

for en stærk og motiverende arbejdsform for den enkelte, der tåler påvirkninger og 

løbende forandringer i et komplekst sundhedsvæsen. 

• At bibringe interessenterne viden om og metoder til dialogbaseret samarbejde, der dels 

kan åbne op for eventuelle konflikter eller diskussionsområder, dels give de enkelte en 

større viden om andre interessenters arbejdsfelt, hvilket kan være en fordel indenfor den 

elektroniske kommunikationsform, hvor man i høj grad arbejder tværfagligt. 

• Som referenceramme for en læringsproces i et intensiveret samarbejde mellem 

sundhedsvæsenets parter indenfor diabetesbehandling (i Fyns Amt). 

Valg af formål 

Da vi tidligere har valgt at lade undersøgelsen fokusere på de kommunikative processer 

lokalt, lægger det naturligt op til at formulere et formål på dette niveau. Derfor ville et formål 

for en interessentanalyse som vores, sandsynligvis lægge sig tæt op af formuleringen som 

første forslag under læringsniveauet (bevidstgørelsesproces). 


Videnskabelige og sundhedsinformatiske perspektiver 

Elektronisk kommunikation mellem sektorerne i sundhedsvæsenet i Danmark er ikke et nyt 

fænomen. I Danmark foregår et intensivt samarbejde indenfor struktureret elektronisk 

kommunikation mellem bl.a. praktiserende læger og sygehuse (MedCom 2000 & 2001). 

Nyhedsværdien og relevansen opstår når man ønsker at intensivere kommunikationen og 

imødekomme patienternes krav om et mere flydende behandlingsforløb. Sufficient 

information i alle led af behandlings- og plejeforløbet har man muligheden for at sikre 

naturligt gennem informationsteknologiske løsninger. 

Vores to interesseområder, det samarbejdende sundhedsvæsen samt metoderne omkring 

interessentanalyser, leder hen til en analyse af de enkelte aktørers opfattelse af muligheder, 

barrierer og egen rolle i samarbejdet med andre sundhedsprofessionelle og patienter. 

Det vil være naturligt at se dette i et kvalitativt perspektiv. 

Et videnskabeligt paradigme er den pågældende videnskabs begrebsapparat, undersøgelsesområde 

samt grundlæggende teorier og metoder (Dehlholm-Lambertsen, 1998). Som 

eksempel er det naturvidenskabelige vidensskabsparadigme, der pr. tradition har været meget 

fremherskende i lægeverdenen, kun et af flere paradigmer. 

Indenfor det konstruktivistiske paradigme anskues verden, som konstrueret af mennesket selv 

og bestemt af den sammenhæng, kultur eller samfund, som vedkommende indgår i 

(Dehlholm-Lambertsen, 1998). 

Denne opfattelse mener vi stemmer overens med hele filosofien og logikken bag interessentanalysebegrebet, 

hvor man netop interesserer sig for den enkeltes opfattelse af en given 

situation. Dette indebærer at der ikke findes èn, men flere sandheder. 

Metoder der anvendes indenfor dette paradigme, er inspireret af hermeneutik, dialektik og 

fænomenologi. I hermeneutikken forsøger man først og fremmest at finde den dybere mening 

ved at spørge ind til en interviewpersons udsagn eller analysere en tekst. Man tager udgangspunkt 

i den enkeltes forforståelse, som er dannet på baggrund af erfaringer, holdninger og 

viden. Netop derfor kan en læges og en patients opfattelse af en given situation være 

forskellig på grund af deres forskellige perspektiv og forforståelse. 

Med et fænomenologisk perspektiv interessere man sig for, hvorledes det enkelte menneske 

oplever verden. Et menneskes livsverden udgøres bl.a. af den historie og de færdigheder, 

meninger og værdier, der kendetegner det enkelte individ. 

Begge ovennævnte filosofiske traditioner mener vi kan med andre ord bruges som baggrundsforståelse 

for en kvalitativ undersøgelsesmetodik som interessentanalyser. 

Sundhedsinformatik er en ung multividenskabelig disciplin, som spreder sig over flere 

videnskabsteoretiske tilgange. At analysere kommunikationen mellem sektorer i et sundhedsinformatisk 

perspektiv, kræver således evne til at se ”bredt”. At sundhedsinformatikken er 

multividenskabelig bunder i de mange traditionelle videnskabelige traditioner den overskrider. 

Fra naturvidenskaberne kan nævnes biologi, kemi, statistik, datalogi, fysik og flere andre. Fra 

samfundsvidenskaberne, sociologi, økonomi og politik og sidst de humanistiske områder som 

psykologi, pædagogik, filosofi m.m. 

Som Søren Kjørup i Forskning og Samfund udtrykker det: 

I virkeligheden har man allerede givet et skævt billede af videnskaben når man har sagt at der 

er naturvidenskaber, samfundsvidenskaber og humanistiske videnskaber. Måske skulle man 

hellere sige at videnskab er en fællesbetegnelse for et utal af forskelligartede, delvis 


overlappende discipliner, der ud fra forskellige synspunkter kan samles (næppe nogen sinde 

helt konsekvent) i forskellige grupperinger (Kjørup,1997 s.10). 

I gruppen dækker vores egne grunduddannelser og nuværende arbejdsområder en bred vifte. 

Fra behandler i mindre praksis i primær sektor til sygeplejerske på specialafdeling på sygehus 

samt underviser som ekstern lektor. Vi er uddannet dels i den ”positivistiske skole”, dels i 

sygeplejen med et overvejende kritisk-teoretisk grundsyn. 

Som studerende på Ålborg Universitet er vi naturligt påvirket af den nationale debat omkring 

den elektroniske patientjournal og ikke mindst EPJ-observatoriets statusrapporter. 

Vi ser den elektroniske patientjournal som det bærende element i det samarbejdende 

sundhedsvæsen. Grundlaget for at kunne deltage i samarbejdet, ligger i høj grad i muligheden 

for at have adgang til information. 

EPJ-observatoriet har bl.a. forsøgt sig med et forslag til definition af den elektroniske 

patientjournal ved at tage udgangspunkt i visionen om: 

Den allestedsnærværende informationscontainer med patientens data, der sikrer adgang for 

alle interessenter i og omkring patientens situation (EPJ-Obs. 2002). 

Den elektroniske patientjournal kan betragtes fra det simple databasesystem til at være et 

overordnet samlende patientcentreret informationsbegreb (EPJ-Obs. 2002). 

Der stilles ikke krav om at alle instanser har samme elektroniske patientjournal, men at der 

findes et system eller platform, der gør at informationsudveksling kan finde sted. 

De kommende EPJ systemer skal være i stand til at integrere kliniske databasesystemer, som 

det der er valgt til fremover at understøtte shared care samarbejdet på Fyn indenfor 

diabetesbehandling. 

For os handler dette også om hvilken fremtid vi gerne vil være med til at realisere. 

Niels Boye (2000) har i en rapport om nye modeller for kommunikation i sundhedsvæsenet 

formuleret nedenstående: 

Sundhedsvæsenets funktionelle organisering udvikler sig mod en flad netværksorganisation 

med distribueret funktion og delt viden på tværs af traditionelle grænser. Befordring af denne 

udvikling og understøttelse af en distribueret funktion kan ske gennem anvendelse af 

elektroniske informationssystemer, men det vil kræve udvikling af en ”beriget” 

kommunikation i forhold til nuværende kommunikationsmetoder og modeller (Boye, 2000). 

Dette citat mener vi giver et godt billede af nogle af de udfordringer der venter fremtidens 

samarbejdende sundhedsvæsen. 


Metode 

Indledning 

Formålet med undersøgelsen har, som tidligere nævnt, været at undersøge mulighederne for, 

ved hjælp af interessentanalyse-metoden The Four Rs, at afdække de magtstrukturer vi mener 

findes i de kommunikative processer under samarbejdet mellem de sundhedsprofessionelle 

aktører i shared care projekter. Vi vil således vurdere denne analyseform til brug for dette 

formål. 

Et af hovedformålene med en eksplorerende undersøgelse er netop at opdage nye dimensioner 

af emnet. 

Vi har valgt et klassisk induktivt undersøgelsesdesign og har tidligere beskrevet to hovedområder: 

• Typer og valg af interessentanalysemetoder. 

• Shared care som samarbejdsform, samt de underliggende magtstrukturer. 

Disse to interesseområder har vi ønsket at koble i en situeret kvalitativ undersøgelse. Vores 

empiriske materiale har bestået af udsagn fra sundhedsfaglige interessenter fra et større shared 

care projekt indenfor diabetesbehandlingen på Fyn. 

At undersøgelsen har et kvalitativt formål, er fordi vi har ønsket at forstå temaer fra den 

daglige livsverden udfra deltagernes eget perspektiv. Vi søger ikke objektive data, der skal 

kvantificeres, men meningsfulde relationer der skal fortolkes i samarbejde med deltagerne. 

At undersøgelsen er situeret betyder at det eneste vi kan sige i sidste ende, er om formålet kan 

opfyldes i en kontekst som shared care projektet på Fyn. Det giver os ikke umiddelbar adgang 

til at generalisere resultaterne til lignende projekter. 

Dette metodeafsnit indeholder følgende: 

Undersøgelsesdesign 

• skitse 

Delphistudie 

• pilotstudie 

• email 

• tidsperspektiv 

Analysemetoder 

• umiddelbar respons 

• The Four Rs 

• vurdering af metoden 

Operationalisering 

Validering 


Undersøgelsesdesign 

Interessentanalyse 

Metoder 

Valg af Power Tools 

– The Four Rs 

- historiske forhold 

- valg af interessenter 

- computermedieret 

Delphistudie 

Figur 9: Undersøgelses design. 

Situeret undersøgelse af 

disse variabler hos 

interessenter i et shared 

care projekt på Fyn 

indenfor 

diabetesbehandling 

Analyse af data i 3 tempi. 

1. Umiddelbar analyse af 

temaer og udsagn i 

responsindlæg 

2. Dybere analyse med 

udgangspunkt i redskaber fra 

Power Tools metoden 

3. Analyse af metodens 

egnethed i forhold til 

afdækning af begreberne 

Shared care projekter 

Magtstrukturer i samarbejdet 

mellem sundhedsprofessionelle 

Undersøgelse af begreberne; 

ansvar, kompetence, fordele og 

relationer, som variabler udledt af 

magtbegrebet. 


Delphi-studie 

Den metode vi har valgt i dialogen med vores deltagere er struktureret som et delphistudie. 

Denne del af undersøgelsen er således et af flere punkter i den valgte interessentanalysemetodologi, 

og samtidig kernen i vores empiriske materiale. 

Et delphistudie er, i sin mest anvendte form, tænkt som en prospektiv metode, der bruges til at 

afdække brugeres holdninger til nye eller kommende behandlinger, teknologier eller trends. 

MTV-instituttet skriver i sin håndbog om medicinsk teknologivurdering (Kristensen et al., 

2001), at ved prospektive studier kan man ikke forvente en dybere forståelse af de 

implicerede personers aktuelle tanke- og handlemåde. De skriver videre, at det derimod 

snarere er hensigten at skabe en situation der muliggør og fremmer forudsigelse i form af 

tilkendegivelser af meninger og præferencer. 

Iflg. MTV-instituttet rummer et delphistudie to vigtige karakteristika. Omdrejningspunktet er 

fremtidsaspektet og der tilstræbes konsensus omkring det aktuelle emne. 

Grundmetoden er en struktureret interaktiv undersøgelsesproces, der følger flg. principper: 

• Et samarbejde mellem en projektgruppe (moderator) og et decentralt panel (deltagere) 

• Under en iterativ proces formuleres deltagernes (eksperterne) mening om et udvalgt emne. 

• Kontrollerede feedback-runder mellem deltagere og moderator på baggrund af oplæg. 

• Anonymitet mellem deltagere. 

• Hvert feed-back trin bygger på det tidligere materiale. 

• Flere runder hvor tilbagemeldingerne systematisk modificeres. 

• Afsluttende kommer man frem til gruppens svar/respons i form af de enkelte deltageres 

sammenlagte mening. 

Metoden blev udviklet i 50`erne indenfor det amerikanske militær. Traditionelt for at indhente 

eksperternes bud på udviklingen, mens det nu primært bruges som led i brugerinddragelse. 

I følge Turoff og Hiltz er der flere kritikere af den traditionelle opfattelse af et delphistudie 

som konsensusskabende metode. Disse kritikere peger på at den oprindelige tanke med 

metoden var direkte modsat af det bl.a. MTV-Instituttet taler for. 

Delphi is a communication structure aimed at producing detailed critical examination and 

discussion, not forcing a quick compromise (Turoff and Hiltz, 1997). 

Ovennævnte to forfattere har gennem en årrække forsket i udviklingen af computer-medieret 

kommunikation. De er begge professorer i computer- og informationsvidenskab ved New 

Jersey Institut of Technology og siger videre at essensen med delphi-metoden er at strukturere 

en gruppekommunikationsproces. Enten synkront eller asynkront vha. computerstøttede 

systemer, som konferencesystemer, intranet og e-mailkommunikation. 

Den asynkrone ”faktor” giver to muligheder: 

• Deltage i dialogen når den enkelte ønsker det og gerne i flere tempi. 

• Deltage med den viden og med det perspektiv man bedst bidrager med. 

It allow individuals with differing perspectives and/or differing cognitive abilities to 

contribute to those parts of a complex problem for which they have both the appropriate 

knowledge and appropriate problem solving skills (Turoff and Hiltz, 1997). 


Anonymiteten er et andet kernepunkt. De primære årsager til at fastholde denne faktor er bl.a. 

at den enkelte ikke behøver ”tabe ansigt” ved at fremsætte utraditionelle løsninger, personer i 

højere stillinger kan fremsætte politisk ukorrekte meninger, et mindre forpligtende forum 

giver sandsynligvis plads til flere anderledes og kreative holdninger o.s.v. 

Med andre ord er de daglige bindinger og personlige og faglige afhængighedsforhold minimeret 

i en debat struktureret som et Delphistudie. 

I et delphi-studie fjerner man sig fra den ideelle forestilling om at face-to-face kommunikation 

er den bedste form for problemløsning. Man integrerer den individuelle problemløsningsproces 

i en gruppes problemløsningsproces, og får herved begge typers styrker og svagheder. 

Turoff og Hiltz peger på at der stadig er et grundlæggende behov for en moderator, ligesom 

det kræves ved det traditionelle kvalitative interview. 

Den computermedierede delphimetode gør dog de praktiske foranstaltninger for moderator 

minimale. E-mails og tekstbehandlingsprogrammer gør det muligt at øge hastighed, overskuelighed 

og systematik under processen. 

MTV-instituttet ser følgende svagheder ved metoden: 

• ikke alle har lige adgang til informationsteknologien 

• ingen mulighed for afklaring af ideer ved direkte kommunikation 

• begrænsede muligheder for at få indsigt i konflikter 

• den opnåede konsensus (hvis det er det man ønsker) kan kritiseres for at være konstrueret 

eller uægte 

Af styrker nævnes: 

• relativ hurtig og billig måde at få indsamlet data på 

• egner sig godt til brug af Internet og e-mail 

• personer der ellers har svært ved at formulere sig kommer til orde 

• bidrage med indlæg uafhængigt af tid og sted 

Turoff og Hiltz har set mere indgående på netop kombinationen af delphimetoden og den 

computermedierede kommunikation, der i stigende omfang ses i vores samfund. De har 

følgende konklusioner på denne kombination: 

The merger of Delphi and Computer Mediated Communications potentially offers far more 

than the sum of the two methods (Turoff and Hiltz, 1997). 

We have termed this phenomenon “collective intelligence”. This is the ability of a group to 

produce a result that is of better quality than any single individual in the group could achieve 

acting alone. This rarely occurs in face-to-face groups (Turoff and Hiltz, 1997). 


Vores valg: 

Inspireret af ovenstående, samt egen intensive brug af e-mail kommunikation og konferencesystemet 

First Class, har vi valgt at strukturere vores undersøgelse som et computermedieret 

delphistudie, med de begrænsninger og muligheder et projektarbejde giver. 

Formålet for denne del af den empiriske undersøgelse har været at frembringe viden om vores 

deltageres (interessenters) opfattelse af samarbejdet i shared care. Herunder kommunikationen 

mellem sektorer og de underliggende magtstrukturer. 

Vi har benyttet os af de muligheder e-mail kommunikationen giver, vel vidende at et af 

inklusionskriterierne dermed har været at deltagerne skulle være fortrolige med informationsteknologi. 

Vi har henvendt os til ressourcepersoner indenfor området. Ikke nødvendigvis ledere, men 

fagpersoner med indgående kendskab til diabetesbehandling og den nye udvikling af shared 

care på Fyn. Et valg af ressourcestærke fagpersoner vil give informationsbias i form af velbegrundede 

og muligvis positivt farvede meninger. Inkluderer vi alle former for interessenter 

vil dette give et andet billede, muligvis med flere skeptiske input. 

Vores tidsramme har været snæver og vi har skønnet at vi på relativ kort tid lettere ville få 

adgang til nuanceret og reflekteret viden ved at inkludere ressourcepersoner. Disse personer 

ville vi forvente var vant til højt kommunikationsniveau, samtidig med at det er travle folk vi 

skulle fange i deres dagligdag. 

Dette har stillet krav til den tid de enkelte kan bruge på processen, hvilket vi mener er 

tilgodeset ved et computermedieret delphistudie, hvor man har haft mulighed for at 

respondere uafhængigt af tid og sted, men gerne passet ind i en travl hverdag. 

Opbygningen har været således: 

1. Tilsagn om deltagelse fra ca. 8-10 deltagere. Udpeget ved henvendelse til amtsdiabeteskoordinator 

(uddannet sygeplejerske) samt praksiskonsulent (uddannet læge), 

der hver især er blevet bedt om at pege på yderligere 5 deltagere fra egen faggruppe, 

fordelt mellem primær og sekundærsektor. 

2. Inklusionskriterierne er: 

a. arbejder som enten læge eller sygeplejerske 

b. fortrolig med brug af e-mail 

c. flere ugentlige kontakter til diabetikere 

d. lyst til at udtrykke sig om emner indenfor udviklingen af det professionelle 

samarbejde om diabetesbehandlingen 

3. Der er planlagt tre feed-back runder, hvor 1. oplæg udfærdiges som et scenarie der 

tager udgangspunkt i den definition af shared care vi har valgt. Oplægget suppleres af 

citater fra forskere indefor området, specielt m.h.p. kommunikationsaspektet. 

4. Oplæggene er sendt til interessenterne via e-mail, hvor vi beder om deres umiddelbare 

mening til citaterne. Vi har afsat 4-5 dage til besvarelse, som et kompromis mellem at 

have tid nok til refleksion og at holde dialogen levende. 

5. Svarene er sammenskrevet og synspunkter trækkes frem i temaer. Dette relativt korte 

resume er yderligere suppleret med citater i relation til begreberne vi ønsker belyst. 

Vores hensigt er løbende at komme dybere ”ind til benet”. 


6. 2. og 3. oplæg er sendt ud allerede efter to-tre dage, igen af hensyn til at holde 

momentum i debatten. 

7. Hele processen er påbegyndt med en orientering om vores formål med undersøgelsen, 

kort om vores baggrundsviden samt strukturen af metoden (bilag ..). Undersøgelsen 

afsluttes med en debriefing samt resume af 3. og sidste runde. Debriefingen vil 

indeholde nogle få åbne spørgsmål til deres oplevelse af processen og den form for 

kommunikation gennem e-mails. 

Pilotprojekt 

Der er udført et mindre pilotstudie, med henblik på at sikre os at denne type oplæg var 

forståeligt og vedkommnede for praktikere indenfor shared care. 

Vi har valgt et andet og mindre shared care projekt indenfor geriatri-området i Haderslev, 

kaldet ældreteamet. Dette projekt er to år gammelt og har udspring i et distriktgeriatrisk 

projekt fra 1997. Ældreteamet inkludere i det daglige 6 sundhedsfaglige personer. (DSR, 

Sønderjyllands Amt, nov.2002) 

Tre deltagere til pilotprojektet blev valgt ud fra personligt kendskab, og processen ønskes 

ligeledes gennemført v.h.a e-mails, for samtidig at teste de praktiske implikationer og 

tidsrammen. 

Vi vil afslutningsvis påpege at det ikke har været vores hensigt at skabe konsensus mellem 

deltagerne, men at fremme tilkendegivelser af forskellige holdninger. Vi er nysgerrige 

omkring hvad der findes af meninger og oplevelser omkring samarbejdet, ikke at skabe nye 

fælles regler for dette. En erkendelses- og vidensproces hos os som projektgruppe og 

enkeltpersoner, lige såvel som hos deltagerne. 

E-mail 

I dette afsnit vil vi diskutere de specielle forhold der knytter sig til den skriftlige e-mail 

kommunikation, og betingelser denne kommunikation foregår under. 

Kommunikation via e-mails er på godt og ondt en intensivt voksende faktor for de fleste 

erhvervsaktive personer med bl.a. administrative opgave. Ligeledes for de ressourcepersoner 

vi har ønsket som deltagere i vores undersøgelse. Man meddeler sig i stor udstrækning 

gennem e-mails, lige fra uformelle kommentarer til mere officielle mødeindkaldelser og 

referater. De fleste vil betakke sig for at undvære dette ligefremme og enkle værktøj. 

Men hvordan er ”tonen” i e-mails, sammenlignet med en mundtlig samtale eller et skriftligt 

brev? 

Det er selvfølgelig et temperamentsspørgsmål, men vi mener at tendensen er en relativ fri og 

uformel tone, hvor ordvalget nærmest ligner talesprog. Det kan skyldes mange ting: 

• det er billigt og hurtigt og virker ikke så forpligtende som et rigtigt brev 

• stilen lægges til dels af yngre (antiautoritære) kræfter - i stil med SMS beskeder 

• voksende krav til at være velinformeret om alverdens ting gør at man simpelthen 

henvender sig mere til andre mennesker for at opfylde dette behov. 

En e-mail på få linier kan sende mange signaler, og da man ikke står overfor hinanden eller 

sender et traditionelt brev på nøje udvalgt brevpapir, gælder det om at ramme en stil i ens 


ordvalg der netop sender de signaler man ønsker. Formelt, personligt, krævende, 

underholdende, undskyldende, seriøst eller andet. 

I vores kommunikation med deltagerne har følgende gjort sig gældende: 

• Vi har aldrig set hinanden, og kommer sandsynligvis ikke til det. 

• Vi opfordrer dem til at deltage i en (ulønnet) proces, der vil tage en del af deres arbejdstid. 

• Vi er repræsentanter for en uddannelsesinstitution. 

• Vi er selv sundhedsfagligt uddannede, men arbejder ikke indenfor diabetesområdet eller 

på Fyn. 

• Vi er rundt regnet på alder med deltagerne. 

• Vi har en teoretisk baggrundsviden på området og et studieprojekt som dagsorden. 

Vi har ønsket at præsentere os som voksne, studerende, seriøst arbejdende og teoretisk 

velfunderede uden at være stive og formelle i vores signaler. Vi har villet forsøge at ramme en 

tone af seriøsitet og fortrolighed. Det kan være med følgende ting: 

• Altid præsentere sig med navn + efternavn 

• Altid henvende sig med modtagerens navn + efternavn, selvom man skriver kære. 

• Henvende sig i personligt du-form, selvom alle deltagere modtager samme brev 

• Starte hvert brev med kort at beskrive formålet med henvendelse og kort opsummering af 

hvor projektet er. 

• Detaljeret opstart og afsluttende debriefing, dog max. 1 side af respekt for modtagerens 

tidsforbrug. 

• Give mulighed for henvendelse på anden måde eks. pr. brev el. telefon ved behov 

• Ved modtagelse af e-mail, altid hurtigt svar fra os med en tak om at det er modtaget og at 

vi forventer at sende næste oplæg ud på en pågældende dag. 

• Undervejs beskrive hvordan vi oplever processen. Hvor mange er med endnu?, 

aktivitetsniveauet eller eventuelle vanskeligheder. 

Vores deltagere har på denne måde gerne skullet opleve at være en del af en interessant og 

anderledes type af undersøgelse. At være en slags piloter i relation til metoden, men være 

eksperter i relation til deres fagområde. 

Samtidig har vi ønsket at de oplever friheden til at formulere sig i frie og uformelle 

vendinger, og at anonymiteten respekteres. Vi har bl.a. gjort dem opmærksom på at stavefejl 

og opsætning ingen betydning har for os, men at det er deres umiddelbare mening om emnet 

og oplæggene der har haft vores primære interesse. 

Tidsperspektivet 

Man kan vælge at se verden fra et tidligere, et nuværende og et fremtidigt perspektiv. Vi har 

villet se hvad der sker lige nu, og valgt at formulere oplæggene så vi tilgodeser dette. 

Fremtidsperspektivet er spændende og relevant, men er fravalgt, dels af tidshensyn, dels fordi 

vi ønsker at deltagerne beskriver deres oplevelser af samarbejdet lige nu. Ved at springe frem 

i tiden forholder man sig uvilkårligt mere distancerende til emnet. 

Vores formål har været at responsindlæggene var nutidige og relevante for den hverdag 

deltagerne befinder sig i, og derfor ikke noget der engang var eller engang bliver. 


Analyse-metode 

Vi vil her beskrive den tre-deling som vores analysemetode er struktureret efter. 

De tre dele er: 

1. Umiddelbar analyse af respons på de tre oplæg til deltagere i Delphistudiet. 

2. Afdækning af udsagn og holdninger i disse tre oplæg set i relation til The Four Rmetodens 

analyseform. 

3. Analyse af hvorvidt ovennævnte metode har været sufficient og velvalgt i ønsket om at 

afdække et begreb som magt. 

Umiddelbar respons 

Her har vi valgt en pragmatisk tilgang til materialet. Vi har i løbet af de tre feed-back runder 

med vores interessenter fået deres direkte og reflekterede mening på oplæggene, og har 

maksimalt haft to-tre dage mellem deres deadline for svar og vores egen deadline for 

udsendelse af nyt oplæg. 

Det har været uhyre vigtigt at kunne fange de signaler og holdninger der bringes frem. Vi ville 

om muligt forsøge at samle udsagnene i få temaer, evt. med citater der er kendetegnende, 

samtidig med at holde debatten på sporet omkring begreber som ansvar, kompetence, 

relationer og ikke mindst magtforhold. 

Nye oplæg vil således være en afvejning af: 

• deltagernes tidligere synspunkter inspireret af vores oplæg 

• begreber som ovenstående vi ønsker deres refleksion over 

• citater fra forskere på området 

• ønske om at komme et begreb som magt nærmere undervejs i processen 

De enkelte indlæg fra deltagerne er læst grundigt, og vi har hver især i projektgruppen gjort os 

overvejelser over hvilke holdninger og mere eller mindre markante meninger de frembringer. 

Herefter er tilstræbt konsensus mellem os i projektgruppen omkring hvad hvert enkelt indlæg 

indeholder, samt de temaer der er på spil. Vi har selvsagt ikke kunnet forberede os 100% på 

denne proces, da vi ikke kendte deltagernes reaktion på forhånd. 

Kvale skriver i sin bog ”InterView” fra 1997 om den interrelationelle opfattelse, hvor man 

hverken betragter samtalens (interaktionens) meninger som hørende til den ene eller anden 

part, men som eksisterende mellem dialogens parter. Kvale skriver videre: 

Der er ved at ske et skift fra et substantielt til et relationelt meningsbegreb med en bevægelse 

bort fra den moderne søgen efter den eneste sande og virkelige mening til en relationel 

udfoldelse af betydninger. 

Intervieweren afdækker ifølge denne interrelationelle opfattelse ikke nogen meninger der 

eksistere på forhånd, men hjælper de interviewede med at udvikle deres meninger i løbet af 

interviewet (Kvale, 1997). 

Vi har ikke interviewet vores deltagere på traditionel vis, men været initiatorer for en dialogbaseret 

gruppeproces under relativ stor indflydelse fra vores interaktion. Men vi har tilladt os 

at sidestille dialogen med aspekter af det traditionelle interview som et produktionssted for 

viden og i følge Kvale mere bogstaveligt en udveksling af synspunkter mellem to personer 

(parter), der taler sammen om et tema af fælles interesse (Kvale, 1997). 


Der har således fundet interaktion sted, både mellem deltagerne indbyrdes og mellem 

deltagergruppen og os som projektgruppe. 

Vi er som projektgruppe garanter for at der tages hånd om de etiske aspekter i den 

gruppebaserede dialog der har fundet sted mellem deltagerne. Der drejer sig bl.a. om 

anonymitet, lige adgang til udtrykke sin mening deltagerne imellem samt respekt for den 

kontekst udsagnene er fremsat i. 

Interaktionen mellem gruppen og os har indebåret overvejelser over hvem der ejer 

meningerne, som Kvale udtrykker det. 

Deltagernes medbestemmelse i vores fortolkning af deres respons-indlæg er ikke fuldkommen. 

De har umiddelbart kunnet kommentere og modsige vores udlægning af deres 

tidligere indlæg og samtidig har det stået frit for at fremsætte synspunkter der ikke lige fulgte 

vores nye oplæg. Derimod var det os, der styrede processen. Det er os der har valgt citater fra 

forskningsprojekter der giver mening i vores opfattelse af processen på de forskellige 

tidspunkter. 

Et begreb som interrelationel meningskonstruktion dækker i vores forståelse, således både 

gruppens egen indre dynamik, samt interaktionen mellem gruppe og os som moderator. 

Vi benytter os flere gange af både meningskondensering og kategorisering i analysen af 

materialet. 

Meningskondensering medfører, at de interviewedes udtrykte meninger trækkes sammen til 

kortere formuleringer. Lange udsagn trækkes sammen til kortere udsagn, hvor 

hovedbetydningen af det der er sagt, omformuleres i få ord (Kvale, 1997). 

Meningskategorisering indebærer, at interviewet kodes i kategorier. F.eks. forekommer et 

fænomen? ja eller nej. Kategorisering kan reducere og strukturere en omfattende tekst til 

nogle få tabeller eller figurer (Kvale, 1997). 

Typisk har vi i vores undersøgelse først benyttet os af kondensering af udsagnene fra 

responsindlæggene, for dernæst under den videre analyse, at kategorisere udsagnene på 

skemaform. Heraf er de væsentligste konklusioner draget. 

The Four Rs 

Metoden omfatter som tidligere nævnt fem punkter, hvoraf vi har valgt at fokusere på de tre 

første: 

1. Baggrundsanalyse 

2. Forståelsesfase, valg af interessenter 

3. Rolleforhandling, afdækning af magtstrukturer 

Punkt 1: 

Baggrundsanalysen foretages som en kombination af et interview med initiativtageren til hele 

omlægningen af diabetesbehandlingen på Fyn, professor Henning Beck-Nielsen og officielle 

dokumenter omkring strategier for udviklingen på området, primært fra Redegørelse for 

fremtidig organisering af Diabetesbehandlingen i Danmark, 1994 (DSAM). 


Punkt 2: 

Valg af interessenter er sket på baggrund af en redegørelse for typen af interessenter, fra de 

helt marginale til centrale personer. Hvem der er centrale interessenter afgøres i høj grad af 

øjnene der ser. Hvilken rolle har man selv? Formål med at anskue området samt personlige 

interesser? 

Primære interessenter vil være dem der har indflydelse på organisationens (projektets) trivsel, 

mens de sekundære har interesse i projektet, men ikke af afgørende betydning for dets videre 

succes. 

Vi præsenterer vores valg af primære interessenter i en cirkelmodel. 

Vores valg af interessenter er sket udfra vores egen sundhedsfaglige viden, Henning Beck- 

Nielsens interviewudsagn samt ønsket om fortrinsvist at nå de primære ressourcepersoner. 

Der er ikke sket en egentlig validering af dette valg. 

The Four Rs lægger på det 3. trin vægt på at der finder en rolleafklaring sted mellem interessenterne. 

Dette er en tidskrævende og vigtig erkendelsesproces. Her klarlægges de aktuelle 

roller hos de primære interessenter. I ønsket om at gå mere i dybden med det dialogbaserede 

Delphistudie, har vi nedprioriteret den del hvor interessenterne sidder i en egentlig 

forhandlingssituation. 

Punkt 3: 

Vi har fordybet os i den del af det 3. punkt, som vi har valgt ikke kun har fokus på rolleafklaring, 

men i højere grad magtstrukturer som en grundlæggende problemstilling i 

samarbejdet. 

The Four Rs står, som tidligere beskrevet, i egen oversættelse for begreberne: 

1. Rights – rettigheder / kompetence 

2. Responsibilities – ansvar 

3. Revenues – fordele 

4. Relations – relationer 

Magtbegrebet er kernen i vores analyse. Det kan man få et indblik i ved at belyse rettigheder, 

som vi vælger at kalde kompetence, der er et begreb man i følge vores opfattelse lettere 

relaterer sig til inden for sundhedsvæsenet. Desuden ansvar og fordele, hvor man bl.a. har 

mulighed for at se på hvem der får og hvem der må afgive (eks. afgive og få kompetence, 

indflydelse, autonomi osv.). Endeligt er et vigtigt element relationer, vanskeligt at spørge 

direkte ind til. Her vælger vi at lade vores deltagere kommentere på roller og fastsættelse af 

mål. 

På denne måde har vi tilpasset en engelsk udviklet metode som The Four Rs, til danske 

forhold i sundhedsvæsenet og den terminologi vi mener hører hjemme her. Vi forventer 

hermed at få lettere adgang til deltagernes synspunkter, såfremt vores ordvalg og oplæg følger 

den tankegang og de ord der gør sig gældende i danske læger og sygeplejerskers hverdag. 

Nedenstående to skemaer er hentet fra metoden The Four Rs, og vil under analysearbejdet 

blive brugt til kategorisering af interessenternes holdninger. 


Skema til dokumentation/analyse af de første 3R: 

Rights, Responsibilities and Revenues. 

Interessenter Ansvar Kompetence Fordele 

Primær 1 

Primær 2 

Primær 3 

Sekundær 1 

Sekundær 2 

Sekundær 3 

Skema 1: Dokumentation af de første 3R: Rights, Responsibilities og Revenues 

Skema til dokumentation/analyse af det 4. R: Relationships 

Primær 

sektor 

Sekundær 

Sektor 

Relation 

mellem 

primær og 

sekundær 

sektor 

Primær 1 Primær 2 Primær 3 Sekundær 1 Sekundær 2 Sekundær 3 

Skema 2: Dokumentation af det 4.R: Relationship 

Meningskondensering 

Meningskondensering 


Operationalisering af begreberne 

The Four Rs analysen lægger op til en vurdering af balancen mellem de ”tre første R”; ansvar, 

kompetence og fordele. Herefter en status af relationerne mellem interessenterne. De tre første 

begreber ses som forhold interessenterne har en mening med eller personlig holdning til, mens 

projektet som helhed ofte er afhængig af indbyrdes relationer, lokale politiske forhold og 

kultur. 

It is important to assess the three Rs together rather than separately, and both within and 

between stakeholder groups. This is because it is the balance between stakeholders rights, 

responsibilities and revenues which provides a good indication of the underlying power 

structures and of the current incentives or disincentives to achieving sustainable use of 

natural resources (Mayers, 2001). 

Ovenstående uddrag er fra Power Tools serien, hvis fokus oprindeligt var landbrugsinteresser. 

Analogien til det danske sundhedsvæsen ser vi i forholdet mellem enkelte, større offentlige 

institutioner og flere mindre private virksomheder. Set som forholdet mellem staten og de små 

private landbrug i Power Tools serien og indenfor sundhedsvæsenet i forholdet mellem bl.a. 

amtets specialafdelinger og privat praktiserende læger. 

Omkring balancen mellem begreberne eksemplificeres dette: 

High levels of responsibility (eg. in form of regulations) without a parallel increase in 

incitives (returns, revenues and rights) has proven unworkable in practice through a lack of 

enforcement capacity on the part of the regulator (often the state). 

Private operators often have rights to and revenues from natural resources, but these are 

often associated with a low burden of responsibilities, or with responsibilities not being met. 

(Mayers, 2001 i Power Tools serie 3, s.3-4) 

I vores relative frie tolkning af The Four Rs metoden, er magtbegrebet vores overordnede 

interesse-område. Vores vurdering har været at vi ikke var i stand til at udspørge vores 

interessenter om dette direkte. Magt er et stærkt og værdiladet ord, som de fleste nok ser som 

en negativ faktor. 

Her har vi anvendt The Four Rs metoden som en måde til at belyse et abstrakt fænomen, ved 

hjælp af mere tilgængelige termer som ansvar, kompetence og fordele i samarbejdet. 

I Robert Dahl´s definition på magt fra 1957, er en vigtig karakteristik ved magt, at den er 

relationel (citeret i Hatch 1997, s. 282). Det vil sige at magt udspilles mellem aktører fremfor 

at være iboende i en aktør. En magtfuld aktør vil ved kommunikation med en anden aktør 

(individ, gruppe eller organisation) få vedkommende til at gøre noget som vedkommende 

ellers ikke ville gøre. Så magt udøves til at opnå nogle ønskede mål. Disse mål behøver ikke 

være i den magtfulde aktørs egen interesse, men kan lige såvel være i f.eks. samfundets 

interesse. 

Der er forskellige kilder til magt og ifølge ”resource dependence theory” (Pfeffer og Salancik, 

1978, citeret i Hatch, 1997 s. 78, og i Mur-Veeman et al, 2001) er den mest magtfulde aktør i 

et netværk som shared care, den der har nogle kompetencer som er efterspurgt af de andre 

aktører og som ikke kan fremskaffes andre steder. I shared care projektet om diabetikeren, 

kan speciallægen være magtfuld pga. sin specialviden indenfor behandling af diabetes. 

Ifølge medieforsker Anker Brink Lund (2002) kan magt i virkeligheden kun måles i effekt, 

dvs. der hvor den gør en forskel. Den er med andre ord, ikke nødvendigvis forbundet med en 


estemt stilling, personlig indtægt, uddannelse el.lign. Dermed bliver et vigtigere aspekt ved 

magt hvorledes den udøves, hvilket vil være bestemmende for hvilken indflydelse det giver. 

Ansvar 

Ansvar er tæt forbundet med moral. Vi har et grundlæggende forbillede om ansvaret for den 

svage part. Uffe Juul Jensen skriver i sin bog Sygdomsbegreber i praksis (1986 s. 358-360): 

Vi indgår bestandig fra vi fødes til vi dør i forhold, hvor vi enten er svage i forhold til andre, 

eller hvor vi har magt i forhold til andre (Jensen, 1986). 

I vores hverdagspraksis tilegner vi os netop dette forbillede om ansvaret for den svage part, 

og dette forbillede spiller en central og regulerende rolle i hverdagslivets brug af moralske 

begreber (som ansvar, skyld osv) (Jensen, 1986). 

Vi kan vælge at anskue ansvar fra flere vinkler. Ansvaret for den enkelte diabetiker eller for 

patientbehandlingen generelt, ansvaret for egen praksis, trivsel og medarbejdere, ansvar for 

ambulatoriets ressourcer eller et overordnet ansvar for organisationen og hele projekt-ånden i 

shared care samarbejdet. 

Føler man ansvar for den svage part, er det nærliggende at spørge hvem der er den svage. 

Sygeplejersken i forhold til lægen? Primær sektor i forhold til specialisterne på ambulatoriet? 

Diabetikeren i forhold til behandleren? 

Vi er derfor interesserede i følgende spørgsmål: 

• Hvem har det overordnede ansvar? 

• I forhold til eller overfor hvem? 

Vi har valgt at se horisontalt på hver enkelt deltagers samlede indlæg, hvor alle udsagn 

omkring ansvar er vurderet som et samlet hele. 

Udsagnene er herefter, så vidt muligt, vurderet til hvorvidt deltageren mener at 

• sekundær sektor har det overordnede ansvar for projektet 

• primær sektor har det overordnede ansvar for projektet 

• ligeligt ansvar for projektet 

• andre ansvarsforhold set fra deltagerens perspektiv 

Der er ikke spurgt direkte til ansvarsforholdet mellem sektorer, da debatoplæggene bevidst er 

oplæg til en dialog uden lukkede spørgsmål. Vurderingen er derfor et samlet skøn foretaget af 

os. 

Denne strategi kan eksemplificeres ved følgende: 

Det er primært oplæg nr. 2, der lægger op til refleksion over begrebet ansvar. 

Eksempel på udsagn fra deltager (sekundær 1): 

• det er specialisterne som har ansvar for at formulere fælles generelle mål for behandlingen 

(respons 3) 

• sekundær sektor må påtage sig den ”opdragende” effekt (respons 3) 

• udarbejdelse af samarbejdsaftaler, der er kendt og accepteret af aktørerne kunne være et 

vigtigt middel til at nå ovenstående (tillid og respekt i samarbejdet) (respons 2) 

• praksiskoordinatorerne er involveret i diskussionerne og acceptere målene, inden de 

offentliggøres. (respons 3) 


Ovennævnte deltager har vi herefter vurderet under kategorien: 

”sekundær sektor har det overordnede ansvar for projektet”. 

Kompetence 

I følge Wackerhausen bør kompetence ikke kun omfatte fagpersonens regel-baserede 

færdigheder. Wackerhausen har opstillet en alternativ kompetencemodel hvor forholdet 

mellem eksplicit viden og tavs viden sammensættes med forholdet mellem de regel-baserede 

og de regel-løse færdigheder. 

Wackerhausen skriver videre: 

Eksplicit viden, såvel som regelbaserede færdigheder, skal ikke forstås som eksisterende i en 

verden uafhængig af, omend parallel, med de tavse sider af kompetence. Tværtimod, både 

eksplicit viden og de regelbaserede færdigheder forudsætter de tavse dimensioner 

(Wacherhausen, 1991). 

Vi bruger dette syn på kompetencebegrebet til at understrege betydningen af at kompetence 

ikke kun forbindes med regelbaseret adfærd. Kompetence er ikke kun evne til at følge 

evidensbaserede regler, men kompetence er lige såvel evne til den behovsorienterede 

kommunikation. Som en af vore deltagere udtrykker det: 

Man kan forholde sig til sin egen og andres kompetence, men det der i virkeligheden betyder 

noget for behandlingen af den enkelte patient er hvilken kompetence denne tillægger en som 

behandler. 

Denne patient-tillagte kompetence afhænger af behandlerens evne til at forstå og 

kommunikere med patienten- og al den viden behandleren evner at kommunikere. (primær 1) 

Deltageren ser her kompetence i relationen mellem patient og behandler. Det kunne også have 

været i relationen mellem faggrupper eller fordelingen af kompetence mellem primær og 

sekundær sektor i fastlæggelse af behandlingsmål. 

Da vi i vores tre oplæg ikke sætter begrænsninger i forhold til valget af perspektiv, søger vi 

svar på følgende to spørgsmål: 

• I hvilket perspektiv ser deltageren kompetencebegrebet? 

• Oplever deltageren at kompetencen er uændret, øget eller formindsket i relation til dette 

perspektiv i forbindelse med shared care projektet. 

Ovennævnte deltager er kategoriseret under: 

”uændret kompetence” set i ”patient-behandler perspektiv”. 

Fordele 

Fordele er vores betegnelse for det engelske begreb Revenues. Revenues oversættes typisk til 

indtægter, fordele eller synonymt med ”benefits”. Fordele skal forstås bredt og dækker her 

både over personlige, økonomiske, faglige, organisatoriske m.fl. fordele og ulemper. 

Her er vi igen interesserede i 2 spørgsmål: 

• Hvilke fordele ser vedkommende i projektet? 

• I forhold til hvem? 


Vi kategorisere det samlede indtryk som følger: 

• beskriver fordele 

• beskriver uændrede forhold 

• beskriver ulemper 

I forhold til: 

• patienten 

• egen profession/faggruppe eller sektor 

• mellem sektorer 

• projektet som helhed 

• andre forhold 

Udsagn fra deltager (primær 3): 

Det giver mulighed for i højere grad at nå hurtigt frem til diagnose og behandling samt at tage 

højde for kompleksiteter i behandlingen. 

Det spare tid ikke at skulle indhente samme oplysninger hos patienten i forskellige sektorer og 

man kan tage i agt, hvis der er interaktioner at tage i betragtning. Altså at se på patienten som 

en hel person og ikke kun i små dele. 

Muligheden for at dele informationer og kommunikere via IT giver bedre 2vejskommunikation 

mellem behandlere i de respektive sektorer bl.a. i forhold til spørgsmål og 

afklaring. 

Ovenstående er kun uddrag af de fordele denne deltager beskriver. Vedkommende er 

kategoriseret under: 

”ser overvejende fordele” i forhold til ”patienten” og ”samarbejdet mellem sektorer”. 

Relationer og magtbalance 

Sidste del af analyseaktiviteterne går på en vurdering af den balance der findes, dels mellem 

ovenstående tre begreber, dels mellem relationen mellem sektorer. 

Skema 1 

Her er tolket dels vertikalt, dels horisontalt, som meningskondenserede udsagn. 

Alle tre begreber er analyseret efter dette princip, og kan eksemplificeres ved det ene: 

Kompetence 

Primær 1: Uændret kompetence, overvejende set i patientperspektiv 

Primær 2: Øget kompetence, i forholdet mellem sektorer 

Primær 3: Øget kompetence, i forhold til egen faggruppes ansvarsområde 

Sekundær 1: Omtales ikke 

Sekundær 2: Uændret kompetence, i forhold til den enkelte profession 

Sekundær 3: Øget kompetence, for patienten, for egen faggruppe og den enkelte sektor 

Der tales enten om øget eller uændret kompetence. De to deltagere der vurderer 

kompetenceforholdet som uændret, ser det i relation til patientsamarbejdet og/eller i forhold 


til egen profession (primær 1 + sekundær 2). De øvrige vurderer kompetence som øget, 

primært set på et mere overordnet niveau i forholdet mellem sektorer. 

Vores kommentarer: 

Man kan vælge, at se kompetence på to niveauer. Når der tales på det overordnede 

”projektniveau” har vi en formodning om at kompetence her er forbundet med den eksplicitte 

viden, den regelbundne adfærd med formulering af mål, strategier m.m. I modsætning til 

kompetence i de nære relationer, primært i form af kommunikativ kompetence i 

patientrelationer, den tavse viden. 

Skemaet er samtidig tolket horisontalt for hver enkelt deltager, eksemplificeret ved 

interessenten: 

Primær 3: 

Ansvar: Sekundær har det overordnede ansvar for projektet, i forhold til 

patientbehandlingen og undervisning. 

Kompetence: Øget kompetence, i forhold til egen faggruppes ansvarsområde 

Fordele: Fordele for både patienter og faggrupper. 

Samlet vurdering: 

Ser sekundær sektor kun som hovedansvarlig, men også som facilitator (af viden) for primær 

sektor, der får øget kompetence til fordel for både patienter og faggrupper. 

Her finder vi en vis balance og sammenhæng i beskrivelsen af de tre begreber (og ikke 

ubalance, som metoden lægger op til kan indeholde problematiske forhold omkring magt). 

Skema 2 

Her er fokus på relationerne mellem de to sektorer. Der er primært foretaget en vertikal 

analyse af de enkelte deltageres udsagn på området. 

Vi har for hver deltager udpeget de udsagn og generelle holdninger i teksten der har sagt 

noget om sektorerne. Først hver for sig, og siden hen for at vurdere balance her i mellem. 

Sekundær 3: 

Om primær sektor (uddrag): 

• håber at teamtanken også udbredes i primær 

• fællesmøder med primær hjælper til en større forståelse af hinandens arbejdsområder 

• der høres af og til om (læger?) der er bange for at blive kigget i kortene 

• praktiserende læger er meget obs. på at der ikke pålægges ekstra arbejde uden ekstra 

vederlag - det er er bestemt ikke det vi er vant til på sygehusene. 

• jeg kan forudse at der må ske en kulturændring. 

• Om sekundær sektor (uddrag): 

• måske vil processen nok være styrende fra sekundær sektors side, idet specialisterne nok 

primært vil sætte dagsordenen 

• alle vore journalnotater sendes til (diabetikerens) egen læge, men vi hører ikke fra egen 

læge. 

• jeg ser store muligheder i den kommende shared care, hvor vi (i amb.) får mulighed 

• for at gøre brug af IT. 

Vi har herefter kondenseret udsagnene til: 

Primær: Bange for at blive kigget i kortene. Ingen ekstra arbejde uden ekstra penge. 


Sekundær: Processen styres af sekundær. Autonomi er hæmmende. 

Relationen (magtbalancen) mellem sektorerne: 

Forudser at det er nødvendigt at sekundær styrer processen. 

Afslutningsvis er delkonklusionerne fra begge skemaer koblet til et fælles indtryk af 

holdninger. Set bredt over både begreber og deltagere. 


Metodens brugbarhed 

Formålet med denne del af analysen har været at vurdere hvorvidt et redskab som The Four 

Rs, har været velegnet til at afdække et begreb som magt i relation til samarbejdet mellem 

sundhedsprofessionelle i et shared care projekt. Vi har ønsket at vurdere i hvilken grad denne 

afdækning har fundet sted. 

Mere overordnet kan man spørge sig selv om metoden er i stand til at åbne op for eller pege 

på de problemområder der skal fokuseres på ved shared care projekter. 

Vi har atter valgt de fire begreber; ansvar, kompetence, fordele og relationer. Desuden det 

mere overordnede begreb; magt. 

Hvert enkelt begreb vurderes udfra flg.: 

• Omtales det ? 

• Graden af perspektivering og refleksion. 

• Denne vurdering har fundet sted for hver enkelt deltager og der er konkluderet samlet. 

Vi har ikke vurderet metoden udelukkende ved hjælp af et kvantitativt score-system, men 

graduering af ovennævnte spørgsmål, har hjulpet til et mere overordnet indtryk. 

Indikatorer på at metoden har været velegnet til vores formål, har bl.a. været at deltagerne har 

kunnet reflektere i en eller anden grad over begreberne. 

Det kan der selvfølgelig være flere grunde til: 

• at vi har formuleret os så den enkelte deltager har følt sig inspireret til at svare 

• at den enkelte deltager har haft overskud og tid til at svare 

• at den enkelte deltager har haft en holdning eller et kendskab til det tema der er svaret på 

• at deltageren er påvirket af de hændelser vedkommende netop har oplevet, 

positivt/negativt 

• deltagerens generelle evne til at reflektere og formulere sig nuanceret. 

Et succeskriterie er ikke at deltagerne er enige eller uenige, men at der har fundet refleksion 

sted. 

• over projektet som helhed 

• i relation til egen sektor eller faggruppe 

• eller over egen virksomhed og fagperson. 

Vurderingen er placeret i skema som nedenstående. Et for hvert område. 


Ansvar Primær 1 Primær 2 Primær 3 Sekundær 1 Sekundær 2 Sekundær 3 

Omtales 

ansvar 

Perspektivering 

og 

refleksion 

Skema 3: Skema til dokumentation af ansvar 

Vurderingen af et computermedieret Delphistudie som vores, har delvist fundet sted i 

samarbejde med deltagerne. Ved debriefing af studiet har vi spurgt til deltagernes oplevelse af 

processen med flg. spørgsmål: 

a) Hvordan har du oplevet processen som helhed? 

b) Har de enkelte oplæg givet mening og været relevante i forhold til dine arbejdsopgaver 

omkring diabetikere? 

c) Har anonymiteten været sufficient? 

d) Hvor stort har tidsforbruget været, og er det acceptabelt? 

e) Andre kommentarer og gode ideer. 

Det har overvejende været de tre midterste spørgsmål vi har kunnet bruge som indikatorer på 

undersøgelsen. 

Succeskriteriet har for os som projektgruppe drejet sig om, hvorvidt det har været muligt at 

gennemføre studiet på planlagt tid og at holde debatten levende i form af rettidige og 

fyldestgørende responsindlæg. Samt ikke mindst, frembringe viden om magtforhold og 

samarbejdsrelationer i en situeret undersøgelse af et shared care projekt. 

Validering 

Vi bevæger os i flere paradigmer gennem undersøgelsen. Tankegangen og hele filosofien bag 

interessentanalyseteorien ser vi som del af en konstruktivistisk baggrundsforståelse. 

Filosofien udspringer af et socialpsykologisk perspektiv, hvor verden er konstrueret af 

mennesket og derved bestemt af den kulturelle sammenhæng som mennesket indgår i 

(Dehlholm-Lambertsen et al., 1998). Forskeren forsøger at beskrive og forstå. Ved 

interessentanalyser at beskrive og forstå de interesser der er på spil i en aktuel sammenhæng 

(eks. shared care). 

Et andet paradigme finder vi hos Habermas, der som kritisk teoretiker forsøger at afdække de 

skjulte og ubevidste strukturer der virker undertrykkende for at frigøre og bevidstgøre 

mennesket. Habermas` teori bruger vi bl.a. til at forklare de magtstrukturer vi forventer at 

afdække i vores empiriske undersøgelse. 

Ved validering af en kvalitativ undersøgelse er det vigtigt at klargøre indenfor hvilket 

paradigme man arbejder, da forskellige validitetskriterier knytter sig til de enkelte paradigmer. 

Vi har valgt at tage udgangspunkt i det konstruktivistiske paradigme, der kendetegnes ved 

betegnelserne: 

• Troværdighed (intern validitet) 

• Pålidelighed (reliabilitet) 


• Bekræftelse (objektivitet) 

• Overførbarhed (generaliserbarhed) 

Betegnelserne i parentes stammer fra de meget anvendte positivistiske gyldighedskriterier. 

Troværdighed 

I forbindelse med redegørelse for projektets baggrund, er dette gjort ved at benytte kildetriangulering. 

Kilderne var: 

• Interview med initiativtager til shared care projektet professor Henning Beck-Nielsen. 

Interviewets konklusioner blev efterfølgende sendt for bekræftelse af indhold. 

• Artikel i Læge-Helse, Den Fynske Model, side 7-8 (Beck-Nielsen, H. 2002) 

• Diabetesbehandling i Danmark – fremtidig organisering 1994, DSAM. 

Ved valg og illustration af primære og sekundære interessenter, er det fortrinsvist vores egen 

sundhedsfaglige viden, kombineret med inspiration fra ovennævnte interview, der har dannet 

baggrund for udvælgelsen. Illustration og udvælgelse er ikke valideret gennem vore deltagere, 

hvilket bør være en oplagt mulighed ved interessentanalyser med en større tidsramme end 

vores. 

Fokus har for os været det computermedierede Delphistudie, hvor aktiviteter som nedenstående 

bl.a. kan betegnes som en del af undersøgelsens troværdighed: 

• Pilotstudie i sammenligneligt shared care projekt 

• Flere bekræftende kontakter med deltagerne inden undersøgelsesstart. Mulighed for 

uddybende orientering. 

• Redegørelse for hvad enkelte potentielle deltagere har begrundet deres afslag om 

deltagelse med. 

• Flere muligheder for kontakt til os, e-mails, brev og telefon. 

• Frie rammer for feed-back på oplæg. Kommentarer til både tidligere og aktuelt oplæg, 

samt meddeltageres synspunkter, såfremt disse var med i vores sammenskrift af 

udsagnene fra gang til gang. 

• Samtlige anonymiserede indlæg lægges frem som bilag 

• Proceslog 

• Debriefing 

Pålidelighed 

Her angiver Dehlholm-Lambertsen et al. at man bl.a. bør søge efter og dokumentere 

konsistente udsagn. At redegøre for hvordan de begreber man har identificeret kommer til 

udtryk hos deltagerne og i hvor høj grad begreberne hænger sammen indbyrdes (koherens). 

I vores tilfælde drejer det sig om at dokumentere sammenhæng mellem magt, ansvar, 

kompetence og fordele ved shared care samarbejdet. Det har vi primært gjort gennem de 

argumenter metoden The Four Rs lægger op til. 

Metodetriangulering er et andet vigtigt punkt indenfor området pålidelighed. Vores 

Delphistudie kunne være suppleret med fokusgruppeinterview, enkeltinterview, 

dagbogsnotater fra deltagerne og flere andre aktiviteter. Dette havde med sikkerhed gjort 


undersøgelsens resultater mere pålidelige, selvom kvalitative undersøgelser generelt har en 

lav pålidelig (reliabilitet). 

Bekræftelse 

Her er fortrinsvist søgt bekræftelse på udledte udsagn og konklusioner ved konsensus mellem 

os som deltagere i projektgruppe, ved gentagne gennemlæsninger og diskussion af materialet. 

Oplæggene der er blevet til undervejs i processen har været medie for umiddelbar be- eller 

afkræftelse blandt deltagerne af udsagn samt citater vi har fundet relevante til de aktuelle 

debattemaer. 

Vores egen evne til refleksion skulle gerne fremstå i bl.a. 

• oplæggenes udformning og valg af temaer sammenlignet med foregående feedback fra 

deltagerne (sammenhæng). 

• argumentation omkring operationalisering af begreberne, fra abstraktion til virkelighed. 

• argumentation for sammenhæng mellem teoriområder og de empiriske data. 

Deltagernes evne til refleksion er der redegjort for i særskilt afsnit, hvilket samtidig er en 

indikator på vores evne til at ramme et aktuelt emne og formulere os adækvat. 

Overførbarhed 

Resultaterne af en situeret undersøgelse som vores kan ikke generaliseres, da udsagnene 

udelukkende henføres til de enkelte deltagere. Metoden derimod vil kunne overføres til andre 

dele af sundhedsvæsenet såfremt metoden er tilstrækkeligt detaljeret beskrevet. 

Guba & Lincoln (citeret i Dehlholm-Lambertsen et al., 1998 s.22) mener at ansvaret for om 

den genererede teori kan overføres til andre situationer, ligger hos læseren/aftageren af 

resultaterne. Forfatterne er til gengæld forpligtet til at give en fyldig beskrivelse af projektets 

resultater, inklusive begrundelser og beskrivelse af kildeudvælgelsen. Er projektet 

tilstrækkeligt ”frugtbart”, vil andre kunne høste viden og fortsætte med forskning i et 

beslægtet område. 

Overførbarhed af kvalitative undersøgelser kan med andre ord kun fremstilles som forslag. 

Udover redegørelse for ovennævnte fire områder, bør man grundlæggende besvare spørgsmålene 

(Harboe, T.1999): 

Har undersøgelsen givet svar på det spørgsmål, som man oprindeligt var ude efter at få 

besvaret? 

Er der en tilfredsstillende sammenhæng mellem undersøgelsens (projektets) konklusion og 

den problemformulering som har fungeret som undersøgelsens fundament? 

Dette er gjort under konklusionsafsnittet. 


Præsentation og analyse af resultater 

Dette afsnit omfatter præsentation og analyse af resultater for følgende dele: 

• pilotundersøgelsen 

• baggrunden for projektet 

• valg af interessenter 

• Delphistudie 

De tre nederste punkter i denne præsentation vil være identisk med de tre første analyseområder 

i metoden The Four Rs. Se figur 5, side 31. 

Hovedvægten af undersøgelsen er lagt på gennemførelsen af det computermedierede 

Delphistudie, hvor specielt den dialogbaserede kommunikationsform har været genstand for 

mange overvejelser. 

Vi har haft en særdeles styrende rolle med hensyn til de emner der er bragt op. Vores første 

oplæg har taget udgangspunkt i den debat og de forskningsresultater vi har fundet aktuelle. 

Her har vi ”lagt stilen” og indirekte signaleret hvilke emner og holdninger vi har fundet 

relevante. 

Vi har i stor udstrækning tolket på deltagernes resultater. I første omgang med det formål at 

fange tonen og de grundlæggende holdninger der lå i responsindlæggene. Dels i relation til 

det emner vi bragte op og i de nye temaer indlæggene har rummet. 

Tolkningen har bestået i at kondensere og tematisere de enkelte deltageres synspunkter. I 

sådan en form for tolkning, som samtidig er lavet i en dynamisk og (tids)presset situation med 

få dage fra nye indlæg til nye oplæg, har det været nødvendigt med en pragmatisk tilgang til 

datamaterialet. 

Den tolkning der senere har fundet sted i relation til de enkelte begreber, har derimod været 

meget struktureret og tilpasset metoden The Four Rs i den udstrækning vi har valgt at bruge 

metoden. Den dynamiske sammenhæng mellem begreber som ansvar, kompetence, fordele og 

relationer er forsøgt analyseret efter principperne i metoden. 

Vi vil senere under diskussion af metode, komme ind på de erfaringer vi er blevet rigere på 

med hensyn til brug af interessentanalysen, også i det perspektiv at den ikke tidligere har 

været anvendt i det danske sundhedsvæsen. 

Pilotundersøgelsen 

Pilotundersøgelsen blev gennemført på lidt over en uge, hvor hver deltager skulle reflektere 

over et enkelt oplæg. Oplægget var 1. udkast til debatoplæg nr. 1 til den senere undersøgelsen 

på Fyn. 

”Piloterne” fik to opgaver. Dels skulle de forholde sig til indholdet i forhold til shared care 

samarbejdet i Ældreteamet, dels forholde sig til metoden mht. tidsforbrug, forståelse og brug 

af e-mails. 

Det er tydeligt at deltagerne her har prioriteret at kommentere indholdet fremfor metode. Det 

har straks sat en tankeproces i gang og alle har tilsyneladende fundet det relevant i forhold til 

det aktuelle projekt i Haderslev (DSR, Sønderjyllands Amt, nov. 2002). 

En enkelt angiver at det har taget 45 min. at svare. 

Vores konklusioner var herefter: 

• relevant og aktuelt emne (også i Haderslev) 

• formuleringer i oplægget er forståelige (for disse tre deltagere) 


• tidsforbruget er lidt større end vi forventede (vi forventede ca. ½ time) 

• e-mail kommunikationen har været uproblematisk 

Baggrund for projektet 

I 1994 udsendte Sundhedsstyrelsen en redegørelse vedrørende den fremtidige organisation af 

diabetesomsorgen (Diabetesbehandling i Danmark – fremtidig organisering 1994). 

Redegørelsen havde et 10 – 15 årigt perspektiv. Landets amter oprettede derefter med 

vekslende hastighed diabetesudvalg med henblik på at støtte implementeringen af 

redegørelsens anbefalinger. Sundhedsstyrelsen nedsatte samtidigt en følgegruppe som siden 

1994 årligt har indhentet oplysninger fra amterne vedrørende implementeringen af 

redegørelsens anbefalinger. 

Det overordnet mål for projektet er lig Sundhedstyrelsens mål for Diabetesbehandlingen i 

Danmark - normal livskvalitet og livslængde. 

Redegørelsen opstiller fire formål hvoraf det fjerde er sikring af kontinuitet i forholdet mellem 

primær og sekundær. Dette formål opfyldes ved at bedre kommunikationen mellem 

behandlere i den primære og sekundære sektor. Dette gøres ved oprettelse af diabetesteam i 

primær og sekundær sektoren, ansættelse af praksiskonsulenter som skal stå for samarbejdet 

imellem de to sektorer i form af undervisning, oplæring etc. Derudover anbefales det at der 

oprette en vandrejournal som skal følge patienten. 

Fyns Amt var et af de første til at oprette diabetesudvalg og gå i gang med implementeringen, 

som oprettelse af diabetesudvalg, ansættelse af praksiskonsulenter og opstart af papirbaserede 

vandrejournaler. 

Det sidste nye tiltag indenfor diabetesbehandlingen i Fyns Amts ”Den Fynske Model” er 

således op bygget helt efter anbefalingerne i Diabetesbehandling i Danmark. 

Den Fynske Model er startet som en velafgrænset form for shared care, styret af specialisterne 

på sygehusene, hvor dataudveksling mellem sundhedspersonale og patienter på tværs af 

sektorer / niveauer primært er sket ved hjælp af en diabetesdagbog. 

Visionen om en kvalificeret behandling hvor end patienten vælger at blive behandlet 

(eksempelvis hos egen læge fremfor i diabetesambulatoriet) vil på sigt udvikle shared care til 

at foregå som en koordineret indsats mellem primær- og sekundærsektoren. Udvikling af 

samarbejdet mellem sektorerne har vist behov for at etablere en fælles database, der sikrer en 

ensartet kvalitet i behandling. Endvidere opstod ønsket/kravet om udarbejdelse af en 

kvalitetssikringsmodel, og til det formål er der indgået et samarbejde med medicinalfirmaet 

Novo Nordisk omkring databasen ”Shared Care. 

I forbindelse med udvikling af ”Den Fynske Model” har visionen for projektet været ”samme 

gode behandling, hvor end man bor og hvor end man ønsker at blive behandlet”(Beck- 

Nielsen, 2002). 

Endvidere er der nogle eksplicitte værdier som styrer udviklingen af diabetes behandlingen. 

For det første er det patienten / diabetikeren selv der vælger behandlingssted. Efter den første 

udredning i diabetesambulatoriet vælger patienten om han/hun vil konsultere ambulatoriet 

eller egen læge i den videre behandling. Der er et ligeværdigt samarbejde mellem 

ambulatorieteams, praksislægen og diabetikeren. Diabetikeren placeres ikke ind i et fast 

behandlingsrutine, men behandlingen tilpasses den enkelte diabetiker, den er 

behovsorienteret. Bemærk at patienten omtales som diabetiker, og det er endnu en 

grundlæggende opfattelse at diabetes ikke skal opfattes som en sygdom, men en tilstand 

diabetikeren skal lære at håndtere, dermed undgår man sygeliggørelse og at tildele 

diabetikeren en patientrolle. 


Valg af interessenter 

Interessenter indenfor en kronisk sygdom som diabetes udgør en broget skare. Lige fra 

fodterapeuter, skolelærere, psykolog, politikere og leverandører af medicin. Hvem der udgør 

primære og sekundære interessenter er situationsbestemt. 

Primære interessenter er tidligere blevet defineret (Clarkson, 1995) som essentielle for 

organisationens overlevelse og trivsel. Typisk dem med magt og autoritet over 

organisationen. 

De sekundære interessenter blev defineret som interessenter som organisationen samarbejder 

med, men som ikke er afgørende for organisationens overlevelse. 

Vi har valgt at se interessenternes placering alt efter deres tilhørsforhold og relation til 

projektet. Altså ikke organisationens trivsel, men projektets udvikling. Hvem har andel i den 

form projektet tager i forbindelse med øget samarbejde, flere valgmuligheder og brug af 

informationsteknologi. 

Diabetikerens placering som sekundær interessent er kun begrundet i at omdrejningspunktet 

her er udvikling. I det daglige arbejde i organisationen må vi forvente at vedkommende er 

kerne-interessent. 

Cirklen illustreres med de primære interessenter i midten og de sekundære perifert. 

Illustrationen er ikke komplet, ligesom enhver placering med rette kan diskuteres. 

Diabetikere 

Politikeren 

Fodterapeut 

NOVO 

Praksiskonsulenter 

Diabeteskoordinator 

Ansatte i diabetes ambulatorier 

Deltager i amtsdiabetesudvalg 

Hjemmesygeplejersker 

Praksislæger 

Øvrigt sundhedspersonale 

Figur 10: Illustration af primære og sekundære interessenter 

Diætist 

Pårørende 

Kommunerne 


Valget af interessenter er faldet på: 

Praksiskoordinator, uddannet læge (primær) 

Amtsdiabeteskoordinator, uddannet sygepl. (sekundær) 

Diabetessygeplejerske, sygehus A (sekundær) 

Diabetessygeplejerske, sygehus B (sekundær) 

Praksiskonsulent, uddannet læge (primær) 

Hjemmesygeplejerske (primær) 

Der har været kontakt til yderligere 4 fagpersoner, som primært har meldt fra pga. travlhed. 

Disse personer var 2 læger fra diabetesambulatorier, 1 diabetessygeplejerske samt en 

hjemmesygeplejerske. 

NOVO har en stor andel i udviklingen af den fælles database, men er ikke inkluderet blandt 

deltagerne, da de ikke som klinikere deltager i behandlingen af diabetikere. Samme argument 

er gældende for gruppen af politikere. 

En anden måde at kategorisere væsentlige og mindre væsentlige interessenter er gjort af 

Dansk Selskab for Almen Medicin, DSAM. Ved at definere hvilke professioner der bør 

udgøre et diabetesteam, opdeles fagpersonerne i to grupper, et kerneteam, samt en gruppe af 

mere løst associeret konsulenter. Kerneteamet mener man bør bestå af diabetologen, 

diabetessygeplejersken, diætisten, fodterapeuten samt praksiskonsulenten. Af fagpersoner 

med løsere tilknytning nævnes, socialrådgiveren, ortopædkirurgen, øjenlægen, psykologen 

samt andre lægelige specialer. 

Alt afhængigt af formålet mener vi andre konstellationer vil være relevante i en analyse af 

interessenters tilknytning. 

Delphistudiet 

Delphistudiet blev gennemført på planlagt tid med høj aktivitet fra deltagerne.(proceslog, 

bilag 4) 

Nedenfor har vi valgt at præsentere de tre oplæg, da de i sig selv udgør en væsentlig del af 

resultaterne og repræsentere den retning dialogen har taget. 

Debatoplæg 1 

Flere nationale strategier peger på tiltag der skal sikre større sammenhæng i patientforløbene i 

det danske sundhedsvæsen. Et af flere midler er samarbejdsformer som shared care, hvor et 

højt informationsniveau mellem de involverede er en betingelse for succes. 

Projektet på Fyn for amtets diabetikere er netop et initiativ der etablerer et grundlag for øget 

kommunikation mellem de sundhedsprofessionelle i primær- og sekundærsektor, samtidig 

med at det giver større deltagelse og valgfrihed i behandlingen for den enkelte diabetiker. 

Forskere i shared care-modeller peger på at udviklingen stiller høje krav til kommunikation og 

deling af patientinformation, som kun er realistisk ved brug af IT. 

Andre peger på, at udviklingen indenfor IT ikke alene vil kunne sætte skub i samarbejdet i 

shared care, idet der er nogle barrierer som kan være kulturelle, der har en indvirkning på 


kommunikationen mellem de enkelte deltagere, sygeplejersker, speciallæger, den 

praktiserende læge o.s.v. 

I en ph.d. afhandling om Det tværsektorielle Samarbejde om behandling af Type 1 Diabetes, 

skriver Kathrine Dahler-Eriksen i 1999: 

Den største barriere mod tværsektorielt samarbejde er givetvis manglende gensidig faglig 

anerkendelse og respekt lægegrupper imellem, og det er påpeget at der er behov for en 

kulturændring der indebærer at sundhedsprofessionelle prioriterer og værdsætter ”sharing of 

patient information…” 

J.P.Hampson (1996) har lavet en international litteraturgennemgang på området og 

konkluderer: 

“..it is clear that inter- and intraprofessional communication continues to be a problem. 

Whilst information technology may provide some of the solutions, it is concluded that a 

culture change, which compels health professionals to make sharing of patient information a 

much higher priority, is required.” 

(egen oversættelse): …det står klart at inter- og intraprofessionel kommunikation fortsat er et 

problem. Mens IT kan være noget af løsningen, er man kommet frem til den konklusion at der 

er behov for en kultur ændring, der tvinger sundhedsprofessionelle til at opprioritere deling af 

information om patienten. 

Ovenstående vidner om, at der kan ligge mange udfordringer gemt omkring 

kommunikationen mellem de sundhedsprofessionelle aktører i overgangen fra de adskilte 

sektorer til netværksstrukturen, hvor der skal samarbejdes på tværs af sektorer. 

Vi vil bede dig komme med dine umiddelbare reaktioner på oplægget. 

Hvilke tanker sætter det i gang? 

Kan du relatere det til din egen position og rolle i samarbejdet på Fyn? 

Er der eksempler i din dagligdag, der enten be- eller afkræfter ovenstående? 

Som tidligere beskrevet behandles dit indlæg anonymt. Dine kommentarer kan være korte 

eller lange og du er velkommen til at skrive uformelt og fortællende. Det vil være de 

essentielle synspunkter der skrives sammen med de øvrige deltageres (af os), hvor der således 

ikke henvises til hvem der har sagt hvad. Denne sammenskrivning sendes til dig hurtigst 

muligt. 

Sendes til adressen: 

vibeke.noehr@get2net.dk 

Senest mandag d. 17. marts 

God fornøjelse og på forhånd tak for hjælpen! 


Debatoplæg 2 

På baggrund af tilbagemeldinger på det første debatoplæg, hvor citater udtrykte at barrierer til 

tværsektorielt samarbejde kunne skyldes manglende gensidig faglig anerkendelse og at der er 

behov for at opprioritere deling af information om patienten, kan vi belyse temaerne med 

følgende citater: 

Faglig selvstændighed / kompetence 

• ”…har holdningen været, at de praktiserende læger ikke kan tage sig ligeså godt af 

diabetikerne som ambulatoriet kan.” 

• ”…et forpligtende samarbejde kræver at man stoler på samarbejdspartneren.” 

• ”…der høres af og til om, at nogle er bange for at blive kigget i kortene.” 

• ”…Manglende tillid til evnerne i almen praksis til at behandle diabetikere efter 

seneste konsensus …” 

• ”…nogle læger vælger at arbejde mere selvstændig - … og en svækkelse af den 

selvstændighed vil givet møde modstand.” 

Personlig kendskab 

• Tværfaglig og tværsektorielt ”studiekreds”…”lykkedes at nedbryde mistilliden og 

dels at få etableret brugen af fælles kommunikation med dagbog, dels etablere reel 

shared care..” 

• ”De møder der har været holdt, har medvirket til at vi bedre kender hinanden,… det 

gør det lettere lige at ringe og få en snak…” 

• ”…personlig kendskab, tillid og respekt er nøgleordene.” 

Manglende dokumentation i vandrejournal 

• ”…journalnotat bliver sendt til den praktiserende læge, men den praktiserende læge 

sender ikke sine notater …” 

• ”…den tid der bruges til kommunikation med andre behandlere tages fra patienten. 

Et argument der høres fra de praktiserende læger, men som formentlig også er 

årsagen, når der ikke skrives i bogen i ambulatorierne…” 

Der er en generel optimisme mht. at IT vil bedre delingen af information om patienten og der 

er en positiv holdning til databasen. 

I netværks teorier (som citeret i Mur-Veeman et al, 2001) fremgår det at ”afhængighed og 

magt relationer forklarer de flertydigede roller som individer spiller i et netværk (f.eks. shared 

care), på den ene side har de brug for hinandens ressourcer til at opnå deres mål og på den 

anden side vil de altid ønske at beskytte deres autonomi (selvstændighed) så meget som 

muligt.” 

”Resultatet er, at netværksmedlemmerne er tilbøjelige til at holde deres forpligtigelse til 

netværket (her, shared care) på et minimum, nemlig det niveau der kræves for at opnå deres 

eget mål.” 

Efter at have læst ovenstående citater, hvilke tanker sætter det i gang f.eks. i forhold til 

begreber som kompetence, ansvar og muligheder /fordele? 

Som tidligere beskrevet vil vi bede dig komme med dine umiddelbare reaktioner på oplægget. 

Kan du relatere det til din egen position og rolle i samarbejdet på Fyn? 


Er der eksempler i din dagligdag, der enten be- eller afkræfter ovenstående? 

Som tidligere beskrevet behandles dit indlæg anonymt. Dine kommentarer kan være korte 

eller lange og du er velkommen til at skrive uformelt og fortællende. Det vil være de 

essentielle synspunkter der skrives sammen med de øvrige deltageres (af os), hvor der således 

ikke henvises til hvem der har sagt hvad. Denne sammenskrivning sendes til dig hurtigst 

muligt. 

Sendes til adressen: 

vibeke.noehr@get2net.dk 

Senest mandag d. 24. marts 

God fornøjelse og på forhånd tak for hjælpen! 

Debatoplæg 3 

Hermed følger det 3. og sidste oplæg, som tager udgangspunkt i jeres kommentarer og 

holdninger til de forrige debatoplæg. 

Der er til vores store glæde en vedholdende interesse fra alle deltagere og vi har modtaget 

mange spændende indlæg. 

Temaerne samler sig i denne omgang til følgende: 

Der er generel enighed om, at det at dele viden kræver et fælles datagrundlag samt jævnlige 

møder. Dette skaber større forståelse og en øget bevidsthed om samarbejdet og 

kommandovejene. 

Hvis ansvaret skal deles mellem fagpersoner kræver det et fælles arbejdsredskab. 

Af enkelt-kommentarer kan nævnes: 

Det er i højere grad patienten end kollegaer der tildeler den enkelte behandler kompetence. 

Her er primært evnen til at kommunikere central. 

Tiden der bruges til (øget) kommunikation tages ikke fra patienten. Tidsforbruget vil være 

minimalt specielt set i forhold til gevinsten for patienten. 

Afgivet autonomi erstattes af glæden og stoltheden ved at kunne være en vigtig brik for at 

kunne nå det fælles mål. Dette er en proces der er i gang i disse år og derfor også kan udnyttes 

i shared care. 

Aktører må tilsidesætte egne interesser, men det vil være særdeles vanskeligt, så man er nødt 

til at sikre, at aktører får noget ud af det, hvilket kan være bl.a. faglig udvikling, motivation, 

økonomi m.m. 


Behandlerens rolle bliver mere en kommunikator/formidler, end tidligere hvor det har været 

en medicinsk behandlerrolle. 

Roller 

Vi er ligeledes af den opfattelse, at man i en samarbejdsform som shared care ofte finder, at 

de enkelte fagpersoner over tid ændrer roller i mere eller mindre omfang. Man deler 

kompetence, hvilket medfører at ansvar og graden af indflydelse på behandlingsstrategier 

flyttes. 

Lauvås (1998) skriver, at i et tværfagligt samarbejde får det konsekvenser for de andre roller, 

hvis man ændrer en rolle i det sociale system.(eks. diabetessygeplejerskens arbejdsområde 

udvides eller ansvaret for den løbende kontakt til patienten overgår til primær sektor osv.) 

Hvilke barrierer eller muligheder ligger der (evt.) i at grænserne for vores virkeområde 

ændres mere eller mindre i takt med en udvikling af samarbejdet? 

Fælles mål 

Det fremgår klart af jeres tilbagemeldinger, at de fælles møder der har været afholdt har 

nedbrudt nogle af de barrierer der har været mod at etablere reel shared care. Fordomme som 

at ambulatorierne holder på patienterne når de først har fået dem henvist, og at almen praksis 

ikke evner at behandle diabetikere efter seneste konsensus er tilsyneladende historie. 

Flere fremhæver vigtigheden af at der sættes fælles mål, som løbende diskuteres og revideres i 

fællesskab. Disse mål kan inddeles i mål for behandling og mål der fremmer deltagelsen i 

shared care projektet. 

Hvilken grad af indflydelse mener I, at henholdsvis primær og sekundær sektoren har, i 

forhold til at diskutere, formulere og definere mål for både behandlingen og samarbejdet om 

diabetikere på Fyn? 

Er der ligheder eller forskelle, og hvor i består eventuelle forskelle blandt de to sektorers 

indflydelse på denne del af processen? 

Vi håber at I ligesom sidst har lyst og mulighed for at kommenterer ovenstående 2 temaer 

eller andre emner I mener har relevans. 

Deadline for indlæg er mandag d. 31. marts. 

På forhånd tak for hjælpen. 


Sammenfatning af kommentarer til Debatoplæg 3 

Roller 

Der er enighed om, at samarbejde er en positiv ting. Det medføre at roller ændres, hvilket af 

nogen ses i et positivt lys idet det giver arbejdsglæde pga. den øgede kompetence det 

medfører. Opnåelse af øget kompetence kan dog medføre at oprindelige fagspecifikke 

arbejdsområder nedprioriteres, hvilket bekymrer nogen. Andre er klar til at afvikle nogle 

arbejdsopgaver til fordel for nye. 

Når kompetencer øges er det dog vigtigt både udadtil og indadtil at signalere hvad den nye 

rolle indebærer. 

Enkelte nævner at patienten vil fremover få en mere central rolle i fastsættelse af mål for sin 

behandling. Den mest betydningsfulde rolle indehaves af diabetikeren, idet mere end 95% af 

al pleje og behandling klares af diabetikeren selv. 

Mål 

Generelt har kommentarerne været fokuseret på behandlingsmål. Der har været enighed om 

og accept af at behandlingsmål sættes af sekundærsektoren. En enkel skriver at enkle 

behandlingsmål kan fastsættes ude i primærsektoren. For at disse mål kan implementeres i 

primærsektoren er det nødvendigt at tilpasse dem til arbejdsgangen i praksis. 

Der er en opfattelse af nye behandlingsprincipper kan implementeres på ganske kort tid i en 

stor del af praksis, og at der er stor parathed til at ændre adfærd hvis det giver mening i 

behandlingen af patienter. Det antydes dog i et andet af svarene, at det fortsat er meget 

personafhængigt, hvor opmærksom man er på nye tiltag. 

Et par oplæg nævner Amtsdiabetesudvalget, der er tværfagligt sammensat med repræsentanter 

fra begge sektorer samt patientforening, som den struktur hvorfra ideudvikling og fælles 

målsætninger kan foregå. Der lægges op til at dette samarbejde er begge sektorers ansvar, 

men sekundærsektoren påtager sig det overordnede ansvar for at det sker. En enkelt deltager 

formulere dette som at sekundær sektoren må påtage sig den ”opdragende” effekt, og samtidig 

fremtræde meget fleksibelt. 


Analyse af besvarelser 

Orienteringsbrev, samlede responsindlæg, opsamling på 3. debatoplæg samt debriefing ses 

under bilag 2-9. De spørgsmål vi har ønsket svar på var: 

Ansvar: 

• Hvem har det overordnede ansvar? 

• I forhold til eller overfor hvem? 

Kompetence: 

• I hvilket perspektiv ser deltageren kompetencebegrebet? 

• Oplever deltageren at kompetencen er uændret, øget eller formindsket i relation til dette 

perspektiv i forbindelse med shared care projektet. 

Fordele: 

• Hvilke fordele ser vedkommende i projektet? 

• I forhold til hvem? 

Interessenter Ansvar Kompetence Fordele 

Primær 1 

Primær 2 

Primær 3 

Sekundær 1 

Sekundær 2 

Sekundær 3 

Ligeligt ansvar for 

projektet ( i forhold til den 

enkelte patient og den 

mere generelle 

vidensdeling) 

Sekundær har det 

overordnede ansvar for 

projektet (i forhold til bl.a. 

behandlings-strategier) 



projektet (i forhold til 

patientbehandlingen og 

undervisning) 



projektet (i forhold til at 

formulere fælles mål) 




konsensus generelt, men 

50/50 i.f.t. den 

individuelle behandling) 




styring af processen, 

ellers fælles ansvar for 

bl.a. øget kontakt) 

Skema 4: Meningskondenserede udsagn 

Uændret kompetence 

overvejende set i 

patientperspektiv 

Øget kompetence i 

forholdet mellem 

sektorer 

Øget kompetence i 

forhold til egen 

faggruppes ansvarsområde 

(omtales ikke) 

Uændret kompetence i 

forhold til den enkelte 

profession 

Øget kompetence for 

patienten for egen 

faggruppe og den 

enkelte sektor 

Overvejende fordele, 

specielt for patienten 

Beskriver fordele for 

lægerne 

Fordele for både 

patienter og 

faggrupper 

Alle bør tildeles 

fordele 

Fordele for patienten 

Fordele for 

kommunikationen 


Metoden lægger op til en analyse af de kondenserede holdninger, både vertikalt og 

horisontalt, hvilket for os giver følgende: 

Vertikal analyse 

Ansvar 

Alle mener, bortset fra en enkelt (primær 1) at det er naturligt at det overordnede ansvar for 

projektet ligger hos sekundær sektor. De to deltagere (primær 1 + sekundær 3) der antyder at 

ansvarsfordelingen bør være mere ligelig, gør det primært i forhold til de nære 

patientrelationer. 

Der er tendens til at når sekundær sektor forventes at have det overordnede ansvar, ses det i 

relation til den overordnede strategi. 


Der er generelt ikke de store forskelle i holdning til ansvaret, hvilket kan skyldes at man 

allerede arbejder i et veldefineret projekt, som således også tegner det billede man har af et 

shared care samarbejde, uanset profession og tilhørsforhold. 

Hvis der i ansvarsbegrebet ligger en grundlæggende moral om at den stærke tager sig af den 

svage, ses primær sektor her som den svage og sekundær som den stærke. 

Kompetence 

Der tales enten om øget eller uændret kompetence. De to deltagere der vurderer 

kompetenceforholdet som uændret, ser det i relation til patientsamarbejdet og/eller i forhold 

til egen profession (primær 1 + sekundær 2). De øvrige vurdere kompetence som øget, 

primært set på et mere overordnet niveau i forholdet mellem sektorer. 


Man kan vælge at se kompetence på to niveauer. Når der tales på det overordnede 

”projektniveau” har vi en formodning om at kompetence her er forbundet med den eksplicitte 

viden, den regelbundne adfærd med formulering af mål, strategier m.m. I modsætning til 

kompetence i de nære relationer, primært i form af kommunikativ kompetence i 

patientrelationer, den tavse viden. 

Fordele 

Alle (bortset fra primær 2) taler i en eller anden grad om fordele for patienten. Ingen omtaler 

overvejende ulemper. 


Man har fokus på at projektet i sidste ende er for patientens skyld. Vi ser ingen tendens til 

divergens i holdning til dette mellem primær og sekundær. 

Horisontal analyse 

Opgaven består heri at vurdere balancen mellem de 3 begreber, for således at afdække 

underliggende magtstrukturer. Da de meningskondenserede udsagn kommer ud af en relativ 

fri kontekst, har det vist sig vanskeligt at analysere de tre begreber i en sammenhæng. Vi har 

ladet deltagerne få frit talerum m.h.t. ansvar, kompetence og fordele og ikke stillet krav om at 

begreberne blev relateret til den samme situation (eksempelvis til relationen mellem 

ambulatoriet og hjemmesygeplejen). Ifølge metoden søges der på dette niveau efter ubalance. 

Generelt må vi sige at vores deltageres udsagn er meget enslydende, og at der ikke er den 

store ubalance mellem holdninger til de tre begreber. 


Primær 1: 

Ser ikke at kompetencen nødvendigvis øges i.f.m. patientkontakten. Fokusere på fordele for 

patienten, ligesom ansvarsfordelingen sker i forhold til den enkelte patient. 

Primær 2: 

Her beskrives en balance mellem det at primær sektor får øget kompetence og at der er 

fordele for praksislægerne. 

Primær 3: 

Ser sekundær sektor som hovedansvarlig, men som facilitator (af viden) for primær sektor, 

der får øget kompetence til fordel for både patienter og faggrupper. 

Sekundær 1: 

Meget overordnet bør sekundær sektor have det overordnede ansvar, men alle skal opleve 

fordele i samarbejdet. 

Sekundær 2: 

Ser fra sin position i sekundær ikke at den enkelte faggruppes kompetence umiddelbart 

ændres. Beskriver fordele for patienten. 

Sekundær 3: 

Her er ligeledes sammenhæng mellem øget kompetence og fordele i forhold til de 

kommunikative processer. 

Nedenstående delkonklusioner kan drages: 

• Der kan ikke afdækkes ubalance i forholdet mellem begreberne ansvar, kompetence og 

fordele, der kunne lede til information omkring magtstrukturer. 

• Langt størsteparten af deltagerne beskriver sekundær sektor som overordnet ansvarlig for 

projektet. 

• På et overordnet niveau beskriver deltagerne at der gives øget kompetence. 

• I relation til den nære kommunikation med patienten vurderes kompetencen som uændret. 

• Alle har fokus på at fordelene i sidste ende bør være til gavn for patienten. 

Relationer og magtbalance 

Analyse af relationer og magtbalance mellem primær og sekundær sektor er sket ved at 

kondensere alle udsagn den enkelte deltager har haft i relation til den enkelte sektor, samt 

forholdet mellem de to sektorer. Udsagnene er primært vores tolkning af deltagerens egen 

holdning, men skemaet rummer også de meninger vedkommende mener findes i 

organisationen (eks. hørt fra kollegaer m.m.). 


Primær 

sektor 

Sekundær 

sektor 

Relation 

mellem 

primær og 

sekundær 

sektor 

Primær 1 Primær 2 Primær 3 Sekundær 1 Sekundær 2 Sekundær 3 

Der er 

manglende 

tillid til primær 

sektor 

Ønske om 

autonomi 

Der findes 

manglende 

tillid til at 

sekundær 

behandler 

hele patienten 

Værdi af viden 

er skæv 

(sekundær 

vejer tungest) 

Konstaterer at 

sekundær 

sektor 

har/tager 

styringen 

Ikke alle i 

primær sektor 

kan erhverve 

sig fuld 

kompetence 

Sekundær har 

stor 

indflydelse på 

mål 

Accepterer at 

sekundær 

sektor er 

styrende 

Ser sig som 

nøgleperson 

Tager ansvar 

Stiller krav til 

sekundær 

sektor 

Kræver at 

primær sektor 

medinddrages 

i målformulering 

Faglige 

barrierer 

kontra ønske 

om autonomi 

Sætter mål 

Bør påtage sig 

den 

opdragende 

effekt 

Sekundær 

sektor skal 

være styrende 

Skema 5: Analyse af relationer og magtbalance mellem primær og sekundær sektor. 

Ovenstående kan lede til følgende delkonklusioner: 

Ikke kvalificerede 

til at 

behandle 

patienterne 

Bør være med 

til at formulere 

fælles mål 

Mistro omkring 

det at 

ambulatorier 

holder på 

patienten. 

Toneangivende 

ved 

behandlingsmål 

Accepterer at 

sekundær 

sektor er toneangivende 

Bange for at 

blive kigget i 

kortene 

Ingen ekstra 

arbejde uden 

ekstra penge 

Processen 

styres af 

sekundær 

Autonomi er 

hæmmende 

Forudser at 

det er 

nødvendigt at 

sekundær 

sektor styrer 

processen 

• Sekundærfolkene se det som naturligt at de er styrende for projektet. 

• Primærfolkene accepterer og konstaterer at sekundær har den styrende rolle. En enkelt af 

disse kræver indflydelse på denne proces. 

Diskussion af resultater 

Nærværende shared care projekt befinder sig, som hovedparten af IT-systemer i 

sundhedsvæsenet, på trin 1, som er første udviklingstrin på vejen mod fuldt integrerede 

systemer (Figur 1, s. 15). Der bruges overvejende push-systemer og data deles ikke 

fuldstændigt. 

De fleste af vore deltagere formulerer sig om dette emne i fremtidsperspektiv: 

Når databasen kommer, så…. . 

Der er positive forventninger, men vi kan ikke ud af resultaterne konkludere (hvilket heller 

ikke var formålet) om de ser databasens kommende lancering som den ultimative løsning 

eller de ser udviklingen mere evolutionær, hvor øget bevidsthed og refleksion over egen og 

andres andel i samarbejde, er en del af forarbejdet til en succesfuld implementering af ITsystemet. 

Deltagernes udsagn peger umiddelbart i retning af det første. 


Vi spørger ind til deres oplevelse af ansvarsfordelingen. Da man ikke deler data endnu, er der 

ikke sket tydelige ansvarsforskydninger. Man kan på den ene side tale om at projektet i sin 

nuværende form har en veldefineret ansvarsfordeling mellem primær- og sekundærsektor, 

netop fordi der ikke er sket de store ændringer. På den anden side kan man se udviklingen 

som en evolutionær proces, hvor et endnu umodent system er med til at bløde grænserne op i 

forhold til hvem der tager ansvar og forventningerne hertil. Dette mener vi at dialogmøderne 

og praksiskonsulenternes funktion en vigtig del af. 

I Redegørelsen om Diabetesbehandlingen skrives under afsnittet om samarbejdsformer s. 4 

følgende: 

Mange diabetikere vil have gavn af at være tilknyttet og blive fulgt af både 

diabetesambulatoriet og den alment praktiserende læge. I sådanne tilfælde er ansvaret for 

patientbehandlingen delt mellem almen praksis og ambulatoriet. Diabetesbogen 

(vandrejournalen), som er patientens, vil være et oplagt redskab for iværksættelse af dette 

samarbejde, uden at ansvaret forflygtiges. 

Samme redegørelse anbefaler at der på lige fod med ambulatorierne oprettes teambaseret 

behandling i primær sektor, hvor den praktiserende læge leder dette team, men må styrkes i 

sin interesse for diabetes ved tilbud om kurser og samarbejde med det lokale ambulatorium. I 

praksisteamet bør indgå kvalificeret personale. 

Umiddelbart ser vi at der endnu er mange udfordringer i at nå hertil. Vore deltagere peger 

næsten entydigt på at ansvaret for udviklingen påhviler sekundær sektor, hvilket styrker den 

teoretisk forenklede opfattelse af at den stærke part tager ansvar og hjælper den svage, her 

repræsenteret ved primær sektor. 

Følelse af kompetence kan bunde i flere forhold. Dels personlige, faglige og mere strategiske. 

Kompetence har vi tidligere i relation til undersøgelsen defineret på to niveauer. Dels 

forbundet med den eksplicitte viden, dels kompetence i de nære relationer. 

Man ser kompetencen i patientrelationen som uændret, hvilket vi forklarer ved at der endnu 

ikke mellem behandler og patient er sket forandringer. Med tiden vil dette dog for nogle 

diabetikeres vedkommende ske gennem større valgmuligheder, egenkontrol, teknologiske 

hjælpemidler som insulinpumpe samt ikke mindst generel større viden og adgang til 

information. 

At der er større fokus på især primær sektors kompetence, mener vi kan forklares udfra den 

øgede bevidstgørelse og opmærksomhed omkring behovet for kvalificeret og evidensbaserede 

viden. Brug af et fælles databasesystem vil uden tvivl øge følelsen af kompetence, fordi den 

viden man besidder nu bliver eksplicit og tilgængelig for andre fagpersoner. Man kan 

forestille sig at der vil være oplevelse af øget kompetence bl.a. hos dem der normalt ikke deler 

data, som eksempelvis en privatpraktiserende diætist eller læge i solopraksis. 

En database ser vi primært understøtte den eksplicitte viden, og ikke i samme grad støtte den 

tavse viden og de kompetencer der findes i det nære samarbejdet med diabetikeren. 

Alle vore deltagere peger på fordele. De ser primært at fordelene skal være for diabetikeren. 

De IT-baserede fordele drejer sig om at data er tilgængelige alle steder, dobbeltprøver undgås, 

kvalitetssikring kan integreres osv. De mere patientrelaterede fordele drejer sig bl.a. om 

valgfriheden til behandlingssted, en faktor vi ser som meget vigtig i respekten for at 

mennesker er så forskellige som de er. I øvrigt noget vi mener har en fremtrædende plads i 

både Redegørelsen for Diabeteshandling samt i grundtanken for nærværende shared care 

projekt. 

Her er det IT-baserede samarbejde ikke alt, men en væsentlig brik i grundlaget for en god 

hverdag for diabetikeren. 


Vi har analyseret den magtbalance der findes mellem de to sektorer, og når frem til et resultat 

der temmeligt enslydende siger at man finder det naturligt at sekundær sektor har førertrøjen 

på. På flere måder en overbevisning og konstatering der ikke stilles til debat. 

Vi mener at den kommende implementering af databasesystemet vil understøtte den 

magtbalance. Køreplanen er netop at implementeringen af databasen først vil ske i 

ambulatorieregi, mens den efterfølgende udbredes til relevante steder i primær sektor. 

Databasens primære formål er selvfølgelig at optimere patientbehandlingen og 

kommunikationen mellem fagpersoner, men det sker på basis af de mere eksplicitte ting, 

systematiske data, kontrolværdier, kvalitetsindikatorer m.m.. 

En generalisering kunne være den, at det netop er det ambulatorierne er gode til at 

dokumentere. Hvor er den fælles dokumentation af de mere tavse dimensioner? Ikke at denne 

del skal forherliges, men den hører i vores øjne med til helhedsbilledet og er ikke den del vi 

ser blive fremhævet i arbejdet med databasen. 

Vi vil i det kommende afsnit se resultaterne i Habermas` perspektiv bl.a. for at kunne forklare 

denne magtbalance fra en anden vinkel. 

Resultater i Habermas perspektiv 

Vi vil ved hjælp af Habermas´ samfundsteori anskueliggøre, at de resultater vi har analyseret 

os frem til også afspejler en magtrelation. Sundhedsvæsenet styres af en kognitiv-instrumentel 

rationalitet, idet det baserer sig på objektivitet og naturvidenskabelig viden (Nørgaard, 1996). 

Sygehusene er opdelt i afdelinger der er specialiseret til at varetage afgrænsede 

sygdomsgrupper, for derved at kunne være så effektive som mulige, hvilket er kendetegnende 

for systemverden. Derimod er primærsektoren befolket af generalister, der skal forholde sig til 

patienternes livsverdener og applicere den viden der er frembragt i sekundærsektoren til 

problemstillinger der er komplekse og multifaktorielle og som ikke altid kan dekomponeres til 

analyserbare enheder, som det gøres i den naturvidenskabelige forskning. Primærsektoren kan 

ses som grænsefladen mellem system- og livsverden. 

Indtil nu har samarbejdet mellem praksis- og hospitalssektorer foregået ved transferred care, 

hvor ansvaret for patienten flyttes fra den ene sektor til den anden (Østergaard, 1999 s. 51; 

Nielsen, 2001 s.10). Patienten blev henvist til sygehuset for at få behandlet sygdommen og 

henvist tilbage til primærsektoren når sygdommen var behandlet, til videre efterbehandling / 

pleje. Der var ingen direkte indblanding i hinandens arbejdsfære. Det følgende citat 

anskueliggør forskellen mellem primær- og sekundærsektoren: 

In general practice, patients stay and diseases come and go. In hospitals, diseases stay and 

patients come and go (Heath, 1995, citeret i Kvamme et al, 2000) 

Med shared care, hvor der er fælles ansvar for patienten mellem de professionelle i separate 

organisationer, forventer vi at den større berøringsflade mellem de to sektorer vil bringe 

forskellene frem i lyset. Vi har fra vores interessenter fået oplyst, at man i primærsektoren 

netop er bekymrede for om diabetesambulatoriet nu også behandler hele patienten, og ikke 

kun sygdommen. I modsætning til det, er man fra sekundærsektoren bekymrede for om man i 

primærsektoren kan behandle diabetikeren efter de nyeste behandlingsregimer for diabetes. 

Sekundærsektoren er bekymrede for om primærsektoren nu også styres af en kognitivinstrumentel 

fornuft i deres håndtering af patientens sygdom, hvorimod primærsektoren 

anlægger livsverdenens kommunikative rationalitet hvor der skal tages hensyn til patientens 

følelser, sociale normer og kultur (Nørgaard, 1996). 


I vores 3. debatoplæg spurgte vi ind til relationer ved at bede vore interessenter forholde sig til 

roller og hvem der stod for behandlings- og samarbejdsmålsætning. Sundhedsprofessionelle 

fra primærsektoren konstaterede og accepterede at sekundærsektoren har den styrende rolle, 

og de sundhedsprofessionelle fra sekundærsektoren fandt det naturligt at de var styrende for 

shared care projektet. Tilsyneladende er det en fortsættelse af den magtrelation vi mener har 

eksisteret i sundhedsvæsenet indtil nu, hvor sekundærsektoren og dens specialister rangerer 

højest i sundhedsvæsenets hierarki, efterfulgt af de sundhedsprofessionelle i primærsektoren. 

Den kognitiv-instrumentelle fornuft der ligger bag udviklingen af behandlingsretningslinierne 

indenfor diabetes implementeres i primærsektoren stort set uden diskussion, dog gives der 

udtryk for behov for at tilpasse behandlingsretningslinierne til dagligdagen i primærsektoren. 

Primærsektorens kendskab til patienternes livsverdensforhold der har indvirkning på 

behandlingen af patienterne, findes besværligt at videregive til sekundærsektoren, og kommer 

til udtryk som ønske om autonomi til at arbejde uden indblanding udefra. Hensyntagen til 

patienternes livsverden vil blive et krav til sekundærsektoren når de går ind i shared care 

projekter hvor de skal til at tage sig af patienten, og ikke kun sygdommen, på lige fod med 

primærsektoren. Vi har i vores undersøgelse ikke fået tilkendegivelser der indikerer at 

sundhedsprofessionelle i sekundærsektoren er opmærksomme på at de med shared care skal 

til at forholde sig til personen og ikke kun til sygdommen. Måske bliver det ikke blandt de 

sundhedsprofessionelle, der er opdraget i den kognitiv-instrumentelle rationalitet, at vi vil se 

krav til ændring i vægtningen af objektive viden versus social og subjektiv viden, det bliver 

snarere den stærke patient der selv vil styre sin behandling der vil sætte fokus på forholdet 

mellem systemverden og livsverden. 

Der findes ingen sand balance mellem systemverden og livsverden. Grænsen vil afhænge af 

forhold som hvor alvorlig den sygdom patienten har og den livsverden den pågældende 

patient har. Ved en livstruende sygdom vil patienten være mere tilbøjelig til at acceptere en 

rigid behandlingsstrategi, og sætte egne følelser og normer lidt i baggrunden. Derimod kan 

man forvente at ved en kronisk ikke livstruende sygdom vil patienten kræve at behandlingen 

tilpasses hans livsverden. For de enkelte sundhedsprofessionelle vil grænsen også variere, 

afhængig af den profession man tilhører og den enkeltes livsverden. Så der er en zone 

indenfor hvilke den ideelle balance mellem systemverden og livsverden befinder sig. Denne 

grænse er ikke stationær og vi finder det vigtigt at der reflekteres over dels hvad 

implementeringen af shared care vil medføre mht. systemet ”kolonialisering” af livsverden, 

og dels hvordan balancen mellem system- og livsverden forhandles for at udvikle shared care 

på mest tilfredsstillende vis. 

Seeman og Antoft (2002) omtaler lignende problemstilling i deres rapport over shared care 

indenfor demensudredning i Aalborg kommune, som de afslutningsvis skriver: 

Det er ”tavse”, uformelle regler og gensidig tillid, som er udviklet over tid, som får udførende 

enheder til at hænge sammen. Alle typer af ydre forsøg på forandringer løber ind i disse 

uformelle enheder. Forandringsforsøg løber også ind i de magtrelationer og incentiver, som 

strukturerer grænser og samarbejde, og som producerer den ”lokalt forhandlet orden”. Det 

reducerer mulighederne for, at der v.hj.a. ledelsesinterventioner kan skabes ændrede 

grænsedragninger i sundhedsvæsenet. Ledelser, styregrupper og anbefalinger fra faglige 

audits kan med andre ord ikke gennemtvinge forandringer. 

De beskriver her hvorledes systemverdens fornuft alene ikke kan bære et shared care projekt 

frem, der er behov for den handlingskoordinering som pågår i livsverdensammenhænge. Af 

vores undersøgelse kan vi se at det er systemverden rationalitet der er bestemmende i 

udviklingen af shared care projektet omkring håndteringen af diabetikere i Fyns Amt. Der er 

flere forhold der kan have indflydelse på at vi ikke ser en eksplicit udfordring af 


sekundærsektorens styring af udviklingen i projektet, dels kan det være, at ved at have 

interessenter der er på forkant med udviklingen, at de opfatter sig som styrende af 

udviklingen, dels at den autonomi primærsektoren har endnu ikke udfordres af shared care 

projektet. 


Diskussion af metode 

Analyse af metodens brugbarhed 

I det følgende vurderer vi hvorvidt metoden har været egnet til at få belyst begreberne. Et 

skridt på vejen har været at kigge nærmere på hvorvidt der i de enkelte indlæg har været 

nævnt og reflekteret over de aktuelle begreber. 

Ansvar Primær 1 Primær 2 Primær 3 Sekundær 1 Sekundær 2 Sekundær 3 

Omtales 

ansvar 


og 

refleksion 

Ja Nej Ja Ja Ja Nej 

Ansvar i 

relation til hele 

projektet 

Ansvar i 

relation til 

patienten 

Skema 6: Illustration af refleksioner over, og omtale af ansvar 

Ansvar i Ansvar i 

relation til hele relation til 

projektet hele projektet 

Kompetence Primær 1 Primær 2 Primær 3 Sekundær 1 Sekundær 2 Sekundær 3 

Omtales 

kompetence 


og 

refleksion 

Ja Ja Ja Ja Ja Ja 

Reflekterer 

over egen og 

andres 

kompetence i 

hele projektet 

Refleksion 

over egen 

professions 

kompetence 

Refleksion 

over egen 

professions 

kompetence 

Skema 7: Illustration af refleksioner over, og omtale af kompetence 

Reflekterer 

over andres 

kompetence i 

hele projektet 

Refleksion 

over egen 

sektors 

kompetence 

Reflekterer 

over egen 

og andres 

kompetence 

i hele 

projektet 

Fordele Primær 1 Primær 2 Primær 3 Sekundær 1 Sekundær 2 Sekundær 3 

Omtales 

fordele 


og 

refleksion 

Ja a Ja Nej Nej Ja 

Ser fordele for 

alle i projektet 

Fordele for 

egen Ser fordele for 

profession og alle i projektet 

patienten 

Skema 8: Illustration af refleksioner over, og omtale af fordele 

Ser fordele 

for alle i 

projektet 

Relationer Primær 1 Primær 2 Primær 3 Sekundær 1 Sekundær 2 Sekundær 3 

Omtales 

relationer 


og 

refleksion 

Ja Ja Ja Ja Ja Ja 

Ser 

overordnet på 

relationer 

Perspektiverer 

fra 

egen 

profession. 

Perspektiverer 

fra 

egen 

profession og 

sektor. 

Skema 9: Illustration af refleksioner over, og omtale af relationer 

Ser 


relationer 

Ser 


relationer 

Ser 

overordnet 

på relationer 


Konklusioner på de fire skemaer: 

• Der kan langt overvejende svares bekræftende på om begreberne er omtalt 

• Fire ud af seks har reflekteret over ansvarsbegrebet, primært i relation til projektet som 

helhed 

• Alle har reflekteret over begrebet kompetence, overvejende i relation til egen profession, 

mens to deltagere ligeledes har set det fra andres position og i projektet som helhed 

• Der nævnes en mængde fordele. Ingen beskriver ulemper direkte, men beskriver de 

faktorer der gør samarbejdet vanskeligt. 

• Alle omtaler relationer. Fire ud af seks reflekterer overordnet på begrebet, bl.a. ved at 

beskrive relationer på tværs af organisationen og ikke kun mellem egen person og anden 

relevant samarbejdspartner. 

Vi må konkludere at oplæggene i en eller anden grad har inspireret deltagerne til at beskrive 

begreberne med afsæt i den virkelighed de befinder sig i. 

Vi finder det positivt at flere af deltagerne har reflekteret over samarbejdets facetter på et 

højere plan end eget arbejdsfelt. At det har været muligt at få beskrivelser der rummer 

projektets muligheder og barrierer som helhed. 

Vi vil her efterfølgende diskutere forskellige områder i relation til metoden. Disse er: 

Debatoplæg, spørgeteknik, valg af interessenter, datakvalitet samt vores rolle. Områderne 

relateres så vidt muligt til gyldighedskriterierne, tidligere beskrevet som troværdighed, 

pålidelighed, bekræftelse og overførbarhed. 

Debatoplæg 

Debatoplæggene har været det absolutte omdrejningspunkt i undersøgelsen. Her har vi skullet 

finde balancen i at sammensætte en tekst der giver mening for flere typer sundhedsfolk, være 

aktuel, forståelig og give mening i forhold til projektet på Fyn. 

Med så mange krav, vil der altid være kompromisser mellem at vælge kilder, temaer, sproglig 

stil og indhold. Samtidig skulle oplæggene holdes på en vis størrelse svarende til ca. 1 A4 

side, og det har betydet at det har været nødvendigt at være meget konkrete. Det mener vi har 

givet vore deltagere gode muligheder for et godt og hurtigt overblik med mulighed for meget 

konkrete svar. Ved denne procedurer får vi uvilkårligt informationsbias, da deres respons 

nødvendigvis må ske på baggrund af så korte oplæg og det det sætter i gang af tankeprocesser 

hos deltagerne. 

Det intense tidsforløb med tre debatoplægsrunder på tre-fire uger har betydet at vore 

deltagere ikke har mistet tråden helt mellem hver runde og derved været istand til at givet 

nogle gode svar, der har bygget videre på tidligere udsagn. Samtidig oplever vi at svarene var 

spontane og direkte formulerede. 

Brugen af computermedieret Delphi metode er ny for os og vi har derfor ikke haft mulighed 

for at sammenligne med tidligere undersøgelser. Det har givet hele undersøgelsen en 

eksperimenterende og afprøvende facon, hvor vi ikke fuldkomment har kunnet forudsige 

enhver detalje af forløbet. Det har både været spændende og udfordrende, hvilket også enkelte 

af deltagerne beskriver det som. 

Samlet set har det betydet, at det kun har været muligt at belyse magtforholdene imellem 

sektorerne og ikke imellem de enkelte interessenter, som var vores oprindelige intention. 


Spørgeteknik 

Balancen mellem åbne og lukkede spørgsmål oplevede vi som svær med så fastlagte 

udgangsbegreber som vi havde. Det har betydet, at vi i vores debatoplæg har spurgt åbent for 

ikke at ”lægge ordene i munden” på interessenterne, men dog alligevel har været nødt til at 

holde os til bestemte temaer. 

Der har ikke været mulighed for at stille uddybende spørgsmål, ligesom Delphimetoden 

heller ikke lægger op til at vi som gruppe gør dette. 

Vi er klar over at vi med vores spørgeteknik og oplæg, de åbne spørgsmål til trods, har haft en 

stor andel i de emner der er belyst. 

Eksempelvis: 

Vi vil bede dig komme med dine umiddelbare reaktioner på oplægget. 

Hvilke tanker sætter det i gang? 

Her refereres til nøje udvalgte citater og udsagn, og ikke til et fast emne. 

Interessenter 

Gruppen af interessenter blev valgt ud fra anbefalinger fra centrale nøglepersoner i shared 

care projektet. Vi er klar over at vi dermed har inkluderet ”ildsjælene” hvilket vi mener 

afspejles i besvarelserne. De er relativt enslydende og udtrykker positiv interesse for 

projektet. Vi betragter derfor ikke deltagerne som værende repræsentative for hele shared care 

projektet. Men de er alligevel i kraft af deres position i projektet værdifulde informanter. 

Kun at have ildsjæle som deltagere har betydet, at vi har fået nogle meget konstruktive 

besvarelser og en høj svarprocent. 

En måde at gøre interessenterne repræsentative på kunne være først at afdække den samlede 

mængde af interessenter i projektet og derefter udvælge en bred repræsentativ gruppe, evt. 

ved lodtrækning el.lign.. Interessenter kunne selv udpege andre interessenter eller udvælges 

gennem en decideret forhandling. 

Vores egen udvælgelse er ikke valideret gennem bred tilslutning, men kan bedst betegnes som 

en afbalancering af anbefalinger fra nøglepersonerne, hvad der var muligt og egen sund 

fornuft. Dette har uden tvivl givet selektionsbias. 

Datakvalitet 

Første punkt under analysen, baggrunden for projektet, er udarbejdet på grundlag af en 

kildetriangulering. Det er selvfølgelig en styrke, men vores analyse er af prioriteringshensyn 

meget kort, og kun tænkt som et billede på hvad en dyberegående analyse kunne indeholde. 

Denne ville nødvendigvis skulle udarbejdes i tæt samarbejde med interessenterne og 

sandsynligt valideret gennem feedback processer og dialog med centrale ressourcepersoner. 

Andet punkt, valg af interessenter, er omtalt, mens tredje punkt drejer sig om den egentlige 

analyse af vores udvalgte begreber. 

Vi har erfaret at det er vanskeligt at analysere resultaterne ud fra de første 3R, rights, 

resposibilities, revenues i The Four Rs, idet der var flere perspektiver interessenterne kunne 

forholde sig til. Eksempelvis ansvar i forhold til patienten, projektet eller deres egen rolle. 

Kompetence i forhold til eget fag eller egen sektor. Det giver et broget billede af resultater, 

som både kan være svært at analysere systematisk, men samtidig også er styrken ved en 

kvalitativ undersøgelsesmetode. 

Data mener vi har en høj troværdighed og pålidelighed. Samtlige udsagn er præsenteret i sin 

fulde form, der er ført proceslog samt foretaget debriefing. Alle deltagere har under hele 

forløbet haft mulighed for at henvende sig til os via post, telefon og e-mails. De er orienteret 

af flere omgange, samt endeligt bekræftet deres deltagelse inden opstart af undersøgelsen, 

ligesom undersøgelsesresultater, analyse og konklusioner sendes til de deltagere ønsker dette. 


Datakvaliteten bør også vurderes hvorvidt der er sikret sammenhæng mellem begreberne. At 

man med andre ord kan følge vejen fra abstraktion til virkelighed. 

Hvorvidt vi er nået dertil, er svært at vurdere. Vi har ønsket at være tro mod metoden, der 

angiver at begreber som ansvar, kompetence, fordele og relationer siger noget om 

magtstrukturer. Samtidig kan det tænkes at vores forståelse og oversættelse af begreberne, har 

givet en anden vinkel end den oprindeligt tænkte. 

Vi har fundet definitioner på begreberne der giver os mening, mens andre definitioner igen 

ville give et andet billede. 

At operationalisere et begreb som magt har krævet mange valg, som vi ikke kan vurdere vil 

være overførbart og relevant for andre. 

Vores rolle 

Vi er klar over, at vi som interviewere og moderator, som tidligere nævnt, har en stor andel i 

resultaterne. Ifølge Kvale (Kvale, 2002 s.44) forsøger det kvalitative forskningsinterview at 

indsamle relevante temaer fra den interviewedes livsverden. Intervieweren bør være nysgerrig 

og kritisk overfor egne forudsætninger og problemstillingen under interviewet. Vores opgave 

har været at føre deltagerne frem til bestemte temaer og ikke til bestemte meninger. 

Vi er klar over at vi har en vigtig rolle i udformning af debatoplæggene. Her vil vores 

interesser, faglige erfaring og viden sætte sine tydelige spor. 

Vi har søgt en balance i at være deltagene og neutrale ved primært at lade debatoplæggene 

indeholde oplæg fra baggrundslitteratur og kondenseringer af de modtage svar fra debatoplægsrunderne. 

Men det har været vores suveræne valg. 

Vi har ikke haft personlig kontakt med deltagerne, bortset fra den skriftlige kommunikation, 

hvilket taler for at deltagerne har kunnet svare uden påvirkning af mere eller mindre kunstige 

interviewsituationer, men netop givet deres respons i den kontekst det drejer sig om, deres 

arbejdsplads. 


Konklusion 

Vores problemformulering var om det var muligt med dele af interessentanalysen The Four 

Rs at afdække magtforholdene mellem interessenterne i shared care projektet i Fyns Amt 

indenfor diabetesbehandling. Vi kan konkludere at det ikke har været muligt at afdække 

magtforhold mellem de enkelte interessenter i shared care projektet, men vi har afdækket 

magtforhold mellem primær- og sekundærsektor. 

Vores analyse af resultaterne viser at alle vores interessenter både i primær- og 

sekundærsektor finder det naturligt at initiativet og styringen af shared care projektet indenfor 

diabetesbehandlingen udspringer fra sekundærsektoren. Behandlerne i primærsektoren 

påtager sig ansvar for shared care projektet og der stilles krav til at de inddrages mere i 

målformuleringen og at denne tilpasses forholdene i primærsektoren. Vi tolker det som at man 

i primærsektoren er indstillet på at følge de behandlingsanvisninger der formuleres i 

sekundærsektoren, men primærsektorens vil have autonomi til at bestemme hvorledes det skal 

gøres. Så der er en magtrelation, hvor sekundærsektoren er den bestemmende, men 

primærsektoren stiller betingelser for at lade sekundærsektoren bestemme. Hvor eksplicit 

disse betingelser er udtrykt har vi ikke belæg for at udtale os om. 

Vores interessentanalysestørrelse (6 pers.), kombineret med vores udvælgelsesmetode hvor vi 

har fået dem med der er på forkant af udviklingen, har i et vist omfang bevirket at 

homogeniteten blandt vores interessenter er større end hvad vi forventede. Dette anser vi som 

en mulig årsag til at vi kun kan uddifferentiere et magtforhold mellem primær- og 

sekundærsektor. For at få klarhed om interessentanalysen The Four Rs kan afdække 

magtforhold mellem interessenterne i et shared care projekt er det nødvendigt at medinddrage 

flere deltagere i undersøgelsen, og udvælgelsen skal være således at deltagere der ikke aktivt 

søger at være med i udviklingen af shared care også tages med i interessentanalysen. 

Der specificeres ingen bestemt undersøgelsesmetode i interessentanalysen The Four Rs. Vores 

brug af computermedieret Delphi-metode, med de fordele og ulemper der er forbundet med 

denne metode, kan være en af grundende til at vi ikke har kunnet afdække magtforhold 

mellem de enkelte interessenter. Vi vil anbefale at computermedieret Delphi-metode 

suppleres med andre metoder som bl.a. fokusgruppeinterview, brug af Venn diagrammer, 

interview eller observationsstudier. 

Ifølge Mur-Veeman (2001) er det vigtigt ved etableringen af sundhedsnetværk som shared 

care at medinddrage deltagernes ekspertise og fortløbende at monitorere udviklingen for at 

være på forkant med eventuelle problemer. Det kræver nogle redskaber der dels kan afdække 

eventuelle problemer og dels er relativ hurtige og ikke omkostningstunge. Interessentanalysen 

The Four Rs giver en struktur som kan bruges til monitorering af udviklingen i et shared care 

projekt. Den del af interessentanalysen The Four Rs hvori magtforhold analyseres, kan 

suppleres med andre metoder end computermedieret Delphi-metode, og det vil vi anbefale for 

at give et mere fyldestgørende billede. 



Vores projekt har givet os baggrund til at reflektere over forhold, der har betydning ved 

implementeringen af informationsteknologiske systemer i sundhedsvæsenet. En af vores 

interessenter skriver at værdien af viden er skæv, forstået således at sekundærsektors viden 

vejer tungest. Sammenholdes det med den plan, der er for ibrugtagning af databasen, der skal 

være omdrejningspunktet i behandlingen af diabetikere i Fyns Amt, vil diabetesambulatoriet 

være de første som får mulighed for at benytte sig af databasen, hvorefter adgangen udvides 

til at omfatte primærsektor. Det mener vi kan være medvirkende til at videreføre den 

magtrelation der hidtil har været kendetegnende i sundhedsvæsenet, hvor sekundærsektor i 

kraft af sin videnskoncentration, rangerer højere i hierarkiet end primærsektor. 

Relaterer vi den nutid vi har undersøgt til budskabet om at informationssamfundet er over os, 

og at industrisamfundet hører fortiden til, så har det betydning for implementeringen af ITsystemer. 

Hospitalet bliver betragtet som en typisk institution hørende til industrisamfundet, 

fordi viden og muligheder er koncentreret (Boye, 2000). I industrisamfundet hvor viden var 

lig med magt, er viden i videns- og informationssamfundet en delt ressource mellem flere 

aktører, også patienterne, og hvor magten nu ligger i at kunne anvende viden (Boye, 2000). 

De kriterier der anvendes for viden i videnssamfundet er – relevans, anvendelse og værdi. 

Viden skal bruges til at skabe værdi, og for at skabe værdi skal viden anvendes, og viden kan 

kun anvendes hvis den har relevans. Det er således ikke et spørgsmål om viden er sand eller 

falsk, moralsk eller umoralsk eller andre binære koder for viden, der er i spil (Jensen, Nissen, 

Sølvkjær, 2002, s. 26). 

Den viden der har værdi i shared care, er således den viden der er nødvendig til at helbrede en 

patient eller til at støtte en patient til at leve et normalt liv med en kronisk sygdom. Den viden 

som patienten bidrager med om sin sygdom, den viden patientens egen læge har om 

patientens bio-psyko-sociale forhold og den viden speciallægen har om sygdommen bliver 

lige vigtige for at hjælpe patienten. Det der er kernen er at det er relevant viden der kan 

anvendes til at sikre patienten bedre helbred. 

Ifølge Pritchard og Hughes (1995) kan effektiv shared care kun gennemføres med hjælp af ITsystemer, 

som skal understøtte vidensdelingen i den tværfaglige behandling og pleje af en 

patient. Bardram (2003) skriver at IT-systemer kan støtte det samarbejde der er helt 

fundamentalt for det kliniske arbejde. IT-systemer kan støtte deling af de informationer der er 

ifm. behandling af en patient, altså EPJ. Der er begyndt at finde vidensdeling sted gennem 

EPJ, men der er både teknologiske og organisatoriske udfordringer i at etablere en mere 

generel vidensdeling i sundhedsvæsenet. IT-systemer, i form af EDIFACT, bruges til støtte af 

kommunikationen i sundhedsvæsenet. Denne kommunikation er dog alt overvejende afsender 

kontrolleret, det er en brev metafor der anvendes elektronisk, og modtageren har ingen 

mulighed for en elektronisk filtrering i oplysningerne. Endeligt kan IT-systemer understøtte 

koordineringen af sundhedsydelserne, men ifølge Bardram sker dette stadigt isoleret, og er 

dermed ikke modent til at koordinere på tværs af faglige, organisatoriske og geografiske skel. 

Så informationsteknologisk set har sundhedsvæsenet kun taget nogle spæde skridt. 

Udvikling af IT-systemer der kan håndtere vidensdeling, og som vil være en forudsætning for 

at informationssamfundet kan udvikle sig, sker i en organisatorisk enhed der hører 

industrisamfundet til. Vi ser shared care projekterne som spydspidser mod en 

arbejdsorganisering der vil blive mere udbredt i videnssamfundet. Dermed skal man være 

opmærksom på at implementeringen af IT-systemerne ikke fastholder de magtstrukturer der 

eksisterer i industrisamfundets sundhedsvæsen. Der er behov for mere viden om hvordan 


udviklingen i samarbejdet i sundhedsvæsent kan påvirkes afhængig af hvorledes IT-systemer 

implementeres. Shared care projekter er et godt undersøgelsesfelt, idet det afspejler 

netværksorganisation, som er den organisationsform der vil være fremtrædende i 

informationssamfundet. 


English Resumé 

These years the Ministry of Health sets focus on the utilization of information technology 

within the health services, partly in order to achieve a continuous treatment course, partly to 

open up for new ways of co-operation between the health sectors. At the same time the 

growing number of elderly people in our society puts a heavy demand on the health 

authorities to handle more patients with chronic diseases such as diabetes and cardiovascular 

diseases. The handling of patients with chronic diseases demands co-operation between 

various health professionals across the sectors, which corresponds to the concept of shared 

care. Besides the IT-systems being a prerequisite for developing effective shared care, the 

information technology can also be a catalyst encouraging the co-operation across the sectors. 

From several PhD. dissertations concerning shared care projects in Denmark, we learn that 

there are barriers to communication, such as lack of mutual recognition between the 

professionals and unclear professional power relations. This has aroused our curiosity as to 

how we could find a way to uncover the power relations existing between stakeholders cooperating 

on the treatment of a group of patients such as diabetics. 

Our aim with the project was to evaluate if elements of the stakeholder analysis The Four Rs 

was suitable to expose power relations between stakeholders in the shared care project in Fyns 

Amt regarding the treatment of diabetes. This project has specific plans to make extensive use 

of information technology for communication between the health professionals as well as 

obtaining common data through a clinical database, which is being developed. 

We used the computer mediated Delphi-method to collect data about our stakeholders 

positions in relation to concepts such as Responsibilities, Rights, Revenues and Relations. An 

analysis and an estimate of the balance between these concepts should give us an insight into 

the power relations between the stakeholders. 

We have discussed our results in light of Jürgen Habermas´ communication and society 

theories to illustrate that it is indeed power relations we have uncovered. We can conclude 

that it has not been possible to uncover the power relations between the individual 

stakeholders in the shared care project in Fyns Amt, but we have exposed the power relations 

between primary and secondary sector. In order to obtain a better base for evaluating the 

usefulness of The Four Rs to expose the power relations among the stakeholders, we will 

recommend that a wider spectrum of stakeholders be included, than the six participants from 

respectively primary and secondary sector we had in our study, and that the computer 

mediated Delphi-method be supplemented with other methods such as interview or 

observational studies. 

We find it important to evaluate and develop methods to elucidate interrelational concepts 

such as power, in order to be ahead of problems that may hinder the full use of information 

technology systems for the benefit of both patients and health professionals. 

Langvad, B., Nøhr, V. & Rørmann, D. (2003) Interessentanalyse af magtforhold i shared care. 

Master projekt, Master of Information Technology med specialisering i Sundhedsinformatik, 

Aalborg Universitet. 


Litteraturliste 

Andersen, S.K. et al. (2002) EPJ Observatoriet Statusrapport 2002. EPJ Observatoriet Ålborg 

Universitet 

Bardram, J. (2003) Arbejdsrutiner i sundhedsvæsenet i Boye, N. & Nielsen, J. (Eds.) 

Pervasive Healtcare. Aarhus: Aarhus-regionens IT-råd. 

Bardam, J. & Sølvkjær, M. (1996) Computer Supported Cooperative Work in Clinical 

Practice. Published in Proceedings of the Thirteenth International Congress of the European 

Federation for Medical Informatics, Copenhagen, Denmark, 1996, p. 853-857 

Beck-Nielsen, H. (2002) Den Fynske Model. Lægehelse. Nr. 11 s 7-8 

Boye, N. (2000) Nye modeller for kommunikation i sundhedsvæsenet. Aalborg: Virtuelt 

Center for Sundhedsinformatik. 

Bordum, A. (2001): Viden om fælles værdier - om at holde moralsk regnskab med etikken 

i et Etisk Regnskab. Ledelse I Dag. Nr. 42 / Forår 2001. 11. årgang, Nr.1.p.32-48. [Online] 

Available at 

http://www.lederne.dk/WebSite/Nyheder/Ledelse_i_Dag/Ledelse_i_Dag_2001/Nr_42_foraar 

_2001/viden_om_faelles_vaerdier.html (accessed 22 nd January 2003) 

Borum, F. (2001) Perspektiver på forandringsprocesser i sundheds- og sygehusfeltet i Bentsen 

E.Z. et al.(Eds) Når styringsambitioner møder praksis. 2. oplag. København: 

Handelshøjskolens forlag. 

Brink Lund, A (2002) Citeret fra “Herreværelset” på DR P1 d. 4/12-2002 kl.09.00 – 10:00 

Brugha, R. & Varvasovszky, Z. (2000) Stakeholder analysis: a review. Health Policy and 

Planning. 15(3): p.239-246 

Brugha, R. & Varvasovszky, Z. (2000) How to do (or not to do)… A stakeholder analysis. 

Health Policy and Planning. 15(3): p. 338-345 

Dahler-Eriksen, K. (1999) Tværsektorielt samarbejde om behandling af Type1 diabetes. Ph.d. 

these. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet: Månedsskrift for Praktisk 

Lægegerning 

Dehlholm-Lambertsen, B. & Maunsbach, M. (1998) Kvalitative metoder i empirisk 

sundhedsforskning. Århus: Forskningsenheden for Almen Medicin. 

Diabetesbehandlingen i Danmark (2003) Diabetesbehandlingen i Danmark – mål og midler, 

Status, Kontrol, Diabetesbehandling i almen praksis, Diabetesambulatoriet og diabetesdagafsnit, 

Egenomsorg og diabetesbehandling som teamwork. Alle artikler tilgængelige på 

www.diabetes.dk DSAM 

DSR (2002) Hjælp fra Ældreteamet. Sygeplejerske Nyt 26. årgang nr. 3. Sønderjyllands Amt, 

s. 18-19 


Harboe, T. (1999) Indføring i sociologisk metode. Frederiksberg. Samfundslitteratur. Kap.11 

s. 109-111 

Hampson, J.P. et al. (1996) Shared care: a review of the literature. Family Practice 13(3) 

s.264-279 

Hatch, M.J. (1997) Organization Theory – Modern, Symbolic and Postmodern Perspectives. 

Oxford: Oxford University Press s. 65-67 & s. 282. 

Jensen, P.H., Nissen. N.P. & Sølvkjær, M. (2002) Vidensamfundet – et net af viden. MPA 

master afhandling, København: Copenhagen Business School. s. 26. 

Jensen, T.K. & Johnsen, T.J. (2001) Sundhedsfremme i teori og praksis – En lære-, debat- og 

brugsbog på grundlag af teori og praksisbeskrivelser. Aarhus: Forlaget Philosophia s. 45-70 

Jensen, U. J. (1986) Sygdomsbegreber i praksis. København. 2. oplag Munksgaard s.358-360 

Kjørup, S. (1997) Forskning og samfund, en grundbog i videnskabsteori. København. 

Gyldendal s. 8-18 

Kristensen, F.B. et al. (2001) Metodehåndbog for medicinsk Teknologivurdering. København: 

Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering. Sundhedsstyrelsen. 

Kvale, S. (1997) InterView - En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. 

København: Hans Reitzels Forlag. 

Kvamme, O.J. et. al. (2001) Improving the interface between primary and secondary care: a 

statement from the European Working Party on Quality in Family Practice (Equip). Quality in 

Health Care. 10 p.33-39 

Lauvås, K. & Lauvås, P. (1998) Tværfagligt Samarbejde, perspektiv og strategi. Forlag: 

Klim, kap. 3 

Loftager, J. (1990) Sygeplejen imellem system og livsverden i Jensen, K.T. et al (Ed) 

Grundlagsproblemer i sygeplejen – Etik, videnskabsteori, ledelse & samfund. Aarhus: 

Forlaget Philosophia s. 318-319. 

Mayers, J. (2001) Power Tools Series: Stakeholder Power Analysis. [Online] Available at 

www.iied/org/forestry/tools and at www.livelihoods.org 

Mayers, J. (2001) Power Tools Series: The Four Rs. [Online] Available at 

www.iied/org/forestry/tools and at www.livelihoods.org 

MedCom (2000) Omsorgssektoren på Sundhedsdatanettet. Publi. okt. 2000 [Online] available 

at www.medcom.dk 

MedCom (2001) Fremtidens Sundhedskommunikation. Publi. dec. 2001 [Online ] available at 

www.medcom.dk 

Mikkelsen, H. & Riis, J.O. (1998) Grundbog i projektledelse. 6. oplag. København: Forlaget 

Promet, s.34-35. 


Mur-Veeman, I. & Eijkelberg, I. & Spreeuwenberg, C. (2002) How to manage the 

implementation of shared care. A discussion of the role of power, culture and structure in the 

development of shared care arrangements. Journal of Management in Medicine. 15(2) p. 142- 

155 [Online] Emeral. Available at http://www.emerald-library.com (accessed 01.10.02) 

National IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003 –2007, høringsudkast. (2002) København: 

Indenrigs- og sundhedsministeriet. 

National Strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Fælles mål og handleplan 2002- 

2006. (2002) København: Sundhedsstyrelsen. 

Nielsen, J.D. (2001) Shared care between family physicians and a department of oncology. 

Do cancer patients benefit? PhD thesis. Faculty of Health Sciences, University of Aarhus 

Nørager, T. (1985) System og Livsverden – Habermas´ konstruktion af det moderne. Århus: 

Forlaget ANIS s. 29-38, 46-50, 97-106, 109-114, 138-153. 

Nørgaard, B. (1996) Habermas i praksis – en indføring i dele af teorierne. Ålborg: Skipper 

Klement Seminariet. 

Pritchard, P. & Hughes, J. (1995) Shared Care – The Future Imperative? London: Royal 

Society of Medicine Press. 

Seeman, J. (2001) Netværk som forandringsstrategi og strategier i netværk i Bentsen E.Z. et 

al.(Eds) Når styringsambitioner møder praksis. 2. oplag. København: Handelshøjskolens 

forlag. 

Seeman, J. & Anton, R. (2002) Shared Care – samspil og konflikt mellem kommune, 

praksislæge og sygehus. Aalborg Kommunes Demensudredningsmodel i praksis [online] 

Available at 

http://www.cbs.dk/departments/ioa/flos/publikationer/index.html (accessed 14 January 2003) 

Turoff, M. & Hiltz, S.R. (1996) Computerbased Delphi Processes. [Online] Available at 

http://eies.edu/turoff/papers/delphi3.html (accessed 19 February 2003) 

Wackerhausen, S. (1991) Teknologi, kompetence og vidensformer. Philosophia årg. 20 nr. 

3-4 s. 106-107 

Zurita, L. & Nøhr, C. (2003) Development space, Teknologirådet 

udprintet 040103.http://www.tekno.dk/srtikler/printarticle.php3?article=889&language=uk 

Østergaard, M.S. (1999) Astma hos børn – frem mod samordning. Ph.d. afhandling. 

København: Månedsskrift for Praktisk Lægegerning. 


Bilag 1 

Interview med professor Henning Beck-Nielsen, Endokrinologisk Afd., 

Odense Universitets Hospital. 

Fredag d. 10/1-03, omhandlende shared care og diabetesbehandling på Fyn. 

Nedenstående er uddrag fra samtalen samt udsagn fra artiklen om samme emne i Læge Helse, 

Den Fynske Model. 

Udspring 

Den Nationale Strategi Diabetesbehandling fra 1994 anbefalede øget koordination og 

samarbejde på tværs af sektorerne. 

Fyns Amts shared care-model for diabetikere bygger på en lang tradition for samarbejde 

mellem sektorerne, bl.a. via praksiskonsulentordningen. 

Mål 

Sundhedsstyrelsens mål for diabetesbehandlingen i Danmark er defineret som normal 

livskvalitet og livslængde. 

Vision for diabetikere i Fyns Amt 

Samme gode behandling, hvor end man bor og hvor end man ønsker at blive behandlet. 

Grundlæggende værdier 

• diabetes betragtes som en tilstand og ikke en sygdom 

• diabetikere bestemmer selv, hvor de vil behandles 

• behovsorienteret behandling 

• ligeværdigt samarbejde mellem ambulatorieteams, praksislægen og diabetikeren 

Kommunikation nu: 

• skriftlige årsrapporter fra ambulatoriet til praksislægen 

• diabetesdagbog 

• tilbud om diabetesskole for alle diabetikere 

• tværfaglige teams i ambulatoriet 

• årlig debat- og undervisningsdag af praksislægerne (80% fremmøde) 

• praksiskonsulenter og 4 diabeteskoordinatorer 

Fremtidige kommunikationsinitiativer: 

• tættere samarbejde mellem primær- og sekundærsektor 

• udvikling af fælles database i samarbejde med Novo 

• netkonsultationer for diabetikere 

• måling af kvalitet og udvikling af indikatorer 


Bilag 2 

Orientering om undersøgelsen 

1. Vi udsender et oplæg på ca. 1 side. Det omhandler forholdene omkring samarbejdet 

mellem sektorer, primært relationerne mellem de sundhedsprofessionelle. 

2. Indholdet i oplægget vil vi gerne have jeres umiddelbare holdning til. Skriv en returmail, 

hvor I kort eller langt kommenterer på indholdet. Evt. med eksempler fra jeres 

hverdag. Send kun kommentarer til os, ikke til de øvrige deltagere. 

3. Jeres respons behøver ikke været fint stillet op, rettet for stavefejl m.m. Vi er i 

princippet kun interesserede i jeres holdninger. 

4. De enkelte indlæg sammenfattes af os, til en kort beskrivelse der gerne skulle rumme 

alle aspekter af de ting der er kommet frem. Sammenfatningen indeholder ingen 

navne, og den enkeltes indlæg forbliver anonymt. Også i den skriftlige rapport siden 

hen. 

5. Det næste oplæg I bedes respondere på er således sammenfatningen af de tidligere 

kommentarer samt eventuelle nye temaer vi beder jer om at forholde jer til. 

6. Denne proces tilstræber vi at løbe igennem 3 gange. 

7. Formålet er ikke at der opnås enighed, men at der bringes så mange holdninger og 

temaer frem som muligt. Bl.a. på et spørgsmål som; Hvordan påvirker det relationerne 

mellem fagpersoner, når man vælger at styrke samarbejdet på tværs af sektorer? 

8. På de enkelte oplæg vil der være en dato for deadline på ca. 4-5 dage. Hvis I ikke har 

mulighed for at svare indenfor denne frist (ferie, travlhed, sygdom el.a.) må I meget 

gerne sende en kort besked om dette. 

9. Tilsvarende sender vi nye oplæg ud, så snart alle kommentarer er i hus. Håber at denne 

lidt pressede form for tidsplan kan være med til at holde en debat levende. 

10. Afslutningsvis håber vi at lave en form for opsamling. Her vil temaet være 

fremtidsperspektivet for shared care i diabetesbehandlingen. Dette forløb planlægges 

endeligt senere. 


Bilag 3 

Kære dato 

Vi er 3 informatikstuderende på Ålborg Universitet, der gennem -------stilling---------- 

------navn------- er blevet opfordret til at tage kontakt med dig. 

Som Masteropgave på 3. år af studiet indenfor Sundhedsinformatik, har vi valgt at beskæftige 

os med kommunikationen mellem sektorer i sundhedsvæsenet. De såkaldte shared care 

projekter og i særdeleshed dem der understøttes af informationsteknologi. 

Vores blik er naturligt faldet på Fyns Amt og behandlingen af voksne diabetikere. Projekt 

”Den Fynske Model” er i vores øjne langt fremme i udviklingen af frie valg for patienterne og 

højt informationsniveau mellem de sundhedsprofessionelle. 

Vi har haft en spændende samtale med Henning Beck-Nielsen, der gav os grønt lys for at 

”bruge” projektet og eventuelt tale med flere ressourcepersoner. 

Vores mere præcise interesse ligger i at analysere de eventuelle forandringer og forventninger 

der ligger i samarbejdet, når det går fra et specialiststyret (ambulatorium) behandlingstilbud til 

en mere flad struktur, hvor primær sektor i højere grad tildeles yderligere kompetence. Vi 

ønsker at se på om den intensiverede og IT-baserede kommunikation på sigt vil påvirke 

relationerne mellem de forskellige faggrupper. 

Vi skriver således til dig fordi vi gerne vil bruge din hjælp til: 

• at deltage i dialog om dette emne (på baggrund af oplæg fra os) - baseret på e-mails. 

Vores ønske har været at finde ca. 10 deltagere til denne undersøgelse der opfylder 

nedenstående kriterier: 

• Arbejder som enten læge el. sygeplejerske med diabetesbehandling på Fyn 

• Fortrolig med at bruge e-mail 

• Flere ugentlige kontakter til diabetikere 

• Lyst til at udtrykke sig om emner indenfor udviklingen i det professionelle samarbejdet 

om diabetesbehandlingen. 

Vi tilstræber at det ikke bliver tidskrævende for dig at deltage og at indlæggene anonymiseres. 

Respons på indlæg fra os bør være uformelle, være en umiddelbar refleksion på det oplæg vi 

sender ud og tage max. 15-20 min. pr. gang. Alt efter hvor hurtigt det kan gennemføres, vil vi 

kører processen igennem 3 gange i løbet af marts måned. Som sagt vil al kommunikation ske 

pr. e-mail. 

Når alle interesserede deltagere har meldt tilbage, sendes yderligere information ud hvorefter 

undersøgelsen går i gang. Den afsluttende rapport tilsendes interesserede deltagere i juni 

måned. 

Vi håber at dette har vakt din interesse og glæder os til at høre fra dig – om muligt gerne pr. email 

og i løbet af en uges tid. 

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive/ringe til: 


e-mail: roermann@olsen.tdcadsl.dk 


telefon privat: 75513637 

telefon arbejde: 75563650 

Med venlig hilsen 

Brita Langvad, Haderslev Sygehus, Kardiologisk Laboratorium 

Vibeke Nøhr, Kiropraktisk Klinik, Fredericia 

Dorte Rørmann, Ingeniørfirma Olsen Design Aps., Skærbæk, Fredericia 

Ålborg Universitet 

Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik 


Bilag 4 

Proceslog. 


Bilag 5 

Svar fra Debatoplæg 1 

Primær 1 

Erfaringer fra bl.a. Fyn med Diabetesdagbog viser at det er tungt at få alle parter til at skrive i 

vandrejournalen for behandlere. De argumenter jeg hører er: 

Jeg vil ikke føre notater 2 steder, det tager tid, og den tid der bruges til kommunikation med 

andre behandlere stjæles fra patienten. Et argument der mest høres fra prkatisernde læger, 

men som som formentlig også er årsagen , når der ikke skrives i i bogen i ambulatorierne, 

hvilket er meget almindeligt. 

Jeg får ikke ekstra honorar for dette, så jeg prioriterer kommunikationen med patienten højest 

( kerneydelsen).(fra almen praksis) 

"patienten har ikke bogen med" - hvilket nok skyldes at det sjældent bliver spurgt efter den 

(argument i begge sektorer) 

Der er så få shared care diabetikere, så det er spild af tid i fleste situationer.(begge sektorer) 

Man hører sjældent at der skulle være modvilje til at dele informationen i sig selv, men af og 

til at der er mistro til den anden sektorers evne til resp. af behandle hele patienten (og ikke 

bare sukkersygen) resp. til at håndtere sukkersygebehandlingen efter de seneste 

rekommandationer. Men at den ofte er til stede er jeg ikke i tvivl om. Erfaringer fra en 

"studiekreds" vi havde omkring diabetesbehandlingen i Faaborgområdet for 8-5 år siden og 

hvor diabetesoverlægen og -sygeplejersken deltog på lige fod med en række praktiserende 

læger viser at det her lykkedes at nedbryde mistilliden og dels få etableret en brug af fælles 

kommunikation med dagbog, dels etablere reel shared care om både type 1 og 2-diabetikere, 

således at type 1-erne blev set en gang årligt i amb. og type 2-erne hvert andet -tredie år samt 

ved nykonstatering og konstatering af komplikationer og dysregulation. 

IT med fælles journaloplysninger vil helt klart løse problemer med den manglende 

vandrejournal, men løser ikke tidsproblematikken. En høj grad af integration mellem den 

fælles journal( Databasen) og den praktiserende læges jorunalsystem 

vil mindske det ekstra tidsforbrug og fjerne de argumenter der relateres hertil. Manglende 

tillid til evnerne i almen praksis til at behandle diabetikere efter seneste konsensus - vil nok 

mindskes når det er muligt at se hvad vi faktisk gør, men der kræves ofte argumenter for 

hvorfor man i den enkelte patientrelation ikke følger konsensus, og det vil kræve meget tid at 

skulle argumentere. Manglende lyst til dette er ofte årsagen til at nogle læger vælge at arbejde 

mere selvstændigt - netop i almen praksis og en svækkelse af den selvstændighed vil givet 

møde modstand. Der skal være klare fordele ved at man bruger ekstra tid/stjæler tid fra 

patientkommunikationen. En sådan fordel kunne være at patienten bliver bedre i stand til at 

forstå og håndtere sin sukkersyge. 

Primær 2 

Jeg er helt enig med Dahler-Eriksen i at share care projekter er betinget at en gensidig respekt 

for hinanden. Det at man indgår i et forpligtende samarbejde kræver at man stoler på 

samarbejdspartneren. I diabetespakken ligger muligheden for at få diabetikerne vurderet ved 

en sekundopinion hvert andet-tredje år. Det var vanskeligt at overbevise kollegerne i 

primærsektoren om det rimelige heri. En af barriererne var myten " når først pt var i 

ambulatoriet slap dig aldrig tilbage til egen læge" Det krævede gentagne bekræftelser fra 

overlægerne før holdningen begyndte at ændre sig. Ved indførelsen af amtsdiabetespakken 

blev der lagt vægt på at underviserne var fra det lokale diabetesambulatorie netop for at 


fremme det lokale kendskab til hinanden. Dette var en stor succes. Efterfølgende er begge 

overlæger fra mit lokale diabetesambulatorie rejst. Dette har betydet meget for det allerede 

etablerede samarbejde. Omvendt har overlægerne haft stort udbytte af den nære kontakt med 

os praksidiabeteskoordinatore. Tidl har de ofte bedømt almenpraksis på uheldige 

patientforløb. Hvor vi gennem mange personlig møder får udviklet et mere nuanceret syn på 

standen. 

Jeg mere således at personligt kendskab, tillid og respekt er nøgleordene. 

Med henblik på at dele data er diabetesdagbogen et udmærket middel. IT -delen vil blive et 

krav specielt mhp kvalitetssikring men da datamængden er forholdsvis begrænset ikke et 

must. IT kommunikation kan ikke alene bære shared care men muligvis øge kvaliteten. 

Primær 3. 

At shared care giver mulighed for øget information og dermed bedre behandling og resultater 

er indlysende. Der er både logik og fornuft i at dele observationer, behandlingsforslag og 

resultater. Det giver mulighed for i højere grad hurtigt at nå frem til diagnose og behandling 

samt at tage højde for kompleksiteter i behandlingen. Det må for mig at se spare tid ikke at 

skulle indhente samme oplysninger hos patienten i forskellige sektorer og man kan tage i agt, 

hvis der er interaktioner at tage i betragtning. Altså se på patienten som en hel person og ikke 

kun i små dele. 

Muligheden for at dele informationer og kommunikere via IT giver bedre 2vejskommunikation 

mellem behandlerne i de respektive sektorer bl.a i forhold til spørgsmål 

og afklaringer. Ex.vis kan primærsygepl. få direkte og sikker information og ordinationer, 

som samtidig er dokumenteret. Omvendt kan primærsektor melde tilbage med observationer 

og evaluering hurtigt. Færre chancer for fejldisponeringer. 

De etiske aspekter i forhold til beskyttelse af patientoplysninger skal selvfølgelig være på 

plads og agtes højt. Det er en selvfølge, at det kræver accept fra patientens side at shared care 

benyttes. Her er det vigtigt at informere nøje omfordelene ved højt informationsniveau og 

dermed høj ekspertise. 

Barrieren, den manglende gensidige faglige anerkendelse blandt faggrupper, må kunne 

elimineres gennem vedholdende diskussioner om fordelene ved shared care samt den høje 

sikkerhed ( beskyttelse af tavshedspligt). Erfaringen viser, at holdningsændringer tager tid, 

men er mulig. Måske skal der et generationsskifte til blandt flere faggrupper. Jo højere fagligt 

niveau blandt de forskellige faggrupper i forhold til deres kompetance jo større respekt blandt 

faggrupperne. 

Sekundær 1. 

Ikke svaret da vedkommende er på ferie. 

Sekundær 2. 

I forbindelse med Kathrine Dahler- Eriksens udtalelse angående barrierer for det tværsektorielle 

samarbejde undrer det mig, at der ikke er speciallæger fra sekundær sektoren med som 

deltagere i denne undersøgelse, når det drejer sig om at få så mange aspekter som muligt 

belyst. 

Diabetessygeplejerskens holdning til samarbejdet med de praktiserende læger og shared care 

er ikke nødvendigvis repræsentativ i forhold til hospitalslægers holdning og mening. 

Jeg mener, at vi her i Fyns Amt er kommet et stykke på vej med at få nedbrudt barriere og 

fordomme som tidligere har eksisteret - at ambulatorierne holder på patienterne når vi først 

har fået dem henvist. De praktiserende læger kan se, når vi præsenterer vores statistik, at vi 


ikke holder på deres patienter. Modsat har holdningen tidligere været, at de praktiserende 

læger ikke kan tage sig ligeså godt af diabetikerne som ambulatoriet kan. 

Vi kan se, at de praktiserende læger gør et godt stykke arbejde. 

De møder der har været holdt, har medvirket til at vi bedre kender hinanden, der er sat 

ansigter på personerne, det gør det lettere lige at ringe og få en snak, hvis der er et problem 

man gerne vil diskutere. 

Der hvor der stadig er et problem, er med den skriftlige kommunikation - dagbogen, som ikke 

bliver brugt efter hensigten: 

patienten har måske glemt at få den med, vi får måske ikke lige skrevet i den, den praktiserende 

læge får måske ikke lige skrevet i dagbogen, når han ændrer medicinen. 

Vores journalnotat bliver sendt til den praktiserende læge, men den praktiserende læge sender 

ikke sine notater til os, så vi er på bar bund når patienten kommer uden dagbogen, og ikke kan 

huske hvad den praktiserende læge har ændret medicinen til. 

Sekundær3. 

Jeg ser store muligheder i den kommende shared care, hvor vi får mulighed for at gøre brug af 

IT. P.t er vores arbejdsproces som følger: i ambulatoriet, hvor jeg arbejder skriver vi fortsat på 

registreringsark i hånden samtidig med, at vi også har elektronisk patientjournal. Vi kan se 

svar i computeren fra bestilte blodprøver, men prøver fra egen læge (e.l.) indlæses ikke 

umiddelbart til vores journal. Derfor tages af og til ekstra prøver, der måske er unødvendige? 

Alle vores journalnotater sendes dog til e.l. ( såfremt diabetikeren har godkendt det ), men vi 

hører jo ikke fra e.l. Jeg ser derfor det kommende forslag med shared care og den kommende 

kliniske database som et stort fremskridt.Jeg kan dog også forudse, at der må ske en 

kulturændring - der høres af og til om, at nogle (læger primært???) er bange for at blive kigget 

i kortene. Især praktiserende læger er også meget obs på, at der ikke pålægges ekstra arbejde 

uden ekstra vederlag. Sådan bør det helt sikkert også være, men det er bestemt ikke det, vi er 

vant til på hospitalerne. I relation til sygeplejerskegruppen har jeg endnu ikke hørt en angst 

for den nye database / shared care. Jeg oplever også ofte i mit arbejde, at vi har en konstruktiv 

og hyppig kontakt med såvel hjemmesygeplejersker som konsultationssygeplejersker. Det kan 

være i form af gode råd / vejledninger - faglig drøftelse vedrørende specialet, drøftelse af en 

fælles diabetiker. Ja der var vist mine umiddelbare tanker. 


Bilag 6 


Primær 1. 

Man kan forholde sig til sin egen og de andres kompetence, men det der virkelig betyder 

noget for behandlingen af den enkelte patient er hvilken kompetence denne tillægger en som 

behandler. Patienten vælger jo selv om han kan/vil bruge et råd/ følge en behandling. Denne 

patienttillagte kompetence afhænger af behandlerens evne til at forstå patienten, kommunikere 

med patienten - og af den viden behandleren evner at kommunikere. En praktiserende læge 

har ofte fordele fremfor andre behandlere når det gælder evne til at tilrette behandlingen/ 

individualisere - udfra et tidligere kendskab, men det kan også være en bagdel - ved 

manglende tro på patientens muligheder. Praktiserende læger hæmmes også af mindre 

specialviden og -erfaring, f.eks om undervisning i kost, injektionsteknik, insulinindstilling etc. 

Netop det man er særligt gode til i Diabetesambulatorierne. 

Det er alle behandleres ansvar at vore samlede evner udnyttes - og at vi indbyrdes deler vores 

viden både i forhold til den enkelte patient - men også mere generelt. 

Vi må have både fælles lettilgængeligt Datagrundlag og mødes jævnligt for at sprede den 

generelle viden. Datagrundlaget er jo også et middel til at se hvor der skal sættes ind med 

vidensspredning. 

Primær 2. 

Når der er tale om en stor gruppe af behandlere som almen praksis kan man ikke forvente at 

alle erhverver sig fuld kompetence. Hvis man sætter kompetencekravene så lavt at alle kan 

opfyld dem er kravene i vores tilfælde for lave idet projektet gik ud på at bedre behandlingen. 

Hvis 80% opnår fuld kompetence og de sidste 20% opnår delvis kompetence vil projektet 

være en succes. 

Især i den indledende fase blev der fra sygehussektoren ofte diskuteret ud fra de negative 

eksempler og ikke ud fra den store gruppe der gjorde tingene ordentligt. Dette er desværre en 

ganske alm. måde at se tingene på. 

Begrebet lægekunst har været brugt op gennem tiden. Man fornemmede og behandlede 

intuitivt og huskede de fremragende resultater. De store kunstnere kan jeg kun beundre, 

desværre er de fleste ”kunstnere” mere middelmådige og mange elendige. Jeg mener ikke 

lægekunst i klassisk betydning kan anvendes i vores komplicerede hverdag hvor man må 

acceptere at skematisere udredning, behandling og kontrol. Kunsten kan så være 

formidlingen af budskabet. 

Jeg er helt uenig i at den tid der bruges til kommunikation tages fra patienten. Manglende 

kommunikation giver ofte dobbeltarbejde og tidsforbrug for at opklare simple spørgsmål. 

De afdelinger der sender fyldestgørende epikriser straks ved udskrivelsen sparer os for megen 

tid. Kommunikation på dette plan kan ikke sammenlignes med rapportgivning og 

konferencer. Jeg er enig i at kommunikationen skal være så enkel som mulig for at opfylde 

målet. Tidsforbruget vil være minimalt specielt set i forhold til gevinsten for patienten. 

Shared care der ikke er opfylder kriterierne som beskrevet af Pritchard og Hughes kan meget 

let blive ”no care ”. Det er vigtigt at målene sættes i enighed og løbende diskuteres og 

revideres. Netop således at alle får følelsen af, med rette , at være med i arbejdet og bevarer 

entusiasmen, således at afgivet autonomi erstattes af glæden og stoltheden ved at kunne være 

en vigtig brik, for at kunne nå det fælles mål. Det at afgive autonomi er et led i processen at 


gå fra lægekunst til ”evidens baseret” behandling. Dette er en proces der er i gang i disse år og 

derfor også kan udnyttes i shared care modellen. 

Primær 3. 

Da jeg sidder lidt på sidelinjen i primærsektor og oven i købet på et plejecenter, hvor 

diabetikerne ikke er tilknyttet amb., er erfaringen i praksis ikke så stor.. Som tidl. skrevet, er 

mit samarbejde mest med prak.læge. 

Dog har vi glæde af såramb. i forb.m.fodsår hos diabetikere. 

Fra samtaler med mine kolleger ved jeg: 

Den grønne diabetesdagbog ( vandrejournal ) er mest anvendt hos de yngre diabetikere. Flere 

af vores prakt. læger benytter ikke diabetesdagbøgerne - endnu! Dog har andre prakt. læger 

forøget interessen til samarbejdet både med sygehuscentrene og med hjemmeplejen. Der 

henvises i højere grad til amb. og såramb. og der er øget interesse for, at 

hjemmesygeplejersken indgår i beh. af diabetikeren specielt i forhold til at måle døgnprofiler 

med mere optimal beh. til følge.Vi har et godt samarbejde med amb. i forhold til spørgsmål 

og gode råd. 

Vi har benyttet os af diabetessygeplejersken til at undervise sygepl. og sosu-ass i diabetes. 

Amtsdiabetesprojektet har bevirket, at vi som nøglepersoner kender kommandovejene og 

behandlingsmulighederne samt kan udbrede/ udbreder kendskabet til disse i primærsektor. 

Databasen er ikke tænkt tilkoblet hjemmeplejen i første omgang og ikke med i kontrakten. 

Sekundær 1. 

Kan nikke genkendende til udsagnene vedr. faglig selvstændighed, som stadig er barrierer for 

samarbejdet, men jeg oplever dog også at der er en gryende/større forståelse, som dog stadig 

skal udbygges. Kræver at der er katalysatorer, som hele tiden ser sagen fra begge sider og er 

med til at udbygge forståelsen samtidig med at de enkelte aktører beholder deres autonomi. 

Personligt kendskab: Personligt kendskab er vigtig, men rækker ikke alene - det bliver for 

tilfældigt og man sikrer ikke nødvendigvis patienten den bedste behandling gennem 

personligt kendskab. Man må have et fælles mål, som er bedst mulig behandling for 

patienten,og samarbejde om denne sag - hvis der er noget der kan binde aktørerne sammen må 

det være det. Det kan også medvirke til ikke at gøre sagen personlig, hvilket er vigtigt. Men 

tillid og respekt er væsentlige faktorer for samarbejde. Udarbejdelse af samarbejdsaftaler, der 

er kendt og accepteret af aktørerne kunne være et vigtigt middel til at nå ovenstående. Mangl. 

dokumentation: Dårlige undskyldninger og projektion, som ikke er konstruktivt.det er 

væsentlig at den enkelte får noget ud af det, og alle tænker stadig først og fremmest på sig 

selv. Igen vil jeg mene, at man skal forsøge at tænke optimal kvalitet og behandling for 

patienten - det er udgangspunktet og skal være den bærende holdning. Aktørerne må 

tilsidesætte egne interesser, men det vil være særdeles vanskeligt, så man er nødt til at sikre, 

at aktørerne får noget ud af det, hvilket både kan være faglig kompetence, motivation og 

udvikling, lettelse i arbejdet eller økonomi,- samtidig med at det tjener den fælles sags 

interesse. Igen er det en opgave for katalysatoren - en der ikke har nogen særinteresse, men 

kun patientens! som organ er det Amtsdiabetesudvalget der har den opgave, i udførelsen i 

hverdagen er det den væsentligste opgave for samtlige koordinatorer. 

Sekundær 2. 

Hvis man sætter netværk = team, er jeg ikke enig i Mur-Veermans teori. 

I mit ambulatorie har vi arbejdet i team på 10. år. Min oplevelse er, at man kan drage nytte af 

hinandens kompetencer og supplerer hinanden til patientens bedste. 

Hvis man betragter shared care modellen som et teamsamarbejde, har jeg store forventninger 

til at det vil lykkes. 


Det kræver holdningsændringer og ændring af opfattelsen af de eksisterende teams omkring 

diabetikeren. 

Med hensyn til ansvar har jeg hørt en overlæge sige at når 2 skal dele et ansvar er der 2% til 

hver! - tja jeg er født optimist, og tror at dette udsagn er for pesimistisk. Databasen vil være et 

godt redskab, når ansvaret skal deles, for jeg tror at det kræver et fælles arbejdsredskab for at 

det skal lykkes. 

Vi har alle, både primær og sekundær sektor brug for kvalitetssikring, hvilket databasen også 

hjælper os med. Det er et minumum der registreres i databasen, men jeg håber da på, at det 

ikke kun er det minimale man vil yde, det skulle gerne være det maksimale i forhold til 

patienten. 

Sekundær 3. 

Som omtalt i citaterne er jeg også af den overbevisning, at de mange fælles møder vi har haft - 

det være sig tværfagligt i det amtslige diabetesudvalg, amtslige temadage for både primær og 

sek. sundhedstjeneste som møder mere lokalt, hvor vi har undervist hinanden / praktiserende 

læger / hjemmeplejen / diabetesteam i amb. absolut hjælper på et bedre kendskab til hinanden 

og en langt større forståelse for hinandens arbejdsområder.Vi kender også mere til hinandens 

kompetence. 

Så sent som i dag er jeg som diabetessygeplejerske blevet kontaktet af en praktiserende læge, 

hvor vi drøfter en fælles diabetiker, vedkommendes insulinbehandling m.v., så der er helt 

sikkert kommet større kontakt / berøringsflade mellem de enkelte sektorer. Jeg forventer mig 

klart meget af det fremtidige samarbejde via databasen. Forleden måtte jeg kontakte egen 

læge ang. blodprøver vedr. en diabetiker, der kom her i amb.Havde prøverne blot ligget i 

databasen, havde flere arbejdsgange været undgået. Heldigvis nåede pt. heller ikke at få taget 

nye prøver, som både ville have været en ekstra unødvendig udgift og da også lidt til gene for 

pågældende pt. Som nævnt vil det hele bedres - selvfølgelig vil der altid være nogle, såvel i 

primær som sek., som måske ikke lige synes om "alt det nye" og hvor man måske ligefrem 

overbeskytter sin egen autonomi. ……forandring tager tid. 


Bilag 7 


Primær 1. 

Ikke svaret i denne runde (efter aftale) 

Primær 2. 

Roller: 

Det at rollerne ændres under samarbejdet er frugtbart for arbejdsglæde og arbejdsmiljø. Når 

kompetencen overskrider ens ” stand ” kan der opstå problemer når man skal repræsentere 

projektet udenfor den kendte kreds. Eks Amtsdiabetessygeplejersken opgaver er 

organisatoriske og administrative og meget lidt sygepleje. Da hun repræsentere 

amtsdiabetesudvalget i mange sammenhæng har vi valgt at omdøbe stillingen til 

Amtsdiabeteskoordinator der bedre beskriver funktionen og kompetensen. 

Når man udvikler sig i rollen kan problemet være at finde en erstatning ved afgang. 

Mål: 

Målene er overvejende evidenbaserede. De stammer dels fra udenlandske anbefalinger dels 

fra Danske. Klaringsrapporten. Sundhedsstyrelsen mål for diabetesbehandling mm. 

Kommende MTV-rapport. Meget af evidensen er baseret på undersøgelser i sekundær 

sektoren og som sådan har den haft en stor indflydelse på målene. Dette føles naturligt da det 

er sekundærsektoren der har ”eksperterne”. Resultaterne vurderes løbende af DSAM som har 

en aktiv diabetesgruppe der har været med til at formidle den nye viden til almenpraksis på en 

måde så den er realistisk gennemførlig. Selv om almen praksis er en stor inhomogen gruppe 

er det slående at nye behandlingsprincipper kan implementeres i en meget stor del af praksis 

på ganske kort tid. Dette viser en stor parathed til at ændre adfærd hvis det giver mening i 

bedre behandling af patienterne. 

Samarbejdsformen har været præget af et aktivt amtsdiabetsudvalg hvor der har været 

repræsentanter fra alle faggrupper og sektorer og som noget stærkt positivt også 

repræsentanter for diabetesforeningen. 

Primær 3. 

Udvikling er som oftest ensbetydende med afvikling. 

Ved ændring af roller i udviklingsarbejde,hvor man deler kompetance, er der gode muligheder 

for, at rolleændringen medfører opgradering af kompetance. 

I skriver, at behandlerens rolle bliver mere en kommunikator/formidler rolle end tidligere, 

hvor det har været en medicinsk behandler rolle. Herved flyttes noget af ansvaret over på 

patienten, patienten får medansvar for sin behandling og sin sygdoms/sundhedstilstand. Dette 

ser jeg som noget positivt, idet patienten bliver en aktiv medspiller i forhold til sin 

sundhedstilstand 

Herved kan opstilling af realistiske mål også medinddrage patienten. Altså patienten er selv 

med til at opstille mål for sin behandling og sundhedstilstand, i det omfang patienten har 

konditionerne til det. 

I forbindelse med den øgede opgradering af personalet i primær sektor ( prakt.læger, 

praksispersonale og primærsygepl.) vil der her kunne sættes mål i fællesskab for de patienter, 

som ikke er tilknyttet ambulatorier. Tilknytning til amb. forhindrer dog ikke samarbejde med 

primær sektor i udarbejdelse af mål. Tværtimod! 

Som det er i øjeblikket, er det stadig forskelligt fra prak.læge til prakt. læge hvor 

opmærksomme de er på de nye tiltag i amtet. Det er dog nu muligt at aftale mål for ex.vis 


lodglucosedøgnprofiler med de fleste læger, især efter primærsygepl. er blevet 

opmærksomme på vigtigheden af disse og stiller krav til lægerne. 

Sekundær 1. 

Her er så på falderebet mine komm. 

Det er primæra sekundær sundhedstjeneste ved specialisterne som har ansvar for at formulere 

fælles generelle mål for behandlingen. De praktiserende læger får deres info. fra DSAM, men 

kan ikke nå at sætte sig ind i alle anbefalinger. Praksisdiabeteskoordinatorerne er involveret i 

diskussionerne og accepterer målene, inden de offentliggøres. 

I forhold til samarbejdet har primær sektor meget stor indflydelse, hvor sekundær sektor 

opfordres til at være meget fleksible. Sekundær sektor har (må) påtage sig den "opdragende" 

effekt. Der hersker et gensidigt forpligtende samarbejde, hovr sek. sektor agerer fleksibelt for 

at få tingene til at glide. 

Sekundær 2. 

And Barierrer muligheder: Hver enkelt skal være bevidst om sine kompetencer. 

Det bliver i stigende grad sagen man går efter/ et fælles mål, selv om vi arbejder i team er der 

stadig nogle faggrænser - hvis de grænser bliver nedbrudt får vi måske i højere grad end nu et 

helhedssyn på patienten 

Fælles mål: Det vil nok stadig være sekundær sektor der vil være toneangivende med hensyn 

til konsensus for behandling, men ansvaret bliver nok 50/50med hensyn til at formulere 

individuelle mål for patienten. 

Sekundær 3. 

Som det er anført ændres vores rolle mere i retning af facilitatoren, der støtter, skaber 

læringsmiljø. Det er vigtigt at pointere, at den mest betydningsfulde rolle indehaves af 

diabetikeren, idet mere end 95% af al pleje og behandling klares af diabetikeren selv. 

Det er rigtigt, at roller over tid ændres, men jeg mener også, det er vigtigt, at der holdes fast i, 

hvad det lige er, hver faggruppe er god til, så vi kan supplere hinanden. Af og til kan der være 

en tendens til, at vi sygeplejersker f.eks. overtager noget af lægens funktion - det er også OK, 

blot det ikke bliver på bekostning af en nedprioritering af sygeplejens virkefelt. 

Jeg ser positivt på, at der bliver større samarbejde mellem primær og sekundær sektor - 

formentlig vil fremtiden byde på diabetesteams i begge sektorer. Jeg tror, teamtanken 

udbygges i primærområdet med flere f.eks. diætster og sygeplejersker ved praktiserende 

læger. 

I relation til at diskutere, formulere og definere mål for både behandling og samarbejde ser jeg 

fortsat Amtsdiabetesudvalget som den struktur, hvor fra megen ideudvikling og fælles 

målsætning kan foregå, idet der jo er repræsentanter fra begge sektorer. Måske vil processen 

nok være styrende fra sekundær sektors side, idet specialisterne - endokrinologerne m.v. nok 

primært vil sætte dagsordenen???? 

Jeg kan dog forestille mig - som vi allerede har haft - en større udbygning af arbejdstemadage, 

hvor personale fra begge sektorer kan mødes og udarbejde mål m.v. 

Det var vist lige mine strøtanker - held og lykke med jeres videre arbejde. Det har været 

intyeressant at deltage på denne måde. 


Bilag 8 

Debriefing 

Denne undersøgelse er nu, gennem 3 runder med refleksion over oplæg inspireret dels af 

forskere på området dels af jeres holdninger til samarbejdet mellem sektorer i 

sundhedsvæsenet, afviklet. 

De forskellige udsagn bruges som led i en såkaldt interessent-analyse, som ikke har til formål 

at skabe overensstemmelse eller enighed mellem jer som deltagere, men langt vigtigere at få 

forskellige holdninger frem. 

Den analyseform vi har valgt, bruges netop til at analysere interessenters syn på bl.a. roller, 

ansvar og indbyrdes relationer i shared care samarbejdet. Metoden kan bl.a. bruges som 

referenceramme til at åbne diskussioner mellem institutioner, sektorer m.m. 

Der har i denne undersøgelse været stor indlevelsesevne og aktivitet fra jeres side. Der har, 

udover en enkelt deltager med tekniske problemer, været svar på alle oplæg fra samtlige 

deltagere. Undersøgelsen har været gennemført på ca. 1 måned som planlagt. 

Vi vil gerne til slut høre jeres mening omkring denne form for undersøgelse baseret på emails. 

Vi håber at I har mulighed for at sende disse svar retur inden påske. 

På forhånd tak – samtidig med en stor tak for deltagelse gennem forløbet. 

Vi sender gerne kopi af det samlede projekt til evt. interesserede. Bare giv besked. 

Har I spørgsmål til dette brev, selve metoden omkring interessentanalyser eller andre aspekter 

i projekter, er I meget velkomne til at sende en e-mail eller ringe. 

Med venlig hilsen 

Brita Langvad 

Vibeke Nøhr 


1.Hvordan har du oplevet processen som helhed? 

2.Har de enkelte oplæg givet mening og været relevante i forhold til dine arbejdsopgaver 

omkring diabetikere? 

3.Har du oplevet anonymiteten som sufficient? 

4.Hvor stort har tidsforbruget været, og er det acceptabelt? 

5.Andre kommentarer og gode ideer. 


Bilag 9 

Svar fra debriefingsrunde 

Primær 1. 

Ikke svaret. 

Primær 2. 

Det har været en spændende proces. I hverdagen er vi plejer vil at overvejende at argumentere 

mundtligt og siden nedfælde konklusionerne skriftligt. Det har været lærerigt at skulle 

argumentere skriftligt. Processen er gået så hurtigt at ikke alle argumenter har været lige 

gennemtænkt. Det har for mit vedkommende været en blanding at holdninger og strøtanker 

som dukker op under skriveprocessen. 

Ikke alle spørgsmål har givet mening og forståelse. 

Ja (umiddelbart synes jeg ikke der er behov for anonymitet, men til brug i en senere 

åben diskussion er det helt i orden) 

1/2-1 time OK 

Primær 3. 

Ikke svaret 

Sekundær 1 

Det har været spændende at være med. Metoden er god, fordi den også får en til at reflektere. 

Af og til har jeg tænkt om jeg nu var tilstrækkelig ydmyg og præcis, især pga en periode med 

megen travlhed. 

Sekundær 2. 

Det er første gang jeg har prøvet at medvirke ved denne form for internet baseret 

undersøgelse, jeg har kun positivt at sige om metoden. 

Fordelen er, at man selv har tid til at reflektere over oplægget, og har mulighed for at svare 

som og når det passer ind i vores travle arbejdsdag, Jeg havde dog hellere set, at oplægget var 

blevet udsendt mandag, med svarfrist fredag, end udsendelse torsdag, med svarfirst mandag, 

det er få dage, når der er en weekend imellem, og af og til har det været svært for mig at nå 

det indenfor tidsfristen. 

Sekundær 3. 

Ikke svaret.

Shared Care .pdf - Aalborg Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?