Hent UGlen 4 som pdf - UGlen - Aalborg Universitet
Hent UGlen 4 som pdf - UGlen - Aalborg Universitet
Hent UGlen 4 som pdf - UGlen - Aalborg Universitet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Karnevalsvognen forestillede<br />
en hovedbund, og de studerende<br />
var klædt ud <strong>som</strong> lus,<br />
da AAU for første gang var<br />
med <strong>som</strong> officiel deltager<br />
ved karnevallet pinselørdag i<br />
<strong>Aalborg</strong>. Se side 14.<br />
<strong>Aalborg</strong> <strong>Universitet</strong> · 4/2012
2 <strong>UGlen</strong> 4 · 2012<br />
Indhold<br />
3<br />
Redaktøren "cykler"<br />
på efterløn<br />
4<br />
Ny ophavsretsgruppe<br />
inviterer til symposium<br />
6<br />
Så søsættes en<br />
ny jobportal<br />
7<br />
Det glade<br />
grammatikbudskab<br />
8<br />
SE ting du ikke kan se!<br />
Udgiver<br />
<strong>Aalborg</strong> <strong>Universitet</strong><br />
AAU Kommunikation<br />
Fredrik Bajers Vej 5<br />
Se dette og tidligere numre af <strong>UGlen</strong> på:<br />
http://uglen.aau.dk<br />
Redaktion: Alice Bonde<br />
Tlf.: 9940 9492, ab@adm.aau.dk<br />
Meddelelser og adresseændring:<br />
Pia Pedersen<br />
Tlf.: 9940 9489, ppe@adm.aau.dk<br />
Foto: Alice Bonde, Line Horndal,<br />
Susanne H. Knudsen m.fl.<br />
Oplag: 7.500 eksemplarer<br />
Layout, sats og tryk: Novagraf A/S<br />
Eftertryk tilladt med kildeangivelse.<br />
Denne tryksag er fremstillet med den<br />
mindst mulige miljøbelastning.<br />
ISSN 1397-291X<br />
Trykkeriet er miljøcertificeret efter<br />
miljøledelsesstandarden ISO 14001.<br />
9<br />
Holsteinsgademordet<br />
– Fang Fortiden<br />
10<br />
Stressklinik hjælper både<br />
stressplagede og giver<br />
forskerne ny indsigt<br />
12<br />
Besøg af førende<br />
socialpsykolog<br />
13<br />
Rektors grublerier<br />
14<br />
Studerende i fart<br />
16<br />
Uddannelses nyt<br />
Den indonesiske ambassadør, prof. dr. Bomer Pasaribu, samt frue gæstede<br />
AAU 30. maj. Han overrakte Finn Kjærsdam et nationalt klæde <strong>som</strong><br />
symbol på et fortsat godt samarbejde. Af nye mulige samarbejdsfelter,<br />
der blev foreslået af ambassadøren, er legater til AAU-studerende til<br />
studier i indonesisk sprog, historie og religion samt forskningssamarbejde<br />
inden for bæredygtig energi, matematik, fysik og sundhedsteknologi.<br />
18<br />
Det smit<strong>som</strong>me<br />
gode eksempel<br />
19<br />
Studerende ser<br />
potentialet i det<br />
kinesiske vækstmarked<br />
20<br />
Nyt om navne<br />
22<br />
Helst via videoskype<br />
24<br />
AAU Alumne-stafetten<br />
sendt til …<br />
... Lisbeth Bech Poulsen<br />
Alt vedrørende annoncer til:<br />
DG Media as<br />
Tlf. 70 27 11 55<br />
Fax 70 27 11 56<br />
epost@dgmedia.dk<br />
www.dgmedia.dk<br />
25<br />
Top-kandidater<br />
tilbage på AAU<br />
26<br />
AAU-profil - Vild med at<br />
udforske børn og unges<br />
læring med it<br />
28<br />
AAU NYT<br />
30<br />
Mindeord om<br />
professor Matthias Rick<br />
Forskning i front<br />
34<br />
Mediekonvergens:<br />
Bliv din egen kanalchef<br />
Udgivelsesplan for <strong>UGlen</strong> 2012<br />
Nr. 5 6/8 30/8<br />
Nr. 6 17/9 11/10<br />
Nr. 7 5/11 29/11<br />
Ønsker du indlæg optaget, så send det direkte til “<strong>UGlen</strong> - <strong>Aalborg</strong> <strong>Universitet</strong>”,<br />
Fredrik Bajers Vej 5, Postboks 159, 9100 <strong>Aalborg</strong> eller ab@adm.aau.dk.<br />
35<br />
Nye bøger til anmeldelse<br />
36<br />
Set og sket på<br />
AAU-CPH<br />
38<br />
Set og sket på<br />
AAU-ESBJERG<br />
40<br />
Siden Sidst<br />
41<br />
Meddelelser<br />
44<br />
På Plakaten<br />
Foredrag, gæsteforelæsninger, åbne seminarer m.m. kan optages under Meddelelser.<br />
Send en notits på ppe@adm.aau.dk, og bemærk tidsfristen ovenfor.<br />
Sommeråbningstider<br />
2012 på AUB<br />
Gældende fra mandag d. 2. juli til og med fredag d. 31. august<br />
<strong>Universitet</strong>sbibliotekets hovedafdeling på Langagervej 2<br />
Fra 2. juli til og med d. 17. august: åbent mandag – fredag fra 10 – 15.<br />
Adgang til biblioteket på Langagervej alle dage fra 8–22 med AAU-card aktiveret til<br />
biblioteket. Fra 20. august er der igen normale åbningstider.<br />
Bibliotekets øvrige afdelinger i <strong>Aalborg</strong>, Esbjerg og i København har alle forskellige<br />
åbningstider. Vær opmærk<strong>som</strong> på, at der vil være lukket i perioder.<br />
Tjek venligst selv på www.aub.aau.dk. Der kan være adgang med aktiveret AAUcard;<br />
men tjek altid under den relevante afdeling på www.aub.aau.dk<br />
<strong>Universitet</strong>sbiblioteket ønsker alle en god <strong>som</strong>mer.
Redaktøren<br />
"cykler" på efterløn<br />
Alice blev redaktør af <strong>UGlen</strong> i 1996, hvor<br />
hun kom fra en kommunikationsstilling<br />
hos Spar Nord.<br />
Der gik ikke mange måneder i det nye<br />
redaktørjob før ledelse, ansatte og forskere<br />
fandt ud af, at den nye redaktør<br />
vist var lidt ud over det sædvanlige.<br />
Alice er således gennem sin redaktørtid<br />
blevet kendt for at være yderst velforberedt<br />
og kompetent til fingerspidserne.<br />
Når disse faglige kvaliteter yderligere<br />
har været garneret med hendes vindende<br />
og ligefremme væsen, har hun<br />
formået at åbne selv de mest tillukkede<br />
døre ude i universitetets afkroge.<br />
Alice er vidende om næsten alt i livet,<br />
dog nok lige undtaget sport og rockmusik.<br />
Denne på samme tid brede og dybe<br />
tilgang har gjort, at hun kunne tale både<br />
kvalificeret og afslappet med såvel bestyrelsesformanden<br />
<strong>som</strong> betjentformanden.<br />
Igennem sit lange virke <strong>som</strong> redaktør<br />
har Alice formået at banke <strong>UGlen</strong> op til<br />
et yderst informativt universitetsblad,<br />
der også på layout siden har gennemgået<br />
en dyb professionalisering, her i et<br />
tæt samarbejde med Gitte Hjørringgaard<br />
på Novagraf-trykkeriet.<br />
Det er ikke forkert at sige, at Alice i de<br />
senere år har knoklet med at klare de<br />
øgede krav og forventninger, <strong>som</strong> et<br />
konstant voksende <strong>Aalborg</strong> <strong>Universitet</strong><br />
stiller til <strong>UGlen</strong>. Knopskydningerne i<br />
Esbjerg og København har også givet<br />
Alice flere udfordringer, men hun har<br />
aldrig klynket og i stedet ydet en helt<br />
ekstraordinær arbejdsindsats for at<br />
tilfredsstille alle parter, og ikke mindst<br />
sig selv.<br />
Af Allan Clausen<br />
dette nummer af <strong>UGlen</strong> er det sidste med redaktør Alice Bonde ved roret.<br />
<strong>UGlen</strong>s navnkundige redaktør gennem de sidste 16 år har i en alder af 62 år valgt at gå på efterløn.<br />
REdAKtøREns<br />
KOMMEntAR:<br />
Jeg vil gerne selv sige tak for den<br />
fantastiske imødekommenhed, jeg<br />
altid har mødt, når jeg dukkede op<br />
med min blok og kamera.<br />
Det har virkelig været lærerigt<br />
og interessant at blive inviteret<br />
indenfor, uanset hos hvem det har<br />
været.<br />
Også tak til læserne for jeres<br />
interesse og ideer. Med så mange<br />
kreative, åbne og samarbejdende<br />
ansatte og studerende kan <strong>Aalborg</strong><br />
<strong>Universitet</strong> ikke undgå at<br />
fortsætte sin spændende udvikling,<br />
<strong>som</strong> jeg nu vil følge fra sidelinjen<br />
frem for på banen.<br />
Alice Bonde<br />
Alice blev ved sin ansættelse i april<br />
1996 organisatorisk indplaceret på det<br />
daværende Informationskontor, nu AAU<br />
Kommunikation, og her efterlader hun<br />
sig et stort tomrum ikke bare fagligt,<br />
men bestemt også <strong>som</strong> menneske og<br />
kulturperson.<br />
Alice bliver meget, meget svær at<br />
erstatte.<br />
<strong>Aalborg</strong> <strong>Universitet</strong> og AAU Kommunikation<br />
sender en tak og de bedste hilsner<br />
til Alice og ønsker hende stærk nordjysk<br />
medvind til at udnytte den nyvundne<br />
’frihed’.<br />
På vegne af<br />
AAU Kommunikation/<br />
Ledelsessekretariatet<br />
Allan Clausen<br />
3 <strong>UGlen</strong> 4 · 2012
4 <strong>UGlen</strong> 4 · 2012<br />
Ny ophavsretsgruppe<br />
inviterer til symposium<br />
Videndeling er blevet nemt på nettet,<br />
og når det er muligt, hvorfor så ikke<br />
bare gøre det? Svaret hedder ophavsret.<br />
Generelt giver især den stigende digitalisering,<br />
Open Access og de sociale<br />
medier anledning til store ophavsretlige<br />
udfordringer. Således også på AAU.<br />
Disse møder især medarbejderne på<br />
AUB i form af spørgsmål fra forskerne<br />
og de studerende. Flere AUB’er har tidligere<br />
på et introducerende kursus om<br />
ophavsret erfaret, at området er langt<br />
mere restriktivt end de anede, dvs. man<br />
må mindre, end man tror. Og da svarene<br />
ofte er mere komplicerede, end en<br />
enkelt lige har kunnet udrede her og nu,<br />
har fire AUB’er og en lektor fra Juridisk<br />
Institut, støttet af en ditto, gået sammen<br />
og dannet en bredt sammensat<br />
ophavsretsgruppe.<br />
Gruppen består af følgende samt deres<br />
specialefelt:<br />
Fra AUB<br />
❙ Louise Thomsen,<br />
forskersupport og -vejledning<br />
❙ Tina Andersen,<br />
licenser<br />
❙ Maria A. Madsen,<br />
forskningsregistrering og Open Access<br />
❙ Jesper Bendix,<br />
accession af bøger.<br />
Fra Juridisk institut<br />
❙ Birgitte Krejsager,<br />
immateriel ret og innovationsret<br />
❙ Charlotte Bagger Tranbjerg,<br />
persondataret og it-ret.<br />
For den tekniske support står Karsten<br />
Kryger Hansen, AUB.<br />
vi holder<br />
hånden under<br />
dit globale<br />
netværk...<br />
har du ambitioner om at styrke dit internationale<br />
netværk, så skulle du måske overveje at påtage dig<br />
værtskabet for en konference inden for dit fagfelt.<br />
visitaalborg er din direkte indgang til succesfulde<br />
konferencer i aalborg. vores rådgivning og service<br />
er gratis og uvildig, og vi kan hjælpe med alt lige<br />
fra bidding til de praktiske detaljer, så du kan<br />
koncentrere dig om det faglige.<br />
lad dig inspirere på visitaalborg.com/convention<br />
og kontakt os allerede i dag på tel. 9931 7520.<br />
Af Alice Bonde<br />
Åbent symposium 25. oktober<br />
Efter den første start og erfaringsindsamling,<br />
<strong>som</strong> bl.a. har medført en FAQ<br />
på AUB’s hjemmeside, har gruppen nu<br />
både lyst og overskud til at planlægge<br />
og holde et symposium med fokus på<br />
forskningsbibliotekernes ophavsretlige<br />
udfordringer. Man kan <strong>som</strong> bibliotekar<br />
faktisk gå gennem et helt studium uden<br />
at lære herom.<br />
- Som forskningsbibliotek vil vi gerne<br />
give vores viden og erfaringer videre<br />
til de andre, men også lære af dem.<br />
Samtidig har vi fået fremtrædende folk<br />
i forhold til emnet til at komme med<br />
oplæg. Desuden retter vi invitationen<br />
mod virk<strong>som</strong>hedsejere, interesseorganisationer,<br />
myndigheder og samarbejdspartnere.
Ophavsret fokuserer på, hvilke rettigheder den, der har frembragt et værk har, og hvordan du<br />
kan benytte det. …<br />
Tro os, når vi siger, at vi ikke opsætter regler for at genere dig. Men både dansk lovgivning, og<br />
afta-lerne med leverandørerne stiller en række krav for, at vi kan og må benytte materiale.<br />
Overholdes reglerne ikke, vil det i yderste konsekvens betyde at vi ikke længere kan få adgang<br />
til det pågældende materiale, eller der kommer en stor efterregning.<br />
(Fra AUB’s hjemmeside)<br />
Ved at koble disse forskellige verdener<br />
ønsker vi at skabe synlighed om emnefeltet,<br />
fortæller Louise Thomsen.<br />
Symposiet har fire hovedpunkter på<br />
programmet:<br />
❙ PBL og ophavsretten<br />
❙ Fordelings- og licensaftaler<br />
❙ Open Access<br />
❙ Videndeling.<br />
Birgitte Krejsager forklarer, at symposiets<br />
første punkt er dobbeltvinklet<br />
ud fra to hovedproblemstillinger, <strong>som</strong><br />
forskningsbibliotekerne især støder på i<br />
forhold til ophavsret. Dels ud fra AAU’s<br />
såkaldte triple helix profil, dvs. samarbejde<br />
mellem erhvervsliv – universitet –<br />
myndigheder, dels PBL. I den nye udviklingskontrakt<br />
har AAU <strong>som</strong> mål, at 40 %<br />
af afgangsprojekter (specialer, bachelorprojekter<br />
og masteropgaver) bliver gennemført<br />
i samarbejde med virk<strong>som</strong>heder<br />
eller andre eksterne partnere hvert år i<br />
perioden. Det vil give mange spørgsmål<br />
om ophavsret i relationen mellem studerende,<br />
virk<strong>som</strong>heder og VIP’er.<br />
- Men alle punkterne er interessante, fx<br />
i forbindelse med de aftaler, forskningsbibliotekerne<br />
skal indgå, for hvordan<br />
skal de lige balancere ophavsretten,<br />
når økonomien og e-bogsudlånet skal<br />
balancere, når de studerende skal låne<br />
materialer til et projekt, de samarbejder<br />
med en virk<strong>som</strong>hed om, når forskeren<br />
er ansat <strong>som</strong> 1/5 forskningsprofessor<br />
og 4/5 forskningschef i en virk<strong>som</strong>hed,<br />
eller når forskere og studerende fysisk<br />
holder til på AAU’s campus i Indien?<br />
Allerede her vil de fleste nok fornemme,<br />
at svarene ikke blot blæser i vinden, men<br />
kræver dyb indsigt med viden mange<br />
steder fra.<br />
- Samtidig glæder vi os også til i forhold<br />
til videndeling at få belyst og diskuteret<br />
samarbejdet med professionshøjskoler og<br />
oprettelse af netværk på tværs i forhold til<br />
kompetenceudvikling. Hele feltet inden for<br />
fordelings- og licensaftaler har ligeledes<br />
mange facetter, supplerer Tina Andersen.<br />
Gruppen vil efter <strong>som</strong>merferien informere<br />
om symposiet.<br />
MÅ JEG ...<br />
Her er nogle få eksempler på de hyppigst<br />
stillede spørgsmål om brug af<br />
elektronisk materiale. Retningslinjerne<br />
gælder uanset om det er en artikel, en<br />
del af en e-bog, en hel e-bog eller dele<br />
af en database.<br />
❙ ... sende PdF-filerne, fx bøger eller<br />
artikler til andre via e-mail?<br />
Nej, dette er i strid med licensforholdene,<br />
<strong>som</strong> biblioteket har indgået på<br />
dine vegne. Hverken studerende, ansatte<br />
eller andre brugere af bibliotekets materialer<br />
må starte en distributionskæde af<br />
materiale fra en udbyder/forlag.<br />
❙ ... lægge dem på intranettet eller en<br />
webside?<br />
Nej, indholdet må ikke tages ud af deres<br />
oprindelige miljø - altså forlagets eller<br />
udbyderens hjemmeside. Heller ikke<br />
selvom det sted, du ønsker at placere<br />
filerne, er beskyttet med brugernavn/<br />
adgangskode eller lignende sikkerhedsforanstaltninger.<br />
Hvis det sker, kan vi<br />
miste rettigheden til alle vores e-bøger<br />
og e-tidsskrifter fra et forlag, eller blive<br />
idømt en stor bøde.<br />
❙ ... printe til mig selv?<br />
Ja, hvis det er teknisk muligt fra udbyders<br />
side.<br />
❙ ... printe til andre?<br />
Nej, du må printe til eget forbrug - ikke<br />
andres.<br />
❙ ... lægge materialet på<br />
egen e-bogslæser/tablet/...?<br />
Ja, det må du meget gerne - hvis det er<br />
teknisk muligt.<br />
Vil du vide mere…<br />
Gruppen kan kontaktes på<br />
ophavsret@aub.aau.dk<br />
Se mere på:<br />
www.aub.aau.dk/ophavsret-brug-materiale<br />
Tre fra ophavsretsgruppen, der blev oprettet sidste<br />
efterår, er fra v. Birgitte Krejsager, Tina Andersen og<br />
Louise Thomsen.<br />
5 <strong>UGlen</strong> 4 · 2012
6 <strong>UGlen</strong> 4 · 2012<br />
Så søsættes<br />
en ny jobportal<br />
Ledige stillinger på AAU præsenteres<br />
fremover på en ny<br />
jobportal, der i ord, videofilm<br />
og nem navigering skal sikre, at<br />
potentielle ansøgere let finder<br />
den viden, de søger, at de får et<br />
positivt indtryk af AAU’s mange<br />
kvaliteter, og at AAU tiltrækker<br />
de dygtigste medarbejdere i alle<br />
stillingskategorier. søsætningen<br />
sker den 25. juni.<br />
- Med jobportalen er en stor sløjfe<br />
omkring rekruttering af ansatte bundet<br />
færdigt. Tilbage i 2009 blev det nemlig<br />
besluttet, at stillinger fremover skulle<br />
besættes via e-rekruttering, at stillingsopslag<br />
skulle samles, og at rekrutteringstest<br />
kunne benyttes ved stillingsbesættelser.<br />
Alle disse delelementer skulle samtidig<br />
være med til at brande AAU <strong>som</strong> en<br />
rigtig god international arbejdsplads,<br />
der er langt fremme i ikt-skoene, og vise<br />
AAU-værdierne kreativitet, åbenhed og<br />
samarbejde virkeliggjorte i organisationen,<br />
fortæller Henrik H. Søndergaard,<br />
HR-afdelingen.<br />
Projektet har haft AAU-portalgruppen<br />
<strong>som</strong> ejer med Bo Hvass Pedersen i spidsen<br />
og HR-afdelingen <strong>som</strong> medejer med<br />
Trine Bovbjerg forrest. Samtidig har<br />
repræsentanter for medarbejderne på<br />
fakulteterne, der arbejder med ansættelse,<br />
været med til at beskrive behov<br />
og formulere ensartede procedurer ved<br />
besættelse af VIP-stillinger, lige<strong>som</strong><br />
Af Alice Bonde<br />
15 medarbejdere blev<br />
filmet foran en såkaldt blå<br />
væg, mens de fortalte om<br />
deres job.<br />
Torben Haugaard Jensen, AAU-kommunikation,<br />
har gjort teksterne web- og<br />
brugervenlige.<br />
- Det har været et af de bedste projekter,<br />
jeg har været med til på AAU, lyder det<br />
fra Trine, og dette udsagn bifaldes af Bo<br />
samt af Camilla Ladegaard Andersen,<br />
AUB, <strong>som</strong> har været tovholder for filmoptagelserne.<br />
Adspurgt hvorfor, svarer<br />
de, at de rigtige personer har været<br />
involveret, der er blevet tildelt ressourcer<br />
på det rigtige tidspunkt, gruppen er<br />
mødtes undervejs, når man blev klogere<br />
frem for at fortsætte efter kravspecifikationen.<br />
Samarbejdet har været båret af<br />
lyst til at finde de bedste løsninger sammen<br />
og ønsket om at fastholde en høj<br />
overlægger, også selv om det krævede<br />
lidt flere ressourcer.<br />
tidssvarende præsentation<br />
Trine fortæller, at hun har været på<br />
Karrieremessen med en stand de sidste<br />
par år, og her har hun fundet ud af, at<br />
folk på messen generelt ikke har fokus<br />
på AAU <strong>som</strong> en potentiel arbejdsplads.<br />
De tænker kun på universitetet <strong>som</strong> et<br />
uddannelsessted og ved simpelthen ikke,<br />
hvor mangfoldig og god en arbejdsplads<br />
AAU er, og hvor mange karriereveje der<br />
findes. Generelt må universitetet siges<br />
at have overvurderet folks viden herom.<br />
Det skal jobportalen råde bod på ved at<br />
give en tidssvarende præsentation af<br />
de opslåede stillinger, af AAU og af kar-<br />
rierevejene for både VIP’er og TAP’er,<br />
ansøgningsprocedurer etc. Samtidig<br />
fortæller 15 medarbejdere i korte videoer<br />
om deres job. De repræsenterer<br />
forskellige job, alder, køn og etnicitet,<br />
lige<strong>som</strong> to er engelsktalende, og alle<br />
har haft fri drejebog.<br />
- Som udgangspunkt var det vores<br />
indstilling, at personerne skulle dække<br />
bestemte emner i forhold til det at<br />
være ansat, men det gik vi bort fra. I<br />
stedet fik de frie rammer til at fortælle<br />
netop det, de tænker om deres job. Og<br />
nu, hvor filmene er færdige, viser det<br />
sig, at de tilsammen kommer hele vejen<br />
rundt om det at være ansat på AAU<br />
og helt sikkert langt bedre, end hvis vi<br />
havde styret det, siger Trine.<br />
De 15 ’filmstjerners’ portrætter ligger<br />
på en såkaldt videovæg på hjemmesiden,<br />
og de skiftes til at være små og<br />
store i en vilkårlig rækkefølge. Foruden<br />
de 15 film af ca. 1 minuts varighed hver<br />
er der lavet en imagefilm på dansk og<br />
en på engelsk, <strong>som</strong> varer ca. 5½ minut.<br />
Disse film er forankret hos den øverste<br />
ledelse, idet prorektor Inger Askehave<br />
er den gennemgående historiefortæller.<br />
Alle film er lavet af Oscar Film, <strong>som</strong><br />
har været ’overalt’ på universitetet<br />
for at bruge de mange lokaliteter og<br />
aktiviteter i både de små og den store<br />
film. Oprindeligt tænkte gruppen, at<br />
de portrætterede medarbejdere skulle<br />
fotograferes i deres AAU-hjemlige<br />
omgivelser, men filmfolkene tænkte<br />
anderledes, <strong>som</strong> betyder, at AAU er blevet<br />
langt mere facetteret præsenteret.<br />
Hver enkelt er blevet filmet fortællende<br />
foran en såkaldt blue screen, <strong>som</strong> var<br />
en grøn filtdug, på AUB. De er herefter<br />
blevet indsat i dækbilleder fra forskellige<br />
lokaliteter på AAU. Måske svært at<br />
forklare, men gå selv ind og se det færdige<br />
resultat efter den 25. juni.<br />
I levende billeder viser videoerne<br />
AAU’s mangfoldighed.
Det glade<br />
grammatikbudskab<br />
Af Alice Bonde<br />
Hvis børn lærer at skelne mellem tre slags<br />
udsagnsord, vil de have fat i den lange ende<br />
til at forstå grammatik, og dermed bliver<br />
det meget lettere for dem ikke blot at lære<br />
at forstå det danske sprogs struktur, men<br />
også et hvilket <strong>som</strong> helst andet sprog, de<br />
går i gang med at lære. Ligeledes ved at<br />
skærpe bevidstheden om grammatik bliver<br />
man sprogligt bedre, fordi formen har indflydelse<br />
på betydning og indhold. Det gælder<br />
selvfølgelig ikke kun børn, men enhver,<br />
<strong>som</strong> vil forstå sprogstruktur og lære at<br />
bruge sprog bedre.<br />
Det siger lektor på Inst. for Kommunikation,<br />
Susanne Annikki Kristensen, der i forlængelse<br />
af den danske sprogforskningstradition<br />
har arbejdet med en ny grammatisk<br />
forståelse, <strong>som</strong> hun har beskrevet i bogen<br />
Grammatiske grundbegreber – sætningen,<br />
ordet og sproget.<br />
studerende gav startskuddet<br />
Bogen udkom i november sidste år, men før<br />
bogen blev en realitet, har udkastet været<br />
langt omkring og længe undervejs. AAUforskeren<br />
har dels afprøvet metoden på<br />
elever i folkeskolen, gymnasiet og på studerende<br />
ved AAU, dels haft andre lingvistiske<br />
forskerkolleger både på AAU og udenfor til<br />
at kommentere systemet for at sikre, at det<br />
blev så godt <strong>som</strong> muligt.<br />
Oprindeligt var det de studerende på danskuddannelsen,<br />
<strong>som</strong> hun underviste i grammatik,<br />
der satte grammatikbogen i gang.<br />
- Jeg underviste dengang efter en anden<br />
lærebog, og ofte måtte jeg sige til de studerende,<br />
at ”sådan står der i bogen, men det<br />
er ikke rigtigt”. Det fik de studerende til at<br />
sige, at jeg selv skulle skrive en grammatik.<br />
Det rettede jeg mig efter og lavede derfor<br />
et manuskript, og i fire år kunne de studerende<br />
hente det fra nettet. Der skete det<br />
forbløffende, at deres grammatikkarakterer<br />
steg, og til forskel fra tidligere bestod de<br />
allerfleste. Det fødte tanken om at lave en<br />
rigtig bog. En enkelt ting, mente jeg, og det<br />
tog så næsten 5 år, griner Susanne.<br />
spild af tid<br />
- Mit udgangspunkt er, at de hidtidige grammatikker<br />
ikke virker, for ellers ville folk være<br />
bedre til grammatik, når de begynder på<br />
universitetet. Når eleverne lærer grammatik,<br />
sker det enten efter spørgemetoden<br />
eller scenariemodellen, men begge<br />
er ineffektive. Eleverne stiller spørgsmål<br />
til deres egen forståelse af sætningens<br />
indhold, men i fx fremmedsprogsundervisningen<br />
skal grammatik jo netop<br />
bruges til at finde ud af, hvad der er<br />
sætningens indhold, og derfor bør man<br />
ikke trække på indholdsforståelsen i den<br />
grammatiske analyse. For det andet får<br />
man ikke altid de rigtige svar, selv om<br />
man bruger spørgemetoden rigtigt. Fx<br />
finder man både objekter/genstandsled<br />
og subjektsprædikativ/omsagnsled til<br />
grundled ved at spørge hvad + udsagnsled<br />
+ grundled. Så når man har stillet<br />
spørgsmål til sætningen, kan man ikke<br />
altid vide, hvad man har fundet. Børnene<br />
forstår heller ikke, hvad de gør, når de<br />
analyserer, og de kan derfor heller ikke<br />
overføre deres grammatiske viden til de<br />
andre sprog, de skal lære, hvor forståelse<br />
for grammatik har afgørende betydning<br />
for at lære et sprog rigtigt, siger<br />
sprogforskeren.<br />
Hun foreslå i stedet, at man starter med at<br />
lære at skelne mellem følgende tre typer<br />
verber, nemlig intransitive verber, transitive<br />
verber og kopulaverber. Når man kan<br />
det, vil man hurtigt og grammatisk korrekt<br />
kunne finde alle led i en sætning.<br />
- Og det er langt lettere, end det måske<br />
umiddelbart lyder, for man kan bruge en<br />
udelukkelsesmetode til at afgøre kategorien.<br />
De intransitive verber er ord <strong>som</strong><br />
løbe, hoppe, springe. Kopulaverberne er<br />
begrænset i antal; mange har sikkert<br />
Susanne Annikki Kristensen<br />
er aktuel med en ny og<br />
banebrydende grammatik.<br />
lært remsen: være, blive, hedde, synes,<br />
kaldes, regnes og anses for. Er det hverken<br />
den første eller den anden type,<br />
er det et transitivt verbum, forklarer<br />
Susanne.<br />
Rækkefølgen er ikke tilfældig<br />
Susanne forklarer, at dansk lige<strong>som</strong> fx<br />
engelsk er et rækkefølgesprog. Dvs.<br />
ordenes rækkefølge bestemmer, hvordan<br />
sætningen skal forstås. Det vil give<br />
to forskellige domme i en retssal, om<br />
ordrækkefølgen er ’Peter slår Bent’<br />
eller ’Bent slår Peter’.<br />
Med til Susannes metode hører et sætningsskema,<br />
<strong>som</strong> viser, hvor de enkelte<br />
grammatiske led kan stå i dansk. Både<br />
de danskstuderende og nogle folkeskolelærere<br />
sagde til hende, at børn<br />
ikke ville kunne forstå hendes metode.<br />
Det fik hun lejlighed til at modbevise,<br />
idet eleverne i en 8. klasse i løbet af<br />
5 lektioner lærte ikke blot at forstå,<br />
men også at bruge systemet. Og ligeledes<br />
oplevede lærerne til eleverne i to<br />
gymnasiale klasser (en matematisk og<br />
en musisk), <strong>som</strong> Susanne var hyret til<br />
at undervise i grammatik i 3 lektioner,<br />
at eleverne lærte at finde led, bruge<br />
sætningsskemaet, og at det havde den<br />
afsmittende virkning, at deres stile blev<br />
stilistik bedre. Så alt taler for, at hendes<br />
metode dur. Nu skal den bare bredes ud<br />
på. Her er bogen et vigtigt skridt.<br />
GRAMMAtIsKE GRUndBEGREBER<br />
sætningen, ordet og sproget<br />
Af Susanne Annikki Kristensen ∙ Syddansk<br />
<strong>Universitet</strong>sforlag ∙ 224 sider ∙<br />
278 kr.<br />
det giver følgende forsimplede model: tegnforklaring<br />
sætningstype med:<br />
S: Subjekt/grundled<br />
V: Verballed/udsagnsled<br />
Intransitivt verbum S+V+ evt. A<br />
A: Præpositionsforbindelse/adverbier<br />
Peter løber altid O: Objekt/genstandsled<br />
SP: Subjektsprædikat/omsagnsled til<br />
Transitivt verbum S+V+ evt. O eller A<br />
Peter køber en is<br />
grundled<br />
Kopula verbum S+V+SP + evt. A<br />
Peter er tyk<br />
7 <strong>UGlen</strong> 4 · 2012
8 <strong>UGlen</strong> 4 · 2012<br />
SE ting<br />
du ikke kan se!<br />
Universitarium kan fejre, at det<br />
er 10. gang børn og barnlige<br />
sjæle kan komme på besøg på<br />
AAU’s helt egen version af et<br />
science center i Utzon Center.<br />
I år er temaet det usynlige, men<br />
heldigvis er Universitarium så<br />
synligt, at mere end 25.000<br />
gæster forventes at bruge nogle<br />
timer til sjov med videnskab<br />
i løbet af <strong>som</strong>meren. det gør,<br />
at Universitarium er blandt de<br />
mest besøgte <strong>som</strong>meraktiviteter<br />
i <strong>Aalborg</strong>.<br />
Menneskets synssans er vores dominerende<br />
sans, og den spiller en stor<br />
rolle for, hvordan vi opfatter og forstår<br />
verden. Men det menneskelige øje kan<br />
ikke altid se alt! Udstillingen i Universitarium<br />
2012 viser, hvordan vores syn på<br />
verden ændrer sig, når vi udvider vores<br />
syn med teknologiens hjælp. Der bliver<br />
undersøgt både rumlige og tidsmæssige<br />
begrænsninger for synet lige fra det 16.<br />
århundredes Camera Obscura til nutidens<br />
synsteknologier fra gastroskopi til<br />
gennemlysning af kufferter!<br />
stort engagement<br />
blandt virk<strong>som</strong>heder<br />
Lufthavnsscanneren, <strong>som</strong> publikum kan<br />
prøve, er udlånt af firmaet Houlberg<br />
Instrumentering på Sjælland, og rigtig<br />
mange virk<strong>som</strong>heder fra helt forskellige<br />
brancher stiller velvilligt op og<br />
Her var der noget, de kunne høre (foto fra sidste år).<br />
hjælper Universitarium. Der bliver alt fra<br />
kloakinspektion til kikkertoperationer,<br />
ultralydsudstyr og siliciumskiver til computerchips.<br />
Faktisk har Universitarium<br />
gennem årene oplevet større og større<br />
interesse fra virk<strong>som</strong>heder, <strong>som</strong> gerne<br />
vil lege med. På den måde er Universitarium<br />
også blevet en platform for<br />
erhvervssamarbejde, idet Universitarium<br />
ofte henvender sig til virk<strong>som</strong>heder, <strong>som</strong><br />
ikke har haft samarbejde med AAU før.<br />
Formodentlig skyldes de åbne døre hos<br />
virk<strong>som</strong>hederne, at der næsten altid er<br />
nogen, der har besøgt Universitarium,<br />
og alle kan se det gode formål, lige<strong>som</strong><br />
udstillingen er håndgribelig og synlig.<br />
Årets satsning rager op<br />
Mennesker, der vil se Jorden lidt fra oven,<br />
er nødt til at hæve sig fra jordoverfladen.<br />
Og hvem anden end AAU’s satellitafdeling<br />
er mere oplagt til at sørge for udsyn fra<br />
oven. Derfor har Universitarium sammen<br />
med Inst. for Elektroniske Systemer<br />
organiseret en satellitworkshop, hvor børn<br />
og unge kan programmere en satellit og<br />
efterfølgende få lov til at sende den op i<br />
100 meters højde fra Utzon Centrets gård.<br />
Når <strong>som</strong>merens feriepublikum skiftes ud<br />
med besøg af skoler, er der i år lavet et<br />
særligt tiltag for gymnasier og htx. To<br />
gymnasielærere har tilrettelagt et undervisningsforløb,<br />
<strong>som</strong> de selv vil bruge,<br />
og <strong>som</strong> de gerne deler med andre. Alle<br />
regionens gymnasier er inviteret.<br />
Af Lene Klitgaard, projektleder for Universitarium<br />
Et tværfakultært studenterprojekt<br />
ser på forbryderfotos<br />
En stor del af årets tema er fotografier,<br />
film og video. Så kan man nemlig se det,<br />
<strong>som</strong> ikke eksisterer mere. Poul Duedahl,<br />
lektor i historie, har en særlig interesse,<br />
forskning i forbryderfotos, og fra 2011<br />
havde vi gode erfaringer med at bruge<br />
Universitarium i undervisning ved formidling<br />
af historiefaget. Det blev grundlaget<br />
for endnu et samarbejde. I 2012 er<br />
det 100 år siden, fotografiet første gang<br />
blev brugt ved kriminalsager. To specialestuderende<br />
har grebet chancen for at<br />
designe en krimioplevelse til Universitarium<br />
på baggrund af Poul Duedahls<br />
omfattende materiale og hjælp.<br />
I denne proces har der været mulighed<br />
for at bruge Universitarium <strong>som</strong> platform<br />
for samarbejde på mange forskellige<br />
niveauer fra forskning, studenterprojekter,<br />
undervisningssammenhænge,<br />
relevante studiejob og evt. til virk<strong>som</strong>hedssamarbejde.<br />
Det er en gammel<br />
drøm for Universitarium, at flere på AAU<br />
efterhånden vil få øje på mulighederne<br />
for at bruge en platform med en høj synlighed<br />
og et stort publikum. Det eneste,<br />
det koster, er, at publikum skal have en<br />
oplevelse i øjenhøjde, så Universitarium<br />
kan blive ved med at være for alle – også<br />
kommende mønsterbrydere.
Holsteinsgademordet<br />
– Fang Fortiden<br />
Af Katrine Haugaard og Thomas Dyrmann Winkel<br />
Det er Politimester Per her. Jeg har netop modtaget<br />
en Anmeldelse af et Mord fra en Dame ved Navn Marie<br />
Kock. Offeret er hendes Mand, Carl Kock. Hun kom ind<br />
på Stationen her kl. 3 i Nat, og det er nu jeres Opgave<br />
<strong>som</strong> Opdagelsesholdet at undersøge Gerningsstedet for<br />
Spor. Vi har fire Mistænkte: Viceværten, to Røvere,<br />
Fru Kock selv og hendes hemmelige Kæreste.<br />
Sådan lyder starten på spillet ”Holsteinsgademordet<br />
– Fang fortiden”, der er en<br />
af installationerne på Universitarium.<br />
Spillet handler om, hvordan fotografiet<br />
kan bruges til at fastholde fortiden. I<br />
krimispillet skal du <strong>som</strong> spiller opklare<br />
mordgåden om, hvem der myrdede Carl<br />
Kock ud fra nogle fotografier taget af en<br />
række spor. Mordsagen er autentisk og<br />
fandt sted i København på Holsteinsgade<br />
i 1912. Sagen var den første i Danmark,<br />
hvor politiet tog fotografier af gerningsstedet.<br />
Spillet er designet af undertegnede<br />
specialestuderende fra Oplevelsesdesign<br />
fra AAU i samarbejde med Universitarium.<br />
Spillet er designet med børnefamilier<br />
<strong>som</strong> målgruppe, og de skal<br />
arbejde sammen <strong>som</strong> Opdagelsesholdet,<br />
der var datidens Rejsehold. Familien<br />
skal bl.a. hjælpe hinanden med<br />
at udvælge tre fotos af beviser, der<br />
findes på en rekonstruktion af gerningsstedet.<br />
Her indbyder de forskellige<br />
møbler, nips og andre genstande<br />
til en spændende hands-on-oplevelse.<br />
Når fotografierne er valgt, skal familien<br />
blive enige om, hvilken relation<br />
hvert af de tre afbillede beviser har til<br />
mordet. Deres svar afgør, om morderen<br />
findes!<br />
I samarbejdet med Universitarium har<br />
vi modtaget en fornem hjælp og ikke<br />
mindst lyst til at ville bistå med tid til<br />
møder og information om alt fra de<br />
besøgende til tegninger over Utzon<br />
Center.<br />
Et sådant samarbejde kan varmt anbefales<br />
til stort set alle studiers semestre.<br />
Om I så er humanister, samf’er eller teknat’er,<br />
vil et projektsamarbejde med Universitarium<br />
være meget berigende, fordi<br />
det tillader en praktisk og erhvervsorienteret<br />
anvendelse af jeres viden. Så tøv<br />
ikke med at indlede et samarbejde, – det<br />
giver enestående muligheder for at kombinere<br />
det praktiske og teoretiske.<br />
9 <strong>UGlen</strong> 4 · 2012
10 <strong>UGlen</strong> 4 · 2012<br />
Stressklinik hjælper både stress-<br />
plagede og giver forskerne ny indsigt<br />
”Vi behøver ikke at spørge, om vores forskning er relevant,<br />
for den starter med relevante problemer.” Af Alice Bonde<br />
Stressklinikken får patienter, <strong>som</strong> normalt ikke er<br />
i det offentlige hospitalsvæsens søgelys. Det er<br />
mennesker med normale problemer, siger Einar<br />
Baldursson.<br />
AAU har fået en stressklinik<br />
ved Psykologi/Inst. for Kommunikation.<br />
den bestyres af<br />
lektorerne Einar Baldursson,<br />
Bendt torpegaard Pedersen og<br />
Pia Ryom, der desuden er ansat<br />
på Arbejdsmedicinsk Klinik <strong>som</strong><br />
ledende psykolog. Fælles for de<br />
tre er en mangeårig faglig forankring<br />
i arbejdspsykologien.<br />
Om begrundelse for den nye klinik forklarer<br />
Einar Baldursson:<br />
- Stressklinikken er etableret i den<br />
forståelse, at vi skal reformulere det<br />
grundlæggende perspektiv på den kliniske<br />
socialpsykologi. Formålet er at<br />
udvikle moderne indsigter i, hvordan vi<br />
kan forebygge, diagnosticere og udbedre<br />
psykiske problemer i hverdagslivet. Derfor<br />
er det vores sigte både at forebygge<br />
og bruge behandlingerne <strong>som</strong> anledning<br />
til at få indsigt i, hvor hverdags- og<br />
arbejdslivets problemer egentlig ligger.<br />
- Vores klienter får gratis behandling,<br />
og deres modydelse er, at de stiller op<br />
i en forskningsmæssig sammenhæng.<br />
Samtidig selekterer vi vores klienter, så<br />
vi får fyldt det billede ud, vi har nu og<br />
ikke bare ’mere af det samme’. I øjeblikket<br />
får vi halvdelen af vores klienter fra<br />
Arbejdsmedicinsk Klinik, der i en periode<br />
har kørt et stressbehandlingsprojekt,<br />
<strong>som</strong> ligner det, vi gør, og halvdelen fra<br />
3F. Aftalen er, at de henviser kortuddannede<br />
mænd under 40, dem ved vi<br />
nemlig mindst om, selv om de fylder forholdsmæssig<br />
meget i sygestatistikken.<br />
- For vores studerende betyder det, at<br />
de ikke kun undervises i psykologi med<br />
afsæt i forskning, men en stor og vigtig<br />
del af deres professionelle træning<br />
består i, at de selv medvirker til at gennemføre<br />
forskning. Vi taler derfor ikke<br />
om forskningsbaseret, men forskningsgenereret<br />
undervisning.<br />
Hvad er problemet?<br />
Man skulle tro, det var let nok at besvare<br />
dette spørgsmål, men det er faktisk<br />
svært, siger Baldursson.<br />
- Vi ved, vi har problemer. Over de seneste<br />
15 år har det statslige Inst. for Folkesundhed<br />
med 5 års mellemrum kortlagt<br />
forekomsten af stressbelastninger i<br />
normalbefolkningen, og andelen af ’ofte<br />
stressede’ er steget støt i hele perioden,<br />
fra 8,7 % i 2005 til 12,6 % i 2010. Det<br />
er en overraskende og helt igennem<br />
negativ udvikling. Samtidig har vi en<br />
næsten tilsvarende epidemisk udvikling<br />
af antallet af folk, der behandles med<br />
antidepressiv medicin. Der er stigningen<br />
så markant, at hvis den fortsætter <strong>som</strong><br />
hidtil, vil hele 10 % af befolkningen være<br />
i behandling med antidepressiver i løbet<br />
af året. Vi har således meget sikre og<br />
omfattende statistiske data, <strong>som</strong> peger<br />
på, at der er sket en markant forværring<br />
af den daglige psykiske folkesundhed.<br />
- Den mest simple og umiddelbare forståelse<br />
må bygge på en konstatering af,<br />
hvordan vores tilværelse er ændret i dag<br />
siden industrisamfundet, hvor vi havde<br />
tilsvarende epidemiske udviklinger inden<br />
for symptomer og smerter i bevægeapparatet.<br />
Nu er det psyken, der står<br />
for skud, og det passer med, at vores<br />
moderne samfund trækker på psykiske<br />
ressourcer i et omfang, der fuldt modsvarer<br />
det, <strong>som</strong> der tidligere blev trukket<br />
på af de fysiske ressourcer. Det er<br />
således ikke mærkeligt, at når vi trækker<br />
meget på en række ressourcer, giver det<br />
problemer. Vi er derfor nødt til at fokusere<br />
skarpere for at forstå, hvilke forhold<br />
i dette moderne liv der medvirker<br />
til den del af de psykiske belastninger,<br />
<strong>som</strong> vi kan se. Samtidig er vi også nødt<br />
til at spørge, hvad vi overser, for der er<br />
en del, der tyder på, at vi overser noget,<br />
<strong>som</strong> betyder, at vi fejlvurderer eller<br />
overreagerer. Det drejer sig ikke kun om<br />
stress og depression, der er fx også sket<br />
en kraftig stigning i ADHD-diagnoserne.<br />
Godt nok er ikke godt nok<br />
En del af den moderne stressproblematik<br />
bunder i, at vi uden videre accepterer<br />
og selv aktivt medvirker til at formulere<br />
mål for os selv, hvor illusionen om at nå<br />
dem kun kan opretholdes gennem den<br />
yderste anstrengelse, forklarer Baldursson<br />
og illustrerer det med en episode i<br />
Alice i Eventyrland. Den røde dronning<br />
og Alice løber ved siden af hinanden,<br />
men de kommer ingen vegne, hvorfor<br />
Alice udbryder, at det er underligt, for<br />
i hendes verden kommer man et andet<br />
sted hen, når man løber. ”I må være<br />
dovne”, svarer dronningen. ”I min verden<br />
løber man så hurtigt, man kan for<br />
at blive på det samme sted. For overhovedet<br />
at komme nogen vegne skal man<br />
løbe dobbelt så hurtigt.”<br />
- Det er et rammende billede på det<br />
moderne livs problem, og det er alle<br />
vegne. I arbejdet, i familien, hvor forældre<br />
lever i den frygt, at hvis de ikke gør<br />
deres allerbedste, vil deres børn ikke<br />
lykkes, og så har de ansvaret for det til<br />
evig tid.<br />
nyt syn på psyken<br />
Inden for de seneste 15 år er der inden<br />
for den socialpsykologiske forskning sket<br />
et revolutionsskifte i synet på, hvad en<br />
normal psyke er.<br />
- Vi har måttet erkende, at det normale<br />
ikke er, hvad forskningen troede, det var,
For langt de fleste<br />
betyder multitasking<br />
ringere hukommelse,<br />
dårligere evne til at<br />
lære og flere uløste<br />
opgaver end ellers.<br />
men at en væsentlig forudsætning for,<br />
at vi kan opretholde et normalt liv, er<br />
en særlig form for afvigelse eller anormalitet.<br />
For at leve livet er vi nødtvunget til:<br />
1. At overvurdere os selv<br />
2. At overvurdere dem, vi er sammen<br />
med<br />
3. Undervurdere de krav, der stilles til<br />
os.<br />
Vi er nødt til at frasi informationer, der<br />
stiller spørgsmålstegn ved vores selvovervurdering.<br />
Det er bare en lille flig<br />
af mange nye forskningsindsigter, <strong>som</strong><br />
viser, at normalitet ikke er et spørgsmål<br />
om realistisk balance, men et spørgsmål<br />
om en urealistisk balance.<br />
tiltagende narcissisme<br />
Der er tale om et globalt fænomen i den<br />
kreative klasse, <strong>som</strong> der er stadig flere<br />
medlemmer af.<br />
- Når hverdagslivet er vores grundlæggende<br />
inspiration, er der en lang række<br />
forhold, <strong>som</strong> giver oplagte anledninger<br />
til at undre sig. Tag fx X-faktor: Hvordan<br />
kan det være, at vi har udviklet en kultur,<br />
hvor vi bilder hinanden ind, at vi er<br />
noget i kraft af det, vi er født med, vores<br />
talent, og ikke i kraft af det, vi gør en<br />
anstrengelse for at blive gode til, vores<br />
kompetence og ekspertise? I reality<br />
shows er det meget slående. Når seerne<br />
frydes over det pinlige, kigger de i et<br />
spejl, hvor de ser sig selv. Hvordan kan<br />
det være, at vi lever et liv, hvor vi svælger<br />
i hinandens villighed til at udstille<br />
privatlivet?<br />
- Det er mest de unge, men det betyder,<br />
at vi må antage <strong>som</strong> høj grad sandsynligt,<br />
at psykens dynamik er ved at ændre<br />
sig. En antagelse, der forskningsmæssigt<br />
er dokumenteret i et rimeligt omfang. I<br />
USA har man i de seneste 35 år på high<br />
school og college gennemført en række<br />
stort set ens psykologiske test årligt, og<br />
her opsummerer man, at der kan iagttages<br />
en øget forekomst af narcissisme,<br />
<strong>som</strong> kommer til udtryk i selvovervurde-<br />
ring, selvoptagethed og en antagelse af,<br />
at man har krav på at blive behandlet<br />
positivt af sin omverden. Desuden har<br />
forekomsten af ængstelighed været støt<br />
stigende inden for de sidste 20 år. Derfor<br />
har vi robust forskning, der understøtter<br />
indsigter i øvrigt i, at psykens<br />
dynamik er ved at ændre sig.<br />
Kulturen bekæmper psyken<br />
Psyken er ikke helt dum. Den har nogle<br />
redskaber, der hjælper os med vores<br />
orientering. Primært er den god til at<br />
skabe træthed, indadvendthed og mangel<br />
på motivation, hvis vi skal lade op.<br />
- Men hvad gør kulturen så? spørger<br />
Baldursson retorisk og svarer, at den finder<br />
på forskellige ting til at sætte disse<br />
mekanismer ud af kraft, nemlig anerkendende<br />
ledelse og det nydanske, at vi kun<br />
må tale positivt, og positiv psykologi.<br />
Mantraet lyder, at du kan leve et lykkeligt<br />
liv, hvis du anstrenger dig positivt<br />
nok for at opnå det. Dvs. vi programmerer<br />
hinanden til at betragte psykens<br />
normale vedligeholdelsessignaler <strong>som</strong><br />
fejlfunktion. Vi må ikke være mistrøstige,<br />
vi må ikke have blå mandage, ikke have<br />
behov for at kigge indad for at genfinde<br />
eget ståsted, for det er udtryk for negativ<br />
psykologi og manglende respekt for<br />
anerkendelse. Vi skal ikke tale om problemer,<br />
men om udfordringer. Kort sagt,<br />
vi fratager hinanden muligheden for at<br />
orientere os.<br />
Så kulturen og kulturens forandring er<br />
en del af det problem, vi står overfor,<br />
påpeger Einar Baldursson og siger videre,<br />
at ofret især er de unge generationer.<br />
De midaldrende har stadig evnen helt<br />
eller delvist intakt til at dvæle, de er ikke<br />
opvokset med en kultur, hvor alt er forældet<br />
i det øjeblik, det er hørt. Det understøttes<br />
også af de nyeste tal om sygefravær,<br />
der viser den klareste negative<br />
tendens hos de yngre medarbejdere både<br />
i den offentlige og den private sektor.<br />
den usunde multitasking<br />
De nye medieformer betyder, at vi kan<br />
og gør en helt masse samtidig.<br />
For at leve livet er<br />
vi nødtvunget til<br />
1. At overvurdere os selv<br />
2. At overvurdere dem, vi er<br />
sammen med<br />
3. Undervurdere de krav, der<br />
stilles til os.<br />
- Vi bilder hinanden ind, at det er godt at<br />
gøre det, men for langt de fleste betyder<br />
multitasking ringere hukommelse, dårligere<br />
evne til at lære og flere uløste opgaver<br />
end ellers. Multitasking er for langt de<br />
fleste en forbandelse, men det må vi ikke<br />
sige, for det er at være negativ, og det<br />
må vi <strong>som</strong> sagt ikke være, for så generer<br />
vi samfundet, <strong>som</strong> faktisk saboterer sit<br />
eget forehavende derved. Forklaring<br />
følger.<br />
- Vi lever af viden og skal det endnu mere<br />
fremover, men vi skaber en kultur, <strong>som</strong><br />
forfladiger og destruerer viden. Viden<br />
skal fordøjes akkurat <strong>som</strong> mad. Men det<br />
har vi ikke tid til, og vi går derfor efter<br />
det, vi kan håndtere på overfaldiskhedens<br />
præmisser: de hurtige gevinster, de forenklede<br />
perspektiver. Vi lever i et videnmæssigt<br />
misbrugs- og smid-væk samfund.<br />
- Men det er slet ikke det samfund, vi har<br />
brug for. Hvad med at sætte en dagsorden,<br />
så vi får noget ud af alt det, vi laver.<br />
Hvad med at indlægge i vores grundlæggende<br />
forståelse at intellektuel fordøjelse<br />
er vigtig, at ked<strong>som</strong>hed er en forudsætning<br />
for indsigt? slutter Einar Baldursson,<br />
der selv på egen krop har mærket, hvad<br />
stress er og derfor også forsøger at leve<br />
efter de råd, han på opfordring giver <strong>som</strong><br />
en hjælp til at håndtere kommunikationssamfundet.<br />
ny strategi i dagligen<br />
❙ Hav mailadresser til arbejdsmails og<br />
private mails.<br />
❙ Læser du mails på smartphonen, så<br />
sluk for arbejdsmailbippet, når du har<br />
fri, og sluk privatmailen, når du arbejder.<br />
❙ Beslut hvornår og hvor ofte du vil<br />
tjekke mails.<br />
❙ Husk at være i den virkelige verden, og<br />
dyrk dine rigtige venner, inden du dyrker<br />
de virtuelle på Facebook.<br />
❙ E-mails er effektive i forhold til fakta,<br />
men dårlige til at skabe fælles forståelse<br />
og træffe fælles beslutninger.<br />
❙ Overvej, om den påtænkte e-mail er<br />
nødvendig, eller om det er bedre at tale<br />
med modtageren personligt.<br />
11 <strong>UGlen</strong> 4 · 2012
12 <strong>UGlen</strong> 4 · 2012<br />
Besøg af førende<br />
socialpsykolog<br />
For at markere oprettelsen af Stressklinikken<br />
havde gruppen inviteret Constantine<br />
Sedikides i dagene 27. februar<br />
-1. marts til at deltage i dens aktiviteter,<br />
bl.a. med en offentlig forelæsning. Sedikides<br />
er en førende europæisk socialpsykolog,<br />
der har spillet en afgørende rolle<br />
for udviklingen af den moderne socialpsykologiske<br />
forskning i selv og identitet.<br />
Han har siden 1999 været ansat <strong>som</strong><br />
professor ved University of Southampton,<br />
hvor han leder ”Center for Research<br />
on Self and Identity”.<br />
Hans forskning har især beskæftiget sig<br />
med de motiver, der sætter dagsorden<br />
for moderne menneskers selvvurdering<br />
og selvhævdelse. Forskningsresultaterne<br />
har medført en række væsentlige<br />
København: Vesterbrogade 12 / Gl. Mønt 12 / Magasin (Kgs. Nytorv)<br />
Frederiksberg: Åboulevard 15 Aarhus: Fredens Torv 2<br />
Odense: Vestergade 94 Lyngby: Lyngby Hovedgade 19A<br />
<strong>Aalborg</strong>: Lille Nygade 8 Vejle: Bryggen (Søndertorv 2)<br />
Oprettelsen af Stressklinikken er bl.a. blevet markeret<br />
ved et gæstebesøg af Constantine Sedikides.<br />
og udfordrende indsigter i, hvordan<br />
moderne mennesker beskytter deres<br />
selvopfattelse ved hjælp af ubevidste (og<br />
bevidste) strategier, <strong>som</strong> beskytter mod<br />
virkningen af negativ og truende feedback.<br />
Meget tyder på, at disse strategier<br />
spiller en større rolle end tidligere <strong>som</strong><br />
følge af forandringer, der indebærer et<br />
langt større fokus på selvhåndtering,<br />
præsentation og forvaltning.<br />
Det forøgede fokus på selvværd er ifølge<br />
Sedikides ikke primært et individuelt<br />
forhold, men et udtryk for ydre og fælles<br />
sociale påvirkninger. Side om side<br />
med de negative følger gælder også, at<br />
selvhævdelse medfører øget villighed til<br />
at søge mod opgaver og situationer, der<br />
kan styrke selvværdet. Da mennesker er<br />
hinandens vigtigste kilde til at fremme<br />
MacBook Air<br />
Alle burde have en bærbar, der er så avanceret.<br />
Og nu har alle muligheden.<br />
70215353 / humac.dk / shop.humac.dk<br />
selvværd, indebærer dette også en øget<br />
villighed til at indgå i (selvfremmende)<br />
sociale relationer. Samtidig medfører<br />
selvværdets psykologi en tendens til kortere<br />
belønningshorisont, hvorfor de kompetencer,<br />
der søges til forøget selvværd,<br />
overvejende er i form af korttidsindsats<br />
og hyppige skift.<br />
Sedikides forskning har medvirket til at<br />
ændre forståelsen af samspillet mellem<br />
på den ene side hverdagslivets problemer<br />
og udfordringer og på den anden side<br />
psykiske lidelser og smerte <strong>som</strong> stress og<br />
depression.<br />
Vil du vide mere…<br />
Se www.soton.ac.uk/~crsi/constantineprofile<br />
MacBook Air<br />
m. 6% studierabat<br />
fra kr. 7.049,
Rektors<br />
grublerier<br />
Om bl.a. markedsføring, udviklingskontrakt,<br />
egenkapital<br />
og den fysiske udbygning.<br />
<strong>UGlen</strong>s annoncebureau tegner med<br />
jævne mellemrum annoncer fra de<br />
andre universiteter, <strong>som</strong> vi afviser med<br />
henvisning til, at det er konkurrentannoncer.<br />
Hvorfor nu det?<br />
Slet og ret, fordi det er AAU’s politik ikke<br />
at lave PR i de andre universiteters blade<br />
eller på deres campusser, og det samme<br />
ønsker vi så også, gør sig gældende hos<br />
os. Det betyder fx, at vi ikke går ud hos<br />
de andre og fortæller om ’vores fortræffeligheder’.<br />
Når jeg fremdrager det her,<br />
skyldes det, at vi for nylig blev gjort<br />
opmærk<strong>som</strong> på, at en gruppe forskere<br />
på et universitet har reklameret med de<br />
gode muligheder, der er hos os. Da vi<br />
undersøgte sagen, viste det sig, at det<br />
ikke var vores studerende eller ansatte. Vi<br />
headhunter ikke forskere eller studerende<br />
fra de andre universiteter. Men henvender<br />
nogen sig til os for at undersøge mulighederne,<br />
orienterer vi naturligvis herom.<br />
Har du en kommentar til de tre VIPtillidsrepræsentanter<br />
på TEKNAT og<br />
SUND, <strong>som</strong> i sidste nummer af <strong>UGlen</strong><br />
problematiserede høringsprocesmetoden,<br />
fx ved Udviklingskontrakten?<br />
<strong>Universitet</strong>et gennemførte en omfattende<br />
høring i alle relevante organer for at sikre<br />
medarbejderne så meget medbestemmelse,<br />
<strong>som</strong> det er muligt inden for lovgivningens<br />
rammer. Ministeren har i den nye<br />
universitetslov fastholdt det enstrengede<br />
ansættelses- og ledelsesansvar, <strong>som</strong> skal<br />
Her skal AAU’s bygning til de æstetiske fag<br />
og et ungdomsboligbyggeri ligge, begge fra<br />
Henning Larsens Tegnestue.<br />
Interviewet af Alice Bonde<br />
foregå i dialog. Det betyder, at universitetets<br />
ansatte ledere og de ansattes<br />
repræsentanter skal indgå i dialogledelse<br />
om de fremtidige handlinger.<br />
Hvordan er det så gået med forhandlingerne<br />
om Udviklingskontrakten<br />
2012-2014?<br />
I forhandlingerne med ministeriet viste<br />
det sig, at ministeren ønskede mere<br />
ambitiøse mål, end vi havde formuleret,<br />
samtidig med at de vedgik vores argument<br />
om, at vi allerede performer godt.<br />
Ministeriet ønskede, at vi formulerede<br />
mål af en sådan højde, <strong>som</strong> begge parter<br />
ved, vi ikke kan nå på alle områder. Det<br />
har vi så gjort, og derfor er ambitionsniveauet<br />
hævet på næsten alle mål. Dertil<br />
er der kommet et helt nyt måleområde<br />
inden for området kvalitet i uddannelserne,<br />
nemlig i forhold til studiemiljøet.<br />
Her siger vi, at en samling af fire indikatorer<br />
i et studiemiljøbarometer for 2011<br />
viser en tilfredshed hos de studerende<br />
på 74,5 %. <strong>Aalborg</strong> <strong>Universitet</strong> vil i kontraktperioden<br />
arbejde for, at det stiger<br />
og vil tage temperaturen på studiemiljøet<br />
med samme spørgsmål til universitetets<br />
studerende i 2013 og 2014.<br />
Målepunktet lyder således:<br />
<strong>Aalborg</strong> <strong>Universitet</strong> vil måle tilfredsheden<br />
blandt de studerende på et studiemiljøbarometer<br />
i 2013 og 2014 og<br />
præstere en stigning på 1 procentpoint<br />
pr. år i perioden.<br />
I Information lød en overskrift ’<strong>Universitet</strong>er<br />
er pengemaskiner’. Den hentyder<br />
til, at universiteterne sidste år<br />
tilsammen havde et overskud på 784<br />
mio. kr., og at den samlede egenkapital<br />
er lige knap 6 mia. kr. Hvorfor denne<br />
ophobning, og går det an med så stor<br />
en egenkapital?<br />
<strong>Aalborg</strong> <strong>Universitet</strong> ligger midt i feltet<br />
med et overskud på 71 mio. kr. og en<br />
egenkapital på 388 mio. kr. Overskuddet<br />
skyldes især det stigende antal studerende<br />
på universiteterne, <strong>som</strong> automatisk<br />
udløser flere penge fra staten. Vi har<br />
desuden ikke kunnet følge med i forhold<br />
hertil med nyansættelser.<br />
Vi har fra universiteternes side begrundet<br />
behovet for at have en egenkapital af en<br />
vis størrelse med, at fordi vi efter globaliseringsmidlernes<br />
ophør ikke længere har<br />
langsigtede budgetter at arbejde indenfor,<br />
er vi nødt til at have noget at stå imod<br />
med, fx hvis studentertallet falder.<br />
På uddannelsesministerens fællesmøde<br />
med de videregående uddannelser i<br />
begyndelsen af maj kom ministerens<br />
holdning til egenkapital frem. Han sagde<br />
nemlig, at han ikke forestillede sig, at<br />
vi har de samme behov for langsigtede<br />
budgetter, når vi har en egenkapital at<br />
stå imod med. Så min konklusion er, at<br />
der synes ikke at være en tendens til at<br />
ville røre ved opsparingen, og vi må leve<br />
med mere usikre budgetter.<br />
Til slut - er der nyt at berette i den<br />
fortsatte historie om den fysiske<br />
udbygning?<br />
Ja, og endda en rigtig god nyhed. Aftalen<br />
om nybygning på havnefronten i <strong>Aalborg</strong><br />
er netop godkendt i Finansministeriet. Det<br />
betyder, at der nu bygges 20.000 m 2 til<br />
vores æstetiske uddannelser, Arkitektur &<br />
Design, Art & Technology og Humanistisk<br />
Informatik, <strong>som</strong> forventes at stå klar til<br />
studiestart 2014. Det er Henning Larsens<br />
Tegnestue, der har tegnet byggeriet. Som<br />
nabo får det et nyt ungdomsboligbyggeri<br />
fra samme arkitektfirma. Vi får dermed<br />
en universitetscampus i midtbyen, der<br />
inkluderer Utzon Center, Utzon kollegiet,<br />
Rendsburggade 6, det nye byggeri og ungdomsboligerne,<br />
det kommende Musikkens<br />
Hus (hvor Musik flytter til næste år), Nordkraft<br />
og det gamle Tivoli i Karolinelund,<br />
hvor Platform 4 nu holder til. Det kan ikke<br />
undgå at få en positiv kreativ afsmitning<br />
på livet i midtbyen.<br />
Samtidig arbejder vi på højtryk med<br />
at skaffe midlertidige lokaler til resten<br />
af Inst. for Planlægning i nærheden af<br />
Vestre Havnepromenade, hvortil dele af<br />
instituttet allerede er flyttet. Her skal det<br />
være, indtil en ny bygning til instituttet<br />
står klar. Instituttet fraflytter Fibigerstræde<br />
11 og 13, SAMF skal overtage 11 og<br />
dele 13 med INS.<br />
13 <strong>UGlen</strong> 4 · 2012
14 <strong>UGlen</strong> 4 · 2012<br />
Mathias ved at transformere sig til en lus –<br />
men ikke mellem to negle…<br />
’LUs’ BAG AAU’s<br />
KARnEVALsdEBUt<br />
Medicinstuderende Mathias Leth sammen<br />
med fire studiekammerater løb<br />
med æren og ansvaret, da de i februar<br />
leverede det vindende designforslag til<br />
AAU’s vogn til karnevalsparaden. Det<br />
skete på en workshop arrangeret af<br />
AAU, Studentersamfundet og Karneval<br />
i <strong>Aalborg</strong>.<br />
Siden fik vinderne og deres hjælpere<br />
travlt med at realisere den originale<br />
idé, <strong>som</strong> tog temaet for årets karneval<br />
”Verden på hovedet” helt bogstaveligt.<br />
Derfor udformede de vognen <strong>som</strong> en<br />
hovedbund med en verden af kryb, og<br />
de mødte selv op i effektfulde lusekostumer,<br />
lige<strong>som</strong> vognen møj<strong>som</strong>meligt var<br />
dekoreret med hårstrå i overstørrelse.<br />
Trods udfordringerne undervejs med<br />
at nå det hele, når de samtidig har haft<br />
travlt med en projektopgave på deres<br />
studium, tøver Mathias ikke med at tilskynde<br />
andre studerende til at koble sig<br />
på Camp Carnival-projektet i fremtiden.<br />
Det er nemlig planen, at det skal blive<br />
en fast tilbagevendende begivenhed.<br />
Anders Højris (tv) fik <strong>som</strong> vinder 15.000 kr. i Dan-Hill Plasts<br />
designkonkurrence og René Welljerns 5.000 kr. for sin 3. plads.<br />
dEsIGnstUdEREndE<br />
VIndER tO stORE<br />
KOnKURREnCER<br />
Virk<strong>som</strong>heden Dan-Hill Plast, der laver<br />
rotationsstøbning i plast, havde indbudt<br />
industriel designstuderende i Aarhus og<br />
<strong>Aalborg</strong> til en ide- og designkonkurrence<br />
om legemøbler enten til leg i vand<br />
eller på legeplads. Og de studerende<br />
begge steder kom frem med mange<br />
og meget forskelligartede ideer hertil,<br />
men de studerende fra A&D, Industriel<br />
Design, på AAU slog hårdest igennem.<br />
Det bedste forslag kom således fra<br />
Anders Højris med konceptet Moplay, et<br />
udendørs legetøj for de 4-7-årige. Også<br />
3. præmien gik til en AAU’er, nemlig<br />
René Welljerns for hans ’Sitting Zoo’,<br />
<strong>som</strong> er en ide til børnemøbler. Begge er<br />
på 2. semester af kandidatuddannelsen<br />
i Industriel Design.<br />
Forslagene blev bedømt ud fra fire kriterier:<br />
kreativitet, salgspotentiale, legepotentiale<br />
og egnethed for rotations-<br />
støbning. Virk<strong>som</strong>heden overvejer nu,<br />
om nogle af forslagene sammen med<br />
designeren skal produktmodnes og<br />
indgå i virk<strong>som</strong>hedens sortiment.<br />
Kristian Kilsgaard Østertoft fik overrakt Rambøll<br />
Legatet 2012 af direktør Danny Stentoft.<br />
Samme Anders er netop kåret <strong>som</strong> årets<br />
vinder af konkurrencen DESIGN THAT<br />
PERFORMS for sit design: Stove Butler. Et<br />
trådløst hjælpemiddel i køkkenet, der får<br />
energi fra de elektromagnetiske felter i et<br />
induktionskomfur. Hermed blev han 50.000<br />
kr. rigere samt ejer af et 40" SMART TV<br />
fra Samsung, <strong>som</strong> står bag konkurrencen i<br />
samarbejde med Dansk Design Center.<br />
AAU-stUdEREndE FIK<br />
RAMBøLL LEGAtEt 2012<br />
Den 24-årige Kristian Kilsgaard Østertoft<br />
fra AAU fik 10. maj overrakt det ene af<br />
tre Rambøll legater på hver 25.000 kr. på<br />
Rambøll Student Day, afholdt i Aarhus.<br />
De tre vindere er nøje udvalgt blandt 300<br />
ansøgere af et dommerpanel, bestående af<br />
eksperter på tværs af organisationen.<br />
Med legatet i hånden har Kristian Kilsgaard<br />
Østertoft fået en god håndsrækning til sit<br />
studieophold til september i Lyon i Frankrig.<br />
Her skal han udføre et projektarbejde ved<br />
INSA Lyon i forbindelse med et forskningsprojekt<br />
om forurening af regnvandsbassiner.<br />
Til daglig læser han til ingeniør med speciale<br />
i miljøteknologi på 8. semester.<br />
- Jeg glæder mig til at prøve kræfter med<br />
projektet i Frankrig. Det er første gang, jeg<br />
skal bo i udlandet, og legatet kommer helt<br />
sikkert til at gøre opholdet endnu bedre.<br />
Legatet betyder nemlig, at jeg ikke behøver<br />
at tænke så meget over de ekstraudgifter,<br />
der er ved opholdet, og det giver mig<br />
større frihed.<br />
AAU-KEMIsHOW<br />
dAnMARKsMEstER<br />
AAU havde ikke blot værtsrollen, da DM<br />
i Science Shows blev afholdt d. 30. april.<br />
AAU’s deltagerhold blev også vinder og<br />
sørgede således for, at pokalen blev i <strong>Aalborg</strong>.<br />
Kemiingeniørstuderende Rikke Gissel og<br />
Louise Trankjær blev danmarksmestre i<br />
Science Shows, da studerende fra universiteterne<br />
i Aarhus, København og <strong>Aalborg</strong><br />
kæmpede om årets DM i Science Shows i<br />
Nordkraft i <strong>Aalborg</strong>. De to læser kemiinge-
Nykårede mestre i science shows – Rikke Gissel (tv)<br />
og Louise Trankjær.<br />
niør på 6. semester, og ifølge Kasper Lauridsen,<br />
erfaren kemishowvært og tovholder<br />
på dette års arrangement, var det fuldt<br />
fortjent, at de tog titlen.<br />
- Dommerne bemærkede tydeligvis, at<br />
Rikke og Louise lavede helt nye eksperimenter,<br />
og samtidig formåede de at lave<br />
showet <strong>som</strong> én sammenhængende historie,<br />
der passede godt til temaet ”Til lands, til<br />
vands og (SPRÆNG) i luften”. Samtidig<br />
formåede de at levere rigtig god underholdning<br />
til stor glæde for et par hundrede<br />
tilskuere, der kiggede forbi i løbet af dagen,<br />
siger han.<br />
Vil du vide mere…<br />
Se www.aau.dk/nyheder ∙ 30. april 2012<br />
sIEMEnsFOndEn<br />
støttER stUdEREndEs<br />
PROtEsEUdVIKLInG<br />
Jakob Celander Rosenvang og Ronnie<br />
Wedel Horup, der studerer Sundhedsteknologi,<br />
har fået støtte til deres igangværende<br />
afgangsprojekt om udnyttelse af signaler<br />
fra musklerne til at forbedre kontrollen<br />
med proteser. Støtten på 31.500 kr. kommer<br />
fra Siemensfonden og skal bl.a. bruges<br />
på indkøb af udstyr, <strong>som</strong> kan give vigtige<br />
oplysninger om samspillet mellem muskelsignaler<br />
og bevægelser.<br />
- Det betyder, at vi kan lave meget mere<br />
realistiske og avancerede forsøg, <strong>som</strong> ligger<br />
tættere på virkeligheden. Ellers ville<br />
vi være nødt til at skalere vores projekt<br />
ned. Nu bliver det mere relevant for den<br />
gruppe, vi prøver at hjælpe til bedre bevægelsesmuligheder,<br />
så protesen ikke bliver så<br />
robotagtig, fortæller Jakob.<br />
Ronnie supplerer med at fortælle, at gruppen<br />
i forvejen har arbejdet meget med<br />
proteser og kontrollen af dem undervejs i<br />
deres studier, og at målet er at udvikle et<br />
avanceret kontrolsystem, <strong>som</strong> skal kunne<br />
bruge flere forskellige signaler fra musklerne<br />
til kontrol af en håndprotese i realtid.<br />
Vil du vide mere…<br />
Se www.aau.dk/nyheder ∙ 2. maj 2012<br />
Jakob Celander Rosenvang og Ronnie Wedel Horup fik checken<br />
overrakt af dir. John Finnich Pedersen, Siemensfonden.<br />
MUsIKstUdEREndE<br />
VAndt sOnGWRItERs<br />
BAttLE<br />
Musikstuderende Kathrine Søndergaard<br />
Pedersen, der bl.a. har været tovholder<br />
på de musikstuderendes Tour de<br />
Nordjylland omtalt på s. 16, bruger<br />
også tiden ved siden af studierne til at<br />
skrive sange. Og det gør hun så godt,<br />
at hun af et dommerpanel på 20 fra<br />
musikbranchen blev kåret <strong>som</strong> vinder i<br />
den årlige Songwriters Battle på Skråen<br />
i <strong>Aalborg</strong>. Med æren følger 5.000 kr.,<br />
en række spillejob hen over <strong>som</strong>meren<br />
samt sparring med branchefolk.<br />
Kathrine er ved at slutte sit 4. semester<br />
på den nye linje i Populær musik og lydproduktion,<br />
men meldte sig alligevel til<br />
konkurrencen, fordi hun havde lyst til at<br />
prøve sine sange af foran et større publikum.<br />
Og selv om hun var oppe imod et<br />
stærkt felt både i semifinalen og selve<br />
finalen, kunne hun gå syngende hjem<br />
med sejren.<br />
Den dygtige sangskriver siger om sine<br />
sange, at de handler om helt almindelige<br />
hverdagsfølelser.<br />
- Min første single ’City Of Mine’ handler<br />
fx om at føle sig lille i sine høje forventninger<br />
til sig selv samt om at drømme<br />
om et bedre sted end der, hvor man er.<br />
Foruden at skrive og synge spiller hun<br />
både guitar og klaver.<br />
Årets vinder i Songwriters Battle blev den 24-årige<br />
musikstuderende Kathrine Søndergaard Pedersen.<br />
STUDERENDE I<br />
FART<br />
ROBLOn PRIsEn<br />
OVERRAKt tIL MAds<br />
ALBERtsEn<br />
Normalt overrækkes den store studenterpris<br />
på 100.000 kr., Roblonprisen,<br />
ved Årsfest & Doktorpromovering. Men<br />
da dette års modtager, 27-årige Mads<br />
Albertsen, den 13. april befandt sig ’down<br />
under’ på forskningsophold, fik han i<br />
stedet overrakt prisen ved en reception<br />
4. juni.<br />
Roblonprisen gives til en studerende<br />
eller projektgruppe for et innovativt og<br />
nyskabende projekt. Og Mads, der blev<br />
ingeniør sidste <strong>som</strong>mer, fik prisen for sit<br />
kandidatprojekt ”The metagonome of a<br />
full-scale microbial community carrying<br />
out enhanced biological phosphorus<br />
removal”.<br />
Han gik straks videre <strong>som</strong> ph.d.-studerende<br />
ved Inst. for Kemi og Bioteknologi.<br />
Mads Albertsen fik prisen overrakt af bestyrelsesformand<br />
Ole Krogsgaard, Roblon Fonden.<br />
15 <strong>UGlen</strong> 4 · 2012
16 <strong>UGlen</strong> 4 · 2012<br />
Pia Tafdrup, der netop har udgivet digtsamlingen<br />
Salamander, havde en fantastisk orddyst med de<br />
studerende på Dansk.<br />
AnsøGnInGER OM<br />
nYE UddAnnELsER<br />
<strong>Aalborg</strong> <strong>Universitet</strong> forventer i år at<br />
søge ACE Denmark om godkendelse af<br />
5 bacheloruddannelser, 10 kandidatuddannelser<br />
og 4 masteruddannelser.<br />
Bl.a. betyder et nyt samarbejde mellem<br />
Rigspolitiet og SAMF, at en kandidatuddannelse<br />
i Kriminologi og en master i<br />
Politivirk<strong>som</strong>hed er med på listen.<br />
Læs mere herom på s. 29.<br />
De planlagte uddannelser er:<br />
❙ Bachelor i Politik og Internationale<br />
Forhold (Aal.)<br />
❙ Bachelor og kandidat i<br />
Interaktionsdesign (Aal.)<br />
❙ Bachelor og kandidat i<br />
Matematik-teknologi (Aal.)<br />
❙ Bachelor og kandidat i<br />
Bæredygtigt design og<br />
innovative processer (Kbh.)<br />
❙ Bachelor og kandidat i<br />
Oplevelsesteknologi (Kbh.)<br />
❙ Kandidat i Oplevelsesteknologi (Aal.)<br />
❙ Kandidat i Materialeteknologi (Aal.)<br />
❙ Kandidat i Forretningsinnovation (Aal.)<br />
❙ Kandidat i Kriminologi (Aal.)<br />
❙ Kandidat i Velfærdsinnovation<br />
(Aal./Kbh.)<br />
❙ Kandidat i Sikkerhed og risikostyring<br />
(Esb.)<br />
❙ Master i Klinisk Sexologi (Aal.)<br />
❙ Master i Socialt Arbejde (Aal./Kbh.)<br />
❙ Master i Bygningsfysik (Kbh.)<br />
❙ Master i Politivirk<strong>som</strong>hed (Kbh.)<br />
PIA tAFdRUP PÅ<br />
dAnsK-stUdIEt<br />
Studienævnet for Dansk havde i samarbejdsaftale<br />
med lyrikfestivalen 9000<br />
ORD den 20. april inviteret Danmarks<br />
førende og mest internationalt kendte<br />
kvindelige lyriker, Pia Tafdrup på besøg.<br />
Arrangementet ”En dag om og med Pia<br />
Tafdrup” bød om formiddagen på to foredrag<br />
om forfatterskabet, nemlig Peter<br />
Stein Larsen: ”Pia Tafdrups forfatterskab<br />
– en overflyvning” og Anker Gemzøe:<br />
”Sted, erindring og sprog i Pia Tafdrups<br />
Katrine Søndergaard Pedersen og Søren Pedersen holdt<br />
i tømmerne, da de sammen med 8 medstuderende på<br />
Musik var på karavanetur til 6 nordjyske gymnasier.<br />
Territorialsang.” Eftermiddagen forløb<br />
herefter med oplæsning af digteren selv<br />
samt ikke mindst med en livlig diskussion<br />
om, hvad lyrik er, hvordan den skrives,<br />
hvor den kommer fra, hvad vi skal<br />
med den, hvorfor og hvordan den virker<br />
samt mange andre emner. Spørgelysten<br />
fra de 54 fremmødte var overvældende,<br />
og både publikum og digteren selv havde<br />
fornøjelse og stort udbytte af dagen.<br />
MUsIKstUdIEt PÅ<br />
CHARMEOFFEnsIV<br />
I løbet af foråret har 10 studerende fra<br />
4. semester på Musik rejst Nordjylland<br />
tyndt for at åbne gymnasieelevernes<br />
øjne for AAU’s musikuddannelse og for<br />
de muligheder, studiet byder på. I to<br />
timer ad gangen overtog de musikundervisningen<br />
på seks nordjyske gymnasier<br />
og præsenterede eleverne med musik på<br />
A- eller B-niveau for fagets mange sider.<br />
- Mange vidste slet ikke, at der findes<br />
en uddannelse i <strong>Aalborg</strong>, og derfor var<br />
mange af 3. g’erne interesserede i at<br />
vide, om de kunne få et job, hvis de valgte<br />
Musik, og hvad en kandidat i Musik<br />
tjener, fortæller Katrine Søndergaard<br />
Pedersen.<br />
Begejstrede elever<br />
Hun var sammen med Søren Pedersen<br />
tovholder på den musiske gymnasiekaravane,<br />
og samtidig repræsenterede de<br />
to fagets mangfoldighed. Søren læser til<br />
daglig på den almene linje, mens Katrine<br />
læser på musikfagets nye linje ’Populærmusik<br />
og lydproduktion’. Og netop de<br />
mange muligheder, <strong>som</strong> studiet rummer,<br />
var en af hovedpointerne på rundturen.<br />
- Men det var ikke kun os, der talte.<br />
Eleverne fik også mulighed for at prøve<br />
kræfter med et korarrangement, hvilket<br />
de var meget begejstrede for, forklarer<br />
Søren.<br />
Begyndelsen på en tradition<br />
Derudover fik de unge lov til at snuse<br />
til lydproduktion og visuel lyd, <strong>som</strong><br />
Whiplash <strong>Aalborg</strong>s bestyrelse ønskede hjælp til<br />
at udvikle foreningen, og det har den fået fra en<br />
gruppe studerende.<br />
anvendes ved reklameproduktion. Alt<br />
sammen med stor succes, for den nye<br />
undervisningsform vakte i høj grad de<br />
unges interesse.<br />
- En enkelt gang så det ud til, at eleverne<br />
sov, men det viste sig på deres respons<br />
bagefter, at de i høj grad havde fulgt<br />
med. I det hele taget var gymnasieeleverne<br />
meget engagerede, og vi kunne<br />
mærke, at de respekterede os, fordi vi<br />
ikke var lærere, men på samme niveau<br />
<strong>som</strong> dem, og fordi de vidste, at vi kom<br />
for deres skyld, forklarer Katrine, <strong>som</strong><br />
også sporede stor begejstring for initiativet<br />
blandt rektorer og undervisere. Hun<br />
håber derfor, at det er en ny tradition,<br />
hun og hendes medstuderende har<br />
været med til at starte.<br />
stUdEREndE I<br />
PROJEKtsAMARBEJdE<br />
MEd WHIPLAsH<br />
Whiplash <strong>Aalborg</strong> er en lokal forening,<br />
hvor medlemmerne med piskesmæld<br />
kan mødes med ligesindede. Bestyrelsen<br />
havde lavet et opslag på AAU’s jobbank<br />
med et ønske om et projektsamarbejde<br />
med studerende, da den havde brug<br />
for nye øjne på, hvordan foreningen<br />
kunne markedsføres, både i forhold til<br />
en overordnet strategi samt hvilke veje<br />
bestyrelsen kan gå, og andre idéer, de<br />
studerende kunne have.<br />
Et samarbejde blev indgået mellem to<br />
studerende fra Informationsvidenskab<br />
og én fra Kommunikation, hvorfor der<br />
således kom såvel en kommunikativ<br />
<strong>som</strong> en it-vinkel på samarbejdet. Masser<br />
af idéer og inspiration er siden<br />
fløjet gennem luften, bl.a. på en nylig<br />
workshop. Der udvikles pt. på en dongle<br />
med masser af informationer om råd<br />
omkring tjeklister ved lægebesøg, ordforklaringer,<br />
cases m.m., <strong>som</strong> nye medlemmer<br />
får udleveret.<br />
Studerende Simon Kold-Johansen forklarer,<br />
hvorfor de indgik samarbejdet:
- At valget faldt på Whiplash <strong>Aalborg</strong><br />
<strong>som</strong> samarbejdspartner, havde meget at<br />
gøre med den måde, foreningens bestyrelse<br />
lod det være op til os at identificere<br />
problemer og udtænke vores egne<br />
løsninger. Vi fik altså tidligt i forløbet<br />
mulighed for at gå i dialog med foreningen<br />
om, hvordan vi på bedst mulig vis<br />
kunne anvende de kompetencer, vi havde<br />
med i rygsækken, til gavn for foreningens<br />
virke i fremtiden.<br />
- Det var netop de frie rammer, der<br />
gjorde denne case spændende. Følelsen<br />
af, at den viden, vi kunne komme med,<br />
var værdsat, samt tanken om, at der her<br />
var mulighed for at designe et produkt,<br />
der vil kunne have en reel værdi for<br />
mennesker ude i virkeligheden, spillede<br />
ligeledes en stor rolle i beslutningen om<br />
at indgå i dette samarbejde.<br />
Find hinanden<br />
Bestyrelsen ved, at den ønsker sig rigtigt<br />
meget af gruppen, <strong>som</strong> den desværre<br />
tidsmæssigt ikke kan nå at opfylde inden<br />
for dette semester. Men bestyrelsen ser<br />
også arbejdet <strong>som</strong> en grobund til en<br />
større udvikling, hvor der forhåbentlig<br />
kan findes fondsmidler til at udvikle<br />
yderligere på foreningens arbejde.<br />
Bestyrelsesmedlem Lotte Pedersen<br />
opfordrer både frivillige foreninger og<br />
studerende på de forskellige uddannelsesinstitutioner<br />
til at finde hinanden og<br />
siger:<br />
- Foreninger har stærkt brug for ekstra<br />
kræfter og nye øjne, og de studerende<br />
har brug for konkret erhvervserfaring på<br />
deres CV – og forhåbentlig mærker de<br />
også, at de gør et godt og eftertragtet<br />
stykke arbejde!<br />
Uddannelsesminister Morten Østergaard opfordrer de studerende<br />
til at tage et praktik- eller studieophold i udlandet. Dermed vil de<br />
stå bedre, når de skal søge job.<br />
PRAKtIK- ELLER<br />
stUdIEOPHOLd I<br />
UdLAndEt En FORdEL<br />
VEd JOBsøGnInG<br />
Uddannelsesministeriet har offentliggjort<br />
en undersøgelse, hvor 334 private<br />
virk<strong>som</strong>heder giver deres syn på de<br />
færdiguddannedes kompetencer og<br />
studierelevante udlandsophold. Heraf<br />
fremgår det, at hver anden privat virk<strong>som</strong>hed<br />
foretrækker en medarbejder<br />
med et udlandsophold på CV'et.<br />
- Hvis valget står mellem to lige dygtige<br />
kandidater, vil over halvdelen af virk<strong>som</strong>hederne<br />
vælge den ansøger, der<br />
har været på udlandsophold. Kun 1 %<br />
vil vælge ansøgeren, der ikke har haft<br />
udlandsophold. Det viser med al tydelighed,<br />
at virk<strong>som</strong>hederne værdsætter de<br />
nyuddannede med internationalt udsyn<br />
og mod til at dygtiggøre sig uden for<br />
Danmarks trygge rammer, siger uddannelsesminister<br />
Morten Østergaard i en<br />
kommentar til dette resultat.<br />
- En tredjedel af virk<strong>som</strong>hederne<br />
fremhæver praktik- eller studieophold<br />
i udlandet <strong>som</strong> vigtige, når de skal<br />
rekruttere nye medarbejdere. Over<br />
70 % anser internationalt udsyn<br />
og interkulturel forståelse <strong>som</strong> vigtige<br />
egenskaber og 50 % forudser, at<br />
udlandsophold får større betydning, når<br />
de skal rekruttere medarbejdere i fremtiden,<br />
forklarer ministeren.<br />
Det er især større virk<strong>som</strong>heder, der<br />
lægger vægt på, at jobansøgere har<br />
gennemført en del af deres uddannelse<br />
i udlandet.<br />
UDDANNELSES<br />
NYT<br />
LIVsLAnG LÆRInG<br />
Også i år er der Livslang Læring i uge<br />
34. Her er der en spændende og lærerig<br />
uge i vente med masser af kurser fra<br />
mange forskellige fagområder og forskningsmiljøer.<br />
Årets temadag for medarbejdere<br />
har titlen ”Administration ad nye<br />
veje” og handler om de forandringsprocesser,<br />
<strong>som</strong> universitetet i disse år står<br />
overfor. Af andre populære kursusemner<br />
kan nævnes:<br />
❙ Innovation, kreativitet og iværksætteri<br />
❙ Kommunikation<br />
❙ Ledelse, strategi og uddannelse<br />
❙ Kultur, samfund og historie.<br />
I år vil der <strong>som</strong> noget nyt være mulighed<br />
for at bestille faglig vejledning af Efter-<br />
og Videreuddannelse lige<strong>som</strong> Alumneforeningen<br />
Kandidatnet vil være til stede<br />
hver dag.<br />
Hele kursusudbuddet kan ses på<br />
www.livslang.aau.dk, hvor tilmelding<br />
også skal ske.<br />
HUSK: Det er gratis for AAU-ansatte at<br />
deltage i kurser til Livslang Læring.<br />
AAUshop.dk<br />
Merchandise, gaveog<br />
konferenceartikler,<br />
vin m.v.<br />
17 <strong>UGlen</strong> 4 · 2012
18 <strong>UGlen</strong> 4 · 2012<br />
Ikke mange undervisere kan fremvise<br />
en så entydig tilkendegivelse fra de studerende<br />
om, at han kan det der med at<br />
undervise og vejlede. Den 45-årige Erik<br />
Lund, professor ved Inst. for Mekanik og<br />
Produktion, har været Årets Underviser<br />
ved sit studienævn 4 gange, i 1998, 2003,<br />
2006 og i 2011. I år gik han så hele vejen<br />
og blev kåret først <strong>som</strong> Årets Underviser<br />
ved Det Teknisk- Naturvidenskabelige<br />
Fakultet for dernæst ved Årsfest og Doktorpromoveringen<br />
den 13. april at blive<br />
Årets Underviser 2012 for hele AAU.<br />
Som den sindige vestjyde han stadig er,<br />
selv efter de mange år på universitetet,<br />
hvor også hans forskning er højt estimeret,<br />
får titlen ham ikke til at skryde om<br />
egen fortræffelighed. Men anerkendelsen<br />
fra de studerende mærkes varmt og godt<br />
og er taget ind, hvor den skal være. Ingen<br />
tvivl om det.<br />
Et godt eksempel<br />
Erik Lund underviser i teoretisk tunge<br />
kurser, hovedsagligt på engelsk <strong>som</strong> Finite<br />
Element Methods, Numerical Methods ol.<br />
Ved at pege på Erik Lund ønskede indstillingsudvalget<br />
på TEKNAT, <strong>som</strong> er næstformændene<br />
og dermed studerende i de<br />
13 studienævn, at fremhæve ham <strong>som</strong> et<br />
godt eksempel for andre undervisere. Det<br />
er begrundet i hans evner til at undervise<br />
med engagement og entusiasme, til at<br />
udarbejde eget kursusmateriale, for velorganiseret<br />
planlægning af kurser og hans<br />
evner <strong>som</strong> vejleder. Yderligere fremhæves<br />
hans overskud til at deltage i administrative<br />
opgaver – og dermed være en del af<br />
universitetets samlede kvalitetssikring.<br />
Det med forbillede spiller en stor rolle i<br />
Eriks egen tilgang til undervisning. Han<br />
havde dygtige undervisere på gymnasiet<br />
i Holstebro, i særdeleshed i kemi, <strong>som</strong><br />
betød, han søgte ind på AAU i 1986, fordi<br />
det forlød, at Kemi ville blive udbudt – det<br />
gjorde det også, i 1991, hvor Erik i stedet<br />
for at vente derpå selv blev færdig – <strong>som</strong><br />
maskiningeniør. Således kan, i parentes<br />
bemærket, et noget tilfældigt studievalg<br />
godt føre til flot karriere. Også på dette<br />
studium fik han undervisere, <strong>som</strong> han<br />
Prof. Erik Lund har fået de studerendes fineste anerkendelse: ”Årets Underviser”.<br />
Det smit<strong>som</strong>me<br />
gode eksempel<br />
Af Alice Bonde<br />
stadig ser op til. Nok især Ole Mouritsen,<br />
Niels Olhoff og Arne Kildegaard kom til at<br />
spille en stor rolle <strong>som</strong> forbilleder i hans<br />
eget virke <strong>som</strong> underviser.<br />
- De har faglig stolthed og engagement.<br />
Det tror jeg, er de vigtigste ingredienser,<br />
når et stof skal formidles. I hvert fald kan<br />
jeg se, at dem, jeg husker, og der hvor<br />
jeg tog læring til mig, var ved lærere,<br />
<strong>som</strong> underviste engageret om noget, de<br />
brændte for, siger Årets Underviser og<br />
tilføjer:<br />
- Som VIP’er er det vores forskning, <strong>som</strong><br />
får det meste af opmærk<strong>som</strong>heden. Det<br />
er den, vi bedømmes på og får midler<br />
efter, hvis vores artikler publiceres de rigtige<br />
steder etc. Men for mig er undervisning<br />
en lige så vigtig del af mit arbejde,<br />
og det har den altid været – og jeg har<br />
ikke fantasi til at forestille mig, at det vil<br />
ændre sig, siger han eftertænk<strong>som</strong>t og<br />
tydeligvis ikke sagt til ære for intervieweren.<br />
Sådan er det bare for ham.<br />
ny struktur giver nye undervisningsmuligheder<br />
Erik forklarer, at ingeniøruddannelserne<br />
har fået en ny struktur med 3 gange 5<br />
ECTS-kurser pr. semester i stedet for et<br />
større antal kurser. Det skyldes, at det<br />
for nogle år siden blev klart, at fakultetet<br />
underviste de studerende mere, end de<br />
gjorde på DTU, og derfor af ministeriet<br />
blev bedt om at reducere undervisningsindsatsen.<br />
- Der kan siges både godt og skidt om<br />
reformen. Jeg synes selv, at reformen<br />
har nogle gode takter, idet vi har længere<br />
forløb i stedet for flere kurser. Konkret<br />
betyder det en nedgang fra ca. 25 forelæsninger<br />
til 12-16. Derfor kan vi gå mere<br />
i dybden i det enkelte kursus, udvide<br />
det med workshops, miniprojekter etc.<br />
Det giver en langt højere grad af muligheder<br />
for en løbende involvering af de<br />
studerende, og vi kan stille flere krav til<br />
dem om at løse større opgaver mellem<br />
kursusgangene. Tidligere stod det mest<br />
på opgaveregning efter forelæsningerne,<br />
siger han forklarende.<br />
- På en ingeniøruddannelse bygger de enkelte<br />
fag oven på hinanden, dvs. det er nødvendigt,<br />
at de studerende forstår det lærte, de er<br />
tvunget til at arbejde med stoffet, ellers kan<br />
de ikke klare det næste kursus og det næste<br />
igen etc. Hvis vi formår at vise dem den røde<br />
tråd, så de kan følge den, går det dem godt.<br />
Jeg synes, det er sjovt <strong>som</strong> underviser at bygge<br />
på, at skabe progression i undervisningen<br />
og opleve, de studerende selv mærker og ser,<br />
hvorhen vi bevæger os. Jeg opfordrer mine<br />
studerende til at afbryde mig og komme med<br />
forbedringsforslag. Ved at møde dem med<br />
åbent sind bliver det nemmere at lære dem<br />
noget, og det er også med til at skabe større<br />
interesse, tror jeg. Endvidere evalueres alle<br />
kurserne, og det er en anden motivationsfaktor<br />
for mig <strong>som</strong> underviser. Og jeg tager hensyn<br />
til den feedback, jeg får, siger Erik med<br />
tilføjelsen, ”altså, når den er rimelig”.<br />
Dette påskønner de studerende, idet de i<br />
deres indstilling fremhæver, at har de studerende<br />
ønsker, kritik eller andre kommentarer<br />
til undervisningen, bliver det altid noteret og<br />
taget til efterretning.<br />
En ren fornøjelse<br />
- Som person er det vigtig for mig at være<br />
velforberedt og have klare undervisningsmål<br />
med det, jeg foretager mig. Det gør det lettere<br />
og sjovere i selve situationen. Og når<br />
man <strong>som</strong> jeg har undervist i flere år i det<br />
samme, er det nødvendigt at vende stoffet<br />
om, anskue det på ny for ikke at ende <strong>som</strong><br />
en undervisningsrobot. Samtidig er det rigtig<br />
dejligt at være erfaren, det giver flere muligheder<br />
for at inddrage konkrete eksempler,<br />
<strong>som</strong> er med til at lette forståelsen. Men forelæsningerne<br />
er en udfordring. De største hold<br />
er på over 100 studerende, og det er svært<br />
at holde alle i gang. Men fagene er svære<br />
for de studerende selv at lære, det gør dem<br />
motiverede, og de møder op. Jeg har været<br />
vejleder på adjunktpædagogisk kursus, og her<br />
bemærkede en tilknyttet ekstern pædagogisk<br />
vejleder forundret, at vores studerende var så<br />
stille, og at de fulgte med. Det havde jeg ikke<br />
tænkt videre over, sådan er det jo bare. Alle<br />
møder op og er engageret. De er her, fordi<br />
de gerne vil lære en masse - og jeg ser dem<br />
vokse, ser at de tilegner sig stoffet. Det er en<br />
ren fornøjelse!
Studerende ser potentialet<br />
i det kinesiske vækstmarked<br />
til september rejser 60 kandidatstuderende<br />
fra danske universiteter<br />
til Beijing for at studere på en af de<br />
fire nye kandidatuddannelser ved<br />
det nye dansk-kinesiske universitetscenter,<br />
sino-danish Center for<br />
Education and Research (sdC). de<br />
danske studerende skal læse sammen<br />
med et tilsvarende antal kinesiske<br />
studerende.<br />
Af de 60 går 18 i gang med kandidatuddannelsen<br />
i Innovation Management, <strong>som</strong> AAU<br />
med prof. Olav Jull Sørensen står i spidsen for.<br />
Det gælder bl.a. Søren Riise Jensen og Steffen<br />
Helledie, der begge i forvejen studerer på AAU.<br />
Søren Riise Jensen har tidligere været i praktik<br />
i Kina, så for ham var der ingen tvivl, da han<br />
øjnede muligheden for at læse sin kandidatuddannelse<br />
i Beijing:<br />
- Uddannelsen i Innovation Management fangede<br />
straks interessen, specielt fordi jeg på det<br />
tidspunkt havde lært at elske Kina og havde<br />
set potentialet i det gigantiske marked. Jeg var<br />
i forvejen ikke i tvivl om, at jeg skulle finde en<br />
kandidatuddannelse med forretningsudvikling,<br />
så da det blev kombineret med innovation og<br />
et direkte fokus på det kinesiske marked, var<br />
valget let!<br />
Steffen Helledie har gennem hele sin uddannelse<br />
arbejdet med innovation og entreprenørskab<br />
og blev i den forbindelse fascineret af Kina <strong>som</strong><br />
samfund og marked. Og netop muligheden for<br />
at blive en del af det kinesiske samfund tiltalte<br />
ham, da han skulle vælge uddannelsesretning:<br />
- Det er min klare forventning, at netop kombinationen<br />
af danske og kinesiske studerende<br />
kan være med til at skabe et spændende<br />
læringsklima, der vil blive udfordrende både<br />
fagligt og socialt. Så jeg forestiller mig da også,<br />
at det bliver en oplevelse at prøve at bo i en<br />
by, der er så meget større end noget andet, jeg<br />
har prøvet.<br />
Både Steffen og Søren har store forventninger<br />
til samarbejdet med nogle af de over 450<br />
danske virk<strong>som</strong>heder, der er i fuld gang med<br />
at etablere sig på det kinesiske marked. Søren<br />
anser det for afgørende, at de studerende får<br />
praktisk erfaring med sig fra opholdet i Beijing:<br />
- Jeg glæder mig til at komme tættere<br />
på de mange danske virk<strong>som</strong>heder, <strong>som</strong><br />
allerede er etableret i Kina og håber, at<br />
vi kan indgå samarbejde om forskellige<br />
projekter allerede under studietiden. Det<br />
er et aspekt, jeg forventer mig rigtig meget<br />
af i forbindelse med studiet, da jeg tror, vi<br />
kan lære af og bidrage med rigtig meget til<br />
hinanden.<br />
For både Steffen og Søren har det dog<br />
ikke været let at sige farvel til de vante<br />
rammer i Danmark. Når man skal være<br />
væk fra familie, kæreste og venner, er det<br />
nødvendigt at overveje, om mulighederne<br />
i Kina kan opveje afsavnet. For Steffen har<br />
det været afgørende at møde forståelse og<br />
glæde fra sine nærmeste:<br />
- Min familie og venner synes, det har<br />
været en fantastisk beslutning hele vejen<br />
igennem og er rigtig glade for det. Jeg har<br />
verdens sejeste kæreste, der har været fuld<br />
af forståelse for, at jeg blev nødt til at gribe<br />
den chance, <strong>som</strong> jeg føler, at dette studium<br />
ville være. Det er aldrig nemt at forklare en<br />
person, man holder af, at man skal rejse på<br />
den anden side af jorden i to år, men hun<br />
har taget det fantastisk og været en god<br />
støtte hele vejen igennem.<br />
Sørens venner og familie syntes først, at to<br />
år i Kina var lang tid, men hans studievalg<br />
endte dog med at føre spændende muligheder<br />
med sig:<br />
- Familien skulle nok lige synke meldingen<br />
en enkelt gang, men syntes heldigvis sam-<br />
Af Johannes Vørts<br />
tidig, at det var et spændende valg. Nu<br />
da den er sunket ind, er der allerede tale<br />
om ture til Kina. Når man fortæller om<br />
beslutningen til venner, er der mange, der<br />
lige skal have den en ekstra gang, når man<br />
siger, at det er to år på den anden side af<br />
jorden. Nu overvejer flere at pakke kufferten<br />
og tage på visit i Beijing.<br />
- Det glæder os, at de studerende har vist<br />
så stor interesse for vores uddannelse, og<br />
vi ser frem til nogle meget spændende år<br />
i Kina, siger Olav Jull Sørensen. De studerende<br />
vil i tilegne sig teoretisk- og empirisk<br />
viden inden for feltet innovationsledelse.<br />
Det særlige ved denne uddannelse er, at<br />
læringen sker i en kinesisk kontekst, med<br />
kinesiske virk<strong>som</strong>heder, kinesiske undervisere<br />
og kinesiske medstuderende. De<br />
studerende vil således ruste sig med erfaringer,<br />
der er relevante i en international<br />
kontekst, her med særlig fokus på Kina.<br />
Ifølge den danske direktør for SDC, Hans<br />
Gregersen, er det afgørende for fremtidig<br />
dansk vækst, at danske studerende prøver<br />
kræfter med det globale samfund:<br />
- Hvis danske studerende også fremover<br />
skal omtales <strong>som</strong> nogle af de mest innovative<br />
og selvstændige studerende, så er<br />
det afgørende, at de får udfordret deres<br />
talenter og kompetencer globalt.<br />
Så set i den optik er der ingen tvivl om, at<br />
Steffen og Søren og de 58 andre har foretaget<br />
det rigtige valg.<br />
Både Steffen Helledie og Søren Riise Jensen er i forvejen studerende på AAU, men det er ikke en forudsætning<br />
for optagelse på Innovation Management ved SDC i Kina.<br />
19 <strong>UGlen</strong> 4 · 2012
20 <strong>UGlen</strong> 4 · 2012<br />
NYT oM<br />
NAvNE<br />
LIsBEtH WYBRAndt<br />
40 ÅRs JUBILÆUM<br />
På Inst. for Kemi og Bioteknologi fejrede<br />
man 1. juni, at kolleger og studerende i 40 år<br />
har haft glæde af at samarbejde med laborant<br />
Lisbeth Wybrandt.<br />
Ordene ”rettidig omhu” blev brugt til at<br />
beskrive Lisbeth Wybrandt, selv om Lisbeth<br />
med sin ligefremme og direkte facon er<br />
langt fra Esplanaden. ”Rettidig omhu” kunne<br />
på nordjysk blive til mangel på ligegyldighed<br />
– for det er ikke ligegyldigt, om de kemiske<br />
analyser er i orden, om de studerendes<br />
sikkerhed i laboratoriet er i orden, om projektarbejdet<br />
er gennemtænkt, så der er en<br />
realistisk chance for, at det vil lykkes – ej<br />
heller ligegyldigt, om man trives på arbejdspladsen,<br />
og om folk behandles ordentligt.<br />
Denne interesse for både arbejdet og<br />
arbejdspladsen udmøntede sig i tiden på<br />
KU i deltagelse i det fagpolitiske arbejde<br />
og arbejde i de styrende organer. PÅ AAU<br />
udmøntede interessen sig i en betydelig indsats<br />
under opbygningen af sektion for Kemi.<br />
Fraværet af ligegyldighed viser sig også<br />
uden for arbejdstid, hvor Lisbeth har en<br />
særlig evne til bruge de nære muligheder<br />
ved fx at involvere sig i filmklub og kor og<br />
ved at bruge de kulturelle muligheder, der er<br />
givet i Nordjylland.<br />
Så fra nuværende og tidligere samarbejdspartnere<br />
lyder en stor tak – med ønsket<br />
om, at det ikke stopper sådan lige med det<br />
samme.<br />
HEnRIK HALKIER<br />
25 ÅRs JUBILÆUM<br />
Professor og institutleder på Kultur og Globale<br />
Studier, Henrik Halkier, har netop fejret<br />
25-års jubilæum på AAU.<br />
Oprindeligt er Henrik Halkier uddannet<br />
cand.mag. i historie og engelsk fra Aarhus<br />
<strong>Universitet</strong> og blev i første omgang tilknyttet<br />
uddannelsen i britisk politik og social<br />
historie på <strong>Aalborg</strong> <strong>Universitet</strong>, hvor han<br />
også skrev sin doktordisputats om regional<br />
udviklingspolitik i Skotland. De seneste år<br />
har primært turisme og regional udvikling<br />
haft Henrik Halkiers forskningsmæssige<br />
Laborant Lisbeth Wybrandt, her sammen med sektionsleder Kim Lars Ole Bonde er nu både professor på AAU og professor 2<br />
Lambertsen Larsen, Kemi, har været ansat på AAU siden 1990. ved Senter for musikk og helse, Norges Musikkhøgskole i Oslo.<br />
interesse, og i 2006 blev han udnævnt<br />
til professor på området. Derudover har<br />
han både i videnskabelige artikler og i den<br />
brede offentlighed markeret sig <strong>som</strong> en af<br />
de fremmeste forskere inden for turisme<br />
i Danmark.<br />
Henrik Halkier har i årenes løb også været<br />
en af de centrale kræfter i en række<br />
internationale projekter, bl.a. TEMPUS – et<br />
program om udviklingen af kandidatuddannelser<br />
i turisme på tre sibiriske universiteter.<br />
Han har ligeledes bestredet en<br />
række tillidshverv på AAU, bl.a. <strong>som</strong> leder<br />
af <strong>Aalborg</strong> <strong>Universitet</strong>s turismeenhed og<br />
leder af ph.d.-skolen SPIRIT. I dag er han<br />
leder af det tværfaglige Institut for Kultur<br />
og Globale Studier.<br />
Institutleder, prof. Henrik Halkier kan fejre<br />
25 års jubilæum på AAU.<br />
LARs OLE BOndE nY<br />
PROFEssOR PÅ<br />
MUsIKtERAPI<br />
Lars Ole Bonde er netop tiltrådt <strong>som</strong> professor<br />
på Musikterapi ved Inst. for Kommunikation.<br />
Det blev fejret 10. maj med<br />
en hel eftermiddag i musikterapiens tegn,<br />
hvor seks af Lars Ole Bondes nære kolleger<br />
introducerede musikterapi og fagets<br />
mange facetter. Til slut overtog dagens<br />
hovedperson selv scenen og indviede på<br />
underholdende vis publikum i den røde<br />
tråd, der har bevæget sig gennem hele<br />
hans professionelle liv, nemlig musiklytning.<br />
Denne niche inden for musikkens verden førte<br />
ham først til et job <strong>som</strong> gymnasielærer og siden<br />
til en karriere <strong>som</strong> musikproducer, -producent<br />
og -journalist ved DR, inden professor mso Inge<br />
Nygaard i 1991 headhuntede ham til AAU. Fire<br />
år senere takkede Lars Ole Bonde ja til en fast<br />
stilling, og <strong>som</strong> han understregede denne eftermiddag,<br />
så har han aldrig fortrudt dette valg.<br />
Det hænger uden tvivl også sammen med de<br />
mange spændende projekter, <strong>som</strong> han gennem<br />
sine mere end 20 år på AAU har beskæftiget<br />
sig med. Her har han særligt markeret sig inden<br />
for musikpsykologi, musikpædagogik, musikterapi<br />
i rehabilitering og palliativ pleje samt musik<br />
og helse, og det har bl.a. mundet ud i ph.d.projektet<br />
”Receptiv musikterapi med cancerpatienter<br />
i rehabilitering” fra 2005 og bogen<br />
”A comprehensive guide to music therapy:<br />
theory, clinical practice, research, and training”,<br />
<strong>som</strong> han skrev i samarbejde med sine to kolleger,<br />
Tony Wigram og Inge Nygaard Pedersen.<br />
Denne bog fungerer i dag <strong>som</strong> grundbog i<br />
Musikterapi i flere lande.<br />
nY InstItUtLEdER PÅ<br />
Inst. FOR MAtEMAtIsKE<br />
FAG<br />
Lektor Søren Højsgaard tiltrådte i januar stillingen<br />
<strong>som</strong> institutleder ved Inst. for Matematiske<br />
Fag. Han kommer fra en stilling ved Faculty of<br />
Science and Technology ved AU. Han er dog<br />
en kendt person på AAU, idet han bl.a. har forsvaret<br />
sin ph.d.-afhandling her i 1999. Den nye<br />
institutleders forskningsfelt centrerer sig om<br />
computational statistics og statistiske problemstillinger<br />
inden for biologiske og jordbrugsfaglige<br />
områder.<br />
Søren Højsgaard, ny institutleder ved<br />
Inst. for Matematiske Fag.
AAU-professor Frank Fitzek modtog i<br />
maj Vodafones Innovationspris 2012.<br />
FItZEK FÅR stOR<br />
InnOVAtIOnsPRIs<br />
Prof. Frank Fitzek, Mobile Device Group<br />
ved Inst. for Elektroniske Systemer, fik 2.<br />
maj overrakt Vodafones Innovationspris<br />
2012 på 25.000 euro ved en ceremoni i<br />
Dresden.<br />
Det er tale om en virkelig prestigefyldt<br />
pris, idet den kun uddeles én gang om<br />
året og fortrinsvis til en forsker i det<br />
tysktalende område, <strong>som</strong> rummer ca.<br />
100 mio. mennesker. AAU-professoren,<br />
der stammer fra Tyskland, får prisen for<br />
sin banebrydende forskning inden for<br />
mobilkommunikation, der skal gøre det<br />
muligt for brugere at dele data mellem<br />
sig.<br />
- Da vi for år tilbage begyndte at forske<br />
i user cooperation, at mobiltelefonbrugere<br />
i tæt geografisk afstand kan dele<br />
data, troede ingen på os, men alligevel<br />
fortsatte vi arbejdet. Derfor er denne<br />
flotte pris ikke bare en anerkendelse af<br />
mit arbejde, men af alt det arbejde, forskere<br />
inden for området har gjort, siger<br />
Frank Fitzek.<br />
Forskningen i user cooperation er<br />
begyndt at give resultater. Som omtalt<br />
i <strong>UGlen</strong> 3 har to ph.d.-studerende, <strong>som</strong><br />
Frank Fitzek er vejleder for, netop åbnet<br />
start-up virk<strong>som</strong>heden Steinwurf.<br />
FORnEM<br />
ARtIKELPLACERInG<br />
I en konkurrence med 500 artikler indsendt<br />
til den amerikanske konference<br />
IEEE ECCE opnåede en artikel, begået af<br />
ph.d.-studerende Ke Ma og prof. og vejleder<br />
Frede Blaabjerg ved Inst. for Energiteknik,<br />
en top tre placering og pris.<br />
Konferencen er den mest prestigefyldte<br />
inden for elektrisk energiomformning,<br />
herunder effektelektronik og vindmøller.<br />
Artiklen handler om, hvordan man styrer<br />
en vindmølle intelligent, når nettet<br />
er lidt ustabilt – en afgørende faktor for<br />
at kunne håndtere store mængder vindenergi<br />
i et el-net.<br />
Den nye professor ved Inst. for Statskundskab, Bjørn Møller, (th) ses her sammen med institutleder Morten Lassen.<br />
dAnMARK I VERdEn OG<br />
VERdEn I dAnMARK<br />
Hvis man ser på oversigten over flyafgange<br />
fra <strong>Aalborg</strong> lufthavn, kan man<br />
nogen gange om året finde et fly, der<br />
flyver direkte fra <strong>Aalborg</strong> til Djibouti.<br />
Den nyligt tiltrådte professor Bjørn<br />
Møller fremsatte ved sin tiltrædelsesforelæsning<br />
en undren, foranlediget af<br />
en sådan direkte forbindelse mellem<br />
<strong>Aalborg</strong> og Djibouti.<br />
Forklaringen er, at Danmark deltager<br />
i en multilateral indsats mod pirateri<br />
i farvandet ud for Somalia, og at man<br />
derfor med jævne mellemrum sender<br />
mandskab derned for at afløse den fungerende<br />
besætning.<br />
Dette rejser et nyt spørgsmål. Hvorfor<br />
er Danmark med i en sådan indsats?<br />
Piratproblemet er ifølge Bjørn Møller<br />
ikke så alvorligt, <strong>som</strong> medierne lader<br />
forstå. Der er fx ingen rederier, der har<br />
lagt deres skibsruter om af frygt for<br />
piraterne. Økonomien vejer stadig mest.<br />
En omlægning af ruter vil koste mere<br />
end at miste en last i ny og næ – eller at<br />
betale løsesum for en besætning. Måske<br />
skulle man bare sætte sin lid til markedskræfterne<br />
og tro på, at økonomiske<br />
incitamenter vil skabe orden i området<br />
igen?<br />
Så hvorfor bruge statens midler på at<br />
bekæmpe pirater? - en indsats <strong>som</strong> i<br />
øvrigt synes lettere meningsløs, når<br />
man tænker på, at de tilfangetagne<br />
pirater løslades inden for kort tid uden<br />
dom eller nogen form for straf, og Danmarks<br />
aktie i sagen er desuden meget<br />
begrænset. Fx er skibene hos Danmarks<br />
store rederi Mærsk oftest indregistreret<br />
i andre lande, besætningen er fra Filippinerne,<br />
kaptajnen er russisk, fragten er<br />
produceret i Kina og typisk på vej til alle<br />
andre steder end lige Danmark.<br />
- Danmark går med i disse multilaterale<br />
indsatser - hvoraf piratbekæmpelse blot<br />
er ét af en række eksempler - for at<br />
danne stærke internationale alliancer og<br />
holde sig på god fod med verdens stormagter.<br />
Gode relationer skabes, når en<br />
stat støtter op om andre staters internationale<br />
bevægelser <strong>som</strong> at gå med i en<br />
krig, man ikke har nogen egentlig interesse<br />
i, forklarede Bjørn Møller. Det er<br />
sådan, man skaber goodwill for Danmark<br />
i internationale sammenhænge. Goodwill<br />
er lig med beskyttelse mod en mulig<br />
fjende, hvis det nogensinde skulle blive<br />
nødvendigt. Og goodwill gør det muligt<br />
for selv et lille land <strong>som</strong> Danmark at få<br />
indflydelse i international politik.<br />
- Angående indsatsen i Libyen tog vi<br />
et skridt i den rigtige retning, selvom<br />
vi nok kunne have gjort mere, end vi<br />
gjorde. Men indsatsen i Libyen viser, at<br />
man i international sammenhæng er ved<br />
at få den opfattelse, at andre lande godt<br />
kan tillade at blande sig, når en stat<br />
groft og systematisk bryder menneskerettighederne<br />
over for sit eget folk. Der<br />
er tradition for, at enhver stat har suveræn<br />
ret til at styre indre anliggender<br />
uden indblanding fra det internationale<br />
samfund. Nu er der imidlertid tegn på, at<br />
det er ved at ændre sig. Det bliver mere<br />
og mere acceptabelt at gribe ind, når en<br />
stat begår forbrydelser mod sit folk.<br />
Bjørn Møller ser dette skift <strong>som</strong> værende<br />
positiv i sit udgangspunkt, men ser også<br />
én risiko herved: Når det internationale<br />
samfund beslutter sig for at afsætte en<br />
stat, hvem skal så bestemme, hvordan<br />
en efterfølgende styreform skal formes<br />
i dette land?<br />
Man kan frygte, at en diktator blot bliver<br />
afløst af det internationale samfunds<br />
krav om at skabe demokrati efter vestligt<br />
forbillede. Det bedste for landet<br />
vil naturligvis være, at det selv får lov<br />
at bestemme, hvilken styreform der er<br />
ønskværdig – og det må resten af verden<br />
så leve med.<br />
Af Marie Louise Rementorp<br />
21 <strong>UGlen</strong> 4 · 2012
22 <strong>UGlen</strong> 4 · 2012<br />
UNIVERSITAS ALBURGENSIS<br />
Professorem David Boje<br />
OB SCIENTIAM STUDIAQUE SUA PRAECLARISSIMA PHILOSOPHIAE<br />
DOCTOREM PHILOSOPHIAE HONORIS CAUSA<br />
CREAVIT<br />
IN URBE ALBURGENSI, DIE XXX MENSIS MAIUS ANNI MMXII<br />
ÆREsdOKtOR FOREnER sMEdEKUnst<br />
OG dEn AKAdEMIsKE VERdEn<br />
Det er sjældent, at smedehåndværk og kvantefysik bliver nævnt i auditoriet på Kroghstræde<br />
3, men det var præcis, hvad der skete, da dette års æresdoktor på Humaniora<br />
blev hædret.<br />
Storytelling i organisationer, kvantefysikkens love, traditionelt håndværk og unik kunst<br />
smeltede sammen, da David Boje blev hædret <strong>som</strong> dette års æresdoktor på Humaniora.<br />
For dagens hovedperson var det dog ikke kun anerkendelsen af hans livslange<br />
akademiske karriere, der glædede ham.<br />
- Jeg har været i Danmark fire gange, og hver gang er det <strong>som</strong> at komme hjem. Jeg<br />
har faktisk også danske aner. Min families navn var oprindeligt Bøje, afslører den<br />
amerikanske professor, <strong>som</strong> også så flere kendte ansigter på tilhørerpladserne i auditoriet.<br />
I 21 år har David Boje nemlig været en af drivkræfterne bag den populære og<br />
velbesøgte konference SCMOI, <strong>som</strong> flere forskere fra Inst. for Læring og Filosofi også<br />
har besøgt.<br />
Kunstneren og metallet<br />
Men der ventede både de kendte og nye ansigter en anderledes oplevelse denne<br />
eftermiddag. For ganske vist har David Boje gennem sine 30 år på amerikanske<br />
universiteter – senest på New Mexico State University – opnået international anerkendelse<br />
for sit arbejde med at beskrive storytelling og meningsdannelse i organisationer.<br />
Men udgangspunktet var denne dag et andet. Gennem de seneste seks år har David<br />
Boje nemlig også arbejdet med kunst, baseret på det oprindelige smedehåndværk og<br />
svinger ofte hammeren over det varme metal i både sit værksted på sin gård i USA og<br />
til middelalderfestivaler.<br />
- Jeg er meget optaget af forholdet mellem kunstneren og metallet. Ud fra det har<br />
jeg skabt et begreb, <strong>som</strong> jeg kalder quantum storytelling, forklarer David Boje, <strong>som</strong><br />
herved henter begreber fra fysikkens verden og den kunstneriske proces ind i arbejdet<br />
med at forstå, hvordan vi fortæller historier internt i organisationer i dag, og hvilke<br />
mekanismer der ligger til grund for den proces. Kunst og smedehåndværk kan altså<br />
sagtens finde deres plads i den akademiske verden.<br />
Af Susanne H. Knudsen<br />
Prof. Mie Buhl mso indgår lige<strong>som</strong><br />
AAU Profil, prof. Birgitte<br />
Holm sørensen, i forskergruppen<br />
ved ILd – Laboratorium for It og<br />
Læringsdesign. (se s. 26)<br />
”Håber det er muligt med videoskype.<br />
Vil jo gerne kunne se dig.” Sådan stod<br />
der i mailen fra Mie Buhl, professor<br />
siden november med arbejdsstation på<br />
AAU Cph, da interviewet skulle aftales.<br />
Hvorfor det var et naturligt ønske, blev<br />
umiddelbart klart ved interviewets start:<br />
Mie Buhl forsker bl.a. i telepresence,<br />
dvs. hun udforsker lærerens rolle, når<br />
medier <strong>som</strong> skype og video med læreren<br />
<strong>som</strong> hovedaktør indgår på forskellig vis i<br />
undervisningen.<br />
- Det drejer sig om det didaktiske aspekt<br />
i forhold til instrumentalisering. Det er<br />
interessant og vigtigt at finde ud af, både<br />
hvordan elever/studerende og underviserne<br />
selv oplever det, da det jo er et<br />
undervisningsmiddel, <strong>som</strong> benyttes mere<br />
og mere. Læreren står i en ny rolle, er<br />
performer, hvordan opleves det – hvad<br />
sker der med en, når man ser sig selv på<br />
video? Hvordan reagerer de underviste<br />
på, at lærerne er på ’tv’ og ikke direkte<br />
foran dem - er det <strong>som</strong> at se tv hjemme<br />
i stuen – og skal underviserne være lige<br />
så gode <strong>som</strong> dem på tv? Hvad med alt<br />
det uden om det talte sprog <strong>som</strong> mimik<br />
og gestik, <strong>som</strong> vi ved, har stor betydning,<br />
når vi kommunikerer direkte – kan det<br />
videregives på skærm? Kan man opnå<br />
samme engagement, <strong>som</strong> hvis man er<br />
fysisk til stede?<br />
- For at blive klogere på området har jeg<br />
bl.a. lavet og afprøvet forskellige undervisningsdesign<br />
on location og i laboratoriet,<br />
fx i forhold til, hvor professionelt<br />
det skal være. Og her lyder modtagernes<br />
konklusion, at det ikke skal være professionelt<br />
<strong>som</strong> på tv, <strong>som</strong> jo også vil kræve<br />
optagelse på forhånd. Lærerne skal altså<br />
ikke repetere, hvordan man agerer der,<br />
men telepresence kræver sin egen form,<br />
<strong>som</strong> bl.a. sikrer, at underviseren finder<br />
sig godt til rette i situationen. For tiden<br />
samarbejder jeg med ILD-kollegerne<br />
Karin Levinsen og Rikke Ørngreen i partnerskab<br />
med Det Kgl. Danske Musikkonservatorium<br />
om et projekt, der hedder<br />
Telepresence <strong>som</strong> didaktisk praksis. Her<br />
undersøger vi, hvordan musikinstrumentundervisning<br />
på højeste uddannelsesni-
Helst via videoskype<br />
Af Alice Bonde<br />
veau kan udvikles når det foregår over<br />
distancen via videokonference, forklarer<br />
Mie Buhl, hvis forskning centrerer sig<br />
om visuel kultur, medier og it. I særdeleshed<br />
med fokus på multimodalitet,<br />
dvs. brug af billede, tekst, lyd, speak<br />
og narrative forløb i undervisningen.<br />
Eksemplificeret i artikeltitler <strong>som</strong> New<br />
teacher functions in cyberspace og<br />
Video as a means for academic improvement<br />
of a profession.<br />
specifikke fagdesign<br />
Selv om Mie Buhl er ny i forhold til<br />
ansættelse på <strong>Aalborg</strong> <strong>Universitet</strong>, er<br />
hun ikke ukendt med universitetet,<br />
idet hun i en årrække har undervist<br />
på modulet IKT og didaktisk design<br />
på masteruddannelsen IKT og Læring,<br />
kendt <strong>som</strong> MIL-uddannelsen. Den udbydes<br />
i fællesskab af AU, CBS og AAU, og<br />
senest på valgmodulet multimodalitet<br />
og didaktisk design.<br />
- Som noget nyt og meget spændende<br />
udbyder vi her fra efteråret en række<br />
valgfrie moduler på MIL-uddannelsen,<br />
rettet fagspecifikt mod dansk, engelsk,<br />
matematik, naturfag, religion og billedkunst,<br />
hvor det enkelte fag sættes i<br />
forhold til ikt og didaktisk design. Jeg<br />
har en uddannelsesbaggrund inden for<br />
billedkunst, og derfor har jeg en særlig<br />
aktie i det forløb. Vi tager udgangspunkt<br />
i billedkunstfagets centrale kundskabs-<br />
og færdighed<strong>som</strong>råder, og de studerende<br />
vil få både en læringsteoretisk og<br />
fagdidaktisk tilgang til anvendelsen af<br />
ikt i visuelle læreprocesser med vægt<br />
på, hvorledes ikt kan facilitere og kvalificere<br />
billeder og visualiseringer i undervisnings-<br />
og læringssammenhænge.<br />
- På tilsvarende vis er der lavet moduler<br />
til foreløbig de øvrige nævnte fag.<br />
Vi ønsker således at ruste deltagerne<br />
i forhold til at bruge det multimodale<br />
læringsrum. Derfor bliver det meget<br />
spændende at se, hvordan målgruppen,<br />
<strong>som</strong> er grundskolelærere, seminarielærer<br />
og andre undervisere og formidlere,<br />
tager imod dette nye tilbud, siger Mie<br />
Buhl.<br />
Undervisningen ’on the move’<br />
Da Mie Buhl har været med siden ikt’s<br />
seriøse indtog i pædagogikken primo<br />
90’erne, kan hun registrere, at mens<br />
indstillingen i de første mange år i den<br />
pædagogiske verden var karakteriseret<br />
ved et enten/eller, har den nu ændret sig<br />
til et både/og, hvor de fleste undervisere<br />
og formidlere bruger mulighederne didaktisk<br />
i tiltagende omfang. Samtidig med,<br />
at antallet af ikt-muligheder stiger, drejer<br />
det sig forskningsmæssigt om at følge<br />
med i og finde ud af, hvad strømmen af<br />
muligheder medfører set i et didaktisk<br />
perspektiv.<br />
- Vi kan lære geografi ved at se på kort,<br />
ved at inddrage google earth, ved at gå<br />
ud i terrænet med gps. Facebook og blogs<br />
gør, at eleverne ikke behøver at være i<br />
samme klasselokale for at arbejde sammen.<br />
Computeren bruges til at udvikle<br />
et projektemne på en blog eller lave små<br />
produktioner med billeder, tekst og lyd.<br />
Læreren underviser på smartboards,<br />
interaktive tavler, der har touchscreen,<br />
internetadgang og en række andre digitale<br />
funktioner. Undervisningsformen er<br />
således konstant ’on the move’, bevæget<br />
af den teknologiske udvikling, hvor den<br />
Prof. Mie Buhl, der bl.a. forsker i brug af skype<br />
i undervisningen, er her selv skypegengivet.<br />
Er det afgørende for læring via skype,<br />
i hvor god kvalitet og hvordan skyperen fremtræder?<br />
mobile teknologi er en af de seneste<br />
udfordringer, smartboards en anden.<br />
Derfor er det ikke blot interessant, men<br />
også uhyre vigtigt at undersøge it og<br />
fagområder grundforskningsmæssigt for<br />
at finde ud af, hvad der dur, og til hvad<br />
og hvorfor. Dette gælder i såvel grundskolen<br />
<strong>som</strong> i de videregående uddannelser.<br />
Hvordan sikrer vi, at de, der skal<br />
lære og forstå noget, får mulighederne<br />
herfor præsenteret på en hensigtsmæssig<br />
måde, slutter den nye AAU-professor.<br />
Lykkedes det at skype?<br />
Og hvordan gik det så med at videoskype,<br />
<strong>som</strong> var interviewerens første forsøg<br />
udi genren (bortset fra bedsteforældreskyping).<br />
Ja, hun havde så travlt med<br />
at lytte, forstå og notere, at hun først<br />
sent registrerede, at ’offeret’ hele tiden<br />
sad med blikket skråt nedad – billedet<br />
havde frosset sig fast på <strong>Aalborg</strong>siden.<br />
Var det sket i en undervisningssituation,<br />
ville de studerende nok have protesteret<br />
langt tidligere. Eller ville de også have<br />
overset det, så længe det talte ord var<br />
så levende?<br />
Vil du vide mere …<br />
www.evu.aau.dk/master/mil/<br />
23 <strong>UGlen</strong> 4 · 2012
24 <strong>UGlen</strong> 4 · 2012<br />
AAU Alumnestafetten<br />
sendt til …<br />
…Lisbeth Bech Poulsen<br />
Fortæl om en typisk arbejdsdag for dig.<br />
På samme tid er hvervet <strong>som</strong> folketingsmedlem<br />
uforudsigeligt, men også<br />
struktureret med faste opgaver. Der<br />
er faste møder hver uge i udvalgene,<br />
jeg sidder i, med ”mine” ministre, med<br />
folketingsgruppen, med interessenter<br />
og lobbyister, og der er ordførertaler<br />
i folketingssalen samt afstemninger.<br />
Samtidig sætter medierne eller andre<br />
en dagsorden, jeg skal forholde mig til<br />
her og nu. Selvom kalenderen er tætpakket<br />
flere måneder frem, kan man med<br />
få timers eller minutters varsel skulle i<br />
tv, radio eller interviewes til aviserne. I<br />
løbet af dagen får jeg også opkald eller<br />
e-mails fra almindelige borgere, der har<br />
et spørgsmål eller en kommentar til mit<br />
arbejde.<br />
En typisk dag fra min kalender: Gruppemøde<br />
kl. 8, derefter 1. behandling<br />
af L108, forhandle udligningsreform,<br />
kommunalordførermøde med Margrethe<br />
Vestager, møde med kvindelige parlamentarikere<br />
fra Uganda, møde med KL-formand,<br />
aftenmøde med Christine Antorini<br />
om ungdomsuddannelser. Indimellem skriver<br />
jeg et indlæg til MetroXpress, hvor jeg<br />
har en klumme, og tjekker de par hundrede<br />
mails, der tikker ind i løbet af en dag.<br />
Min akademiske praktikant er uundværlig<br />
og hjælper mig med kalenderstyring, taler,<br />
indlæg og laver en dagsmappe. Den får<br />
jeg med hjem, når jeg går, og det er papirer<br />
til næste dags møder.<br />
Hvor tæt er dit hidtidige karriereforløb<br />
på de karriereforestillinger, du havde<br />
under dit studium?<br />
Det var først i slutningen af mit studium,<br />
at jeg for alvor blev politisk aktiv og folketingskandidat.<br />
I hvor høj grad drager du nytte af din<br />
uddannelse i dit daglige arbejde?<br />
Min bachelor i Politik & Administration<br />
og min kandidatgrad i Udvikling & Internationale<br />
Forhold er selvfølgelig brugbare<br />
i forhold til det at være medlem af<br />
folketinget. Som EU- og Udviklingsordfører<br />
har min uddannelses internationale<br />
sigte selvfølgelig stor relevans.<br />
I hvor høj grad bruger du de kompetencer,<br />
<strong>som</strong> gruppe- og projektarbejdet<br />
har givet dig i dit nuværende job?<br />
Dem bruger jeg rigtig meget, både i<br />
folketingsgruppen, hvor samarbejde er i<br />
højsædet, og også i forhandlingssituationer,<br />
hvor man bliver nødt til at komme<br />
hinanden i møde.<br />
Kan du huske nogen spændende projekter<br />
eller samarbejdsvirk<strong>som</strong>heder<br />
fra studietiden?<br />
På min kandidatuddannelse skrev vi<br />
nogle projekter om international handel<br />
og de såkaldte sweatshops, og hvordan<br />
den globale arbejdsdeling og økonomi<br />
fungerer – det kommer mig rigtig meget<br />
til gode nu i forhold til mine EU- og<br />
udviklingsordførerskaber.<br />
Beskriv en god oplevelse, du havde<br />
med gruppen ud over det faglige.<br />
Nogle af mine bedste venner i dag er<br />
mennesker, jeg har skrevet projekter<br />
med. I de projektgrupper, jeg har været<br />
en del af, har det sociale også været<br />
rigtig vigtig, fordi man bruger så utrolig<br />
meget tid sammen.<br />
Det/de bedste minder fra AAU?<br />
Jeg var studieaktiv i Studentersamfundet,<br />
hvor jeg var næstformand i 2006-<br />
2007, det var rigtig sjovt og lærerigt.<br />
Jeg nød i det hele taget min studietid,<br />
både socialt og fagligt. Jeg var også frivillig<br />
i en række organisationer, det har<br />
givet mig meget.<br />
Er der en underviser, du specielt<br />
husker fra din AAU-tid? – og hvorfor?<br />
Jeg synes, jeg har haft så mange rigtig<br />
gode undervisere, specielt tænker jeg<br />
på Jørgen Goul Andersen og Poul Thøis<br />
Madsen.<br />
BLÅ BOG for<br />
LIsBEtH BECH POULsEn<br />
Job: Folketingsmedlem (sF)<br />
tidligere job: Akademisk medarbejder, sEA, AAU<br />
Uddannelse på AAU: Cand.scient.soc.<br />
development & International Relations<br />
dimissionsår: 2009<br />
Fødeby: sønderborg<br />
Fødeår: 1982<br />
Hvilke emner/foredragsholdere kunne få<br />
dig til at komme en halv eller en hel dag til<br />
”Livslang Læring” i august?<br />
Den økonomiske krise i Europa og vejen ud af<br />
krisen kunne være et spændende emne eller<br />
omstilling til en grøn og bæredygtig økonomi.<br />
Hvor har du dit faglige netværk fra – hvor<br />
meget af det stammer fra studietiden?<br />
Rigtig mange fra studietiden, men også fra<br />
mit frivillige og politiske arbejde. Det gode<br />
ved netværk er, at det kan blive ved med<br />
at udvide sig <strong>som</strong> ringe i vandet, fordi man<br />
lærer nye at kende gennem dem, man kender<br />
i forvejen. Jeg hørte fx om en ledig stilling<br />
(mit tidligere job) via en bror til en veninde,<br />
<strong>som</strong> jeg lærte at kende på de studerendes<br />
blad, Agenda.<br />
Hvad er dine fremtidsdrømme?<br />
Jeg brænder for politik og vil gerne fortsætte<br />
med det på den ene eller anden måde. Man<br />
kan lave politisk arbejde på mange måder<br />
udover at sidde i Folketinget. Jeg kunne også<br />
godt tænke mig på et tidspunkt at arbejde i<br />
en international organisation og arbejde med<br />
noget af det, jeg har studeret.<br />
Kan du kort give en begrundelse af, hvorfor<br />
du har valgt at pege på den næste alumne.<br />
Søren Herping – fordi han har taget skridtet<br />
fra en akademisk karriere (ph.d. på AAU) til et<br />
job <strong>som</strong> embedsmand. Jeg er interesseret i at<br />
høre hvorfor.<br />
om alumnestafetten:<br />
de holdninger mv., der kommer<br />
til udtryk i portrættet, tilhører<br />
udelukkende den portrætterede<br />
alumne. AAU og Alumneforeningen<br />
Kandidatnet deler derfor ikke<br />
nødvendigvis disse holdninger.<br />
Meld dig gratis ind i alumneforeningen<br />
Kandidatnet på<br />
www.kandidatnet.aau.dk.
Af Sandra L.G. Rytter, Karrierecentret<br />
Top-kandidater tilbage på AAU<br />
Hvad har Kristian thulesen dahl,<br />
Frank Jensen og en række fremtrædende<br />
direktører fra større<br />
offentlige og private virk<strong>som</strong>heder<br />
til fælles?<br />
De er alle uddannet fra <strong>Aalborg</strong> <strong>Universitet</strong><br />
- og så har de sagt ja til at være med<br />
til at genskabe kontakten mellem AAU og<br />
de ca. 30.000 kandidater, der er uddannet<br />
herfra siden 1974. Derfor mødtes de for<br />
nylig på Studenterhuset i <strong>Aalborg</strong> for at<br />
drøfte, hvordan man kan løfte opgaven.<br />
Inger Askehave, prorektor og næstformand<br />
for Kandidatnet:<br />
- På <strong>Aalborg</strong> <strong>Universitet</strong> er vi meget interesserede<br />
i at bevare kontakten til vores<br />
studerende, efter de forlader stedet med<br />
et eksamensbevis i hånden. Det giver os<br />
mulighed for at følge dem fremover og få<br />
en idé om, hvor godt vores uddannelser<br />
matcher forventninger fra erhvervslivet.<br />
Vi tænker samtidig på kandidaterne <strong>som</strong><br />
ambassadører for universitetet og vil<br />
meget gerne samarbejde med dem, fx<br />
omkring forskningssamarbejde, studenterprojekter,<br />
gæsteundervisning og efter-<br />
og videreuddannelse.<br />
særlig forening<br />
for AAU’s kandidater<br />
AAU har gennem længere tid arbejdet<br />
med at opbygge en alumneforening for<br />
alle, der er uddannet fra AAU. Indtil videre<br />
har 6.000 medlemmer fundet vej til<br />
Medlemmerne af Kandidatnets Rådgivende Komité, fra v., Jacob Møller Knudsen, direktør, CUBIC-Modulsystem<br />
A/S, Jesper Hosbond Jensen, direktør, Thisted Kommune, Frank Jensen, overborgmester Københavns Kommune,<br />
Lars Bonderup Bjørn, bestyrelsesformand, <strong>Aalborg</strong> <strong>Universitet</strong>, Jes Lunde, børne – familiedirektør, Børne og Familieforvaltningen,<br />
Frederikshavn Kommune, Kim Nøhr Skibsted, Group Vice President, Corporate Communication,<br />
Grundfos, Kristian Thulesen Dahl, medlem af Folketinget. Komiteen omfatter også Jan Gerhardt, direktør, Handels-<br />
og Udland<strong>som</strong>rådet, Spar Nord Bank A/S, og Ulla Astman, regionsrådsformand, Region Nordjylland, begge<br />
fraværende ved optagelsen. Foto: Lars Horn, Baghuset.<br />
Alumnekoordinator for Kandidatnet,<br />
Sandra L.G. Rytter, havde en stand<br />
ved Årsfest og Doktorpromovering<br />
den 13. april.<br />
Kandidatnet, <strong>som</strong> initiativet er blevet døbt.<br />
Kandidatnet er forankret hos AAU’s Karrierecenter.<br />
Her arbejder man løbende på<br />
at opbygge gode relationer til de tidligere<br />
studerende (alumnerne) gennem bl.a. en<br />
mentorordning og særlige alumnearrangementer<br />
samt ved løbende at udsende<br />
nyheder om de seneste aktiviteter på AAU.<br />
Et andet af foreningens initiativer er etableringen<br />
af Den Rådgivende Komité. Her<br />
har Kandidatnet inviteret alumner <strong>som</strong><br />
Frank Jensen, Kristian Thulesen Dahl samt<br />
fremtrædende erhvervsfolk til at hjælpe<br />
med at sætte fokus på, hvorfor kandidater<br />
fra AAU kan noget helt særligt. Noget af<br />
det, der kendetegner kandidater fra AAU,<br />
er netop deres erfaring med gruppearbejde<br />
og det at arbejde problemorienteret.<br />
Frank Jensen, overborgmester, Københavns<br />
Kommune:<br />
- Kandidater fra AAU kan noget helt<br />
specielt, når det kommer til at arbejde i<br />
team og løse komplicerede problemer. De<br />
har evner, der i høj grad efterspørges på<br />
arbejdsmarkedet i dag, både i den offentlige<br />
sektor og i det private erhvervsliv. Jo<br />
stærkere netværket og fællesskabet er<br />
mellem alle, der er uddannet fra AAU, jo<br />
mere vil denne særlige arbejdsform også<br />
vinde indpas og anerkendelse overalt.<br />
Generelt er medlemmerne af Den Rådgivende<br />
Komité enige om, at kandidater fra<br />
AAU er klædt særligt godt på til at imødekomme<br />
erhvervslivets behov. De lærer at<br />
arbejde problemorienteret og i team, og<br />
det gør dem attraktive for arbejdsgiverne.<br />
FAKtA:<br />
❙ Kandidatnet er et netværk for<br />
alle, der er uddannet fra <strong>Aalborg</strong><br />
<strong>Universitet</strong>.<br />
❙ Kandidatnet har pt. 6000 medlemmer<br />
❙ Læs mere på<br />
www.kandidatnet.aau.dk.<br />
25 <strong>UGlen</strong> 4 · 2012
26 <strong>UGlen</strong> 4 · 2012<br />
AAU-profil<br />
<strong>UGlen</strong>s artikelserie, AAU-profil, foregår på den måde, at <strong>UGlen</strong>s aktuelle AAU-profil sender redaktøren videre<br />
for at interviewe den AAU’er - det være sig VIP eller tAP -, <strong>som</strong> profilen ønsker præsenteret.<br />
AAU-profilen er denne gang prof. Birgitte Holm sørensen, leder af det nye ForskningsLab - It og Lærings<br />
design (ILd) ved Inst. for Læring og Filosofi med adresse på AAU Cph. ønsket af chefkonsulent Lone stoustrup<br />
fra samme institut, <strong>som</strong> er spændt på, hvordan gruppen vil berige uddannelsessiden.<br />
vild med at udforske<br />
børn og unges læring med it<br />
Prof. Birgitte Holm sørensen leder den 15 mands store forskningsgruppe inden for it, læring og didaktik, der<br />
er samlet i ForskningsLab: It og Læringsdesign (ILd), <strong>som</strong> blev indviet i april og holder til ved <strong>Aalborg</strong> <strong>Universitet</strong><br />
Cph.<br />
- Vores fokus ligger på it, læring og<br />
didaktik i grundskolen og de videregående<br />
uddannelser i forhold til at arbejde<br />
med nye læringsformer, multimodalitet<br />
og interaktion i teknologiintensive<br />
læringsmiljøer. Det vurderer vi er helt<br />
centralt i forhold til innovation af uddannelsessektoren<br />
– og i øvrigt også i relation<br />
til uddannelser i virk<strong>som</strong>heder og<br />
andre organisationer. Vi arbejder dels<br />
grundvidenskabeligt, dels med aktions-<br />
og praksisforskning i samarbejde med<br />
eksterne partnere, det være sig folkeskoler,<br />
university colleges og kommuner,<br />
forklarer Birgitte Holm Sørensen.<br />
Fokusfeltet passer ualmindeligt godt<br />
med Birgittes eget forskningsfelt, <strong>som</strong> er<br />
it og læring i forhold til børn og unge i og<br />
uden for skolen. Eksemplificeret af forsk-<br />
UddAnnELsE<br />
OG KARRIERE<br />
❙ Lærer i 1970<br />
❙ Cand.pæd.pæd. i 1988<br />
❙ Ph.d. i 1995<br />
❙ Leder af forskningsprogrammet<br />
”Medier og IT i Læringsperspektiv”,<br />
DPU, i 2001<br />
❙ Professor i it, medier og læring<br />
ved DPU, Aarhus <strong>Universitet</strong>,<br />
2005<br />
❙ Formand for Medierådet for Børn<br />
og Unge, 2007<br />
❙ Treårigt medlemskab af Vetenskapsrådet<br />
i Sverige fra 2007<br />
❙ Medlem af it-rådgivningsgruppen<br />
for Børn og undervisningsminister<br />
Christine Antorini, 2011<br />
❙ Professor ved Inst. for Læring og<br />
Filosofi, AAU, 2011.<br />
ningsprojekter <strong>som</strong> ”Serious Games on<br />
the Global Market Place”, ”Medier og it i<br />
nye læringsmiljøer”, ”Børns opvækst med<br />
interaktive medier – i et fremtidsperspektiv”<br />
og ”Medier på begyndertrinnet”.<br />
Og når hun først begynder at tale<br />
herom, mærkes hendes begejstring og<br />
engagementet helt fra København til<br />
<strong>Aalborg</strong>.<br />
- Grundskolen er det sted i undervisningsverdenen,<br />
<strong>som</strong> først er udfordret<br />
af it i forhold til læring. En nylig svensk<br />
undersøgelse viser, at mens børn for<br />
5 år siden fik deres internetdebut <strong>som</strong><br />
9-årige, sker det i dag <strong>som</strong> 5-årige. Selv<br />
børn under 2 år bruger touch screen,<br />
dvs. børn får tidligere og tidligere<br />
omgang med digitale medier. Derfor vil<br />
de også bruge medierne i skolen, og det<br />
betyder, lærerne skal have høje kompetencer<br />
inden for området.<br />
- Vi har især fulgt skoler, <strong>som</strong> har været<br />
langt fremme på det teknologiske felt, og<br />
lige nu har vi et projekt på to folkeskoler,<br />
hvor hvert barn har fået en netbook. Her<br />
følger vi, hvordan de bruger dem i alle<br />
fag, og det er utrolig spændende.<br />
- Selv om projektet ikke er afsluttet,<br />
kan vi allerede nu se, at netbooks<br />
udvikler både børnenes it-kompetencer<br />
og styrker deres faglige kompetencer.<br />
Når børnene på begyndertrinnet fx er<br />
produktive med at lave en billedserie<br />
og skal forklare den i skrift, får de brug<br />
for ord med et langt højere lix-tal end<br />
det, <strong>som</strong> findes i de traditionelle lærebøger<br />
på dette trin. Der findes mange<br />
digitalt baserede hjælpefunktioner. De<br />
kan selv søge den hjælp, de har brug<br />
for hertil, gennem stave- og andre hjælpefunktioner.<br />
De kan trykke på ordet,<br />
få det læst op etc. Det betyder, at det<br />
enkelte barn selv kan nå langt rent fagligt<br />
med de mange hjælpefunktioner og<br />
dermed støttes i sin læring lige netop<br />
der, hvor barnet står fagligt. Vi ved, at<br />
en læsebog kun rammer meget få børns<br />
niveau, men i nogle klasser skal alle elever<br />
alligevel ’døje’ med den samme.<br />
- Teknologien kan også støtte den krævede<br />
differentierede undervisning. Der<br />
findes en lang række free ware og open<br />
source-produkter, <strong>som</strong> lærerne kan<br />
bruge. De digitale medier giver børnene<br />
mulighed for at være meget mere produktive<br />
og selvstændige, og det fremmer<br />
lysten til at lære. De bruger fx blogs og<br />
chatrum, når de skal løse en opgave. I<br />
sprogundervisningen kan de skype med<br />
børn fra det pågældende sprogområde,<br />
og så føles det meget mere naturligt at<br />
tale sproget, end når det er med sidemanden.<br />
De gør sig mere umage.<br />
- Vi kan klart se, at hvor de selv producerer,<br />
stiger læringskurven. Fx når de laver<br />
en photostory og indtaler deres speak,<br />
kan de høre, at de skal øve sig mere, for<br />
at det lyder bedre. Børnene drives frem<br />
af lyst til at præstere bedre og hæver<br />
således deres niveau, forklarer Birgitte.<br />
Forskningsprojektet om brugen af netbook<br />
på begyndertrin er et eksempel på<br />
aktionsforskning, <strong>som</strong> ILD også benytter.<br />
Her udvikler man et forløb, observerer,<br />
hvad der foregår, og omsætter det til<br />
forskning. Det sker i et samarbejde mellem<br />
lærer og forsker og er i særdeleshed<br />
velegnet, når et læringsmiddel skal prøves<br />
af.
Af Alice Bonde<br />
Birgitte Holm Sørensen forsker<br />
i børn og unges læring via it.<br />
Uddannelse afgørende for brug<br />
På spørgsmålet, om de ældre lærere<br />
er et problem i forhold til at benytte<br />
it-medierne i undervisningen, svarer<br />
Birgitte, at lærernes problem ikke er<br />
alders-, men uddannelsesbetinget. Bl.a.<br />
derfor har gruppen omkring masteruddannelsen<br />
IKT og Læring/MIL, <strong>som</strong> AAU<br />
deltager i, udviklet en række fagspecifikke<br />
moduler om it og didaktik med<br />
start til efteråret for at give lærere og<br />
andre formidlere en uddannelsesmulighed.<br />
(Se s. 23)<br />
ILD-folkene har endvidere haft uhyre<br />
travlt med at udvikle og planlægge en<br />
ny kandidatuddannelse, It, læring og<br />
organisatorisk omstilling, <strong>som</strong> går i luften<br />
1. september.<br />
Faggloser<br />
Inden for området støder man igen og<br />
igen på begreber <strong>som</strong> design og multimodalitet,<br />
og Birgitte bliver i samtalens<br />
forløb bedt om at forklare dem kort.<br />
- For de fleste hænger ordet design<br />
sammen med arkitektur og produkter,<br />
men på det didaktiske område bruger<br />
vi ordet i dag. Her dækker det over den<br />
proces, hvor man designer for læring,<br />
altså hvor der sættes mål, udvælges indhold<br />
og læringsressourcer samt tilrettelægges.<br />
Og hvad angår multimodalitet,<br />
drejer det sig om, at de digitale mediers<br />
mange forskellige udtryksformer og<br />
funktionaliteter kan kobles på mange<br />
måder. Ved at gøre det åbner man for<br />
mange læringstilgange og -potentialer,<br />
siger Birgitte.<br />
International betydning<br />
Også internationalt forventes det nye lab<br />
at gøre sig bemærket, hvor man inden<br />
for den internationale ikt- og læringsforskning<br />
taler om en særlig humanvidenskabelig/skandinavisk<br />
tradition.<br />
- Det drejer sig bl.a. om vores tilgang<br />
med at arbejde projektorienteret, og<br />
her har AAU jo en lang tradition, <strong>som</strong><br />
gradvist er nedsivet til ungdomsuddannelserne<br />
og folkeskolen. Når eleverne<br />
således selv designer deres læreproces<br />
og udfører den, udvikles deres selvstændighed,<br />
engagement og evne til at<br />
tage initiativ. Det fremmer kreativitet<br />
og innovation, <strong>som</strong> er samfundsnyttige<br />
kompetencer. Det kommer de flyvende<br />
helt fra Singapore for at lære mere om.<br />
Vi kan så mødes med dem i luftrummet<br />
og finde ud af, hvordan de opnår så gode<br />
resultater i Pisa-testene, slutter den nye<br />
AAU-professor med et godt grin.<br />
næste AAU-profil …<br />
… skal være studiekoordinator Stine<br />
Vejen Jensen, Inst. for Kommunikation.<br />
Hun er ny koordinator på masteruddannelsen<br />
IKT og Læring og har været<br />
fantastisk hurtig til at sætte sig ind i<br />
arbejdet.<br />
Prof. Birgitte Holm Sørensen i gang med at fortælle om visionerne for ForskningsLab - It og Læ-ringsDesign (ILD)<br />
ved indvielsen heraf.<br />
FRA AU tIL AAU<br />
Størstedelen af ILD-gruppen er<br />
kommet til AAU siden november<br />
og hen over foråret fra Institut for<br />
Uddannelse og pædagogik, <strong>som</strong><br />
hører under Aarhus <strong>Universitet</strong>. Her<br />
betød en organisationsændring, at<br />
forskningsgruppen mod sit ønske<br />
ville blive geografisk splittet. Derfor<br />
kontaktede gruppen AAU med henblik<br />
på at undersøge mulighederne<br />
for at fortsætte <strong>som</strong> en samlet<br />
forskningsgruppe her, og det er nu<br />
en realitet.<br />
Herom sagde dekan Lone Dirckinck-<br />
Holmfeld ved indvielsen af ILD:<br />
- Der er tale om en forskergruppe,<br />
<strong>som</strong> er opbygget gennem mange<br />
år, og <strong>som</strong> har udviklet en unik<br />
forskningstilgang til studiet af<br />
relationerne mellem ikt og digitale<br />
medier, læring og didaktik. Den<br />
passer vældigt godt sammen med<br />
den forskning, <strong>som</strong> i øvrigt foregår<br />
især på HUM – både i AAU-Cph<br />
og i AAU-<strong>Aalborg</strong>. De helt tætte<br />
forskningssamarbejdspartnere er<br />
naturligvis e-learning lab i <strong>Aalborg</strong><br />
og ikt-lærings- og designmiljøet i<br />
Esbjerg. Men derudover er der masser<br />
af potentielle samarbejdstråde<br />
til øvrige forskningsgrupper, <strong>som</strong><br />
arbejder med læring og humanistisk<br />
informatik, og den mere teknologiorienterede<br />
forskning på fx Medialogi<br />
og Art & Technology.<br />
- Foruden forskning står for /bidrager<br />
forskningsgruppen særligt til<br />
to af vores uddannelser, cand.it i It,<br />
læring og organisatorisk omstilling<br />
og Master i IKT og Læring, <strong>som</strong> foruden<br />
at være en masteruddannelse<br />
også er et forskningskollektiv, <strong>som</strong><br />
drives i fællesskab mellem forskere<br />
fra AU, RUC, CBS og fra AAU ILDgruppen<br />
og e-Learning Lab. Derudover<br />
vil ILD naturligvis bidrage<br />
til beslægtede uddannelser, <strong>som</strong><br />
humanistisk informatik, læring og<br />
forandringsprocesser mv.<br />
27 <strong>UGlen</strong> 4 · 2012
28 <strong>UGlen</strong> 4 · 2012<br />
Teknisk chef Keld Tolbod fortalte om den fysiske ud- og<br />
ombygning på mødet i juni sidste år og var hidkaldt igen<br />
især af hensyn til de nye medlemmer.<br />
tILFREdsE REVIsORER<br />
Fra bestyrelsesmødet 23. april<br />
Mødet drejede sig i høj grad om penge:<br />
Dem universitetet har brugt, har sparet<br />
op og planlægger at bruge, samt revisionen<br />
af universitetets forvaltning af dem,<br />
foretaget både af institutionsrevisor og<br />
rigsrevisionen.<br />
Revisionsprotokollatet med en blank<br />
revisionspåtegning blev underskrevet<br />
af bestyrelsen efter gennemgang ved<br />
Michael Stenskrog og Henrik Kragh,<br />
Pricewaterhouse Coopers/PwC. Revisorerne<br />
finder, at AAU er kommet rigtig<br />
langt i forhold til økonomistyring, og når<br />
økonomistyringsprojektet er implementeret<br />
fuldt ud med budgetsystem og den<br />
decentrale forankring – og det forventes<br />
at ske i år – har AAU fået et rigtig godt<br />
redskab at styre efter. Revisor vurderede,<br />
at universitetet har tilfredsstillende kompenserende<br />
kontroller, hvor der mangler<br />
funktionsadskillelse. Endvidere påpegede<br />
revisor, at det er vigtigt, at fremlejeaftalerne<br />
i Sydhavnen er klare.<br />
Rigsrevisionen, repræsenteret ved Lars<br />
Tang og Lisbeth Hansen, havde ikke<br />
yderligere at tilføje ud over tilslutning<br />
til PwC’s bemærkninger. Lars Tang fremhævede,<br />
at Rigsrevisionen havde været<br />
meget tilfreds med samarbejdet med<br />
Økonomiafdelingen og PwC. Han roste<br />
desuden årsrapporten med særlig fremhævelse<br />
af målrapporteringen.<br />
Fra budgetunderskud<br />
til resultatoverskud<br />
Bestyrelsen godkendte <strong>som</strong> næste punkt<br />
årsrapport 2011 efter rektors gennemgang.<br />
AAU sluttede regnskabsåret med<br />
et overskud på 70,7 mio. kr. mod et budgetteret<br />
underskud på -11,6 mio. kr. Som<br />
rektor formulerede det, har udgifterne<br />
haft svært ved at følge med indtægterne.<br />
En væsentlig årsag hertil er, at det store<br />
optag af studerende medfører ansættelse<br />
af VIP’er og ekstra lejemål, og dette er en<br />
længere proces.<br />
Birgitte Possing har til nytår siddet i de maksimale<br />
8 år i AAU’s bestyrelse, og derfor skal der findes en<br />
ny kandidat.<br />
Årets omsætning har været på ca. 2,2 mia.<br />
kr., og AAU’s egenkapital er ca. 388 mio. kr.<br />
Bestyrelsen udtrykte ligeledes stor tilfredshed<br />
med årsrapporten, der blev karakteriseret<br />
<strong>som</strong> både flot, overbliksgivende og<br />
informerende. Samtidig ønsker bestyrelsen,<br />
at dens strategiske emner, fx ligestilling og<br />
internationalisering, indgår i alle fakultetsbeskrivelserne.<br />
Disse tre første mødepunkter var lukkede,<br />
men umiddelbart efter mødet er bilagene<br />
offentliggjort, se<br />
www.aau.dk/Om+AAU/Bestyrelse.<br />
Også AAU’s investeringspolitik og budgetprincipperne<br />
for 2013, <strong>som</strong> svarer til dem for<br />
2012, blev stemplet godkendt af bestyrelsen.<br />
status for den fysiske udbygning<br />
Af hensyn til de mange nye bestyrelsesmedlemmer<br />
var Keld Toldbod og Marianne Hagbarth<br />
fra Teknisk Forvaltning hidkaldt for at<br />
give en status på den fysiske udbygning.<br />
Generelt er udbygningsprocessen blevet<br />
forsinket med et år, da Bygningsstyrelsen<br />
og Styrelsen for <strong>Universitet</strong>er og Internationalisering<br />
ønskede at få afdækket universitetets<br />
behov inden igangsætning. Behovet<br />
viste sig at være endnu større, end <strong>Aalborg</strong><br />
<strong>Universitet</strong> først havde estimeret.<br />
Fra 2008-2010 har AAU haft en omsætningsstigning<br />
på 17 %, men kun en arealstigning<br />
på 3 %. Det betyder, at arealet<br />
er reduceret med 1,3 m 2 pr. STÅ. og med<br />
7,3 m 2 pr. medarbejderårsværk.<br />
AAU’s fortsatte vækst betyder, at AAU<br />
har en akut og ikke helt nem opgave med<br />
at finde egnede ledige lokaler i <strong>Aalborg</strong><br />
Midtby samt i Sønder Tranders. <strong>Universitet</strong>et<br />
har nemlig allerede sidste år udtømt<br />
mange af mulighederne. Endvidere er det<br />
nødvendigt at udvide planerne for den<br />
fysiske udbygning.<br />
Laboratorierenoveringen er i fuld gang på<br />
Fibigerstræde for Mekanik og Produktion,<br />
<strong>som</strong> ifølge planen er færdig her i juni.<br />
AAU<br />
NYT<br />
Byggestart til Bioteknologi forventes til oktober<br />
med ibrugtagning om to <strong>som</strong>re.<br />
Bestyrelsen ønskede, at bæredygtighed i nybyggeri<br />
fremover tænkes ind i strategien. Den godkendte i<br />
øvrigt indstillingen om at starte en programmering<br />
og udarbejdelse af projektforslag af nybyggeri til<br />
Inst. for Energiteknik på campus i Sdr. Tranders og<br />
af nybyggeri på campus Esbjerg i forbindelse med<br />
den planlagte laboratorierenovering.<br />
Eksterne bestyrelsesmedlemmer<br />
Bestyrelsen godkendte en ændring i valgreglerne<br />
i forhold til valg af VIP-repræsentanter til<br />
bestyrelsen, <strong>som</strong> betyder, at der vælges én fra<br />
de ’våde’ fakulteter (TEKNAT & SUND) og én fra<br />
de ’tørre’ fakulteter (HUM & SAMF).<br />
Lars Bonderup Bjørn blev genudpeget <strong>som</strong><br />
bestyrelsesmedlem for en ny 4-årig periode.<br />
Desuden drøftede bestyrelsen kriterier for<br />
udpegning af nyt eksternt medlem til erstatning<br />
for Birgitte Possing, der fratræder med udgangen<br />
af 2012.<br />
Bestyrelsen besluttede at følge de endnu ikke<br />
godkendte vedtægter. Derfor er der lavet et<br />
opslag med de vedtagne kriterier, så folk uden<br />
for bestyrelsen nu får mulighed for at foreslå<br />
kandidater. Opslagets fulde ordlyd kan ses på<br />
www.aau.dk/Om+AAU/Bestyrelse/Forslag+til+ny<br />
+kandidat+til+<strong>Aalborg</strong>+<strong>Universitet</strong>s+bestyrelse/<br />
FORsLAG tIL nY KAndIdAt<br />
tIL AAU’s BEstYRELsE<br />
<strong>Aalborg</strong> <strong>Universitet</strong>s bestyrelse skal have et nyt<br />
bestyrelsesmedlem. Derfor indkaldes forslag<br />
til en ny kandidat, og da der er tale om et eksternt<br />
medlem, må kandidaten ikke være ansat<br />
eller studerende på AAU. Bestyrelsesposten<br />
skal besættes i perioden fra 1. januar 2013 til 31.<br />
december 2016 (med mulighed for genudpegning<br />
for en 4-årig periode).<br />
Kandidatens kvalifikationer<br />
I forbindelse med udvælgelsen af den mest<br />
kvalificerede, eksterne kandidat, vil der blive<br />
lagt vægt på følgende kriterier, <strong>som</strong> er fastsat<br />
af bestyrelsen i overensstemmelse med de krav,<br />
der indeholdes i universitetsloven samt universitetets<br />
vedtægt:
<strong>Aalborg</strong> <strong>Universitet</strong> ligger nr. 67 blandt de 100 bedste<br />
universiteter under 50 år i verden iflg. THE.<br />
❙ Kandidaten skal have baggrund fra en kulturinstitution<br />
og/eller en humanistisk baggrund<br />
❙ Kandidatens fokus foretrækkes at være<br />
nationalt frem for regionalt<br />
❙ Kandidaten skal være i besiddelse af ledelses-erfaring,<br />
gerne bestyrelseserfaring<br />
❙ Kandidaten skal optimalt set have erfaring<br />
med formidling og/eller forskning.<br />
<strong>Aalborg</strong> <strong>Universitet</strong> lægger stor vægt på<br />
ligestilling i bestyrelsens kønsfordeling, og<br />
der modtages gerne forslag til kandidater af<br />
begge køn.<br />
Indsendelse af forslag<br />
til kandidater<br />
Enhver kan indsende begrundede forslag til<br />
kvalificerede kandidater, bilagt kandidaternes<br />
CV og kontaktinformationer. Forslagene skal<br />
være universitetet i hænde senest 3. september<br />
2012 og sendes til:<br />
<strong>Aalborg</strong> <strong>Universitet</strong>, Ledelsessekretariatet,<br />
Fredrik Bajers Vej 5, 9220 <strong>Aalborg</strong> Ø<br />
Bestyrelsen vil herefter foretage en vurdering<br />
af de foreslåede kandidater og indstille én<br />
af disse til nærmere godkendelse hos AAU’s<br />
udpegningsorgan. Dette organ består af AAU’s<br />
bestyrelsesformand samt to personer udpeget<br />
af hhv. AAU’s alumneforening Kandidatnet og<br />
den europæiske sammenslutning af innovative<br />
universiteter, ECIU.<br />
AAU I tOP 100 PÅ tHE’s LIstE<br />
OVER VERdEns BEdstE YnGRE<br />
UnIVERsItEtER<br />
På den spritnye liste fra Times Higher Education/THE<br />
over verdens bedste unge universiteter<br />
er AAU rykket ind i top 100 med en ranking<br />
<strong>som</strong> nummer 67. Listen definerer ’unge universiteter’<br />
<strong>som</strong> universiteter, der har en alder på<br />
under 50 år.<br />
Den nye liste over verdens unge universiteter<br />
komplementerer THE World University Rankings<br />
over verdens bedste universiteter uanset<br />
alder <strong>som</strong> offentliggøres hvert efterår. Her var<br />
AAU i efteråret 2011 nummer 362.<br />
Rektor ser den nye liste med unge universiteter<br />
<strong>som</strong> et spændende og ikke mindst fair<br />
tiltag:<br />
Det nye samarbejde mellem SAMF og Rigspolitiet omfatter bl.a. pædagogisk og faglig<br />
kompetenceudvikling af undervisere på Politiskolen.<br />
- Jeg synes på en måde, at vi konkurrerer<br />
på mere lige vilkår her, end når vi dyster<br />
med universiteter med flere hundrede år<br />
på bagen. Det er klart, at med deres netværk<br />
samt selve kendskabet hos forskere<br />
og erhvervsliv til de gamle universiteter<br />
kan vi ikke direkte konkurrere. Vi har med<br />
en alder på knap 40 år en helt anden<br />
historik, <strong>som</strong> bedre kommer til sin ret på<br />
den nye liste.<br />
- Man skal også gøre sig klart, at rankinglister<br />
i høj grad bliver brugt <strong>som</strong> en rådgiver<br />
til fx forældre og arbejdsgivere om,<br />
på hvilke universiteter der er prestige og<br />
renomme i at have et eksamensbevis fra.<br />
- <strong>Aalborg</strong> <strong>Universitet</strong> har en ambition om<br />
at være blandt de 5 % bedste universiteter<br />
i verden. Med en bestand på ca.<br />
12.000 universiteter i verden, fratrukket<br />
college-universiteterne, er vi med en<br />
plads <strong>som</strong> nr. 362 nede blandt de 3 %<br />
bedste. Det er jeg foreløbig meget tilfreds<br />
med, og jeg er også temmelig sikker på,<br />
at vi med vores nuværende fremdrift vil<br />
avancere yderligere på begge lister i de<br />
kommende år, slutter rektor.<br />
OMFAttEndE sAMARBEJdE<br />
MEd RIGsPOLItIEt<br />
En omfattende partnerskabsaftale er<br />
netop faldet på plads mellem Rigspolitiet<br />
og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.<br />
Partnerskabet har fokus på fælles videnudvikling<br />
og -deling på det politividenskabelige<br />
område. I praksis viser det sig i et<br />
tæt samarbejde om uddannelse, udviklingsprojekter,<br />
evaluering og forskning.<br />
Den brede partnerskabsaftale udspringer<br />
af samarbejdet mellem parterne omkring<br />
etableringen af en masteruddannelse i<br />
politividenskab og en kandidatuddannelse<br />
i kriminologi - begge udbydes fra 2013.<br />
Herigennem opstod interessen for også<br />
at opbygge et politividenskabeligt forskningsmiljø<br />
i Danmark - gerne med base<br />
på AAU-Cph.<br />
Partnerskabsaftalen kommer organisatorisk<br />
til at være forankret på Inst. for<br />
Statskundskab, <strong>som</strong> har lagt en ambitiøs<br />
plan for udvikling af et politividenskabe-<br />
ligt forskningscenter, der skal samarbejde<br />
med forskningsmiljøer internt på AAU<br />
samt med miljøer på andre danske og<br />
udenlandske universiteter.<br />
Rigspolitiets Videncenter varetager og<br />
koordinerer allerede i dag en bred vifte af<br />
formidling, udvikling og projekter inden<br />
for det politifaglige område, men ønsker<br />
fremadrettet i højere grad at arbejde analytisk<br />
og videnbaseret. Der er derfor stor<br />
fokus internt i politiet på etableringen<br />
og opbygningen af forsknings- og udviklingsmiljøer,<br />
der kan understøtte denne<br />
udvikling. I praksis kommer dette bl.a. til<br />
udtryk gennem samarbejdet med AAU,<br />
<strong>som</strong> på nuværende tidspunkt er i dialog<br />
med politiet om flere relevante forsknings-<br />
og udviklingsaktiviteter.<br />
Partnerskabet kommer desuden til at<br />
omfatte<br />
❙ Gensidig brug af undervisere, hvor det<br />
er fagligt relevant<br />
❙ Bistand til evalueringsopgaver hos politiet<br />
- evt. i form af studenterprojekter<br />
❙ Pædagogisk og faglig kompetenceudvikling<br />
af undervisere på Politiskolen<br />
❙ Udvikling af biblioteksdriften på Rigspolitiets<br />
Videncenter<br />
❙ Vurdering af merit- og crossover-mulighederne<br />
fra Politiskolens professionsuddannelse<br />
i politividenskab til AAU’s<br />
uddannelser.<br />
MEd I nEtVÆRKEt<br />
EUnIVERCItIEs<br />
<strong>Aalborg</strong> <strong>Universitet</strong> er med i et nyt internationalt<br />
netværkssamarbejde kaldet<br />
EUniverCities. Netværket sætter fokus på<br />
samarbejde mellem universitet og by, og<br />
det er derfor en forudsætning, at universitetet<br />
og den pågældende by (kommune)<br />
er medlemmer sammen.<br />
Der er tale om byer på størrelse med <strong>Aalborg</strong>,<br />
og følgende byer er med: Aachen,<br />
Ghent, Delft, Lausanne, Lviv, Trondheim,<br />
Tampere og Varna. Netværket er en platform<br />
til at dele viden og få ideer til, hvordan<br />
man kan organisere et samarbejde<br />
om at skabe en god studieby.<br />
Foto: Patruljevogn og politiets jakker. www.politi.dk.<br />
2007<br />
29 <strong>UGlen</strong> 4 · 2012
30 <strong>UGlen</strong> 4 · 2012<br />
Mindeord om professor<br />
Matthias Rick,<br />
Art and Technology<br />
Matthias Rick, der blev udnævnt<br />
til Obelprofessor og ansat ved<br />
det Humanistiske Fakultet den<br />
1. februar 2012, døde i slutningen<br />
af april, 46 år gammel.<br />
På Art and Technology og i tilstødende<br />
miljøer på AAU havde vi glædet os meget<br />
til at arbejde sammen med Matthias og til<br />
at blive inspireret af hans skarpe kunstneriske<br />
optik på byen. Gennem mere end et<br />
årti har han - sammen med sit arkitektkollektiv<br />
Raumlabor - beriget verden med<br />
provokerende installationer. Som oftest<br />
har de haft sociale og kulturelle konflikter<br />
og ubalancer <strong>som</strong> afsæt, men altid har<br />
de haft et involverende sigte, der kunne<br />
bringe håb om dialog og løsning. De mest<br />
kendte værker er Hotel Neustadt 2002-<br />
2005, Kitchen Monument 2006, Open<br />
House 2010 og Eichbaumpark 2011.<br />
I Matthias’ og Raumlabors relationelle<br />
værker har kritikken altid været forbundet<br />
med at søge nye muligheder. Der har<br />
været tale om situationsbetinget installationer,<br />
<strong>som</strong> udstillede byens bagsider gennem<br />
det muntre og det barokke. Teater,<br />
opera og urban cirkus på hverdagslivets<br />
scener – en baggård, en kondemneret<br />
boligblok, en nedslidt metrostation eller<br />
et forladt industrikompleks. Det er blevet<br />
til store performances, der kombinerede<br />
rigtig mange kunstarter, herunder byscenografi<br />
og midlertidig arkitektur. Det eftertænk<strong>som</strong>me,<br />
det komiske og det groteske<br />
er forenet i disse installationer, og i denne<br />
cocktail af kunstnerisk overflod har målet<br />
altid været at bringe folk sammen. ’Mødet<br />
fremmer de gode viljer’ synes at være<br />
Raumlabors motto, og for Matthias ville<br />
gode løsninger altid skulle gå hånd i hånd<br />
med at give de fornedrede, de ressourcesvage<br />
og de tilsidesatte mulighed for at<br />
deltage og for selv at handle.<br />
Her i foråret 2012 inviterede han hele<br />
Art and Technology-studiet til Berlin til<br />
en kunstworkshop på den nu nedlagte<br />
Tempelhof Lufthavn. Workshoppen blev<br />
planlagt <strong>som</strong> led i forberedelserne til en<br />
af de største byinstallationsprojekter i<br />
Berlins nyere tid, Tempelhofer Freiheit.<br />
Matthias og Raumlabor har været kurator<br />
for udstillingen, der skulle bære titlen The<br />
Big World Fair – the world is not fair. Som<br />
titlen antyder, ville det blive en messe<br />
med et socialorienteret fokus, hvor det<br />
handler om at skabe alternative installationer,<br />
produkter og begivenheder, der<br />
kommunikerer globale udfordringer, der<br />
ikke er ’fair’.<br />
Den 1. juni 2012 åbnedes denne verdensudstilling<br />
uden en af hovedkræfterne bag.<br />
Besøgstallet frem til 21. juni forventes at<br />
skulle tælles i millioner. Ikke bare derfor<br />
føles det forkert at skulle beskrive<br />
Matthias i datid, når et af hans største<br />
værker umiddelbart står foran sin realisering.<br />
Det føles forkert, fordi han havde<br />
så meget på hjertet, og fordi han havde<br />
evnen til berige verden med sine projekter.<br />
Med Matthias Ricks død har vi mistet<br />
en visionær og socialt engageret kunstner<br />
af stort format.<br />
Æret være hans minde.<br />
Hans Kiib<br />
FoRSkNINg<br />
i front<br />
IndEKLIMAFORsKnInG PÅ<br />
tVÆRs AF UnIVERsItEtER<br />
Center for indeklima og sundhed i boliger<br />
(CISBO) er rammen om et stort forskningsarbejde<br />
på indeklimaområdet. Det er et forskningscenter<br />
uden mure, oprettet og finansieret<br />
af Realdania for at frembringe og formidle<br />
forskningsbaseret viden, der kan bidrage til<br />
at løse nogle af de mest påtrængende indeklimaproblemer<br />
i vores boliger. Det er af største<br />
betydning for centret, at forskerne har en tæt<br />
dialog med praksis om, hvordan forskningsresultaterne<br />
kan omsættes til konkrete indeklimamæssige<br />
forbedringer.<br />
CISBO omfatter forskere fra nogle af Danmarks<br />
vigtigste forskningsinstitutioner på<br />
indeklimaområdet:<br />
❙ Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø<br />
❙ Institut for Byggeri og Anlæg, DTU<br />
❙ Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU<br />
❙ Institut for Folkesundhed, AU<br />
❙ Statens Byggeforskningsinstitut, AAU.<br />
der mangler viden<br />
om indeklimaforhold<br />
Baggrunden for oprettelsen af centret er, at<br />
der generelt mangler viden på indeklimaområdet,<br />
så vi kan blive bedre i stand til at skabe<br />
løsninger, der fremmer et godt indeklima i<br />
vores boliger. I gennemsnit på en hverdag<br />
opholder vi os lidt over 16 timer i vores hjem,<br />
så det er ikke helt ligegyldigt med luftkvaliteten.<br />
Vi ved, at vi i det indendørs miljø bliver<br />
bombarderet med en masse påvirkninger, fx<br />
afgasninger og partikler fra byggematerialer<br />
og inventar, mikrosvampe, husstøvmider,<br />
tobaksrøg, sodpartikler fra brændeovne og<br />
fra de aktiviteter, vi har gang i i vores boliger.<br />
Hertil kommer den partikelforurening, udeluften<br />
fører med sig ind i boligen. Nogle af<br />
påvirkningerne er muligvis harmløse, mens<br />
andre er sygdomsfremkaldende i visse mængder,<br />
ved visse temperaturer og fugtighed. Det<br />
kan føre til dårlig trivsel og sygdom, hvilket<br />
naturligvis er et problem for de berørte, men<br />
det er samtidig også et stort samfundsmæssigt<br />
problem i form af sygedage og hospitalsophold.
Prof. Lars Gunnarsen, SBi, fremlagde resultaterne fra undersøgelser af den sundhedsmæssige<br />
effekt af konkrete forbedringer af luftkvaliteten i boliger på konferencen. Foto: Jørgen True.<br />
samarbejde med praksis<br />
CISBO holdt sin første store konference,<br />
hvor forskere og praktikere mødtes. Det<br />
skete 17. april under overskriften Indeklima<br />
og sundhed i boliger 2012. Konferencen,<br />
der blev et tilløbsstykke, fandt sted i <strong>Aalborg</strong><br />
<strong>Universitet</strong>, Københavns nye campus i<br />
Sydhavnen. Her blev deltagerne ført ajour<br />
med den forskning, <strong>som</strong> lige nu foregår i<br />
CISBO. Samtidig fik deltagerne en dialog<br />
med forskerne om, hvordan deres forskningsresultater<br />
kan nyttiggøres gennem<br />
innovation og produktudvikling, nybyggeri<br />
og renoveringsprojekter. Endelig var der<br />
mulighed for at knytte nye samarbejdsrelationer<br />
og netværk med såvel forskerne <strong>som</strong><br />
konferencens øvrige deltagere.<br />
Der er gode eksempler på, at danske<br />
virk<strong>som</strong>heder gennem årene har bidraget<br />
væsentligt til at forbedre indeklimaet i<br />
vores boliger. Det har hjulpet mange mennesker,<br />
men vi er ikke i mål endnu. Der<br />
mangler stadig byggetekniske løsninger,<br />
der kan afhjælpe et dårligt indeklima, så vi<br />
undgår mistrivsel og sygdomme <strong>som</strong> astma<br />
og allergi og i alvorligere tilfælde hjertekarsygdomme<br />
og kræft.<br />
Vil du vide mere…<br />
Se cisbo.dk. Her kan du også helt uforpligtende<br />
og gratis være med i et eller flere af<br />
CISBO’s temanetværk.<br />
Pia Dyregaard, SBi<br />
Seniorforsker Eva Møller, SBi, ledte en af de fire workshops<br />
på konferencen. Foto: Jørgen True.<br />
LOMA<br />
- Lokale madstrategier<br />
for unge i svendborg Kommune<br />
Medlem af Europaparlamentet Christel<br />
Schaldemose (S) fik med sit besøg 30.<br />
april solen til at skinne over udviklings- og<br />
forskningsprojektet ’LOMA - Nymarkskolen’<br />
i Svendborg. Her gennemføres i disse<br />
måneder pilotaktiviteter, der forbereder<br />
udformningen af en ny madordning<br />
for de 700 elever og lærere på skolen.<br />
Forskningsprojektet gennemføres af ph.d.studerende<br />
Dorte Ruge fra 2011-2014 i et<br />
samarbejde mellem Forskningsgruppen<br />
MENU ved AAU, University College Lillebælt’s<br />
MaddannelsesLab og Svendborg<br />
Kommunes Børn&Unge-afdeling.<br />
Christel Schaldemose delte sin interesse<br />
for den lokalt forankrede, pædagogisk<br />
baserede og sundhedsfremmende skolemadsordning<br />
med borgmester Curt Sørensen<br />
og byrådsmedlem Hanne Klit. Frivillige<br />
elever fra 6. klasse stillede op med<br />
smagsprøver på groft brød, bagt af lokalt<br />
dyrket økologisk mel, delikat serveret med<br />
elevernes hjemmelavede pesto af ramsløg<br />
fra det sydfynske.<br />
I dagens anledning var skolens hjemkundskabslokale<br />
indrettet til showroom, hvor<br />
det aktionsforskningsteam af lærere og<br />
forskere, der udvikler og gennemfører<br />
LOMA-udviklingsprojektet præsenterede<br />
aktiviteter og fremtidsplaner for gæsterne.<br />
IKt OG dE BLødE VÆRdIER<br />
Brugervenlighed og -interaktion var i centrum,<br />
da Brains Business og NoEl inviterede<br />
til seminar.<br />
Teknologi fylder en stadig større del af<br />
vores hverdag. Og det ser ikke ud til at<br />
ændre sig i fremtiden. Tværtimod. Men<br />
hvor fokus længe har været på teknikken<br />
bag de nye it-systemer, er det i fremtiden<br />
nødvendigt med et større fokus på brugeroplevelse<br />
og interaktion, hvis man vil<br />
være blandt de virk<strong>som</strong>heder, der vinder<br />
kampen om kundernes gunst.<br />
Det var udgangspunktet for et seminar<br />
om brugerinteraktion, usability og sociale<br />
MEP, Christel Schaldemose (S) tog sig tid til at snakke med<br />
eleverne fra 6. klasse om LOMA- projektet på Nymarkskolen.<br />
teknologier, <strong>som</strong> Brains Business og Netværket<br />
om e-læring, NoEL, netop har afholdt.<br />
Her mødtes forskere og ansatte fra danske<br />
virk<strong>som</strong>heder om en fælles interesse for de<br />
bløde værdier ved IKT.<br />
- Vi skal designe og vurdere it-systemer,<br />
der baserer sig på viden om mennesker og<br />
deres hverdag. Her er det nødvendigt med<br />
både et tværfagligt samarbejde og samarbejde<br />
med erhvervslivet, forklarede prof.<br />
Marianne Lykke i sin introduktion.<br />
<strong>Universitet</strong>ets døre skal åbnes<br />
Selve dagen var bygget op omkring teoretiske<br />
oplæg og tre workshops, hvor de mange<br />
deltagere fik lov til at prøve kræfter med<br />
dagens temaer. Bl.a. blev tandlægeportalen<br />
www.avmintand.dk udsat for en usability<br />
test fra a til å. Den øvelse åbnede øjnene<br />
hos både virk<strong>som</strong>hedens medarbejdere<br />
og de øvrige deltagere, og samtidig synliggjorde<br />
den dagens andet sigte: At understrege<br />
vigtigheden af et samarbejde mellem<br />
universitetet og erhvervslivet.<br />
- NoEL vil gerne åbne dørene op og i højere<br />
grad øge synligheden af, hvad vi laver, og<br />
hvordan vi arbejder, så virk<strong>som</strong>hederne kan<br />
få øjnene op for mulighederne ved at samarbejde<br />
med både forskere og studerende,<br />
forklarer Pernille Viktoria Kathja Andersen,<br />
der var koordinator for seminaret, og fortsætter:<br />
- Vi oplever tit, at virk<strong>som</strong>heder synes, at<br />
det er svært at få skabt den første kontakt<br />
til universitetet, og det vil vi gerne gøre<br />
nemmere. Seminaret var i den forbindelse<br />
bare første skridt i en ny retning.<br />
Pernille Viktoria K. Andersen er koordinator på NoEl.<br />
Foto: Lea Loft<br />
31 <strong>UGlen</strong> 4 · 2012
32 <strong>UGlen</strong> 4 · 2012<br />
Prof. Morten K. Søndergaard skal sammen med en<br />
række nordiske kolleger forske i udviklingen af vandveje,<br />
kanaler og kystområder i Kattegat Skagerrak-regionen.<br />
EU-PROJEKt<br />
BEVILLIGEt InCIVIdA<br />
Prof. Morten Karnøe Søndergaard, der<br />
leder Interregionalt Center for Videns- og<br />
Dannelsesstudier (INCEVIDA) ved Inst. for<br />
Læring og Filosofi, har modtaget en bevilling<br />
på i alt 3,6 mio. kr. fra EU’s INTERREG<br />
IVA program.<br />
Projektet med titlen Maritime Inlands:<br />
Past, Present and Future Strengths (Marifus)<br />
udfoldes i samarbejde med en række<br />
danske, svenske og norske aktører inden<br />
for både forskning, kultur og uddannelse.<br />
Projektets sigte er udvikling af de maritime<br />
vandveje, kanaler og kystområder i<br />
Kattegat Skagerrak-regionen.<br />
INCEVIDA’s rolle i projektet vil være en<br />
specifik afklaring af, hvordan kommercielle<br />
aktører, firmaer og organisationer, kan<br />
blive bedre til at arbejde sammen med kulturelle<br />
aktører og derigennem opnå fælles<br />
værdier, der gavner alle parter. Projektet<br />
starter i juni i år og løber over i alt tre år.<br />
AAU MEd I FIRE nYE<br />
HtF-støttEdE PROJEKtER<br />
Udtjente satellitter i kredsløb i rummet<br />
øger risikoen for sammenstød, men en<br />
AAU-opfindelse kan rydde en del af rumskrottet<br />
af vejen. En testopsendelse i samarbejde<br />
med pionervirk<strong>som</strong>heden Gom-<br />
Space er en af fire nye millionsatsninger<br />
fra Højteknologifonden, <strong>som</strong> involverer<br />
forskere fra AAU.<br />
Lektor Anders Schmidt Kristensen og prof.<br />
Lars Damkilde fra AAU Esbjerg opfandt og<br />
patenterede i 2009 en simpel mekanisme,<br />
der kan udfolde store overflader i rummet.<br />
I samarbejde med GomSpace i <strong>Aalborg</strong><br />
har AAU gennemført et forprojekt, støttet<br />
af midler fra Styrelsen for Forskning og<br />
Innovation, hvori det er påvist, at opfindelsen<br />
er teknisk velegnet <strong>som</strong> udgangspunktet<br />
for en ”satellitbremse”.<br />
Demonstrationen af bremsesystemet vil<br />
foregå ultimo 2013, hvor testsatellitten<br />
vil kunne observeres <strong>som</strong> et stjerneskud<br />
Det er en drøm, der går i opfyldelse, når noget, der startede <strong>som</strong><br />
en idé på bagsiden af en serviet, går hen og bliver virkelighed, siger<br />
lektor Anders Schmidt Kristensen fra AAU Esbjerg.<br />
på himlen, når den brænder op på sin vej<br />
tilbage igennem atmosfæren.<br />
de tre øvrige nye HtF-projekter<br />
Inst. for Mekanik & Produktion ved prof.<br />
Ole Thybo Thomsen deltager i projektet<br />
FiberLab, <strong>som</strong> skal sætte Danmark på<br />
landkortet <strong>som</strong> verdens førende producent<br />
af avancerede fiberforstærkede<br />
plastmaterialer. Projektet vil udnytte<br />
fremskridtene inden for robot-, software-,<br />
sensor-, materiale- og designoptimeringsteknologier,<br />
og dets 10 partnere råder<br />
over et samlet budget på 76 mio. kr.<br />
Inst. for Medicin og Sundhedsteknologi<br />
ved prof. Ole Hejlesen deltager i et projekt<br />
til 28 mio. kr. med fem partnere, <strong>som</strong><br />
sigter mod at redde flere liv ved hurtig<br />
diagnose af blodinfektion. Hvis en alvorligt<br />
syg patient får en infektion med spredning<br />
i blodbanen, er det afgørende, at der hurtigt<br />
kan stilles en diagnose, så behandlingen<br />
kan målrettes.<br />
I dag risikerer mellem 20-40 % af de<br />
patienter, der får en infektion i blodbanerne,<br />
at dø. Det kan nemlig tage flere<br />
dage fra en bakterie påvises i blodet, til<br />
diagnosen er bekræftet, selv om tiden er<br />
afgørende. Det nye Højteknologifondsprojekt<br />
skal udvikle en test, der er simpelt at<br />
udføre og kan give svar inden for en time.<br />
Inst. for Arkitektur og Medieteknologi ved<br />
professor Thomas Moeslund skal være<br />
med til at udvikle en ny type intelligent<br />
videoovervågning, <strong>som</strong> skal gøre det<br />
muligt at trække information ud af flere<br />
timers optagelse, hvis der er sket noget<br />
unormalt. Videoovervågningen kan både<br />
bruges til tyverisikring i private hjem<br />
og til store befærdede områder <strong>som</strong> fx<br />
banegårde og lufthavne. De fem partnere<br />
i projektet råder over et samlet budget<br />
på 30 mio. kr., hvoraf Højteknologifonden<br />
bidrager med halvdelen.<br />
Vil du vide mere…<br />
Se www.aau.dk/nyheder ∙ 1. juni 2012<br />
Lektor Neeli Prasad er organisatorisk projektleder på Life<br />
2.0 Geographical positioning services to support independent<br />
living and social interaction of elderly people.<br />
sMARtE BYER<br />
OG tInGEnEs IntERnEt<br />
”Smarte Byer og Tingenes Internet” var<br />
temaet, da AAU var medarrangør af konferencen<br />
”Future Internet Assembly” /<br />
FIA den 10.-11. maj i <strong>Aalborg</strong> Kongres &<br />
Kulturcenter. De ca. 400 deltagere var bl.a.<br />
deltagere i nogle af de 150 EU-støttede<br />
forskningsprojekter på IKT-området, <strong>som</strong><br />
indgår i FIA-samarbejdet. FIA–konferencernes<br />
formål er at diskutere den fremtidige<br />
udvikling af internettets systemer, arkitekturer<br />
og teknologier, herunder standarder<br />
for fremtidens internet.<br />
- Konferencens tema handlede i høj grad<br />
om, hvordan nettet og dets teknologier<br />
griber ind i stadig flere aspekter af det<br />
moderne liv og dermed lige så meget om<br />
samfundet <strong>som</strong> om teknologi. Derfor var<br />
deltagerne ikke kun teknikere. Slutbrugernes<br />
synspunkter var også repræsenteret,<br />
og der var også psykologer, socialarbejdere<br />
og advokater med, forklarer lektor<br />
og medarrangør Neeli Prasad, Center for<br />
TeleInfrastruktur.<br />
Hun forklarer videre, at konferencens diskussioner<br />
er vigtige, fordi de både er med<br />
til at udstikke rammerne for kommende<br />
forskningssatsninger i EU-regi, og fordi<br />
de bliver fulgt tæt af Den Internationale<br />
Telekommunikations Union (ITU) og andre<br />
internationale standardiseringsorganer.<br />
Neeli Prasad er selv involveret i et europæisk<br />
forskningsprojekt, <strong>som</strong> udnytter<br />
kommunikationsteknologi til at styrke<br />
ældre borgeres samvær med hinanden<br />
i hverdagen, og konferencedeltagerne<br />
kunne bl.a. se en testopstilling fra dette<br />
projekt.<br />
nYt nEtVÆRK FOR dEt<br />
nORdJYsKE ERHVERVsLIV<br />
En tirsdag aften i maj mødte ca. 40 ledere<br />
fra det nordjyske erhvervsliv op i Juraens<br />
Hus til et par timer fyldt med informationer<br />
om, hvad der rører sig i de akademiske<br />
kredse på Det Samfundsvidenskabelige<br />
Fakultet.
Lektor Sten Bønsing præsenterede et nyt forskningsprojekt<br />
på netværksmødet med det nordjyske<br />
er-hvervsliv.<br />
Dekan Hanne Kathrine Krogstrup har gode<br />
erfaringer med at netværke med erhvervslivet<br />
og har derfor taget initiativ til dette nye<br />
forum. Planen er at afholde arrangementer<br />
af denne art to gange årligt.<br />
AAU’s bestyrelsesformand, Lars Bonderup<br />
Bjørn, og prodekan ved SAMF, Søren Kristiansen,<br />
bød velkommen og fortalte om,<br />
hvad man kan forvente, når erhvervslivet<br />
således bliver inviteret på besøg. Bl.a. vil de<br />
førende forskere fortælle om den nyeste<br />
forskning samt uddybe aktuelle problemstillinger,<br />
der enten er eller vil blive undersøgt.<br />
Her er deltagernes egne input og ønsker til<br />
fremtidige emner meget velkomne. Begge<br />
understregede, at det er en del af AAU’s<br />
ånd at arbejde sammen med det omkringliggende<br />
samfund, og arrangementerne skal<br />
bidrage til at styrke netop denne form for<br />
samarbejde.<br />
Til dette første arrangement gav prof. Olav<br />
Jull Sørensen, Inst. for Økonomi og Ledelse,<br />
en introduktion til det forholdsvise nye<br />
samarbejde mellem en række danske og<br />
kinesiske universiteter. Kina er på dagsordenen<br />
politisk, økonomisk og forretningsmæssigt<br />
– og også i universitetsregi. Inden for<br />
universitetsverdenen opruster Kina både<br />
uddannelsesmæssigt, forskningsmæssigt og<br />
samarbejdsmæssigt med erhvervslivet. En<br />
oprustning, <strong>som</strong> AAU gennem samarbejdet<br />
nu også er en del af. Hvis vi <strong>som</strong> universitet<br />
har en global dagsorden, må vi også have<br />
en global platform at operere på. Se også<br />
s. 19.<br />
Lektor Sten Bønsing, Juridisk Institut,<br />
præsenterede et nyt forskningsprojekt. Baggrunden<br />
herfor er den aktuelle udvikling,<br />
hvor myndigheder i stigende grad vil undgå<br />
besværlige straffesager og i stedet håndhæver<br />
administrativt, bl.a. gennem bøder. Det<br />
vil således i højere grad være finanstilsynet,<br />
der skal håndtere straffesager, men det er<br />
dog endnu uklart med hvilke instrumenter.<br />
Forskningsprojektet vil se nærmere på,<br />
hvornår man må offentliggøre disse sager<br />
og hvordan? Og hvordan man kommer den<br />
Jim Easton, National Director for Improvement i<br />
Storbritanniens Department of Health,<br />
var hovedtaler ved DCHI's åbning.<br />
tendens til livs, at de tiltalte føler sig dømte<br />
- om ikke af andre, så i hvert fald af offentligheden<br />
– før en egentlig dom er afgivet?<br />
Aftenens sidste oplæg gav seniorrådgiver<br />
Lars Krull, Inst. for Økonomi og Ledelse.<br />
Emnet var den nye MBA-uddannelse, <strong>som</strong><br />
er en efteruddannelse med fokus på ledelse<br />
og økonomi, og derfor i høj grad retter sig<br />
imod aftenens deltagere.<br />
Marie Louise Rementorp<br />
dCHI - nYt<br />
FORsKnInGsCEntER<br />
IndEn FOR sUndHEd<br />
Danish Center for Healthcare Improvements<br />
(DCHI) hedder et nyt forskningscenter<br />
på AAU, der er baseret på et samarbejdet<br />
mellem AAU og Region Nordjylland.<br />
Lars Ehlers, professor i sundhedsøkonomi<br />
på Inst. for Økonomi og Ledelse og leder<br />
af det nye center, bød velkommen ved den<br />
officielle åbning 7. maj, hvor han desuden<br />
præsenterede centrets mission og visioner.<br />
DCHI’s primære mål er at opnå besparelser<br />
på sundhed<strong>som</strong>rådet ved forhøjet kvalitetsniveau<br />
samt patientsikkerhed. Forbedringer<br />
og besparelser drejer sig ikke om simpel<br />
effektivisering: at få flere patienter igennem<br />
systemet på kortere tid. Det handler<br />
derimod om at give den rigtige behandling<br />
første gang, hver gang. Hvis man fx fokuserer<br />
på at reducere fejlpraksis blandt ansatte<br />
i sundhedssektoren til et minimumsniveau,<br />
kan det give patienter en kortere indlæggelsestid<br />
og dermed medføre en bedre<br />
oplevelse for patienten samt besparelser<br />
for hospitalet.<br />
En kombination af forskning, evaluering,<br />
studier og studenterprojekter skal danne<br />
grundlaget for ændringer i den kliniske<br />
praksis. På nuværende tidspunkt forskes<br />
der bl.a. i forebyggelse af tryksår i forbindelse<br />
med indlæggelse på hospitalet.<br />
For hvert år udgør udgifter til sundhedssektoren<br />
en større procentdel af de vestlige<br />
landes økonomi, og denne udvikling<br />
Sundhedsdirektør i Region Nordjylland, Jens Winther<br />
Jensen, har et klart mål med centeret <strong>som</strong> anført på<br />
lærredet.<br />
kan ikke blive ved. Som Jim Easton,<br />
National Director for Improvement i<br />
Storbritanniens Department of Health<br />
og hovedtaler ved åbningsreceptionen,<br />
påpegede: Hvis denne udvikling får lov at<br />
fortsætte, vil sundhedssektoren på sigt<br />
ikke være bæredygtig. Udviklingen må og<br />
skal vendes.<br />
Årsagerne til, at udgifterne til sundhedssektoren<br />
stiger i det danske statsbudget,<br />
er primært, at antallet af ældre er<br />
stigende. Den ældre generation trækker<br />
mere på sundhedssektoren end samfundets<br />
yngre generationer, og dermed stiger<br />
også presset på sygehusene. Desuden er<br />
der en tendens til, at jo rigere et land er, jo<br />
højere levestandard og livskvalitet forventer<br />
befolkningen - herunder forventningen<br />
om et mere eller mindre permanent godt<br />
helbred. Sundhedsvæsnet benyttes derfor<br />
også i stadig stigende grad af de yngre<br />
generationer.<br />
Ifølge Lars Ehlers er der et skel mellem<br />
viden og handling. DCHI vil derfor arbejde<br />
for at fjerne dette skel, så den akademiske<br />
verden kan hjælpe til besparelser i sundhedssektoren<br />
på baggrund af kvalitetsforbedringer<br />
i den daglige praksis.<br />
- Forskningen skal dels hjælpe til med at<br />
identificere problemerne i sundhedsvæsnet,<br />
dels vise, hvordan forbedringer<br />
kan implementeres. Der er brug for evidensbaserede<br />
interventioner. Lige<strong>som</strong><br />
medicin testes, inden det må sælges, bør<br />
behandlingsmetoder og arbejdsgange<br />
på hospitalerne undersøges, før de kan<br />
gøres til almene praksisser. DCHI’s mission<br />
er at levere den forskning, der kan<br />
skabe ændringer i den daglige praksis<br />
på hospitalerne, ikke kun i Danmark,<br />
men i hele verden. For når man finder en<br />
måde, hvorpå kvaliteten i behandlingssystemet<br />
kan øges, og <strong>som</strong> samtidig medfører<br />
besparelser, bør man dele sin viden<br />
med andre, påpegede Lars Ehlers.<br />
Marie Louise Rementorp<br />
33 <strong>UGlen</strong> 4 · 2012
34 <strong>UGlen</strong> 4 · 2012<br />
Mediekonvergens:<br />
Bliv din egen kanalchef<br />
Politikerne skal på banen omkring indholdet af vores mobile fremtid, understreger professor<br />
Vi er alle på vej til at blive vores egen<br />
kanalchef. Det er et af perspektiverne af<br />
det såkaldte CAMMP-projekt, <strong>som</strong> nu er<br />
afsluttet og er ved at blive afrapporteret.<br />
CAMMP står for Converged Advanced<br />
Mobile Media Platform og handler kort<br />
og godt om den fremtid, hvor de i dag<br />
separate medier konvergerer, hovedsagelig<br />
i en mobil version. Det er et<br />
dybtgående samarbejde mellem CMI,<br />
Center for Communication, Media and<br />
Information Technologies ved AAU-Cph,<br />
Inst. for Elektroniske Systemer i <strong>Aalborg</strong>,<br />
samt en række eksterne partnere <strong>som</strong><br />
fx Danmarks Radio, Motorola og Nokia.<br />
Budgettet på 40 mio. kr. er finansieret<br />
med halvdelen fra Højteknologifonden<br />
og halvdelen fra partnerne.<br />
Projektet, der blev sat i gang i 2008,<br />
blev afrapporteret og perspektiveret<br />
ved en stor og velbesøgt konference i<br />
København 15. maj. Både interne og eksterne<br />
projektdeltagere kom med oplæg<br />
om selve projektet, og fremtidige brugere<br />
og beslutningstagere fik lejlighed til<br />
at kommentere det ambitiøse projekt.<br />
Meget ændret på 4 år<br />
- Der er sket meget i CAMMP-projektets<br />
løbetid, og mange forhold har ændret sig.<br />
Fx forventede man, at den såkaldte DVB-<br />
H standard for tv-signaler til håndholdte<br />
enheder <strong>som</strong> fx smartphones ville slå<br />
igennem, men det skete af mange årsager<br />
ikke, fortæller professor på CMI og<br />
leder af projektet, Knud Erik Skouby, og<br />
fortsætter:<br />
- På den anden side er spredningen til<br />
mobile platforme via andre standarder<br />
<strong>som</strong> fx 3G i den mellemliggende tid sket<br />
meget hurtigt. For 4 år siden brugte ca.<br />
10 % en mobil enhed for at komme på<br />
internettet. I dag er det mere end halvdelen,<br />
og andelen vokser støt. Men i alle<br />
tilfælde er spørgsmålet om konvergens<br />
nu blevet en rigtig stor sag, så satsningen<br />
og timingen var rigtig.<br />
Det har været vigtigt for projektets succes,<br />
at CAMMP fra begyndelsen satsede<br />
på open source og åbne standarder, for<br />
det har gjort det lettere at håndtere de<br />
ændringer, der uvægerligt vil ske over<br />
så forholdsvis lang tid. Det er også på<br />
den baggrund, at CAMMP-folkene har<br />
udviklet en mobil media platform for<br />
konvergens af medier på baggrund af<br />
broadcast af tv-signaler. Hvor meget en<br />
sådan ”kasse” vil koste, er dog ikke fastlagt<br />
endnu.<br />
Politikerne skal på banen<br />
I løbet af projektet er standarder gennemgået,<br />
brugeradfærd analyseret, og<br />
både tekniske og sociale videnskaber<br />
er taget i brug. Det er blevet til hundredvis<br />
af rapporter og papers, <strong>som</strong><br />
nu er en uundværlig videnbank for en<br />
fremtid med ”Brugeren <strong>som</strong> fremtidens<br />
kanalchef”, <strong>som</strong> var den danske titel på<br />
konferencen.<br />
Der er dog masser af snublesten, før<br />
konturerne står skarpt på den digitale<br />
og mobile fremtid, <strong>som</strong> vi i dag kun<br />
oplever et omrids af, fremgik det af indlæggene.<br />
Fx bliver der behov for at redefinere<br />
selve Public Service-begrebet. Det<br />
hænger fortsat i broadcastverdenens<br />
én til mange-relation, hvor vi har megaaktører,<br />
men hvad sker der, når vi selv<br />
bliver vores egen kanalchef?<br />
- Som noget af det allervigtigste ønsker<br />
jeg at slå fast, at det er meget vigtigt, at<br />
politikerne hurtigt kommer på banen og<br />
gør sig tanker om, hvorvidt de ønsker at<br />
have indflydelse på forholdene omkring<br />
indholdet af vores mobile og digitale<br />
fremtid. Ellers bliver det markedet og<br />
teknikken, der kommer til at bestemme,<br />
understreger Knud Erik Skouby.<br />
Kandidatstuderende Leeke Bremer, Orkun Gencoglu og Naoufal Medouri (ikke afbilledet) har <strong>som</strong> semesterprojekt udviklet en prototype til håndholdte enheder med især<br />
fokus på tablet PCer, hvor en slutbruger kan modtage mere information om det aktuelle tv-program. Foto: Vejleder Allan Hammershøj, CMI.
Af journalist Claus Stærbo<br />
- Desuden bliver spørgsmål om sikkerhed,<br />
adgangskontrol og videndeling et<br />
stort emne. Muligheden for identitetstyveri<br />
vil vokse stærkt, så hvordan løser<br />
vi det? Endelig er der spørgsmålet om<br />
ophavsretten til alle de lækkerier, vi kan<br />
få adgang til. Mange forretningsmodeller<br />
er i spil, men ingen har fundet de<br />
vises sten. De gamle lp-plader, kassettebånd<br />
og cd-samlinger er stærkt<br />
på retur til fordel for streamet musik<br />
og video. Er det en legal betaling pr.<br />
streamet minut, vi er på vej til? I alle<br />
tilfælde er det dem, der formidler dataene,<br />
der i dag scorer gevinsten, og ikke<br />
i tilstrækkeligt omfang selve rettighedshaverne.<br />
”second screen” bliver hot<br />
Der var ingen bud på færdige løsninger<br />
under den afsluttede paneldebat. Men<br />
hvis man lytter lidt til vandrørene, vil<br />
begrebet ”second screen” blive det hotteste<br />
af det hotte i den allernærmeste<br />
fremtid.<br />
Det mest oplagte eksempel er de produktreklamer,<br />
man møder på nogle<br />
tv-kanaler. I dag er det relativt omstændeligt<br />
at bestille den anpriste vare.<br />
Man skal <strong>som</strong> minimum notere sig et<br />
telefonnummer og ringe til det. Men en<br />
second screen i form af en smartphone<br />
eller en iPad ligger jo allerede på sofabordet<br />
foran tv'et i rigtig mange hjem.<br />
Og skridtet er ikke langt til at skabe en<br />
interaktiv konvergerende forbindelse,<br />
så det ikke tager mange sekunder at<br />
bestille motionsapparatet eller den<br />
smarte bh. Eller hvorfor ikke konkurrere<br />
med sine venner i realtid, når ”Hvem vil<br />
være millionær?” løber over tv-skærmen?<br />
Mulighederne er legio.<br />
Knud Erik Skouby fortæller, at CMI bl.a.<br />
gerne satser på projekter inden for PSE<br />
- Public Service and Emergency. Centrets<br />
store årskonference til november<br />
er netop inden for dette område.<br />
Vil du vide mere…<br />
www.cammp.aau.dk<br />
CMI sKIFtER InstItUt<br />
Institutterne for Elektroniske Systemer<br />
(IKT) og Planlægning (Plan) samt<br />
center for Communication, Media and<br />
Information Technologies (CMI) er enedes<br />
om, at CMI flytter fra Plan til IKT.<br />
Baggrunden er, at CMI’s forskning og<br />
undervisning ligger tættere på IKT’s og<br />
komplementerer denne, således at der<br />
skabes en ny og stærkere enhed.<br />
Forskningen og undervisningen på det<br />
eksisterende Elektroniske Systemer<br />
fokuserer på elektronisk ingeniørvidenskab.<br />
Der forskes og undervises<br />
i en bred vifte af discipliner inden<br />
for elektronik og IKT (informations-<br />
og kommunikationsteknologi) med<br />
udgangspunkt i, hvordan teknologi<br />
kan optimeres, tilpasses til andre<br />
områder eller udvikles til helt nye<br />
produkter.<br />
CMI forsker og underviser inden for<br />
det felt, hvor kommunikationsteknologi<br />
konvergerer med medieteknologi<br />
og informationsteknologi. Fokus er på<br />
nye netværksteknologier og -applikationer<br />
med særlig vægt på kombinationer<br />
af internet-applikationer og<br />
trådløse teknologier. CMI har således<br />
en tværvidenskabelig profil. Teknologiudviklinger<br />
ses i deres bredere<br />
samfundsmæssige sammenhæng,<br />
hvilket medfører, at den teknisk-videnskabelige<br />
tilgang kombineres med<br />
samfundsvidenskabelige og humanistiske<br />
tilgange.<br />
Elektroniske Systemer har en stærk<br />
international orientering i Europa, Asien<br />
og USA. CMI tilføjer stærke kontakter<br />
til Afrika. Den nye organisation vil<br />
således dække hele ”IKT-økosystemet”<br />
i et internationalt perspektiv fra det<br />
tekniske grundlag over brugerinddragelse<br />
i udviklingsprocessen til marked<br />
og politik/regulering af området.<br />
Dette skaber en unik forsknings- og<br />
undervisningsenhed ikke alene i<br />
dansk, men også i international sammenhæng.<br />
Nye<br />
bøger til<br />
anmeldelse<br />
UndERVIsnInGEns HVORdAn<br />
- Metoder i praksis<br />
Af Sture Långström og Ulf Viklung ∙ Dafolo<br />
∙ 180 sider ∙ 239,20 kr. ekskl. moms<br />
Bogen giver viden om og inspiration til<br />
lærere, uanset lærested, og lærerstuderendes<br />
daglige undervisning om en lang<br />
række undervisningsformer, bl.a. en indføring<br />
i fortællende metoder, evaluering og<br />
bedømmelsesmetoder, samarbejdsmetoder,<br />
kommunikative metoder og problemløsende<br />
metoder. Bogen giver efter hvert<br />
kapitel en klar oversigt over fordele og<br />
ulemper ved den enkelte metode.<br />
tHE RIsE OF CHInA<br />
the Impact on semi-Periphery<br />
and Periphery Countries<br />
By Li Xing & Steen Fryba Christensen<br />
(Edts.) ∙ <strong>Aalborg</strong> University Press ∙ 225<br />
pages ∙ DKK 275<br />
This book provides a framework to understand<br />
China’s re-emergence in the nexus<br />
of historical, economic, political and worldsystems<br />
perspectives. It explores the triple<br />
impact of China’s rise to core, semi-periphery<br />
and periphery countries, with a<br />
focus on developing nations.<br />
China’s rise has brought developing countries<br />
opportunities and challenges, as well<br />
as constraints. If developing countries can<br />
respond adequately, China’s ascent represents<br />
new promises and new prospects.<br />
nÅR FILOsOFI VIRKER<br />
Af Morten Paustian ∙ <strong>Aalborg</strong> <strong>Universitet</strong>sforlag<br />
∙ 148 sider ∙ 199 kr.<br />
Bogens formål er at introducere filosofi<br />
<strong>som</strong> en udviklingsproces. Den virkeliggør<br />
en ny form for viden, <strong>som</strong> handler om<br />
kunstnerisk inspiration udfoldet <strong>som</strong> en<br />
bevidstgørelsesproces. Dette illustreres<br />
ved udformningen af et integrationsprojekt,<br />
ledet af forfatteren selv, i tæt<br />
samarbejde med forsikringsselskabet Tryg<br />
og TrygFonden. Desuden forløser bogen<br />
et grundlæggende erhvervsfilosofisk<br />
problem, <strong>som</strong> handler om forankringen af<br />
intuition <strong>som</strong> en ledelsesform.<br />
35 <strong>UGlen</strong> 4 · 2012
36 <strong>UGlen</strong> 4 · 2012<br />
SET og<br />
SkET På<br />
AAU-CPH<br />
Af Mette Vium Asbjørn<br />
stUdIEstARt, IndVIELsE OG<br />
En LILLE REttELsE<br />
I sidste nummer af <strong>UGlen</strong> fik vi ved en fejl<br />
skrevet, at vi ser frem til at indvi vores<br />
nye lokaler i Frederikskaj 12A (også kaldet<br />
NMP1 bygningen) til studiestarten d. 3.<br />
september 2012. Det får vi imidlertid først<br />
mulighed for i 2013. Til gengæld ser vi<br />
frem til at indvie A.C. Meyers Vænge 15 og<br />
Frederikskaj 10A og 10B – i alt ca. 35.500<br />
kvadratmeter til vores ca. 3.000 studerende<br />
og ca. 500 ansatte.<br />
Selve dagen vil forløbe med studiestart<br />
fra kl. 9.00 med morgenmad og velkomsttaler<br />
for de nye studerende, om eftermiddagen<br />
vil der være officiel indvielse og<br />
taler og derefter fest på kajen med grill,<br />
musik og masser af god stemning.<br />
Alle ansatte og studerende på AAU er<br />
naturligvis velkomne, når vi slår dørene<br />
op til vores nye campus d. 3. september<br />
2012.<br />
AAU-CPH KAMPAGnE<br />
I uge 25-26 skal du holde godt øje med<br />
busserne i København og resten af Sjælland.<br />
AAU-Cph kører nemlig en kampagne,<br />
der skal gøre københavnerne og sjællænderne<br />
opmærk<strong>som</strong>me på vores nye<br />
centrale placering i København.<br />
Desuden kan du se vores kampagne i Politiken,<br />
MetroXpress, 24 timer, Videnskab.dk,<br />
Ingeniøren.dk, Facebook, Politiken.dk samt<br />
høre os på Spotify og Radio Energy.<br />
AAU Cph kører opmærk<strong>som</strong>hedskampagne i uge 25-26 på Sjælland.<br />
<strong>Aalborg</strong> <strong>Universitet</strong><br />
- centralt i København<br />
aau-cph.dk<br />
A.C. Meyers Vænge 15 bliver frem over AAU Cph’s hovedadresse.<br />
dIMIssIOn OG<br />
HOUsECOOLInG<br />
Den 29. juni fejrer vi vores studerende, <strong>som</strong><br />
er blevet bachelorer og kandidater, og efter<br />
dimissionen siger vi farvel til vores gamle<br />
campus herude i Ballerup med en housecooling<br />
for alle medarbejdere og studerende<br />
på AAU-Cph.<br />
Housecoolingen foregår i og uden for 2B<br />
og starter sidst på eftermiddagen – med<br />
madbod, øl og vand. Om aftenen udvikler<br />
den hyggelige eftermiddagsstemning sig til<br />
feststemning, når live-musikken går i gang.<br />
Det koster 100 kr. at deltage i festen.<br />
nU stARtER stUdEntERsAMFUndEt<br />
OP PÅ AAU-CPH<br />
Den 12.april var der stiftende generalforsamling<br />
for Studentersamfundets nye afdeling<br />
på AAU-Cph. Mere end 30 forventningsfulde<br />
studerende fra forskellige studieretninger<br />
og lande var mødt op for at høre om det<br />
nye Studentersamfund, der skal varetage<br />
de studerendes interesser på universitetet,<br />
og for at byde ind på diverse poster. Poster<br />
til bestyrelsen samt diverse udvalg blev<br />
alle besat, og den nye bestyrelsesformand i<br />
København blev Christian Andersen,<br />
2. semesterstuderende på Medialogi.<br />
- Siden jeg startede på AAU-Cph, har jeg<br />
ledt efter en fælles studenterforening, hvor<br />
alle studerende havde mulighed for at være<br />
med. Det håber jeg på, at vi kan få op at stå<br />
ude på den nye campus inden for de næste<br />
Learning seriously<br />
affects your brain<br />
www.aau.dk<br />
3 måneder - inden der kommer en kæmpe flok<br />
nye studerende. Personligt ser jeg mest frem til<br />
at se Studentersamfundet - AAU-Cph vokse fra<br />
10 personer i et mørkt lokale efter campus er<br />
lukket til et stort kontor med 20 forskellige aktivitet<strong>som</strong>råder<br />
og en masse fede samarbejdsaftaler<br />
med alverdens københavnske virk<strong>som</strong>heder,<br />
siger den nye formand.<br />
ÅBnInG AF nYt<br />
FORsKnInGsCEntER - ILd<br />
ForskningsLab - It og LæringsDesign (ILD) blev<br />
åbnet den 20. april. På s. 26 præsenteres ILD og<br />
dets leder prof. Birgitte Holm Sørensen nærmere.<br />
FødEVAREFORsKER VIL<br />
GøRE ROsKILdE dYRsKUE tIL<br />
MEKKA FOR ”MAdKULtUR”<br />
Et forskningsprojekt hjælper nu Nordeuropas<br />
største dyrskue i Roskilde med at sætte skarpere<br />
fokus på lokale og bæredygtige fødevarer.<br />
Resultatet er endnu flere spændende madoplevelser<br />
på Dyrskuepladsen og i resten af Roskilde,<br />
og den overordnede ambition er at gøre mødet<br />
mellem land og by mere synligt og tilgængeligt<br />
til gavn for den fælles madkultur.<br />
Det er ph.d.-stipendiat Morten Hedegaard<br />
Larsen fra forskningsgruppen ”Foodscapes,<br />
Innovation og Netværk", <strong>som</strong> står for projektet.<br />
Samarbejdet inddrager desuden Roskilde Dyrskue,<br />
fødevareministeriets innovationssatsning<br />
”Madkulturen” samt Roskilde Kommune. For<br />
Morten Hedegaard Larsen er dyrskuet, <strong>som</strong><br />
sidste år havde 95.000 besøgende, en perfekt<br />
ramme for det, han prøver at udrette:<br />
- Det er en fantastisk mulighed og platform for<br />
at identificere gode madoplevelser og skabe nye<br />
designs for disse, der kan styrke forbindelsen<br />
mellem den urbane forbruger og fødevareproducenterne.<br />
Med så ambitiøse samarbejdspartnere<br />
er der mulighed for at kunne omsætte<br />
forskningens resultater til helt konkrete initiativer,<br />
der forhåbentlig vil kunne højne madoplevelsen<br />
og mødet for Dyrskuets besøgende, Roskildes<br />
borgere og senere måske implementeres<br />
nationalt og internationalt.<br />
Vil du vide mere…<br />
Kontakt ph.d.-stipendiat Morten Hedegaard<br />
Larsen, ml@plan.aau.dk
Ph.d.-stipendiat Morten Hedegaard Larsen.<br />
MAd tIL ÆLdRE<br />
sKAL KUnnE MERE<br />
Fødevaregruppen FINe har opstartet et<br />
netværk om måltidernes betydning for<br />
ældres livskvalitet og trivsel. Det sker<br />
med udgangspunkt i en forskningsunderbygget<br />
erkendelse af, at der er store<br />
uløste problemer forbundet med ældres<br />
ernæringstilstand og livskvalitet.<br />
Mange ældre er undervægtige og mangler<br />
appetit. For at vende denne tendens<br />
er det ikke tilstrækkeligt kun at se på<br />
ernæringsmæssige aspekter af måltiderne;<br />
det er nødvendigt med et nyt blik<br />
på de kendte måltidsservices og fødevareløsninger.<br />
Ældremadsnetværket består af ca. 30<br />
professionelle inden for ældremad<strong>som</strong>rådet.<br />
Deltagerne kommer både fra<br />
plejesektoren, den kommunale og statslige<br />
administration, køkkenerne og fra<br />
fødevareproduktionen, forsknings- og<br />
uddannelsesinstitutioner samt fra Fødevarestyrelsens<br />
nye initiativ Madkulturen.<br />
I to seminarer har netværket arbejdet<br />
med, hvordan ældremadsfeltet gennem<br />
inddragelse af erfaringer fra forskellige<br />
dele af branchen kan imødegå fremtidens<br />
såvel lokale <strong>som</strong> nationale udfordringer<br />
og skabe bedre mad og måltider<br />
til de ældre borgere.<br />
Netværket har diskuteret forskellige<br />
spørgsmål: I hvilket omfang kan ældre<br />
på plejehjem bidrage til de daglige indkøb<br />
og madlavning? Kan der skabes et<br />
større socialt netværk mellem en<strong>som</strong>me<br />
ældre ved hjælp af madklubber og<br />
fleksibel levering af halvt eller fuldt<br />
tilberedt mad fra et centralkøkken? Kan<br />
bedre indkøbsordninger sikre, at lokale<br />
eller økologiske råvarer kommer ud til<br />
kommunernes køkkener? FINe vil inden<br />
længe igen være vært for næste møde,<br />
<strong>som</strong> skal handle om de ældres egne<br />
ønsker til maden.<br />
Vil du vide mere…<br />
Se www.aeldremad.net<br />
Ældremadsnetværket er startet af fødevaregruppen FINe.<br />
MEdIALOGI AFHOLdER<br />
”PHd sUMMERsCHOOL”<br />
OG KOnFEREnCE<br />
Fra d. 7-14. juli afholder Medialogi på<br />
AAU-Cph konferencen SMC 2012 om lyd<br />
og musik-behandling.<br />
SMC 2012 lægger vægt på at inddrage<br />
unge forskere og fremme aktiviteter af<br />
interesse for dem. Derfor afholdes der<br />
også en ”PhD summershool” for at give<br />
unge forskere en mulighed for at lære<br />
om nogle af de centrale tværfaglige<br />
emner af SMC og dele deres egne erfaringer<br />
med andre unge forskere. Arrangementet<br />
finder sted i Sydhavnen.<br />
Vil du vide mere…<br />
Se http://smc2012.smcnetwork.org.<br />
LIVsLAnG LÆRInG<br />
PÅ AAU-CPH<br />
Livslang Læring afholder 20-24. august<br />
efteruddannelsesugen ”Livslang<br />
Læring”. Alle AAU-ansatte og alumner<br />
fra AAU er velkomne på kurset.<br />
Igen i år udbydes nogle af kurserne<br />
på AAU-Cph, herunder ”English at the<br />
Office” (21/8) og ”Introduktion til Informationsforvaltning<br />
& Records Management”<br />
(23/8).<br />
Deltagelse i kurserne er gratis for ansatte<br />
på AAU.<br />
Tilmelding: senest 22. juni 2012.<br />
Vil du vide mere…<br />
Se http://www.livslang.aau.dk.<br />
Netværket har allerede mødtes på to seminarer og et tredje er på vej. Og der er nok ideer at arbejde videre med.<br />
37 <strong>UGlen</strong> 4 · 2012
38 <strong>UGlen</strong> 4 · 2012<br />
SET og<br />
SkET På<br />
AAU-ESBJERg<br />
Af Tove Morell<br />
UnIFItnEss<br />
nU En MULIGHEd<br />
Med den officielle åbning af det nye fitnesscenter<br />
på <strong>Aalborg</strong> <strong>Universitet</strong> Esbjerg<br />
har ansatte og studerende let adgang til<br />
at afstresse og mødes på tværs under<br />
andre rammer end i den daglige undervisning.<br />
Ved åbningen udtrykte campusleder<br />
Anders Schmidt Kristensen glæden over,<br />
at det siden starten har været en succes,<br />
og derfor nu er blevet officielt indviet.<br />
Han tilføjer yderligere:<br />
- UniFitness er placeret i et gammelt laboratorium,<br />
men de rå omgivelser har ingen<br />
betydning, det er udstyret med maskiner<br />
og spejle, der er det vigtigste.<br />
Både studerende og ansatte sætter pris<br />
på, at muligheden er på campus. De kan<br />
enten møde tidligere om morgenen,<br />
udnytte det i en pause eller gå direkte fra<br />
arbejde i UniFitness. Der er let adgang<br />
døgnet rundt. Studerende udtaler, at de<br />
aldrig var kommet i gang, hvis de skulle<br />
til at transportere sig et nyt sted hen.<br />
Muligheden for at bruge energi på en god<br />
og sund måde er så populær, at nogle har<br />
oplevet at gå forgæves på visse tidspunkter<br />
af dagen.<br />
UniFitness er startet i <strong>Aalborg</strong>, og træningsmaskinerne<br />
er sponsoreret af Uni-<br />
Fitness <strong>Aalborg</strong>. Der er maskiner til både<br />
styrke- og pulstræning. Den daglige drift<br />
står en af de studerende på campus for,<br />
således at der også er ung til ung-dialog<br />
omkring nye ideer.<br />
Sundheden var også på buffeten, da UniFitness blev indviet.<br />
Ahmad Ismail Sadik, <strong>som</strong> startede på Adgangskursus i<br />
januar 2012, er allerede flittig bruger af faciliteterne.<br />
UniFitness skal drives ud fra efterspørgslen.<br />
Der vil inden længe komme en mindre<br />
brugerbetaling til vedligehold og servicering.<br />
Det nuværende lokale er midlertidig,<br />
men efter ombygningen vil UniFitness<br />
genopstå i nye lokaler.<br />
Anders Schmidt Kristensen arbejder med<br />
på sigt at tilbyde studerende på SDU i<br />
Esbjerg og Erhvervsakademi Sydvest<br />
adgang for at styrke netværket på tværs<br />
af uddannelsesinstitutioner og skabe<br />
grobund for tværfaglige samarbejder og<br />
netværk.<br />
JOB & UddAnnELsEsdAG<br />
PÅ VARdE KAsERnE<br />
VEU-Center Vest afholder i samarbejde<br />
med jobcentre og en række uddannelsesinstitutioner<br />
Job & uddannelsesdag<br />
to gange om året på Varde Kaserne. Ved<br />
tidligere arrangementer var der stor efterspørgsel<br />
på bl.a. ingeniøruddannelser, og<br />
derfor deltog <strong>Aalborg</strong> <strong>Universitet</strong> Esbjerg<br />
og projekt Energi på havet denne gang.<br />
Knap 100 værnepligtige fik et kort oplæg<br />
fra de deltagende uddannelsesinstitutioner.<br />
Herefter blev de delt i to hold for på<br />
skift at få tilbagemelding på en test med<br />
henblik på deres videre vej i uddannelsessystemet<br />
og besøge standene.<br />
50 værnepligtige, der næsten alle hurtigt<br />
søgte til AAU Esbjerg-standen, gav meget<br />
stor travlhed. Interessen samlede sig især<br />
om ingeniøruddannelserne Energi og Elektronik<br />
& Datateknik. En del værnepligtige<br />
opfyldte adgangskravene og kunne starte<br />
AAU Esbjerg og projekt Energi på havet var nye på<br />
uddannelsesdagen på Varde Kaserne.<br />
straks til september, andre med en højere<br />
handelseksamen fik en god dialog om<br />
enkeltfagskurser for at blive klar til at blive<br />
optaget på en ingeniøruddannelse. Enkelte<br />
havde en håndværksmæssig baggrund og<br />
lyttede interesseret til adgangskursus.<br />
De værnepligtige kom fra hele landet.<br />
Derfor var det måske ikke lige Esbjerg, de<br />
havde tænkt at studere i, men med projekt<br />
Energi på havet, delprojekt Rekruttering og<br />
profilering blev interessen vakt for området,<br />
nok især på grund af de mange jobmuligheder<br />
inden for offshore energibranchen.<br />
FORsKnInGEns døGn<br />
En række af Esbjergs uddannelsesinstitutioner,<br />
herunder <strong>Aalborg</strong> <strong>Universitet</strong><br />
Esbjerg, samt museer, Dong Energi og<br />
Sydvestjysk Sygehus, deltog i arrangementet,<br />
<strong>som</strong> Esbjerg var værtskommune<br />
for. Energi på havet, der er ledet af AAU<br />
Esbjerg, var også repræsenteret ved en af<br />
dens partnere Wave Star A/S.<br />
I Esbjerg var temaet ”Opdag en verden<br />
af viden”, og arrangementet blev afholdt<br />
den 20. april fra kl. 8-16.30 på University<br />
College Syddanmark. Om formiddagen<br />
var alle 5. klasserne fra Esbjerg og Fanø<br />
Kommuner inviteret. Om eftermiddagen<br />
var der fri adgang for alle. Besøgstallet var<br />
<strong>som</strong> sidste år omkring 1000 om formiddagen,<br />
<strong>som</strong> er hovedformålet for Forskningens<br />
Døgn i Esbjerg. Der kom ca. 350<br />
besøgende om eftermiddagen, hvilket var<br />
lidt flere end sidste år.<br />
Wave Star A/S stod sammen med AAU. De<br />
to brødre, Niels Arpe Hansen og Keld Hansen,<br />
havde medbragt en prototype 1:40<br />
– med 10 arme – for at illustrere, hvordan<br />
Wave Star princippet virker. Det er den<br />
model, der arbejdes på at få lavet til Horns<br />
Rev 2. Børn og voksne var meget interesserede<br />
i bølgeenergi. De typiske spørgsmål<br />
lød ”Hvordan kom ideen?” og ”Hvordan<br />
virker princippet”. Den blev derfor flittigt<br />
afprøvet.<br />
Alle ingeniør- og it-relaterede uddannelser<br />
på campus var repræsenteret, og trængs-
len var så stor, at det indimellem var<br />
vanskeligt at komme videre til de næste<br />
stande. Mærk, prøv, hør og se var der rig<br />
mulighed for på alle standene, <strong>som</strong> var<br />
bemandet med masser af udstyr. Formålet<br />
at skabe interesse for forskning blev på<br />
den måde opnået i høj grad.<br />
På Bygge- og Maskinstanden var interessen<br />
stor for især pakkekonceptet, udviklet<br />
i LEGO. Den typiske kommentar var ”Nej,<br />
sejt, kan man det”.<br />
Kemi var repræsenteret med bl.a. plastmaterialer<br />
og en model af et vandværk. Ved<br />
vandværket blev mange meget klogere på,<br />
hvordan man laver drikkevand.<br />
På standen for energi gik dialogen på<br />
opvarmning af huse med bl.a. de kokoshår,<br />
der sidder på skallen, samt komøg og<br />
gylle, og hvorfor vi ikke gør det allerede.<br />
Elektronik og Datateknik havde medbragt<br />
en AR Drone, <strong>som</strong> de studerende i deres<br />
undervisning arbejder med styring af. Princippet<br />
er det samme <strong>som</strong> i en helikopter,<br />
så kan man styre en AR Drone, kan man<br />
også styre en helikopter. Den gav anledning<br />
til mange spørgsmål, og når den fløj<br />
rundt, samlede der sig mange mennesker,<br />
der beundrende fulgte med.<br />
Medialogernes stand var meget velbesøgt,<br />
og der var stor interesse for Beamz, hvor<br />
man kunne spille på laserstråler. Ved at<br />
sætte hånden foran infrarøde stråler<br />
startede man forskellige lyde, enten instrumenter,<br />
der spillede til et popnummer, eller<br />
man kunne komponere sit eget lydbillede<br />
med lyde fra junglen. Flere spurgte, hvad<br />
sådan en kostede, for de ville gerne have<br />
en derhjemme. En pige sagde ”Det er det<br />
sjoveste, jeg nogensinde har prøvet”, og<br />
en dreng udbrød spontant: ”Dét er teknologi”.<br />
Desuden opførte to studerende Kemishow<br />
på en ladvogn udenfor. Endnu flere end<br />
sidste år - knap 700 overværede det første<br />
flotte kemishow, hvor især ilden imponerede.<br />
Desværre kom der et regnvejr, men<br />
langt over halvdelen holdt ud alligevel.<br />
Der var stor rift om at få lov til at prøveflyve AR Dronen, <strong>som</strong> Elektronik og<br />
Datateknik havde medbragt til Forskningens Døgn.<br />
støttE tIL UnGEs<br />
dELtAGELsE I UnGE<br />
FORsKERE<br />
I konkurrencen Unge Forskere gik sølvmedaljen<br />
og de medfølgende 10.000 kr.<br />
til Ebru Yilmaz fra 7. c på Ådalskolen i<br />
Esbjerg, <strong>som</strong> med hjælp fra universitetet<br />
fik mulighed for at arbejde med sin<br />
undren over, hvorfor gravide af hensyn til<br />
fostret ikke må spise ret meget tunfisk.<br />
Ebru undersøgte fede fisk for kviksølv og<br />
fandt ud af, at det var tunfisk, der indeholdt<br />
mest. Hun er glad for at komme i<br />
laboratorierne, forskning på et universitet<br />
er en helt anden verden/et helt andet univers,<br />
og at kunne lave det, <strong>som</strong> man synes<br />
er sjovt, er helt fantastisk. Ebru siger:<br />
- Godt, de vil hjælpe mig. Det er dyrt<br />
udstyr, og vi har slet ikke materialerne,<br />
<strong>som</strong> på grund af sikkerhedsreglerne ikke<br />
må findes på skolen.<br />
Derfor er der også altid en person fra<br />
campus med, når der laves forsøg, hvor<br />
Ebru må nøjes med at se på og få sine<br />
data ved nogle af forsøgene.<br />
Ebrus fremtidsplaner er trods sine kun 13<br />
år ikke nogen overraskelse, det skal være<br />
noget med forskning, måske ingeniør-<br />
arbejde, men nu gælder det en ide med<br />
henblik på deltagelse i ”Unge forskere”<br />
igen næste år. Det skal være noget med<br />
biokemi og det skadelige for mennesker,<br />
og hun er da allerede så småt ved at lave<br />
aftaler om, hvordan hun igen får hjælp i<br />
laboratorierne. Hun vil gerne nå til finalen<br />
for tredje år i træk, da det er en stor oplevelse,<br />
og man får mange nye venner.<br />
Ebrus lærer, Annelise Kjær, sætter stor<br />
pris på hjælpen fra AAU Esbjerg.<br />
- Uden den hjælp var vi ikke kommet så<br />
langt. Kravene i konkurrencen er stigende<br />
for hvert år, så vi må gøre brug af alle<br />
muligheder. Annelise nævner også, at<br />
universitetet gør alt klar, når de kommer,<br />
og støtter og hjælper, så Ebru kan arbejde<br />
med sin ide og sine tanker.<br />
Linda B Madsen, laboratoriefunktionær,<br />
udtrykker sin glæde over at kunne hjælpe<br />
både med udstyr og faglig ekspertise. -<br />
Det er en stor oplevelse at se de unge<br />
mennesker så tidligt arbejde med deres<br />
ideer, siger hun.<br />
Den iderige og dygtige 13-årige Ebru omgivet af to<br />
vigtige støtter, sin lærer Annelise Kjær (tv) og laboratoriefunktionær<br />
Linda B. Madsen.<br />
39 <strong>UGlen</strong> 4 · 2012
40 <strong>UGlen</strong> 4 · 2012<br />
Rektor fik lejlighed til at prøvekøre en el-bil, da<br />
Miljøudvalget havde el-biler på dagsordenen.<br />
sKAL VI HAVE<br />
EL-BILER PÅ AAU?<br />
I forbindelse med et Green Lean projekt på<br />
AAU har en medarbejder foreslået, at vi på<br />
AAU skal tage stilling til, hvorvidt vi ønsker<br />
at investere i el-biler. AAU´s Miljøudvalg<br />
bakker op om en sådan undersøgelse og<br />
havde derfor el-biler på dagsordnen til<br />
Miljøudvalgsmøde i maj. Til dette møde fik<br />
Miljøudvalget samt Rektor mulighed for at<br />
prøvekøre forskellige el-bil <strong>som</strong> Better Place<br />
havde stillet til rådighed.<br />
Hvorvidt AAU skal investere i el-biler er<br />
endnu ikke besluttet, men der er nu nedsat<br />
en arbejdsgruppe, <strong>som</strong> skal undersøge<br />
mulighederne.<br />
FORsKnInGEns døGn<br />
I AALBORG<br />
For 5. år i træk samarbejdede <strong>Aalborg</strong> <strong>Universitet</strong><br />
og <strong>Aalborg</strong> Kommune om lokalt at<br />
afvikle det nationale Forskningens Døgn,<br />
<strong>som</strong> i år fandt sted 19.-21. april.<br />
Torsdag og fredag dystede nordjyske gymnasieklasser<br />
i Videnskabsquizzen om retten<br />
til at bære titlen ”Den klogeste klasse i<br />
Nordjylland”. Igen i år var quizzen styret af<br />
rapperen Jonny Hefty.<br />
Joakim Møller fra <strong>Aalborg</strong>hus Gymnasium på vej til podiet<br />
for at blive hyldet <strong>som</strong> Nordjyllands Naturtalent 2012.<br />
Om lørdagen var Gammeltorv omdannet til<br />
et Fremtidstorv, hvor de nysgerrige kunne<br />
blive klogere på, hvad fremtiden bringer, og<br />
hvad der egentlig forskes i på universitetet.<br />
Fremtidstorvet omfattede også Fysikshow,<br />
Kemishow, Gameshow, robotter, konkurrencer,<br />
pastafremstilling og racerbiler og<br />
koncert med Anna David.<br />
nordjyllands naturtalent 2012<br />
Et andet fast indslag i Forskningens Døgn<br />
er kåring af Nordjyllands Naturtalent. I år<br />
konkurrerede knap 60 gymnasieelever i de<br />
4 kategorier: biologi, kemi, fysik og matematik<br />
om en førstepræmie på 2000 kr. og<br />
en andenpræmie på 1000 kr., sponsoreret<br />
af Det Obelske Familiefond. Til den bedste<br />
af alle opgaverne på tværs af kategorierne<br />
var der yderligere 3000 kr. og titlen <strong>som</strong><br />
Nordjysk Naturtalent. Det blev i år Joakim<br />
Møller, <strong>Aalborg</strong>hus Gymnasium, <strong>som</strong> med<br />
en opgave om kvantemekanikken ikke blot<br />
vandt fysikkategorien, men også den fornemme<br />
titel.<br />
stjerne med hjerne<br />
Nationalt dystede 10 ph.d.-studerende fra<br />
landets universiteter i ’Stjerner med hjerner’<br />
om, hvem der i løbet af tre minutter<br />
SIDEN<br />
SIDST<br />
var bedst til at formidle deres forskning. Fra<br />
AAU deltog Jacob Ravn, Inst. for Planlægning,<br />
<strong>som</strong> dog ikke blev vinder. Man kan se Jacob og<br />
de øvrige ni på www.fi.dk/viden-og-politik/forskningsformidling/forskningens-doegn/stjernermed-hjerner.<br />
sEnIORKLUBBEn PÅ<br />
HAVnEFROntEn<br />
Den 2. maj i strålende solskin mødtes 55 af klubbens<br />
medlemmer med arkitekt Thomas Birket-<br />
Smith fra Teknik- og Miljøforvaltningen i Nordkraft.<br />
Vi skulle høre om det store anlægsprojekt<br />
med omdannelsen af den centrale havnefront.<br />
Vi startede på Teglgårds Plads, hvor vi bl.a. fik<br />
at vide, at de store cementklodser var hentet op<br />
ad fjorden og skal blive liggende. ”Grusvejen”<br />
illustrerer åen, <strong>som</strong> skal åbnes, såfremt der bliver<br />
penge til det. Vi gik videre til Musikkens Hus, hvor<br />
vi hørte om byggeriet og om de store siloer, <strong>som</strong><br />
delvis skal bevares og ombygges til lejligheder.<br />
Vi besøgte Utzon Centret, hvor vi så modeller<br />
og planer for de mange nye ungdomsboliger i<br />
<strong>Aalborg</strong>. Turen gik videre forbi Havnebadet og<br />
Jomfru Ane Parken, hvor Thomas Birket-Smith<br />
fortalte om både cykelstativer og om vinterbadere.<br />
Vi sluttede en skøn og oplysende tur med<br />
brunch på Provence.<br />
Mens alle vinderne sidste år på nær en var piger, kom drengene talstærkt igen i år <strong>som</strong> vindere af Nordjyllands Naturtalent-konkurrence inden for biologi, fysik, kemi og matematik.
Stipendier og legater<br />
NORDTEK-sTipENDiuM<br />
Ansøgningsfrist: Mandag den 8. oktober 2012<br />
nordteK (www.nordtek.net) er en udvekslings- og stipendieordning<br />
for studerende ved 23 tekniske højskoler og universiteter i danmark,<br />
Sverige, norge, Finland og island.<br />
Civilingeniør- og landinspektørstuderende, <strong>som</strong> har afsluttet 7. semester,<br />
kan søge et nordteK-stipendium til ophold i et semester ved et af<br />
uddannelsesstederne, dog ikke i danmark.<br />
ansøgningsskemaer og yderligere oplysninger om ordningen kan fås hos<br />
internationalt Kontor<br />
Kirsten pallesen<br />
Fredrik Bajers Vej 5, rum 104<br />
Tlf. 9940 9654<br />
E-mail kp@adm.aau.dk<br />
FORsKNiNgsMiDlER FRA<br />
DET FRiE FORsKNiNgsRåD Og<br />
DET sTRATEgisKE FORsKNiNgsRåD i 2012<br />
Ansøgningsfrister: Fremgår under hvert enkelt opslag.<br />
det Frie Forskningsråd (DFF) annoncerer nu sit opslag for 2012. opslaget<br />
gælder for begge uddelinger i 2012. Bemærk at den årlige ansøgningsfrist<br />
for at søge forskningsmidler i 2013 ligger omkring 1. november 2012.<br />
opslaget er indgangen til at søge om at få del i ca. én milliard kroner, <strong>som</strong><br />
rådet uddeler til dansk forskerinitieret forskning i 2012.<br />
* Fagmråde Natur og Univers<br />
Ansøgningsfrist: Mandag den 27. august 2012<br />
* Fagområde Samfund og Erhverv<br />
Ansøgningsfrist: onsdag den 29. august 2012<br />
* Fagområde Kultur og Kommunikation<br />
Ansøgningsfrist: Fredag den 31. august 2012<br />
* Fagområde Teknologi og Produktion<br />
Ansøgningsfrist: Mandag den 3. september 2012<br />
* Fagområde Sundhed og Sygdom<br />
Ansøgningsfrist: torsdag den 6. september 2012<br />
DET sTRATEgisKE FORsKNiNgsRåD (DSF)<br />
Ansøgningsfrist: tirsdag den 18. september 2012<br />
Rådet har besluttet at afsætte € 500.000 til dansk deltagelse i et opslag<br />
inden for det tværfaglige, europæiske samarbejde Urban europe.<br />
EuROCENTERs ARRANgEMENTER Og KuRsER<br />
euroCenter holder i løbet af året informationsmøder, kurser og<br />
workshops.<br />
Fællesnævneren er eU-støtte til forskning og teknologisk udvikling, også<br />
kaldet Fp7.<br />
læs mere om opslagene fra DFF, DsF og EuroCenters arrangementer<br />
og kurser på Styrelsen for Forskning og innovations hjemmeside<br />
www.fi.dk<br />
ph.d.-grad<br />
AKADEMisK RåD VED DET HuMANisTisKE<br />
FAKulTET, AAlBORg uNiVERsiTET, har tildelt ph.d.graden<br />
til følgende:<br />
sara Højslet Nygaard, institut for Kultur og globale Studier, for<br />
afhandlingen: ”a multimodal interactional analysis of everyday english<br />
grammar teaching practices in five danish gymnasium classrooms. -<br />
investigating practice in relation to research and policy on l2 grammar<br />
instruction.” (14. marts 2012)<br />
Jørgen Mührmann-lund, institut for Kultur og globale Studier, for<br />
afhandlingen: ”Borgerligt regimente. politiforvaltningen i købstæderne og<br />
på landet under den danske enevæld.” (26. april 2012)<br />
Thomas Mosebo simonsen, institut for Kommunikation, for<br />
afhandlingen: ”identit-ForMation identit-ForMation on oUtUBe oUtUBe investigating<br />
audiovisual presentations of the self.” (10. maj 2012)<br />
stine lindahl Jacobsen, institut for Kommunikation, for afhandlingen:<br />
”Music Music therapy assessment and development of parental competences<br />
in families where children have experienced emotional neglect. an<br />
investigation of the reliability and validity of the tool, assessment of<br />
parenting competencies (apC).” (10. maj 2012)<br />
Bolette Daniels Beck, institut for Kommunikation, for afhandlingen:<br />
”guided guided imagery and Music (giM) with adults on sick leave suffering<br />
from work-related stress a mixed methods experimental study.”<br />
(10. maj 2012)<br />
Meddelelser<br />
AKADEMisK RåD VED DET TEKNisK-<br />
NATuRViDENsKABEligE FAKulTET, AAlBORg<br />
uNiVERsiTET, har den 18. april 2012 tildelt ph.d.-graden til<br />
følgende:<br />
Daniel galland garcia de Quevedo, institut for planlægning, for<br />
afhandlingen: “Spatial planning reorientations: the evolution of danish<br />
planning policies and practices at different administrative levels”<br />
Tom Nørgaard Jensen, institut for elektroniske Systemer, for<br />
afhandlingen: ”plug & play Control of hydraulic networks”<br />
Flemming schøler, institut for elektroniske Systemer, for afhandlingen:<br />
”3d path planning for autonomous aerial Vehicles in Contrained Spaces”<br />
Maryam soleimanzadeh, institut for elektroniske Systemer, for<br />
afhandlingen: ”Wind Farm: Modeling and Control”<br />
Muhammad saleem Vighio, institut for datalogi, for afhandlingen:<br />
”Formal analyses of Web Services protocols”<br />
Annette søndergaard Bukh, institut for Kemi og Bioteknologi, for<br />
afhandlingen: ”Chemiluminescence- and qpCr-based detection of public<br />
health-related Bacteria in Water”<br />
AKADEMisK RåD VED DET<br />
suNDHEDsViDENsKABEligE FAKulTET,<br />
AAlBORg uNiVERsiTET, har den 18. april 2012 tildelt<br />
ph.d.-graden til følgende:<br />
sauro Emerick salomoni, institut for Medicin og Sundhedsteknologi,<br />
for afhandlingen: ”three-dimensional Force Variability: assessment of<br />
impairments in Motor Control during Fatigue and pain”<br />
Jovana Kojovic, institut for Medicin og Sundhedsteknologi, for<br />
afhandlingen: ”Functional electrical therapy (Fet) for the train of gait in<br />
patients with hemiplegia: Functional and physiological assessment”<br />
Jonas Worsøe, institut for Medicin og Sundhedsteknologi, for afhandlingen:<br />
”Stimulation for Faecal incontinence”<br />
ConFerenCeS<br />
NORDiC sTuDy ABROAD CONFERENCE 2012<br />
(NsAC) ER på uDKig EFTER TOpsTuDERENDE<br />
Tid: lørdag den 22. september 2012<br />
sted: København<br />
har du høje ambitioner og store fremtidsdrømme? Kunne du tænke dig<br />
at studere på et af verdens bedste universiteter? Så har du muligheden<br />
med nordic Study abroad Conference, der hjælper dig med at nå dine<br />
mål! læs mere om konferencen på www.nordic-sac.com<br />
THE 4TH AAsRC 2012 iNTERNATiONAl<br />
CONFERENCE<br />
Registration: June 31, 2012<br />
Conference dates: September 5-6, 2012<br />
place: istanbul, turkey<br />
Further information www.aasrc.org<br />
ORgANisATiON FOR ECONOMiC<br />
CO-OpERATiON AND DEVElOpMENT (OECD)<br />
the programme achieves its objectives through two types of activities:<br />
* Research Fellowships and Conference Sponsorship<br />
Deadline for both activities: 10 September of the year before the<br />
activity are to take place. Further information www.oecd.org<br />
ANNuAl suMMiT ON BusiNEss AND<br />
ENTREpRENEuRiAl sTuDiEs-2ND AsBEs 2012<br />
Date: October 15-16, 2012<br />
place: hilton hotel, Kuching Sarawak, Malaysia<br />
Further information www.internationalconference.com.my<br />
12TH ANNuAl pACiFiC EMplOyMENT<br />
RElATiONs AssOCiATiON CONFERENCE<br />
(pERA)<br />
Registration: november 10, 2012<br />
Conference dates: november 19-21, 2012<br />
place: hervey Bay, Queensland, australia<br />
Further information www.pera.net.au<br />
41 <strong>UGlen</strong> 4 · 2012
42 <strong>UGlen</strong> 4 · 2012<br />
Meddelelser<br />
priS<br />
læREBOgspRisEN 2012<br />
Ansøgningsfrist: Inden den 15. September 2012<br />
Samfundslitteratur udskriver igen i år konkurrencen om danmarks<br />
største faglitterære pris på 10.000 kr.<br />
er du underviser eller forsker inden for humaniora, samfunds-, sundheds-<br />
eller naturvidenskaberne på de videregående uddannelser, så har du<br />
mulighed for at omsætte din gode idé til virkelighed.<br />
læs mere om betingelserne for at deltage på www.laerebogsprisen.dk<br />
perSonale<br />
NyANsATTE FEBRuAR<br />
dorte Caswell, lektor, Sociologi/Socialt arbejde<br />
abdulkadir osman Farah, adjunkt, Kultur/globale Studier<br />
Susanne lund axelgaard, aC-fuldmægtig, teKnat/SUnd<br />
tine Buch-andersen, ph.d.-stipendiat, planlægning<br />
Maria hyun nørgaard, aC-fuldmægtig, teKnat/SUnd<br />
huang uhong, ph.d.-stipendiat, Kemi/Bioteknologi<br />
lasse Seidel, aC-fuldmægtig, teKnat/SUnd<br />
helene Christine reinbach, postdoc, planlægning<br />
oleg osadchiy, lektor, Medicin/Sundhedsteknologi<br />
Jean-Francois Coeurjolly, professor, Matematiske Fag<br />
Mihai alin Baidui, videnskabelig assistent, elektroniske Systemer<br />
Jacob glensvang, aC-fuldmægtig, teKnat/SUnd<br />
Bolette rye Mønsted, ph.d.-stipendiat, Kommunikation<br />
Jacob Bjerre Mikkelsen, videnskabelig assistent, arkitektur/Medieteknologi<br />
Shi Jiannong, professor, læring/Filosofi<br />
lisbeth Fredberg, kontorfuldmægtig, Kemi/Bioteknologi<br />
henrik gjøde nielsen, ph.d.-stipendiat, Kultur/globale Studier<br />
Søren Schmidt, lektor, Kultur/globale Studier<br />
Kim Borup, håndværker, Byggeri/anlæg<br />
Maria Kaae thygesen, videnskabelig assistent, Byggeri/anlæg<br />
erik Sikstrøm, videnskabelig assistent, arkitektur/Medieteknologi<br />
ida Sofie g. lange, videnskabelig assistent, arkitektur/Medieteknologi<br />
Valesi Mukuka, laborantpraktikant, Kemi/Bioteknologi<br />
Mia Karina nielsen høgh, laborantpraktikant, Fysik, Mekanik/produktion<br />
Katrine B. h. lauritzen, laborantpraktikant, Medicin/Sundhedsteknologi<br />
line Jørgensen, laborantpraktikant, Kemi/Bioteknologi<br />
Jesper Svenningsen, laborantpraktikant, Kemi/Bioteknologi<br />
lena h. andersen, kontorelev, aaU esbjerg<br />
lars holm olsen, aC-fuldmægtig, SF<br />
hans Bruun olesen, videnskabelig assistent, arkitektur/Medieteknologi<br />
ole hansen, videnskabelig assistent, læring/Filosofi<br />
Sigurd Villumsen, ph.d.-stipendiat, Mekanik/produktion<br />
helle Vibeke andersen, seniorforsker, SBi<br />
Ulla ladegaard Jacobsen, assistent, aaU esbjerg<br />
tanja Svarre Jonassen, studieadjunkt, Kommunikation<br />
lotte Christiane B. Jensen, kontorassistent, Medicin/Sundhedsteknologi<br />
niels thuesen, videnskabelig assistent, Byggeri/anlæg<br />
Sabine d. e. Jensen, akademisk medarbejder, aUB<br />
güney Secilmis, akademisk medarbejder, SBi<br />
elvira Bräuner, seniorforsker, SBi<br />
Camilla Valbak-andersen, akademisk medarbejder, Kommunikation<br />
Mads Boye, it-administrator, teKnat/SUnd<br />
Simon Jon Mcilroy, postdoc, Kemi/Bioteknologi<br />
Vibeke Jørgensen, kontorfuldmægtig, Økonomi/ledelse<br />
anja Vigbert, rengøringsassistent, tF<br />
Xiaoxue tong, ph.d.-stipendiat, Kemi/Bioteknologi<br />
Katja lund, ph.d.stipendiat, Kommunikation<br />
Ståle Stenslie, professor, Kommunikation<br />
timothy Milton Shaw, professor, Kultur/globale Studier<br />
Mensah Bernard akoto-ampaw, akademisk medarbejder, energiteknik<br />
Martine hocke, assistent, læring/Filosofi<br />
Mette Mortensen, videnskabelig assistent, Juridisk institut<br />
Simon ambühl, ph.d-stipendiat, Byggeri/anlæg<br />
Sabine Jørgensen, ph.d.-stipendiat, Sociologi/Socialt arbejde<br />
Brian Maack Witthoeft, aC-fuldmægtig, teKnat/SUnd 1<br />
ole horn rasmussen, videnskabelig assistent, Mekanik/produktion<br />
peter Vistisen, studieadjunkt, Kommunikation<br />
Jesper Kranker larsen, videnskabelig assistent, Mekanik/produktion<br />
li liu, adjunkt, Byggeri/anlæg<br />
John Kruuse, aC-fuldmægtig, teKnat/SUnd<br />
lars Birch andreasen, lektor, læring/Filosofi<br />
Morten Frederiksen, postdoc, Statskundskab<br />
Kirsten Krogh hansen, videnskabelig assistent, planlægning<br />
rikke Ørngreen, lektor, læring/Filosofi<br />
thomas alrik Sørensen, adjunkt, Kommunikation<br />
lisbeth Ulderup, overassistent, planlægning<br />
heidi nolsøe danielsen, ph.d.-stipendiat, Kemi/Bioteknologi<br />
Merethe Madsen, kontorfuldmægtig, Øa<br />
iben hartmann andersen, assistent, it<br />
ronni danielsen, aC-fuldmægtig, iK<br />
anne grete Kielgast andersen, aC-fuldmægtig, SF<br />
Marie Fallgaard lund, aC-fuldmægtig, teKnat/SUnd<br />
Kristian ditlev Bohnstedt, videnskabelig assistent, Mekanik/produktion<br />
Bente Meyer, lektor, læring/Filosofi<br />
Betina Maria thimm Christensen, aC-fuldmægtig, industriel produktion<br />
Karin e. t. levinsen, lektor, læring/Filosofi<br />
Michael ammekilde, it-medarbeder, aaU-Cph<br />
lotte Sølvkær, kontorfuldmægtig, hUM<br />
thomas Bjørn nielsen, videnskabelig assistent, Økonomi/ledelse<br />
tom alexander garner, ph.d.-stipendiat, Kommunikation<br />
Steffen nordahl Jørgensen, ph.d.-stipendiat, Mekanik/produktion<br />
ali Farsi, ph.d.-stipendiat, Kemi/Bioteknologi<br />
albert gardon, postdoc, Mekanik/produktion<br />
germán Corrales Madueno, ph.d.-stipendiat, elektroniske Systemer<br />
Camilla dindler, adjunkt, Kommunikation<br />
Makiko Morita, ph.d.-stipendiat, Statskundskab<br />
Max rolfstam, lektor, Økonomi/ledelse<br />
david lindholm, ph.d.-stipendiat, læring/Filosofi<br />
FRATRåDTE FEBRuAR<br />
lei Zhang, postdoc, elektroniske Systemer<br />
Malene Knudsen, bibliotekar, aUB<br />
Bjarne rasmussen, sanitør, tF<br />
Jens rafaelsen, fuldmægtig, Fysik<br />
Mehmood-Ur-rehamn awan, videnskabelig ass., elektroniske Systemer<br />
Søren Wandahl, lektor, Mekanik/produktion<br />
Fabiano adega, ph.d.-stipendiat, elektroniske Systemer<br />
Mikkel larsen pedersen, postdoc, datalogi<br />
Jan Jakob Jessen, postdoc, datalogi/Ciss<br />
Jacob W. Maschorek, akademisk medarbejder, Kemi/Bioteknologi<br />
andrea lages lino Vala, postdoc, Kemi/Bioteknologi<br />
Jane dyring, videnskabelig assistent, Juridisk institut<br />
pernille have, ph.d.-stipendiat, arkitektur/Medieteknologi<br />
Frederico a. durao, videnskabelig assistent, datalogi<br />
Martin andersen, ph.d-stipendiat, Mekanik/produktion<br />
Mladen Stojanov, videnskabelig assistent, Kemi/Bioteknologi<br />
Klaus højbjerg, rengøringsassistent, tF<br />
rasmus Madsen, aC-fuldmægtig, Statskundskab<br />
Simon Kongshøj, ph.d.-stipendiat, datalogi<br />
Maria gaardsted Simonsen, fuldmægtig, teKnat/SUnd<br />
Stine rasmussen, videnskabelig assistent, Statskundskab<br />
Maj-Britt trolle Ståhl, overassistent, Sociologi/Socialt arbejde<br />
Bjørn harold Johnson, lektor, Økonomi/ledelse<br />
Jon Frederik høyrup, videnskabelig assistent, planlægning<br />
Jan Krogh, fuldmægtig, Byggeri/anlæg<br />
inaam Camilla ramløse, læring/Filosofi<br />
tore Chr. Svendsen, postdoc, Kemi/Bioteknologi<br />
oluf Skov nielsen, ph.d-stipendiat, Mekanik/produktion<br />
thomas n. nielsen, postdoc, Medicin/Sundhedsteknologi<br />
henrijette poulsen, datateknikerelev, Første Studieår<br />
Sofoklis Kyriazakos, lektor, elektroniske Systemer<br />
Julie nielsen, fuldmægtig, teKnat/SUnd<br />
Christina lindgaard Clausen, overassistent, SF<br />
Jaqueline nicolajsen, akademisk medarbejder, Kultur/globale Studier<br />
Kenneth niemann rasmussen, ph.d.-stipendiat, Matematiske Fag<br />
phuong giang nguyen, lektor, Medicin/Sundhedsteknologi<br />
NyANsATTE MARTs<br />
ane Katharina paarup Mayer, ph.d.-stipendiat, energiteknik<br />
liqiong an, postdoc, Fysik<br />
Morten Misfeldt, lektor, læring/Filosofi<br />
Carlos alberto arias, postdoc, Byggeri/anlæg<br />
Sarah gram, aC-fuldmægtig, planlægning<br />
prasenjit dbnath, ph.d-stipendiat, energiteknik<br />
gro Stengaard Villumsen, aC-fuldmægtig, Økonomi/ledelse<br />
Marion Berg Christiansen, videnskabelig assistent, planlægning<br />
gianna Belle, postdoc, datalogi
Federico Jose armando perez Cueto eulert, lektor, planlægning<br />
Casper Jørgensen, aC-fuldmægtig, energiteknik<br />
Michael Falk hvidberg, ph.d.-stipendiat, Økonomi/ledelse<br />
peter Wilgaard larsen, aC-fuldmægtig, teKnat/SUnd<br />
linas Mikalauskas, videnskabelig assistent, Byggeri/anlæg<br />
Kristian Kastbjerg, it- supporter, it<br />
Michael heasman, lektor, planlægning<br />
Maj ragner laursen, specialkonsulent, hUM<br />
Mette pedersen, akademisk medarbejder, aaU Kommunikation<br />
lykke Kragh Mortensen, akademisk medarbejder, SF<br />
Karina V. Johannesen, videnskabelig assistent, Sociologi/Socialt arbejde<br />
rasmus r. petersen, ph.d.-stipendiat, Kemi/Bioteknologi<br />
Maria Svanborg, akademisk medarbejder, Kemi/Bioteknologi<br />
Johanne Kær Berg, aC-fuldmægtig, Sociologi/Socialt arbejde<br />
Michael Svane Jørgensen, postdoc, planlægning<br />
Maria Winther Kristensen, videnskabelig ass., arkitektur/Medieteknologi<br />
Fabiano daher adegas, videnskabelig assistent, elektroniske Systemer<br />
arne Jensen, aC-fuldmægtig, Mekanik/produktion<br />
Maj-Britt Jørgensen, kontorfuldmægtig, Mekanik/produktion<br />
Christian desen, adjunkt, læring/Filosofi<br />
anne Juul pedersen, ph.d.-stipendiat, Statskundskab<br />
Christina Fischer, aC-fuldmægtig, teKnat/SUnd<br />
Steen nielsen, overassistent, læring/Filosofi<br />
tanja rosenqvist, videnskabelig assistent, planlægning<br />
Jian ang, akademisk medarbejder, Mekanik/produktion<br />
Jakob König, postdoc, Kemi/Bioteknologi<br />
Charlotte pilgaard andersen, overassistent, SF<br />
ingke Chen, videnskabelig assistent, datalogi<br />
hua Mao, videnskabelig assistent, datalogi<br />
lisa gjedde, lektor, læring/Filosofi<br />
nina gunde-Cimerman, professor, Kemi/Bioteknologi<br />
el-Sayed Mohamed abulanwar, ph.d.-stipendiat, energiteknik<br />
nikolaj holk, specialarbejder, Byggeri/anlæg<br />
thorkild hanghøj, lektor, Kommunikation<br />
rikke Magnussen, lektor, Kommunikation<br />
pavel Spirov, akademisk medarbejder, Kemi/Bioteknologi<br />
hans henrik Jørgensen, ph.d.-stipendiat, Statskundskab<br />
tove larsen, kontorassistent, Juridisk institut<br />
FRATRåDTE MARTs<br />
Saju pillai, postdoc, Mekanik/produktion<br />
helle hjortnæs Kristensen, ph.d.-stipendiat, Kultur/globale Studier<br />
Shi Jiannong, professor, læring/Filosofi<br />
anne Kristine Wesselhoff, akademisk medarbejder, SBi<br />
Kasper Køtter Jensen. videnskabelig assistent, energiteknik<br />
Valinka Suenson, ph.d.-stipendiat, arkitektur/Medieteknologi<br />
Mads peter andersen, videnskabelig assistent, Medicin/sundhedsteknologi<br />
niels Klitgaard lassen, software-udvikler, it<br />
rune nørager, adjunkt, Kommunikation<br />
petra Kristensen, kontorfuldmægtig, Mekanik/produktion<br />
Kåre hendriksen, videnskabelig assistent, planlægning<br />
isaac Kwamena arthur, videnskabelig assistent, planlægning<br />
Sonja Schack, rengøringsassistent, tF<br />
p. g. Sørensen, lektor, Økonomi/ledelse<br />
pavel Spirov, akademisk medarbejder, Kemi/Bioteknologi<br />
elisabeth dalsgaard thuesen, akademisk medarbejder, Økonomi/ledelse<br />
lars Bohn, forsker, Statskundskab<br />
Vang Quy le, postdoc, Kemi/Bioteknologi<br />
Karina hjørringgaard Jensen, phd.stipendiat, Økonomi/ledelse<br />
Mirjana popovic, lektor, Medicin/Sundhedsteknologi<br />
Jean-Francois Coerjolly, professor, Matematiske Fag<br />
Knud Jesper engsig, videnskabelig assistent, Mekanik/produktion<br />
heidi Venstrup nielsen, videnskabelig assistent, energiteknik<br />
dale odiwour odeph, it-medarbejder, teKnat/SUnd<br />
Susanne dyring elle, videnskabelig assistent, SBi<br />
Samant Khajuria, videnskabelig assistent, elektroniske Systemer<br />
thomas Justesen, akademisk medarbejder, aUB<br />
Mikkel thrane, lektor, planlægning<br />
NyANsATTE ApRil<br />
anja Kublitz, adjunkt, Statskundskab<br />
Morten Balle hansen, professor MSo, Statskundskab<br />
Jeppe Klitgaard Stricker, aC-fuldmægtig, Økonomi/ledelse<br />
tina thorbjørnsen, kontorfuldmægtig, Mekanik/produktion<br />
i gao, videnskabelig assistent, arkitektur/Medieteknologi<br />
Qi Wang, adjunkt, Kultur/globale Studier<br />
Meddelelser<br />
Karina Boller Jensen, laboratoriekoordinator, Fysik<br />
louise hangaard pedersen, aC-fuldmægtig, arkitektur/Medieteknologi<br />
lisbeth larsen, aC-fuldmægtig, Byggeri/anlæg<br />
Maria Birgitte Meyer, lektor, læring/Filosofi,<br />
Jonas e. andersson, forsker, SBi<br />
Charlene Jouanneau, videnskabelig assistent, planlægning<br />
Sophie Boisen, akademisk medarbejder, Kultur/globale Studier<br />
Michael Brandt Kristensen, ph.d-stipendiat/studieadjunkt, Kommunikation<br />
Marianne grønnegaard Just, aC-fuldmægtig, Økonomi/ledelse<br />
Stine ejsing-duun, adjunkt, Kommunikation<br />
irene M. Simonsen, overassistent, læring/Filosofi<br />
Jozsef a. Bartha, akademisk medarbejder, SBi<br />
lene guldager Frederiksen, overassistent, Kemi/Bioteknologi<br />
Susanne Brieghel Carlsen, aC-fuldmægtig, planlægning<br />
gunnar lauge nielsen, klinisk lektor, Medicin/Sundhedsteknologi<br />
Claus rasmussen, klinisk lektor, Medicin/Sundhedsteknologi<br />
Susanne Kildahl hansen, kontorfuldmægtig, planlægning<br />
Martin lyngkjær andersen, akademisk medarbejder, datalogi<br />
Kasper rodil, ph.d.-stipendiat, arkitektur/Medieteknologi<br />
lill rastad Bjørst, adjunkt, Kultur/globale Studier<br />
Morten damgaard, aC-fuldmægtig, SF<br />
daniel hain, videnskabelig assistent, Økonomi/ledelse<br />
thomas duus henriksen, lektor, Kommunikation<br />
Bolette Buus rosenbeck, rengøringsassistent, tF<br />
Kenni heiden, kontorassistent, SaMF<br />
thomas Mortensen, systemadministrator, teKnat/SUnd<br />
Marianne Vibeke Strellner, rengøringsassistent, tF<br />
allan Sort dahl, videnskabelige assistent, Økonomi/ledelse<br />
Morten hedegaard larsen, ph.d.-stipendiat, planlægning<br />
Birgitte Schantz laursen, lektor, Medicin/Sundhedsteknologi<br />
anja Skov Christensen, kontorassistent, energiteknik<br />
erik elgaard Sørensen, lektor, Medicin/Sundhedsteknologi<br />
Cam pham, akademisk medarbejder, energiteknik<br />
Mehmet Sertug Basar, ph.d.-stipendiat, energiteknik<br />
anna Kristine elisabeth lauridsen lolle, videnskabelig assistent, læring/<br />
Filosofi ossam Chohan, videnskabelig assistent, datalogi<br />
Maria laura luque Sanchez, videnskabelig ass., elektroniske Systemer<br />
Mikael randrup Byrialsen, ph.d.-stipendiat, Økonomi/ledelse<br />
huai Wang, postdoc, energiteknik<br />
anette Skals, ph.d.-stipendiat, Sociologi/Socialt arbejde<br />
Jimmi nielsen, klinisk lektor, Medicin/Sundhedsteknologi<br />
helle Mortensen, kontorassistent, SaMF<br />
hassane essafi, lektor, elektroniske Systemer<br />
Zhengkui Zhang, ph.d.-stipendiat, datalogi<br />
FRATRåDTE ApRil<br />
thomas F. nielsen, lektor, Økonomi/ledelse<br />
andreas Weisberg, videnskabelig assistent, datalogi<br />
Margit harder, lærer (socialrådgiver), Sociologi/Socialt arbejde<br />
Jakob Schou pedersen, adjunkt, elektroniske Systemer<br />
daniel Sira, postdoc, elektroniske Systemer<br />
Marianne Stjernholm, overassistent, teKnat/SUnd<br />
Karen nielsen Breidahl, ph.d.-stipendiat, Statskundskab<br />
anders S. Jensen, akademisk medarbejder, arkitektur/Medieteknologi<br />
ane Kold di gennaro, videnskabelig assistent, Fysik<br />
Janni Wortzier Kristensen, kontorfuldmægtig, Sociologi/Socialt arbejde<br />
rasmus Wollenberg, akademisk medarbejder, Kemi/Bioteknologi<br />
Mary B. rasmussen, videnskabelig assistent, Kemi/Bioteknologi<br />
alexandros arsalis, postdoc, energiteknik<br />
Maria F. Christensen, akademisk medarbejder, SaMF<br />
Bo geng, videnskabelig assistent, Medicin/Sundhedsteknologi<br />
Merethe Madsen, kontorfuldmægtig, Øa<br />
Sauro e. Salomoni, videnskabelig assistent, Medicin/Sundhedsteknologi<br />
Chaithanya Vadhri, videnskabelig assistent, datalogi<br />
ditte degnbol, videnskabelig assistent, planlægning<br />
Susanne K. r. therp-pedersen, rengøringsassistent, tF<br />
Kamille r. Blaasvær, ph.d.-stipendiat, Medicin/Sundhedsteknologi<br />
daniel Johansen, postdoc, Medicin/Sundhedsteknologi<br />
Sevdije ljatifi, assistent, aaU Cph<br />
Kristian Kastbjerg, it-supporter, it<br />
lene guldager Frederiksen, overassitent, Kemi/Bioteknologi<br />
dorthe reeberg delfs, kontorfuldmægtig, læring/Filosofi<br />
43 <strong>UGlen</strong> 4 · 2012
På PLAkATEN<br />
JULI - AUGUst<br />
sEPtEMBER<br />
stUdEntERHUsEt<br />
www.studenterhuset.dk<br />
Forsalg: Billetter kan købes på<br />
www.billetlugen.dk og i<br />
Studenterhusets café.<br />
Lørdag den 23. juni kl. 20.00<br />
på Gammel torv<br />
sCHOOL’s OUt FOR sUMMER:<br />
tURBOWEEKEnd + REPtILE YOUtH<br />
+ GEt YOUR GUn<br />
Sommerferien står for døren, og det fejrer<br />
Studenterhuset i samarbejde med <strong>Aalborg</strong><br />
Events med et brag af en GRATIS udendørs<br />
koncert på Gammel Torv.<br />
Efter koncerterne er der After Party på<br />
Studenterhuset, hvor DJ Carsten Holm<br />
vender dansevenlige skiver i caféen, mens<br />
det legesyge popband Bodebrixen giver<br />
koncert i salen.<br />
Så er det<br />
<strong>som</strong>mer…<br />
<strong>UGlen</strong> ønsker alle en herlig,<br />
kærlig, særlig <strong>som</strong>mer med sol,<br />
sødme og sjov i stride strømme!<br />
FRA sKRÅnInGEn<br />
Se udstillingskalender og information<br />
om generalforsamlingen på<br />
www.skraaningen.aau.dk.<br />
JUnI:<br />
ELsE OLtMAnn<br />
PÅ KROGHstRÆdE 3<br />
Else Oltmann laver bronzeskulpturer<br />
med mennesket i hverdagssituationer<br />
<strong>som</strong> foretrukne motiv. Udtrykket er<br />
råt og rustikt og spænder fra det<br />
tunge, næsten ubevægelige til fornemmelsen<br />
af at lette og være<br />
i stand til at flyve. Det gamle,<br />
det unge, det utålmodige, det<br />
frække, det trætte og det<br />
tunge menneske - de er<br />
der alle sammen, og<br />
genkendeligheden gør<br />
beskueren fortrolig<br />
med skulpturen med det samme.<br />
JULI OG AUGUst:<br />
IndKøBt KUnst<br />
PÅ KROGHstRÆdE 3<br />
Her vil den kunst, <strong>som</strong> Skråningen har købt gennem<br />
det sidste år, være udstillet. Disse værker<br />
har Skråningens medlemmer mulighed for at<br />
vinde ved Skråningens generalforsamling i<br />
september.<br />
sEPtEMBER:<br />
GEnERALFORsAMLInG<br />
tirsdag d. 18. sept. kl. 17 på Kroghstræde 3<br />
Som noget nyt starter vi med et lille<br />
oplæg af keramikeren Peter Lange,<br />
der står bag årsgaverne til medlemmerne.<br />
På den årlige generalforsamling<br />
udloddes desuden kunst<br />
indkøbt i forbindelse med det<br />
forløbne års udstillinger. Det<br />
er en aften med god mad og<br />
hyggeligt samvær.
Change language