Hent UGlen 4 som pdf - UGlen - Aalborg Universitet

More documents

Recommendations

Info

20 UGlen 4 · 2012 NYT oM NAvNE LIsBEtH WYBRAndt 40 ÅRs JUBILÆUM På Inst. for Kemi og Bioteknologi fejrede man 1. juni, at kolleger og studerende i 40 år har haft glæde af at samarbejde med laborant Lisbeth Wybrandt. Ordene ”rettidig omhu” blev brugt til at beskrive Lisbeth Wybrandt, selv om Lisbeth med sin ligefremme og direkte facon er langt fra Esplanaden. ”Rettidig omhu” kunne på nordjysk blive til mangel på ligegyldighed – for det er ikke ligegyldigt, om de kemiske analyser er i orden, om de studerendes sikkerhed i laboratoriet er i orden, om projektarbejdet er gennemtænkt, så der er en realistisk chance for, at det vil lykkes – ej heller ligegyldigt, om man trives på arbejdspladsen, og om folk behandles ordentligt. Denne interesse for både arbejdet og arbejdspladsen udmøntede sig i tiden på KU i deltagelse i det fagpolitiske arbejde og arbejde i de styrende organer. PÅ AAU udmøntede interessen sig i en betydelig indsats under opbygningen af sektion for Kemi. Fraværet af ligegyldighed viser sig også uden for arbejdstid, hvor Lisbeth har en særlig evne til bruge de nære muligheder ved fx at involvere sig i filmklub og kor og ved at bruge de kulturelle muligheder, der er givet i Nordjylland. Så fra nuværende og tidligere samarbejdspartnere lyder en stor tak – med ønsket om, at det ikke stopper sådan lige med det samme. HEnRIK HALKIER 25 ÅRs JUBILÆUM Professor og institutleder på Kultur og Globale Studier, Henrik Halkier, har netop fejret 25-års jubilæum på AAU. Oprindeligt er Henrik Halkier uddannet cand.mag. i historie og engelsk fra Aarhus Universitet og blev i første omgang tilknyttet uddannelsen i britisk politik og social historie på Aalborg Universitet, hvor han også skrev sin doktordisputats om regional udviklingspolitik i Skotland. De seneste år har primært turisme og regional udvikling haft Henrik Halkiers forskningsmæssige Laborant Lisbeth Wybrandt, her sammen med sektionsleder Kim Lars Ole Bonde er nu både professor på AAU og professor 2 Lambertsen Larsen, Kemi, har været ansat på AAU siden 1990. ved Senter for musikk og helse, Norges Musikkhøgskole i Oslo. interesse, og i 2006 blev han udnævnt til professor på området. Derudover har han både i videnskabelige artikler og i den brede offentlighed markeret sig som en af de fremmeste forskere inden for turisme i Danmark. Henrik Halkier har i årenes løb også været en af de centrale kræfter i en række internationale projekter, bl.a. TEMPUS – et program om udviklingen af kandidatuddannelser i turisme på tre sibiriske universiteter. Han har ligeledes bestredet en række tillidshverv på AAU, bl.a. som leder af Aalborg Universitets turismeenhed og leder af ph.d.-skolen SPIRIT. I dag er han leder af det tværfaglige Institut for Kultur og Globale Studier. Institutleder, prof. Henrik Halkier kan fejre 25 års jubilæum på AAU. LARs OLE BOndE nY PROFEssOR PÅ MUsIKtERAPI Lars Ole Bonde er netop tiltrådt som professor på Musikterapi ved Inst. for Kommunikation. Det blev fejret 10. maj med en hel eftermiddag i musikterapiens tegn, hvor seks af Lars Ole Bondes nære kolleger introducerede musikterapi og fagets mange facetter. Til slut overtog dagens hovedperson selv scenen og indviede på underholdende vis publikum i den røde tråd, der har bevæget sig gennem hele hans professionelle liv, nemlig musiklytning. Denne niche inden for musikkens verden førte ham først til et job som gymnasielærer og siden til en karriere som musikproducer, -producent og -journalist ved DR, inden professor mso Inge Nygaard i 1991 headhuntede ham til AAU. Fire år senere takkede Lars Ole Bonde ja til en fast stilling, og som han understregede denne eftermiddag, så har han aldrig fortrudt dette valg. Det hænger uden tvivl også sammen med de mange spændende projekter, som han gennem sine mere end 20 år på AAU har beskæftiget sig med. Her har han særligt markeret sig inden for musikpsykologi, musikpædagogik, musikterapi i rehabilitering og palliativ pleje samt musik og helse, og det har bl.a. mundet ud i ph.d.projektet ”Receptiv musikterapi med cancerpatienter i rehabilitering” fra 2005 og bogen ”A comprehensive guide to music therapy: theory, clinical practice, research, and training”, som han skrev i samarbejde med sine to kolleger, Tony Wigram og Inge Nygaard Pedersen. Denne bog fungerer i dag som grundbog i Musikterapi i flere lande. nY InstItUtLEdER PÅ Inst. FOR MAtEMAtIsKE FAG Lektor Søren Højsgaard tiltrådte i januar stillingen som institutleder ved Inst. for Matematiske Fag. Han kommer fra en stilling ved Faculty of Science and Technology ved AU. Han er dog en kendt person på AAU, idet han bl.a. har forsvaret sin ph.d.-afhandling her i 1999. Den nye institutleders forskningsfelt centrerer sig om computational statistics og statistiske problemstillinger inden for biologiske og jordbrugsfaglige områder. Søren Højsgaard, ny institutleder ved Inst. for Matematiske Fag.
AAU-professor Frank Fitzek modtog i maj Vodafones Innovationspris 2012. FItZEK FÅR stOR InnOVAtIOnsPRIs Prof. Frank Fitzek, Mobile Device Group ved Inst. for Elektroniske Systemer, fik 2. maj overrakt Vodafones Innovationspris 2012 på 25.000 euro ved en ceremoni i Dresden. Det er tale om en virkelig prestigefyldt pris, idet den kun uddeles én gang om året og fortrinsvis til en forsker i det tysktalende område, som rummer ca. 100 mio. mennesker. AAU-professoren, der stammer fra Tyskland, får prisen for sin banebrydende forskning inden for mobilkommunikation, der skal gøre det muligt for brugere at dele data mellem sig. - Da vi for år tilbage begyndte at forske i user cooperation, at mobiltelefonbrugere i tæt geografisk afstand kan dele data, troede ingen på os, men alligevel fortsatte vi arbejdet. Derfor er denne flotte pris ikke bare en anerkendelse af mit arbejde, men af alt det arbejde, forskere inden for området har gjort, siger Frank Fitzek. Forskningen i user cooperation er begyndt at give resultater. Som omtalt i UGlen 3 har to ph.d.-studerende, som Frank Fitzek er vejleder for, netop åbnet start-up virksomheden Steinwurf. FORnEM ARtIKELPLACERInG I en konkurrence med 500 artikler indsendt til den amerikanske konference IEEE ECCE opnåede en artikel, begået af ph.d.-studerende Ke Ma og prof. og vejleder Frede Blaabjerg ved Inst. for Energiteknik, en top tre placering og pris. Konferencen er den mest prestigefyldte inden for elektrisk energiomformning, herunder effektelektronik og vindmøller. Artiklen handler om, hvordan man styrer en vindmølle intelligent, når nettet er lidt ustabilt – en afgørende faktor for at kunne håndtere store mængder vindenergi i et el-net. Den nye professor ved Inst. for Statskundskab, Bjørn Møller, (th) ses her sammen med institutleder Morten Lassen. dAnMARK I VERdEn OG VERdEn I dAnMARK Hvis man ser på oversigten over flyafgange fra Aalborg lufthavn, kan man nogen gange om året finde et fly, der flyver direkte fra Aalborg til Djibouti. Den nyligt tiltrådte professor Bjørn Møller fremsatte ved sin tiltrædelsesforelæsning en undren, foranlediget af en sådan direkte forbindelse mellem Aalborg og Djibouti. Forklaringen er, at Danmark deltager i en multilateral indsats mod pirateri i farvandet ud for Somalia, og at man derfor med jævne mellemrum sender mandskab derned for at afløse den fungerende besætning. Dette rejser et nyt spørgsmål. Hvorfor er Danmark med i en sådan indsats? Piratproblemet er ifølge Bjørn Møller ikke så alvorligt, som medierne lader forstå. Der er fx ingen rederier, der har lagt deres skibsruter om af frygt for piraterne. Økonomien vejer stadig mest. En omlægning af ruter vil koste mere end at miste en last i ny og næ – eller at betale løsesum for en besætning. Måske skulle man bare sætte sin lid til markedskræfterne og tro på, at økonomiske incitamenter vil skabe orden i området igen? Så hvorfor bruge statens midler på at bekæmpe pirater? - en indsats som i øvrigt synes lettere meningsløs, når man tænker på, at de tilfangetagne pirater løslades inden for kort tid uden dom eller nogen form for straf, og Danmarks aktie i sagen er desuden meget begrænset. Fx er skibene hos Danmarks store rederi Mærsk oftest indregistreret i andre lande, besætningen er fra Filippinerne, kaptajnen er russisk, fragten er produceret i Kina og typisk på vej til alle andre steder end lige Danmark. - Danmark går med i disse multilaterale indsatser - hvoraf piratbekæmpelse blot er ét af en række eksempler - for at danne stærke internationale alliancer og holde sig på god fod med verdens stormagter. Gode relationer skabes, når en stat støtter op om andre staters internationale bevægelser som at gå med i en krig, man ikke har nogen egentlig interesse i, forklarede Bjørn Møller. Det er sådan, man skaber goodwill for Danmark i internationale sammenhænge. Goodwill er lig med beskyttelse mod en mulig fjende, hvis det nogensinde skulle blive nødvendigt. Og goodwill gør det muligt for selv et lille land som Danmark at få indflydelse i international politik. - Angående indsatsen i Libyen tog vi et skridt i den rigtige retning, selvom vi nok kunne have gjort mere, end vi gjorde. Men indsatsen i Libyen viser, at man i international sammenhæng er ved at få den opfattelse, at andre lande godt kan tillade at blande sig, når en stat groft og systematisk bryder menneskerettighederne over for sit eget folk. Der er tradition for, at enhver stat har suveræn ret til at styre indre anliggender uden indblanding fra det internationale samfund. Nu er der imidlertid tegn på, at det er ved at ændre sig. Det bliver mere og mere acceptabelt at gribe ind, når en stat begår forbrydelser mod sit folk. Bjørn Møller ser dette skift som værende positiv i sit udgangspunkt, men ser også én risiko herved: Når det internationale samfund beslutter sig for at afsætte en stat, hvem skal så bestemme, hvordan en efterfølgende styreform skal formes i dette land? Man kan frygte, at en diktator blot bliver afløst af det internationale samfunds krav om at skabe demokrati efter vestligt forbillede. Det bedste for landet vil naturligvis være, at det selv får lov at bestemme, hvilken styreform der er ønskværdig – og det må resten af verden så leve med. Af Marie Louise Rementorp 21 UGlen 4 · 2012
Page 1 and 2: Karnevalsvognen forestillede en hov
Page 3 and 4: Redaktøren "cykler" på efterløn
Page 5 and 6: Ophavsret fokuserer på, hvilke ret
Page 7 and 8: Det glade grammatikbudskab Af Alice
Page 9 and 10: Holsteinsgademordet - Fang Fortiden
Page 11 and 12: For langt de fleste betyder multita
Page 13 and 14: Rektors grublerier Om bl.a. markeds
Page 15 and 16: Nykårede mestre i science shows -
Page 17 and 18: - At valget faldt på Whiplash Aalb
Page 19: Studerende ser potentialet i det ki
Page 23 and 24: Helst via videoskype Af Alice Bonde
Page 25 and 26: Af Sandra L.G. Rytter, Karrierecent
Page 27 and 28: Af Alice Bonde Birgitte Holm Søren
Page 29 and 30: Aalborg Universitet ligger nr. 67 b
Page 31 and 32: Prof. Lars Gunnarsen, SBi, fremlagd
Page 33 and 34: Lektor Sten Bønsing præsenterede
Page 35 and 36: Af journalist Claus Stærbo - Desud
Page 37 and 38: Ph.d.-stipendiat Morten Hedegaard L
Page 39 and 40: len var så stor, at det indimellem
Page 41 and 42: Stipendier og legater NORDTEK-sTipE
Page 43 and 44: Federico Jose armando perez Cueto e

Hent UGlen 4 som pdf - UGlen - Aalborg Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?