Hent UGlen 4 som pdf - UGlen - Aalborg Universitet

More documents

Recommendations

Info

32 UGlen 4 · 2012 Prof. Morten K. Søndergaard skal sammen med en række nordiske kolleger forske i udviklingen af vandveje, kanaler og kystområder i Kattegat Skagerrak-regionen. EU-PROJEKt BEVILLIGEt InCIVIdA Prof. Morten Karnøe Søndergaard, der leder Interregionalt Center for Videns- og Dannelsesstudier (INCEVIDA) ved Inst. for Læring og Filosofi, har modtaget en bevilling på i alt 3,6 mio. kr. fra EU’s INTERREG IVA program. Projektet med titlen Maritime Inlands: Past, Present and Future Strengths (Marifus) udfoldes i samarbejde med en række danske, svenske og norske aktører inden for både forskning, kultur og uddannelse. Projektets sigte er udvikling af de maritime vandveje, kanaler og kystområder i Kattegat Skagerrak-regionen. INCEVIDA’s rolle i projektet vil være en specifik afklaring af, hvordan kommercielle aktører, firmaer og organisationer, kan blive bedre til at arbejde sammen med kulturelle aktører og derigennem opnå fælles værdier, der gavner alle parter. Projektet starter i juni i år og løber over i alt tre år. AAU MEd I FIRE nYE HtF-støttEdE PROJEKtER Udtjente satellitter i kredsløb i rummet øger risikoen for sammenstød, men en AAU-opfindelse kan rydde en del af rumskrottet af vejen. En testopsendelse i samarbejde med pionervirksomheden Gom- Space er en af fire nye millionsatsninger fra Højteknologifonden, som involverer forskere fra AAU. Lektor Anders Schmidt Kristensen og prof. Lars Damkilde fra AAU Esbjerg opfandt og patenterede i 2009 en simpel mekanisme, der kan udfolde store overflader i rummet. I samarbejde med GomSpace i Aalborg har AAU gennemført et forprojekt, støttet af midler fra Styrelsen for Forskning og Innovation, hvori det er påvist, at opfindelsen er teknisk velegnet som udgangspunktet for en ”satellitbremse”. Demonstrationen af bremsesystemet vil foregå ultimo 2013, hvor testsatellitten vil kunne observeres som et stjerneskud Det er en drøm, der går i opfyldelse, når noget, der startede som en idé på bagsiden af en serviet, går hen og bliver virkelighed, siger lektor Anders Schmidt Kristensen fra AAU Esbjerg. på himlen, når den brænder op på sin vej tilbage igennem atmosfæren. de tre øvrige nye HtF-projekter Inst. for Mekanik & Produktion ved prof. Ole Thybo Thomsen deltager i projektet FiberLab, som skal sætte Danmark på landkortet som verdens førende producent af avancerede fiberforstærkede plastmaterialer. Projektet vil udnytte fremskridtene inden for robot-, software-, sensor-, materiale- og designoptimeringsteknologier, og dets 10 partnere råder over et samlet budget på 76 mio. kr. Inst. for Medicin og Sundhedsteknologi ved prof. Ole Hejlesen deltager i et projekt til 28 mio. kr. med fem partnere, som sigter mod at redde flere liv ved hurtig diagnose af blodinfektion. Hvis en alvorligt syg patient får en infektion med spredning i blodbanen, er det afgørende, at der hurtigt kan stilles en diagnose, så behandlingen kan målrettes. I dag risikerer mellem 20-40 % af de patienter, der får en infektion i blodbanerne, at dø. Det kan nemlig tage flere dage fra en bakterie påvises i blodet, til diagnosen er bekræftet, selv om tiden er afgørende. Det nye Højteknologifondsprojekt skal udvikle en test, der er simpelt at udføre og kan give svar inden for en time. Inst. for Arkitektur og Medieteknologi ved professor Thomas Moeslund skal være med til at udvikle en ny type intelligent videoovervågning, som skal gøre det muligt at trække information ud af flere timers optagelse, hvis der er sket noget unormalt. Videoovervågningen kan både bruges til tyverisikring i private hjem og til store befærdede områder som fx banegårde og lufthavne. De fem partnere i projektet råder over et samlet budget på 30 mio. kr., hvoraf Højteknologifonden bidrager med halvdelen. Vil du vide mere… Se www.aau.dk/nyheder ∙ 1. juni 2012 Lektor Neeli Prasad er organisatorisk projektleder på Life 2.0 Geographical positioning services to support independent living and social interaction of elderly people. sMARtE BYER OG tInGEnEs IntERnEt ”Smarte Byer og Tingenes Internet” var temaet, da AAU var medarrangør af konferencen ”Future Internet Assembly” / FIA den 10.-11. maj i Aalborg Kongres & Kulturcenter. De ca. 400 deltagere var bl.a. deltagere i nogle af de 150 EU-støttede forskningsprojekter på IKT-området, som indgår i FIA-samarbejdet. FIA–konferencernes formål er at diskutere den fremtidige udvikling af internettets systemer, arkitekturer og teknologier, herunder standarder for fremtidens internet. - Konferencens tema handlede i høj grad om, hvordan nettet og dets teknologier griber ind i stadig flere aspekter af det moderne liv og dermed lige så meget om samfundet som om teknologi. Derfor var deltagerne ikke kun teknikere. Slutbrugernes synspunkter var også repræsenteret, og der var også psykologer, socialarbejdere og advokater med, forklarer lektor og medarrangør Neeli Prasad, Center for TeleInfrastruktur. Hun forklarer videre, at konferencens diskussioner er vigtige, fordi de både er med til at udstikke rammerne for kommende forskningssatsninger i EU-regi, og fordi de bliver fulgt tæt af Den Internationale Telekommunikations Union (ITU) og andre internationale standardiseringsorganer. Neeli Prasad er selv involveret i et europæisk forskningsprojekt, som udnytter kommunikationsteknologi til at styrke ældre borgeres samvær med hinanden i hverdagen, og konferencedeltagerne kunne bl.a. se en testopstilling fra dette projekt. nYt nEtVÆRK FOR dEt nORdJYsKE ERHVERVsLIV En tirsdag aften i maj mødte ca. 40 ledere fra det nordjyske erhvervsliv op i Juraens Hus til et par timer fyldt med informationer om, hvad der rører sig i de akademiske kredse på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.
Lektor Sten Bønsing præsenterede et nyt forskningsprojekt på netværksmødet med det nordjyske er-hvervsliv. Dekan Hanne Kathrine Krogstrup har gode erfaringer med at netværke med erhvervslivet og har derfor taget initiativ til dette nye forum. Planen er at afholde arrangementer af denne art to gange årligt. AAU’s bestyrelsesformand, Lars Bonderup Bjørn, og prodekan ved SAMF, Søren Kristiansen, bød velkommen og fortalte om, hvad man kan forvente, når erhvervslivet således bliver inviteret på besøg. Bl.a. vil de førende forskere fortælle om den nyeste forskning samt uddybe aktuelle problemstillinger, der enten er eller vil blive undersøgt. Her er deltagernes egne input og ønsker til fremtidige emner meget velkomne. Begge understregede, at det er en del af AAU’s ånd at arbejde sammen med det omkringliggende samfund, og arrangementerne skal bidrage til at styrke netop denne form for samarbejde. Til dette første arrangement gav prof. Olav Jull Sørensen, Inst. for Økonomi og Ledelse, en introduktion til det forholdsvise nye samarbejde mellem en række danske og kinesiske universiteter. Kina er på dagsordenen politisk, økonomisk og forretningsmæssigt – og også i universitetsregi. Inden for universitetsverdenen opruster Kina både uddannelsesmæssigt, forskningsmæssigt og samarbejdsmæssigt med erhvervslivet. En oprustning, som AAU gennem samarbejdet nu også er en del af. Hvis vi som universitet har en global dagsorden, må vi også have en global platform at operere på. Se også s. 19. Lektor Sten Bønsing, Juridisk Institut, præsenterede et nyt forskningsprojekt. Baggrunden herfor er den aktuelle udvikling, hvor myndigheder i stigende grad vil undgå besværlige straffesager og i stedet håndhæver administrativt, bl.a. gennem bøder. Det vil således i højere grad være finanstilsynet, der skal håndtere straffesager, men det er dog endnu uklart med hvilke instrumenter. Forskningsprojektet vil se nærmere på, hvornår man må offentliggøre disse sager og hvordan? Og hvordan man kommer den Jim Easton, National Director for Improvement i Storbritanniens Department of Health, var hovedtaler ved DCHI's åbning. tendens til livs, at de tiltalte føler sig dømte - om ikke af andre, så i hvert fald af offentligheden – før en egentlig dom er afgivet? Aftenens sidste oplæg gav seniorrådgiver Lars Krull, Inst. for Økonomi og Ledelse. Emnet var den nye MBA-uddannelse, som er en efteruddannelse med fokus på ledelse og økonomi, og derfor i høj grad retter sig imod aftenens deltagere. Marie Louise Rementorp dCHI - nYt FORsKnInGsCEntER IndEn FOR sUndHEd Danish Center for Healthcare Improvements (DCHI) hedder et nyt forskningscenter på AAU, der er baseret på et samarbejdet mellem AAU og Region Nordjylland. Lars Ehlers, professor i sundhedsøkonomi på Inst. for Økonomi og Ledelse og leder af det nye center, bød velkommen ved den officielle åbning 7. maj, hvor han desuden præsenterede centrets mission og visioner. DCHI’s primære mål er at opnå besparelser på sundhedsområdet ved forhøjet kvalitetsniveau samt patientsikkerhed. Forbedringer og besparelser drejer sig ikke om simpel effektivisering: at få flere patienter igennem systemet på kortere tid. Det handler derimod om at give den rigtige behandling første gang, hver gang. Hvis man fx fokuserer på at reducere fejlpraksis blandt ansatte i sundhedssektoren til et minimumsniveau, kan det give patienter en kortere indlæggelsestid og dermed medføre en bedre oplevelse for patienten samt besparelser for hospitalet. En kombination af forskning, evaluering, studier og studenterprojekter skal danne grundlaget for ændringer i den kliniske praksis. På nuværende tidspunkt forskes der bl.a. i forebyggelse af tryksår i forbindelse med indlæggelse på hospitalet. For hvert år udgør udgifter til sundhedssektoren en større procentdel af de vestlige landes økonomi, og denne udvikling Sundhedsdirektør i Region Nordjylland, Jens Winther Jensen, har et klart mål med centeret som anført på lærredet. kan ikke blive ved. Som Jim Easton, National Director for Improvement i Storbritanniens Department of Health og hovedtaler ved åbningsreceptionen, påpegede: Hvis denne udvikling får lov at fortsætte, vil sundhedssektoren på sigt ikke være bæredygtig. Udviklingen må og skal vendes. Årsagerne til, at udgifterne til sundhedssektoren stiger i det danske statsbudget, er primært, at antallet af ældre er stigende. Den ældre generation trækker mere på sundhedssektoren end samfundets yngre generationer, og dermed stiger også presset på sygehusene. Desuden er der en tendens til, at jo rigere et land er, jo højere levestandard og livskvalitet forventer befolkningen - herunder forventningen om et mere eller mindre permanent godt helbred. Sundhedsvæsnet benyttes derfor også i stadig stigende grad af de yngre generationer. Ifølge Lars Ehlers er der et skel mellem viden og handling. DCHI vil derfor arbejde for at fjerne dette skel, så den akademiske verden kan hjælpe til besparelser i sundhedssektoren på baggrund af kvalitetsforbedringer i den daglige praksis. - Forskningen skal dels hjælpe til med at identificere problemerne i sundhedsvæsnet, dels vise, hvordan forbedringer kan implementeres. Der er brug for evidensbaserede interventioner. Ligesom medicin testes, inden det må sælges, bør behandlingsmetoder og arbejdsgange på hospitalerne undersøges, før de kan gøres til almene praksisser. DCHI’s mission er at levere den forskning, der kan skabe ændringer i den daglige praksis på hospitalerne, ikke kun i Danmark, men i hele verden. For når man finder en måde, hvorpå kvaliteten i behandlingssystemet kan øges, og som samtidig medfører besparelser, bør man dele sin viden med andre, påpegede Lars Ehlers. Marie Louise Rementorp 33 UGlen 4 · 2012
Page 1 and 2: Karnevalsvognen forestillede en hov
Page 3 and 4: Redaktøren "cykler" på efterløn
Page 5 and 6: Ophavsret fokuserer på, hvilke ret
Page 7 and 8: Det glade grammatikbudskab Af Alice
Page 9 and 10: Holsteinsgademordet - Fang Fortiden
Page 11 and 12: For langt de fleste betyder multita
Page 13 and 14: Rektors grublerier Om bl.a. markeds
Page 15 and 16: Nykårede mestre i science shows -
Page 17 and 18: - At valget faldt på Whiplash Aalb
Page 19 and 20: Studerende ser potentialet i det ki
Page 21 and 22: AAU-professor Frank Fitzek modtog i
Page 23 and 24: Helst via videoskype Af Alice Bonde
Page 25 and 26: Af Sandra L.G. Rytter, Karrierecent
Page 27 and 28: Af Alice Bonde Birgitte Holm Søren
Page 29 and 30: Aalborg Universitet ligger nr. 67 b
Page 31: Prof. Lars Gunnarsen, SBi, fremlagd
Page 35 and 36: Af journalist Claus Stærbo - Desud
Page 37 and 38: Ph.d.-stipendiat Morten Hedegaard L
Page 39 and 40: len var så stor, at det indimellem
Page 41 and 42: Stipendier og legater NORDTEK-sTipE
Page 43 and 44: Federico Jose armando perez Cueto e

Hent UGlen 4 som pdf - UGlen - Aalborg Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?