Hent UGlen 4 som pdf - UGlen - Aalborg Universitet

Karnevalsvognen forestillede
en hovedbund, og de studerende
var klædt ud som lus,
da AAU for første gang var
med som officiel deltager
ved karnevallet pinselørdag i
Aalborg. Se side 14.
Aalborg Universitet · 4/2012

2 UGlen 4 · 2012
Indhold
3
Redaktøren "cykler"
på efterløn
4
Ny ophavsretsgruppe
inviterer til symposium
6
Så søsættes en
ny jobportal
7
Det glade
grammatikbudskab
8
SE ting du ikke kan se!
Udgiver
Aalborg Universitet
AAU Kommunikation
Fredrik Bajers Vej 5
Se dette og tidligere numre af UGlen på:
http://uglen.aau.dk
Redaktion: Alice Bonde
Tlf.: 9940 9492, ab@adm.aau.dk
Meddelelser og adresseændring:
Pia Pedersen
Tlf.: 9940 9489, ppe@adm.aau.dk
Foto: Alice Bonde, Line Horndal,
Susanne H. Knudsen m.fl.
Oplag: 7.500 eksemplarer
Layout, sats og tryk: Novagraf A/S
Eftertryk tilladt med kildeangivelse.
Denne tryksag er fremstillet med den
mindst mulige miljøbelastning.
ISSN 1397-291X
Trykkeriet er miljøcertificeret efter
miljøledelsesstandarden ISO 14001.
9
Holsteinsgademordet
– Fang Fortiden
10
Stressklinik hjælper både
stressplagede og giver
forskerne ny indsigt
12
Besøg af førende
socialpsykolog
13
Rektors grublerier
14
Studerende i fart
16
Uddannelses nyt
Den indonesiske ambassadør, prof. dr. Bomer Pasaribu, samt frue gæstede
AAU 30. maj. Han overrakte Finn Kjærsdam et nationalt klæde som
symbol på et fortsat godt samarbejde. Af nye mulige samarbejdsfelter,
der blev foreslået af ambassadøren, er legater til AAU-studerende til
studier i indonesisk sprog, historie og religion samt forskningssamarbejde
inden for bæredygtig energi, matematik, fysik og sundhedsteknologi.
18
Det smitsomme
gode eksempel
19
Studerende ser
potentialet i det
kinesiske vækstmarked
20
Nyt om navne
22
Helst via videoskype
24
AAU Alumne-stafetten
sendt til …
... Lisbeth Bech Poulsen
Alt vedrørende annoncer til:
DG Media as
Tlf. 70 27 11 55
Fax 70 27 11 56
epost@dgmedia.dk
www.dgmedia.dk
25
Top-kandidater
tilbage på AAU
26
AAU-profil - Vild med at
udforske børn og unges
læring med it
28
AAU NYT
30
Mindeord om
professor Matthias Rick
Forskning i front
34
Mediekonvergens:
Bliv din egen kanalchef
Udgivelsesplan for UGlen 2012
Nr. 5 6/8 30/8
Nr. 6 17/9 11/10
Nr. 7 5/11 29/11
Ønsker du indlæg optaget, så send det direkte til “UGlen - Aalborg Universitet”,
Fredrik Bajers Vej 5, Postboks 159, 9100 Aalborg eller ab@adm.aau.dk.
35
Nye bøger til anmeldelse
36
Set og sket på
AAU-CPH
38
Set og sket på
AAU-ESBJERG
40
Siden Sidst
41
Meddelelser
44
På Plakaten
Foredrag, gæsteforelæsninger, åbne seminarer m.m. kan optages under Meddelelser.
Send en notits på ppe@adm.aau.dk, og bemærk tidsfristen ovenfor.
Sommeråbningstider
2012 på AUB
Gældende fra mandag d. 2. juli til og med fredag d. 31. august
Universitetsbibliotekets hovedafdeling på Langagervej 2
Fra 2. juli til og med d. 17. august: åbent mandag – fredag fra 10 – 15.
Adgang til biblioteket på Langagervej alle dage fra 8–22 med AAU-card aktiveret til
biblioteket. Fra 20. august er der igen normale åbningstider.
Bibliotekets øvrige afdelinger i Aalborg, Esbjerg og i København har alle forskellige
åbningstider. Vær opmærksom på, at der vil være lukket i perioder.
Tjek venligst selv på www.aub.aau.dk. Der kan være adgang med aktiveret AAUcard;
men tjek altid under den relevante afdeling på www.aub.aau.dk
Universitetsbiblioteket ønsker alle en god sommer.

Redaktøren
"cykler" på efterløn
Alice blev redaktør af UGlen i 1996, hvor
hun kom fra en kommunikationsstilling
hos Spar Nord.
Der gik ikke mange måneder i det nye
redaktørjob før ledelse, ansatte og forskere
fandt ud af, at den nye redaktør
vist var lidt ud over det sædvanlige.
Alice er således gennem sin redaktørtid
blevet kendt for at være yderst velforberedt
og kompetent til fingerspidserne.
Når disse faglige kvaliteter yderligere
har været garneret med hendes vindende
og ligefremme væsen, har hun
formået at åbne selv de mest tillukkede
døre ude i universitetets afkroge.
Alice er vidende om næsten alt i livet,
dog nok lige undtaget sport og rockmusik.
Denne på samme tid brede og dybe
tilgang har gjort, at hun kunne tale både
kvalificeret og afslappet med såvel bestyrelsesformanden
som betjentformanden.
Igennem sit lange virke som redaktør
har Alice formået at banke UGlen op til
et yderst informativt universitetsblad,
der også på layout siden har gennemgået
en dyb professionalisering, her i et
tæt samarbejde med Gitte Hjørringgaard
på Novagraf-trykkeriet.
Det er ikke forkert at sige, at Alice i de
senere år har knoklet med at klare de
øgede krav og forventninger, som et
konstant voksende Aalborg Universitet
stiller til UGlen. Knopskydningerne i
Esbjerg og København har også givet
Alice flere udfordringer, men hun har
aldrig klynket og i stedet ydet en helt
ekstraordinær arbejdsindsats for at
tilfredsstille alle parter, og ikke mindst
sig selv.
Af Allan Clausen
dette nummer af UGlen er det sidste med redaktør Alice Bonde ved roret.
UGlens navnkundige redaktør gennem de sidste 16 år har i en alder af 62 år valgt at gå på efterløn.
REdAKtøREns
KOMMEntAR:
Jeg vil gerne selv sige tak for den
fantastiske imødekommenhed, jeg
altid har mødt, når jeg dukkede op
med min blok og kamera.
Det har virkelig været lærerigt
og interessant at blive inviteret
indenfor, uanset hos hvem det har
været.
Også tak til læserne for jeres
interesse og ideer. Med så mange
kreative, åbne og samarbejdende
ansatte og studerende kan Aalborg
Universitet ikke undgå at
fortsætte sin spændende udvikling,
som jeg nu vil følge fra sidelinjen
frem for på banen.
Alice Bonde
Alice blev ved sin ansættelse i april
1996 organisatorisk indplaceret på det
daværende Informationskontor, nu AAU
Kommunikation, og her efterlader hun
sig et stort tomrum ikke bare fagligt,
men bestemt også som menneske og
kulturperson.
Alice bliver meget, meget svær at
erstatte.
Aalborg Universitet og AAU Kommunikation
sender en tak og de bedste hilsner
til Alice og ønsker hende stærk nordjysk
medvind til at udnytte den nyvundne
’frihed’.
På vegne af
AAU Kommunikation/
Ledelsessekretariatet
Allan Clausen
3 UGlen 4 · 2012

4 UGlen 4 · 2012
Ny ophavsretsgruppe
inviterer til symposium
Videndeling er blevet nemt på nettet,
og når det er muligt, hvorfor så ikke
bare gøre det? Svaret hedder ophavsret.
Generelt giver især den stigende digitalisering,
Open Access og de sociale
medier anledning til store ophavsretlige
udfordringer. Således også på AAU.
Disse møder især medarbejderne på
AUB i form af spørgsmål fra forskerne
og de studerende. Flere AUB’er har tidligere
på et introducerende kursus om
ophavsret erfaret, at området er langt
mere restriktivt end de anede, dvs. man
må mindre, end man tror. Og da svarene
ofte er mere komplicerede, end en
enkelt lige har kunnet udrede her og nu,
har fire AUB’er og en lektor fra Juridisk
Institut, støttet af en ditto, gået sammen
og dannet en bredt sammensat
ophavsretsgruppe.
Gruppen består af følgende samt deres
specialefelt:
Fra AUB
❙ Louise Thomsen,
forskersupport og -vejledning
❙ Tina Andersen,
licenser
❙ Maria A. Madsen,
forskningsregistrering og Open Access
❙ Jesper Bendix,
accession af bøger.
Fra Juridisk institut
❙ Birgitte Krejsager,
immateriel ret og innovationsret
❙ Charlotte Bagger Tranbjerg,
persondataret og it-ret.
For den tekniske support står Karsten
Kryger Hansen, AUB.
vi holder
hånden under
dit globale
netværk...
har du ambitioner om at styrke dit internationale
netværk, så skulle du måske overveje at påtage dig
værtskabet for en konference inden for dit fagfelt.
visitaalborg er din direkte indgang til succesfulde
konferencer i aalborg. vores rådgivning og service
er gratis og uvildig, og vi kan hjælpe med alt lige
fra bidding til de praktiske detaljer, så du kan
koncentrere dig om det faglige.
lad dig inspirere på visitaalborg.com/convention
og kontakt os allerede i dag på tel. 9931 7520.
Af Alice Bonde
Åbent symposium 25. oktober
Efter den første start og erfaringsindsamling,
som bl.a. har medført en FAQ
på AUB’s hjemmeside, har gruppen nu
både lyst og overskud til at planlægge
og holde et symposium med fokus på
forskningsbibliotekernes ophavsretlige
udfordringer. Man kan som bibliotekar
faktisk gå gennem et helt studium uden
at lære herom.
- Som forskningsbibliotek vil vi gerne
give vores viden og erfaringer videre
til de andre, men også lære af dem.
Samtidig har vi fået fremtrædende folk
i forhold til emnet til at komme med
oplæg. Desuden retter vi invitationen
mod virksomhedsejere, interesseorganisationer,
myndigheder og samarbejdspartnere.

Ophavsret fokuserer på, hvilke rettigheder den, der har frembragt et værk har, og hvordan du
kan benytte det. …
Tro os, når vi siger, at vi ikke opsætter regler for at genere dig. Men både dansk lovgivning, og
afta-lerne med leverandørerne stiller en række krav for, at vi kan og må benytte materiale.
Overholdes reglerne ikke, vil det i yderste konsekvens betyde at vi ikke længere kan få adgang
til det pågældende materiale, eller der kommer en stor efterregning.
(Fra AUB’s hjemmeside)
Ved at koble disse forskellige verdener
ønsker vi at skabe synlighed om emnefeltet,
fortæller Louise Thomsen.
Symposiet har fire hovedpunkter på
programmet:
❙ PBL og ophavsretten
❙ Fordelings- og licensaftaler
❙ Open Access
❙ Videndeling.
Birgitte Krejsager forklarer, at symposiets
første punkt er dobbeltvinklet
ud fra to hovedproblemstillinger, som
forskningsbibliotekerne især støder på i
forhold til ophavsret. Dels ud fra AAU’s
såkaldte triple helix profil, dvs. samarbejde
mellem erhvervsliv – universitet –
myndigheder, dels PBL. I den nye udviklingskontrakt
har AAU som mål, at 40 %
af afgangsprojekter (specialer, bachelorprojekter
og masteropgaver) bliver gennemført
i samarbejde med virksomheder
eller andre eksterne partnere hvert år i
perioden. Det vil give mange spørgsmål
om ophavsret i relationen mellem studerende,
virksomheder og VIP’er.
- Men alle punkterne er interessante, fx
i forbindelse med de aftaler, forskningsbibliotekerne
skal indgå, for hvordan
skal de lige balancere ophavsretten,
når økonomien og e-bogsudlånet skal
balancere, når de studerende skal låne
materialer til et projekt, de samarbejder
med en virksomhed om, når forskeren
er ansat som 1/5 forskningsprofessor
og 4/5 forskningschef i en virksomhed,
eller når forskere og studerende fysisk
holder til på AAU’s campus i Indien?
Allerede her vil de fleste nok fornemme,
at svarene ikke blot blæser i vinden, men
kræver dyb indsigt med viden mange
steder fra.
- Samtidig glæder vi os også til i forhold
til videndeling at få belyst og diskuteret
samarbejdet med professionshøjskoler og
oprettelse af netværk på tværs i forhold til
kompetenceudvikling. Hele feltet inden for
fordelings- og licensaftaler har ligeledes
mange facetter, supplerer Tina Andersen.
Gruppen vil efter sommerferien informere
om symposiet.
MÅ JEG ...
Her er nogle få eksempler på de hyppigst
stillede spørgsmål om brug af
elektronisk materiale. Retningslinjerne
gælder uanset om det er en artikel, en
del af en e-bog, en hel e-bog eller dele
af en database.
❙ ... sende PdF-filerne, fx bøger eller
artikler til andre via e-mail?
Nej, dette er i strid med licensforholdene,
som biblioteket har indgået på
dine vegne. Hverken studerende, ansatte
eller andre brugere af bibliotekets materialer
må starte en distributionskæde af
materiale fra en udbyder/forlag.
❙ ... lægge dem på intranettet eller en
webside?
Nej, indholdet må ikke tages ud af deres
oprindelige miljø - altså forlagets eller
udbyderens hjemmeside. Heller ikke
selvom det sted, du ønsker at placere
filerne, er beskyttet med brugernavn/
adgangskode eller lignende sikkerhedsforanstaltninger.
Hvis det sker, kan vi
miste rettigheden til alle vores e-bøger
og e-tidsskrifter fra et forlag, eller blive
idømt en stor bøde.
❙ ... printe til mig selv?
Ja, hvis det er teknisk muligt fra udbyders
side.
❙ ... printe til andre?
Nej, du må printe til eget forbrug - ikke
andres.
❙ ... lægge materialet på
egen e-bogslæser/tablet/...?
Ja, det må du meget gerne - hvis det er
teknisk muligt.
Vil du vide mere…
Gruppen kan kontaktes på
ophavsret@aub.aau.dk
Se mere på:
www.aub.aau.dk/ophavsret-brug-materiale
Tre fra ophavsretsgruppen, der blev oprettet sidste
efterår, er fra v. Birgitte Krejsager, Tina Andersen og
Louise Thomsen.
5 UGlen 4 · 2012

6 UGlen 4 · 2012
Så søsættes
en ny jobportal
Ledige stillinger på AAU præsenteres
fremover på en ny
jobportal, der i ord, videofilm
og nem navigering skal sikre, at
potentielle ansøgere let finder
den viden, de søger, at de får et
positivt indtryk af AAU’s mange
kvaliteter, og at AAU tiltrækker
de dygtigste medarbejdere i alle
stillingskategorier. søsætningen
sker den 25. juni.
- Med jobportalen er en stor sløjfe
omkring rekruttering af ansatte bundet
færdigt. Tilbage i 2009 blev det nemlig
besluttet, at stillinger fremover skulle
besættes via e-rekruttering, at stillingsopslag
skulle samles, og at rekrutteringstest
kunne benyttes ved stillingsbesættelser.
Alle disse delelementer skulle samtidig
være med til at brande AAU som en
rigtig god international arbejdsplads,
der er langt fremme i ikt-skoene, og vise
AAU-værdierne kreativitet, åbenhed og
samarbejde virkeliggjorte i organisationen,
fortæller Henrik H. Søndergaard,
HR-afdelingen.
Projektet har haft AAU-portalgruppen
som ejer med Bo Hvass Pedersen i spidsen
og HR-afdelingen som medejer med
Trine Bovbjerg forrest. Samtidig har
repræsentanter for medarbejderne på
fakulteterne, der arbejder med ansættelse,
været med til at beskrive behov
og formulere ensartede procedurer ved
besættelse af VIP-stillinger, ligesom
Af Alice Bonde
15 medarbejdere blev
filmet foran en såkaldt blå
væg, mens de fortalte om
deres job.
Torben Haugaard Jensen, AAU-kommunikation,
har gjort teksterne web- og
brugervenlige.
- Det har været et af de bedste projekter,
jeg har været med til på AAU, lyder det
fra Trine, og dette udsagn bifaldes af Bo
samt af Camilla Ladegaard Andersen,
AUB, som har været tovholder for filmoptagelserne.
Adspurgt hvorfor, svarer
de, at de rigtige personer har været
involveret, der er blevet tildelt ressourcer
på det rigtige tidspunkt, gruppen er
mødtes undervejs, når man blev klogere
frem for at fortsætte efter kravspecifikationen.
Samarbejdet har været båret af
lyst til at finde de bedste løsninger sammen
og ønsket om at fastholde en høj
overlægger, også selv om det krævede
lidt flere ressourcer.
tidssvarende præsentation
Trine fortæller, at hun har været på
Karrieremessen med en stand de sidste
par år, og her har hun fundet ud af, at
folk på messen generelt ikke har fokus
på AAU som en potentiel arbejdsplads.
De tænker kun på universitetet som et
uddannelsessted og ved simpelthen ikke,
hvor mangfoldig og god en arbejdsplads
AAU er, og hvor mange karriereveje der
findes. Generelt må universitetet siges
at have overvurderet folks viden herom.
Det skal jobportalen råde bod på ved at
give en tidssvarende præsentation af
de opslåede stillinger, af AAU og af kar-
rierevejene for både VIP’er og TAP’er,
ansøgningsprocedurer etc. Samtidig
fortæller 15 medarbejdere i korte videoer
om deres job. De repræsenterer
forskellige job, alder, køn og etnicitet,
ligesom to er engelsktalende, og alle
har haft fri drejebog.
- Som udgangspunkt var det vores
indstilling, at personerne skulle dække
bestemte emner i forhold til det at
være ansat, men det gik vi bort fra. I
stedet fik de frie rammer til at fortælle
netop det, de tænker om deres job. Og
nu, hvor filmene er færdige, viser det
sig, at de tilsammen kommer hele vejen
rundt om det at være ansat på AAU
og helt sikkert langt bedre, end hvis vi
havde styret det, siger Trine.
De 15 ’filmstjerners’ portrætter ligger
på en såkaldt videovæg på hjemmesiden,
og de skiftes til at være små og
store i en vilkårlig rækkefølge. Foruden
de 15 film af ca. 1 minuts varighed hver
er der lavet en imagefilm på dansk og
en på engelsk, som varer ca. 5½ minut.
Disse film er forankret hos den øverste
ledelse, idet prorektor Inger Askehave
er den gennemgående historiefortæller.
Alle film er lavet af Oscar Film, som
har været ’overalt’ på universitetet
for at bruge de mange lokaliteter og
aktiviteter i både de små og den store
film. Oprindeligt tænkte gruppen, at
de portrætterede medarbejdere skulle
fotograferes i deres AAU-hjemlige
omgivelser, men filmfolkene tænkte
anderledes, som betyder, at AAU er blevet
langt mere facetteret præsenteret.
Hver enkelt er blevet filmet fortællende
foran en såkaldt blue screen, som var
en grøn filtdug, på AUB. De er herefter
blevet indsat i dækbilleder fra forskellige
lokaliteter på AAU. Måske svært at
forklare, men gå selv ind og se det færdige
resultat efter den 25. juni.
I levende billeder viser videoerne
AAU’s mangfoldighed.

Det glade
grammatikbudskab
Af Alice Bonde
Hvis børn lærer at skelne mellem tre slags
udsagnsord, vil de have fat i den lange ende
til at forstå grammatik, og dermed bliver
det meget lettere for dem ikke blot at lære
at forstå det danske sprogs struktur, men
også et hvilket som helst andet sprog, de
går i gang med at lære. Ligeledes ved at
skærpe bevidstheden om grammatik bliver
man sprogligt bedre, fordi formen har indflydelse
på betydning og indhold. Det gælder
selvfølgelig ikke kun børn, men enhver,
som vil forstå sprogstruktur og lære at
bruge sprog bedre.
Det siger lektor på Inst. for Kommunikation,
Susanne Annikki Kristensen, der i forlængelse
af den danske sprogforskningstradition
har arbejdet med en ny grammatisk
forståelse, som hun har beskrevet i bogen
Grammatiske grundbegreber – sætningen,
ordet og sproget.
studerende gav startskuddet
Bogen udkom i november sidste år, men før
bogen blev en realitet, har udkastet været
langt omkring og længe undervejs. AAUforskeren
har dels afprøvet metoden på
elever i folkeskolen, gymnasiet og på studerende
ved AAU, dels haft andre lingvistiske
forskerkolleger både på AAU og udenfor til
at kommentere systemet for at sikre, at det
blev så godt som muligt.
Oprindeligt var det de studerende på danskuddannelsen,
som hun underviste i grammatik,
der satte grammatikbogen i gang.
- Jeg underviste dengang efter en anden
lærebog, og ofte måtte jeg sige til de studerende,
at ”sådan står der i bogen, men det
er ikke rigtigt”. Det fik de studerende til at
sige, at jeg selv skulle skrive en grammatik.
Det rettede jeg mig efter og lavede derfor
et manuskript, og i fire år kunne de studerende
hente det fra nettet. Der skete det
forbløffende, at deres grammatikkarakterer
steg, og til forskel fra tidligere bestod de
allerfleste. Det fødte tanken om at lave en
rigtig bog. En enkelt ting, mente jeg, og det
tog så næsten 5 år, griner Susanne.
spild af tid
- Mit udgangspunkt er, at de hidtidige grammatikker
ikke virker, for ellers ville folk være
bedre til grammatik, når de begynder på
universitetet. Når eleverne lærer grammatik,
sker det enten efter spørgemetoden
eller scenariemodellen, men begge
er ineffektive. Eleverne stiller spørgsmål
til deres egen forståelse af sætningens
indhold, men i fx fremmedsprogsundervisningen
skal grammatik jo netop
bruges til at finde ud af, hvad der er
sætningens indhold, og derfor bør man
ikke trække på indholdsforståelsen i den
grammatiske analyse. For det andet får
man ikke altid de rigtige svar, selv om
man bruger spørgemetoden rigtigt. Fx
finder man både objekter/genstandsled
og subjektsprædikativ/omsagnsled til
grundled ved at spørge hvad + udsagnsled
+ grundled. Så når man har stillet
spørgsmål til sætningen, kan man ikke
altid vide, hvad man har fundet. Børnene
forstår heller ikke, hvad de gør, når de
analyserer, og de kan derfor heller ikke
overføre deres grammatiske viden til de
andre sprog, de skal lære, hvor forståelse
for grammatik har afgørende betydning
for at lære et sprog rigtigt, siger
sprogforskeren.
Hun foreslå i stedet, at man starter med at
lære at skelne mellem følgende tre typer
verber, nemlig intransitive verber, transitive
verber og kopulaverber. Når man kan
det, vil man hurtigt og grammatisk korrekt
kunne finde alle led i en sætning.
- Og det er langt lettere, end det måske
umiddelbart lyder, for man kan bruge en
udelukkelsesmetode til at afgøre kategorien.
De intransitive verber er ord som
løbe, hoppe, springe. Kopulaverberne er
begrænset i antal; mange har sikkert
Susanne Annikki Kristensen
er aktuel med en ny og
banebrydende grammatik.
lært remsen: være, blive, hedde, synes,
kaldes, regnes og anses for. Er det hverken
den første eller den anden type,
er det et transitivt verbum, forklarer
Susanne.
Rækkefølgen er ikke tilfældig
Susanne forklarer, at dansk ligesom fx
engelsk er et rækkefølgesprog. Dvs.
ordenes rækkefølge bestemmer, hvordan
sætningen skal forstås. Det vil give
to forskellige domme i en retssal, om
ordrækkefølgen er ’Peter slår Bent’
eller ’Bent slår Peter’.
Med til Susannes metode hører et sætningsskema,
som viser, hvor de enkelte
grammatiske led kan stå i dansk. Både
de danskstuderende og nogle folkeskolelærere
sagde til hende, at børn
ikke ville kunne forstå hendes metode.
Det fik hun lejlighed til at modbevise,
idet eleverne i en 8. klasse i løbet af
5 lektioner lærte ikke blot at forstå,
men også at bruge systemet. Og ligeledes
oplevede lærerne til eleverne i to
gymnasiale klasser (en matematisk og
en musisk), som Susanne var hyret til
at undervise i grammatik i 3 lektioner,
at eleverne lærte at finde led, bruge
sætningsskemaet, og at det havde den
afsmittende virkning, at deres stile blev
stilistik bedre. Så alt taler for, at hendes
metode dur. Nu skal den bare bredes ud
på. Her er bogen et vigtigt skridt.
GRAMMAtIsKE GRUndBEGREBER
sætningen, ordet og sproget
Af Susanne Annikki Kristensen ∙ Syddansk
Universitetsforlag ∙ 224 sider ∙
278 kr.
det giver følgende forsimplede model: tegnforklaring
sætningstype med:
S: Subjekt/grundled
V: Verballed/udsagnsled
Intransitivt verbum S+V+ evt. A
A: Præpositionsforbindelse/adverbier
Peter løber altid O: Objekt/genstandsled
SP: Subjektsprædikat/omsagnsled til
Transitivt verbum S+V+ evt. O eller A
Peter køber en is
grundled
Kopula verbum S+V+SP + evt. A
Peter er tyk
7 UGlen 4 · 2012

8 UGlen 4 · 2012
SE ting
du ikke kan se!
Universitarium kan fejre, at det
er 10. gang børn og barnlige
sjæle kan komme på besøg på
AAU’s helt egen version af et
science center i Utzon Center.
I år er temaet det usynlige, men
heldigvis er Universitarium så
synligt, at mere end 25.000
gæster forventes at bruge nogle
timer til sjov med videnskab
i løbet af sommeren. det gør,
at Universitarium er blandt de
mest besøgte sommeraktiviteter
i Aalborg.
Menneskets synssans er vores dominerende
sans, og den spiller en stor
rolle for, hvordan vi opfatter og forstår
verden. Men det menneskelige øje kan
ikke altid se alt! Udstillingen i Universitarium
2012 viser, hvordan vores syn på
verden ændrer sig, når vi udvider vores
syn med teknologiens hjælp. Der bliver
undersøgt både rumlige og tidsmæssige
begrænsninger for synet lige fra det 16.
århundredes Camera Obscura til nutidens
synsteknologier fra gastroskopi til
gennemlysning af kufferter!
stort engagement
blandt virksomheder
Lufthavnsscanneren, som publikum kan
prøve, er udlånt af firmaet Houlberg
Instrumentering på Sjælland, og rigtig
mange virksomheder fra helt forskellige
brancher stiller velvilligt op og
Her var der noget, de kunne høre (foto fra sidste år).
hjælper Universitarium. Der bliver alt fra
kloakinspektion til kikkertoperationer,
ultralydsudstyr og siliciumskiver til computerchips.
Faktisk har Universitarium
gennem årene oplevet større og større
interesse fra virksomheder, som gerne
vil lege med. På den måde er Universitarium
også blevet en platform for
erhvervssamarbejde, idet Universitarium
ofte henvender sig til virksomheder, som
ikke har haft samarbejde med AAU før.
Formodentlig skyldes de åbne døre hos
virksomhederne, at der næsten altid er
nogen, der har besøgt Universitarium,
og alle kan se det gode formål, ligesom
udstillingen er håndgribelig og synlig.
Årets satsning rager op
Mennesker, der vil se Jorden lidt fra oven,
er nødt til at hæve sig fra jordoverfladen.
Og hvem anden end AAU’s satellitafdeling
er mere oplagt til at sørge for udsyn fra
oven. Derfor har Universitarium sammen
med Inst. for Elektroniske Systemer
organiseret en satellitworkshop, hvor børn
og unge kan programmere en satellit og
efterfølgende få lov til at sende den op i
100 meters højde fra Utzon Centrets gård.
Når sommerens feriepublikum skiftes ud
med besøg af skoler, er der i år lavet et
særligt tiltag for gymnasier og htx. To
gymnasielærere har tilrettelagt et undervisningsforløb,
som de selv vil bruge,
og som de gerne deler med andre. Alle
regionens gymnasier er inviteret.
Af Lene Klitgaard, projektleder for Universitarium
Et tværfakultært studenterprojekt
ser på forbryderfotos
En stor del af årets tema er fotografier,
film og video. Så kan man nemlig se det,
som ikke eksisterer mere. Poul Duedahl,
lektor i historie, har en særlig interesse,
forskning i forbryderfotos, og fra 2011
havde vi gode erfaringer med at bruge
Universitarium i undervisning ved formidling
af historiefaget. Det blev grundlaget
for endnu et samarbejde. I 2012 er
det 100 år siden, fotografiet første gang
blev brugt ved kriminalsager. To specialestuderende
har grebet chancen for at
designe en krimioplevelse til Universitarium
på baggrund af Poul Duedahls
omfattende materiale og hjælp.
I denne proces har der været mulighed
for at bruge Universitarium som platform
for samarbejde på mange forskellige
niveauer fra forskning, studenterprojekter,
undervisningssammenhænge,
relevante studiejob og evt. til virksomhedssamarbejde.
Det er en gammel
drøm for Universitarium, at flere på AAU
efterhånden vil få øje på mulighederne
for at bruge en platform med en høj synlighed
og et stort publikum. Det eneste,
det koster, er, at publikum skal have en
oplevelse i øjenhøjde, så Universitarium
kan blive ved med at være for alle – også
kommende mønsterbrydere.

Holsteinsgademordet
– Fang Fortiden
Af Katrine Haugaard og Thomas Dyrmann Winkel
Det er Politimester Per her. Jeg har netop modtaget
en Anmeldelse af et Mord fra en Dame ved Navn Marie
Kock. Offeret er hendes Mand, Carl Kock. Hun kom ind
på Stationen her kl. 3 i Nat, og det er nu jeres Opgave
som Opdagelsesholdet at undersøge Gerningsstedet for
Spor. Vi har fire Mistænkte: Viceværten, to Røvere,
Fru Kock selv og hendes hemmelige Kæreste.
Sådan lyder starten på spillet ”Holsteinsgademordet
– Fang fortiden”, der er en
af installationerne på Universitarium.
Spillet handler om, hvordan fotografiet
kan bruges til at fastholde fortiden. I
krimispillet skal du som spiller opklare
mordgåden om, hvem der myrdede Carl
Kock ud fra nogle fotografier taget af en
række spor. Mordsagen er autentisk og
fandt sted i København på Holsteinsgade
i 1912. Sagen var den første i Danmark,
hvor politiet tog fotografier af gerningsstedet.
Spillet er designet af undertegnede
specialestuderende fra Oplevelsesdesign
fra AAU i samarbejde med Universitarium.
Spillet er designet med børnefamilier
som målgruppe, og de skal
arbejde sammen som Opdagelsesholdet,
der var datidens Rejsehold. Familien
skal bl.a. hjælpe hinanden med
at udvælge tre fotos af beviser, der
findes på en rekonstruktion af gerningsstedet.
Her indbyder de forskellige
møbler, nips og andre genstande
til en spændende hands-on-oplevelse.
Når fotografierne er valgt, skal familien
blive enige om, hvilken relation
hvert af de tre afbillede beviser har til
mordet. Deres svar afgør, om morderen
findes!
I samarbejdet med Universitarium har
vi modtaget en fornem hjælp og ikke
mindst lyst til at ville bistå med tid til
møder og information om alt fra de
besøgende til tegninger over Utzon
Center.
Et sådant samarbejde kan varmt anbefales
til stort set alle studiers semestre.
Om I så er humanister, samf’er eller teknat’er,
vil et projektsamarbejde med Universitarium
være meget berigende, fordi
det tillader en praktisk og erhvervsorienteret
anvendelse af jeres viden. Så tøv
ikke med at indlede et samarbejde, – det
giver enestående muligheder for at kombinere
det praktiske og teoretiske.
9 UGlen 4 · 2012

10 UGlen 4 · 2012
Stressklinik hjælper både stress-
plagede og giver forskerne ny indsigt
”Vi behøver ikke at spørge, om vores forskning er relevant,
for den starter med relevante problemer.” Af Alice Bonde
Stressklinikken får patienter, som normalt ikke er
i det offentlige hospitalsvæsens søgelys. Det er
mennesker med normale problemer, siger Einar
Baldursson.
AAU har fået en stressklinik
ved Psykologi/Inst. for Kommunikation.
den bestyres af
lektorerne Einar Baldursson,
Bendt torpegaard Pedersen og
Pia Ryom, der desuden er ansat
på Arbejdsmedicinsk Klinik som
ledende psykolog. Fælles for de
tre er en mangeårig faglig forankring
i arbejdspsykologien.
Om begrundelse for den nye klinik forklarer
Einar Baldursson:
- Stressklinikken er etableret i den
forståelse, at vi skal reformulere det
grundlæggende perspektiv på den kliniske
socialpsykologi. Formålet er at
udvikle moderne indsigter i, hvordan vi
kan forebygge, diagnosticere og udbedre
psykiske problemer i hverdagslivet. Derfor
er det vores sigte både at forebygge
og bruge behandlingerne som anledning
til at få indsigt i, hvor hverdags- og
arbejdslivets problemer egentlig ligger.
- Vores klienter får gratis behandling,
og deres modydelse er, at de stiller op
i en forskningsmæssig sammenhæng.
Samtidig selekterer vi vores klienter, så
vi får fyldt det billede ud, vi har nu og
ikke bare ’mere af det samme’. I øjeblikket
får vi halvdelen af vores klienter fra
Arbejdsmedicinsk Klinik, der i en periode
har kørt et stressbehandlingsprojekt,
som ligner det, vi gør, og halvdelen fra
3F. Aftalen er, at de henviser kortuddannede
mænd under 40, dem ved vi
nemlig mindst om, selv om de fylder forholdsmæssig
meget i sygestatistikken.
- For vores studerende betyder det, at
de ikke kun undervises i psykologi med
afsæt i forskning, men en stor og vigtig
del af deres professionelle træning
består i, at de selv medvirker til at gennemføre
forskning. Vi taler derfor ikke
om forskningsbaseret, men forskningsgenereret
undervisning.
Hvad er problemet?
Man skulle tro, det var let nok at besvare
dette spørgsmål, men det er faktisk
svært, siger Baldursson.
- Vi ved, vi har problemer. Over de seneste
15 år har det statslige Inst. for Folkesundhed
med 5 års mellemrum kortlagt
forekomsten af stressbelastninger i
normalbefolkningen, og andelen af ’ofte
stressede’ er steget støt i hele perioden,
fra 8,7 % i 2005 til 12,6 % i 2010. Det
er en overraskende og helt igennem
negativ udvikling. Samtidig har vi en
næsten tilsvarende epidemisk udvikling
af antallet af folk, der behandles med
antidepressiv medicin. Der er stigningen
så markant, at hvis den fortsætter som
hidtil, vil hele 10 % af befolkningen være
i behandling med antidepressiver i løbet
af året. Vi har således meget sikre og
omfattende statistiske data, som peger
på, at der er sket en markant forværring
af den daglige psykiske folkesundhed.
- Den mest simple og umiddelbare forståelse
må bygge på en konstatering af,
hvordan vores tilværelse er ændret i dag
siden industrisamfundet, hvor vi havde
tilsvarende epidemiske udviklinger inden
for symptomer og smerter i bevægeapparatet.
Nu er det psyken, der står
for skud, og det passer med, at vores
moderne samfund trækker på psykiske
ressourcer i et omfang, der fuldt modsvarer
det, som der tidligere blev trukket
på af de fysiske ressourcer. Det er
således ikke mærkeligt, at når vi trækker
meget på en række ressourcer, giver det
problemer. Vi er derfor nødt til at fokusere
skarpere for at forstå, hvilke forhold
i dette moderne liv der medvirker
til den del af de psykiske belastninger,
som vi kan se. Samtidig er vi også nødt
til at spørge, hvad vi overser, for der er
en del, der tyder på, at vi overser noget,
som betyder, at vi fejlvurderer eller
overreagerer. Det drejer sig ikke kun om
stress og depression, der er fx også sket
en kraftig stigning i ADHD-diagnoserne.
Godt nok er ikke godt nok
En del af den moderne stressproblematik
bunder i, at vi uden videre accepterer
og selv aktivt medvirker til at formulere
mål for os selv, hvor illusionen om at nå
dem kun kan opretholdes gennem den
yderste anstrengelse, forklarer Baldursson
og illustrerer det med en episode i
Alice i Eventyrland. Den røde dronning
og Alice løber ved siden af hinanden,
men de kommer ingen vegne, hvorfor
Alice udbryder, at det er underligt, for
i hendes verden kommer man et andet
sted hen, når man løber. ”I må være
dovne”, svarer dronningen. ”I min verden
løber man så hurtigt, man kan for
at blive på det samme sted. For overhovedet
at komme nogen vegne skal man
løbe dobbelt så hurtigt.”
- Det er et rammende billede på det
moderne livs problem, og det er alle
vegne. I arbejdet, i familien, hvor forældre
lever i den frygt, at hvis de ikke gør
deres allerbedste, vil deres børn ikke
lykkes, og så har de ansvaret for det til
evig tid.
nyt syn på psyken
Inden for de seneste 15 år er der inden
for den socialpsykologiske forskning sket
et revolutionsskifte i synet på, hvad en
normal psyke er.
- Vi har måttet erkende, at det normale
ikke er, hvad forskningen troede, det var,

For langt de fleste
betyder multitasking
ringere hukommelse,
dårligere evne til at
lære og flere uløste
opgaver end ellers.
men at en væsentlig forudsætning for,
at vi kan opretholde et normalt liv, er
en særlig form for afvigelse eller anormalitet.
For at leve livet er vi nødtvunget til:
1. At overvurdere os selv
2. At overvurdere dem, vi er sammen
med
3. Undervurdere de krav, der stilles til
os.
Vi er nødt til at frasi informationer, der
stiller spørgsmålstegn ved vores selvovervurdering.
Det er bare en lille flig
af mange nye forskningsindsigter, som
viser, at normalitet ikke er et spørgsmål
om realistisk balance, men et spørgsmål
om en urealistisk balance.
tiltagende narcissisme
Der er tale om et globalt fænomen i den
kreative klasse, som der er stadig flere
medlemmer af.
- Når hverdagslivet er vores grundlæggende
inspiration, er der en lang række
forhold, som giver oplagte anledninger
til at undre sig. Tag fx X-faktor: Hvordan
kan det være, at vi har udviklet en kultur,
hvor vi bilder hinanden ind, at vi er
noget i kraft af det, vi er født med, vores
talent, og ikke i kraft af det, vi gør en
anstrengelse for at blive gode til, vores
kompetence og ekspertise? I reality
shows er det meget slående. Når seerne
frydes over det pinlige, kigger de i et
spejl, hvor de ser sig selv. Hvordan kan
det være, at vi lever et liv, hvor vi svælger
i hinandens villighed til at udstille
privatlivet?
- Det er mest de unge, men det betyder,
at vi må antage som høj grad sandsynligt,
at psykens dynamik er ved at ændre
sig. En antagelse, der forskningsmæssigt
er dokumenteret i et rimeligt omfang. I
USA har man i de seneste 35 år på high
school og college gennemført en række
stort set ens psykologiske test årligt, og
her opsummerer man, at der kan iagttages
en øget forekomst af narcissisme,
som kommer til udtryk i selvovervurde-
ring, selvoptagethed og en antagelse af,
at man har krav på at blive behandlet
positivt af sin omverden. Desuden har
forekomsten af ængstelighed været støt
stigende inden for de sidste 20 år. Derfor
har vi robust forskning, der understøtter
indsigter i øvrigt i, at psykens
dynamik er ved at ændre sig.
Kulturen bekæmper psyken
Psyken er ikke helt dum. Den har nogle
redskaber, der hjælper os med vores
orientering. Primært er den god til at
skabe træthed, indadvendthed og mangel
på motivation, hvis vi skal lade op.
- Men hvad gør kulturen så? spørger
Baldursson retorisk og svarer, at den finder
på forskellige ting til at sætte disse
mekanismer ud af kraft, nemlig anerkendende
ledelse og det nydanske, at vi kun
må tale positivt, og positiv psykologi.
Mantraet lyder, at du kan leve et lykkeligt
liv, hvis du anstrenger dig positivt
nok for at opnå det. Dvs. vi programmerer
hinanden til at betragte psykens
normale vedligeholdelsessignaler som
fejlfunktion. Vi må ikke være mistrøstige,
vi må ikke have blå mandage, ikke have
behov for at kigge indad for at genfinde
eget ståsted, for det er udtryk for negativ
psykologi og manglende respekt for
anerkendelse. Vi skal ikke tale om problemer,
men om udfordringer. Kort sagt,
vi fratager hinanden muligheden for at
orientere os.
Så kulturen og kulturens forandring er
en del af det problem, vi står overfor,
påpeger Einar Baldursson og siger videre,
at ofret især er de unge generationer.
De midaldrende har stadig evnen helt
eller delvist intakt til at dvæle, de er ikke
opvokset med en kultur, hvor alt er forældet
i det øjeblik, det er hørt. Det understøttes
også af de nyeste tal om sygefravær,
der viser den klareste negative
tendens hos de yngre medarbejdere både
i den offentlige og den private sektor.
den usunde multitasking
De nye medieformer betyder, at vi kan
og gør en helt masse samtidig.
For at leve livet er
vi nødtvunget til
1. At overvurdere os selv
2. At overvurdere dem, vi er
sammen med
3. Undervurdere de krav, der
stilles til os.
- Vi bilder hinanden ind, at det er godt at
gøre det, men for langt de fleste betyder
multitasking ringere hukommelse, dårligere
evne til at lære og flere uløste opgaver
end ellers. Multitasking er for langt de
fleste en forbandelse, men det må vi ikke
sige, for det er at være negativ, og det
må vi som sagt ikke være, for så generer
vi samfundet, som faktisk saboterer sit
eget forehavende derved. Forklaring
følger.
- Vi lever af viden og skal det endnu mere
fremover, men vi skaber en kultur, som
forfladiger og destruerer viden. Viden
skal fordøjes akkurat som mad. Men det
har vi ikke tid til, og vi går derfor efter
det, vi kan håndtere på overfaldiskhedens
præmisser: de hurtige gevinster, de forenklede
perspektiver. Vi lever i et videnmæssigt
misbrugs- og smid-væk samfund.
- Men det er slet ikke det samfund, vi har
brug for. Hvad med at sætte en dagsorden,
så vi får noget ud af alt det, vi laver.
Hvad med at indlægge i vores grundlæggende
forståelse at intellektuel fordøjelse
er vigtig, at kedsomhed er en forudsætning
for indsigt? slutter Einar Baldursson,
der selv på egen krop har mærket, hvad
stress er og derfor også forsøger at leve
efter de råd, han på opfordring giver som
en hjælp til at håndtere kommunikationssamfundet.
ny strategi i dagligen
❙ Hav mailadresser til arbejdsmails og
private mails.
❙ Læser du mails på smartphonen, så
sluk for arbejdsmailbippet, når du har
fri, og sluk privatmailen, når du arbejder.
❙ Beslut hvornår og hvor ofte du vil
tjekke mails.
❙ Husk at være i den virkelige verden, og
dyrk dine rigtige venner, inden du dyrker
de virtuelle på Facebook.
❙ E-mails er effektive i forhold til fakta,
men dårlige til at skabe fælles forståelse
og træffe fælles beslutninger.
❙ Overvej, om den påtænkte e-mail er
nødvendig, eller om det er bedre at tale
med modtageren personligt.
11 UGlen 4 · 2012

12 UGlen 4 · 2012
Besøg af førende
socialpsykolog
For at markere oprettelsen af Stressklinikken
havde gruppen inviteret Constantine
Sedikides i dagene 27. februar
-1. marts til at deltage i dens aktiviteter,
bl.a. med en offentlig forelæsning. Sedikides
er en førende europæisk socialpsykolog,
der har spillet en afgørende rolle
for udviklingen af den moderne socialpsykologiske
forskning i selv og identitet.
Han har siden 1999 været ansat som
professor ved University of Southampton,
hvor han leder ”Center for Research
on Self and Identity”.
Hans forskning har især beskæftiget sig
med de motiver, der sætter dagsorden
for moderne menneskers selvvurdering
og selvhævdelse. Forskningsresultaterne
har medført en række væsentlige
København: Vesterbrogade 12 / Gl. Mønt 12 / Magasin (Kgs. Nytorv)
Frederiksberg: Åboulevard 15 Aarhus: Fredens Torv 2
Odense: Vestergade 94 Lyngby: Lyngby Hovedgade 19A
Aalborg: Lille Nygade 8 Vejle: Bryggen (Søndertorv 2)
Oprettelsen af Stressklinikken er bl.a. blevet markeret
ved et gæstebesøg af Constantine Sedikides.
og udfordrende indsigter i, hvordan
moderne mennesker beskytter deres
selvopfattelse ved hjælp af ubevidste (og
bevidste) strategier, som beskytter mod
virkningen af negativ og truende feedback.
Meget tyder på, at disse strategier
spiller en større rolle end tidligere som
følge af forandringer, der indebærer et
langt større fokus på selvhåndtering,
præsentation og forvaltning.
Det forøgede fokus på selvværd er ifølge
Sedikides ikke primært et individuelt
forhold, men et udtryk for ydre og fælles
sociale påvirkninger. Side om side
med de negative følger gælder også, at
selvhævdelse medfører øget villighed til
at søge mod opgaver og situationer, der
kan styrke selvværdet. Da mennesker er
hinandens vigtigste kilde til at fremme
MacBook Air
Alle burde have en bærbar, der er så avanceret.
Og nu har alle muligheden.
70215353 / humac.dk / shop.humac.dk
selvværd, indebærer dette også en øget
villighed til at indgå i (selvfremmende)
sociale relationer. Samtidig medfører
selvværdets psykologi en tendens til kortere
belønningshorisont, hvorfor de kompetencer,
der søges til forøget selvværd,
overvejende er i form af korttidsindsats
og hyppige skift.
Sedikides forskning har medvirket til at
ændre forståelsen af samspillet mellem
på den ene side hverdagslivets problemer
og udfordringer og på den anden side
psykiske lidelser og smerte som stress og
depression.
Vil du vide mere…
Se www.soton.ac.uk/~crsi/constantineprofile
MacBook Air
m. 6% studierabat
fra kr. 7.049,

Rektors
grublerier
Om bl.a. markedsføring, udviklingskontrakt,
egenkapital
og den fysiske udbygning.
UGlens annoncebureau tegner med
jævne mellemrum annoncer fra de
andre universiteter, som vi afviser med
henvisning til, at det er konkurrentannoncer.
Hvorfor nu det?
Slet og ret, fordi det er AAU’s politik ikke
at lave PR i de andre universiteters blade
eller på deres campusser, og det samme
ønsker vi så også, gør sig gældende hos
os. Det betyder fx, at vi ikke går ud hos
de andre og fortæller om ’vores fortræffeligheder’.
Når jeg fremdrager det her,
skyldes det, at vi for nylig blev gjort
opmærksom på, at en gruppe forskere
på et universitet har reklameret med de
gode muligheder, der er hos os. Da vi
undersøgte sagen, viste det sig, at det
ikke var vores studerende eller ansatte. Vi
headhunter ikke forskere eller studerende
fra de andre universiteter. Men henvender
nogen sig til os for at undersøge mulighederne,
orienterer vi naturligvis herom.
Har du en kommentar til de tre VIPtillidsrepræsentanter
på TEKNAT og
SUND, som i sidste nummer af UGlen
problematiserede høringsprocesmetoden,
fx ved Udviklingskontrakten?
Universitetet gennemførte en omfattende
høring i alle relevante organer for at sikre
medarbejderne så meget medbestemmelse,
som det er muligt inden for lovgivningens
rammer. Ministeren har i den nye
universitetslov fastholdt det enstrengede
ansættelses- og ledelsesansvar, som skal
Her skal AAU’s bygning til de æstetiske fag
og et ungdomsboligbyggeri ligge, begge fra
Henning Larsens Tegnestue.
Interviewet af Alice Bonde
foregå i dialog. Det betyder, at universitetets
ansatte ledere og de ansattes
repræsentanter skal indgå i dialogledelse
om de fremtidige handlinger.
Hvordan er det så gået med forhandlingerne
om Udviklingskontrakten
2012-2014?
I forhandlingerne med ministeriet viste
det sig, at ministeren ønskede mere
ambitiøse mål, end vi havde formuleret,
samtidig med at de vedgik vores argument
om, at vi allerede performer godt.
Ministeriet ønskede, at vi formulerede
mål af en sådan højde, som begge parter
ved, vi ikke kan nå på alle områder. Det
har vi så gjort, og derfor er ambitionsniveauet
hævet på næsten alle mål. Dertil
er der kommet et helt nyt måleområde
inden for området kvalitet i uddannelserne,
nemlig i forhold til studiemiljøet.
Her siger vi, at en samling af fire indikatorer
i et studiemiljøbarometer for 2011
viser en tilfredshed hos de studerende
på 74,5 %. Aalborg Universitet vil i kontraktperioden
arbejde for, at det stiger
og vil tage temperaturen på studiemiljøet
med samme spørgsmål til universitetets
studerende i 2013 og 2014.
Målepunktet lyder således:
Aalborg Universitet vil måle tilfredsheden
blandt de studerende på et studiemiljøbarometer
i 2013 og 2014 og
præstere en stigning på 1 procentpoint
pr. år i perioden.
I Information lød en overskrift ’Universiteter
er pengemaskiner’. Den hentyder
til, at universiteterne sidste år
tilsammen havde et overskud på 784
mio. kr., og at den samlede egenkapital
er lige knap 6 mia. kr. Hvorfor denne
ophobning, og går det an med så stor
en egenkapital?
Aalborg Universitet ligger midt i feltet
med et overskud på 71 mio. kr. og en
egenkapital på 388 mio. kr. Overskuddet
skyldes især det stigende antal studerende
på universiteterne, som automatisk
udløser flere penge fra staten. Vi har
desuden ikke kunnet følge med i forhold
hertil med nyansættelser.
Vi har fra universiteternes side begrundet
behovet for at have en egenkapital af en
vis størrelse med, at fordi vi efter globaliseringsmidlernes
ophør ikke længere har
langsigtede budgetter at arbejde indenfor,
er vi nødt til at have noget at stå imod
med, fx hvis studentertallet falder.
På uddannelsesministerens fællesmøde
med de videregående uddannelser i
begyndelsen af maj kom ministerens
holdning til egenkapital frem. Han sagde
nemlig, at han ikke forestillede sig, at
vi har de samme behov for langsigtede
budgetter, når vi har en egenkapital at
stå imod med. Så min konklusion er, at
der synes ikke at være en tendens til at
ville røre ved opsparingen, og vi må leve
med mere usikre budgetter.
Til slut - er der nyt at berette i den
fortsatte historie om den fysiske
udbygning?
Ja, og endda en rigtig god nyhed. Aftalen
om nybygning på havnefronten i Aalborg
er netop godkendt i Finansministeriet. Det
betyder, at der nu bygges 20.000 m 2 til
vores æstetiske uddannelser, Arkitektur &
Design, Art & Technology og Humanistisk
Informatik, som forventes at stå klar til
studiestart 2014. Det er Henning Larsens
Tegnestue, der har tegnet byggeriet. Som
nabo får det et nyt ungdomsboligbyggeri
fra samme arkitektfirma. Vi får dermed
en universitetscampus i midtbyen, der
inkluderer Utzon Center, Utzon kollegiet,
Rendsburggade 6, det nye byggeri og ungdomsboligerne,
det kommende Musikkens
Hus (hvor Musik flytter til næste år), Nordkraft
og det gamle Tivoli i Karolinelund,
hvor Platform 4 nu holder til. Det kan ikke
undgå at få en positiv kreativ afsmitning
på livet i midtbyen.
Samtidig arbejder vi på højtryk med
at skaffe midlertidige lokaler til resten
af Inst. for Planlægning i nærheden af
Vestre Havnepromenade, hvortil dele af
instituttet allerede er flyttet. Her skal det
være, indtil en ny bygning til instituttet
står klar. Instituttet fraflytter Fibigerstræde
11 og 13, SAMF skal overtage 11 og
dele 13 med INS.
13 UGlen 4 · 2012

14 UGlen 4 · 2012
Mathias ved at transformere sig til en lus –
men ikke mellem to negle…
’LUs’ BAG AAU’s
KARnEVALsdEBUt
Medicinstuderende Mathias Leth sammen
med fire studiekammerater løb
med æren og ansvaret, da de i februar
leverede det vindende designforslag til
AAU’s vogn til karnevalsparaden. Det
skete på en workshop arrangeret af
AAU, Studentersamfundet og Karneval
i Aalborg.
Siden fik vinderne og deres hjælpere
travlt med at realisere den originale
idé, som tog temaet for årets karneval
”Verden på hovedet” helt bogstaveligt.
Derfor udformede de vognen som en
hovedbund med en verden af kryb, og
de mødte selv op i effektfulde lusekostumer,
ligesom vognen møjsommeligt var
dekoreret med hårstrå i overstørrelse.
Trods udfordringerne undervejs med
at nå det hele, når de samtidig har haft
travlt med en projektopgave på deres
studium, tøver Mathias ikke med at tilskynde
andre studerende til at koble sig
på Camp Carnival-projektet i fremtiden.
Det er nemlig planen, at det skal blive
en fast tilbagevendende begivenhed.
Anders Højris (tv) fik som vinder 15.000 kr. i Dan-Hill Plasts
designkonkurrence og René Welljerns 5.000 kr. for sin 3. plads.
dEsIGnstUdEREndE
VIndER tO stORE
KOnKURREnCER
Virksomheden Dan-Hill Plast, der laver
rotationsstøbning i plast, havde indbudt
industriel designstuderende i Aarhus og
Aalborg til en ide- og designkonkurrence
om legemøbler enten til leg i vand
eller på legeplads. Og de studerende
begge steder kom frem med mange
og meget forskelligartede ideer hertil,
men de studerende fra A&D, Industriel
Design, på AAU slog hårdest igennem.
Det bedste forslag kom således fra
Anders Højris med konceptet Moplay, et
udendørs legetøj for de 4-7-årige. Også
3. præmien gik til en AAU’er, nemlig
René Welljerns for hans ’Sitting Zoo’,
som er en ide til børnemøbler. Begge er
på 2. semester af kandidatuddannelsen
i Industriel Design.
Forslagene blev bedømt ud fra fire kriterier:
kreativitet, salgspotentiale, legepotentiale
og egnethed for rotations-
støbning. Virksomheden overvejer nu,
om nogle af forslagene sammen med
designeren skal produktmodnes og
indgå i virksomhedens sortiment.
Kristian Kilsgaard Østertoft fik overrakt Rambøll
Legatet 2012 af direktør Danny Stentoft.
Samme Anders er netop kåret som årets
vinder af konkurrencen DESIGN THAT
PERFORMS for sit design: Stove Butler. Et
trådløst hjælpemiddel i køkkenet, der får
energi fra de elektromagnetiske felter i et
induktionskomfur. Hermed blev han 50.000
kr. rigere samt ejer af et 40" SMART TV
fra Samsung, som står bag konkurrencen i
samarbejde med Dansk Design Center.
AAU-stUdEREndE FIK
RAMBøLL LEGAtEt 2012
Den 24-årige Kristian Kilsgaard Østertoft
fra AAU fik 10. maj overrakt det ene af
tre Rambøll legater på hver 25.000 kr. på
Rambøll Student Day, afholdt i Aarhus.
De tre vindere er nøje udvalgt blandt 300
ansøgere af et dommerpanel, bestående af
eksperter på tværs af organisationen.
Med legatet i hånden har Kristian Kilsgaard
Østertoft fået en god håndsrækning til sit
studieophold til september i Lyon i Frankrig.
Her skal han udføre et projektarbejde ved
INSA Lyon i forbindelse med et forskningsprojekt
om forurening af regnvandsbassiner.
Til daglig læser han til ingeniør med speciale
i miljøteknologi på 8. semester.
- Jeg glæder mig til at prøve kræfter med
projektet i Frankrig. Det er første gang, jeg
skal bo i udlandet, og legatet kommer helt
sikkert til at gøre opholdet endnu bedre.
Legatet betyder nemlig, at jeg ikke behøver
at tænke så meget over de ekstraudgifter,
der er ved opholdet, og det giver mig
større frihed.
AAU-KEMIsHOW
dAnMARKsMEstER
AAU havde ikke blot værtsrollen, da DM
i Science Shows blev afholdt d. 30. april.
AAU’s deltagerhold blev også vinder og
sørgede således for, at pokalen blev i Aalborg.
Kemiingeniørstuderende Rikke Gissel og
Louise Trankjær blev danmarksmestre i
Science Shows, da studerende fra universiteterne
i Aarhus, København og Aalborg
kæmpede om årets DM i Science Shows i
Nordkraft i Aalborg. De to læser kemiinge-

Nykårede mestre i science shows – Rikke Gissel (tv)
og Louise Trankjær.
niør på 6. semester, og ifølge Kasper Lauridsen,
erfaren kemishowvært og tovholder
på dette års arrangement, var det fuldt
fortjent, at de tog titlen.
- Dommerne bemærkede tydeligvis, at
Rikke og Louise lavede helt nye eksperimenter,
og samtidig formåede de at lave
showet som én sammenhængende historie,
der passede godt til temaet ”Til lands, til
vands og (SPRÆNG) i luften”. Samtidig
formåede de at levere rigtig god underholdning
til stor glæde for et par hundrede
tilskuere, der kiggede forbi i løbet af dagen,
siger han.
Vil du vide mere…
Se www.aau.dk/nyheder ∙ 30. april 2012
sIEMEnsFOndEn
støttER stUdEREndEs
PROtEsEUdVIKLInG
Jakob Celander Rosenvang og Ronnie
Wedel Horup, der studerer Sundhedsteknologi,
har fået støtte til deres igangværende
afgangsprojekt om udnyttelse af signaler
fra musklerne til at forbedre kontrollen
med proteser. Støtten på 31.500 kr. kommer
fra Siemensfonden og skal bl.a. bruges
på indkøb af udstyr, som kan give vigtige
oplysninger om samspillet mellem muskelsignaler
og bevægelser.
- Det betyder, at vi kan lave meget mere
realistiske og avancerede forsøg, som ligger
tættere på virkeligheden. Ellers ville
vi være nødt til at skalere vores projekt
ned. Nu bliver det mere relevant for den
gruppe, vi prøver at hjælpe til bedre bevægelsesmuligheder,
så protesen ikke bliver så
robotagtig, fortæller Jakob.
Ronnie supplerer med at fortælle, at gruppen
i forvejen har arbejdet meget med
proteser og kontrollen af dem undervejs i
deres studier, og at målet er at udvikle et
avanceret kontrolsystem, som skal kunne
bruge flere forskellige signaler fra musklerne
til kontrol af en håndprotese i realtid.
Vil du vide mere…
Se www.aau.dk/nyheder ∙ 2. maj 2012
Jakob Celander Rosenvang og Ronnie Wedel Horup fik checken
overrakt af dir. John Finnich Pedersen, Siemensfonden.
MUsIKstUdEREndE
VAndt sOnGWRItERs
BAttLE
Musikstuderende Kathrine Søndergaard
Pedersen, der bl.a. har været tovholder
på de musikstuderendes Tour de
Nordjylland omtalt på s. 16, bruger
også tiden ved siden af studierne til at
skrive sange. Og det gør hun så godt,
at hun af et dommerpanel på 20 fra
musikbranchen blev kåret som vinder i
den årlige Songwriters Battle på Skråen
i Aalborg. Med æren følger 5.000 kr.,
en række spillejob hen over sommeren
samt sparring med branchefolk.
Kathrine er ved at slutte sit 4. semester
på den nye linje i Populær musik og lydproduktion,
men meldte sig alligevel til
konkurrencen, fordi hun havde lyst til at
prøve sine sange af foran et større publikum.
Og selv om hun var oppe imod et
stærkt felt både i semifinalen og selve
finalen, kunne hun gå syngende hjem
med sejren.
Den dygtige sangskriver siger om sine
sange, at de handler om helt almindelige
hverdagsfølelser.
- Min første single ’City Of Mine’ handler
fx om at føle sig lille i sine høje forventninger
til sig selv samt om at drømme
om et bedre sted end der, hvor man er.
Foruden at skrive og synge spiller hun
både guitar og klaver.
Årets vinder i Songwriters Battle blev den 24-årige
musikstuderende Kathrine Søndergaard Pedersen.
STUDERENDE I
FART
ROBLOn PRIsEn
OVERRAKt tIL MAds
ALBERtsEn
Normalt overrækkes den store studenterpris
på 100.000 kr., Roblonprisen,
ved Årsfest & Doktorpromovering. Men
da dette års modtager, 27-årige Mads
Albertsen, den 13. april befandt sig ’down
under’ på forskningsophold, fik han i
stedet overrakt prisen ved en reception
4. juni.
Roblonprisen gives til en studerende
eller projektgruppe for et innovativt og
nyskabende projekt. Og Mads, der blev
ingeniør sidste sommer, fik prisen for sit
kandidatprojekt ”The metagonome of a
full-scale microbial community carrying
out enhanced biological phosphorus
removal”.
Han gik straks videre som ph.d.-studerende
ved Inst. for Kemi og Bioteknologi.
Mads Albertsen fik prisen overrakt af bestyrelsesformand
Ole Krogsgaard, Roblon Fonden.
15 UGlen 4 · 2012

16 UGlen 4 · 2012
Pia Tafdrup, der netop har udgivet digtsamlingen
Salamander, havde en fantastisk orddyst med de
studerende på Dansk.
AnsøGnInGER OM
nYE UddAnnELsER
Aalborg Universitet forventer i år at
søge ACE Denmark om godkendelse af
5 bacheloruddannelser, 10 kandidatuddannelser
og 4 masteruddannelser.
Bl.a. betyder et nyt samarbejde mellem
Rigspolitiet og SAMF, at en kandidatuddannelse
i Kriminologi og en master i
Politivirksomhed er med på listen.
Læs mere herom på s. 29.
De planlagte uddannelser er:
❙ Bachelor i Politik og Internationale
Forhold (Aal.)
❙ Bachelor og kandidat i
Interaktionsdesign (Aal.)
❙ Bachelor og kandidat i
Matematik-teknologi (Aal.)
❙ Bachelor og kandidat i
Bæredygtigt design og
innovative processer (Kbh.)
❙ Bachelor og kandidat i
Oplevelsesteknologi (Kbh.)
❙ Kandidat i Oplevelsesteknologi (Aal.)
❙ Kandidat i Materialeteknologi (Aal.)
❙ Kandidat i Forretningsinnovation (Aal.)
❙ Kandidat i Kriminologi (Aal.)
❙ Kandidat i Velfærdsinnovation
(Aal./Kbh.)
❙ Kandidat i Sikkerhed og risikostyring
(Esb.)
❙ Master i Klinisk Sexologi (Aal.)
❙ Master i Socialt Arbejde (Aal./Kbh.)
❙ Master i Bygningsfysik (Kbh.)
❙ Master i Politivirksomhed (Kbh.)
PIA tAFdRUP PÅ
dAnsK-stUdIEt
Studienævnet for Dansk havde i samarbejdsaftale
med lyrikfestivalen 9000
ORD den 20. april inviteret Danmarks
førende og mest internationalt kendte
kvindelige lyriker, Pia Tafdrup på besøg.
Arrangementet ”En dag om og med Pia
Tafdrup” bød om formiddagen på to foredrag
om forfatterskabet, nemlig Peter
Stein Larsen: ”Pia Tafdrups forfatterskab
– en overflyvning” og Anker Gemzøe:
”Sted, erindring og sprog i Pia Tafdrups
Katrine Søndergaard Pedersen og Søren Pedersen holdt
i tømmerne, da de sammen med 8 medstuderende på
Musik var på karavanetur til 6 nordjyske gymnasier.
Territorialsang.” Eftermiddagen forløb
herefter med oplæsning af digteren selv
samt ikke mindst med en livlig diskussion
om, hvad lyrik er, hvordan den skrives,
hvor den kommer fra, hvad vi skal
med den, hvorfor og hvordan den virker
samt mange andre emner. Spørgelysten
fra de 54 fremmødte var overvældende,
og både publikum og digteren selv havde
fornøjelse og stort udbytte af dagen.
MUsIKstUdIEt PÅ
CHARMEOFFEnsIV
I løbet af foråret har 10 studerende fra
4. semester på Musik rejst Nordjylland
tyndt for at åbne gymnasieelevernes
øjne for AAU’s musikuddannelse og for
de muligheder, studiet byder på. I to
timer ad gangen overtog de musikundervisningen
på seks nordjyske gymnasier
og præsenterede eleverne med musik på
A- eller B-niveau for fagets mange sider.
- Mange vidste slet ikke, at der findes
en uddannelse i Aalborg, og derfor var
mange af 3. g’erne interesserede i at
vide, om de kunne få et job, hvis de valgte
Musik, og hvad en kandidat i Musik
tjener, fortæller Katrine Søndergaard
Pedersen.
Begejstrede elever
Hun var sammen med Søren Pedersen
tovholder på den musiske gymnasiekaravane,
og samtidig repræsenterede de
to fagets mangfoldighed. Søren læser til
daglig på den almene linje, mens Katrine
læser på musikfagets nye linje ’Populærmusik
og lydproduktion’. Og netop de
mange muligheder, som studiet rummer,
var en af hovedpointerne på rundturen.
- Men det var ikke kun os, der talte.
Eleverne fik også mulighed for at prøve
kræfter med et korarrangement, hvilket
de var meget begejstrede for, forklarer
Søren.
Begyndelsen på en tradition
Derudover fik de unge lov til at snuse
til lydproduktion og visuel lyd, som
Whiplash Aalborgs bestyrelse ønskede hjælp til
at udvikle foreningen, og det har den fået fra en
gruppe studerende.
anvendes ved reklameproduktion. Alt
sammen med stor succes, for den nye
undervisningsform vakte i høj grad de
unges interesse.
- En enkelt gang så det ud til, at eleverne
sov, men det viste sig på deres respons
bagefter, at de i høj grad havde fulgt
med. I det hele taget var gymnasieeleverne
meget engagerede, og vi kunne
mærke, at de respekterede os, fordi vi
ikke var lærere, men på samme niveau
som dem, og fordi de vidste, at vi kom
for deres skyld, forklarer Katrine, som
også sporede stor begejstring for initiativet
blandt rektorer og undervisere. Hun
håber derfor, at det er en ny tradition,
hun og hendes medstuderende har
været med til at starte.
stUdEREndE I
PROJEKtsAMARBEJdE
MEd WHIPLAsH
Whiplash Aalborg er en lokal forening,
hvor medlemmerne med piskesmæld
kan mødes med ligesindede. Bestyrelsen
havde lavet et opslag på AAU’s jobbank
med et ønske om et projektsamarbejde
med studerende, da den havde brug
for nye øjne på, hvordan foreningen
kunne markedsføres, både i forhold til
en overordnet strategi samt hvilke veje
bestyrelsen kan gå, og andre idéer, de
studerende kunne have.
Et samarbejde blev indgået mellem to
studerende fra Informationsvidenskab
og én fra Kommunikation, hvorfor der
således kom såvel en kommunikativ
som en it-vinkel på samarbejdet. Masser
af idéer og inspiration er siden
fløjet gennem luften, bl.a. på en nylig
workshop. Der udvikles pt. på en dongle
med masser af informationer om råd
omkring tjeklister ved lægebesøg, ordforklaringer,
cases m.m., som nye medlemmer
får udleveret.
Studerende Simon Kold-Johansen forklarer,
hvorfor de indgik samarbejdet:

- At valget faldt på Whiplash Aalborg
som samarbejdspartner, havde meget at
gøre med den måde, foreningens bestyrelse
lod det være op til os at identificere
problemer og udtænke vores egne
løsninger. Vi fik altså tidligt i forløbet
mulighed for at gå i dialog med foreningen
om, hvordan vi på bedst mulig vis
kunne anvende de kompetencer, vi havde
med i rygsækken, til gavn for foreningens
virke i fremtiden.
- Det var netop de frie rammer, der
gjorde denne case spændende. Følelsen
af, at den viden, vi kunne komme med,
var værdsat, samt tanken om, at der her
var mulighed for at designe et produkt,
der vil kunne have en reel værdi for
mennesker ude i virkeligheden, spillede
ligeledes en stor rolle i beslutningen om
at indgå i dette samarbejde.
Find hinanden
Bestyrelsen ved, at den ønsker sig rigtigt
meget af gruppen, som den desværre
tidsmæssigt ikke kan nå at opfylde inden
for dette semester. Men bestyrelsen ser
også arbejdet som en grobund til en
større udvikling, hvor der forhåbentlig
kan findes fondsmidler til at udvikle
yderligere på foreningens arbejde.
Bestyrelsesmedlem Lotte Pedersen
opfordrer både frivillige foreninger og
studerende på de forskellige uddannelsesinstitutioner
til at finde hinanden og
siger:
- Foreninger har stærkt brug for ekstra
kræfter og nye øjne, og de studerende
har brug for konkret erhvervserfaring på
deres CV – og forhåbentlig mærker de
også, at de gør et godt og eftertragtet
stykke arbejde!
Uddannelsesminister Morten Østergaard opfordrer de studerende
til at tage et praktik- eller studieophold i udlandet. Dermed vil de
stå bedre, når de skal søge job.
PRAKtIK- ELLER
stUdIEOPHOLd I
UdLAndEt En FORdEL
VEd JOBsøGnInG
Uddannelsesministeriet har offentliggjort
en undersøgelse, hvor 334 private
virksomheder giver deres syn på de
færdiguddannedes kompetencer og
studierelevante udlandsophold. Heraf
fremgår det, at hver anden privat virksomhed
foretrækker en medarbejder
med et udlandsophold på CV'et.
- Hvis valget står mellem to lige dygtige
kandidater, vil over halvdelen af virksomhederne
vælge den ansøger, der
har været på udlandsophold. Kun 1 %
vil vælge ansøgeren, der ikke har haft
udlandsophold. Det viser med al tydelighed,
at virksomhederne værdsætter de
nyuddannede med internationalt udsyn
og mod til at dygtiggøre sig uden for
Danmarks trygge rammer, siger uddannelsesminister
Morten Østergaard i en
kommentar til dette resultat.
- En tredjedel af virksomhederne
fremhæver praktik- eller studieophold
i udlandet som vigtige, når de skal
rekruttere nye medarbejdere. Over
70 % anser internationalt udsyn
og interkulturel forståelse som vigtige
egenskaber og 50 % forudser, at
udlandsophold får større betydning, når
de skal rekruttere medarbejdere i fremtiden,
forklarer ministeren.
Det er især større virksomheder, der
lægger vægt på, at jobansøgere har
gennemført en del af deres uddannelse
i udlandet.
UDDANNELSES
NYT
LIVsLAnG LÆRInG
Også i år er der Livslang Læring i uge
34. Her er der en spændende og lærerig
uge i vente med masser af kurser fra
mange forskellige fagområder og forskningsmiljøer.
Årets temadag for medarbejdere
har titlen ”Administration ad nye
veje” og handler om de forandringsprocesser,
som universitetet i disse år står
overfor. Af andre populære kursusemner
kan nævnes:
❙ Innovation, kreativitet og iværksætteri
❙ Kommunikation
❙ Ledelse, strategi og uddannelse
❙ Kultur, samfund og historie.
I år vil der som noget nyt være mulighed
for at bestille faglig vejledning af Efter-
og Videreuddannelse ligesom Alumneforeningen
Kandidatnet vil være til stede
hver dag.
Hele kursusudbuddet kan ses på
www.livslang.aau.dk, hvor tilmelding
også skal ske.
HUSK: Det er gratis for AAU-ansatte at
deltage i kurser til Livslang Læring.
AAUshop.dk
Merchandise, gaveog
konferenceartikler,
vin m.v.
17 UGlen 4 · 2012

18 UGlen 4 · 2012
Ikke mange undervisere kan fremvise
en så entydig tilkendegivelse fra de studerende
om, at han kan det der med at
undervise og vejlede. Den 45-årige Erik
Lund, professor ved Inst. for Mekanik og
Produktion, har været Årets Underviser
ved sit studienævn 4 gange, i 1998, 2003,
2006 og i 2011. I år gik han så hele vejen
og blev kåret først som Årets Underviser
ved Det Teknisk- Naturvidenskabelige
Fakultet for dernæst ved Årsfest og Doktorpromoveringen
den 13. april at blive
Årets Underviser 2012 for hele AAU.
Som den sindige vestjyde han stadig er,
selv efter de mange år på universitetet,
hvor også hans forskning er højt estimeret,
får titlen ham ikke til at skryde om
egen fortræffelighed. Men anerkendelsen
fra de studerende mærkes varmt og godt
og er taget ind, hvor den skal være. Ingen
tvivl om det.
Et godt eksempel
Erik Lund underviser i teoretisk tunge
kurser, hovedsagligt på engelsk som Finite
Element Methods, Numerical Methods ol.
Ved at pege på Erik Lund ønskede indstillingsudvalget
på TEKNAT, som er næstformændene
og dermed studerende i de
13 studienævn, at fremhæve ham som et
godt eksempel for andre undervisere. Det
er begrundet i hans evner til at undervise
med engagement og entusiasme, til at
udarbejde eget kursusmateriale, for velorganiseret
planlægning af kurser og hans
evner som vejleder. Yderligere fremhæves
hans overskud til at deltage i administrative
opgaver – og dermed være en del af
universitetets samlede kvalitetssikring.
Det med forbillede spiller en stor rolle i
Eriks egen tilgang til undervisning. Han
havde dygtige undervisere på gymnasiet
i Holstebro, i særdeleshed i kemi, som
betød, han søgte ind på AAU i 1986, fordi
det forlød, at Kemi ville blive udbudt – det
gjorde det også, i 1991, hvor Erik i stedet
for at vente derpå selv blev færdig – som
maskiningeniør. Således kan, i parentes
bemærket, et noget tilfældigt studievalg
godt føre til flot karriere. Også på dette
studium fik han undervisere, som han
Prof. Erik Lund har fået de studerendes fineste anerkendelse: ”Årets Underviser”.
Det smitsomme
gode eksempel
Af Alice Bonde
stadig ser op til. Nok især Ole Mouritsen,
Niels Olhoff og Arne Kildegaard kom til at
spille en stor rolle som forbilleder i hans
eget virke som underviser.
- De har faglig stolthed og engagement.
Det tror jeg, er de vigtigste ingredienser,
når et stof skal formidles. I hvert fald kan
jeg se, at dem, jeg husker, og der hvor
jeg tog læring til mig, var ved lærere,
som underviste engageret om noget, de
brændte for, siger Årets Underviser og
tilføjer:
- Som VIP’er er det vores forskning, som
får det meste af opmærksomheden. Det
er den, vi bedømmes på og får midler
efter, hvis vores artikler publiceres de rigtige
steder etc. Men for mig er undervisning
en lige så vigtig del af mit arbejde,
og det har den altid været – og jeg har
ikke fantasi til at forestille mig, at det vil
ændre sig, siger han eftertænksomt og
tydeligvis ikke sagt til ære for intervieweren.
Sådan er det bare for ham.
ny struktur giver nye undervisningsmuligheder
Erik forklarer, at ingeniøruddannelserne
har fået en ny struktur med 3 gange 5
ECTS-kurser pr. semester i stedet for et
større antal kurser. Det skyldes, at det
for nogle år siden blev klart, at fakultetet
underviste de studerende mere, end de
gjorde på DTU, og derfor af ministeriet
blev bedt om at reducere undervisningsindsatsen.
- Der kan siges både godt og skidt om
reformen. Jeg synes selv, at reformen
har nogle gode takter, idet vi har længere
forløb i stedet for flere kurser. Konkret
betyder det en nedgang fra ca. 25 forelæsninger
til 12-16. Derfor kan vi gå mere
i dybden i det enkelte kursus, udvide
det med workshops, miniprojekter etc.
Det giver en langt højere grad af muligheder
for en løbende involvering af de
studerende, og vi kan stille flere krav til
dem om at løse større opgaver mellem
kursusgangene. Tidligere stod det mest
på opgaveregning efter forelæsningerne,
siger han forklarende.
- På en ingeniøruddannelse bygger de enkelte
fag oven på hinanden, dvs. det er nødvendigt,
at de studerende forstår det lærte, de er
tvunget til at arbejde med stoffet, ellers kan
de ikke klare det næste kursus og det næste
igen etc. Hvis vi formår at vise dem den røde
tråd, så de kan følge den, går det dem godt.
Jeg synes, det er sjovt som underviser at bygge
på, at skabe progression i undervisningen
og opleve, de studerende selv mærker og ser,
hvorhen vi bevæger os. Jeg opfordrer mine
studerende til at afbryde mig og komme med
forbedringsforslag. Ved at møde dem med
åbent sind bliver det nemmere at lære dem
noget, og det er også med til at skabe større
interesse, tror jeg. Endvidere evalueres alle
kurserne, og det er en anden motivationsfaktor
for mig som underviser. Og jeg tager hensyn
til den feedback, jeg får, siger Erik med
tilføjelsen, ”altså, når den er rimelig”.
Dette påskønner de studerende, idet de i
deres indstilling fremhæver, at har de studerende
ønsker, kritik eller andre kommentarer
til undervisningen, bliver det altid noteret og
taget til efterretning.
En ren fornøjelse
- Som person er det vigtig for mig at være
velforberedt og have klare undervisningsmål
med det, jeg foretager mig. Det gør det lettere
og sjovere i selve situationen. Og når
man som jeg har undervist i flere år i det
samme, er det nødvendigt at vende stoffet
om, anskue det på ny for ikke at ende som
en undervisningsrobot. Samtidig er det rigtig
dejligt at være erfaren, det giver flere muligheder
for at inddrage konkrete eksempler,
som er med til at lette forståelsen. Men forelæsningerne
er en udfordring. De største hold
er på over 100 studerende, og det er svært
at holde alle i gang. Men fagene er svære
for de studerende selv at lære, det gør dem
motiverede, og de møder op. Jeg har været
vejleder på adjunktpædagogisk kursus, og her
bemærkede en tilknyttet ekstern pædagogisk
vejleder forundret, at vores studerende var så
stille, og at de fulgte med. Det havde jeg ikke
tænkt videre over, sådan er det jo bare. Alle
møder op og er engageret. De er her, fordi
de gerne vil lære en masse - og jeg ser dem
vokse, ser at de tilegner sig stoffet. Det er en
ren fornøjelse!

Studerende ser potentialet
i det kinesiske vækstmarked
til september rejser 60 kandidatstuderende
fra danske universiteter
til Beijing for at studere på en af de
fire nye kandidatuddannelser ved
det nye dansk-kinesiske universitetscenter,
sino-danish Center for
Education and Research (sdC). de
danske studerende skal læse sammen
med et tilsvarende antal kinesiske
studerende.
Af de 60 går 18 i gang med kandidatuddannelsen
i Innovation Management, som AAU
med prof. Olav Jull Sørensen står i spidsen for.
Det gælder bl.a. Søren Riise Jensen og Steffen
Helledie, der begge i forvejen studerer på AAU.
Søren Riise Jensen har tidligere været i praktik
i Kina, så for ham var der ingen tvivl, da han
øjnede muligheden for at læse sin kandidatuddannelse
i Beijing:
- Uddannelsen i Innovation Management fangede
straks interessen, specielt fordi jeg på det
tidspunkt havde lært at elske Kina og havde
set potentialet i det gigantiske marked. Jeg var
i forvejen ikke i tvivl om, at jeg skulle finde en
kandidatuddannelse med forretningsudvikling,
så da det blev kombineret med innovation og
et direkte fokus på det kinesiske marked, var
valget let!
Steffen Helledie har gennem hele sin uddannelse
arbejdet med innovation og entreprenørskab
og blev i den forbindelse fascineret af Kina som
samfund og marked. Og netop muligheden for
at blive en del af det kinesiske samfund tiltalte
ham, da han skulle vælge uddannelsesretning:
- Det er min klare forventning, at netop kombinationen
af danske og kinesiske studerende
kan være med til at skabe et spændende
læringsklima, der vil blive udfordrende både
fagligt og socialt. Så jeg forestiller mig da også,
at det bliver en oplevelse at prøve at bo i en
by, der er så meget større end noget andet, jeg
har prøvet.
Både Steffen og Søren har store forventninger
til samarbejdet med nogle af de over 450
danske virksomheder, der er i fuld gang med
at etablere sig på det kinesiske marked. Søren
anser det for afgørende, at de studerende får
praktisk erfaring med sig fra opholdet i Beijing:
- Jeg glæder mig til at komme tættere
på de mange danske virksomheder, som
allerede er etableret i Kina og håber, at
vi kan indgå samarbejde om forskellige
projekter allerede under studietiden. Det
er et aspekt, jeg forventer mig rigtig meget
af i forbindelse med studiet, da jeg tror, vi
kan lære af og bidrage med rigtig meget til
hinanden.
For både Steffen og Søren har det dog
ikke været let at sige farvel til de vante
rammer i Danmark. Når man skal være
væk fra familie, kæreste og venner, er det
nødvendigt at overveje, om mulighederne
i Kina kan opveje afsavnet. For Steffen har
det været afgørende at møde forståelse og
glæde fra sine nærmeste:
- Min familie og venner synes, det har
været en fantastisk beslutning hele vejen
igennem og er rigtig glade for det. Jeg har
verdens sejeste kæreste, der har været fuld
af forståelse for, at jeg blev nødt til at gribe
den chance, som jeg føler, at dette studium
ville være. Det er aldrig nemt at forklare en
person, man holder af, at man skal rejse på
den anden side af jorden i to år, men hun
har taget det fantastisk og været en god
støtte hele vejen igennem.
Sørens venner og familie syntes først, at to
år i Kina var lang tid, men hans studievalg
endte dog med at føre spændende muligheder
med sig:
- Familien skulle nok lige synke meldingen
en enkelt gang, men syntes heldigvis sam-
Af Johannes Vørts
tidig, at det var et spændende valg. Nu
da den er sunket ind, er der allerede tale
om ture til Kina. Når man fortæller om
beslutningen til venner, er der mange, der
lige skal have den en ekstra gang, når man
siger, at det er to år på den anden side af
jorden. Nu overvejer flere at pakke kufferten
og tage på visit i Beijing.
- Det glæder os, at de studerende har vist
så stor interesse for vores uddannelse, og
vi ser frem til nogle meget spændende år
i Kina, siger Olav Jull Sørensen. De studerende
vil i tilegne sig teoretisk- og empirisk
viden inden for feltet innovationsledelse.
Det særlige ved denne uddannelse er, at
læringen sker i en kinesisk kontekst, med
kinesiske virksomheder, kinesiske undervisere
og kinesiske medstuderende. De
studerende vil således ruste sig med erfaringer,
der er relevante i en international
kontekst, her med særlig fokus på Kina.
Ifølge den danske direktør for SDC, Hans
Gregersen, er det afgørende for fremtidig
dansk vækst, at danske studerende prøver
kræfter med det globale samfund:
- Hvis danske studerende også fremover
skal omtales som nogle af de mest innovative
og selvstændige studerende, så er
det afgørende, at de får udfordret deres
talenter og kompetencer globalt.
Så set i den optik er der ingen tvivl om, at
Steffen og Søren og de 58 andre har foretaget
det rigtige valg.
Både Steffen Helledie og Søren Riise Jensen er i forvejen studerende på AAU, men det er ikke en forudsætning
for optagelse på Innovation Management ved SDC i Kina.
19 UGlen 4 · 2012

20 UGlen 4 · 2012
NYT oM
NAvNE
LIsBEtH WYBRAndt
40 ÅRs JUBILÆUM
På Inst. for Kemi og Bioteknologi fejrede
man 1. juni, at kolleger og studerende i 40 år
har haft glæde af at samarbejde med laborant
Lisbeth Wybrandt.
Ordene ”rettidig omhu” blev brugt til at
beskrive Lisbeth Wybrandt, selv om Lisbeth
med sin ligefremme og direkte facon er
langt fra Esplanaden. ”Rettidig omhu” kunne
på nordjysk blive til mangel på ligegyldighed
– for det er ikke ligegyldigt, om de kemiske
analyser er i orden, om de studerendes
sikkerhed i laboratoriet er i orden, om projektarbejdet
er gennemtænkt, så der er en
realistisk chance for, at det vil lykkes – ej
heller ligegyldigt, om man trives på arbejdspladsen,
og om folk behandles ordentligt.
Denne interesse for både arbejdet og
arbejdspladsen udmøntede sig i tiden på
KU i deltagelse i det fagpolitiske arbejde
og arbejde i de styrende organer. PÅ AAU
udmøntede interessen sig i en betydelig indsats
under opbygningen af sektion for Kemi.
Fraværet af ligegyldighed viser sig også
uden for arbejdstid, hvor Lisbeth har en
særlig evne til bruge de nære muligheder
ved fx at involvere sig i filmklub og kor og
ved at bruge de kulturelle muligheder, der er
givet i Nordjylland.
Så fra nuværende og tidligere samarbejdspartnere
lyder en stor tak – med ønsket
om, at det ikke stopper sådan lige med det
samme.
HEnRIK HALKIER
25 ÅRs JUBILÆUM
Professor og institutleder på Kultur og Globale
Studier, Henrik Halkier, har netop fejret
25-års jubilæum på AAU.
Oprindeligt er Henrik Halkier uddannet
cand.mag. i historie og engelsk fra Aarhus
Universitet og blev i første omgang tilknyttet
uddannelsen i britisk politik og social
historie på Aalborg Universitet, hvor han
også skrev sin doktordisputats om regional
udviklingspolitik i Skotland. De seneste år
har primært turisme og regional udvikling
haft Henrik Halkiers forskningsmæssige
Laborant Lisbeth Wybrandt, her sammen med sektionsleder Kim Lars Ole Bonde er nu både professor på AAU og professor 2
Lambertsen Larsen, Kemi, har været ansat på AAU siden 1990. ved Senter for musikk og helse, Norges Musikkhøgskole i Oslo.
interesse, og i 2006 blev han udnævnt
til professor på området. Derudover har
han både i videnskabelige artikler og i den
brede offentlighed markeret sig som en af
de fremmeste forskere inden for turisme
i Danmark.
Henrik Halkier har i årenes løb også været
en af de centrale kræfter i en række
internationale projekter, bl.a. TEMPUS – et
program om udviklingen af kandidatuddannelser
i turisme på tre sibiriske universiteter.
Han har ligeledes bestredet en
række tillidshverv på AAU, bl.a. som leder
af Aalborg Universitets turismeenhed og
leder af ph.d.-skolen SPIRIT. I dag er han
leder af det tværfaglige Institut for Kultur
og Globale Studier.
Institutleder, prof. Henrik Halkier kan fejre
25 års jubilæum på AAU.
LARs OLE BOndE nY
PROFEssOR PÅ
MUsIKtERAPI
Lars Ole Bonde er netop tiltrådt som professor
på Musikterapi ved Inst. for Kommunikation.
Det blev fejret 10. maj med
en hel eftermiddag i musikterapiens tegn,
hvor seks af Lars Ole Bondes nære kolleger
introducerede musikterapi og fagets
mange facetter. Til slut overtog dagens
hovedperson selv scenen og indviede på
underholdende vis publikum i den røde
tråd, der har bevæget sig gennem hele
hans professionelle liv, nemlig musiklytning.
Denne niche inden for musikkens verden førte
ham først til et job som gymnasielærer og siden
til en karriere som musikproducer, -producent
og -journalist ved DR, inden professor mso Inge
Nygaard i 1991 headhuntede ham til AAU. Fire
år senere takkede Lars Ole Bonde ja til en fast
stilling, og som han understregede denne eftermiddag,
så har han aldrig fortrudt dette valg.
Det hænger uden tvivl også sammen med de
mange spændende projekter, som han gennem
sine mere end 20 år på AAU har beskæftiget
sig med. Her har han særligt markeret sig inden
for musikpsykologi, musikpædagogik, musikterapi
i rehabilitering og palliativ pleje samt musik
og helse, og det har bl.a. mundet ud i ph.d.projektet
”Receptiv musikterapi med cancerpatienter
i rehabilitering” fra 2005 og bogen
”A comprehensive guide to music therapy:
theory, clinical practice, research, and training”,
som han skrev i samarbejde med sine to kolleger,
Tony Wigram og Inge Nygaard Pedersen.
Denne bog fungerer i dag som grundbog i
Musikterapi i flere lande.
nY InstItUtLEdER PÅ
Inst. FOR MAtEMAtIsKE
FAG
Lektor Søren Højsgaard tiltrådte i januar stillingen
som institutleder ved Inst. for Matematiske
Fag. Han kommer fra en stilling ved Faculty of
Science and Technology ved AU. Han er dog
en kendt person på AAU, idet han bl.a. har forsvaret
sin ph.d.-afhandling her i 1999. Den nye
institutleders forskningsfelt centrerer sig om
computational statistics og statistiske problemstillinger
inden for biologiske og jordbrugsfaglige
områder.
Søren Højsgaard, ny institutleder ved
Inst. for Matematiske Fag.

AAU-professor Frank Fitzek modtog i
maj Vodafones Innovationspris 2012.
FItZEK FÅR stOR
InnOVAtIOnsPRIs
Prof. Frank Fitzek, Mobile Device Group
ved Inst. for Elektroniske Systemer, fik 2.
maj overrakt Vodafones Innovationspris
2012 på 25.000 euro ved en ceremoni i
Dresden.
Det er tale om en virkelig prestigefyldt
pris, idet den kun uddeles én gang om
året og fortrinsvis til en forsker i det
tysktalende område, som rummer ca.
100 mio. mennesker. AAU-professoren,
der stammer fra Tyskland, får prisen for
sin banebrydende forskning inden for
mobilkommunikation, der skal gøre det
muligt for brugere at dele data mellem
sig.
- Da vi for år tilbage begyndte at forske
i user cooperation, at mobiltelefonbrugere
i tæt geografisk afstand kan dele
data, troede ingen på os, men alligevel
fortsatte vi arbejdet. Derfor er denne
flotte pris ikke bare en anerkendelse af
mit arbejde, men af alt det arbejde, forskere
inden for området har gjort, siger
Frank Fitzek.
Forskningen i user cooperation er
begyndt at give resultater. Som omtalt
i UGlen 3 har to ph.d.-studerende, som
Frank Fitzek er vejleder for, netop åbnet
start-up virksomheden Steinwurf.
FORnEM
ARtIKELPLACERInG
I en konkurrence med 500 artikler indsendt
til den amerikanske konference
IEEE ECCE opnåede en artikel, begået af
ph.d.-studerende Ke Ma og prof. og vejleder
Frede Blaabjerg ved Inst. for Energiteknik,
en top tre placering og pris.
Konferencen er den mest prestigefyldte
inden for elektrisk energiomformning,
herunder effektelektronik og vindmøller.
Artiklen handler om, hvordan man styrer
en vindmølle intelligent, når nettet
er lidt ustabilt – en afgørende faktor for
at kunne håndtere store mængder vindenergi
i et el-net.
Den nye professor ved Inst. for Statskundskab, Bjørn Møller, (th) ses her sammen med institutleder Morten Lassen.
dAnMARK I VERdEn OG
VERdEn I dAnMARK
Hvis man ser på oversigten over flyafgange
fra Aalborg lufthavn, kan man
nogen gange om året finde et fly, der
flyver direkte fra Aalborg til Djibouti.
Den nyligt tiltrådte professor Bjørn
Møller fremsatte ved sin tiltrædelsesforelæsning
en undren, foranlediget af
en sådan direkte forbindelse mellem
Aalborg og Djibouti.
Forklaringen er, at Danmark deltager
i en multilateral indsats mod pirateri
i farvandet ud for Somalia, og at man
derfor med jævne mellemrum sender
mandskab derned for at afløse den fungerende
besætning.
Dette rejser et nyt spørgsmål. Hvorfor
er Danmark med i en sådan indsats?
Piratproblemet er ifølge Bjørn Møller
ikke så alvorligt, som medierne lader
forstå. Der er fx ingen rederier, der har
lagt deres skibsruter om af frygt for
piraterne. Økonomien vejer stadig mest.
En omlægning af ruter vil koste mere
end at miste en last i ny og næ – eller at
betale løsesum for en besætning. Måske
skulle man bare sætte sin lid til markedskræfterne
og tro på, at økonomiske
incitamenter vil skabe orden i området
igen?
Så hvorfor bruge statens midler på at
bekæmpe pirater? - en indsats som i
øvrigt synes lettere meningsløs, når
man tænker på, at de tilfangetagne
pirater løslades inden for kort tid uden
dom eller nogen form for straf, og Danmarks
aktie i sagen er desuden meget
begrænset. Fx er skibene hos Danmarks
store rederi Mærsk oftest indregistreret
i andre lande, besætningen er fra Filippinerne,
kaptajnen er russisk, fragten er
produceret i Kina og typisk på vej til alle
andre steder end lige Danmark.
- Danmark går med i disse multilaterale
indsatser - hvoraf piratbekæmpelse blot
er ét af en række eksempler - for at
danne stærke internationale alliancer og
holde sig på god fod med verdens stormagter.
Gode relationer skabes, når en
stat støtter op om andre staters internationale
bevægelser som at gå med i en
krig, man ikke har nogen egentlig interesse
i, forklarede Bjørn Møller. Det er
sådan, man skaber goodwill for Danmark
i internationale sammenhænge. Goodwill
er lig med beskyttelse mod en mulig
fjende, hvis det nogensinde skulle blive
nødvendigt. Og goodwill gør det muligt
for selv et lille land som Danmark at få
indflydelse i international politik.
- Angående indsatsen i Libyen tog vi
et skridt i den rigtige retning, selvom
vi nok kunne have gjort mere, end vi
gjorde. Men indsatsen i Libyen viser, at
man i international sammenhæng er ved
at få den opfattelse, at andre lande godt
kan tillade at blande sig, når en stat
groft og systematisk bryder menneskerettighederne
over for sit eget folk. Der
er tradition for, at enhver stat har suveræn
ret til at styre indre anliggender
uden indblanding fra det internationale
samfund. Nu er der imidlertid tegn på, at
det er ved at ændre sig. Det bliver mere
og mere acceptabelt at gribe ind, når en
stat begår forbrydelser mod sit folk.
Bjørn Møller ser dette skift som værende
positiv i sit udgangspunkt, men ser også
én risiko herved: Når det internationale
samfund beslutter sig for at afsætte en
stat, hvem skal så bestemme, hvordan
en efterfølgende styreform skal formes
i dette land?
Man kan frygte, at en diktator blot bliver
afløst af det internationale samfunds
krav om at skabe demokrati efter vestligt
forbillede. Det bedste for landet
vil naturligvis være, at det selv får lov
at bestemme, hvilken styreform der er
ønskværdig – og det må resten af verden
så leve med.
Af Marie Louise Rementorp
21 UGlen 4 · 2012

22 UGlen 4 · 2012
UNIVERSITAS ALBURGENSIS
Professorem David Boje
OB SCIENTIAM STUDIAQUE SUA PRAECLARISSIMA PHILOSOPHIAE
DOCTOREM PHILOSOPHIAE HONORIS CAUSA
CREAVIT
IN URBE ALBURGENSI, DIE XXX MENSIS MAIUS ANNI MMXII
ÆREsdOKtOR FOREnER sMEdEKUnst
OG dEn AKAdEMIsKE VERdEn
Det er sjældent, at smedehåndværk og kvantefysik bliver nævnt i auditoriet på Kroghstræde
3, men det var præcis, hvad der skete, da dette års æresdoktor på Humaniora
blev hædret.
Storytelling i organisationer, kvantefysikkens love, traditionelt håndværk og unik kunst
smeltede sammen, da David Boje blev hædret som dette års æresdoktor på Humaniora.
For dagens hovedperson var det dog ikke kun anerkendelsen af hans livslange
akademiske karriere, der glædede ham.
- Jeg har været i Danmark fire gange, og hver gang er det som at komme hjem. Jeg
har faktisk også danske aner. Min families navn var oprindeligt Bøje, afslører den
amerikanske professor, som også så flere kendte ansigter på tilhørerpladserne i auditoriet.
I 21 år har David Boje nemlig været en af drivkræfterne bag den populære og
velbesøgte konference SCMOI, som flere forskere fra Inst. for Læring og Filosofi også
har besøgt.
Kunstneren og metallet
Men der ventede både de kendte og nye ansigter en anderledes oplevelse denne
eftermiddag. For ganske vist har David Boje gennem sine 30 år på amerikanske
universiteter – senest på New Mexico State University – opnået international anerkendelse
for sit arbejde med at beskrive storytelling og meningsdannelse i organisationer.
Men udgangspunktet var denne dag et andet. Gennem de seneste seks år har David
Boje nemlig også arbejdet med kunst, baseret på det oprindelige smedehåndværk og
svinger ofte hammeren over det varme metal i både sit værksted på sin gård i USA og
til middelalderfestivaler.
- Jeg er meget optaget af forholdet mellem kunstneren og metallet. Ud fra det har
jeg skabt et begreb, som jeg kalder quantum storytelling, forklarer David Boje, som
herved henter begreber fra fysikkens verden og den kunstneriske proces ind i arbejdet
med at forstå, hvordan vi fortæller historier internt i organisationer i dag, og hvilke
mekanismer der ligger til grund for den proces. Kunst og smedehåndværk kan altså
sagtens finde deres plads i den akademiske verden.
Af Susanne H. Knudsen
Prof. Mie Buhl mso indgår ligesom
AAU Profil, prof. Birgitte
Holm sørensen, i forskergruppen
ved ILd – Laboratorium for It og
Læringsdesign. (se s. 26)
”Håber det er muligt med videoskype.
Vil jo gerne kunne se dig.” Sådan stod
der i mailen fra Mie Buhl, professor
siden november med arbejdsstation på
AAU Cph, da interviewet skulle aftales.
Hvorfor det var et naturligt ønske, blev
umiddelbart klart ved interviewets start:
Mie Buhl forsker bl.a. i telepresence,
dvs. hun udforsker lærerens rolle, når
medier som skype og video med læreren
som hovedaktør indgår på forskellig vis i
undervisningen.
- Det drejer sig om det didaktiske aspekt
i forhold til instrumentalisering. Det er
interessant og vigtigt at finde ud af, både
hvordan elever/studerende og underviserne
selv oplever det, da det jo er et
undervisningsmiddel, som benyttes mere
og mere. Læreren står i en ny rolle, er
performer, hvordan opleves det – hvad
sker der med en, når man ser sig selv på
video? Hvordan reagerer de underviste
på, at lærerne er på ’tv’ og ikke direkte
foran dem - er det som at se tv hjemme
i stuen – og skal underviserne være lige
så gode som dem på tv? Hvad med alt
det uden om det talte sprog som mimik
og gestik, som vi ved, har stor betydning,
når vi kommunikerer direkte – kan det
videregives på skærm? Kan man opnå
samme engagement, som hvis man er
fysisk til stede?
- For at blive klogere på området har jeg
bl.a. lavet og afprøvet forskellige undervisningsdesign
on location og i laboratoriet,
fx i forhold til, hvor professionelt
det skal være. Og her lyder modtagernes
konklusion, at det ikke skal være professionelt
som på tv, som jo også vil kræve
optagelse på forhånd. Lærerne skal altså
ikke repetere, hvordan man agerer der,
men telepresence kræver sin egen form,
som bl.a. sikrer, at underviseren finder
sig godt til rette i situationen. For tiden
samarbejder jeg med ILD-kollegerne
Karin Levinsen og Rikke Ørngreen i partnerskab
med Det Kgl. Danske Musikkonservatorium
om et projekt, der hedder
Telepresence som didaktisk praksis. Her
undersøger vi, hvordan musikinstrumentundervisning
på højeste uddannelsesni-

Helst via videoskype
Af Alice Bonde
veau kan udvikles når det foregår over
distancen via videokonference, forklarer
Mie Buhl, hvis forskning centrerer sig
om visuel kultur, medier og it. I særdeleshed
med fokus på multimodalitet,
dvs. brug af billede, tekst, lyd, speak
og narrative forløb i undervisningen.
Eksemplificeret i artikeltitler som New
teacher functions in cyberspace og
Video as a means for academic improvement
of a profession.
specifikke fagdesign
Selv om Mie Buhl er ny i forhold til
ansættelse på Aalborg Universitet, er
hun ikke ukendt med universitetet,
idet hun i en årrække har undervist
på modulet IKT og didaktisk design
på masteruddannelsen IKT og Læring,
kendt som MIL-uddannelsen. Den udbydes
i fællesskab af AU, CBS og AAU, og
senest på valgmodulet multimodalitet
og didaktisk design.
- Som noget nyt og meget spændende
udbyder vi her fra efteråret en række
valgfrie moduler på MIL-uddannelsen,
rettet fagspecifikt mod dansk, engelsk,
matematik, naturfag, religion og billedkunst,
hvor det enkelte fag sættes i
forhold til ikt og didaktisk design. Jeg
har en uddannelsesbaggrund inden for
billedkunst, og derfor har jeg en særlig
aktie i det forløb. Vi tager udgangspunkt
i billedkunstfagets centrale kundskabs-
og færdighedsområder, og de studerende
vil få både en læringsteoretisk og
fagdidaktisk tilgang til anvendelsen af
ikt i visuelle læreprocesser med vægt
på, hvorledes ikt kan facilitere og kvalificere
billeder og visualiseringer i undervisnings-
og læringssammenhænge.
- På tilsvarende vis er der lavet moduler
til foreløbig de øvrige nævnte fag.
Vi ønsker således at ruste deltagerne
i forhold til at bruge det multimodale
læringsrum. Derfor bliver det meget
spændende at se, hvordan målgruppen,
som er grundskolelærere, seminarielærer
og andre undervisere og formidlere,
tager imod dette nye tilbud, siger Mie
Buhl.
Undervisningen ’on the move’
Da Mie Buhl har været med siden ikt’s
seriøse indtog i pædagogikken primo
90’erne, kan hun registrere, at mens
indstillingen i de første mange år i den
pædagogiske verden var karakteriseret
ved et enten/eller, har den nu ændret sig
til et både/og, hvor de fleste undervisere
og formidlere bruger mulighederne didaktisk
i tiltagende omfang. Samtidig med,
at antallet af ikt-muligheder stiger, drejer
det sig forskningsmæssigt om at følge
med i og finde ud af, hvad strømmen af
muligheder medfører set i et didaktisk
perspektiv.
- Vi kan lære geografi ved at se på kort,
ved at inddrage google earth, ved at gå
ud i terrænet med gps. Facebook og blogs
gør, at eleverne ikke behøver at være i
samme klasselokale for at arbejde sammen.
Computeren bruges til at udvikle
et projektemne på en blog eller lave små
produktioner med billeder, tekst og lyd.
Læreren underviser på smartboards,
interaktive tavler, der har touchscreen,
internetadgang og en række andre digitale
funktioner. Undervisningsformen er
således konstant ’on the move’, bevæget
af den teknologiske udvikling, hvor den
Prof. Mie Buhl, der bl.a. forsker i brug af skype
i undervisningen, er her selv skypegengivet.
Er det afgørende for læring via skype,
i hvor god kvalitet og hvordan skyperen fremtræder?
mobile teknologi er en af de seneste
udfordringer, smartboards en anden.
Derfor er det ikke blot interessant, men
også uhyre vigtigt at undersøge it og
fagområder grundforskningsmæssigt for
at finde ud af, hvad der dur, og til hvad
og hvorfor. Dette gælder i såvel grundskolen
som i de videregående uddannelser.
Hvordan sikrer vi, at de, der skal
lære og forstå noget, får mulighederne
herfor præsenteret på en hensigtsmæssig
måde, slutter den nye AAU-professor.
Lykkedes det at skype?
Og hvordan gik det så med at videoskype,
som var interviewerens første forsøg
udi genren (bortset fra bedsteforældreskyping).
Ja, hun havde så travlt med
at lytte, forstå og notere, at hun først
sent registrerede, at ’offeret’ hele tiden
sad med blikket skråt nedad – billedet
havde frosset sig fast på Aalborgsiden.
Var det sket i en undervisningssituation,
ville de studerende nok have protesteret
langt tidligere. Eller ville de også have
overset det, så længe det talte ord var
så levende?
Vil du vide mere …
www.evu.aau.dk/master/mil/
23 UGlen 4 · 2012

24 UGlen 4 · 2012
AAU Alumnestafetten
sendt til …
…Lisbeth Bech Poulsen
Fortæl om en typisk arbejdsdag for dig.
På samme tid er hvervet som folketingsmedlem
uforudsigeligt, men også
struktureret med faste opgaver. Der
er faste møder hver uge i udvalgene,
jeg sidder i, med ”mine” ministre, med
folketingsgruppen, med interessenter
og lobbyister, og der er ordførertaler
i folketingssalen samt afstemninger.
Samtidig sætter medierne eller andre
en dagsorden, jeg skal forholde mig til
her og nu. Selvom kalenderen er tætpakket
flere måneder frem, kan man med
få timers eller minutters varsel skulle i
tv, radio eller interviewes til aviserne. I
løbet af dagen får jeg også opkald eller
e-mails fra almindelige borgere, der har
et spørgsmål eller en kommentar til mit
arbejde.
En typisk dag fra min kalender: Gruppemøde
kl. 8, derefter 1. behandling
af L108, forhandle udligningsreform,
kommunalordførermøde med Margrethe
Vestager, møde med kvindelige parlamentarikere
fra Uganda, møde med KL-formand,
aftenmøde med Christine Antorini
om ungdomsuddannelser. Indimellem skriver
jeg et indlæg til MetroXpress, hvor jeg
har en klumme, og tjekker de par hundrede
mails, der tikker ind i løbet af en dag.
Min akademiske praktikant er uundværlig
og hjælper mig med kalenderstyring, taler,
indlæg og laver en dagsmappe. Den får
jeg med hjem, når jeg går, og det er papirer
til næste dags møder.
Hvor tæt er dit hidtidige karriereforløb
på de karriereforestillinger, du havde
under dit studium?
Det var først i slutningen af mit studium,
at jeg for alvor blev politisk aktiv og folketingskandidat.
I hvor høj grad drager du nytte af din
uddannelse i dit daglige arbejde?
Min bachelor i Politik & Administration
og min kandidatgrad i Udvikling & Internationale
Forhold er selvfølgelig brugbare
i forhold til det at være medlem af
folketinget. Som EU- og Udviklingsordfører
har min uddannelses internationale
sigte selvfølgelig stor relevans.
I hvor høj grad bruger du de kompetencer,
som gruppe- og projektarbejdet
har givet dig i dit nuværende job?
Dem bruger jeg rigtig meget, både i
folketingsgruppen, hvor samarbejde er i
højsædet, og også i forhandlingssituationer,
hvor man bliver nødt til at komme
hinanden i møde.
Kan du huske nogen spændende projekter
eller samarbejdsvirksomheder
fra studietiden?
På min kandidatuddannelse skrev vi
nogle projekter om international handel
og de såkaldte sweatshops, og hvordan
den globale arbejdsdeling og økonomi
fungerer – det kommer mig rigtig meget
til gode nu i forhold til mine EU- og
udviklingsordførerskaber.
Beskriv en god oplevelse, du havde
med gruppen ud over det faglige.
Nogle af mine bedste venner i dag er
mennesker, jeg har skrevet projekter
med. I de projektgrupper, jeg har været
en del af, har det sociale også været
rigtig vigtig, fordi man bruger så utrolig
meget tid sammen.
Det/de bedste minder fra AAU?
Jeg var studieaktiv i Studentersamfundet,
hvor jeg var næstformand i 2006-
2007, det var rigtig sjovt og lærerigt.
Jeg nød i det hele taget min studietid,
både socialt og fagligt. Jeg var også frivillig
i en række organisationer, det har
givet mig meget.
Er der en underviser, du specielt
husker fra din AAU-tid? – og hvorfor?
Jeg synes, jeg har haft så mange rigtig
gode undervisere, specielt tænker jeg
på Jørgen Goul Andersen og Poul Thøis
Madsen.
BLÅ BOG for
LIsBEtH BECH POULsEn
Job: Folketingsmedlem (sF)
tidligere job: Akademisk medarbejder, sEA, AAU
Uddannelse på AAU: Cand.scient.soc.
development & International Relations
dimissionsår: 2009
Fødeby: sønderborg
Fødeår: 1982
Hvilke emner/foredragsholdere kunne få
dig til at komme en halv eller en hel dag til
”Livslang Læring” i august?
Den økonomiske krise i Europa og vejen ud af
krisen kunne være et spændende emne eller
omstilling til en grøn og bæredygtig økonomi.
Hvor har du dit faglige netværk fra – hvor
meget af det stammer fra studietiden?
Rigtig mange fra studietiden, men også fra
mit frivillige og politiske arbejde. Det gode
ved netværk er, at det kan blive ved med
at udvide sig som ringe i vandet, fordi man
lærer nye at kende gennem dem, man kender
i forvejen. Jeg hørte fx om en ledig stilling
(mit tidligere job) via en bror til en veninde,
som jeg lærte at kende på de studerendes
blad, Agenda.
Hvad er dine fremtidsdrømme?
Jeg brænder for politik og vil gerne fortsætte
med det på den ene eller anden måde. Man
kan lave politisk arbejde på mange måder
udover at sidde i Folketinget. Jeg kunne også
godt tænke mig på et tidspunkt at arbejde i
en international organisation og arbejde med
noget af det, jeg har studeret.
Kan du kort give en begrundelse af, hvorfor
du har valgt at pege på den næste alumne.
Søren Herping – fordi han har taget skridtet
fra en akademisk karriere (ph.d. på AAU) til et
job som embedsmand. Jeg er interesseret i at
høre hvorfor.
om alumnestafetten:
de holdninger mv., der kommer
til udtryk i portrættet, tilhører
udelukkende den portrætterede
alumne. AAU og Alumneforeningen
Kandidatnet deler derfor ikke
nødvendigvis disse holdninger.
Meld dig gratis ind i alumneforeningen
Kandidatnet på
www.kandidatnet.aau.dk.

Af Sandra L.G. Rytter, Karrierecentret
Top-kandidater tilbage på AAU
Hvad har Kristian thulesen dahl,
Frank Jensen og en række fremtrædende
direktører fra større
offentlige og private virksomheder
til fælles?
De er alle uddannet fra Aalborg Universitet
- og så har de sagt ja til at være med
til at genskabe kontakten mellem AAU og
de ca. 30.000 kandidater, der er uddannet
herfra siden 1974. Derfor mødtes de for
nylig på Studenterhuset i Aalborg for at
drøfte, hvordan man kan løfte opgaven.
Inger Askehave, prorektor og næstformand
for Kandidatnet:
- På Aalborg Universitet er vi meget interesserede
i at bevare kontakten til vores
studerende, efter de forlader stedet med
et eksamensbevis i hånden. Det giver os
mulighed for at følge dem fremover og få
en idé om, hvor godt vores uddannelser
matcher forventninger fra erhvervslivet.
Vi tænker samtidig på kandidaterne som
ambassadører for universitetet og vil
meget gerne samarbejde med dem, fx
omkring forskningssamarbejde, studenterprojekter,
gæsteundervisning og efter-
og videreuddannelse.
særlig forening
for AAU’s kandidater
AAU har gennem længere tid arbejdet
med at opbygge en alumneforening for
alle, der er uddannet fra AAU. Indtil videre
har 6.000 medlemmer fundet vej til
Medlemmerne af Kandidatnets Rådgivende Komité, fra v., Jacob Møller Knudsen, direktør, CUBIC-Modulsystem
A/S, Jesper Hosbond Jensen, direktør, Thisted Kommune, Frank Jensen, overborgmester Københavns Kommune,
Lars Bonderup Bjørn, bestyrelsesformand, Aalborg Universitet, Jes Lunde, børne – familiedirektør, Børne og Familieforvaltningen,
Frederikshavn Kommune, Kim Nøhr Skibsted, Group Vice President, Corporate Communication,
Grundfos, Kristian Thulesen Dahl, medlem af Folketinget. Komiteen omfatter også Jan Gerhardt, direktør, Handels-
og Udlandsområdet, Spar Nord Bank A/S, og Ulla Astman, regionsrådsformand, Region Nordjylland, begge
fraværende ved optagelsen. Foto: Lars Horn, Baghuset.
Alumnekoordinator for Kandidatnet,
Sandra L.G. Rytter, havde en stand
ved Årsfest og Doktorpromovering
den 13. april.
Kandidatnet, som initiativet er blevet døbt.
Kandidatnet er forankret hos AAU’s Karrierecenter.
Her arbejder man løbende på
at opbygge gode relationer til de tidligere
studerende (alumnerne) gennem bl.a. en
mentorordning og særlige alumnearrangementer
samt ved løbende at udsende
nyheder om de seneste aktiviteter på AAU.
Et andet af foreningens initiativer er etableringen
af Den Rådgivende Komité. Her
har Kandidatnet inviteret alumner som
Frank Jensen, Kristian Thulesen Dahl samt
fremtrædende erhvervsfolk til at hjælpe
med at sætte fokus på, hvorfor kandidater
fra AAU kan noget helt særligt. Noget af
det, der kendetegner kandidater fra AAU,
er netop deres erfaring med gruppearbejde
og det at arbejde problemorienteret.
Frank Jensen, overborgmester, Københavns
Kommune:
- Kandidater fra AAU kan noget helt
specielt, når det kommer til at arbejde i
team og løse komplicerede problemer. De
har evner, der i høj grad efterspørges på
arbejdsmarkedet i dag, både i den offentlige
sektor og i det private erhvervsliv. Jo
stærkere netværket og fællesskabet er
mellem alle, der er uddannet fra AAU, jo
mere vil denne særlige arbejdsform også
vinde indpas og anerkendelse overalt.
Generelt er medlemmerne af Den Rådgivende
Komité enige om, at kandidater fra
AAU er klædt særligt godt på til at imødekomme
erhvervslivets behov. De lærer at
arbejde problemorienteret og i team, og
det gør dem attraktive for arbejdsgiverne.
FAKtA:
❙ Kandidatnet er et netværk for
alle, der er uddannet fra Aalborg
Universitet.
❙ Kandidatnet har pt. 6000 medlemmer
❙ Læs mere på
www.kandidatnet.aau.dk.
25 UGlen 4 · 2012

26 UGlen 4 · 2012
AAU-profil
UGlens artikelserie, AAU-profil, foregår på den måde, at UGlens aktuelle AAU-profil sender redaktøren videre
for at interviewe den AAU’er - det være sig VIP eller tAP -, som profilen ønsker præsenteret.
AAU-profilen er denne gang prof. Birgitte Holm sørensen, leder af det nye ForskningsLab - It og Lærings
design (ILd) ved Inst. for Læring og Filosofi med adresse på AAU Cph. ønsket af chefkonsulent Lone stoustrup
fra samme institut, som er spændt på, hvordan gruppen vil berige uddannelsessiden.
vild med at udforske
børn og unges læring med it
Prof. Birgitte Holm sørensen leder den 15 mands store forskningsgruppe inden for it, læring og didaktik, der
er samlet i ForskningsLab: It og Læringsdesign (ILd), som blev indviet i april og holder til ved Aalborg Universitet
Cph.
- Vores fokus ligger på it, læring og
didaktik i grundskolen og de videregående
uddannelser i forhold til at arbejde
med nye læringsformer, multimodalitet
og interaktion i teknologiintensive
læringsmiljøer. Det vurderer vi er helt
centralt i forhold til innovation af uddannelsessektoren
– og i øvrigt også i relation
til uddannelser i virksomheder og
andre organisationer. Vi arbejder dels
grundvidenskabeligt, dels med aktions-
og praksisforskning i samarbejde med
eksterne partnere, det være sig folkeskoler,
university colleges og kommuner,
forklarer Birgitte Holm Sørensen.
Fokusfeltet passer ualmindeligt godt
med Birgittes eget forskningsfelt, som er
it og læring i forhold til børn og unge i og
uden for skolen. Eksemplificeret af forsk-
UddAnnELsE
OG KARRIERE
❙ Lærer i 1970
❙ Cand.pæd.pæd. i 1988
❙ Ph.d. i 1995
❙ Leder af forskningsprogrammet
”Medier og IT i Læringsperspektiv”,
DPU, i 2001
❙ Professor i it, medier og læring
ved DPU, Aarhus Universitet,
2005
❙ Formand for Medierådet for Børn
og Unge, 2007
❙ Treårigt medlemskab af Vetenskapsrådet
i Sverige fra 2007
❙ Medlem af it-rådgivningsgruppen
for Børn og undervisningsminister
Christine Antorini, 2011
❙ Professor ved Inst. for Læring og
Filosofi, AAU, 2011.
ningsprojekter som ”Serious Games on
the Global Market Place”, ”Medier og it i
nye læringsmiljøer”, ”Børns opvækst med
interaktive medier – i et fremtidsperspektiv”
og ”Medier på begyndertrinnet”.
Og når hun først begynder at tale
herom, mærkes hendes begejstring og
engagementet helt fra København til
Aalborg.
- Grundskolen er det sted i undervisningsverdenen,
som først er udfordret
af it i forhold til læring. En nylig svensk
undersøgelse viser, at mens børn for
5 år siden fik deres internetdebut som
9-årige, sker det i dag som 5-årige. Selv
børn under 2 år bruger touch screen,
dvs. børn får tidligere og tidligere
omgang med digitale medier. Derfor vil
de også bruge medierne i skolen, og det
betyder, lærerne skal have høje kompetencer
inden for området.
- Vi har især fulgt skoler, som har været
langt fremme på det teknologiske felt, og
lige nu har vi et projekt på to folkeskoler,
hvor hvert barn har fået en netbook. Her
følger vi, hvordan de bruger dem i alle
fag, og det er utrolig spændende.
- Selv om projektet ikke er afsluttet,
kan vi allerede nu se, at netbooks
udvikler både børnenes it-kompetencer
og styrker deres faglige kompetencer.
Når børnene på begyndertrinnet fx er
produktive med at lave en billedserie
og skal forklare den i skrift, får de brug
for ord med et langt højere lix-tal end
det, som findes i de traditionelle lærebøger
på dette trin. Der findes mange
digitalt baserede hjælpefunktioner. De
kan selv søge den hjælp, de har brug
for hertil, gennem stave- og andre hjælpefunktioner.
De kan trykke på ordet,
få det læst op etc. Det betyder, at det
enkelte barn selv kan nå langt rent fagligt
med de mange hjælpefunktioner og
dermed støttes i sin læring lige netop
der, hvor barnet står fagligt. Vi ved, at
en læsebog kun rammer meget få børns
niveau, men i nogle klasser skal alle elever
alligevel ’døje’ med den samme.
- Teknologien kan også støtte den krævede
differentierede undervisning. Der
findes en lang række free ware og open
source-produkter, som lærerne kan
bruge. De digitale medier giver børnene
mulighed for at være meget mere produktive
og selvstændige, og det fremmer
lysten til at lære. De bruger fx blogs og
chatrum, når de skal løse en opgave. I
sprogundervisningen kan de skype med
børn fra det pågældende sprogområde,
og så føles det meget mere naturligt at
tale sproget, end når det er med sidemanden.
De gør sig mere umage.
- Vi kan klart se, at hvor de selv producerer,
stiger læringskurven. Fx når de laver
en photostory og indtaler deres speak,
kan de høre, at de skal øve sig mere, for
at det lyder bedre. Børnene drives frem
af lyst til at præstere bedre og hæver
således deres niveau, forklarer Birgitte.
Forskningsprojektet om brugen af netbook
på begyndertrin er et eksempel på
aktionsforskning, som ILD også benytter.
Her udvikler man et forløb, observerer,
hvad der foregår, og omsætter det til
forskning. Det sker i et samarbejde mellem
lærer og forsker og er i særdeleshed
velegnet, når et læringsmiddel skal prøves
af.

Af Alice Bonde
Birgitte Holm Sørensen forsker
i børn og unges læring via it.
Uddannelse afgørende for brug
På spørgsmålet, om de ældre lærere
er et problem i forhold til at benytte
it-medierne i undervisningen, svarer
Birgitte, at lærernes problem ikke er
alders-, men uddannelsesbetinget. Bl.a.
derfor har gruppen omkring masteruddannelsen
IKT og Læring/MIL, som AAU
deltager i, udviklet en række fagspecifikke
moduler om it og didaktik med
start til efteråret for at give lærere og
andre formidlere en uddannelsesmulighed.
(Se s. 23)
ILD-folkene har endvidere haft uhyre
travlt med at udvikle og planlægge en
ny kandidatuddannelse, It, læring og
organisatorisk omstilling, som går i luften
1. september.
Faggloser
Inden for området støder man igen og
igen på begreber som design og multimodalitet,
og Birgitte bliver i samtalens
forløb bedt om at forklare dem kort.
- For de fleste hænger ordet design
sammen med arkitektur og produkter,
men på det didaktiske område bruger
vi ordet i dag. Her dækker det over den
proces, hvor man designer for læring,
altså hvor der sættes mål, udvælges indhold
og læringsressourcer samt tilrettelægges.
Og hvad angår multimodalitet,
drejer det sig om, at de digitale mediers
mange forskellige udtryksformer og
funktionaliteter kan kobles på mange
måder. Ved at gøre det åbner man for
mange læringstilgange og -potentialer,
siger Birgitte.
International betydning
Også internationalt forventes det nye lab
at gøre sig bemærket, hvor man inden
for den internationale ikt- og læringsforskning
taler om en særlig humanvidenskabelig/skandinavisk
tradition.
- Det drejer sig bl.a. om vores tilgang
med at arbejde projektorienteret, og
her har AAU jo en lang tradition, som
gradvist er nedsivet til ungdomsuddannelserne
og folkeskolen. Når eleverne
således selv designer deres læreproces
og udfører den, udvikles deres selvstændighed,
engagement og evne til at
tage initiativ. Det fremmer kreativitet
og innovation, som er samfundsnyttige
kompetencer. Det kommer de flyvende
helt fra Singapore for at lære mere om.
Vi kan så mødes med dem i luftrummet
og finde ud af, hvordan de opnår så gode
resultater i Pisa-testene, slutter den nye
AAU-professor med et godt grin.
næste AAU-profil …
… skal være studiekoordinator Stine
Vejen Jensen, Inst. for Kommunikation.
Hun er ny koordinator på masteruddannelsen
IKT og Læring og har været
fantastisk hurtig til at sætte sig ind i
arbejdet.
Prof. Birgitte Holm Sørensen i gang med at fortælle om visionerne for ForskningsLab - It og Læ-ringsDesign (ILD)
ved indvielsen heraf.
FRA AU tIL AAU
Størstedelen af ILD-gruppen er
kommet til AAU siden november
og hen over foråret fra Institut for
Uddannelse og pædagogik, som
hører under Aarhus Universitet. Her
betød en organisationsændring, at
forskningsgruppen mod sit ønske
ville blive geografisk splittet. Derfor
kontaktede gruppen AAU med henblik
på at undersøge mulighederne
for at fortsætte som en samlet
forskningsgruppe her, og det er nu
en realitet.
Herom sagde dekan Lone Dirckinck-
Holmfeld ved indvielsen af ILD:
- Der er tale om en forskergruppe,
som er opbygget gennem mange
år, og som har udviklet en unik
forskningstilgang til studiet af
relationerne mellem ikt og digitale
medier, læring og didaktik. Den
passer vældigt godt sammen med
den forskning, som i øvrigt foregår
især på HUM – både i AAU-Cph
og i AAU-Aalborg. De helt tætte
forskningssamarbejdspartnere er
naturligvis e-learning lab i Aalborg
og ikt-lærings- og designmiljøet i
Esbjerg. Men derudover er der masser
af potentielle samarbejdstråde
til øvrige forskningsgrupper, som
arbejder med læring og humanistisk
informatik, og den mere teknologiorienterede
forskning på fx Medialogi
og Art & Technology.
- Foruden forskning står for /bidrager
forskningsgruppen særligt til
to af vores uddannelser, cand.it i It,
læring og organisatorisk omstilling
og Master i IKT og Læring, som foruden
at være en masteruddannelse
også er et forskningskollektiv, som
drives i fællesskab mellem forskere
fra AU, RUC, CBS og fra AAU ILDgruppen
og e-Learning Lab. Derudover
vil ILD naturligvis bidrage
til beslægtede uddannelser, som
humanistisk informatik, læring og
forandringsprocesser mv.
27 UGlen 4 · 2012

28 UGlen 4 · 2012
Teknisk chef Keld Tolbod fortalte om den fysiske ud- og
ombygning på mødet i juni sidste år og var hidkaldt igen
især af hensyn til de nye medlemmer.
tILFREdsE REVIsORER
Fra bestyrelsesmødet 23. april
Mødet drejede sig i høj grad om penge:
Dem universitetet har brugt, har sparet
op og planlægger at bruge, samt revisionen
af universitetets forvaltning af dem,
foretaget både af institutionsrevisor og
rigsrevisionen.
Revisionsprotokollatet med en blank
revisionspåtegning blev underskrevet
af bestyrelsen efter gennemgang ved
Michael Stenskrog og Henrik Kragh,
Pricewaterhouse Coopers/PwC. Revisorerne
finder, at AAU er kommet rigtig
langt i forhold til økonomistyring, og når
økonomistyringsprojektet er implementeret
fuldt ud med budgetsystem og den
decentrale forankring – og det forventes
at ske i år – har AAU fået et rigtig godt
redskab at styre efter. Revisor vurderede,
at universitetet har tilfredsstillende kompenserende
kontroller, hvor der mangler
funktionsadskillelse. Endvidere påpegede
revisor, at det er vigtigt, at fremlejeaftalerne
i Sydhavnen er klare.
Rigsrevisionen, repræsenteret ved Lars
Tang og Lisbeth Hansen, havde ikke
yderligere at tilføje ud over tilslutning
til PwC’s bemærkninger. Lars Tang fremhævede,
at Rigsrevisionen havde været
meget tilfreds med samarbejdet med
Økonomiafdelingen og PwC. Han roste
desuden årsrapporten med særlig fremhævelse
af målrapporteringen.
Fra budgetunderskud
til resultatoverskud
Bestyrelsen godkendte som næste punkt
årsrapport 2011 efter rektors gennemgang.
AAU sluttede regnskabsåret med
et overskud på 70,7 mio. kr. mod et budgetteret
underskud på -11,6 mio. kr. Som
rektor formulerede det, har udgifterne
haft svært ved at følge med indtægterne.
En væsentlig årsag hertil er, at det store
optag af studerende medfører ansættelse
af VIP’er og ekstra lejemål, og dette er en
længere proces.
Birgitte Possing har til nytår siddet i de maksimale
8 år i AAU’s bestyrelse, og derfor skal der findes en
ny kandidat.
Årets omsætning har været på ca. 2,2 mia.
kr., og AAU’s egenkapital er ca. 388 mio. kr.
Bestyrelsen udtrykte ligeledes stor tilfredshed
med årsrapporten, der blev karakteriseret
som både flot, overbliksgivende og
informerende. Samtidig ønsker bestyrelsen,
at dens strategiske emner, fx ligestilling og
internationalisering, indgår i alle fakultetsbeskrivelserne.
Disse tre første mødepunkter var lukkede,
men umiddelbart efter mødet er bilagene
offentliggjort, se
www.aau.dk/Om+AAU/Bestyrelse.
Også AAU’s investeringspolitik og budgetprincipperne
for 2013, som svarer til dem for
2012, blev stemplet godkendt af bestyrelsen.
status for den fysiske udbygning
Af hensyn til de mange nye bestyrelsesmedlemmer
var Keld Toldbod og Marianne Hagbarth
fra Teknisk Forvaltning hidkaldt for at
give en status på den fysiske udbygning.
Generelt er udbygningsprocessen blevet
forsinket med et år, da Bygningsstyrelsen
og Styrelsen for Universiteter og Internationalisering
ønskede at få afdækket universitetets
behov inden igangsætning. Behovet
viste sig at være endnu større, end Aalborg
Universitet først havde estimeret.
Fra 2008-2010 har AAU haft en omsætningsstigning
på 17 %, men kun en arealstigning
på 3 %. Det betyder, at arealet
er reduceret med 1,3 m 2 pr. STÅ. og med
7,3 m 2 pr. medarbejderårsværk.
AAU’s fortsatte vækst betyder, at AAU
har en akut og ikke helt nem opgave med
at finde egnede ledige lokaler i Aalborg
Midtby samt i Sønder Tranders. Universitetet
har nemlig allerede sidste år udtømt
mange af mulighederne. Endvidere er det
nødvendigt at udvide planerne for den
fysiske udbygning.
Laboratorierenoveringen er i fuld gang på
Fibigerstræde for Mekanik og Produktion,
som ifølge planen er færdig her i juni.
AAU
NYT
Byggestart til Bioteknologi forventes til oktober
med ibrugtagning om to somre.
Bestyrelsen ønskede, at bæredygtighed i nybyggeri
fremover tænkes ind i strategien. Den godkendte i
øvrigt indstillingen om at starte en programmering
og udarbejdelse af projektforslag af nybyggeri til
Inst. for Energiteknik på campus i Sdr. Tranders og
af nybyggeri på campus Esbjerg i forbindelse med
den planlagte laboratorierenovering.
Eksterne bestyrelsesmedlemmer
Bestyrelsen godkendte en ændring i valgreglerne
i forhold til valg af VIP-repræsentanter til
bestyrelsen, som betyder, at der vælges én fra
de ’våde’ fakulteter (TEKNAT & SUND) og én fra
de ’tørre’ fakulteter (HUM & SAMF).
Lars Bonderup Bjørn blev genudpeget som
bestyrelsesmedlem for en ny 4-årig periode.
Desuden drøftede bestyrelsen kriterier for
udpegning af nyt eksternt medlem til erstatning
for Birgitte Possing, der fratræder med udgangen
af 2012.
Bestyrelsen besluttede at følge de endnu ikke
godkendte vedtægter. Derfor er der lavet et
opslag med de vedtagne kriterier, så folk uden
for bestyrelsen nu får mulighed for at foreslå
kandidater. Opslagets fulde ordlyd kan ses på
www.aau.dk/Om+AAU/Bestyrelse/Forslag+til+ny
+kandidat+til+Aalborg+Universitets+bestyrelse/
FORsLAG tIL nY KAndIdAt
tIL AAU’s BEstYRELsE
Aalborg Universitets bestyrelse skal have et nyt
bestyrelsesmedlem. Derfor indkaldes forslag
til en ny kandidat, og da der er tale om et eksternt
medlem, må kandidaten ikke være ansat
eller studerende på AAU. Bestyrelsesposten
skal besættes i perioden fra 1. januar 2013 til 31.
december 2016 (med mulighed for genudpegning
for en 4-årig periode).
Kandidatens kvalifikationer
I forbindelse med udvælgelsen af den mest
kvalificerede, eksterne kandidat, vil der blive
lagt vægt på følgende kriterier, som er fastsat
af bestyrelsen i overensstemmelse med de krav,
der indeholdes i universitetsloven samt universitetets
vedtægt:

Aalborg Universitet ligger nr. 67 blandt de 100 bedste
universiteter under 50 år i verden iflg. THE.
❙ Kandidaten skal have baggrund fra en kulturinstitution
og/eller en humanistisk baggrund
❙ Kandidatens fokus foretrækkes at være
nationalt frem for regionalt
❙ Kandidaten skal være i besiddelse af ledelses-erfaring,
gerne bestyrelseserfaring
❙ Kandidaten skal optimalt set have erfaring
med formidling og/eller forskning.
Aalborg Universitet lægger stor vægt på
ligestilling i bestyrelsens kønsfordeling, og
der modtages gerne forslag til kandidater af
begge køn.
Indsendelse af forslag
til kandidater
Enhver kan indsende begrundede forslag til
kvalificerede kandidater, bilagt kandidaternes
CV og kontaktinformationer. Forslagene skal
være universitetet i hænde senest 3. september
2012 og sendes til:
Aalborg Universitet, Ledelsessekretariatet,
Fredrik Bajers Vej 5, 9220 Aalborg Ø
Bestyrelsen vil herefter foretage en vurdering
af de foreslåede kandidater og indstille én
af disse til nærmere godkendelse hos AAU’s
udpegningsorgan. Dette organ består af AAU’s
bestyrelsesformand samt to personer udpeget
af hhv. AAU’s alumneforening Kandidatnet og
den europæiske sammenslutning af innovative
universiteter, ECIU.
AAU I tOP 100 PÅ tHE’s LIstE
OVER VERdEns BEdstE YnGRE
UnIVERsItEtER
På den spritnye liste fra Times Higher Education/THE
over verdens bedste unge universiteter
er AAU rykket ind i top 100 med en ranking
som nummer 67. Listen definerer ’unge universiteter’
som universiteter, der har en alder på
under 50 år.
Den nye liste over verdens unge universiteter
komplementerer THE World University Rankings
over verdens bedste universiteter uanset
alder som offentliggøres hvert efterår. Her var
AAU i efteråret 2011 nummer 362.
Rektor ser den nye liste med unge universiteter
som et spændende og ikke mindst fair
tiltag:
Det nye samarbejde mellem SAMF og Rigspolitiet omfatter bl.a. pædagogisk og faglig
kompetenceudvikling af undervisere på Politiskolen.
- Jeg synes på en måde, at vi konkurrerer
på mere lige vilkår her, end når vi dyster
med universiteter med flere hundrede år
på bagen. Det er klart, at med deres netværk
samt selve kendskabet hos forskere
og erhvervsliv til de gamle universiteter
kan vi ikke direkte konkurrere. Vi har med
en alder på knap 40 år en helt anden
historik, som bedre kommer til sin ret på
den nye liste.
- Man skal også gøre sig klart, at rankinglister
i høj grad bliver brugt som en rådgiver
til fx forældre og arbejdsgivere om,
på hvilke universiteter der er prestige og
renomme i at have et eksamensbevis fra.
- Aalborg Universitet har en ambition om
at være blandt de 5 % bedste universiteter
i verden. Med en bestand på ca.
12.000 universiteter i verden, fratrukket
college-universiteterne, er vi med en
plads som nr. 362 nede blandt de 3 %
bedste. Det er jeg foreløbig meget tilfreds
med, og jeg er også temmelig sikker på,
at vi med vores nuværende fremdrift vil
avancere yderligere på begge lister i de
kommende år, slutter rektor.
OMFAttEndE sAMARBEJdE
MEd RIGsPOLItIEt
En omfattende partnerskabsaftale er
netop faldet på plads mellem Rigspolitiet
og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.
Partnerskabet har fokus på fælles videnudvikling
og -deling på det politividenskabelige
område. I praksis viser det sig i et
tæt samarbejde om uddannelse, udviklingsprojekter,
evaluering og forskning.
Den brede partnerskabsaftale udspringer
af samarbejdet mellem parterne omkring
etableringen af en masteruddannelse i
politividenskab og en kandidatuddannelse
i kriminologi - begge udbydes fra 2013.
Herigennem opstod interessen for også
at opbygge et politividenskabeligt forskningsmiljø
i Danmark - gerne med base
på AAU-Cph.
Partnerskabsaftalen kommer organisatorisk
til at være forankret på Inst. for
Statskundskab, som har lagt en ambitiøs
plan for udvikling af et politividenskabe-
ligt forskningscenter, der skal samarbejde
med forskningsmiljøer internt på AAU
samt med miljøer på andre danske og
udenlandske universiteter.
Rigspolitiets Videncenter varetager og
koordinerer allerede i dag en bred vifte af
formidling, udvikling og projekter inden
for det politifaglige område, men ønsker
fremadrettet i højere grad at arbejde analytisk
og videnbaseret. Der er derfor stor
fokus internt i politiet på etableringen
og opbygningen af forsknings- og udviklingsmiljøer,
der kan understøtte denne
udvikling. I praksis kommer dette bl.a. til
udtryk gennem samarbejdet med AAU,
som på nuværende tidspunkt er i dialog
med politiet om flere relevante forsknings-
og udviklingsaktiviteter.
Partnerskabet kommer desuden til at
omfatte
❙ Gensidig brug af undervisere, hvor det
er fagligt relevant
❙ Bistand til evalueringsopgaver hos politiet
- evt. i form af studenterprojekter
❙ Pædagogisk og faglig kompetenceudvikling
af undervisere på Politiskolen
❙ Udvikling af biblioteksdriften på Rigspolitiets
Videncenter
❙ Vurdering af merit- og crossover-mulighederne
fra Politiskolens professionsuddannelse
i politividenskab til AAU’s
uddannelser.
MEd I nEtVÆRKEt
EUnIVERCItIEs
Aalborg Universitet er med i et nyt internationalt
netværkssamarbejde kaldet
EUniverCities. Netværket sætter fokus på
samarbejde mellem universitet og by, og
det er derfor en forudsætning, at universitetet
og den pågældende by (kommune)
er medlemmer sammen.
Der er tale om byer på størrelse med Aalborg,
og følgende byer er med: Aachen,
Ghent, Delft, Lausanne, Lviv, Trondheim,
Tampere og Varna. Netværket er en platform
til at dele viden og få ideer til, hvordan
man kan organisere et samarbejde
om at skabe en god studieby.
Foto: Patruljevogn og politiets jakker. www.politi.dk.
2007
29 UGlen 4 · 2012

30 UGlen 4 · 2012
Mindeord om professor
Matthias Rick,
Art and Technology
Matthias Rick, der blev udnævnt
til Obelprofessor og ansat ved
det Humanistiske Fakultet den
1. februar 2012, døde i slutningen
af april, 46 år gammel.
På Art and Technology og i tilstødende
miljøer på AAU havde vi glædet os meget
til at arbejde sammen med Matthias og til
at blive inspireret af hans skarpe kunstneriske
optik på byen. Gennem mere end et
årti har han - sammen med sit arkitektkollektiv
Raumlabor - beriget verden med
provokerende installationer. Som oftest
har de haft sociale og kulturelle konflikter
og ubalancer som afsæt, men altid har
de haft et involverende sigte, der kunne
bringe håb om dialog og løsning. De mest
kendte værker er Hotel Neustadt 2002-
2005, Kitchen Monument 2006, Open
House 2010 og Eichbaumpark 2011.
I Matthias’ og Raumlabors relationelle
værker har kritikken altid været forbundet
med at søge nye muligheder. Der har
været tale om situationsbetinget installationer,
som udstillede byens bagsider gennem
det muntre og det barokke. Teater,
opera og urban cirkus på hverdagslivets
scener – en baggård, en kondemneret
boligblok, en nedslidt metrostation eller
et forladt industrikompleks. Det er blevet
til store performances, der kombinerede
rigtig mange kunstarter, herunder byscenografi
og midlertidig arkitektur. Det eftertænksomme,
det komiske og det groteske
er forenet i disse installationer, og i denne
cocktail af kunstnerisk overflod har målet
altid været at bringe folk sammen. ’Mødet
fremmer de gode viljer’ synes at være
Raumlabors motto, og for Matthias ville
gode løsninger altid skulle gå hånd i hånd
med at give de fornedrede, de ressourcesvage
og de tilsidesatte mulighed for at
deltage og for selv at handle.
Her i foråret 2012 inviterede han hele
Art and Technology-studiet til Berlin til
en kunstworkshop på den nu nedlagte
Tempelhof Lufthavn. Workshoppen blev
planlagt som led i forberedelserne til en
af de største byinstallationsprojekter i
Berlins nyere tid, Tempelhofer Freiheit.
Matthias og Raumlabor har været kurator
for udstillingen, der skulle bære titlen The
Big World Fair – the world is not fair. Som
titlen antyder, ville det blive en messe
med et socialorienteret fokus, hvor det
handler om at skabe alternative installationer,
produkter og begivenheder, der
kommunikerer globale udfordringer, der
ikke er ’fair’.
Den 1. juni 2012 åbnedes denne verdensudstilling
uden en af hovedkræfterne bag.
Besøgstallet frem til 21. juni forventes at
skulle tælles i millioner. Ikke bare derfor
føles det forkert at skulle beskrive
Matthias i datid, når et af hans største
værker umiddelbart står foran sin realisering.
Det føles forkert, fordi han havde
så meget på hjertet, og fordi han havde
evnen til berige verden med sine projekter.
Med Matthias Ricks død har vi mistet
en visionær og socialt engageret kunstner
af stort format.
Æret være hans minde.
Hans Kiib
FoRSkNINg
i front
IndEKLIMAFORsKnInG PÅ
tVÆRs AF UnIVERsItEtER
Center for indeklima og sundhed i boliger
(CISBO) er rammen om et stort forskningsarbejde
på indeklimaområdet. Det er et forskningscenter
uden mure, oprettet og finansieret
af Realdania for at frembringe og formidle
forskningsbaseret viden, der kan bidrage til
at løse nogle af de mest påtrængende indeklimaproblemer
i vores boliger. Det er af største
betydning for centret, at forskerne har en tæt
dialog med praksis om, hvordan forskningsresultaterne
kan omsættes til konkrete indeklimamæssige
forbedringer.
CISBO omfatter forskere fra nogle af Danmarks
vigtigste forskningsinstitutioner på
indeklimaområdet:
❙ Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
❙ Institut for Byggeri og Anlæg, DTU
❙ Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU
❙ Institut for Folkesundhed, AU
❙ Statens Byggeforskningsinstitut, AAU.
der mangler viden
om indeklimaforhold
Baggrunden for oprettelsen af centret er, at
der generelt mangler viden på indeklimaområdet,
så vi kan blive bedre i stand til at skabe
løsninger, der fremmer et godt indeklima i
vores boliger. I gennemsnit på en hverdag
opholder vi os lidt over 16 timer i vores hjem,
så det er ikke helt ligegyldigt med luftkvaliteten.
Vi ved, at vi i det indendørs miljø bliver
bombarderet med en masse påvirkninger, fx
afgasninger og partikler fra byggematerialer
og inventar, mikrosvampe, husstøvmider,
tobaksrøg, sodpartikler fra brændeovne og
fra de aktiviteter, vi har gang i i vores boliger.
Hertil kommer den partikelforurening, udeluften
fører med sig ind i boligen. Nogle af
påvirkningerne er muligvis harmløse, mens
andre er sygdomsfremkaldende i visse mængder,
ved visse temperaturer og fugtighed. Det
kan føre til dårlig trivsel og sygdom, hvilket
naturligvis er et problem for de berørte, men
det er samtidig også et stort samfundsmæssigt
problem i form af sygedage og hospitalsophold.

Prof. Lars Gunnarsen, SBi, fremlagde resultaterne fra undersøgelser af den sundhedsmæssige
effekt af konkrete forbedringer af luftkvaliteten i boliger på konferencen. Foto: Jørgen True.
samarbejde med praksis
CISBO holdt sin første store konference,
hvor forskere og praktikere mødtes. Det
skete 17. april under overskriften Indeklima
og sundhed i boliger 2012. Konferencen,
der blev et tilløbsstykke, fandt sted i Aalborg
Universitet, Københavns nye campus i
Sydhavnen. Her blev deltagerne ført ajour
med den forskning, som lige nu foregår i
CISBO. Samtidig fik deltagerne en dialog
med forskerne om, hvordan deres forskningsresultater
kan nyttiggøres gennem
innovation og produktudvikling, nybyggeri
og renoveringsprojekter. Endelig var der
mulighed for at knytte nye samarbejdsrelationer
og netværk med såvel forskerne som
konferencens øvrige deltagere.
Der er gode eksempler på, at danske
virksomheder gennem årene har bidraget
væsentligt til at forbedre indeklimaet i
vores boliger. Det har hjulpet mange mennesker,
men vi er ikke i mål endnu. Der
mangler stadig byggetekniske løsninger,
der kan afhjælpe et dårligt indeklima, så vi
undgår mistrivsel og sygdomme som astma
og allergi og i alvorligere tilfælde hjertekarsygdomme
og kræft.
Vil du vide mere…
Se cisbo.dk. Her kan du også helt uforpligtende
og gratis være med i et eller flere af
CISBO’s temanetværk.
Pia Dyregaard, SBi
Seniorforsker Eva Møller, SBi, ledte en af de fire workshops
på konferencen. Foto: Jørgen True.
LOMA
- Lokale madstrategier
for unge i svendborg Kommune
Medlem af Europaparlamentet Christel
Schaldemose (S) fik med sit besøg 30.
april solen til at skinne over udviklings- og
forskningsprojektet ’LOMA - Nymarkskolen’
i Svendborg. Her gennemføres i disse
måneder pilotaktiviteter, der forbereder
udformningen af en ny madordning
for de 700 elever og lærere på skolen.
Forskningsprojektet gennemføres af ph.d.studerende
Dorte Ruge fra 2011-2014 i et
samarbejde mellem Forskningsgruppen
MENU ved AAU, University College Lillebælt’s
MaddannelsesLab og Svendborg
Kommunes Børn&Unge-afdeling.
Christel Schaldemose delte sin interesse
for den lokalt forankrede, pædagogisk
baserede og sundhedsfremmende skolemadsordning
med borgmester Curt Sørensen
og byrådsmedlem Hanne Klit. Frivillige
elever fra 6. klasse stillede op med
smagsprøver på groft brød, bagt af lokalt
dyrket økologisk mel, delikat serveret med
elevernes hjemmelavede pesto af ramsløg
fra det sydfynske.
I dagens anledning var skolens hjemkundskabslokale
indrettet til showroom, hvor
det aktionsforskningsteam af lærere og
forskere, der udvikler og gennemfører
LOMA-udviklingsprojektet præsenterede
aktiviteter og fremtidsplaner for gæsterne.
IKt OG dE BLødE VÆRdIER
Brugervenlighed og -interaktion var i centrum,
da Brains Business og NoEl inviterede
til seminar.
Teknologi fylder en stadig større del af
vores hverdag. Og det ser ikke ud til at
ændre sig i fremtiden. Tværtimod. Men
hvor fokus længe har været på teknikken
bag de nye it-systemer, er det i fremtiden
nødvendigt med et større fokus på brugeroplevelse
og interaktion, hvis man vil
være blandt de virksomheder, der vinder
kampen om kundernes gunst.
Det var udgangspunktet for et seminar
om brugerinteraktion, usability og sociale
MEP, Christel Schaldemose (S) tog sig tid til at snakke med
eleverne fra 6. klasse om LOMA- projektet på Nymarkskolen.
teknologier, som Brains Business og Netværket
om e-læring, NoEL, netop har afholdt.
Her mødtes forskere og ansatte fra danske
virksomheder om en fælles interesse for de
bløde værdier ved IKT.
- Vi skal designe og vurdere it-systemer,
der baserer sig på viden om mennesker og
deres hverdag. Her er det nødvendigt med
både et tværfagligt samarbejde og samarbejde
med erhvervslivet, forklarede prof.
Marianne Lykke i sin introduktion.
Universitetets døre skal åbnes
Selve dagen var bygget op omkring teoretiske
oplæg og tre workshops, hvor de mange
deltagere fik lov til at prøve kræfter med
dagens temaer. Bl.a. blev tandlægeportalen
www.avmintand.dk udsat for en usability
test fra a til å. Den øvelse åbnede øjnene
hos både virksomhedens medarbejdere
og de øvrige deltagere, og samtidig synliggjorde
den dagens andet sigte: At understrege
vigtigheden af et samarbejde mellem
universitetet og erhvervslivet.
- NoEL vil gerne åbne dørene op og i højere
grad øge synligheden af, hvad vi laver, og
hvordan vi arbejder, så virksomhederne kan
få øjnene op for mulighederne ved at samarbejde
med både forskere og studerende,
forklarer Pernille Viktoria Kathja Andersen,
der var koordinator for seminaret, og fortsætter:
- Vi oplever tit, at virksomheder synes, at
det er svært at få skabt den første kontakt
til universitetet, og det vil vi gerne gøre
nemmere. Seminaret var i den forbindelse
bare første skridt i en ny retning.
Pernille Viktoria K. Andersen er koordinator på NoEl.
Foto: Lea Loft
31 UGlen 4 · 2012

32 UGlen 4 · 2012
Prof. Morten K. Søndergaard skal sammen med en
række nordiske kolleger forske i udviklingen af vandveje,
kanaler og kystområder i Kattegat Skagerrak-regionen.
EU-PROJEKt
BEVILLIGEt InCIVIdA
Prof. Morten Karnøe Søndergaard, der
leder Interregionalt Center for Videns- og
Dannelsesstudier (INCEVIDA) ved Inst. for
Læring og Filosofi, har modtaget en bevilling
på i alt 3,6 mio. kr. fra EU’s INTERREG
IVA program.
Projektet med titlen Maritime Inlands:
Past, Present and Future Strengths (Marifus)
udfoldes i samarbejde med en række
danske, svenske og norske aktører inden
for både forskning, kultur og uddannelse.
Projektets sigte er udvikling af de maritime
vandveje, kanaler og kystområder i
Kattegat Skagerrak-regionen.
INCEVIDA’s rolle i projektet vil være en
specifik afklaring af, hvordan kommercielle
aktører, firmaer og organisationer, kan
blive bedre til at arbejde sammen med kulturelle
aktører og derigennem opnå fælles
værdier, der gavner alle parter. Projektet
starter i juni i år og løber over i alt tre år.
AAU MEd I FIRE nYE
HtF-støttEdE PROJEKtER
Udtjente satellitter i kredsløb i rummet
øger risikoen for sammenstød, men en
AAU-opfindelse kan rydde en del af rumskrottet
af vejen. En testopsendelse i samarbejde
med pionervirksomheden Gom-
Space er en af fire nye millionsatsninger
fra Højteknologifonden, som involverer
forskere fra AAU.
Lektor Anders Schmidt Kristensen og prof.
Lars Damkilde fra AAU Esbjerg opfandt og
patenterede i 2009 en simpel mekanisme,
der kan udfolde store overflader i rummet.
I samarbejde med GomSpace i Aalborg
har AAU gennemført et forprojekt, støttet
af midler fra Styrelsen for Forskning og
Innovation, hvori det er påvist, at opfindelsen
er teknisk velegnet som udgangspunktet
for en ”satellitbremse”.
Demonstrationen af bremsesystemet vil
foregå ultimo 2013, hvor testsatellitten
vil kunne observeres som et stjerneskud
Det er en drøm, der går i opfyldelse, når noget, der startede som
en idé på bagsiden af en serviet, går hen og bliver virkelighed, siger
lektor Anders Schmidt Kristensen fra AAU Esbjerg.
på himlen, når den brænder op på sin vej
tilbage igennem atmosfæren.
de tre øvrige nye HtF-projekter
Inst. for Mekanik & Produktion ved prof.
Ole Thybo Thomsen deltager i projektet
FiberLab, som skal sætte Danmark på
landkortet som verdens førende producent
af avancerede fiberforstærkede
plastmaterialer. Projektet vil udnytte
fremskridtene inden for robot-, software-,
sensor-, materiale- og designoptimeringsteknologier,
og dets 10 partnere råder
over et samlet budget på 76 mio. kr.
Inst. for Medicin og Sundhedsteknologi
ved prof. Ole Hejlesen deltager i et projekt
til 28 mio. kr. med fem partnere, som
sigter mod at redde flere liv ved hurtig
diagnose af blodinfektion. Hvis en alvorligt
syg patient får en infektion med spredning
i blodbanen, er det afgørende, at der hurtigt
kan stilles en diagnose, så behandlingen
kan målrettes.
I dag risikerer mellem 20-40 % af de
patienter, der får en infektion i blodbanerne,
at dø. Det kan nemlig tage flere
dage fra en bakterie påvises i blodet, til
diagnosen er bekræftet, selv om tiden er
afgørende. Det nye Højteknologifondsprojekt
skal udvikle en test, der er simpelt at
udføre og kan give svar inden for en time.
Inst. for Arkitektur og Medieteknologi ved
professor Thomas Moeslund skal være
med til at udvikle en ny type intelligent
videoovervågning, som skal gøre det
muligt at trække information ud af flere
timers optagelse, hvis der er sket noget
unormalt. Videoovervågningen kan både
bruges til tyverisikring i private hjem
og til store befærdede områder som fx
banegårde og lufthavne. De fem partnere
i projektet råder over et samlet budget
på 30 mio. kr., hvoraf Højteknologifonden
bidrager med halvdelen.
Vil du vide mere…
Se www.aau.dk/nyheder ∙ 1. juni 2012
Lektor Neeli Prasad er organisatorisk projektleder på Life
2.0 Geographical positioning services to support independent
living and social interaction of elderly people.
sMARtE BYER
OG tInGEnEs IntERnEt
”Smarte Byer og Tingenes Internet” var
temaet, da AAU var medarrangør af konferencen
”Future Internet Assembly” /
FIA den 10.-11. maj i Aalborg Kongres &
Kulturcenter. De ca. 400 deltagere var bl.a.
deltagere i nogle af de 150 EU-støttede
forskningsprojekter på IKT-området, som
indgår i FIA-samarbejdet. FIA–konferencernes
formål er at diskutere den fremtidige
udvikling af internettets systemer, arkitekturer
og teknologier, herunder standarder
for fremtidens internet.
- Konferencens tema handlede i høj grad
om, hvordan nettet og dets teknologier
griber ind i stadig flere aspekter af det
moderne liv og dermed lige så meget om
samfundet som om teknologi. Derfor var
deltagerne ikke kun teknikere. Slutbrugernes
synspunkter var også repræsenteret,
og der var også psykologer, socialarbejdere
og advokater med, forklarer lektor
og medarrangør Neeli Prasad, Center for
TeleInfrastruktur.
Hun forklarer videre, at konferencens diskussioner
er vigtige, fordi de både er med
til at udstikke rammerne for kommende
forskningssatsninger i EU-regi, og fordi
de bliver fulgt tæt af Den Internationale
Telekommunikations Union (ITU) og andre
internationale standardiseringsorganer.
Neeli Prasad er selv involveret i et europæisk
forskningsprojekt, som udnytter
kommunikationsteknologi til at styrke
ældre borgeres samvær med hinanden
i hverdagen, og konferencedeltagerne
kunne bl.a. se en testopstilling fra dette
projekt.
nYt nEtVÆRK FOR dEt
nORdJYsKE ERHVERVsLIV
En tirsdag aften i maj mødte ca. 40 ledere
fra det nordjyske erhvervsliv op i Juraens
Hus til et par timer fyldt med informationer
om, hvad der rører sig i de akademiske
kredse på Det Samfundsvidenskabelige
Fakultet.

Lektor Sten Bønsing præsenterede et nyt forskningsprojekt
på netværksmødet med det nordjyske
er-hvervsliv.
Dekan Hanne Kathrine Krogstrup har gode
erfaringer med at netværke med erhvervslivet
og har derfor taget initiativ til dette nye
forum. Planen er at afholde arrangementer
af denne art to gange årligt.
AAU’s bestyrelsesformand, Lars Bonderup
Bjørn, og prodekan ved SAMF, Søren Kristiansen,
bød velkommen og fortalte om,
hvad man kan forvente, når erhvervslivet
således bliver inviteret på besøg. Bl.a. vil de
førende forskere fortælle om den nyeste
forskning samt uddybe aktuelle problemstillinger,
der enten er eller vil blive undersøgt.
Her er deltagernes egne input og ønsker til
fremtidige emner meget velkomne. Begge
understregede, at det er en del af AAU’s
ånd at arbejde sammen med det omkringliggende
samfund, og arrangementerne skal
bidrage til at styrke netop denne form for
samarbejde.
Til dette første arrangement gav prof. Olav
Jull Sørensen, Inst. for Økonomi og Ledelse,
en introduktion til det forholdsvise nye
samarbejde mellem en række danske og
kinesiske universiteter. Kina er på dagsordenen
politisk, økonomisk og forretningsmæssigt
– og også i universitetsregi. Inden for
universitetsverdenen opruster Kina både
uddannelsesmæssigt, forskningsmæssigt og
samarbejdsmæssigt med erhvervslivet. En
oprustning, som AAU gennem samarbejdet
nu også er en del af. Hvis vi som universitet
har en global dagsorden, må vi også have
en global platform at operere på. Se også
s. 19.
Lektor Sten Bønsing, Juridisk Institut,
præsenterede et nyt forskningsprojekt. Baggrunden
herfor er den aktuelle udvikling,
hvor myndigheder i stigende grad vil undgå
besværlige straffesager og i stedet håndhæver
administrativt, bl.a. gennem bøder. Det
vil således i højere grad være finanstilsynet,
der skal håndtere straffesager, men det er
dog endnu uklart med hvilke instrumenter.
Forskningsprojektet vil se nærmere på,
hvornår man må offentliggøre disse sager
og hvordan? Og hvordan man kommer den
Jim Easton, National Director for Improvement i
Storbritanniens Department of Health,
var hovedtaler ved DCHI's åbning.
tendens til livs, at de tiltalte føler sig dømte
- om ikke af andre, så i hvert fald af offentligheden
– før en egentlig dom er afgivet?
Aftenens sidste oplæg gav seniorrådgiver
Lars Krull, Inst. for Økonomi og Ledelse.
Emnet var den nye MBA-uddannelse, som
er en efteruddannelse med fokus på ledelse
og økonomi, og derfor i høj grad retter sig
imod aftenens deltagere.
Marie Louise Rementorp
dCHI - nYt
FORsKnInGsCEntER
IndEn FOR sUndHEd
Danish Center for Healthcare Improvements
(DCHI) hedder et nyt forskningscenter
på AAU, der er baseret på et samarbejdet
mellem AAU og Region Nordjylland.
Lars Ehlers, professor i sundhedsøkonomi
på Inst. for Økonomi og Ledelse og leder
af det nye center, bød velkommen ved den
officielle åbning 7. maj, hvor han desuden
præsenterede centrets mission og visioner.
DCHI’s primære mål er at opnå besparelser
på sundhedsområdet ved forhøjet kvalitetsniveau
samt patientsikkerhed. Forbedringer
og besparelser drejer sig ikke om simpel
effektivisering: at få flere patienter igennem
systemet på kortere tid. Det handler
derimod om at give den rigtige behandling
første gang, hver gang. Hvis man fx fokuserer
på at reducere fejlpraksis blandt ansatte
i sundhedssektoren til et minimumsniveau,
kan det give patienter en kortere indlæggelsestid
og dermed medføre en bedre
oplevelse for patienten samt besparelser
for hospitalet.
En kombination af forskning, evaluering,
studier og studenterprojekter skal danne
grundlaget for ændringer i den kliniske
praksis. På nuværende tidspunkt forskes
der bl.a. i forebyggelse af tryksår i forbindelse
med indlæggelse på hospitalet.
For hvert år udgør udgifter til sundhedssektoren
en større procentdel af de vestlige
landes økonomi, og denne udvikling
Sundhedsdirektør i Region Nordjylland, Jens Winther
Jensen, har et klart mål med centeret som anført på
lærredet.
kan ikke blive ved. Som Jim Easton,
National Director for Improvement i
Storbritanniens Department of Health
og hovedtaler ved åbningsreceptionen,
påpegede: Hvis denne udvikling får lov at
fortsætte, vil sundhedssektoren på sigt
ikke være bæredygtig. Udviklingen må og
skal vendes.
Årsagerne til, at udgifterne til sundhedssektoren
stiger i det danske statsbudget,
er primært, at antallet af ældre er
stigende. Den ældre generation trækker
mere på sundhedssektoren end samfundets
yngre generationer, og dermed stiger
også presset på sygehusene. Desuden er
der en tendens til, at jo rigere et land er, jo
højere levestandard og livskvalitet forventer
befolkningen - herunder forventningen
om et mere eller mindre permanent godt
helbred. Sundhedsvæsnet benyttes derfor
også i stadig stigende grad af de yngre
generationer.
Ifølge Lars Ehlers er der et skel mellem
viden og handling. DCHI vil derfor arbejde
for at fjerne dette skel, så den akademiske
verden kan hjælpe til besparelser i sundhedssektoren
på baggrund af kvalitetsforbedringer
i den daglige praksis.
- Forskningen skal dels hjælpe til med at
identificere problemerne i sundhedsvæsnet,
dels vise, hvordan forbedringer
kan implementeres. Der er brug for evidensbaserede
interventioner. Ligesom
medicin testes, inden det må sælges, bør
behandlingsmetoder og arbejdsgange
på hospitalerne undersøges, før de kan
gøres til almene praksisser. DCHI’s mission
er at levere den forskning, der kan
skabe ændringer i den daglige praksis
på hospitalerne, ikke kun i Danmark,
men i hele verden. For når man finder en
måde, hvorpå kvaliteten i behandlingssystemet
kan øges, og som samtidig medfører
besparelser, bør man dele sin viden
med andre, påpegede Lars Ehlers.
Marie Louise Rementorp
33 UGlen 4 · 2012

34 UGlen 4 · 2012
Mediekonvergens:
Bliv din egen kanalchef
Politikerne skal på banen omkring indholdet af vores mobile fremtid, understreger professor
Vi er alle på vej til at blive vores egen
kanalchef. Det er et af perspektiverne af
det såkaldte CAMMP-projekt, som nu er
afsluttet og er ved at blive afrapporteret.
CAMMP står for Converged Advanced
Mobile Media Platform og handler kort
og godt om den fremtid, hvor de i dag
separate medier konvergerer, hovedsagelig
i en mobil version. Det er et
dybtgående samarbejde mellem CMI,
Center for Communication, Media and
Information Technologies ved AAU-Cph,
Inst. for Elektroniske Systemer i Aalborg,
samt en række eksterne partnere som
fx Danmarks Radio, Motorola og Nokia.
Budgettet på 40 mio. kr. er finansieret
med halvdelen fra Højteknologifonden
og halvdelen fra partnerne.
Projektet, der blev sat i gang i 2008,
blev afrapporteret og perspektiveret
ved en stor og velbesøgt konference i
København 15. maj. Både interne og eksterne
projektdeltagere kom med oplæg
om selve projektet, og fremtidige brugere
og beslutningstagere fik lejlighed til
at kommentere det ambitiøse projekt.
Meget ændret på 4 år
- Der er sket meget i CAMMP-projektets
løbetid, og mange forhold har ændret sig.
Fx forventede man, at den såkaldte DVB-
H standard for tv-signaler til håndholdte
enheder som fx smartphones ville slå
igennem, men det skete af mange årsager
ikke, fortæller professor på CMI og
leder af projektet, Knud Erik Skouby, og
fortsætter:
- På den anden side er spredningen til
mobile platforme via andre standarder
som fx 3G i den mellemliggende tid sket
meget hurtigt. For 4 år siden brugte ca.
10 % en mobil enhed for at komme på
internettet. I dag er det mere end halvdelen,
og andelen vokser støt. Men i alle
tilfælde er spørgsmålet om konvergens
nu blevet en rigtig stor sag, så satsningen
og timingen var rigtig.
Det har været vigtigt for projektets succes,
at CAMMP fra begyndelsen satsede
på open source og åbne standarder, for
det har gjort det lettere at håndtere de
ændringer, der uvægerligt vil ske over
så forholdsvis lang tid. Det er også på
den baggrund, at CAMMP-folkene har
udviklet en mobil media platform for
konvergens af medier på baggrund af
broadcast af tv-signaler. Hvor meget en
sådan ”kasse” vil koste, er dog ikke fastlagt
endnu.
Politikerne skal på banen
I løbet af projektet er standarder gennemgået,
brugeradfærd analyseret, og
både tekniske og sociale videnskaber
er taget i brug. Det er blevet til hundredvis
af rapporter og papers, som
nu er en uundværlig videnbank for en
fremtid med ”Brugeren som fremtidens
kanalchef”, som var den danske titel på
konferencen.
Der er dog masser af snublesten, før
konturerne står skarpt på den digitale
og mobile fremtid, som vi i dag kun
oplever et omrids af, fremgik det af indlæggene.
Fx bliver der behov for at redefinere
selve Public Service-begrebet. Det
hænger fortsat i broadcastverdenens
én til mange-relation, hvor vi har megaaktører,
men hvad sker der, når vi selv
bliver vores egen kanalchef?
- Som noget af det allervigtigste ønsker
jeg at slå fast, at det er meget vigtigt, at
politikerne hurtigt kommer på banen og
gør sig tanker om, hvorvidt de ønsker at
have indflydelse på forholdene omkring
indholdet af vores mobile og digitale
fremtid. Ellers bliver det markedet og
teknikken, der kommer til at bestemme,
understreger Knud Erik Skouby.
Kandidatstuderende Leeke Bremer, Orkun Gencoglu og Naoufal Medouri (ikke afbilledet) har som semesterprojekt udviklet en prototype til håndholdte enheder med især
fokus på tablet PCer, hvor en slutbruger kan modtage mere information om det aktuelle tv-program. Foto: Vejleder Allan Hammershøj, CMI.

Af journalist Claus Stærbo
- Desuden bliver spørgsmål om sikkerhed,
adgangskontrol og videndeling et
stort emne. Muligheden for identitetstyveri
vil vokse stærkt, så hvordan løser
vi det? Endelig er der spørgsmålet om
ophavsretten til alle de lækkerier, vi kan
få adgang til. Mange forretningsmodeller
er i spil, men ingen har fundet de
vises sten. De gamle lp-plader, kassettebånd
og cd-samlinger er stærkt
på retur til fordel for streamet musik
og video. Er det en legal betaling pr.
streamet minut, vi er på vej til? I alle
tilfælde er det dem, der formidler dataene,
der i dag scorer gevinsten, og ikke
i tilstrækkeligt omfang selve rettighedshaverne.
”second screen” bliver hot
Der var ingen bud på færdige løsninger
under den afsluttede paneldebat. Men
hvis man lytter lidt til vandrørene, vil
begrebet ”second screen” blive det hotteste
af det hotte i den allernærmeste
fremtid.
Det mest oplagte eksempel er de produktreklamer,
man møder på nogle
tv-kanaler. I dag er det relativt omstændeligt
at bestille den anpriste vare.
Man skal som minimum notere sig et
telefonnummer og ringe til det. Men en
second screen i form af en smartphone
eller en iPad ligger jo allerede på sofabordet
foran tv'et i rigtig mange hjem.
Og skridtet er ikke langt til at skabe en
interaktiv konvergerende forbindelse,
så det ikke tager mange sekunder at
bestille motionsapparatet eller den
smarte bh. Eller hvorfor ikke konkurrere
med sine venner i realtid, når ”Hvem vil
være millionær?” løber over tv-skærmen?
Mulighederne er legio.
Knud Erik Skouby fortæller, at CMI bl.a.
gerne satser på projekter inden for PSE
- Public Service and Emergency. Centrets
store årskonference til november
er netop inden for dette område.
Vil du vide mere…
www.cammp.aau.dk
CMI sKIFtER InstItUt
Institutterne for Elektroniske Systemer
(IKT) og Planlægning (Plan) samt
center for Communication, Media and
Information Technologies (CMI) er enedes
om, at CMI flytter fra Plan til IKT.
Baggrunden er, at CMI’s forskning og
undervisning ligger tættere på IKT’s og
komplementerer denne, således at der
skabes en ny og stærkere enhed.
Forskningen og undervisningen på det
eksisterende Elektroniske Systemer
fokuserer på elektronisk ingeniørvidenskab.
Der forskes og undervises
i en bred vifte af discipliner inden
for elektronik og IKT (informations-
og kommunikationsteknologi) med
udgangspunkt i, hvordan teknologi
kan optimeres, tilpasses til andre
områder eller udvikles til helt nye
produkter.
CMI forsker og underviser inden for
det felt, hvor kommunikationsteknologi
konvergerer med medieteknologi
og informationsteknologi. Fokus er på
nye netværksteknologier og -applikationer
med særlig vægt på kombinationer
af internet-applikationer og
trådløse teknologier. CMI har således
en tværvidenskabelig profil. Teknologiudviklinger
ses i deres bredere
samfundsmæssige sammenhæng,
hvilket medfører, at den teknisk-videnskabelige
tilgang kombineres med
samfundsvidenskabelige og humanistiske
tilgange.
Elektroniske Systemer har en stærk
international orientering i Europa, Asien
og USA. CMI tilføjer stærke kontakter
til Afrika. Den nye organisation vil
således dække hele ”IKT-økosystemet”
i et internationalt perspektiv fra det
tekniske grundlag over brugerinddragelse
i udviklingsprocessen til marked
og politik/regulering af området.
Dette skaber en unik forsknings- og
undervisningsenhed ikke alene i
dansk, men også i international sammenhæng.
Nye
bøger til
anmeldelse
UndERVIsnInGEns HVORdAn
- Metoder i praksis
Af Sture Långström og Ulf Viklung ∙ Dafolo
∙ 180 sider ∙ 239,20 kr. ekskl. moms
Bogen giver viden om og inspiration til
lærere, uanset lærested, og lærerstuderendes
daglige undervisning om en lang
række undervisningsformer, bl.a. en indføring
i fortællende metoder, evaluering og
bedømmelsesmetoder, samarbejdsmetoder,
kommunikative metoder og problemløsende
metoder. Bogen giver efter hvert
kapitel en klar oversigt over fordele og
ulemper ved den enkelte metode.
tHE RIsE OF CHInA
the Impact on semi-Periphery
and Periphery Countries
By Li Xing & Steen Fryba Christensen
(Edts.) ∙ Aalborg University Press ∙ 225
pages ∙ DKK 275
This book provides a framework to understand
China’s re-emergence in the nexus
of historical, economic, political and worldsystems
perspectives. It explores the triple
impact of China’s rise to core, semi-periphery
and periphery countries, with a
focus on developing nations.
China’s rise has brought developing countries
opportunities and challenges, as well
as constraints. If developing countries can
respond adequately, China’s ascent represents
new promises and new prospects.
nÅR FILOsOFI VIRKER
Af Morten Paustian ∙ Aalborg Universitetsforlag
∙ 148 sider ∙ 199 kr.
Bogens formål er at introducere filosofi
som en udviklingsproces. Den virkeliggør
en ny form for viden, som handler om
kunstnerisk inspiration udfoldet som en
bevidstgørelsesproces. Dette illustreres
ved udformningen af et integrationsprojekt,
ledet af forfatteren selv, i tæt
samarbejde med forsikringsselskabet Tryg
og TrygFonden. Desuden forløser bogen
et grundlæggende erhvervsfilosofisk
problem, som handler om forankringen af
intuition som en ledelsesform.
35 UGlen 4 · 2012

36 UGlen 4 · 2012
SET og
SkET På
AAU-CPH
Af Mette Vium Asbjørn
stUdIEstARt, IndVIELsE OG
En LILLE REttELsE
I sidste nummer af UGlen fik vi ved en fejl
skrevet, at vi ser frem til at indvi vores
nye lokaler i Frederikskaj 12A (også kaldet
NMP1 bygningen) til studiestarten d. 3.
september 2012. Det får vi imidlertid først
mulighed for i 2013. Til gengæld ser vi
frem til at indvie A.C. Meyers Vænge 15 og
Frederikskaj 10A og 10B – i alt ca. 35.500
kvadratmeter til vores ca. 3.000 studerende
og ca. 500 ansatte.
Selve dagen vil forløbe med studiestart
fra kl. 9.00 med morgenmad og velkomsttaler
for de nye studerende, om eftermiddagen
vil der være officiel indvielse og
taler og derefter fest på kajen med grill,
musik og masser af god stemning.
Alle ansatte og studerende på AAU er
naturligvis velkomne, når vi slår dørene
op til vores nye campus d. 3. september
2012.
AAU-CPH KAMPAGnE
I uge 25-26 skal du holde godt øje med
busserne i København og resten af Sjælland.
AAU-Cph kører nemlig en kampagne,
der skal gøre københavnerne og sjællænderne
opmærksomme på vores nye
centrale placering i København.
Desuden kan du se vores kampagne i Politiken,
MetroXpress, 24 timer, Videnskab.dk,
Ingeniøren.dk, Facebook, Politiken.dk samt
høre os på Spotify og Radio Energy.
AAU Cph kører opmærksomhedskampagne i uge 25-26 på Sjælland.
Aalborg Universitet
- centralt i København
aau-cph.dk
A.C. Meyers Vænge 15 bliver frem over AAU Cph’s hovedadresse.
dIMIssIOn OG
HOUsECOOLInG
Den 29. juni fejrer vi vores studerende, som
er blevet bachelorer og kandidater, og efter
dimissionen siger vi farvel til vores gamle
campus herude i Ballerup med en housecooling
for alle medarbejdere og studerende
på AAU-Cph.
Housecoolingen foregår i og uden for 2B
og starter sidst på eftermiddagen – med
madbod, øl og vand. Om aftenen udvikler
den hyggelige eftermiddagsstemning sig til
feststemning, når live-musikken går i gang.
Det koster 100 kr. at deltage i festen.
nU stARtER stUdEntERsAMFUndEt
OP PÅ AAU-CPH
Den 12.april var der stiftende generalforsamling
for Studentersamfundets nye afdeling
på AAU-Cph. Mere end 30 forventningsfulde
studerende fra forskellige studieretninger
og lande var mødt op for at høre om det
nye Studentersamfund, der skal varetage
de studerendes interesser på universitetet,
og for at byde ind på diverse poster. Poster
til bestyrelsen samt diverse udvalg blev
alle besat, og den nye bestyrelsesformand i
København blev Christian Andersen,
2. semesterstuderende på Medialogi.
- Siden jeg startede på AAU-Cph, har jeg
ledt efter en fælles studenterforening, hvor
alle studerende havde mulighed for at være
med. Det håber jeg på, at vi kan få op at stå
ude på den nye campus inden for de næste
Learning seriously
affects your brain
www.aau.dk
3 måneder - inden der kommer en kæmpe flok
nye studerende. Personligt ser jeg mest frem til
at se Studentersamfundet - AAU-Cph vokse fra
10 personer i et mørkt lokale efter campus er
lukket til et stort kontor med 20 forskellige aktivitetsområder
og en masse fede samarbejdsaftaler
med alverdens københavnske virksomheder,
siger den nye formand.
ÅBnInG AF nYt
FORsKnInGsCEntER - ILd
ForskningsLab - It og LæringsDesign (ILD) blev
åbnet den 20. april. På s. 26 præsenteres ILD og
dets leder prof. Birgitte Holm Sørensen nærmere.
FødEVAREFORsKER VIL
GøRE ROsKILdE dYRsKUE tIL
MEKKA FOR ”MAdKULtUR”
Et forskningsprojekt hjælper nu Nordeuropas
største dyrskue i Roskilde med at sætte skarpere
fokus på lokale og bæredygtige fødevarer.
Resultatet er endnu flere spændende madoplevelser
på Dyrskuepladsen og i resten af Roskilde,
og den overordnede ambition er at gøre mødet
mellem land og by mere synligt og tilgængeligt
til gavn for den fælles madkultur.
Det er ph.d.-stipendiat Morten Hedegaard
Larsen fra forskningsgruppen ”Foodscapes,
Innovation og Netværk", som står for projektet.
Samarbejdet inddrager desuden Roskilde Dyrskue,
fødevareministeriets innovationssatsning
”Madkulturen” samt Roskilde Kommune. For
Morten Hedegaard Larsen er dyrskuet, som
sidste år havde 95.000 besøgende, en perfekt
ramme for det, han prøver at udrette:
- Det er en fantastisk mulighed og platform for
at identificere gode madoplevelser og skabe nye
designs for disse, der kan styrke forbindelsen
mellem den urbane forbruger og fødevareproducenterne.
Med så ambitiøse samarbejdspartnere
er der mulighed for at kunne omsætte
forskningens resultater til helt konkrete initiativer,
der forhåbentlig vil kunne højne madoplevelsen
og mødet for Dyrskuets besøgende, Roskildes
borgere og senere måske implementeres
nationalt og internationalt.
Vil du vide mere…
Kontakt ph.d.-stipendiat Morten Hedegaard
Larsen, ml@plan.aau.dk

Ph.d.-stipendiat Morten Hedegaard Larsen.
MAd tIL ÆLdRE
sKAL KUnnE MERE
Fødevaregruppen FINe har opstartet et
netværk om måltidernes betydning for
ældres livskvalitet og trivsel. Det sker
med udgangspunkt i en forskningsunderbygget
erkendelse af, at der er store
uløste problemer forbundet med ældres
ernæringstilstand og livskvalitet.
Mange ældre er undervægtige og mangler
appetit. For at vende denne tendens
er det ikke tilstrækkeligt kun at se på
ernæringsmæssige aspekter af måltiderne;
det er nødvendigt med et nyt blik
på de kendte måltidsservices og fødevareløsninger.
Ældremadsnetværket består af ca. 30
professionelle inden for ældremadsområdet.
Deltagerne kommer både fra
plejesektoren, den kommunale og statslige
administration, køkkenerne og fra
fødevareproduktionen, forsknings- og
uddannelsesinstitutioner samt fra Fødevarestyrelsens
nye initiativ Madkulturen.
I to seminarer har netværket arbejdet
med, hvordan ældremadsfeltet gennem
inddragelse af erfaringer fra forskellige
dele af branchen kan imødegå fremtidens
såvel lokale som nationale udfordringer
og skabe bedre mad og måltider
til de ældre borgere.
Netværket har diskuteret forskellige
spørgsmål: I hvilket omfang kan ældre
på plejehjem bidrage til de daglige indkøb
og madlavning? Kan der skabes et
større socialt netværk mellem ensomme
ældre ved hjælp af madklubber og
fleksibel levering af halvt eller fuldt
tilberedt mad fra et centralkøkken? Kan
bedre indkøbsordninger sikre, at lokale
eller økologiske råvarer kommer ud til
kommunernes køkkener? FINe vil inden
længe igen være vært for næste møde,
som skal handle om de ældres egne
ønsker til maden.
Vil du vide mere…
Se www.aeldremad.net
Ældremadsnetværket er startet af fødevaregruppen FINe.
MEdIALOGI AFHOLdER
”PHd sUMMERsCHOOL”
OG KOnFEREnCE
Fra d. 7-14. juli afholder Medialogi på
AAU-Cph konferencen SMC 2012 om lyd
og musik-behandling.
SMC 2012 lægger vægt på at inddrage
unge forskere og fremme aktiviteter af
interesse for dem. Derfor afholdes der
også en ”PhD summershool” for at give
unge forskere en mulighed for at lære
om nogle af de centrale tværfaglige
emner af SMC og dele deres egne erfaringer
med andre unge forskere. Arrangementet
finder sted i Sydhavnen.
Vil du vide mere…
Se http://smc2012.smcnetwork.org.
LIVsLAnG LÆRInG
PÅ AAU-CPH
Livslang Læring afholder 20-24. august
efteruddannelsesugen ”Livslang
Læring”. Alle AAU-ansatte og alumner
fra AAU er velkomne på kurset.
Igen i år udbydes nogle af kurserne
på AAU-Cph, herunder ”English at the
Office” (21/8) og ”Introduktion til Informationsforvaltning
& Records Management”
(23/8).
Deltagelse i kurserne er gratis for ansatte
på AAU.
Tilmelding: senest 22. juni 2012.
Vil du vide mere…
Se http://www.livslang.aau.dk.
Netværket har allerede mødtes på to seminarer og et tredje er på vej. Og der er nok ideer at arbejde videre med.
37 UGlen 4 · 2012

38 UGlen 4 · 2012
SET og
SkET På
AAU-ESBJERg
Af Tove Morell
UnIFItnEss
nU En MULIGHEd
Med den officielle åbning af det nye fitnesscenter
på Aalborg Universitet Esbjerg
har ansatte og studerende let adgang til
at afstresse og mødes på tværs under
andre rammer end i den daglige undervisning.
Ved åbningen udtrykte campusleder
Anders Schmidt Kristensen glæden over,
at det siden starten har været en succes,
og derfor nu er blevet officielt indviet.
Han tilføjer yderligere:
- UniFitness er placeret i et gammelt laboratorium,
men de rå omgivelser har ingen
betydning, det er udstyret med maskiner
og spejle, der er det vigtigste.
Både studerende og ansatte sætter pris
på, at muligheden er på campus. De kan
enten møde tidligere om morgenen,
udnytte det i en pause eller gå direkte fra
arbejde i UniFitness. Der er let adgang
døgnet rundt. Studerende udtaler, at de
aldrig var kommet i gang, hvis de skulle
til at transportere sig et nyt sted hen.
Muligheden for at bruge energi på en god
og sund måde er så populær, at nogle har
oplevet at gå forgæves på visse tidspunkter
af dagen.
UniFitness er startet i Aalborg, og træningsmaskinerne
er sponsoreret af Uni-
Fitness Aalborg. Der er maskiner til både
styrke- og pulstræning. Den daglige drift
står en af de studerende på campus for,
således at der også er ung til ung-dialog
omkring nye ideer.
Sundheden var også på buffeten, da UniFitness blev indviet.
Ahmad Ismail Sadik, som startede på Adgangskursus i
januar 2012, er allerede flittig bruger af faciliteterne.
UniFitness skal drives ud fra efterspørgslen.
Der vil inden længe komme en mindre
brugerbetaling til vedligehold og servicering.
Det nuværende lokale er midlertidig,
men efter ombygningen vil UniFitness
genopstå i nye lokaler.
Anders Schmidt Kristensen arbejder med
på sigt at tilbyde studerende på SDU i
Esbjerg og Erhvervsakademi Sydvest
adgang for at styrke netværket på tværs
af uddannelsesinstitutioner og skabe
grobund for tværfaglige samarbejder og
netværk.
JOB & UddAnnELsEsdAG
PÅ VARdE KAsERnE
VEU-Center Vest afholder i samarbejde
med jobcentre og en række uddannelsesinstitutioner
Job & uddannelsesdag
to gange om året på Varde Kaserne. Ved
tidligere arrangementer var der stor efterspørgsel
på bl.a. ingeniøruddannelser, og
derfor deltog Aalborg Universitet Esbjerg
og projekt Energi på havet denne gang.
Knap 100 værnepligtige fik et kort oplæg
fra de deltagende uddannelsesinstitutioner.
Herefter blev de delt i to hold for på
skift at få tilbagemelding på en test med
henblik på deres videre vej i uddannelsessystemet
og besøge standene.
50 værnepligtige, der næsten alle hurtigt
søgte til AAU Esbjerg-standen, gav meget
stor travlhed. Interessen samlede sig især
om ingeniøruddannelserne Energi og Elektronik
& Datateknik. En del værnepligtige
opfyldte adgangskravene og kunne starte
AAU Esbjerg og projekt Energi på havet var nye på
uddannelsesdagen på Varde Kaserne.
straks til september, andre med en højere
handelseksamen fik en god dialog om
enkeltfagskurser for at blive klar til at blive
optaget på en ingeniøruddannelse. Enkelte
havde en håndværksmæssig baggrund og
lyttede interesseret til adgangskursus.
De værnepligtige kom fra hele landet.
Derfor var det måske ikke lige Esbjerg, de
havde tænkt at studere i, men med projekt
Energi på havet, delprojekt Rekruttering og
profilering blev interessen vakt for området,
nok især på grund af de mange jobmuligheder
inden for offshore energibranchen.
FORsKnInGEns døGn
En række af Esbjergs uddannelsesinstitutioner,
herunder Aalborg Universitet
Esbjerg, samt museer, Dong Energi og
Sydvestjysk Sygehus, deltog i arrangementet,
som Esbjerg var værtskommune
for. Energi på havet, der er ledet af AAU
Esbjerg, var også repræsenteret ved en af
dens partnere Wave Star A/S.
I Esbjerg var temaet ”Opdag en verden
af viden”, og arrangementet blev afholdt
den 20. april fra kl. 8-16.30 på University
College Syddanmark. Om formiddagen
var alle 5. klasserne fra Esbjerg og Fanø
Kommuner inviteret. Om eftermiddagen
var der fri adgang for alle. Besøgstallet var
som sidste år omkring 1000 om formiddagen,
som er hovedformålet for Forskningens
Døgn i Esbjerg. Der kom ca. 350
besøgende om eftermiddagen, hvilket var
lidt flere end sidste år.
Wave Star A/S stod sammen med AAU. De
to brødre, Niels Arpe Hansen og Keld Hansen,
havde medbragt en prototype 1:40
– med 10 arme – for at illustrere, hvordan
Wave Star princippet virker. Det er den
model, der arbejdes på at få lavet til Horns
Rev 2. Børn og voksne var meget interesserede
i bølgeenergi. De typiske spørgsmål
lød ”Hvordan kom ideen?” og ”Hvordan
virker princippet”. Den blev derfor flittigt
afprøvet.
Alle ingeniør- og it-relaterede uddannelser
på campus var repræsenteret, og trængs-

len var så stor, at det indimellem var
vanskeligt at komme videre til de næste
stande. Mærk, prøv, hør og se var der rig
mulighed for på alle standene, som var
bemandet med masser af udstyr. Formålet
at skabe interesse for forskning blev på
den måde opnået i høj grad.
På Bygge- og Maskinstanden var interessen
stor for især pakkekonceptet, udviklet
i LEGO. Den typiske kommentar var ”Nej,
sejt, kan man det”.
Kemi var repræsenteret med bl.a. plastmaterialer
og en model af et vandværk. Ved
vandværket blev mange meget klogere på,
hvordan man laver drikkevand.
På standen for energi gik dialogen på
opvarmning af huse med bl.a. de kokoshår,
der sidder på skallen, samt komøg og
gylle, og hvorfor vi ikke gør det allerede.
Elektronik og Datateknik havde medbragt
en AR Drone, som de studerende i deres
undervisning arbejder med styring af. Princippet
er det samme som i en helikopter,
så kan man styre en AR Drone, kan man
også styre en helikopter. Den gav anledning
til mange spørgsmål, og når den fløj
rundt, samlede der sig mange mennesker,
der beundrende fulgte med.
Medialogernes stand var meget velbesøgt,
og der var stor interesse for Beamz, hvor
man kunne spille på laserstråler. Ved at
sætte hånden foran infrarøde stråler
startede man forskellige lyde, enten instrumenter,
der spillede til et popnummer, eller
man kunne komponere sit eget lydbillede
med lyde fra junglen. Flere spurgte, hvad
sådan en kostede, for de ville gerne have
en derhjemme. En pige sagde ”Det er det
sjoveste, jeg nogensinde har prøvet”, og
en dreng udbrød spontant: ”Dét er teknologi”.
Desuden opførte to studerende Kemishow
på en ladvogn udenfor. Endnu flere end
sidste år - knap 700 overværede det første
flotte kemishow, hvor især ilden imponerede.
Desværre kom der et regnvejr, men
langt over halvdelen holdt ud alligevel.
Der var stor rift om at få lov til at prøveflyve AR Dronen, som Elektronik og
Datateknik havde medbragt til Forskningens Døgn.
støttE tIL UnGEs
dELtAGELsE I UnGE
FORsKERE
I konkurrencen Unge Forskere gik sølvmedaljen
og de medfølgende 10.000 kr.
til Ebru Yilmaz fra 7. c på Ådalskolen i
Esbjerg, som med hjælp fra universitetet
fik mulighed for at arbejde med sin
undren over, hvorfor gravide af hensyn til
fostret ikke må spise ret meget tunfisk.
Ebru undersøgte fede fisk for kviksølv og
fandt ud af, at det var tunfisk, der indeholdt
mest. Hun er glad for at komme i
laboratorierne, forskning på et universitet
er en helt anden verden/et helt andet univers,
og at kunne lave det, som man synes
er sjovt, er helt fantastisk. Ebru siger:
- Godt, de vil hjælpe mig. Det er dyrt
udstyr, og vi har slet ikke materialerne,
som på grund af sikkerhedsreglerne ikke
må findes på skolen.
Derfor er der også altid en person fra
campus med, når der laves forsøg, hvor
Ebru må nøjes med at se på og få sine
data ved nogle af forsøgene.
Ebrus fremtidsplaner er trods sine kun 13
år ikke nogen overraskelse, det skal være
noget med forskning, måske ingeniør-
arbejde, men nu gælder det en ide med
henblik på deltagelse i ”Unge forskere”
igen næste år. Det skal være noget med
biokemi og det skadelige for mennesker,
og hun er da allerede så småt ved at lave
aftaler om, hvordan hun igen får hjælp i
laboratorierne. Hun vil gerne nå til finalen
for tredje år i træk, da det er en stor oplevelse,
og man får mange nye venner.
Ebrus lærer, Annelise Kjær, sætter stor
pris på hjælpen fra AAU Esbjerg.
- Uden den hjælp var vi ikke kommet så
langt. Kravene i konkurrencen er stigende
for hvert år, så vi må gøre brug af alle
muligheder. Annelise nævner også, at
universitetet gør alt klar, når de kommer,
og støtter og hjælper, så Ebru kan arbejde
med sin ide og sine tanker.
Linda B Madsen, laboratoriefunktionær,
udtrykker sin glæde over at kunne hjælpe
både med udstyr og faglig ekspertise. -
Det er en stor oplevelse at se de unge
mennesker så tidligt arbejde med deres
ideer, siger hun.
Den iderige og dygtige 13-årige Ebru omgivet af to
vigtige støtter, sin lærer Annelise Kjær (tv) og laboratoriefunktionær
Linda B. Madsen.
39 UGlen 4 · 2012

40 UGlen 4 · 2012
Rektor fik lejlighed til at prøvekøre en el-bil, da
Miljøudvalget havde el-biler på dagsordenen.
sKAL VI HAVE
EL-BILER PÅ AAU?
I forbindelse med et Green Lean projekt på
AAU har en medarbejder foreslået, at vi på
AAU skal tage stilling til, hvorvidt vi ønsker
at investere i el-biler. AAU´s Miljøudvalg
bakker op om en sådan undersøgelse og
havde derfor el-biler på dagsordnen til
Miljøudvalgsmøde i maj. Til dette møde fik
Miljøudvalget samt Rektor mulighed for at
prøvekøre forskellige el-bil som Better Place
havde stillet til rådighed.
Hvorvidt AAU skal investere i el-biler er
endnu ikke besluttet, men der er nu nedsat
en arbejdsgruppe, som skal undersøge
mulighederne.
FORsKnInGEns døGn
I AALBORG
For 5. år i træk samarbejdede Aalborg Universitet
og Aalborg Kommune om lokalt at
afvikle det nationale Forskningens Døgn,
som i år fandt sted 19.-21. april.
Torsdag og fredag dystede nordjyske gymnasieklasser
i Videnskabsquizzen om retten
til at bære titlen ”Den klogeste klasse i
Nordjylland”. Igen i år var quizzen styret af
rapperen Jonny Hefty.
Joakim Møller fra Aalborghus Gymnasium på vej til podiet
for at blive hyldet som Nordjyllands Naturtalent 2012.
Om lørdagen var Gammeltorv omdannet til
et Fremtidstorv, hvor de nysgerrige kunne
blive klogere på, hvad fremtiden bringer, og
hvad der egentlig forskes i på universitetet.
Fremtidstorvet omfattede også Fysikshow,
Kemishow, Gameshow, robotter, konkurrencer,
pastafremstilling og racerbiler og
koncert med Anna David.
nordjyllands naturtalent 2012
Et andet fast indslag i Forskningens Døgn
er kåring af Nordjyllands Naturtalent. I år
konkurrerede knap 60 gymnasieelever i de
4 kategorier: biologi, kemi, fysik og matematik
om en førstepræmie på 2000 kr. og
en andenpræmie på 1000 kr., sponsoreret
af Det Obelske Familiefond. Til den bedste
af alle opgaverne på tværs af kategorierne
var der yderligere 3000 kr. og titlen som
Nordjysk Naturtalent. Det blev i år Joakim
Møller, Aalborghus Gymnasium, som med
en opgave om kvantemekanikken ikke blot
vandt fysikkategorien, men også den fornemme
titel.
stjerne med hjerne
Nationalt dystede 10 ph.d.-studerende fra
landets universiteter i ’Stjerner med hjerner’
om, hvem der i løbet af tre minutter
SIDEN
SIDST
var bedst til at formidle deres forskning. Fra
AAU deltog Jacob Ravn, Inst. for Planlægning,
som dog ikke blev vinder. Man kan se Jacob og
de øvrige ni på www.fi.dk/viden-og-politik/forskningsformidling/forskningens-doegn/stjernermed-hjerner.
sEnIORKLUBBEn PÅ
HAVnEFROntEn
Den 2. maj i strålende solskin mødtes 55 af klubbens
medlemmer med arkitekt Thomas Birket-
Smith fra Teknik- og Miljøforvaltningen i Nordkraft.
Vi skulle høre om det store anlægsprojekt
med omdannelsen af den centrale havnefront.
Vi startede på Teglgårds Plads, hvor vi bl.a. fik
at vide, at de store cementklodser var hentet op
ad fjorden og skal blive liggende. ”Grusvejen”
illustrerer åen, som skal åbnes, såfremt der bliver
penge til det. Vi gik videre til Musikkens Hus, hvor
vi hørte om byggeriet og om de store siloer, som
delvis skal bevares og ombygges til lejligheder.
Vi besøgte Utzon Centret, hvor vi så modeller
og planer for de mange nye ungdomsboliger i
Aalborg. Turen gik videre forbi Havnebadet og
Jomfru Ane Parken, hvor Thomas Birket-Smith
fortalte om både cykelstativer og om vinterbadere.
Vi sluttede en skøn og oplysende tur med
brunch på Provence.
Mens alle vinderne sidste år på nær en var piger, kom drengene talstærkt igen i år som vindere af Nordjyllands Naturtalent-konkurrence inden for biologi, fysik, kemi og matematik.

Stipendier og legater
NORDTEK-sTipENDiuM
Ansøgningsfrist: Mandag den 8. oktober 2012
nordteK (www.nordtek.net) er en udvekslings- og stipendieordning
for studerende ved 23 tekniske højskoler og universiteter i danmark,
Sverige, norge, Finland og island.
Civilingeniør- og landinspektørstuderende, som har afsluttet 7. semester,
kan søge et nordteK-stipendium til ophold i et semester ved et af
uddannelsesstederne, dog ikke i danmark.
ansøgningsskemaer og yderligere oplysninger om ordningen kan fås hos
internationalt Kontor
Kirsten pallesen
Fredrik Bajers Vej 5, rum 104
Tlf. 9940 9654
E-mail kp@adm.aau.dk
FORsKNiNgsMiDlER FRA
DET FRiE FORsKNiNgsRåD Og
DET sTRATEgisKE FORsKNiNgsRåD i 2012
Ansøgningsfrister: Fremgår under hvert enkelt opslag.
det Frie Forskningsråd (DFF) annoncerer nu sit opslag for 2012. opslaget
gælder for begge uddelinger i 2012. Bemærk at den årlige ansøgningsfrist
for at søge forskningsmidler i 2013 ligger omkring 1. november 2012.
opslaget er indgangen til at søge om at få del i ca. én milliard kroner, som
rådet uddeler til dansk forskerinitieret forskning i 2012.
* Fagmråde Natur og Univers
Ansøgningsfrist: Mandag den 27. august 2012
* Fagområde Samfund og Erhverv
Ansøgningsfrist: onsdag den 29. august 2012
* Fagområde Kultur og Kommunikation
Ansøgningsfrist: Fredag den 31. august 2012
* Fagområde Teknologi og Produktion
Ansøgningsfrist: Mandag den 3. september 2012
* Fagområde Sundhed og Sygdom
Ansøgningsfrist: torsdag den 6. september 2012
DET sTRATEgisKE FORsKNiNgsRåD (DSF)
Ansøgningsfrist: tirsdag den 18. september 2012
Rådet har besluttet at afsætte € 500.000 til dansk deltagelse i et opslag
inden for det tværfaglige, europæiske samarbejde Urban europe.
EuROCENTERs ARRANgEMENTER Og KuRsER
euroCenter holder i løbet af året informationsmøder, kurser og
workshops.
Fællesnævneren er eU-støtte til forskning og teknologisk udvikling, også
kaldet Fp7.
læs mere om opslagene fra DFF, DsF og EuroCenters arrangementer
og kurser på Styrelsen for Forskning og innovations hjemmeside
www.fi.dk
ph.d.-grad
AKADEMisK RåD VED DET HuMANisTisKE
FAKulTET, AAlBORg uNiVERsiTET, har tildelt ph.d.graden
til følgende:
sara Højslet Nygaard, institut for Kultur og globale Studier, for
afhandlingen: ”a multimodal interactional analysis of everyday english
grammar teaching practices in five danish gymnasium classrooms. -
investigating practice in relation to research and policy on l2 grammar
instruction.” (14. marts 2012)
Jørgen Mührmann-lund, institut for Kultur og globale Studier, for
afhandlingen: ”Borgerligt regimente. politiforvaltningen i købstæderne og
på landet under den danske enevæld.” (26. april 2012)
Thomas Mosebo simonsen, institut for Kommunikation, for
afhandlingen: ”identit-ForMation identit-ForMation on oUtUBe oUtUBe investigating
audiovisual presentations of the self.” (10. maj 2012)
stine lindahl Jacobsen, institut for Kommunikation, for afhandlingen:
”Music Music therapy assessment and development of parental competences
in families where children have experienced emotional neglect. an
investigation of the reliability and validity of the tool, assessment of
parenting competencies (apC).” (10. maj 2012)
Bolette Daniels Beck, institut for Kommunikation, for afhandlingen:
”guided guided imagery and Music (giM) with adults on sick leave suffering
from work-related stress a mixed methods experimental study.”
(10. maj 2012)
Meddelelser
AKADEMisK RåD VED DET TEKNisK-
NATuRViDENsKABEligE FAKulTET, AAlBORg
uNiVERsiTET, har den 18. april 2012 tildelt ph.d.-graden til
følgende:
Daniel galland garcia de Quevedo, institut for planlægning, for
afhandlingen: “Spatial planning reorientations: the evolution of danish
planning policies and practices at different administrative levels”
Tom Nørgaard Jensen, institut for elektroniske Systemer, for
afhandlingen: ”plug & play Control of hydraulic networks”
Flemming schøler, institut for elektroniske Systemer, for afhandlingen:
”3d path planning for autonomous aerial Vehicles in Contrained Spaces”
Maryam soleimanzadeh, institut for elektroniske Systemer, for
afhandlingen: ”Wind Farm: Modeling and Control”
Muhammad saleem Vighio, institut for datalogi, for afhandlingen:
”Formal analyses of Web Services protocols”
Annette søndergaard Bukh, institut for Kemi og Bioteknologi, for
afhandlingen: ”Chemiluminescence- and qpCr-based detection of public
health-related Bacteria in Water”
AKADEMisK RåD VED DET
suNDHEDsViDENsKABEligE FAKulTET,
AAlBORg uNiVERsiTET, har den 18. april 2012 tildelt
ph.d.-graden til følgende:
sauro Emerick salomoni, institut for Medicin og Sundhedsteknologi,
for afhandlingen: ”three-dimensional Force Variability: assessment of
impairments in Motor Control during Fatigue and pain”
Jovana Kojovic, institut for Medicin og Sundhedsteknologi, for
afhandlingen: ”Functional electrical therapy (Fet) for the train of gait in
patients with hemiplegia: Functional and physiological assessment”
Jonas Worsøe, institut for Medicin og Sundhedsteknologi, for afhandlingen:
”Stimulation for Faecal incontinence”
ConFerenCeS
NORDiC sTuDy ABROAD CONFERENCE 2012
(NsAC) ER på uDKig EFTER TOpsTuDERENDE
Tid: lørdag den 22. september 2012
sted: København
har du høje ambitioner og store fremtidsdrømme? Kunne du tænke dig
at studere på et af verdens bedste universiteter? Så har du muligheden
med nordic Study abroad Conference, der hjælper dig med at nå dine
mål! læs mere om konferencen på www.nordic-sac.com
THE 4TH AAsRC 2012 iNTERNATiONAl
CONFERENCE
Registration: June 31, 2012
Conference dates: September 5-6, 2012
place: istanbul, turkey
Further information www.aasrc.org
ORgANisATiON FOR ECONOMiC
CO-OpERATiON AND DEVElOpMENT (OECD)
the programme achieves its objectives through two types of activities:
* Research Fellowships and Conference Sponsorship
Deadline for both activities: 10 September of the year before the
activity are to take place. Further information www.oecd.org
ANNuAl suMMiT ON BusiNEss AND
ENTREpRENEuRiAl sTuDiEs-2ND AsBEs 2012
Date: October 15-16, 2012
place: hilton hotel, Kuching Sarawak, Malaysia
Further information www.internationalconference.com.my
12TH ANNuAl pACiFiC EMplOyMENT
RElATiONs AssOCiATiON CONFERENCE
(pERA)
Registration: november 10, 2012
Conference dates: november 19-21, 2012
place: hervey Bay, Queensland, australia
Further information www.pera.net.au
41 UGlen 4 · 2012

42 UGlen 4 · 2012
Meddelelser
priS
læREBOgspRisEN 2012
Ansøgningsfrist: Inden den 15. September 2012
Samfundslitteratur udskriver igen i år konkurrencen om danmarks
største faglitterære pris på 10.000 kr.
er du underviser eller forsker inden for humaniora, samfunds-, sundheds-
eller naturvidenskaberne på de videregående uddannelser, så har du
mulighed for at omsætte din gode idé til virkelighed.
læs mere om betingelserne for at deltage på www.laerebogsprisen.dk
perSonale
NyANsATTE FEBRuAR
dorte Caswell, lektor, Sociologi/Socialt arbejde
abdulkadir osman Farah, adjunkt, Kultur/globale Studier
Susanne lund axelgaard, aC-fuldmægtig, teKnat/SUnd
tine Buch-andersen, ph.d.-stipendiat, planlægning
Maria hyun nørgaard, aC-fuldmægtig, teKnat/SUnd
huang uhong, ph.d.-stipendiat, Kemi/Bioteknologi
lasse Seidel, aC-fuldmægtig, teKnat/SUnd
helene Christine reinbach, postdoc, planlægning
oleg osadchiy, lektor, Medicin/Sundhedsteknologi
Jean-Francois Coeurjolly, professor, Matematiske Fag
Mihai alin Baidui, videnskabelig assistent, elektroniske Systemer
Jacob glensvang, aC-fuldmægtig, teKnat/SUnd
Bolette rye Mønsted, ph.d.-stipendiat, Kommunikation
Jacob Bjerre Mikkelsen, videnskabelig assistent, arkitektur/Medieteknologi
Shi Jiannong, professor, læring/Filosofi
lisbeth Fredberg, kontorfuldmægtig, Kemi/Bioteknologi
henrik gjøde nielsen, ph.d.-stipendiat, Kultur/globale Studier
Søren Schmidt, lektor, Kultur/globale Studier
Kim Borup, håndværker, Byggeri/anlæg
Maria Kaae thygesen, videnskabelig assistent, Byggeri/anlæg
erik Sikstrøm, videnskabelig assistent, arkitektur/Medieteknologi
ida Sofie g. lange, videnskabelig assistent, arkitektur/Medieteknologi
Valesi Mukuka, laborantpraktikant, Kemi/Bioteknologi
Mia Karina nielsen høgh, laborantpraktikant, Fysik, Mekanik/produktion
Katrine B. h. lauritzen, laborantpraktikant, Medicin/Sundhedsteknologi
line Jørgensen, laborantpraktikant, Kemi/Bioteknologi
Jesper Svenningsen, laborantpraktikant, Kemi/Bioteknologi
lena h. andersen, kontorelev, aaU esbjerg
lars holm olsen, aC-fuldmægtig, SF
hans Bruun olesen, videnskabelig assistent, arkitektur/Medieteknologi
ole hansen, videnskabelig assistent, læring/Filosofi
Sigurd Villumsen, ph.d.-stipendiat, Mekanik/produktion
helle Vibeke andersen, seniorforsker, SBi
Ulla ladegaard Jacobsen, assistent, aaU esbjerg
tanja Svarre Jonassen, studieadjunkt, Kommunikation
lotte Christiane B. Jensen, kontorassistent, Medicin/Sundhedsteknologi
niels thuesen, videnskabelig assistent, Byggeri/anlæg
Sabine d. e. Jensen, akademisk medarbejder, aUB
güney Secilmis, akademisk medarbejder, SBi
elvira Bräuner, seniorforsker, SBi
Camilla Valbak-andersen, akademisk medarbejder, Kommunikation
Mads Boye, it-administrator, teKnat/SUnd
Simon Jon Mcilroy, postdoc, Kemi/Bioteknologi
Vibeke Jørgensen, kontorfuldmægtig, Økonomi/ledelse
anja Vigbert, rengøringsassistent, tF
Xiaoxue tong, ph.d.-stipendiat, Kemi/Bioteknologi
Katja lund, ph.d.stipendiat, Kommunikation
Ståle Stenslie, professor, Kommunikation
timothy Milton Shaw, professor, Kultur/globale Studier
Mensah Bernard akoto-ampaw, akademisk medarbejder, energiteknik
Martine hocke, assistent, læring/Filosofi
Mette Mortensen, videnskabelig assistent, Juridisk institut
Simon ambühl, ph.d-stipendiat, Byggeri/anlæg
Sabine Jørgensen, ph.d.-stipendiat, Sociologi/Socialt arbejde
Brian Maack Witthoeft, aC-fuldmægtig, teKnat/SUnd 1
ole horn rasmussen, videnskabelig assistent, Mekanik/produktion
peter Vistisen, studieadjunkt, Kommunikation
Jesper Kranker larsen, videnskabelig assistent, Mekanik/produktion
li liu, adjunkt, Byggeri/anlæg
John Kruuse, aC-fuldmægtig, teKnat/SUnd
lars Birch andreasen, lektor, læring/Filosofi
Morten Frederiksen, postdoc, Statskundskab
Kirsten Krogh hansen, videnskabelig assistent, planlægning
rikke Ørngreen, lektor, læring/Filosofi
thomas alrik Sørensen, adjunkt, Kommunikation
lisbeth Ulderup, overassistent, planlægning
heidi nolsøe danielsen, ph.d.-stipendiat, Kemi/Bioteknologi
Merethe Madsen, kontorfuldmægtig, Øa
iben hartmann andersen, assistent, it
ronni danielsen, aC-fuldmægtig, iK
anne grete Kielgast andersen, aC-fuldmægtig, SF
Marie Fallgaard lund, aC-fuldmægtig, teKnat/SUnd
Kristian ditlev Bohnstedt, videnskabelig assistent, Mekanik/produktion
Bente Meyer, lektor, læring/Filosofi
Betina Maria thimm Christensen, aC-fuldmægtig, industriel produktion
Karin e. t. levinsen, lektor, læring/Filosofi
Michael ammekilde, it-medarbeder, aaU-Cph
lotte Sølvkær, kontorfuldmægtig, hUM
thomas Bjørn nielsen, videnskabelig assistent, Økonomi/ledelse
tom alexander garner, ph.d.-stipendiat, Kommunikation
Steffen nordahl Jørgensen, ph.d.-stipendiat, Mekanik/produktion
ali Farsi, ph.d.-stipendiat, Kemi/Bioteknologi
albert gardon, postdoc, Mekanik/produktion
germán Corrales Madueno, ph.d.-stipendiat, elektroniske Systemer
Camilla dindler, adjunkt, Kommunikation
Makiko Morita, ph.d.-stipendiat, Statskundskab
Max rolfstam, lektor, Økonomi/ledelse
david lindholm, ph.d.-stipendiat, læring/Filosofi
FRATRåDTE FEBRuAR
lei Zhang, postdoc, elektroniske Systemer
Malene Knudsen, bibliotekar, aUB
Bjarne rasmussen, sanitør, tF
Jens rafaelsen, fuldmægtig, Fysik
Mehmood-Ur-rehamn awan, videnskabelig ass., elektroniske Systemer
Søren Wandahl, lektor, Mekanik/produktion
Fabiano adega, ph.d.-stipendiat, elektroniske Systemer
Mikkel larsen pedersen, postdoc, datalogi
Jan Jakob Jessen, postdoc, datalogi/Ciss
Jacob W. Maschorek, akademisk medarbejder, Kemi/Bioteknologi
andrea lages lino Vala, postdoc, Kemi/Bioteknologi
Jane dyring, videnskabelig assistent, Juridisk institut
pernille have, ph.d.-stipendiat, arkitektur/Medieteknologi
Frederico a. durao, videnskabelig assistent, datalogi
Martin andersen, ph.d-stipendiat, Mekanik/produktion
Mladen Stojanov, videnskabelig assistent, Kemi/Bioteknologi
Klaus højbjerg, rengøringsassistent, tF
rasmus Madsen, aC-fuldmægtig, Statskundskab
Simon Kongshøj, ph.d.-stipendiat, datalogi
Maria gaardsted Simonsen, fuldmægtig, teKnat/SUnd
Stine rasmussen, videnskabelig assistent, Statskundskab
Maj-Britt trolle Ståhl, overassistent, Sociologi/Socialt arbejde
Bjørn harold Johnson, lektor, Økonomi/ledelse
Jon Frederik høyrup, videnskabelig assistent, planlægning
Jan Krogh, fuldmægtig, Byggeri/anlæg
inaam Camilla ramløse, læring/Filosofi
tore Chr. Svendsen, postdoc, Kemi/Bioteknologi
oluf Skov nielsen, ph.d-stipendiat, Mekanik/produktion
thomas n. nielsen, postdoc, Medicin/Sundhedsteknologi
henrijette poulsen, datateknikerelev, Første Studieår
Sofoklis Kyriazakos, lektor, elektroniske Systemer
Julie nielsen, fuldmægtig, teKnat/SUnd
Christina lindgaard Clausen, overassistent, SF
Jaqueline nicolajsen, akademisk medarbejder, Kultur/globale Studier
Kenneth niemann rasmussen, ph.d.-stipendiat, Matematiske Fag
phuong giang nguyen, lektor, Medicin/Sundhedsteknologi
NyANsATTE MARTs
ane Katharina paarup Mayer, ph.d.-stipendiat, energiteknik
liqiong an, postdoc, Fysik
Morten Misfeldt, lektor, læring/Filosofi
Carlos alberto arias, postdoc, Byggeri/anlæg
Sarah gram, aC-fuldmægtig, planlægning
prasenjit dbnath, ph.d-stipendiat, energiteknik
gro Stengaard Villumsen, aC-fuldmægtig, Økonomi/ledelse
Marion Berg Christiansen, videnskabelig assistent, planlægning
gianna Belle, postdoc, datalogi

Federico Jose armando perez Cueto eulert, lektor, planlægning
Casper Jørgensen, aC-fuldmægtig, energiteknik
Michael Falk hvidberg, ph.d.-stipendiat, Økonomi/ledelse
peter Wilgaard larsen, aC-fuldmægtig, teKnat/SUnd
linas Mikalauskas, videnskabelig assistent, Byggeri/anlæg
Kristian Kastbjerg, it- supporter, it
Michael heasman, lektor, planlægning
Maj ragner laursen, specialkonsulent, hUM
Mette pedersen, akademisk medarbejder, aaU Kommunikation
lykke Kragh Mortensen, akademisk medarbejder, SF
Karina V. Johannesen, videnskabelig assistent, Sociologi/Socialt arbejde
rasmus r. petersen, ph.d.-stipendiat, Kemi/Bioteknologi
Maria Svanborg, akademisk medarbejder, Kemi/Bioteknologi
Johanne Kær Berg, aC-fuldmægtig, Sociologi/Socialt arbejde
Michael Svane Jørgensen, postdoc, planlægning
Maria Winther Kristensen, videnskabelig ass., arkitektur/Medieteknologi
Fabiano daher adegas, videnskabelig assistent, elektroniske Systemer
arne Jensen, aC-fuldmægtig, Mekanik/produktion
Maj-Britt Jørgensen, kontorfuldmægtig, Mekanik/produktion
Christian desen, adjunkt, læring/Filosofi
anne Juul pedersen, ph.d.-stipendiat, Statskundskab
Christina Fischer, aC-fuldmægtig, teKnat/SUnd
Steen nielsen, overassistent, læring/Filosofi
tanja rosenqvist, videnskabelig assistent, planlægning
Jian ang, akademisk medarbejder, Mekanik/produktion
Jakob König, postdoc, Kemi/Bioteknologi
Charlotte pilgaard andersen, overassistent, SF
ingke Chen, videnskabelig assistent, datalogi
hua Mao, videnskabelig assistent, datalogi
lisa gjedde, lektor, læring/Filosofi
nina gunde-Cimerman, professor, Kemi/Bioteknologi
el-Sayed Mohamed abulanwar, ph.d.-stipendiat, energiteknik
nikolaj holk, specialarbejder, Byggeri/anlæg
thorkild hanghøj, lektor, Kommunikation
rikke Magnussen, lektor, Kommunikation
pavel Spirov, akademisk medarbejder, Kemi/Bioteknologi
hans henrik Jørgensen, ph.d.-stipendiat, Statskundskab
tove larsen, kontorassistent, Juridisk institut
FRATRåDTE MARTs
Saju pillai, postdoc, Mekanik/produktion
helle hjortnæs Kristensen, ph.d.-stipendiat, Kultur/globale Studier
Shi Jiannong, professor, læring/Filosofi
anne Kristine Wesselhoff, akademisk medarbejder, SBi
Kasper Køtter Jensen. videnskabelig assistent, energiteknik
Valinka Suenson, ph.d.-stipendiat, arkitektur/Medieteknologi
Mads peter andersen, videnskabelig assistent, Medicin/sundhedsteknologi
niels Klitgaard lassen, software-udvikler, it
rune nørager, adjunkt, Kommunikation
petra Kristensen, kontorfuldmægtig, Mekanik/produktion
Kåre hendriksen, videnskabelig assistent, planlægning
isaac Kwamena arthur, videnskabelig assistent, planlægning
Sonja Schack, rengøringsassistent, tF
p. g. Sørensen, lektor, Økonomi/ledelse
pavel Spirov, akademisk medarbejder, Kemi/Bioteknologi
elisabeth dalsgaard thuesen, akademisk medarbejder, Økonomi/ledelse
lars Bohn, forsker, Statskundskab
Vang Quy le, postdoc, Kemi/Bioteknologi
Karina hjørringgaard Jensen, phd.stipendiat, Økonomi/ledelse
Mirjana popovic, lektor, Medicin/Sundhedsteknologi
Jean-Francois Coerjolly, professor, Matematiske Fag
Knud Jesper engsig, videnskabelig assistent, Mekanik/produktion
heidi Venstrup nielsen, videnskabelig assistent, energiteknik
dale odiwour odeph, it-medarbejder, teKnat/SUnd
Susanne dyring elle, videnskabelig assistent, SBi
Samant Khajuria, videnskabelig assistent, elektroniske Systemer
thomas Justesen, akademisk medarbejder, aUB
Mikkel thrane, lektor, planlægning
NyANsATTE ApRil
anja Kublitz, adjunkt, Statskundskab
Morten Balle hansen, professor MSo, Statskundskab
Jeppe Klitgaard Stricker, aC-fuldmægtig, Økonomi/ledelse
tina thorbjørnsen, kontorfuldmægtig, Mekanik/produktion
i gao, videnskabelig assistent, arkitektur/Medieteknologi
Qi Wang, adjunkt, Kultur/globale Studier
Meddelelser
Karina Boller Jensen, laboratoriekoordinator, Fysik
louise hangaard pedersen, aC-fuldmægtig, arkitektur/Medieteknologi
lisbeth larsen, aC-fuldmægtig, Byggeri/anlæg
Maria Birgitte Meyer, lektor, læring/Filosofi,
Jonas e. andersson, forsker, SBi
Charlene Jouanneau, videnskabelig assistent, planlægning
Sophie Boisen, akademisk medarbejder, Kultur/globale Studier
Michael Brandt Kristensen, ph.d-stipendiat/studieadjunkt, Kommunikation
Marianne grønnegaard Just, aC-fuldmægtig, Økonomi/ledelse
Stine ejsing-duun, adjunkt, Kommunikation
irene M. Simonsen, overassistent, læring/Filosofi
Jozsef a. Bartha, akademisk medarbejder, SBi
lene guldager Frederiksen, overassistent, Kemi/Bioteknologi
Susanne Brieghel Carlsen, aC-fuldmægtig, planlægning
gunnar lauge nielsen, klinisk lektor, Medicin/Sundhedsteknologi
Claus rasmussen, klinisk lektor, Medicin/Sundhedsteknologi
Susanne Kildahl hansen, kontorfuldmægtig, planlægning
Martin lyngkjær andersen, akademisk medarbejder, datalogi
Kasper rodil, ph.d.-stipendiat, arkitektur/Medieteknologi
lill rastad Bjørst, adjunkt, Kultur/globale Studier
Morten damgaard, aC-fuldmægtig, SF
daniel hain, videnskabelig assistent, Økonomi/ledelse
thomas duus henriksen, lektor, Kommunikation
Bolette Buus rosenbeck, rengøringsassistent, tF
Kenni heiden, kontorassistent, SaMF
thomas Mortensen, systemadministrator, teKnat/SUnd
Marianne Vibeke Strellner, rengøringsassistent, tF
allan Sort dahl, videnskabelige assistent, Økonomi/ledelse
Morten hedegaard larsen, ph.d.-stipendiat, planlægning
Birgitte Schantz laursen, lektor, Medicin/Sundhedsteknologi
anja Skov Christensen, kontorassistent, energiteknik
erik elgaard Sørensen, lektor, Medicin/Sundhedsteknologi
Cam pham, akademisk medarbejder, energiteknik
Mehmet Sertug Basar, ph.d.-stipendiat, energiteknik
anna Kristine elisabeth lauridsen lolle, videnskabelig assistent, læring/
Filosofi ossam Chohan, videnskabelig assistent, datalogi
Maria laura luque Sanchez, videnskabelig ass., elektroniske Systemer
Mikael randrup Byrialsen, ph.d.-stipendiat, Økonomi/ledelse
huai Wang, postdoc, energiteknik
anette Skals, ph.d.-stipendiat, Sociologi/Socialt arbejde
Jimmi nielsen, klinisk lektor, Medicin/Sundhedsteknologi
helle Mortensen, kontorassistent, SaMF
hassane essafi, lektor, elektroniske Systemer
Zhengkui Zhang, ph.d.-stipendiat, datalogi
FRATRåDTE ApRil
thomas F. nielsen, lektor, Økonomi/ledelse
andreas Weisberg, videnskabelig assistent, datalogi
Margit harder, lærer (socialrådgiver), Sociologi/Socialt arbejde
Jakob Schou pedersen, adjunkt, elektroniske Systemer
daniel Sira, postdoc, elektroniske Systemer
Marianne Stjernholm, overassistent, teKnat/SUnd
Karen nielsen Breidahl, ph.d.-stipendiat, Statskundskab
anders S. Jensen, akademisk medarbejder, arkitektur/Medieteknologi
ane Kold di gennaro, videnskabelig assistent, Fysik
Janni Wortzier Kristensen, kontorfuldmægtig, Sociologi/Socialt arbejde
rasmus Wollenberg, akademisk medarbejder, Kemi/Bioteknologi
Mary B. rasmussen, videnskabelig assistent, Kemi/Bioteknologi
alexandros arsalis, postdoc, energiteknik
Maria F. Christensen, akademisk medarbejder, SaMF
Bo geng, videnskabelig assistent, Medicin/Sundhedsteknologi
Merethe Madsen, kontorfuldmægtig, Øa
Sauro e. Salomoni, videnskabelig assistent, Medicin/Sundhedsteknologi
Chaithanya Vadhri, videnskabelig assistent, datalogi
ditte degnbol, videnskabelig assistent, planlægning
Susanne K. r. therp-pedersen, rengøringsassistent, tF
Kamille r. Blaasvær, ph.d.-stipendiat, Medicin/Sundhedsteknologi
daniel Johansen, postdoc, Medicin/Sundhedsteknologi
Sevdije ljatifi, assistent, aaU Cph
Kristian Kastbjerg, it-supporter, it
lene guldager Frederiksen, overassitent, Kemi/Bioteknologi
dorthe reeberg delfs, kontorfuldmægtig, læring/Filosofi
43 UGlen 4 · 2012

På PLAkATEN
JULI - AUGUst
sEPtEMBER
stUdEntERHUsEt
www.studenterhuset.dk
Forsalg: Billetter kan købes på
www.billetlugen.dk og i
Studenterhusets café.
Lørdag den 23. juni kl. 20.00
på Gammel torv
sCHOOL’s OUt FOR sUMMER:
tURBOWEEKEnd + REPtILE YOUtH
+ GEt YOUR GUn
Sommerferien står for døren, og det fejrer
Studenterhuset i samarbejde med Aalborg
Events med et brag af en GRATIS udendørs
koncert på Gammel Torv.
Efter koncerterne er der After Party på
Studenterhuset, hvor DJ Carsten Holm
vender dansevenlige skiver i caféen, mens
det legesyge popband Bodebrixen giver
koncert i salen.
Så er det
sommer…
UGlen ønsker alle en herlig,
kærlig, særlig sommer med sol,
sødme og sjov i stride strømme!
FRA sKRÅnInGEn
Se udstillingskalender og information
om generalforsamlingen på
www.skraaningen.aau.dk.
JUnI:
ELsE OLtMAnn
PÅ KROGHstRÆdE 3
Else Oltmann laver bronzeskulpturer
med mennesket i hverdagssituationer
som foretrukne motiv. Udtrykket er
råt og rustikt og spænder fra det
tunge, næsten ubevægelige til fornemmelsen
af at lette og være
i stand til at flyve. Det gamle,
det unge, det utålmodige, det
frække, det trætte og det
tunge menneske - de er
der alle sammen, og
genkendeligheden gør
beskueren fortrolig
med skulpturen med det samme.
JULI OG AUGUst:
IndKøBt KUnst
PÅ KROGHstRÆdE 3
Her vil den kunst, som Skråningen har købt gennem
det sidste år, være udstillet. Disse værker
har Skråningens medlemmer mulighed for at
vinde ved Skråningens generalforsamling i
september.
sEPtEMBER:
GEnERALFORsAMLInG
tirsdag d. 18. sept. kl. 17 på Kroghstræde 3
Som noget nyt starter vi med et lille
oplæg af keramikeren Peter Lange,
der står bag årsgaverne til medlemmerne.
På den årlige generalforsamling
udloddes desuden kunst
indkøbt i forbindelse med det
forløbne års udstillinger. Det
er en aften med god mad og
hyggeligt samvær.