Søværnsorientering nr. 4 / 2002

Chefen for Hærens Operative
Kommando har nedsat
en Kommission til Undersøgelse
af Færdselssikkerhedsmæssige
Forhold.
Kommissionen vil i daglig
tale blive benævnt KUFF.
Men hvad skal KUFF undersøge?
Og er det noget som
vedkommer mig som fører
af et militært køretøj?
Ny kommission
Formålet med Kommissionen til Undersøgelse
af Færdselssikkerhedsmæssige
Forhold, herefter benævnt
KUFF, er at sikre at færdselssikkerheden
i de tre værn til stadighed tilgodeses.
Det overordnede mål er –
selvfølgelig – at nedbringe antallet af
færdselsuheld i Forsvaret. KUFF har
ikke som formål at placere ansvar eller
skyld hos den enkelte kører eller
enkeltpersoner eller myndigheder.
Hvad skal KUFF så lave?
Det er planen, at KUFF skal afholde
møder på skift ved de motorforvaltende
myndigheder, dvs. ved regimenter,
flådestationer og flyvestationer. På de
ordinære møder skal kommissionen
bl.a. undersøge årsagssammenhænge
i indtrufne færdselshændelser
(nær-ved-uheld og færdselsuheld),
kontrollere og vejlede de enkelte myndigheder
for at se om de gældende
færdselssikkerhedsmæssige bestemmelser
efterlevelses, herunder at vejlede
myndigheden vedr. lokal køreuddannelse
(omskoling mv.), samt at
kontrollere og vejlede myndigheden
vedr. samarbejdet med Militær Bilinspektør
(MBI).
Det lyder indviklet! Det er det ikke,
det er bare svært! Meget forenklet
kan det udtrykkes således: KUFF skal
støtte og hjælpe de motorforvaltende
myndigheder, således at de under anvendelse
af de sparsomme ressour-
16
Kommissionen til Undersøgelse
af Færdselssikkerhedsmæssige
forhold
cer, der er til rådighed i hverdagen,
kan opnå en færdselssikkerhedsmæssig
gevinst, dvs. færre færdselsuheld.
Den færdselssikkerhedsmæssige gevinst
kan kapitaliseres til færre omkostninger
og dermed besparelser på
budgettet.
Her er et eksempel:
Vidste du, at omkring 50% af alle de
færdselsuheld, der indtræffer i Forsvaret
er ene-uheld?
Hvad er det, der er karakteristisk ved
ene-uheld?
Ved et ene-uheld er der ingen modpart.
Det er ene og alene føreren af
køretøjet, der har begået en fejl, som
desværre medfører, at der sker et
færdselsuheld: Der er ikke nogen at
skyde skylden på! Årsagen til den
slags uheld er som oftest, at køreren
ikke havde den fornødne kørefærdighed,
samt at der blev kørt for stærkt
efter forholdene.
• Det er kørerens skyld! Er det den
fulde sandhed? Nej, det vil være
for nemt. Det kunne jo være, at der
var andre forhold, som var medvirkende
til at det gik galt:
• Blev han overasket af en blændende
sol eller pludselige ændringer i
vejret?
• Er det pågældende køretøj hensigtsmæssigt
indrettet?
• Var køretøjet dårligt belæsset?
• Eller er vejen det pågældende sted
farlig. Hvis ja: Var der ved skiltning
advaret mod dette?
Selv om hastigheden til enhver tid
skal være afpasset efter forholdene,
så kan uheld indtræffe. Måske var køreren
ikke dygtig nok til at vurdere
forholdene, dvs. ”aflæse” vejforløb og
trafik, eller han havde for lidt føling
med køretøjet. Der er tilsyneladende
tale om manglende erfaring og færdigheder.
Er det fordi, at myndighederne
m.fl. er for overfladiske eller
for hurtige med sine omskolinger? Eller
er der en myndighed, dvs. regiment,
flådestation eller flyvestation,
Dette illustrerer et desværre ikke usædvanligt ene-uheld. Køreren blev overasket af et vejsving
og så gik det galt: Den militære lastbil fik et hjul ud i rabatten, køreren forsøgte at
styre kontra og... – billedet taler for sig selv
SØVÆRNSORIENTERING NR. 4 · DECEMBER 2002