You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Fluesvamp (Amanita phalloides). Den er ligeså<br />
sjælden i USA, som den er almindelig i Europa.<br />
På trods af livlig mykologisk aktivitet, blev den<br />
første gang med sikkerhed samlet i 1967 i Maryland.<br />
Kort efter stødte man på den i New York<br />
og Pennsylvania, og nu findes den også i Delaware,<br />
New Jersey, Virginia, Rhode Island, Massachusetts,<br />
California, Oregon og Washington.<br />
Man mener, den er indført tidligere i århundredet<br />
som mykorrhiza-partner til prydtræer i jord<br />
og nu er under udbredelse i Amerika. Men af en<br />
eller anden grund er den stadig sjælden i alle stater,<br />
hvor den er fundet (Tanghe 1983).<br />
Muligvis behøver der dog slet ikke at være<br />
oceaner som spredningsbarrierer. Vi har flere eksempler<br />
på svampe, der kun findes på den ene<br />
side af Øresund og tilsyneladende ikke kan finde<br />
vej over vandet. Håret Judasøre (Auricularia<br />
mesenterica) har gennem mange år været kendt i<br />
Skåne, men af en eller anden grund er den endnu<br />
aldrig fundet i Danmark, skønt vi tilsyneladende<br />
kan tilbyde den de samme vækstbetingelser og<br />
substratmuligheder her.<br />
Om man så kan opretholde en ren arealbetinget<br />
sjældenhed, når arten først er til stede i et<br />
mindre område, er en anden sag. Teoretisk vil<br />
den vel altid brede sig uhæmmet til alle sider, såfremt<br />
der ikke er fysiske, næringsmæssige eller<br />
klimatiske faktorer til at stoppe den. Såfremt<br />
den tiltagende udbredelse af Kløvblad og Judasøre<br />
er reel, så er dens nuværende forekomst<br />
derfor formentlig blot et midlertidigt, menneskeskabt,<br />
ustabilt stadium, der vil stabiliseres i løbet<br />
af en kortere årrække. Det samme gælder for udbredelsen<br />
af Blækspruttesvamp (Clathrus archeri),<br />
der første gang blev fundet i Mellemeuropa i<br />
1914 efter introduktion fra New Zealand, og som<br />
nu har bredt sig til de fleste europæiske lande.<br />
Om Grøn Fluesvamp nogensinde bliver almindelig<br />
i USA, må tiden vise.<br />
Klimatisk betinget sjældenhed<br />
Det bringer os til diskussionen af den første af de<br />
tre faktorer, hvortil arealbetinget sjældenhed<br />
som regel er knyttet, nemlig klimatisk betinget<br />
sjældenhed. Og igen må vi erkende, at vort kendskab<br />
til svampenes liv er begrænset. Det er let<br />
nok at antage, at mange mediterrane svampearters<br />
sjældenhed i Nordeuropa har med temperaturforskelle<br />
at gøre. Der findes forskellige vækstoptima<br />
og tolerancespektre, som kan umuliggøre<br />
SVAMPE 33, 1996<br />
en arts vækst eller i hvert fald frugtlegemsætning<br />
under særligt varme eller kolde forhold, men forskelle<br />
i nedbørsfordeling eller jordbundsomsætning<br />
som følge af de klimatiske forskelle kan<br />
måske have lige så stor betydning.<br />
En del arktiske svampearter, der ikke forekommer<br />
længere mod syd, kunne være eksempler<br />
på klimatisk betinget sjældenhed, for eksempel<br />
Arktisk Støvbold (Calvatia cretacea).<br />
Det er velkendt, at dens frugtlegemer efter modning<br />
kan bestå i adskillige år i tundravegetationen<br />
og muligvis afgive spiringsdygtige sporer i<br />
årevis. I et varmere (og mere fugtigt?) klima ville<br />
frugtlegemerne næppe kunne overleve mere<br />
end en enkelt sæson, og svampen ville derfor<br />
ikke kunne benytte denne flerårige livsstrategi<br />
for sin spredning der.<br />
Spredningsproblemer kunne også tænkes at<br />
skabe en klimatisk betinget sjældenhed for visse<br />
arter af stjernebolde og støvbolde, der især forekommer<br />
i tørre steppeegne. Liden Skivebold<br />
(Disciseda candida), Læderbold (Mycenastrum<br />
corium) og Steppe-Stjernebold (Geastrum corollinum)<br />
findes i tørre steppelignende områder fra<br />
det østligste Europa mod vest til Danmark, hvor<br />
vi stort set kun møder dem i det tørre „Storebæltsklima“,<br />
med lavere nedbør og højere temperatur<br />
om sommeren end i resten af Danmark.<br />
Deres frugtlegemer er alle meget løst-siddende<br />
og kan let i blæsevejr løsnes fra myceliet og trilles<br />
af sted, så sporer drysses ud over et stort område.<br />
I fugtige og mindre åbne omgivelser har de slet<br />
ikke de samme spredningsmuligheder, og det kan<br />
meget vel være afgørende for deres overlevelse.<br />
Tropiske og subtropiske arter kan tilsvarende<br />
være tilpasset høje temperaturer. I urtepotter og<br />
drivhuse støder vi jævnligt på arter af den lille<br />
parasolhatteslægt Leucocoprinus – måske vor<br />
mest almindelige urtepotte-slægt af hatsvampe –<br />
men udendørs møder vi kun sjældent medlemmer<br />
af slægten på vore breddegrader. De sarte<br />
frugtlegemer er meget følsomme over for udtørring,<br />
og de fleste arter kræver 20°C eller mere for<br />
at sætte frugtlegemer. Slægtens udbredelse er tydeligt<br />
klimatisk begrænset. På samme måde er<br />
stinksvampe-slægten vidt udbredt i troperne,<br />
men i tempererede egne har den kun få arter.<br />
Om det også er en klimatisk betinget sjældenhed,<br />
der kommer til udtryk i forekomsten af Satans<br />
Rørhat (Boletus satanas), er vanskeligere at<br />
afgøre. Den forekommer kun i den sydlige halv-<br />
3
Change language