Download PDF - Faglig Selskab for Ernæringsprofessionelle - Om ...

Nr. 122. april 2013. 21. årgang 

DIÆTISTEN 

Skolebørn og mad 

Spis så din morgenmad! 

Læs mere på side 5 

OPUS Skolemadsprojekt 


Den gode historie fra hverdagen 

på Pedersborg skole i Sorø 


www.FaKD.dk 

www.diaetist.dk

SEKRETARIATSADRESSE 

Foreningen af Kliniske Diætister 

C/O MAQS Law Firm 

Pilestræde 58 

1112 København K 

Tlf. 33320039 

Mandag - fredag kl. 9-13.00 

E-mail: post@diaetist.dk 

www.diaetist.dk 

UDGIVER 

Foreningen af Kliniske Diætister 

ISSN 1395-1169 

REDAKTØR 

Ulla Mortensen 

mortensen.ulla@gmail.com 

Tlf. 20 67 72 31 

ANSVARSHAVENDE 

Ginny Rhodes 

gr@diaetist.dk 

DEADLINES NÆSTE UDGIVELSE 

Sidste frist for annoncer 5. april 2013. 

Sidste frist for indlæg 15. april. 

Nr. 123 udkommer juni 2013. 

Indlæg og annoncer sendes til 

sekretariatet, mrk.: “Diætisten” 

DESIGN, PRODUKTION OG TRYK 

AD-Work. Tlf. 75 50 10 01 

Redaktionen forbeholder sig ret til at 

redigere indlæg, så de fremstår mere 

læsevenlige. Annoncer og indlæg i 

Diætisten udtryk ker ikke nødvendigvis 

redaktionens og Forenin gen af Kliniske 

Diætisters holdning. 

INDHOLDSFORTEGNELSE 

Spis så din morgenmad! 5 

Kræsenhed og kamutbar 10 

OPUS Skolemadsprojekt 15 

FRA ADVOKATEN 

Opsigelse 20 

FRA BESTYRELSEN 

Om NCP og FODMAP-diet 22 

En fortsat forbedring af folkesundheden kræver nye redskaber 24 

Den gode historie fra hverdagen på Pedersborg skole i Sorø 

Kostberegningsprogram 

26 

– et redskab der sparer tid, men også sluger den 29 

MØDE- OG KONGRESKALENDER 2013 31 

BESTYRELSEN 

Formand Ginny Rhodes . E-mail: gr@diaetist.dk . Næstformand Mette Pedersen . E-mail: petteme@hotmail.com . Kasserer Helle Ronneby . E-mail: rosengade@gmail.com . 

Øvrige medlemmer . Dorthe Wiuf Nielsen . E-mail dorthe.wiuf@gmail.com . Margit Oien Nielsen . E-mail: margit.oien@deltadata.dk . Maja Rand . E-mail: majarand@yahoo.dk . 

Sofie Wendelboe . E-mail: fakd@sofiewendelboe.dk . Suppleant Nanna Carton . E-mail nanna_carton@hotmail.com . 

Line Rosgaard Dongsgaard E-mail: lrk.30@hotmail.com . 

REGIONSFORMÆND 

REGION HOVEDSTADEN Dorthe Wiuf Nielsen . E-mail dorthe.wiuf@gmail.com 

REGION SJÆLLAND Johnna Bork Christensen . E-mail: jbci@regionsjaelland.dk 

REGION SYDDANMARK Helene Andresen . E-mail: handre@aabenraa.dk 

REGION MIDTJYLLAND Line Rosgaard Dongsgaard . E-mail: lrk.30@hotmail.com 

REGION NORDJYLLAND Lonneke Hjermitslev . E-mail: lonneke.hjermitslev@hotmail.com 

2 Indholdsfortegnelse 

Diætisten nr. 122 - 2013

Kræsne 

Ginny Rhodes 

Formand 

børn - og sunde spisevaner 

Allerede tilbage i 2009, da vi afsluttede 

vores projekt om overvægtige børn i 

diætistbehandling, diskuterede vi, hvad 

der mon skulle til, for at kommuner og 

regioner tog fat og gjorde en systematisk 

indsats for at hjælpe de mange overvægtige 

børn. 

Det var klart en succes med diætistintervention, 

men selv om indsatsen dengang 

var billig, er der stadig ikke politisk enighed til i det mindste at 

give diætisttilskud til overvægtige børn og deres familier. 

Siden er antallet af overvægtige børn steget, og selv om der rundt 

omkring i landet arbejdes på mange fronter med børn og sunde 

spisevaner, er vi stadig ikke nået til enighed om, hvad der egentlig 

skal til. Og når man læser vores blad denne gang, er her da også 

flere vinkler på børn og deres spisevaner, præferencer og kompetencer. 

Vinkler, der kan være med til at forklare nogle af udfordringerne. 

Og det drejer sig ikke kun om overvægtige børn, men i lige så høj 

grad om, hvordan vi generelt sikrer, at børnene får et sundt og fornuftigt 

forhold til det at spise. Som mor til en (fra fødslen?) kræsen 

søn, er det altid interessant at diskutere, om kræsenhed netop er 

medfødt eller noget, der kan arbejdes på at ændre. I 

Fuldkornspartnerskabet sidder vi netop og arbejder med børn og 

unge som indsatsområde, og til et møde for nylig diskuterede vi 

dette med, at børn allerede i 11-års alderen ændrer vaner og 

begynder at blive lidt for glade for bl.a. pizza – som regel uden fuldkorn. 

En antropolog kunne fortælle, at hun havde interviewet unge, 

der mente, at det havde været godt, hvis de var blevet introduceret 

for fuldkorn noget før, så de havde fået smag for det som børn. 

Diætisten nr. 122 - 2013 

På samme måde har jeg derhjemme en ekspert i pandekagebagning, 

da dette var, hvad læreren kunne finde på det år, sønnen havde 

hjemkundskab. Og jeg har tit undret mig over, hvor husholdningslæreren 

er forsvundet hen? Min søn blev undervist af fransklæreren 

den gang, ikke særlig befordrende. 

Men så er det godt at se, at man faktisk som skole kan tage emnet 

alvorligt, som en af artiklerne beskriver. For hvordan skal vores børn 

kunne forholde sig til sunde madvaner, hvis de ikke har forstand på 

madlavning – og måske ikke lærer noget derhjemme hos mor og 

far? 

Det drejer sig om at tage fat, når børnene er små, det viser både 

den ene og den anden undersøgelse. Og det gælder ikke kun om 

at huske morgenmaden, selv om det da også hjælper på koncentrationen. 

Vi skal hele vejen rundt om børnehave, skole, hjemmet, 

fritidsklubben - og også huske at introducere nye retter og lære 

børnene at lave mad. 

Heldigvis er der mange gode kræfter i gang, og børnene synes det 

er rigtig sjovt og spændende. Gevinsten er, at vi måske kan undgå, 

at nogle af børnene bliver overvægtige voksne, men også at madglæde 

og smag får lov til at komme på banen. Det er ikke nok bare 

at snakke om det sunde. Der skal mere til, hvis vi skal have vores 

børn til at engagere sig – og det skal vi! 

Leder 3

Det er de små ting i livet, 

som betyder noget 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

22.5 

.5 

Den n mest 

energitætte en 

e ergitætte 

og fu fuldgyldige ldgyld 

i ige 

ernæringsdrik næringsdrik 

i kompakt 

form 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Resource. source. 

Hjælper Hjælpe 

e r med 

at 

komme 

oven 

ppå 

å og o og 

til 

at 

få 

en fforbedret 

orbedret 

livskvalitet. 

livsk 

k valitet. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

NOURISHING 

NOURISHING PERSONAL PERSONAL HEAL HEALTH

Niels Egelund, 

Af Niels Egelund, professor, dr.pæd. Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet 

Spis så din morgenmad! 

Madens betydning for indlæring – erfaringer fra Masseeksperimentet 2012 

De fleste mennesker har en opfattelse af, at det betyder 

noget for både alment velvære og for evnen til at lære, at 

man får sine måltider – morgenmad, frokost og aftensmad. 

Der er masser af videnskabelige studier, som dokumenterer, 

at et passende blodsukkerniveau har betydning for en lang 

række af menneskelige funktioner. Når det kommer til 

børns læring og adfærd, er der mere sparsom viden. Denne 

artikel ser på, hvad kosten har betydet for elevers koncentration 

i det såkaldte Masseeksperiment 2012, og resultaterne 

lægger sig tæt op af, hvad tidligere undersøgelser har 

vist – at morgenmaden har større betydning end den mad, 

eleverne indtager i skolen. 

En systematisk gennemgang af den 

videnskabelige litteratur, gennemført for 

Fødevarestyrelsen (1), konkluderede på 

baggrund af mere end 125 undersøgelser, 

at kost har betydning for læring og 

adfærd. Morgenmaden synes at have 

størst betydning, men også mellemmåltider 

kan have positiv effekt. 

Det viste sig dog, at det var 

vanskeligt at fastslå frokostens betydning. Alt i alt blev 

det slået fast, at vi stadig har behov for viden 

på feltet. 

Ovennævnte var anledning 

til, at Dansk Naturviden - 

skabsfestival besluttede, 

at sætte fokus på børns 

madvaner i Masse - 

eksperi mentet 2012. 


Masseeksperimentet, der er gennemført i uge 29 hvert år siden 

2001, har til formål at give danske elever en introduktion til naturvidenskabelig 

tankegang, arbejdsmetode og proces. Ved at deltage i 

Masseeksperimentet kan eleverne opleve, hvad naturvidenskabelig 

forskning er, og selv bidrage med viden til et reelt forskningsprojekt. 

Masseeksperimentet lægger op til at arbejde med folkeskolens trinmål 

på feltet, og eksperimentet leverer forskelligt undervisningsmateriale 

til skolerne, ligesom det leverer de materialer og vejledninger, 

der skal anvendes i eksperimentet. 

Eksperimentet 

I 2012 var temaet for Naturvidenskabsfestivalen ”Alt det vi ikke 

ved”, herunder sammenhængen mellem kost og koncentrationsevne. 

Sammenhængen med motion blev også undersøgt, ligesom 

børns og unges tilgang til fødevarer blev testet. 

Masseeksperimentet er relateret til OPUS-projektet, der er støttet 

af Nordea Fonden. 

Hypotesen bag forsøget med kost, fysisk aktivitet og koncentration 

er, at elever, der spiser deres mellemmåltid og frokost og samtidigt 

er regelmæssigt fysisk aktive i hverdagen, er bedre til at koncentrere 

sig end de elever, der ikke spiser disse måltider, og som ikke 

bevæger sig regelmæssigt. Hypotesen er undersøgt ved hjælp 

af en koncentrationstest, som består af et ansigtspuslespil, 

der skal lægges inden for et bestemt tidsrum. 

Puslespillet er specielt udviklet og målrettet til 

landets skole- og gymnasieelever i anledning 

af Masseeksperimentet 2012. 

Tema 5

6 

95% CI Koncentration points 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

5 

Figur 1. Resultater fra koncentrationstesten og elevernes alder 

6 7 8 9 10 11 12 

Alder 

13 14 15 16 17 18 19 

Når der er anvendt en koncentrationstest som indikator for indlæring, 

er baggrunden, at evnen til at koncentrere sig er en central 

parameter i en læringssituation, og koncentration er enklere og 

hurtige at checke, end det at lære et bestemt stof. Endelig giver 

det den fordel, at ingen elever kender opgaven eller dele af opgaven 

i forvejen, så alle stilles dermed lige. 

Det er frivilligt at deltage i Masseeksperimentet, og lærerne skal 

selv tilmelde deres klasser, hvorefter de har fået tilsendt vejledningsmaterialer 

til eksperimentet. 

Der var stor opbakning til Masseeksperimentet, 1.024 klasser 

med i alt 19.527 elever fra børnehaveklasse til 3.g deltog. 

Klasserne var fordelt på 314 danske skoler. Der var desuden stor 

tilfredshed blandt de deltagende lærere, kun 7 pct. mente efterfølgende, 

at materialet ikke var velegnet til deres klassers niveau, og 

79 pct. gav en ”god” eller ”meget god” samlet vurdering af 

Masseeksperimentet. Eksperimentet var designet som et lodtrækningsforsøg, 

hvor det forud blev bestemt, hvilke klasser, der skulle 

være eksperimentalgruppen, og hvilke klasser, der skulle være 

kontrolgruppen. Eksperimentalgruppen skulle undlade at spise 

mellemmåltid og frokost på den dag, hvor forsøget skulle foregå, 

mens kontrolgruppen skulle spise mellemmåltid og frokost, som 

de plejede. Såvel eksperimental- som kontrolgruppen skulle spise 

morgenmad, som de plejede. Med hensyn til motion skulle eleverne 

også gøre, som de plejede. Eneste forskel var dermed, om ele- 

Tabel 1. Elevernes fødeindtagelse i skolen på dagen for Masseeksperimentet 

Fødeindtag på skolen Andel 

Ingenting 49,0 % 

Mellemmåltid 6,9 % 

Frokost 12,8 % 

Mellemmåltid og frokost 29,9 % 

Andet 1,5 % 

verne havde spist på skolen, eller om de ikke havde spist på skolen, 

og eksperimentet ville dermed vise, om indtagelsen af mad 

på skolen havde indflydelse på koncentrationsevnen 40-50 minutter 

efter spisefrikvarteret. 

Resultaterne 

Det viste sig, at 86,3 pct. af eleverne havde svaret ja på spørgsmålet: 

”Spiste du morgenmad i morges?”. Fordelingen på, om og 

hvad eleverne havde spist på skolen, ses af Tabel 1. Det fremgår, 

at forsøgsgruppen udgør 49 pct., mens 6,9 pct. kun har spist 

mellemmåltid, 12,8 pct. kun har spist frokost, og 29,9 pct. har 

spist både mellemmåltid og frokost. Der foreligger ikke oplysninger 

om, hvad og hvor meget eleverne har spist, hverken om morgenen 

eller i skolen. 

Med hensyn til motion er der 71,5 pct., der selv transporterer sig i 

skolen enten ved at gå (17,9 pct.), løbe (0,6 pct.), cykle (51,8 

pct.), løbe på løbehjul eller skateboard (1,2 pct.), mens de resterende 

28,5 pct. kører i bil, bus eller med tog. Der foreligger ikke 

oplysninger om, hvor langt eleverne transporterer sig selv. Der er 

7,3 pct. af eleverne, der er fysisk aktive eller dyrker sport mindre 

end 2 timer om ugen, mens 17,9 pct. er aktive 2-3 timer om 

ugen, 23,9 pct. er aktive 4-5 timer om ugen og 49,1 pct. er aktive 

mere end 5 timer om ugen. Der foreligger ikke oplysninger om, 

Tema Diætisten nr. 122 - 2013

Tabel 2. Indflydelsen af alder, køn, motion og kost på koncentrationsevne 

Variabel Standardiseret betakoefficient Effekt p-værdi 

Alder 0,291 29,1 % af 1 SD 0,000 

Køn 0,165 56,7 % af et år 0,000 

Fysisk aktivitet > 2 timer ugentligt 0,072 2,5 % af et år 0,000 

Transporterer sig selv i skole 0,064 2,1 % af et år 0,000 

Morgenmad 0,021 0,7 % af et år 0,003 

Mad i skolen 0,013 0,4 % af et år 0,060 

hvilke fysiske aktiviteter og hvilke former for sport, eleverne er 

engageret i, ligesom intensiteten ikke kendes. 

Evnen til at koncentrere sig i testen varierer, som det ses på Figur 

1, naturligvis med elevernes alder, og den totale variation svarer til 

fire standardafvigelser, der er helt normalt ved kognitive tests over 

aldersspændvidden 5 til 19 år. Der er et lille spring i gennemsnitsværdierne 

i 10-års alderen, hvad der hænger sammen med, at 

eleverne under 4. klasse har haft 90 sekunder til at løse opgaven, 

mens eleverne fra 4. klasse og opefter har fået 60 sekunder til 

opgaven. Når der ses bort fra dette, er der gennemgående en statistisk 

signifikant forskel fra en aldersgruppe til den næste med en 

udfladning i 12-15 års alderen og derefter et spring op i 16-17 års 

alderen, hvor der er tale om gymnasieelever. Der er mere usikre 

resultater for de 18 og 19-årige, der indgår i et ret lille antal. Hvad 

elevernes køn angår, er der også en statistisk sikker forskel i retning 

af, at pigerne klarer testen bedre end drengene. Det kan 

nævnes, at pigerne i gennemsnit får 8,7 point, mens drengene 

kun får 7,6 point. Forskellen er så statistisk signifikant, at der er 

mindre end en promilles chance for, at forskellen kan være opstået 

ved en tilfældighed. 

Derefter kommer det interessante spørgsmål, om indtagelsen af 

morgenmad og mad i skolen har indflydelse på koncentrationen. 

Resultaterne fra multipel lineær regressionsanalyse fremgår af 

Tabel 2. Fordelen ved en sådan analyse er, at indflydelsen på de 

variabler, der indgår øverst i tabellen, alder og køn, er isoleret fra 

indflydelsen fra de øvrige variable. Når vi kommer til indflydelsen 

fra kost, er der allerede taget højde for indflydelsen fra alder, køn 

og fysisk aktivitet. 

Tabel 2 viser, at den største indflydelse ikke overraskende kommer 

fra elevernes alder. Variationen fra et alderstrin til det næste 

er i gennemsnit 29,1 pct. af en standardafvigelse, og ved fortolkningen 

af indflydelsen fra de øvrige variable er det lettest at forholde 

sig til denne forskel. Næste række i tabellen viser, at indflydelsen 

fra køn svarer til 56,7 pct. af forskellen over et år. Sagt på 


anden måde er pigerne lige godt et halvt år foran drengene i koncentrationsevne. 

Hvis man analyserer indflydelsen fra fysisk aktivitet og sport på 

koncentrationsevne isoleret, viser det sig, at der er et voldsomt 

spring, når eleverne går fra ingen eller kun 1 times aktivitet til 2-3 

timer, mens yderligere aktivitet ikke har større indflydelse. Ved en 

opdeling på under og over 2 timer opnås den effekt, der er på 2,5 

pct. af indflydelsen fra et år. 

Indflydelsen fra at transportere sig selv i skole udgør 2,1 pct. af 

forskellen i forbindelse med et år. Ved gennemførelse af separate 

analyser for de tre hyppigste transportformer, om eleverne går, 

cykler, eller de bliver transporteret i skole, er der i alle tilfælde tale 

om signifikante forskelle. Standardiseret betaværdi for at gå og 

cykle er henholdsvis 0,043 og 0,083, hvad der svarer til 1,2 pct. 

og 2,8 pct. af et års indflydelse. 

Sidst i regressionsanalysen indgår de to kostvariable, hvor morgenmad 

har relativt størst betydning på 0,7 pct. af et år, og mad i 

skolen har en lidt mindre og ikke statistisk signifikant indflydelse 

på 0,4 pct. af et år. 

Hvis man gennemfører analyser, hvor mellemmåltid sættes ind 

alene mod ikke at have spist i skolen, opnås en standardiseret 

betakoefficient på 0,005, svarende til 0,2 pct. af indflydelsen fra 

et år, og denne indflydelse er ikke statistisk signifikant. Hvis frokost 

alene sættes ind mod ikke at have spist i skolen, bliver betakoefficienten 

0,011, svarende til 0,4 pct. af indflydelsen fra et år, 

og det er også en insignifikant effekt. 

Diskussion 

Analyseresultaterne viser, at kostindtagelse i form af morgenmad 

har en signifikant betydning for elevernes koncentrationsevne. 

Indflydelsen er dog ikke så stor, som fx indflydelsen fra alder og 

køn, og den skal ses på baggrund af, at vi i øvrigt ikke ved, hvad 

de har spist, og hvor meget de har spist. Når det gælder morgenmad, 

har tidligere forskning, som gennemgået i Schack-Nielsen 

Tema 7

8 

m.fl. (2009), dokumenteret morgenmadens betydning for læring 

og adfærd i skolen, og Masseeksperimentet bakker dermed denne 

forskning op. Det fremgår af samme litteraturgennemgang, at 

det har været mere vanskeligt at fastslå betydningen af mellemmåltider 

og frokost på elevers læring og adfærd i skolen, og dermed 

er der endnu en gang opbakning til de tidligere studier. Igen 

må det dog erkendes, at vi i Masseeksperimentet ikke har kendskab 

til, hvad og hvor meget eleverne har spist. Resultaterne skal 

også ses på baggrund af, at der er tale om en enkelt dags undladelse 

af at have spist i skolen, hvor langtidseffekterne meget vel 

kan være mere alvorlige. Sidst, men ikke mindst, peger 

Masseeksperi mentet på betydningen af motion, men det er jo en 

helt anden sag, end denne artikel har som sit fokus. 

egelund@dpu.dk 

Reference 

1. Schack-Nielsen L, Mølgaard C, Underberg M, Mortensen EL. Michaelsen KF. Kostens betydning for læring og adfærd hos børn. Institut for Human Ernæring. 

Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Januar 2009. 

Hvem har mest mod på at smage kendte og ukendte fødevarer? 

Det spørgsmål har 'Masseeksperimentet 2012' undersøgt, og resultaterne er tydelige. 

Drenge tør mere end piger, når det gælder om at smage på noget nyt, og små børn er mere tilbøjelige til at spise fremmed mad end større 

børn. 

I eksperimentet smagte 19.382 elever på blandt andet frysetørret hindbær, honningristede havregryn og tørret citronverbena. Desuden 

udfyldte 3.994 elever et spørgeskema om deres holdning til at smage på ukendte fødevarer. 

Masseeksperimentet 2012 er resultatet af et samarbejde mellem Forskningscenter OPUS og Dansk Naturvidenskabsformidling. 

Du kan læse mere om Masseeksperimentet 2012 og Dansk Naturvidenskabsformidling på http://www.formidling.dk/sw8502.asp og 

http://www.formidling.dk/ 

Allé Lægerne i Aarhus C 

har ledige lokaler til udleje og søger Diætist. 

Se www.allelaegerne.dk og kontakt 

linda_rolfsen@hotmail.com 


Når du sender din 

patient trygt hjem... 

... fortsætter Mediq Danmark’s diætister dit arbejde 

... når viden er vigtig 

…når viden er vigtig 

…når viden er vigtig 

Ernæringsdrikke, 

tilskudsprodukter, 

sondeernæring og 

tilbehør 

d 

r 

å 

N 

d 

n 

e 

s 

u 

d 

n 

i 

d 

r 

e 

d 

n 

o 

f 

. 

. 

. 

d 

e 

M 

r 

e 

tt 

æ 

s 

t 

r 

o 

n 

e 

i 

t 

a 

p 

s 

’ 

k 

r 

a 

m 

n 

a 

D 

q 

i 

d 

t 

g 

y 

r 

t 

t 

n 

a 

t 

i 

d 

r 

e 

t 

s 

i 

t 

æ 

i 

d 

. 

m 

e 

j 

h 

t 

ø 

h 

e 

b 

l 

i 

t 

g 

o 

g 

n 

i 

r 

æ 

n 

r 

e 

e 

d 

n 

o 

s 

, 

rr, 

e 

tte 

k 

u 

d 

o 

rro 

p 

s 

dds 

u 

k 

s 

l 

i 

t 

, 

e 

k 

k 

i 

r 

d 

s 

g 

n 

i 

r 

æ 

n 

r 

E 

e 

d 

j 

e 

b 

r 

a 

. 

. 

g 

e 

g 

e 

l 

j 

e 

v 

m 

a 

s 

l 

i 

V 

å 

p 

g 

o 

m 

e 

j 

h 

t 

e 

n 

i 

d 

l 

i 

t 

g 

n 

i 

n 

d 

e 

r 

t 

u 

e 

n 

r 

e 

v 

i 

g 

t 

m 

n 

i 

r 

æ 

n 

r 

e 

r 

e 

s 

ø 

. 

e 

r 

t 

n 

e 

c 

e 

j 

e 

l 

p 

å 

i 

t 

n 

e 

i 

t 

a 

p 

n 

g 

o 

d 

å 

r 

e 

l 

a 

r 

, 

r, 

e 

m 

e 

l 

b 

o 

r 

p 

s 

g 

vigtig 

vigtig 

er 

er 

viden 

viden 

når 

når 

…… 

, 

r 

ø 

h 

e 

b 

l 

i 

t 

g 

g 

å 

F 

e 

B 

m 

o 

n 

e 

d 

i 

v 

e 

r 

e 

m 

n 

r 

: e 

l 

i 

a 

m 

- 

E 

. 363 

f 

l 

T 

e 

y 

n 

s 

e 

r 

o 

v 

l 

i 

t 

s 

e 

k 

d 

i 

d 

å 

p 

r 

e 

t 

k 

u 

d 

o 

r 

p 

m 

i 

d 

e 

m 

@ 

g 

n 

i 

r 

e 

a 

x 363 

a 

2 - F 

4 

1 

7 9 

r 

o 

f 

g 

o 

l 

a 

t 

a 

k 

e 

k 

d 

k 

e 

m 

m 

e 

j 

h 

s 

e 

r 

o 

v 

å 

k 

d 

. 

k 

r 

a 

m 

n 

a 

d 

q 

9 

8 

2 

7 9 

x 363 

æ 

n 

r 

e 

k 

s 

i 

n 

i 

l 

k 

e 

d 

i 

s 

e 

. 

g 

n 

i 

r 

æ 

k 

r 

a 

m 

n 

a 

D 

q 

i 

d 

e 

M 

m 

1 

j 

e 

v 

s 

k 

r 

a 

m 

n 

r 

o 

K 

, 

S 

/ 

A 

k 

k 

r 

a 

m 

n 

a 

d 

q 

i 

d 

e 

m 

y 

b 

d 

n 

ø 

r 

B 

5 

0 

6 

2 

, 

9 

1 

- 

5 

. 

e 

k 

d 

. 

k 

d 

i 

v 

r 

å 

n 

. 

. 

. 

g 

i 

t 

g 

i 

v 

r 

e 

n 

e

10 

Af Ditte L. Hartvig. cand. scient. Human Ernæring, ph.d. studerende på OPUS-projektet, KU. Helene Hausner, cand. scient. Human Ernæring, ph.d. 

Kræsenhed og kamutbar 

Der er stor effekt af at eksponere børn til nye fødevarer. 

Det kræver dog ofte adskillige forsøg at få børn til at spise 

noget nyt, som de ikke umiddelbart kan lide. Kræsenhed kan 

afhjælpes gennem bred og gentagen eksponering. Artiklen 

beskriver et forsøg gennemført på 9-11-årige skolebørn i og 

omkring København. 

Børns fødevarevalg er generelt styret af de præferencer, der grundlægges 

tidligt i livet. Dog kan disse ændres gennem eksponering til 

nye fødevarer. Det er velkendt, at børns accept og præferencer 

kan rykkes gennem kontinuerlig eksponering, men hvor mange 

eksponeringer det kræver, vil dog variere meget. Sommetider kræves 

helt op til 10 eller flere, afhængig af produktets karakter. 

I OPUS projektet (optimal trivsel, udvikling og sundhed for danske 

børn gennem sund Ny Nordisk Hverdagsmad) gennemførtes en 

stor intervention med skolebørn, som havde til formål at måle på 

sundhedseffekter af at spise nordiske fødevarer. Konceptet bag Ny 

Nordisk Hverdagsmad var at lave mad baseret på lokalt producerede 

råvarer og med høj gastronomisk kvalitet (1). For at få succes 

med interventionen, var det afgørende, at børnene ville spise den 

nordiske mad. Da flere af de ingredienser, som anvendtes i diæten, 

var ukendte for børnene og havde særlige sensoriske karakteristika 

(bitter, sur, ’anderledes’ flavours), kunne netop det ”nye” og 

de særlige sensoriske karakteristika udgøre barrierer for at få børnene 

til at acceptere maden. 

Formålet med det her beskrevne forsøg var at undersøge udviklin- 

Figur 1. Figur 2. 

Dette studie er 

en del af OPUS projektet 

"Optimal trivsel, udvikling 

og sundhed for danske 

børn gennem sund Ny 

Nordisk Hverdagsmad". 

Projektet er støttet af 

Nordea-fonden. 

gen i accept hos 9-11-årige børn over ni gentagne eksponeringer 

til to snackbarer, som indgik i den nordiske diæt. Vi undersøgte 

acceptudviklingen af en kamutbar med høj umiddelbar accept 

samt en havtornbar med lav umiddelbar accept. Første hypotese 

var, at børnenes accept ville stige over eksponeringerne, som følge 

af øget genkendelighed. Anden hypotese var, at børnenes umiddelbare 

vurdering af, hvor godt de kunne lide barerne (”liking”) ville 

påvirke udviklingen af accept, således at havtornbaren med 

lavest umiddelbare ”liking” ville have den højeste stigning i accept. 

Accept blev målt som indtag og ”liking”. 

Metode 

I alt deltog 315 skolebørn i alderen 9-11 år i forsøget, som blev 

udført på skoler i og omkring København. Forsøget bestod af tre 

dele, en før- og efter-test samt en eksponeringsdel. To grupper 

børn blev eksponeret til en af de to barer over ni eksponeringer, og 

en tredje gruppe fungerede som kontrol. 

Snackbarerne anvendt i dette studie blev udviklet som en del af 

diæten anvendt i OPUS projektet. De to barer i dette forsøg blev 

valgt i et forudgående pilotforsøg gennemført på 243 danske og 

svenske børn i alderen 9-11 år (2). De vurderede ”liking” af fem 

nordiske barer. De to barer med hhv. højest og lavest ”liking” score 

anvendtes i dette eksponeringsforsøg. Baren, valgt som den 

”gode” bar, var en kamut-græskar bar (kamutbar). Som den ”dårlige” 

bar valgtes en pumpernickel-havtornbar (havtornbar). 

Den ene eksponeringsgruppe i acceptstudiet, kamutgruppen 

(n=94), blev eksponeret for den ”gode” kamutbar ni gange, og 


havtorngruppen (n=110) blev eksponeret til havtornbaren ni gange. 

Den sidste gruppe (n=111) fungerede som kontrol og deltog 

ikke i eksponeringsdelen. Børnene i alle tre grupper evaluerede 

begge snackbarer i før-testen, som lå umiddelbart inden eksponeringsperioden, 

og i efter-testen, som lå 4 uger efter sidste eksponering. 

Børnene blev bedt om at angive, hvor godt de kunne lide 

baren på en 7-punkts smiley skala, gående fra ”kan slet ikke lide” 

til ”kan rigtig godt lide” (3), samt hvor sultne de var, ligeledes på 

en 7-punkts skala. Brugen af disse skalaer fik de forklaret ved en 

forudgående træningssession. Under den 4 -ugers eksponeringsperiode 

blev eksponeringsgrupperne eksponeret til deres respektive 

bar 2-3 gange ugentligt. Ved den 9. eksponering evaluerede 

begge eksponeringsgrupper både kamut- og havtornbaren. 

Alle tests fandt sted i klasserne og fortrinsvis i formiddagstimerne 

9.30-12.00. Børnene sad på deres egne pladser og blev bedt om 

ikke at tale sammen under smagningen. Barerne blev serveret i 

små hvide papirsposer med ca. 40 g havtorn- eller kamutbar i 

hver, og børnene havde mulighed for af få en pose mere, hvis de 

ønskede det. Alle poser blev vejet før og efter servering for at måle 

indtaget. 

Resultater 

For-test 

Kontrolgruppen havde et højere indtag af kamutbaren end kamutgruppen, 

ellers fandtes ingen forskelle for kamutbaren. 

Kamutgruppen havde en lavere ”liking” score end de to øvrige 

grupper. 

Der var ikke forskel i indtaget af havtornbaren mellem de tre grupper, 

dog rapporterede havtorngruppen signifikant højere ”liking” 

for havtornbaren. 

Alle tre grupper havde et højere indtag af kamutbaren sammenlignet 

med havtornbaren (p < 0,001), og det samme var gældende 

for ”liking” (p < 0,001). 


Eksponeringseffekt 

Kamutbar 

Børn, som blev eksponeret til kamutbaren gentagne gange, øgede 

deres gennemsnitlige indtag af denne bar fra for-test til efter-test (p 

< 0,001), deres indtag ved 9. eksponering var også signifikant større 

(p=0,035) end ved for-testen, se figur 1. Denne ændring i indtaget 

af kamutbaren fandtes ikke efter 8. eksponering, men først ved 

9. eksponering og efter-testen. Denne pludselige stigning i indtaget 

mod slutningen af forsøget kan muligvis forklares ved en effekt af 

”sidste eksponering”. ”Liking” målt for kamutbaren i kamutgruppen 

var ikke signifikant ændret over eksponeringsperioden, se figur 2. 

Kamutbar 

Figur 3. Figur 4. 

Havtornbar 

Det gennemsnitlige indtag af havtornbaren i havtorngruppen steg 

støt over de ni eksponeringer, se figur 3. Indtaget steg signifikant 

mellem for-testen og efter-testen (p < 0,001), samt mellem fortesten 

og 9. eksponering (p < 0,001). I modsætning til resultatet 

for kamutbaren fulgte en signifikant ændring i ”liking” (p < 0,001) 

for havtornbaren, se figur 4, hvilket understreger en acceptændring, 

som effekt af gentagne eksponeringer for den ”dårlige” havtornbar. 

Havtornbar 

Tema 11

12 

Kamutbar 

Dette studie er en del af OPUS projektet 'Optimal trivsel, udvikling og sundhed for danske børn gennem sund Ny 

Nordisk Hverdagsmad'. Projektet er støttet af Nordea-fonden. 

Ved efter-testen havde kamutgruppen et signifikant højere indtag 

af kamutbaren end henholdsvis havtorngruppen (p=0,017) og 

kontrolgruppen (p=0,012). Kamutgruppen havde en højere 

”liking” for kamutbaren end havtorngruppen (p=0,016), ellers 

ingen forskelle. Kamutgruppen såvel som kontrolgruppen foretrak 

kamutbaren frem for havtornbaren gennem hele testen. 

Havtornbar 

Havtorngruppen havde et signifikant højere indtag (p < 0,001), 

samt en højere ”liking” score (p < 0,001) af havtornbaren end de 

øvrige to grupper. Kamut- og kontrolgruppen var ikke forskellige i 

hverken indtag eller ”liking”. Kun havtorngruppen øgede accepten 

af havtornbaren fra før-test til efter-test. 

Børn som ikke rykkes gennem eksponeringen 

I forsøget blev observeret en mindre gruppe af børn, som havde et 

indtag under 5 g af snackbarerne, og som ikke rykkede sig gennem 

eksponeringerne, denne gruppe betegnes ”non-eaters”. 

I kamutgruppen udgjorde disse non-eaters 7,5 pct., og i havtorngruppen 

var det 18,2 pct.. Disse børn havde også en lavere gennemsnitlig 

”liking” for de respektive produkter. 

Diskussion 

Hypotesen om, at accepten for havtornbaren med umiddelbar lav 

”liking” kunne øges over ni eksponeringer, blev bekræftet – både 

indtag og ”liking” steg over eksponeringerne. Denne acceptændring 

fandtes omvendt ikke for hverken kamutgruppen eller kontrolgruppen. 

Disse resultater understreger, hvad også tidligere studier 

har vist (4,5), vigtigheden af at eksponere børn til nye, ukendte 

fødevarer og at gentage denne eksponering trods den umiddelbare 

lave accept hos barnet. 

Den anden hypotese om, at acceptændringen afhænger af den 

umiddelbare ”liking”, bekræftes også her, da acceptændringerne 

set for kamutbaren (med høj umiddelbar ”liking”), i kamutgruppen 

kun ses i form af indtag og ikke afspejles i ”liking”. Det virker rimeligt, 

da der er et større potentiale for acceptudvikling ved produkter, 

som starter med en lav accept. 

Mange af børnene (uafhængig af deres accept) kunne associere 

kamutbaren med andre myslibarer, de kender, eller morgenmysli. 

Havtornbaren derimod var meget ukendt for dem; nogle syntes 

slet ikke, den lignede ”normal” mad. Men gennem eksponeringerne 

blev havtorngruppens børn mere fortrolig med havtornbaren, 

og deres accept steg for denne bar i modsætning til de øvrige to 

grupper. Som vist her, kræves adskillige eksponeringer for at vinde 

børnenes accept for havtornbaren, men gennem eksponering 

ender de to barer på samme acceptniveau i havtorngruppen. 

Gruppen af ”non-eaters” børn kunne ikke umiddelbart øge sin 

accept trods de mange eksponeringer. Denne gruppe af børn er 

set i andre studier med 5-7 måneder gamle børn (6) og 2-3 -årige 

(7). Dette kan skyldes, at disse børn generelt er mere tilbageholdende 

med at smage ”nye” fødevarer, hvilket kan betegnes fødevare 

neophobia (frygt for nye fødevarer). Det kan også skyldes flere 

andre ting, såsom at disse børn har en høj smagssensitivitet, hvorved 

de særligt oplever havtornbarens syrlighed som mere intens. 

Ved igangværende forsøg kigges bl.a. nærmere på denne gruppe 

af børn. Det undersøges, om den individuelle smagssensitivitet har 

betydning for børnenes umiddelbare accept af produkter karakteriseret 

ved forskellige grundsmage, og om den påvirker muligheden 

for at øge accepten gennem eksponering. 

Konklusion 

Langt de fleste af børnene eksponeret til havtornbaren havde en 

markant højere accept af denne efter 9 eksponeringer, både målt 

på øget indtag samt deres ”liking” vurdering. Denne gruppe 

opnåede en accept af havtornbaren på niveau med kamutbaren 

(”den gode”) efter 9. eksponering. En mindre gruppe af børn lykkedes 

det ikke at ”rykke” via eksponeringerne. Dette kan skyldes 

neophobia, smagsenstitivitet eller andet. For langt de fleste børn vil 

gentagne eksponeringer dog resultere i øget accept for selv produkter 

med lav umiddelbar accept. Kræsenhed kan modarbejdes 

gennem bred og gentagen eksponering. 

dlhh@life.ku.dk 

Referencer 

1. Mithril, C., Dragsted, L. O., Meyer, C., Blauert, E., Holt, M. K. & Astrup, A. (2012). Guidelines for the New Nordic Diet. Public Health Nutrition 15 (10), 1941-1947. 

2. Holmer, A., Hausner, H., Reinbach, H.C., Bredie, W.L.P. and Wendin, K. (2012). Acceptance of Nordic snack bars in children aged 8-11 years. Food & Nutrition 

Research, 2012, 56. 

3. Guinard, J. X., Sensory and consumer testing with children. (2001). Trends Food Sci. 

4. Pliner, P. The effects of mere exposure on liking for edible substances (1982). Appetite, 3, 283-90. 

5. Wardle, J., Herrera, M. L., Cooke, L., Gibson, E. L. (2003). Modifying childrens food preferences: the effect of exposure and reward on the acceptance of an unfamiliar 

vegetable. Eur J Clin Nutr, 57, 341-8. 

6. Maier, A.,Chabanet, C., Schaal, B., Issanchou, S., Leathwood, P. (2007). Effects of repeated exposure on acceptance of initially disliked vegetables in 7-months old 

infants. Food Quality Pref, 18, 1023-32. 

7. Hausner, H., Olsen, A., Møller, P. Mere exposure and flavour–flavour learning increase 2–3 year-old children’s acceptance of a novel vegetable. Appetite 58 (2012) 

1152–1159 


TASTY FIBRES FROM PSYLLIUM HUSKS 

SylliFlor ® : Nem at spise – god for fordøjelsen. 

Ja Nej 

Sprødt 

Klistret 

Effektivt 

KØB på apoteket eller på www.biodanepharma.com 

BESTIL GRATIS vareprøver på www.biodanepharma.com 

Biodane Pharma A/S · Gesten · Tlf.: 75 555 777 

LOPPEFRØSKALLER 

Kosttilskud med naturligt højt fiberindhold

Trænger dine patienter til 

mere energi og protein? 

Vi har mange gode løsninger 

– og så smager de godt! 

Fresenius Kabi • Telefon 3318 1600 • www.fresenius-kabi.dk

Rikke Agnete Petersen 

Af Rikke Agnete Petersen, Ph.d. stud. OPUS Skolemadsprojekt, sygeplejerske og cand. scient. Human Ernæring 

OPUS Skolemadsprojekt 

- Bag kulisserne på et omfangsrigt 

og nytænkende interventionsstudie 

I juni 2011 blev den sidste ret serveret i OPUS Skole - 

madsprojekt. Forud var gået 10 måneders projekt samt 

flere års forberedelse for at få dette omfangsrige interventionsforsøg 

op at køre. Formålet var at undersøge, om skolemad, 

baseret på Ny Nordisk Hverdagsmad (NNH), har en 

gavnlig effekt på børns ernæringsstatus, indtag og accept af 

mad, vækst, kropssammensætning, indlæring, koncentration, 

trivsel, søvn mm, samt på deres risiko for livsstilssygdomme 

såsom diabetes og hjertekarsygdomme. 

Hvad er OPUS Skolemadsprojekt? 

Ni folkeskoler medvirkede i projektet. 

På disse OPUS-skoler blev alle 3. og 4. 

klasses elever inviteret med i projektet. 

I alt modtog 1021 børn tilbuddet, og af 

disse endte 82 pct. med, via deres forældre, 

at sige ja til at deltage. 

På hver OPUS-skole bestod projektet af en 3-måneders periode, 

hvor børnene spiste skolemad baseret på Ny Nordisk 

Hverdagsmad (NNH) (interventionsperioden), og en 3-måneders 

periode, hvor børnene spiste deres vanlige madpakke i klassen 

(kontrolperioden). Ved lodtrækning bestemtes 

rækkefølgen på de to perioder for 3. og 4. årgang på hver enkelt 

skole. Således lagde fx 3. årgang ud med interventionsperioden, 

mens 4. årgang begyndte 

med kontrolperioden. Tre måneder 

efter byttede årgangene 

så over. 


Bevillingen til Forskningscenter OPUS løber fra 2009 

til udgangen af 2013. De centrale interventioner i 

Skolemadsprojektet og Butiksprojektet er på nuværende 

tidspunkt overståede, og forskerne har travlt med 

at analysere resultaterne og skrive videnskabelige 

artikler. Disse artikler vil blive publiceret løbende 

henover 2013 og 2014. Hold øje med dette via 

www.foodoflife.dk/Opus/Om/publikationer. 

Forhåbningen er, at resultaterne på sigt kan udgøre 

fundamentet for mere viden og mere forandring i retning 

af sundere, mere velsmagende og mere bæredygtig 

madkultur til danskerne. 

Herved gennemgik alle børn begge perioder og kunne fungere 

som deres egen kontrol. For en detaljeret beskrivelse af projektet, 

se (1). 

For at vurdere effekterne af den 3-måneders NNH periode ift. 

den 3-måneders kontrolperiode, udførtes et arsenal af målinger, 

interviews og tests. Bl.a. lavede børnene 7-dages kostregistreringer, 

deres fysiske aktivitet og søvn blev målt, i skolen udførtes 

indlærings,- trivsels- og koncentrationstests, børnenes sygdomshyppighed 

og madvaner blev undersøgt, og madspild blev målt. 

I et mobilt laboratorium, der kørte fra skole til skole, blev børnene 

målt, vejet, DXA-scannet, fik taget blodprøve, blodtryk 

og meget mere. Blodprøveanalyserne omfattede bl.a. 

kolesterol, triglycerid, insulin, glukose, inflammatoriske 

markører, vækstfaktorer og en række markører for 

ernæringsstatus. Alle tests og målinger blev lavet tre 

gange på hvert barn, hhv. ved projektopstart, ved 

interventionsperiodens afslutning, samt ved 

kontrolperiodens afslutning. 

OPUS lastbilen, det mobile 

laboratorium på 110 imponerende 

m2 i udslået tilstand 

Tema 15

16 

Projektudfordring nr. 1: Hvordan får man børn til at spise 

Ny Nordisk Hverdagsmad? 

Ny Nordisk Hverdagsmad tager udgangspunkt i nordiske råvarer 

og nordisk madkultur. Således følges årstidernes naturligt skiftende 

og varierede udbud af råvarer. Samtidig er det et princip, at NNH 

skal være sund, bæredygtig og tilfredsstillende for både kroppen 

og sanserne. I NNH til børn ligger således et stort uudforsket 

sundhedspotentiale, der gør OPUS Skolemadsprojekt interessant 

og vedkommende. Det er vigtigt at understrege, at målet med 

interventionsstudiet netop var at undersøge effekterne hos børn, 

når de spiser NNH. Forudsætningen for at få denne evidensbaserede 

viden var således, at børnene rent faktisk spiste NNH-måltiderne 

og helst allerede fra første dag i interventionsperioden. 

OPUS står for ”Optimal trivsel, Udvikling og 

Sundhed for danske børn gennem Ny Nordisk 

Hverdagsmad”. Forskningsprojekt OPUS er blevet 

til med støtte fra Nordea-fonden. 

Med havtorn, svinekæber, tang, lammekølle, rosenkål, osv., stod vi 

med en indlysende udfordring. Selv om der selvfølgelig også indgik 

en del mad, som børnene kendte, så bød NNH-skolemaden 

på en betragtelig mængde ukendte råvarer og retter, som børn 

umiddelbart kunne have svært ved at sætte tænderne i. For at 

give børnene mere mod på at spise denne ”nye” mad, var det 

derfor nødvendigt at lægge forskellige tiltag ind i projektet. Disse 

var baseret på teori og praktisk erfaring fra de pilot-projekter, vi 

Dagens køkkenbørn i gang med at forberede dagens 

NNH frokost. Hver torsdag stod den på fisk. 

udførte forud for selve OPUS Skolemadsprojekt. Det gennemgående 

princip var, at børn gerne spiser Ny Nordisk Hverdagsmad, 

hvis maden giver mening for dem, og de møder den med en følelse 

af ejerskab, nysgerrighed og stolthed. Det drejede sig fra starten 

primært om at gøre NNH-maden så tryg, genkendelig, 

familiær og ”ufarlig” for børnene som muligt. I NNH-interventionsperioden 

betød det bl.a. at: 

Om OPUS Skolemadsprojekt: 

OPUS Skolemadsprojekt er et af i alt syv delprojekter 

i forskningsprojekt OPUS. Det er verdens største 

forskningsprojekt af sin art og hører hjemme på Det 

Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, KU. 

Læs mere om OPUS Skolemadsprojekt på 

http://foodoflife.dk/opus/wp/skolemadsprojektet 

I videnskabelige termer betegnes OPUS 

Skolemadsprojekt som et randomiseret, kontrolleret, 

cross-over interventionsforsøg. Projektet ledes af professor 

i børneernæring, Kim Fleischer Michaelsen. 

Se de 6 TV udsendelser om OPUS Skolemadsprojekt, 

kaldet ”Mission Skolemad”, på DR’s hjemmeside 

www.dr.dk/tv/se/mission-skolemad/mission-skolemad- 

1-6-nye-boller-pa-suppen 

n Maden blev lavet ude på hver enkelt skole af kokke og madmødre, 

som børnene kom til at kende rigtig godt. 

n Børnene blev inddraget i madlavningen. Hvert barn deltog i 

madlavning ca. 3 gange i NNH perioden 

n Der var altid børn med til at tilsmage, anrette, præsentere og 

servere dagens mad for klassekammeraterne 

n Det var let for børnene at se, hvad maden bestod af, dvs. alle 

komponenter var så vidt muligt adskilt 

n Hver ret blev serveret gentagne gange, og fredagens buffet bød 

på ugens foregående, ”kendte”, retter 

n Maden var ad libitum, dog med guidning, så børnene fik hjælp 

til en rimelig fordeling på tallerkenen 

n Alt på dagens menu skulle smages, men man kunne spytte ud, 

hvis man ikke brød sig om det, man smagte 

n Skolerne ”ofrede” mindst 25 minutter på spisning i interventionsperioden, 

så der var tid nok 

n Der blev dækket bord i klasserne eller i andet lokale på skolen, 

og maden blev spist med kniv og gaffel 

n Alle 3. og 4. klasses børn på skolerne blev tilbudt at spise med 

og være med i køkkenet, uanset om de var tilmeldt projektet 

eller ej. 

n Det var muligt at få Halal-slagtet kød og undgå svinekød i 

NNH-maden 

n Der blev udarbejdet materiale, som lærerne kunne bruge i 

undervisningen 

n Lærerne og kokkene gik helhjertet ind i rollen som foregangsmænd 

og ambassadører for maden 


Herudover var vi heldige at få tilknyttet to dygtige grafisk designstuderende, 

der brugte deres afgangsprojekt på at skabe et cool 

og sjovt ”OPUS univers” af venlige og farvestrålende OPUS æggehoveder. 

Det var en vigtig faktor, at børnene med stor gensynsglæde 

mødte samme figurer overalt, og oplevede OPUS som et sejt 

projekt. 

Det videnskabelige datamateriale fra OPUS Skolemadsprojekt er i 

øjeblikket ved at blive undersøgt. Vores helt uvidenskabelige, subjektive 

oplevelser ude fra skolerne er, at atmosfæren omkring 

maden i hvert fald gjorde noget ved børnene. Det skabte en umiddelbar 

glæde at være med til at lave mad, og kokkenes og lærernes 

entusiasme smittede mærkbart af på børnenes. Om dette betyder, 

at børnene faktisk spiste maden, og at der er målbare effekter heraf, 

ved vi først, når de videnskabelige resultater foreligger. 

Andre praktiske og logistiske udfordringer i OPUS 

Skolemadsprojekt 

Børnenes indtag af maden var ikke eneste forudsætning og udfordring 

i projektet. OPUS Skolemadsprojekt var nemlig ikke alene 

unikt pga. NNH, men også i kraft af, at det foregik ude i børnenes 

egen ”arena”. Spisning, såvel som tests og målinger foregik alle 

ude på den enkelte skole. Dette har formodentlig gjort det mere 

acceptabelt for forældre og børn at sige ja til at deltage i projektet, 

hvilket også afspejles i den flotte deltagerprocent. Prisen for dette 

var imidlertid en række hidtil uprøvede udfordringer: 

Hvor laver man fx mad til 30-90 børn på en skole? Hvordan får 

man godkendelse til dette? Hvordan får man friske råvarer transporteret 

i rette mængder til ni skoler spredt på Sjælland og 

Falster? Hvordan tilpasses projektet til den enkelte skoles andre 

aktiviteter, temauger, ferier, lejrskoler osv.?, Hvordan får man 18 

kokke og madmødre til at lave samme mad? Hvordan kommunikerer 

man samtidigt med 9 skoleledere, over 100 lærere, over 

800 børn og ca. 1600 forældre? Hvordan klares det daglige affald, 

rengøring osv. i forbindelse med madlavningen? 


Transport af dagens frokost fra OPUS køkkenet 

til lokalet, hvor bordet var dækket til NNH frokosten 

Dagligt i de 10 projektmåneder arbejdede også ti bioanalytikere, 

forskere, ernæringsassistenter m.fl. i den 110 m2 store 2-etagers 

OPUS lastbil. Den kørte rundt som et mobilt laboratorium mellem 

skolerne og lavede de fysiske målinger på de deltagende børn. 

Hvordan løses dette logistisk? Hvordan får man monteret en DXA 

scanner i en lastbil? Kan den holde til at blive kørt rundt 

mellem skolerne? Hvordan får den elektricitet? 

Hvordan indretter man blodprøve-lejer, rum 

til måling af talje-omfang, højde og vægt 

osv. inde i en lastbil? Vil børn overhovedet 

melde sig til et projekt, hvor de 

skal have taget blodprøve tre gange? 

Hvad bestod NNH skolemaden af? 

Skolemaden i den tre måneders interventionsperiode 

blev lavet ud fra principperne bag Ny Nordisk 

Hverdagsmad. Mere information om Ny Nordisk 

Hverdagsmad kan bl.a. findes på projektets hjemmeside 

og i diverse rapporter og videnskabelige artikler 

(2,3,4), samt i Diætistens temanummer fra juni 

2011. 

Hver skoledag i interventionsperioden fik børnene et 

formiddagsmellemmåltid i 10-frikvarteret. Det bestod 

af ristet rugbrød og forskellige grøntsager, eller af 

skyr med hjemmelavet mysli. 

Til frokost fik børnene serveret varm mad. Mandag 

var ”suppe-dag”, tirsdag ”kød-dag”, onsdag ”vegetardag” 

og torsdag ”fiske-dag”. Fredag var ”buffet-dag”, 

hvor ugens foregående retter blev serveret endnu en 

gang. 

Eksempler på NNH frokostretterne er fx: 

”Græskarsuppe med ristede græskarkerner, skyr-dressing 

og friskbagt ølandsbrød ”, ”Braiserede svinekæber 

med rosenkål-salat og mos”, ”Æggekage med 

svampe, kartofler og syltede rødbeder”, ”Bagt kulmule 

med rasp serveret med kornsalat med æbler og 

hytteost”. 

Ved skoledagens afslutning fik børnene endnu et 

mellemmåltid. Det bestod af en brød-bar samt frugt 

og nødder eller tørrede bær. Dette var pakket i en 

pose, som børnene kunne tage med og spise i løbet 

af eftermiddagen. 

Tema 17

18 

DXA-scanning inde i OPUS lastbilen. DXA giver data 

om barnets knogletæthed og kropssammensætning 

Overalt mødte vi en helt utrolig interesse, imødekommenhed, 

motivation og fleksibilitet fra alle involverede parter i projektet. 

Skoleledere, lærere, pedeller, sekretærer, kokke, forældre og ikke 

mindst børn lagde et fantastisk arbejde i projektet, der gjorde, at 

ingen udfordring var for stor at finde løsninger på. 

Erfaringer og perspektiver fra OPUS Skolemadsprojekt 

OPUS Skolemadsprojekt indeholder og bidrager med en ufattelig 

mængde videnskabeligt data og erfaring. Vi sidder fx nu inde med 

ca. 2000 blodprøver, DXA-scanninger og indlæringstests, samt 

data fra kostregistreringer, fysisk aktivitets- og søvnmålinger, interviews, 

madpakkefotos, og meget mere. Pga. projektets tværdisciplinære 

natur arbejder forskere inden for sociologi, sensorik, 

ernæring, idræt, fødevareøkonomi m.m. nu på at få evidensbaseret 

viden ud af dette kæmpe materiale. Data fra de over 800 

raske, danske 3. og 4. klasses børn vil bidrage med evidens om 

effekten af NNH og skolemadsordninger på børns sundhed, indlæring 

og trivsel, noget der hidtil er lavet få videnskabelige studier 

om. Projektet vil ligeledes bidrage med viden om danske børns 

generelle status og sundhed på en lang række områder. Samtidigt 

er det, med sit ud-på-skolerne approach, et foregangsprojekt ift. 

forskning i ”virkelige” arenaer. 

I OPUS Skolemadsprojekt ligger der formentlig også ”effekter”, 

som ikke kan fanges i vores målinger. Hvad betyder det fx på 

længere sigt for disse børns madvaner, at de nu kender råvarer 

som jordskokker, rødbeder og fennikel? At de er blevet udfordret 

på smag og sensorik med nye friske råvarer? At de har oplevet, at 

det ikke er farligt at smage nye ting? At mange børn fandt interesse, 

glæde og nye færdigheder i køkkenet? Vi kender fx til børn, 

der efter projektets ophør bad deres forældre om at få jordskokker 

og mere fisk derhjemme. Vi ved også, at OPUS kokke og køkkener 

blev et frirum på nogle skoler for elever, som havde lidt svært 

med at følge undervisningen. 

Efter seks måneder med blodprøver, madoplevelser, målinger og 

tests, var de 834 spændte og let forbeholdne børn, vi mødte første 

dag i projektet, forvandlet til almindeligt kække og frække børn. 

Det var da også med både stolthed og vemod, de sagde farvel til 

projektet, da sidste ret blev serveret på skolerne. Tak til de glade 

og modige 3. og 4. klasses elever på skolerne. Nu glæder vi os til 

at kunne præsentere alle de spændende videnskabelige resultater. 

rap@life.ku.dk 

Blodprøve foregik på 2. etage i den store lastbil, 

indrettet med 4 lejer til blodprøve- og blodtrykstagning. 

Referencer 

1. Damsgaard CT, Dalskov SM, Petersen RA, et al. Design of the OPUS School Meal Study: a randomised controlled trial assessing the impact of serving school 

meals based on the New Nordic Diet. Scand J Public Health 2012;40:693-703. 

2. Mithril C, Dragsted LO, Meyer C, Tetens I, Biltoft-Jensen A, Astrup A. Dietary composition and nutrient content of the New Nordic Diet. Public Health Nutr 

2012;1-9. 

3. Mithril C, Dragsted LO, Meyer C, Blauert E, Holt MK, Astrup A. Guidelines for the New Nordic Diet. Public Health Nutr 2012;15:1941-7. 

4. Meyer C, Mithril C, Blauert E, Holt MK. Grundlag for Ny Nordisk Hverdagsmad. OPUS WP 1. August 2010. 

www.foodoflife.dk/Opus/wp/~/media/Foodoflife/docs/pdf/opus/WP%201/100823_Grundlag%20for%20Ny%20Nordisk%20Hverdagsmad_Pressemøde.ashx 


28 GRAM 

PROTEIN, DER 

SMAGER GODT 

Arla Protin er et frisk mejeriprodukt, der både kan 

serveres i et glas og i en skål med bær eller drys. 

Der er 28 gram protein i hver karton. Drikken er udviklet sammen med to 

danske hospitalskøkkener i erkendelse af, at gode velsmagende fødevarer, 

der er lette at spise og drikke, er væsentlige for hurtig helbredelse. 

Der er 5,7% protein og 6,3% fedt i Arla Protin. Drikker patienten 

to glas i døgnet (300 ml.) svarer det til ca. 1.500 KJ og ca. 17 gram 

protein. Tre glas (500 ml.) giver ca. 2.500 KJ og 28 gram protein. 

Du kan købe hele Arla Protin serien hos din sædvanlige leverandør. 

Læs mere på www.arla.dk/protin 

Arla Protin fi ndes i 

fi re smagsvarianter 

samt i en version 

uden tilsat sukker 

Arla Foods Amba 

Sønderhøj 14 

8200 Viby J 

Tel. 89 38 10 00 

arlafoodservice.dk

Sofie Andersen 

20 

Af Sofie Andersen, Advokat og Pernille Hegelund, faglig sekretær, MAQS LAW FIRM 

Opsigelse 

Som fagforening modtager vi selvsagt mange forskellige 

henvendelser, der drejer sig om medlemmernes arbejdsliv. 

I dette nummer har vi valgt at sætte fokus på opsigelse. 

Opsigelse som begreb, og hvad der kræves 

En opsigelse er en meddelelse om, at en ansættelse skal ophøre pr. 

en bestemt dato. Ansættelsesforholdet kan være tidsbegrænset 

(vikariat, projektstilling eller lign.) eller tidsubegrænset (en fast stilling). 

Der kan, afhængig af om du er funktionær, overenskomstansat 

eller ingen af delene, gælde forskellige regler for opsigelsen. Som 

oftest følger overenskomsten dog funktionærloven. 

For funktionæransatte gælder der en række krav til opsigelsen for 

arbejdsgiveren. Der er ikke krav om, at en opsigelse skal foreligge 

på skrift, så en opsigelse, der er afgivet mundtligt, kan godt være 

gyldig. Der er heller ikke noget krav om, at et en opsigelse skal 

være underskrevet af arbejdsgiveren. 

Der påhviler dog arbejdsgiveren en tung bevisbyrde for, at en 

opsigelse, der alene er givet mundtligt til medarbejderen, er kommet 

frem og forstået af medarbejderen. Dette gælder særligt i 

relation til opsigelsesdato, hvilket har betydning for, hvilken løn du 

har krav på som opsagt. Det anbefales derfor altid, at opsigelser 

gives eller bekræftes skriftligt i form af et opsigelsesbrev eller lignende. 

På denne måde er både arbejdsgiver og arbejdstager sikre 

på, hvad der egentlig er på tale. 

Det sker undertiden, at arbejdsgiveren vælger at opsige pr. e-mail, 

sms eller anden tilsvarende elektronisk form. En sådan opsigelse 

er ikke i sig selv ugyldig eller uden virkning, men på grund af risi- 

Advokaten 

Pernille Hegelund 

koen for transmissionsfejl, IT- og internetsvigt, slukket mobil eller 

tomt batteri m.v. og fordi ansvaret for, at opsigelsen når frem, 

påhviler arbejdsgiveren, anbefales det normalt kun at bruge email 

eller sms i nødstilfælde og som supplement til de almindelige 

forsendelsesformer. 

Arbejdsgiveren har ikke pligt til at angive en begrundelse i selve 

opsigelsen. Efter funktionærlovens § 2, stk. 7, har arbejdsgiveren 

dog pligt til skriftligt at oplyse om årsagen til afskedigelsen, hvis 

medarbejderen ønsker det. 

I FaKD anbefaler vi, at opsigelsen af bevismæssige årsager sker 

på et klart skriftligt grundlag og som minimum indeholder følgende 

elementer: 

n Dato 

n Opsigelsesvarsel samt fratrædelsestidspunkt 

n Opsigelsesbegrundelse – dog ikke et krav, jf. ovenfor 

n Evt. fritstilling, suspension eller krav om fortsat arbejde 

n Afholdelse af ferie/afspadsering af overarbejde i 

opsigelsesperioden 

n Evt. tilbagelevering af effekter (bil, mobiltelefon, PC m.v.) 

n Evt. fratrædelsesgodtgørelse 

n Evt. stillingtagen til konkurrence/kundeklausul m.v. 

Der er ingen formkrav til medarbejderens opsigelse af ansættelsesforholdet. 

Medarbejderen bør dog sikre sig, at arbejdsgiveren 

har modtaget opsigelsen, og at opsigelsen angiver opsigelsesvarsel 

og fratrædelsesdato. Det vil derfor være værd at overveje, om 

en opsigelse skal sendes anbefalet, så man har bevis på, at brevet 

er afsendt. 

Opsigelsesfrister 

Medarbejderen har et minimums varsel på 1 måned ifølge funktionærloven, 

men kan vælge at sige op med et længere varsel. 

Medarbejderen har ikke pligt til at begrunde sin opsigelse. 

Opsigelsesvarslerne er for funktionærers vedkommende fastlagt i 

funktionærloven. Disse varsler kan alene fraviges til gunst for 

funktionæren. Det er muligt at forlænge funktionærens opsigelsesvarsel, 

men kun hvis arbejdsgiverens varsel forlænges tilsvarende. 


For så vidt angår overenskomstansatte, fremgår opsigelsesvarslerne 

typisk af en kollektiv overenskomst, og der kan for andre kategorier 

af ansatte (tillidsrepræsentanter m.v.) gælde særlige regler i 

overenskomst eller ved anden aftale. I tillæg hertil kan der – også 

for funktionærers vedkommende – gælde særlige opsigelsesvarsler, 

herunder forlængede opsigelsesvarsler i ansættelseskontrakten 

eller ved anden aftale. Det kan være svært som almindelig 

medarbejder at forstå og tolke det, der står i overenskomsten, foruden 

der gælder forskellige overenskomster afhængig af, om du 

er ansat i kommune eller region. Vi sidder naturligvis klar på sekretariatet 

til at besvare dine spørgsmål til overenskomsten. 

Opsigelsesvarslerne i overenskomster for timelønnede er ofte kortere 

end for funktionærer og kan indeholde særlige regler eller 

begrænsninger omkring opsigelse i tilfælde af sygdom eller ferie, 

som ikke gælder for funktionærer. 

For medarbejderen, der hverken er omfattet af funktionærloven 

eller kollektiv overenskomst og som ikke har et individuelt aftalt 

opsigelsesvarsel, er der et krav på et ”rimeligt varsel”. Hvad der 

ligger i det, skal sammenholdes med stillingens indhold, ansættelsens 

varighed, omstændigheder omkring opsigelsen og medarbejderens 

muligheder for at få anden ansættelse. Oftest tages der 

udgangspunkt i funktionærloven eller i en overenskomst, der er 

sædvanlig indenfor det pågældende stillings- eller arbejdsområde. 

Arbejdsgiveren kan opsige ansættelsesaftalen med følgende 

varsler efter funktionærloven: 

Varsel: Opsigelsestidspunkt 

1 måned Indtil 5 måneders ansættelsestid 

3 måneder Indtil 2 år og 9 måneders ansættelsestid 



6 måneder Efter 8 år og 7 måneders ansættelsestid 

Opsigelsen skal være meddelt senest den sidste dag i den 

måned, efter hvis udløb opsigelsesvarslet begynder at løbe. 

Opsigelsen skal såvel fra funktionærens som fra arbejdsgiverens 


side ske til en måneds udgang. Det er arbejdsgiverens pligt at sørge 

for, at den ansatte modtager opsigelsen rettidigt. Ved rettidigt 

forstås inden kl. 24 den sidste dag i måneden, også selvom det er 

weekend eller helligdag. Er sidste dag i måneden en arbejdsdag, 

skal arbejdsgiveren sikre sig, at medarbejderen har modtaget 

opsigelsen, inden denne har fri og er gået hjem (hvis ikke opsigelsen 

er sendt hjem til medarbejderen med post). Opsigelse er således 

ikke sket rettidigt, hvis arbejdsgiveren blot lægger opsigelsen 

på medarbejderens plads, efter dennes arbejdstid er slut. 

I langt de fleste tilfælde vil det komme som et chok for medarbejderen, 

når det er arbejdsgiveren, der opsiger. I andre tilfælde har 

medarbejderen måske set opsigelsen komme fx grundet en 

dalende arbejdsmængde, dårligt samarbejde eller andet, der har 

gjort, at opsigelsen var forventet. Hvad enten opsigelsen er forventet 

eller ej, kan det være en ubehagelig situation at stå i, og vi vil 

råde alle medlemmer, der oplever at blive opsagt, til at kontakte 

sekretariatet. Ofte er man chokeret, og det er ikke sikkert, at man 

kender sine rettigheder fuldt ud. Dette kan vi i Foreningen af 

Kliniske Diætister hjælpe med! Vi kan gennemgå den skriftlige 

opsigelse, tjekke om opsigelsen er saglig, om den er givet rettidigt, 

samt om opsigelsesvarslet er korrekt – alle faktorer, som kan have 

store konsekvenser for din økonomi. 

På samme måde hjælper vi dig som arbejdsgiver med at sikre, at 

formalia er i orden, hvis du ønsker det. Husk på, at det er 

arbejdsgiver, der jf. ovenstående skal sørge for at have orden i 

sagerne, i langt højere grad end den ansatte. I begge situationer 

kan vi kun henstille til, at man ved ansættelse kontakter foreningen, 

så ansættelseskontrakten bliver udfærdiget korrekt, og at 

man på samme måde kontakter foreningen ved opsigelse. Det er 

aldrig sjovt at afslutte et ansættelsesforhold, men alligevel bedre, 

hvis det foregår på ordentlig vis. Det hjælper vi gerne til med. 

pernille.hegelund@dk.maqs.com 

Advokaten 21

22 

FaKD igangsætter arbejdet med dansk NCP model 

Som nævnt i sidste nummer af Diætisten, ønsker foreningen af Kliniske Diætister at medvirke til udarbejdelsen af en dansk 

version af den amerikanske Nutrition Care Process model. Siden sidst har vi nedsat en terminologigruppe, som mødes i april 

for at udarbejde en fælles terminologiliste, så vi alle kan bruge det samme sprog og samme formuleringer. 

Arbejdet forventes at løbe over de kommende måneder og resultere i et forslag, der vil blive sendt ud til høring blandt alle. 

Vi håber til efteråret at kunne udsende en godkendt oversættelse, og derefter arbejde videre med oversættelse af en del af det 

øvrige materiale. Medlemmer til terminologigruppen er udpegede, men har man et ønske om at deltage i processen, så send 

en mail til gr@diaetist.dk, da det selvfølgelig er muligt at kommentere undervejs. 

Mvh Bestyrelsen 

Anbefaling: The LOW-FODMAP diet, næste start d. 19. juni 

2013. Early bird registrering maj 2013 

Bestyrelsen vil meget gerne anbefale diætister at tage et 3 dages 

kursus i ”The Low FODMAP diet” i England. Det er et af de få 

kurser, der direkte kræver, at du er diætist for at blive optaget. Vi 

er selvfølgelig glade for at se vores medlemmers faggruppe som 

værende et adgangskrav her, men håber, at noget ligeså relevant 

dukker op til de ernæringsprofessionelle med andre retninger 

end klinisk diætist. 

Colon irritable mødes i bredt omfang, også selvom man ikke er 

ansat på en gastroentestinal afdeling på et hospital. Hele 20 pct. 

af den danske befolkning skønnes at lide af irritabel tarm, og ca. 

halvdelen af alle danskere oplever mindst en periode i livet med 

symptomer på irritabel tarm. 

Kort fortalt går diæten ud på at udelukke en lang række kortkædede 

kulhydrater, da disse efter grundig undersøgelse har vist sig 

at være særligt generende for en irritabel tarm. Mest i form af luftdannelse 

og vekslende afføringsmønster. 

FODMAP er en forkortelse, der beskriver den gruppe af kulhydrater, 

som diæten udelukker: 

Fermentable, Oligo-, Di-, Mono- saccharides, And, Polyols 

Efter en periode på 6-8 uger genintroduceres de langsomt igen, 

for at vurdere hvor store mængder, tarmen tåler. 

Bestyrelsen 

Diæten er udviklet i Australien og har vist sig at give symptomlindring 

både på kort og lang sigt hos ca. 75 pct. af patienter med 

irritabel tarm. 

Selv om The Low FODMAP diet er noget alle, mere eller mindre 

vil kunne læse sig til (med det rette materiale og tid), mener vi det 

er til patientens bedste, hvis den, der vejleder i diæten, er certificeret 

til det. 

Derfor anbefaler vi dem, der arbejder med disse pt, at anmode 

deres ledelse om at komme på FODMAP kursus. 

Privatpraktiserende vil også kunne tiltrække kunder ved at specialisere 

sig her. Prisen er ikke særlig høj, 600 pund(5500kr) for 

selve kurset, men det foregår over 3 gange i London. Med tillæg 

af fly og overnatning, så er ca. 15-20.000kr nok en realistisk pris. 

Umiddelbart kan det lyde dyrt, men endelig er der en evidensbaseret 

diæt, der faktisk kan hjælpe de mange patienter med colon 

irritable, der ellers ofte ender med at søge alternative veje, efter 

forskellige fiber forsøg uden virkning. 

Så for patienternes skyld, kan vi kun anbefale, at så mange diætister 

som mulig tager denne efteruddannelse. 

For relevante informationer se: 

https://www.kcl.ac.uk/prospectus/images/uploads/accreditions/Cou 

rse%206%20Flyer%202013%20final.pdf 

Samt læs om FODMAP appen: 

http://med.monash.edu.au/cecs/gastro/fodmap/iphone-app.html 


MØDER DU PATIENTER 

MED OVERVÆGT OG FEDME? 

Det kan mange gange være svært for overvægtige patienter 

at acceptere og overholde kost- og motionsråd. Det tager tid 

for patienterne at tabe sig i vægt og mærke de positive helbredseffekter, 

og mange giver derfor op. Her er Modifast LCD 1 

kosterstatning et godt redskab. 

Modifast LCD kostserstatninger er næringsmæssigt fuldgyldige 

og giver lidt mere end 800 kcal per dag. Det er praktisk 

taget umuligt at sammensætte almindelige måltider med samme 

næringstæthed og lave energiniveau. Produkterne kan erstatte al 

almindelig mad i en periode for at give et sikkert og kontrolleret 

energiunderskud, der fører til hurtigt vægttab. Resultatet af det 

begrænsede energiindtag motiverer desuden patienten til fortsat 

 

Besøg www.modifast.dk 

for mere information 

smagsvarianter, både som drikke, supper og buddinger. Til forskel 

fra andre produkter i samme kategori baseres Modifast på mælkeprotein. 

Det gør produkterne fyldige i smangen og ekstra gode, 

hvilket også er vigtigt for et vellykket vægttab. 

Produkterne har været på markedet i Sverige siden 1995 og 

anbefales og anvendes af diætister og overvægtsafdelinger, selv 

preoperativt ved fedmekirurgi. I Danmark har Modifast været 

anvendt med meget gode resultater i verdens størtste koststudie, 

Diogenes 2 

Modifast kan købes via vores hjemmeside, www.modifast.dk. 

 

handling med Modifast, referater på dansk af kliniske studier og 

præsentationsmateriale, du kan downloade og bruge i dit arbejde. 

1) Low Calorie Diet. Opfylder kravenen i EU-direktiv 96/8/EG og følger de danske bekendtgørelser nr. 786 og 1014 om slankeprodukter. 

2) T.M. Larsen et al. Diets with high or low protein content and glycemic index for weight-loss maintenance. N Engl J Med 2010;363:2102-13. 

GODT PÅ VEJ MOD ET LETTERE LIV 

Impolin AB. 182 76 Stocksund, Sverige. Telefon: 78 77 05 45 (dansk nummer). For materialebestilling kontakt Impolin AB 

på telefon eller e-mail: modifastinfo@impolin.com. Patienter kan bestille og få information om Modifast på www.modifast.dk.

Joan Preisler 

24 

Af Joan Preisler, chefkonsulent, ernæring og sundhed, Coop 

En fortsat forbedring af folkesundheden 

kræver nye redskaber 

Det virker indimellem som at slå i en dyne, når vi arbejder 

med folkesundhed. Vi arbejder og arbejder på sagen, men 

der sker ikke helt det, vi ønsker. Vi spørger os selv, hvorfor 

vores metoder ikke virker. Der er ikke et entydigt svar på 

det spørgsmål, men et bud kunne være, at vi har for meget 

fokus på at producere viden og for lidt fokus på at bidrage 

til, at vi som mennesker udvikler kompetencerne til at tage 

os af vores egen sundhed. 

Der var engang, hvor ny viden og 

oplysning var løsningen på udfordringer 

med folkesundheden. Fx i begyndelsen 

af 1900-tallet, hvor gæve kvinder fra 

husmoderforeningerne drog rundt til de 

uudannede kvinder på landet og fortalte, 

at hvis de hængte deres sengetøj ud 

i solen, så reduceredes antallet af husstøvmider. 

Kvinderne fra landet var 

begejstrede, sagde tak til de venlige husmoderlige kvinder, men 

frem for alt; mange hængte faktisk deres sengetøj ud i solskinnet. 

Det var dengang en effektiv sundhedspædagogisk metode. 

Her mere end 100 år efter er den metode stadig udbredt. Altså 

metoden, som hviler på den antagelse, at hvis vi giver befolkningen 

en viden, så vil denne viden også automatisk generere en 

adfærdsændring hen imod et sundere liv. Metoden er karakteriseret 

ved, at den er afhængig af eksperter – altså dem, som angiveligt 

ved bedst. Resultatet er, at verden kommer til at fremstå som 

om, der er to måder at leve livet på: Enten lever man, som eksperterne 

siger, eller også lever man usundt. 

Mange har indset, at oplysningsmetoden er delvist forældet. Men 

alligevel er den stadig hyppigt brugt. Mængden af pjecer som 

udarbejdes fra statslige, kommunale og private organisationer er 

eksempelvis et udtryk for det. I venteværelser, på biblioteker og 

selv i dagligvarebutikkerne ligger skriftlig information fra velmenende 

organisationer om, at vi bør indtage flere grøntsager eller 

spise mindre mættet fedt. 

Problemet er bare, at det i høj grad kun når ud til den del af 

Coop arbejder med en målsætning om at skabe første 

generation af børn, der er bedre til at lave mad end deres 

forældre. Projektet går under navnet GoCook. I den forbindelse 

bruger Coop en række kanaler. Årligt arrangeres 

en skoleaktivitet, hvor børn i hjemkundskab foræres en 

smagekasse med undervisningsmaterialer samt opskrifthæfter, 

der skal inspirere dem til at fortsætte med at lave 

mad derhjemme. Med denne aktivitet nås der kontakt til 

140.000 skolebørn. Til at understøtte dette er udviklet en 

mobil-app og en hjemmeside, hvor børnene på en pædagogisk 

facon kan bruge trin for trin-opskrifter. Herudover 

arrangeres der løbende besøg i skoleklasser, hvor diætist 

Anne Ravn kommer og, sammen med børnene, laver 

”restaurant GoCook” for deres forældre. Læs mere på 

www.gocook.dk. 

befolkningen, som godt kan finde ud af det med sundhed, i hvert 

fald nogenlunde. Vi kommer ganske simpelt ikke meget længere 

med oplysningsmetoden. 

Vedholdende interventioner er svaret 

Spørgsmålet er, om vi så massivt, som der lægges op til, har brug 

for mere ekspertviden inden for folkesundhed. Svaret er nok, at 

det har vi ikke umiddelbart. Der forskes allerede meget i børn og 

voksnes sundhed, og det skader selvfølgelig aldrig at blive klogere. 

Problemet er blot, at vi får genereret en masse viden, som alt 

for ofte ikke kommer i spil. Der er lavet tonsvis af afhandlinger på 

diverse uddannelsesinstitutioner, mange af dem både valide og 

med gode forslag til interventioner. Men den viden kommer for 

sjældent i spil. 

Jeg tror, at det skyldes, at vi er bange for at lave vedholdende 

interventioner med lange tidsperspektiver/horisonter. Ofte vil vi 

godt lige sikre os en ekstra gang, at den ene eller anden metode 

vil virke bedst. Måske er det netop dét, der bremser os i reelt at få 

ændret befolkningens adfærd. Måske skulle vi i stedet øve os i at 

turde udsætte de interventioner, som vi kan skabe på baggrund af 

den viden og erfaring, vi allerede har, for kritik og videreudvikle 

dem – og ikke bruge ressourcer på at søsætte flere kortvarige 

pilotprojekter, som kan give os mere viden. 

Den gode historie Diætisten nr. 122 - 2013

Næste generation skal blive sundere 

Et oplagt skift i metoderne væk fra fokus på vidensgenerering og 

oplysning kunne være at fokusere mere på strukturelle tiltag, der 

gør det lettere at træffe det sunde valg. Det kan ske i mange arenaer: 

skoler, idrætshaller, take away/udespisningssteder, forlystelsesparker, 

dagligvarehandel og alle andre steder, hvor vi vælger 

fødevarer. 

Men strukturelle tiltag gør det naturligvis ikke alene. Vi skal som 

individer også selv udvikle kompetencen til at træffe det sunde 

valg - også når det ikke ligger lige for. 

I FDB (nu Coop) har vi det udgangspunkt, at hvis folkesundheden 

skal forbedres, så handler det om, at den næste generation skal 

udvikle kompetencer til at tage sig af sin egen sundhed. 

Men hvordan kommer næste generation til det? Hvordan bliver 

vores børn fx mere kritiske over for ringe eller usunde fødevarer? 

Nogle undersøgelser tyder på, at der er en sammenhæng mellem 

madlavning og det at kunne tage vare på egen sundhed. Med 

andre ord er man måske mere sund, hvis man laver sin egen 

mad. En påstand, vi ikke har evidens for. Men måske er madlavning 

en aktivitet eller et hverdagshåndværk, som netop ikke bare 

er intellektuel viden. Det er en kundskab, som lejrer sig i hele 

kroppen i kraft af erfaring. Forståelsen for, at opskriftens påståede 

650 g mel lige så godt kunne betyde 550 g eller 700 g, er helt 

afgørende for resultatet. Det kan man ikke læse eller høre sig til - 

man skal lære sin dej at kende. Det giver gode oplevelser, som 

måske skærper lysten til at spise sundere. 

I Coop har vi gennem mange år udleveret råvarer, undervisningsmaterialer 

og opskriftshæfter til hjemkundskab i skolerne en gang 

om året. Det har været en ubetinget succes. Men i min optik 

består succesen ikke i, at børnene har haft en sjov undervisningsgang. 

Succesen består i, at mere end tre ud af fire børn ønsker at 

fortsætte med opskrifterne derhjemme, og at mere end en tredjedel 

faktisk gør det. Det sker ellers ikke ofte. Fra en undersøgelse 

af Coop Analyse med over 5000 deltagende husstande med børn 

ved vi nemlig, at kun omkring 4 pct. af børnene i Danmark laver 

mad derhjemme på en tilfældig dag. Undersøgelsen blev gennemført 

løbende fra efteråret 2011 til efteråret 2012. 

Men hvis børnene skal blive gode til at lave mad, kræver det, at 

de øver sig løbende. Her er skolernes motivation, rammer og 

muligheder ikke tilstrækkelige. Derfor udvider vi i Coop vores aktiviteter 

på området. Vi har en mission om, at vi vil være med til at 

skabe den første generation, som er bedre til at lave mad end 

deres forældre. Af de mange steder, børn opholder sig uden for 

skolen, har vi identificeret børnenes hjem som den arena, hvor de 


bedst kan øve sig i at lave mad. Derfor har vi udviklet et website 

samt en mobilapp, kaldet GoCook, hvor børn kan finde opskrifter 

på forskellige retter. Opskrifterne er didaktisk udviklet, så det er 

muligt for børnene at få den ret ud af anstrengelserne, som de 

forventer. 

For eksempel understøttes opskrifterne af metodevideoer inde i 

opskriften, lige der hvor børnene har brug for at se, hvordan man 

hakker et løg. Sitet og app’en byder også på et leksikon. Desuden 

kan børnene se film af basisopskrifter, eksempelvis af lasagne, 

som jo kan laves på et utal af måder. Og har man først styr på 

basisopskriften, så åbner der sig en vifte af muligheder i lasagneverdenen. 

Jeg tror, at det er sådanne langsigtede interventioner, der skal 

sættes i spil, også selvom de hviler på antagelser, vi ikke nødvendigvis 

har streng evidens for. Men det kræver, at vi tør. Måske kan 

sådanne interventioner motivere kompetenceudvikling. Vi kan ikke 

’nøjes’ med pilotprojekter, forskning eller velmenende donationer. 

Men vi ved ikke, om det virker 

Evaluering af interventioner på folkesundhedsområdet er ikke 

nogen let sag, og det tager i sagens natur en generations tid at 

finde ud af, om næste generation er blevet bedre til at lave mad 

end deres forældre, og endnu længere tid at finde ud af, om de 

også er blevet sundere af at kunne lave deres egen mad. Ikke 

mange tør kaste sig ud i den slags usikre interventioner. 

Og måske er det netop vores 

udfordring på folkesundhedsområdet. 

Men det 

er afgørende, at vi får 

fat i andre metoder 

end blot at give 

viden og forvente, 

at der automatisk 

kommer en adfærdsændring 

ud af den 

information. I Coop gør 

vi et helhjertet 

forsøg på noget andet. Vi ved ikke, 

om det virker, men vi ved, at 

det er en anden metode 

– og den skal afprøves. 

joan.preisler@coop.dk 

Den gode historie 25

26 

Skoleleder og hjemkundskabslærer holder fokus på vigtigheden 

af sund mad – både i madpakkerne og i skolekøkkenet. 

"I en tid med stærkt fokus på skolens boglige fag mener vi, at et 

praktisk fag som hjemkundskab er utroligt vigtigt. Vi er har aldrig 

været i tvivl om denne prioritering. Hjemkundskab er et nøglefag, 

og det vil det blive ved med at være", siger skoleleder Henrik 

Madsen og fortsætter: 

"I folkeskolen møder vi børn i alderen 6-16 år – altså en periode 

af børnenes liv, hvor gode vaner i høj grad grundlægges, og hvor 

mindre gode vaner kan ændres. Det ansvar vil vi som folkeskole 

gerne tage på os. Derfor har vi valgt at gøre hjemkundskab og 

den tilsynsførende i faget (fagformanden) til omdrejningspunktet 

for den del af sundhedsinitiativerne, som handler om ernæring. 

Vores fagformand er både uddannet bachelor i Human ernæring 

og lærer, hvilket har været en stor gevinst!. Vores sundhedsteam 

har fået langt større bredde, således at bevægelse, ernæring og i 

øvrigt mental sundhed er sideordnede og ligeværdige størrelser i 

et udvidet sundhedsbegreb. Resultatet er bl.a. en række kostevents 

(se faktaboks), som hver især har haft forskellige aldersmålgrupper. 

Vi er stolte af at have en skolebod, som er certificeret af Ankerhus 

Seminarium, og af vores kostpolitik. Skolens kostpolitik 

kan findes på www.pedersborgskole.dk – gå ind under Sund 

skole, dernæst sundhedspolitik og kostpolitik. 

FAKTABOKS 

SKOLELEDEREN 

Den gode historie fra hverdagen 

på Pedersborg skole i Sorø 

I det hele taget er vi glade for, at skolebestyrelsen og alle medarbejdere 

bakker op om prioriteringen af faget hjemkundskab. 

Sundhedsudvalg, kostevents, kostpolitik etc. er vigtige bidrag, 

men grundlaget skal også være på plads. Det opnår vi ved at give 

alle vores elever i 5.-6. klasse 160 obligatoriske hjemkundskabslektioner. 

Alle lektioner er ”deletimer”, hvilket betyder, at holdstørrelsen 

meget sjældent kommer over 12 elever og aldrig over 14. 

Ud over den obligatoriske undervisning i 5.-6. klasse giver vi 

mulighed for at vælge elementer fra hjemkundskab som valgfag 

på 7.-9. klassetrin. Et tilbud, som mange elever tager imod. 

Fremadrettet har vi i øjeblikket en temaopdelt udskoling på tegnebrættet. 

Vi arbejder med at tilbyde seks linjer, 

og en af dem er naturligvis en ernæringslinje. 

På denne vis styrker vi faget 

hjemkundskab og tror på, at vi kan 

bidrage til at øge antallet af ansøgere 

til erhvervsuddannelserne inden for 

ernæringsområdet", slutter skole - 

leder Henrik Madsen. 

Forskellige kostevents og andre af skolens sunde aktiviteter og muligheder 

n Diætisten Stine Albrechtsen og Den skaldede Kok var ude på skolen til en formiddag om madpakker. Målgruppen var udskolingen. Det var en forrygende dag, 

hvor kokken lavede madpakker ”mod uret” – altså sunde, lækre madpakker på max. 2 minutter. 

n Morgenmad - mellemmåltids- og madpakke-aften for elever og forældre. Der blev lavet en masse små retter, og de blev delt op i de fem madpakkefingre. Der 

blev også vist en masse eksempler på morgenborde og mellemmåltider. 

n Pedersborg skole arbejder ikke med den fysiske sundhed som ”alene-begreb”. Vi arbejder også med den mentale sundhed. Skolen ejer fx fitnessudstyr og 

spinning-cykler til børn. Udstyret bruges bl.a., når der udarbejdes sundhedsprofiler. 

n Skolen har et ”Bevægelsesbibliotek”, hvor lærerne kan låne bevægelsesrekvisitter til brug i undervisningen, fx når eleverne lige trænger til et lille bevægelsesindslag 

for at være friske til undervisningen igen. 

n Der er ligeledes mulighed for interaktivt gps-baseret orienteringsløb ”Djeeo”, som indeholder en masse kortere idræts- og bevægelsesaktiviteter. 

Den gode historie Diætisten nr. 122 - 2013

LÆREREN 

Fuld opmærksomhed på børnenes kostvaner 

Pedersborg skole er en meget gennemsnitlig folkeskole med 

ca. 700 elever. – og så alligevel ikke helt. Anne Albrechtsen, 

lærer og tilsynsførende i hjemkundskab, fortæller : "Vores 

værdigrundlag og politik gør, at vi er ekstra opmærksomme på 

børnenes kostvaner". 

"Læreren står ofte som det fyrtårn, som engagerer og bringer eleverne 

videre. I dag er hjemkundskab på skemaet på 5. og 6. 

årgang – hver med et modul af 1½ time. Desuden kan de ældre 

årgange vælge faget som tilvalgsfag, fx sund mad, bagning m.m. 

Skolen er med i ”Sund skole nettet”, der har til formål at fremme 

udviklingen af sundhedsfremmende tiltag i folkeskolen og opsamle 

data om danske skolebørns sundhed. Initiativet blev startet i 

2008 af Rockwool Fonden ud fra et ønske om at bidrage til at 

modvirke en uheldig udvikling af livsstil og deraf følgende livsstilssygdomme 

(se evt. http://www.sundskolenettet.dk/topmenu/om/), 

og vi overvejer hele tiden, hvordan vi kan komme frem til sunde 

og gode vaner. Vi deltager også i ”High Five”-projektet, som handler 

om bl.a. håndhygiejne. 

Hvert år samarbejdes der med 4H, som laver madskoler på 

Pedersborg skole i sommerferien. Det er næsten alle vores elever, 

som fylder madskolen op, hvilket i mine øjne tyder på, at eleverne 

er glade for faget hjemkundskab, og de kommer alle stolte tilbage 

efter ferien og fortæller om, hvad de har lavet på skolen. Dette år 

handlede det om ”Økolo- hvad for noget” – og det er tydeligt, at 

Madpakker lever en farlig tilværelse 


Anne Albrechtsen er i øvrigt ved at skrive bogen ”Madpakker og 

mellemmåltider”. Bogen laves i samarbejde med datteren Stine 

Junge Albrechtsen, der er diætist, og eleverne fra skolen. 

Kogebogen udkommer på Muusmann forlag til juni og den kan 

ses på Muusmanns hjemmeside under udgivelser. 

børnene har fået en bevidsthed her. Hvert år har jeg praktikanter 

fra VIA, University College, Ankerhus, som uddanner bachelorer i 

Human ernæring. Der er superspændende for mig som lærer, da 

jeg bliver ajourført med de sidste trends – senest Nyt Nordisk 

Køkken. Skolemad er et meget omdiskuteret emne. 

På Pedersborg skole har vi haft forskellige leverandører af madpakker, 

som blev solgt på skolen. I dag har vi en frugtbod, som 

sælger frugt, vand og forskellige slags økologiske sandwich, som 

leveres af VIA, Ankerhus. 

Langt størstedelen af vores elever spiser medbragt mad i skoletiden. 

Kvaliteten er svingende, men langt størstedelen af madpakkerne 

ser sunde og gode ud. I hjemkundskab har jeg på hver 

årgang fokus på den sunde madpakke, madpakkehånden osv. 

Jeg oplever, at eleverne tager ideerne til sig. Børnene er supermotiverede 

for at lære, og derfor nemme at ”forme” til de gode 

vaner", slutter Anne Albrechtsen. 

En ny undersøgelse ved navn “Børn og unges måltidsvaner 2005-2008”, som DTU Fødevareinstituttet har 

udarbejdet for Fødevarestyrelsen, viser, at madpakker lever en farlig tilværelse, når skolebørn runder 11 år. 

Så er der nemlig stor sandsynlighed for, at rugbrødsmadderne slet ikke bliver spist. 

Undersøgelsen viser, blandt andet, at en ud af fem skoleelever over 11 år springer frokosten over minimum to gange i løbet 

af en uge, og at 11 års alderen typisk er “vendepunktet” for mange børns sundhed. Det betyder, at kosten blandt børn til og med 

ti-års alderen lever bedre op til Fødevarestyrelsens anbefalinger end de ældre, der spiser færre grønsager, mindre rugbrød og mere fastfood. 

Opslagsværk for diætister 

Undersøgelsen beskriver danske børn og unges kostvaner fordelt på de enkelte måltider og indeholder mange tabeller over måltidsmønstre, 

indtag af energi og næringsstoffer fordelt på dagens måltider. Den kan derfor bruges som et opslagsværk for fagfolk og fungere 

som oplæg til, hvordan børn og unges kostvaner kan blive sundere. 

Undersøgelsen er en del i rækken af nye undersøgelser om danskernes kostvaner, som i løbet af de næste måneder vil blive offentliggjort. 

DTU Fødevareinstituttet er også i øjeblikket i gang med at indsamle nye data om danskernes kostvaner. 

Læs mere 

Du kan læse hele rapporten på: http://www.dtu.dk/upload/institutter/food/publikationer/2013/rapport%20-%20måltidsvaner2005- 

2008%204_19%20år%20jan.pdf 

Den gode historie 27

Ernæring fra vores dør 

til din patients hoveddør 

Fresenius Kabi gør det lettere for 

de patienter, der bliver udskrevet 

og har behov for vores ernæring. 

Nu er det muligt at bestille produkterne 

direkte hos os med levering 

til patientens hoveddør. 

Som det eneste firma i Danmark, 

der producerer og leverer alt inden 

for klinisk ernæring, har vi en lang 

tradition for at samarbejde med 

hospitaler og apoteker. Vores 

ekspertise og gode service tilbyder 

vi nu også alle patienter, der enten 

udskrives eller allerede er i primær 

sektor. 

Vi tilbyder telefonisk opfølgning 

og rådgivning fra vores produktspecialister 

og kundeservice. 

Vi underviser gerne personalet, 

der håndterer ernæringen, og 

besvarer spørgs mål fra personale 

og patienter i relation til ernæring. 

Kontakt os gerne. 

Vores dør er altid åben! 

Kundeservice 

Telefon: 3318 1616 

Fax: 3318 1614 

E-mail: kundeservice@fresenius-kabi.com

Af Marianne Zangenberg Lynggaard, cand.scient Human Ernæring, lektor, og Mette K Iversen, cand.scient Human Ernæring, adjunkt, 

begge ved Ernæring og sundhedsuddannelsen, VIA UC 

Kostberegningsprogram – et redskab 

der sparer tid, men også sluger den 

Diætister arbejder dagligt med at taste oplysninger om klienters 

kost ind i kostberegningsprogrammer. Programmerne kan 

være ineffektive, men de kan også give det forkromede overblik. 

I et udviklingsprojekt på VIA UC evaluerede vi de eksisterende 

programmer og lavede en "bedst i test". Over raskende 

endte Madlogvita på førstepladsen tæt fulgt af Madital. 

Testede programmer 

Vi testede Winfood, Windiet, Master Diætist System, Dankost Pro, 

Dietist XP samt hjemmesiderne Be-strong, Myfoodcontrol, 

Bodybuilding, Vaegttab.nu, Shape up club, Food4me, Madlogvita, 

Madital, Fatlow og I Form. 

Manglende produkter i programmerne 

Vi bøvler ofte med at finde de relevante produkter i kostberegningsprogrammet. 

I nogle programmer kan vi ikke finde sodavand 

ved at søge på ordet, men skal søge på mineralvand for at den 

kommer frem. Mange produkter findes slet ikke i databaserne, og 

vi kan heller ikke tilføje nye produkter. I denne evaluering vægter vi 

højt, at det skal være muligt at tilføje nye produkter, og det skal 

være let at finde denne funktion. Så kan vi spare tid og bruge den 

på klienter i stedet. En anden faktor, der sparer tid, er muligheden 

for direkte at kunne printe en overskuelig version af data, som vi 

kan give til klienten. Nogle bruger tid på at klippe data fra kost - 

beregningsprogrammet over i et Word dokument for at få et pænere 

og mere professionelt layout. Men hvad hvis alt dette arbejde 

kunne gøres lettere? 

Anvendte datakilder 

Oplysningerne om produkterne i kostberegningsprogrammet skal 

være valide, da de ligger til grund for hele vores arbejde. Mange 

antager, at det er en selvfølgelighed, at data er baseret på fødevaredatabanken. 

Sådan ser virkeligheden desværre ikke ud. I nogle 

programmer kan enhver uploade data om fødevarer, og i andre 

programmer kan man ikke gennemskue, hvorfra data kommer. En 

del af dokumentationen af diætistens arbejde ligger i beregninger 

af klienternes kostindtag, og her skal oplysningerne selvfølgelig 

være de rigtige. Det er det, som gør os professionelle. I evalueringen 

af programmerne har vi derfor dumpet de programmer, der 

ikke oplyser, hvorfra de har deres oplysninger om fødevarerne. 


Brugervenlighed af programmet 

For at spare tid skal programmet også indeholde funktioner, der 

gør det let og hurtigt at arbejde med. Funktioner, som gør, at vi 

hurtigt kan beregne energibehov (selvfølgelig ud fra en oplyst og 

valid formel) eller printe en overskuelig version til klienten, som 

hun kan tage med hjem. En drøm ville være, hvis det var muligt at 

lave en uspecificeret kostplan. En kostplan, der angiver antal blandet 

frugt eller så mange stykker magert pålæg, og så kunne klienten 

få kostplanen med hjem. Igen for at spare vores tid, så vi kan 

snakke mere motivation med klienten. 

Pris 

Det er selvfølgelig ikke kun tid, vores arbejde går op i. Ofte er kostberegningsprogrammer 

også dyre. Vi erklærer Madlogvita for bedst 

i test. Den indeholder mange gode finesser, men koster 3000,- kr. 

årligt. En anden god mulighed er gratisprogrammet Madital. Det 

indeholder dog ikke så mange funktioner som Madlogvita. Hvis 

man kun vil op med pengepungen en enkelt gang, er Windiet et 

godt alternativ. Den er på engelsk, men man kan importere den 

danske fødevaretabel og arbejde ud fra den. Nogle af gratisprogrammerne 

tilbyder ekstra funktioner, hvis man betaler for dem, 

men i de tilfælde evaluerer vi udelukkende den gratis version. 

Ud fra interviews med diætister, har vi valgt at evaluere ud fra følgende 

parametre på en skala fra 0-4 med følgende procentmæssige 

vægtning: 

n Anvendte datakilder (30 %). Er det muligt at se, hvorfra data 

stammer, og er det fra valide kilder? 

n Tilføje nye produkter (25 %). Er det muligt at tilføje nye produkter, 

er det let at finde og bruge funktionen? 

n Uspecificeret kostplan (5 %). Er det muligt at lave en kostplan 

for klienten med uspecificerede fødevarer og husholdningsmål fx 

1 portion magert pålæg? 

n Måltidsfordeling (10 %). Er det muligt for at opdele dagens måltider 

overskueligt? 

n Printversion (10 %). Er det muligt at lave en overskuelig og pæn 

printversion til at kunne give til klienten? 

n Estimere energibehov (10 %). Er det muligt at estimere energibehov, 

er det let at finde og bruge funktionen, og er det en 

korrekt formel, der anvendes? 

n Sammenligne med anbefalinger (10 %). Er det muligt at sammenligne 

med anbefalinger – både de nordiske næringsstofanbefalinger 

og de otte kostråd, og bliver det angivet på en overskuelig 

facon? 

Test 29

30 

Evaluering af kostberegningsprogrammer 

Program Pris Samlet Datakilder Tilføje nye Uspecificeret Måltids- Print- Estimere Sammenlign 

bedømmelse i % produkter kostplan fordeling version energibehov med anbefalinger 

Madlogvita 3000 per år 88 3 4 2 4 4 4 3 

Madital gratis 79 4 3 0 4 2 2 4 

Windiet 3200 en gang 73 3 3 1 4 4 1 3 

Iformkostdagbog.dk 199 per ½ år 63 2 4 2 2 2 2 2 

Dankost Pro 10000 en gang 56 3 3 0 0 1 2 3 

Winfood 6995 en gang 56 3 1 2 3 2 2 3 

Master Dietist System 3125 en gang 45 3 0 0 4 1 1 3 

Vaegttab.nu gratis 43 2 2 2 2 1 2 0 

Dietist XP gratis 43 3 0 2 3 1 2 1 

Food4me.dk gratis 43 3 2 0 0 1 2 0 

Fatlow.dk gratis 38 1 2 0 2 2 3 0 

Bodybuilding.dk gratis 0 0 2 1 3 1 2 0 

Bestrong gratis 0 0 2 0 2 1 0 0 

Myfoodcontrol.dk gratis 0 0 1 0 1 1 2 0 

Shape up gratis 0 0 3 2 4 4 0 2 

Ekskluderede parametre 

I evalueringen inkluderer vi ikke parametre som udvidet næringsdeklaration 

eller krav til computeren. I den udvidede næringsdeklaration 

oplyser programmet for eksempel, hvad de forskellige 

fødevarer indeholder af vitaminer, mineraler eller fedtsyrer. Hvis vi 

blot arbejder med vægttabsvejledning, anvender vi sjældent oplysninger 

fra den udvidede næringsdeklaration. Men hvis det er nødvendigt 

med disse oplysninger, så anbefaler vi Madital.dk, Windiet, 

Dan-kost Pro, Winfood, Master Diætist System, Dietist XP eller 

Food4me.dk. 

Nogle programmer er svære at installere på Mac computere, for 

eksempel Winfood og Master Diætist System. Dette kriterium vægter 

vi dog ikke i vores evaluering, men hvis du har en Mac, skal du 

være opmærksom på det. I disse digitale tider virker det godt med 

mulighed for en app. Følgende programmer har en app: 

Madlogvita, Dankost Pro, Vaegttab.nu (kalorietæller) og Shape up. 

Tjekliste til kommende kostberegningsprogrammer 

n Hvilken datakilde til fødevarerne anvendes? 

n Er det muligt og let at tilføje nye produkter? 

n Brugervenlighed (navigation i programmet): 

- Er det muligt og let at sammenligne med anbefalinger 

(NNR og kostrådene)? 

- Er det muligt at estimere energibehov 

– og er der angivet en reference? 

- Er det muligt at lave måltidsfordeling? 

- Er det muligt at lave en overskuelig og pæn printversion? 

- Er det muligt at lave en overskuelig og pæn uspecificeret 

kostplan? 

For mere uddybende information om testen af 

kostberegningsprogrammer kontakt: 

Mette K. Iversen: mkfi@viauc.dk eller 

Marianne Z. Lynggaard marz@viauc.dk. 

Er du interesseret i at blive en del af Hjerteforeningens netværk for autoriserede kliniske diætister? 

Formål med netværk for autoriserede kliniske diætister 

Hjerteforeningen har planer om at reetablere vort netværk for autoriserede kliniske diætister, 

der arbejder i klinisk praksis med hjertepatienter. Netværket henvender sig til kliniske 

diætister fra kardiologiske, thoraxkirurgiske og karkirurgiske hospitalsafdelinger/ambulatoriumer 

samt til kommunalt ansatte kliniske diætister, der arbejder med hjerterehabilitering. 

Formålet med netværket er at skabe et fagligt forum, hvor de kliniske diætister kan udveks - 

le erfaringer og få ny viden om forebyggelse, behandling og rehabilitering af hjertepatienter. 

Hensigten med netværket er at bidrage til den faglige udvikling i kostbehandlingen af 

hjertepatienter samt at muliggøre kontakt mellem relevante dele af sundhedssektoren og 

Hjerteforeningen. Med netværket ønsker Hjerteforeningen at sætte fokus på og forbedre 

hjertepatienters og deres pårørendes mulighed for støtte og vejledning i forbindelse med 

kostbehandling. 

Tilbud og forventninger til de kliniske diætister i netværket: 

n Brugerbetalt deltagelse i en årlig konference for netværket – 1. gang 2014 

n Mulighed for at henvise hjertepatienter til individuelle kostsamtaler med 

kliniske diætister fra Hjerteforeningen 

n Mulighed for at henvise hjertepatienter til individuelle samtaler med 

fagpersonale fra Hjerteforeningen 

n Kunne henvise hjertepatienter til temagrupper m.m. med andre hjertepatienter 

n Mulighed for gratis at bestille indkøbsguide og pjecer 

n Mulighed for gratis at bestille ophæng til Hjerteforeningens materialer 

n Opdatering af relevant viden på møder og konferencer i forhold til 

forebyggelse, behandling og rehabilitering af hjertepatienter 

n Mulighed for at udvikle og udveksle viden, erfaringer og ideer i et 

forum af hjertediætister fra samarbejdende sygehuse og kommuner 

n Udveksle erfaringer om og diskutere/evaluere materialer til kardiologiske patienter 

n Tilbud om besøg i Hjerteforeningens regionale rådgivningscenter 

n Mulighed for at få personale fra rådgivningscentre ud i afdelingen 

og kommunerne og formidle information om Hjerteforeningen 

n Der udsendes nyhedsbreve til de kliniske diætister i netværket af forskelligartet karakter 

som f.eks., information om diverse aktiviteter og tilbud i rådgivningscentrene samt i lokalområderne. 

Eller med links til de seneste relevante artikler/nyheder indenfor området. 

Ligesom det vil være muligt for diætisterne i netværket at formidle relevant viden. 

n Gratis medlemskab af Hjerteforeningen 

Såfremt du opfylder betingelserne for at kunne deltage i netværket må du meget gerne 

tilmelde dig diætistnetværket på følgende emailadresse: diaetist@hjerteforeningen.dk 

– Send oplysninger om titel, navn, arbejdssted, afdeling, adresse, postnummer, by, 

telefon, mobilnummer, emailadresse, autorisationsnummer. 

Vi glæder os meget til at byde 

dig velkommen til vort 

diætistnetværk med mulighed 

for vidensudveksling samt 

gensidig faglig sparring . 

Test Diætisten nr. 122 - 2013

Møde- og kongreskalender 2013 

9. april 

DSKE, Dansk Selskab for Klinisk Ernæring holder temadag om vitaminer og mineraler. 

Sted: København, Landbrug & Fødevarer. Følg med på www.dske.dk 

18. – 19. april 

SfE - Selskabet for Ernæringsforskning holder årsmøde på Scandic Hotel i Ringsted. 

Yderligere oplysninger, se SfE´s hjemmeside. 

19. – 20. april 

Dansk Gerontologisk Selskab holder årsmøde om velfærdsteknologi, arkitektur, hverdagsrehabilitering 

og kreativitet i senlivet. 

Sted: Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C. 

Fredag d. 19. april kl. 11.30 til lørdag d. 20. april kl. 14.00. 

Tilmelding skal ske via hjemmesiden: 

http://www.gerodan.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=8&Itemid=89 

Paneldebat - Debatpanel om lørdagen med afsæt i særnummer af GERONTOLOGI 

http://www.gerodan.dk/index.php?option=com_content&view=category&id=82&layout=blog&Itemid=85 

3. maj 

DSKE afholder det 22. årsmøde i klinisk ernæring på Hotel Marselis, Aarhus. 

Årsmøde omfatter bl.a. "Protein requirements for optimal health in older adults: current recommandations and 

new evidence" ved Elana Volpi, Texas, USA, "NICE or not so NICE? Refeeding Guidelines" ved Alison Culkin, 

London, England, "Protein indtagelsen de to første leveår: behov og langtidseffekter ved Kim Fleicher 

Michaelsen, København, samt "Fremtidens patient; mad og ernæring" ved Marianne Levinsen, Fremforsk. 

Aarhus. Se mere på http://www.dske.dk/kalender/22_aarsmoedeprogram_rev.pdf 

8. – 11. maj 

ESPGHAN, 46th Annual Meeting, 2013 London. Se mere på http://www.espghan2013.org/ 

20. – 21. maj 

World Forum for Nutrition Research Conference: Mediterranean Food on Health and Disease. 

Sted: Reus, Tarragona, Spanien. Se mere på www.worldnutrition2013.com 

12. juni 

Fresenius Kabi afholder den 6. diætistdag i Odense. 

Blandt de mange foredragsholdere kommer Anne-Marie Beck og præsenterer sit indlæg om projektet 

"Opfølgende hjemmebesøg med ernæring" (Follow-up home visits with registered dietitians have 

a positive effect on the functional and nutritional status of geriatric medical patients after discharge: 

a randomized controlled trial) og overlæge Benedicte Wilson og rejser temaet "Erfaringer med parenteral 

ernæring til cancerpatienter". Endvidere vil der være indlæg om ernæring til den leversyge patient og andre 

interessante emner. Se mere på www.fresenius-kabi.dk 

30. juni – 5 juli 

ESPGHAN, Nutrition Summer School, Prague,”Nutrition from Infancy to Adolescence in Daily Clinical Practice”. 

Se mere på http://www.espghan.med.up.pt/pdf_files/ESPGHAN2013_1ozn_mail.jpg 

26. – 29. august 

13th International Nutrition & Diagnostics Conference. Holdes i Olomouc, Czech Republic. 

Palacký University, Faculty of Science. Se mere på: www.indc.cz/en/ 

31 august – 3 september 

ESPEN, 35th ESPEN Congress, Leipzig, Germany,”Tearing down barriers- nutrition brings people together”. 

Se mere på http://www.espen.anavajo.com/espencms/index.php/congress/upcoming-congress 


BESTYRELSESUDVALG 

Forretningsudvalg: Formand Ginny 

Rhodes og kasserer Helle Ronneby 

Hjemmesideudvalg: Formand Ginny 

Rhodes, næstformand Mette Pedersen 

PR-udvalg: Formand Ginny Rhodes og 

næstformand Mette Pedersen 

Redaktionsudvalg: Ginny Rhodes 

Medlemsudvalg: Margit Oien Nielsen og 

Dorthe Wiuf Nielsen 

Fagligt udvalg: Dorthe Wiuf Nielsen, 

Anne Sofie Wendelbo, Mette Pedersen og 

Marie Louise Hartvig 

Nordisk Dietistforening/Nordic Dietetic 

Association: Sekretær Helle Skandorff 

Vestergård 

Junibladets tema er 

måltidskultur 

Kursuskalenderen 31

NYHED NYHED NY E 

st stør tøø rre el els ls s see 

– st sto ooor 

or rr 

r st 

Lille Lill Lil illle llle eestø ee størrelse – stor sty styrke yrrk yrkkee 

Hjælp Grethe 

med at genvinde 

styrken 

– Anbefal Nutridrink Compact Protein 

FFødevarer 

ødevarer 

ttil 

il 

ssærlige 

ærlige 

mmedicinske 

edicinske 

fformål 

ormål 

bbør 

ør 

aanvendes 

nven 

n des 

uunder 

nder 

lægeligt 

tilsyn. 

Nutricia A/S | Rørmosevej 2a 

| 3450 Allerød 

| Denmark 

Denmark | Te Telefon: elefon: +45 70210707 | Fax: +45 70210708 

E-mail: nutricia@nutricia.dk | www www.nutricia.dk .nutricia.dk 

Nutridrink 

Compact Protein 

 

 

 

 

Anbefal 2 flasker 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

*Ved et gennemsnitlig daglig indtag på 

250 ml af medicinsk ernæring med højt 

proteinindhold.

Download PDF - Faglig Selskab for Ernæringsprofessionelle - Om ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?