Klik her for at downloade hele rapporten - Powerball

Bachelorprojekt
Fysioterapeutuddannelsen
Power®Ball Ball – mere end blot et legetøj?
- Analyse og vurdering af en Power®Ball som et fysioterapeutisk redskab
Jesper yde Kjær, , Selma Gunhild Carisius Johansen, Henning Terp & Anders Kjær
Hold: F73
Afleveret: 09.06.2010
Vejleder: Alice Gjellerod
Antal anslag: 94.730
Denne opgave er udarbejdet af
studerende ved Fysioterapeutskolen i
Holstebro. Den er udtryk for
forfatterens egne synspunkter, der
ikke nødvendigvis falder sammen med
Fysioterapeutskolens.
Denne opgave – eller dele heraf – må
kun offentliggøres med forfatterens
tilladelse.

Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser
§ 19. En eksaminand, der under en prøve skaffer sig eller giver en
anden eksaminand uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller
benytter ikke tilladte hjælpemidler, skal af uddannelsesinstitutionen
bortvises fra prøven.
Stk. 2. Opstår der under eller efter en prøve formodning om, at en
eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en
andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde
uden henvisning, indberettes dette til uddannelsesinstitutionen. Bliver
formodningen bekræftet, og handlingen har fået eller ville kunne få
betydning for bedømmelsen, bortviser uddannelsesinstitutionen
eksaminanden fra prøven.
Stk. 3. Udviser en eksaminand forstyrrende adfærd, kan
uddannelsesinstitutionen bortvise eksaminanden fra prøven. I mindre
alvorlige tilfælde giver uddannelsesinstitutionen først en advarsel.
Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen kan i de i stk. 1 - 3 nævnte tilfælde
under skærpende omstændigheder beslutte, at eksaminanden skal
bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I sådanne
tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig
bortvisning.
Stk. 5. En bortvisning efter stk.1 - 3 medfører, at en eventuel karakter
for den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt en
prøveindstilling, jf. § 6, stk. 3 og 4.
Stk. 6. En eksaminand skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse med
sin underskrift bekræfte, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig
hjælp, jf. stk. 1 og 2.
Undertegnede bekræfter hermed at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp.
Underskrift_____________________________________________ Dato___________________
Underskrift_____________________________________________ Dato___________________
Underskrift_____________________________________________ Dato___________________
Underskrift_____________________________________________ Dato___________________
2

Forord
Dette projekt er udarbejdet af 4 fysioterapeutstuderende fra VIA University
College Campus Holstebro, juni 2010.
Da vi satte os for at skrive denne opgave var målet at lave et pilotstudie, som
kunne fungere som basis for fremtidige studier. Vi har ønsket at udpensle
hvordan en PowerBall virker, således at andre ikke skal starte helt fra bunden. Vi
erfarede at et basisstudie ikke var at finde, hvorfor vi ønskede at lave et sådant
studie. Dette er gjort med øje for, at der senere ville kunne laves forsøg, der
involverer implementeringen af PowerBall ift. relevante hånd - og
underarmsproblematikker.
At skrive denne opgave har været en lang og lærerig proces, og vi vil gerne
takke følgende parter for støtte og vejledning:
Alice Gjellerod, underviser i fysioterapi - For vejledning i fysioterapeutiske metoder og videnskabsteori
Esper Fogh, lektor i fysik ved Silkeborg Gymnasium - For undervisning i fysikken bag en PowerBall
Henning Terp
Anders Kjær
Bent Bak, underviser i fysioterapi - For vejledning i databehandling og statistik
Finn Gadgaard, lektor. Cand. Scient - For god og faglig kompetent vejledning om gyroskoper
Dennis Sjøbeck, powerball.dk ApS – For sponsorering af PowerBalls
Dr Garcia-Elias, MD Phd - For adgang til relevant materiale om PowerBall
Frits Kjær, Kjærs Boghandel & Antikvariat - For sponsorering af PowerBalls
VIA UC Campus Holstebro Fysioterapeutuddannelsen – For lån af Dynamometer
Selma Gunhild Carisius Johansen
Jesper yde Kjær
Testdeltagerne – For deltagelse og en god indsats
3

Power ® Ball - mere end blot et legetøj?
- Analyse og vurdering af en Power ® Ball som fysioterapeutisk redskab
Forfattere: Henning Terp, Selma Gunhild Carisius Johansen, Anders Kjær og Jesper yde
Kjær
Baggrund Der lidt eller ingen evidens for at brugen af PowerBall har en træningseffekt på
kroppen. Derfor er det relevant at afprøve PowerBall’ens virkemåde på muskulaturen efter
traditionelle træningsprincipper. På denne måde vil det være muligt at argumentere for
PowerBall’ens mulige berettigelse indenfor fysioterapi.
Formål Analysere på hvilke præmisser en PowerBall fungerer, og give indblik i redskabets
muligheder. Derudover at teste om 4 ugers træning med en PowerBall kan påvirke
underarmens muskulatur, herunder gribestyrke, muskulær udholdenhed og omfang.
Metode Ukontrolleret, ikke-randomiseret, kvantitativ, før og efter interventionsmåling.
Analysen indeholder en mekanisk, en videnskabelig og en fysioterapeutisk analyse. Testen
har 12 frivillige deltagere, der følger et 4 ugers træningsprogram. Der foretages en starttest og
en sluttest. Der testes gribestyrke med dynamometer, omfang med målebånd og max. rpm. og
antal rotationer på 5 min med PowerBall.
Resultat Forbedring mellem start- og sluttest efter 4 ugers intervention:
• Maksimal gribestyrke er forbedret med 4,57 % (p = 0,05225)
• Omfanget af underarmen er steget med 2,11 % (p = 0,004883)
• Antal rotationer på 5 min. er forbedret med 30,25 % (p = 0,0004883)
• Max. opnået rpm. er forbedret med 14,81 % (p = 0,0004883)
P-værdien er udregnet efter Wilcoxon metoden.
Konklusion Det vurderes at der er klinisk signifikans for, at brugen af PowerBall i 4 uger
vil øge den muskulære udholdenhed i underarmen.
Gribestyrken er, på trods af at være statistisk insignifikant, også vurderet som klinisk
signifikant, hvis interventionen varer over 6-8 uger. Gribestyrke vil forøges på 4 uger, men
det er primært ift. neural adaptation. Da testdeltagernes gribestyrke oprindeligt lå over normen
vurderer vi, at der til sidst i interventionen kan ses en reel forøgelse af den muskulære
kapacitet for gribestyrke, da den neurale adaptationsfase vil være kortere pga. den bedrede
træningstilstand.
PowerBall er et alsidigt træningsredskab som kan bruges som et supplement til
fysioterapeutisk træning af underarm og hånd. Redskabet skal ikke bruges ukritisk, men kan
have relevans i genoptræning og vedligeholdelse af ADL-funktioner og professioner hvor
hånd og underarm udsættes for over-use – og overbelastningsskader.
Nøgleord PowerBall, Gribestyrke, Muskulær udholdenhed, Fysioterapi, Effekt
4

Power ® Ball – more then just a toy?
- Analysis and assessment of the Power ® Ball as a physiotherapeutic tool
Authors: Henning Terp, Selma Gunhild Carisius Johansen, Anders Kjær og Jesper yde Kjær
Background There is little evidence that the use of a PowerBall affects the body. Therefore
it is relevant to test the effect of the PowerBall on muscles using traditional exercise
principles. By doing this it will be possible to argue whether or not the PowerBall has a place
in Physiotherapy.
Objective Examine how a PowerBall works and to give insight in its possibilities.
Furthermore to test if 4 weeks exercise with the powerball will influence the muscles of the
forearm and thus increasing grip strength, muscular endurance and size.
Method An uncontrolled, non-randomised, quantitative before-and-after-test. The analysis
contains a mechanical, a scientific and a physiotherapeutic analysis. The test has 12
volunteered participants who follows a 4 week exercise regime. The study includes a Starttest
and End-test. The preformed tests are; Grip strength with hand-held dynamometer, size
measuring with tape measure, maximal attained rpm. and number of total rotations in 5
minutes with the PowerBall.
Results Increase from the start-test to the end-test:
• Maximum grip strength improved 4,57% (p = 0,05225)
• Forearm size increased 2,11% (p = 0,004883)
• Number of total rotations in 5 minutes increased 30,25% (p = 0,0004883)
• Maximum attained rpm. increased 14,81% (p = 0,0004883)
P-value is calculated with the Wilcoxon method.
Conclusion It is assessed that there is clinical significance, that use of a powerball in 4
weeks will increase local muscular endurance in the forearm.
Grip strength is, though being statistically insignificant, assessed as clinically significant if the
intervention per seeds 6-8 weeks. Grip strength will increase in 4 weeks but mainly due to
neural adaptation. Because the used test subjects originally where above normal grip strength,
we assess that a true increase in muscle capacity for grip strength is seen at the end of the
intervention, since the neural adaptation period will be shorter due to subjects’ better physical
condition.
The PowerBalls’ versatility makes it good supplement to physiotherapy involving hand and
forearm. It should not be used without criticism, but areas like maintaining (B)ADL and
professions exposed to over-use injuries may benefit.
Keywords PowerBall, Grip Strength, Muscular Endurance, Physiotherapy, Effect
5

Indhold
1.0 Indledning ............................................................................................ 9
2.0 Problembaggrund ................................................................................ 10
2.1 Formål ............................................................................................ 12
3.0 Problemformulering ............................................................................. 12
3.1 Hypoteser ........................................................................................ 12
3.2 Begrebsdefinition ............................................................................. 13
4.0 Metode og design ................................................................................ 14
4.1 Videnskabsteoretisk tilgang ............................................................... 16
4.2 Søgestrategi .................................................................................... 16
4.3 Valg af databaser ............................................................................. 17
4.4 Søgeprofil ........................................................................................ 18
5.0 Kritisk litteraturlæsning ........................................................................ 19
6.0 Introduktion til PowerBall ..................................................................... 21
6.1 Analyse af mekaniske principper og kraftpåvirkningen .......................... 24
6.2 Kraftpåvirkning af en PowerBall .......................................................... 26
7.0 Fysioterapeutisk analyse ...................................................................... 29
7.1 Underarmens og håndens anatomi ..................................................... 29
7.2 Muskelfysiologi ................................................................................. 32
7.3 Træningsteori .................................................................................. 36
7.4 Træning og praksis ........................................................................... 37
7.5 Kravsanalyse ................................................................................... 38
7.6 Samlet vurdering af krav ................................................................... 40
7.7 Kapacitetsanalyse ............................................................................. 41
7.8 Risikovurdering af PowerBall .............................................................. 43
7.9 Opsamling på fysioterapeutisk analyse ................................................ 45
8.0 Forsøgsdesign ..................................................................................... 46
8.1 Baggrund ........................................................................................ 46
8.2 Forsøgets formål .............................................................................. 46
6

8.3 Design ............................................................................................ 47
8.4 Metode ............................................................................................ 47
8.5 Inklusion og eksklusions kriterier ....................................................... 48
8.6 Testprocedure .................................................................................. 49
8.7 Træningen ....................................................................................... 51
8.8 Etiske overvejelser ........................................................................... 52
9.0 Resultater .......................................................................................... 52
9.1 Sammenligning af forsøgets og andre studiers resultater ....................... 57
9.2 Opsamling på resultatanalysen ........................................................... 58
10.0 Metodekritik ..................................................................................... 59
10.1 Intern validitet ............................................................................... 61
10.2 Ekstern validitet ............................................................................. 62
11.0 Konklusion ........................................................................................ 63
12.0 Perspektivering ................................................................................. 67
13.0 Litteraturliste .................................................................................... 70
14.0 Forfatteransvar ................................................................................. 73
15.0 Bilag ................................................................................................ 74
Bilag 1 - Patenttegning ........................................................................... 74
Bilag 2a+2b – Søgeprofil Cinahl ............................................................... 81
Bilag 3a+3b – Søgeprofil Cochrane .......................................................... 83
Bilag 4a+4b – Søgeprofil Pubmed ............................................................ 85
Bilag 5 – Kritisk litteratur Carol Duffin ...................................................... 87
Bilag 6 – Kritisk litteratur Jean-Pierre’ Legg ............................................... 89
Bilag 7 – Kritisk litteratur Garcia-Elias ...................................................... 91
Bilag 8 – Ugeskema ............................................................................... 93
Bilag 9 – Kontrakt til powerball.dk ........................................................... 97
Bilag 10 - Pilotforsøg .............................................................................. 98
Bilag 11 - Testskema .............................................................................. 99
7

Bilag 12 – Fremgangsmetode for testpersoner ......................................... 100
Bilag 13 – Data om testpersoner ............................................................ 105
Bilag 14 – Erklæring om samtykke 23.4.2010.......................................... 106
Bilag 15 – Testdeltageres trænings dagbog og testresultater ..................... 107
Bilag 16 .............................................................................................. 168
Bilag 17 – Kritisk litteratur Virgil Mathiowetz ........................................... 172
Bilag 18 – Compliancenniveau ............................................................... 174
Bilag 19 – Rangering af scores ............................................................... 175
8

1.0 Indledning
Som fysioterapeut er det vigtigt at forny sig og være åben overfor ny viden samt
finde nye metoder til patientbehandling. Men samtidig er det vigtigt at kunne
forholde sig kritisk overfor ny viden, for at kunne give patienten den mest
optimale behandling. Det er derfor essentielt, at vi som faggruppe støtter
hinanden, ved at afprøve og analysere potentielle nye muligheder, samt formidle
disse videre.
En PowerBall er et redskab som sælges som arm – og håndrehabiliteringsredskab
og som ”legetøj”, men der er kun få studier som har påvist en potentiel effekt.
Opgaven er opdelt i 4 dele:
• En mekanisk analyse – om fysikkens kræfter bag PowerBall.
• En fysioterapeutisk analyse.
• Et praktisk forsøg af 4 ugers træning med en PowerBall.
• Konklusion på analyse og forsøg.
Formålet bliver således ikke kun at teste PowerBall’en, men også at give en
kritisk analyse af redskabet, ud fra en fysioterapeutisk vinkel. Vi ønsker med
opgaven at læseren får en gennemgående forståelse af PowerBall’en, så det
bliver muligt for den enkelte terapeut, at vurdere PowerBall’en i den
fysioterapeutiske intervention.
9

2.0 Problembaggrund
PowerBall’en er et håndholdt gyroskop der er patenteret som et trænings- og
rehabiliteringsredskab (se bilag 1). PowerBall’en har været fremme i mere end et
årti, og sælges primært over nettet som personlig gadget, men også til enkelte
fysioterapiklinikker og andre manuelle behandlere 1 .
PowerBall’en er som før nævnt et gyroskop, der gennem cirkulære bevægelser i
håndleddet genererer en kraftpåvirkning af fingre, hånd og underarms
muskulatur. Jo hurtigere man spinder PowerBall’en, jo større kraft vil
muskulaturen påvirkes med.
Observeres de bevægelser der anvendes ved brugen af en PowerBall, kan det
udredes at der er tale om en cirkumduktionsbevægelse i håndleddet. Dette
betyder anatomisk set at underarms, hånd og fingermuskulaturen aktiveres og
derfor kan trænes (Bojsen-Møller; 2001; s. 197-218). Muskulær udholdenhed
defineres ved evnen til at opretholde en relativ høj muskelaktivitet over en
længere periode, eller evnen til at undgå udtrætning efter længere tids arbejde
(Trew; 2005; s. 114). Dvs. at aktiveres musklerne repetitivt og jævnt med en
belastning på 50 % 2 over længere tid, vil det involverede væv langsomt tilpasse
sig det øgede belastningskrav (Beyer; 2008; s. 128).
Kan brugen af PowerBall ud fra ovenstående defineres som træning af muskulær
udholdenhed?
Vi har gennem længere tid haft kendskab til PowerBall. Den er blevet brugt som
underholdning og intern konkurrence i fritiden, og vi har mærket en udtrætning
af fingre, hånd og underarm. I takt med at vi har eksperimenteret med
PowerBall, er vi blevet opmærksomme på forskellige potentielle fysioterapeutiske
anvendelsesmuligheder; rehabilitering af håndkirurgiske patienter, mobilisering
og træning af hånd, fingre og underarm.
1 Oplyst fra dansk forhandler af NSD PowerBall
2 Ift. 1 RM
10

Kan PowerBall bruges som fysioterapeutisk redskab i den vedligeholdende
træning af ADL-funktioner, eller som profylaktisk redskab til kontorarbejde? Vil
træningen med PowerBall give et præstationsfremmende resultat til klatrere,
tennisspillere o.l.?
Vi har erfaret at nogle privatklinikker har anskaffet sig en PowerBall, men den
bliver tilsyneladende ikke brugt. Man må formode at, de klinikker som har
anskaffet en PowerBall, har set et potentiale i den, og spørgsmålet bliver derfor;
hvorfor bliver den ikke brugt? Enten ved terapeuterne ikke hvordan eller til hvad
den skal bruges, eller også vil de ikke bruge et redskab, hvor der ikke er evidens
for træningseffekten. En tredje mulighed kunne være, at den er indkøbt til
træning af fysioterapeuternes hånd og fingre, og disse vælger ikke at bruge den.
Vi er samtidig blevet informeret om at nogle firmaer har købt partier til deres
ansatte som træningsredskab 3 .
Ud fra grundteorierne på studiet, kan PowerBall ses som et potentielt godt
supplement til den almene rehabilitering og profylakse af skader i
overekstremiteten (OE). Vi har valgt at fokusere på underarm, håndled og fingre,
da opgaven ellers vil blive for omfattende og uspecifik. Dette gør vi, da det er
her vi kan se flest af før nævnte anvendelsesmuligheder.
Der mangler grundlæggende studier, omkring de gængse anvendelsesmuligheder
af PowerBall i den fysioterapeutiske praksis. Det må derfor siges, at selvom
PowerBall har været på markedet længe, er de fysioterapeutiske muligheder
uafprøvede og nye. Det er vigtigt hele tiden, at søge og afprøve nye muligheder,
for at styrke faget samt sikre en faglig underbygget behandling. Det er på dette
grundlag vi ønsker at skrive en opgave om brugen af PowerBall i den
fysioterapeutiske praksis. Ud fra træningslæren har vi en begrundet hypotese,
om at PowerBall kan bruges som træningsredskab.
3 Oplyst fra dansk forhandler af NSD PowerBall
11

2.1 Formål
Formålet med opgaven er, at afklare hvordan en PowerBall fungerer, og give
andre terapeuter indblik i dette. Derudover er formålet, at påvise om 4 ugers
træning med en PowerBall, kan påvirke underarmens og håndens muskulatur,
herunder gribestyrke, muskulær udholdenhed og underarmens omfang.
3.0 Problemformulering
Har træning med PowerBall over 4 uger en effekt på underarmens og håndens
muskulatur?
- Hvordan virker en PowerBall?
- Hvilke strukturer og fysiologiske processer er impliceret i træningen med
PowerBall?
- Hvilke træningsprincipper er relevante ift. træning med PowerBall?
3.1 Hypoteser
H0 – Træning med PowerBall over 4 uger har ingen effekt på underarmens
muskulatur.
H1 – Træning med PowerBall øger den maksimale gribestyrke.
H2 – Træning med PowerBall øger underarmens muskulære omfang.
H3 – Træning med PowerBall øger den muskulære udholdenhed af underarm.
12

3.2 Begrebsdefinition
PowerBall
Der findes flere forskellige modeller af PowerBall, der virker ud fra samme
princip. De 3 primære brands er NSD Power ® Ball, PowerBall The Original og
Dynabee. Vi har erfaret at NSD Power ® Ball og PowerBall The Original har samme
opbygning og komponenter. Dynabee modellen er set adskilt på fotografier, og
komponenterne ser ud til at matche de to andre. Der er derfor ikke skelnet
mellem de forskellige brands i litteraturindsamlingen eller i testen. Der tages
udgangspunkt i den model som kaldes ”NSD 250 Hz Neon Pro Power ® Ball”.
Denne model har lysdioder, funktionsdisplay. 250 Hz indikerer sværhedsgraden.
Gyroskop
Et gyroskop er i princippet en snurretop. Groft sagt er et gyroskop et roterende
legeme der vil fortsætte med at spinde, hvis ikke den bliver påvirket af en
udefrakommende kraft. Når en snurretop spinder vil den, når man forsøger at
vælte den, rette sig op. Det samme gør sig gældende for et gyroskop.
Træningseffekt
Synlig og målbar forbedring af den muskulære funktion af underarmen.
Underarm
Art. Cubitii, art. radio-ulnaris og alle underarmens muskler, med undtagelse af
m. biceps brachii, m. brachialis, m. triceps, m. anconeus.
Over-use
Overbelastningsskade sket via gentagne ensformige bevægelser over en længere
periode. Det er typisk en skade på muskelvæv, sene eller kapsel strukturer.
Repetitive bevægelser udtrætter og svækker sener og muskler, hvilket gør
restitution nødvendig. Hvis vævet ikke får mulighed for at restituere, er det mere
udsatte for akutte skader f.eks. ruptur af muskel eller sene ved et fald. Andre
konsekvenser kan være smerter og hævelse (Sjøgaard; 1995; s. 70-90)
(Kendall; 2005; s. 356).
13

Cirkumduktion
Termen dækker (Kendall; 2005; s. 259) over en sammensat bevægelse med
palmar- og dorsalfleksion samt radial- og ulnarfleksion i art. radiocarpalis. I
opgaven er supination og pronation i art. radioulnaris proximalis taget med når
termen bruges.
Forkortelser
Revolutions per minute forkortes med rpm.
4.0 Metode og design
Design
Opgaven er designet i 4 dele for at besvare problemformuleringen på en
overskuelig måde.
1. En mekanisk analyse af PowerBall, der går i dybden med de fysiske
kræfter der påvirker underarm, hånd og fingre.
2. En fysioterapeutisk analyse der redegør for anatomi og fysiologi relevant
for underarm, hånd og fingre samt en kravs - og kapacitetsanalyse.
3. Et praktisk forsøg af 4 ugers træning med PowerBall samt redegørelse for
testresultater.
4. Konklusion af testresultater og analysen samt sammenligning med
Metode
lignende forsøg.
For at kunne besvare problemformuleringen fyldestgørende, har vi valgt følgende
metoder der beskrives i efterfølgende afsnit.
Der vil først være en mekanisk analyse som vil tage udgangspunkt i at analysere
hvilke dele en PowerBall består af. De fysiske kræfters impulsmoment,
inertimoment og friktion vil derefter blive redegjort for, og Newtons tre love
belyses. Efterfølgende vil kraftpåvirkningen analyseres, og i hvilket omfang
PowerBall påvirker muskulaturen.
14

Dernæst vil der være en fysioterapeutisk analyse, hvor der redegøres for den
relevante anatomi, for at forstå hvilke bevægelser i underarm, hånd og fingre
der er involveret i brugen af PowerBall. Den fysioterapeutiske analyse indeholder
derefter en redegørelse for anvendt fysiologi og træningsteori, involveret i
brugen af PowerBall.
Der udformes en kravs - og kapacitetsanalyse hvor fysik, tekniske færdigheder
o.l. tages i betragtning. Testdeltagerne sammenlignes med det generelle
menneske, og der foretages en risikovurdering ved brugen af PowerBall.
Der vil i afsnit 8.0 fremgå et udførligt forsøgsdesign, hvor måleredskaber,
testmetode og interventionen gennemgås.
For at analysere resultaterne er Student t-test for parret design samt Wilcoxon’s
test anvendt for at udregne p-værdi. Diskussion af resultater kan findes i afsnit
9.0.
Metodevalget i forsøg og test vil herefter diskuteres i afsnit 10.0.
Resultaterne konkluderes og sammenlignes med lignende studiers resultater.
Til sidst samles alle dele af opgaven i en konklusion og perspektivering.
Kritisk litteratur læsning
Til vurdering af forskningsartiklerne omhandlende brugen af PowerBall, anvendes
bogen ”Klinisk forskningsmetode i teori og praksis” kap. 6 samt ”Kunnskapbasert
Fysioterapi” kap. 5 - 6. Studierne analyseres for validitet og reliabilitet, hvor
evidensniveauet vurderes.
15

4.1 Videnskabsteoretisk tilgang
Når man begynder på et projekt er det vigtigt at være bevidst om den
videnskabsteoretiske indgangsvinkel. Da projektet er et kvantitativt studie har vi
valgt en naturvidenskabelig indgangsvinkel, hvilket involverer positivisme og
rationalisme som de primære indgangsvinkler.
Rationalismen er særligt brugbar når man skal omforme tal til tekst. Dette gør at
vores overordnede tilgangsvinkel er rationalistisk, men med positivistisk
elementer i data indsamlingen. Det er vigtigt at præsentere data både i en ren
ufortolket udgave (positivistisk paradigme), samt i en mere sammenhængende
fortolket udgave, da resultater i tal ofte kan være intetsigende eller vildledende
(rationalistisk paradigme) (Thornquist; 2006; s. 13-95).
4.2 Søgestrategi
Vi har valgt en søgestrategi, som er baseret på lokaliseringen, af studier og
afhandlinger om PowerBall. Søgningen har til hensigt at finde artikler der
beskriver anvendeligheden af PowerBall, samt finde fagligt underbyggede
udtalelser om dette. Da PowerBall er lanceret som et træningsredskab og
legetøj, startede søgningen hos den danske forhandler 4 , der evt. kunne være
behjælpelige med at henvise til relevant litteratur. Forhandleren var ikke i
besiddelse af fagligt underbygget viden, men kunne henvise til den internationale
producents hjemmeside 5 . Ved gennemgang af hjemmesiden, fandt vi intet af
relevans. Der er udtalelser fra sundhedspersonale der bifalder produktets
anvendelighed til rehabilitering, profylakse, m.m., men udtalelserne er ikke
evidensbaseret og uden referencer 6 . Vi har som udgangspunkt taget kontakt til
forskellige fysioterapeuter, ergoterapeuter og læger, som kunne være relevante
for projektet. For at finde information om fysikken bag PowerBall og
dertilhørende elementer har vi kontaktet Danfoss Universe, og undervisere på
tekniske gymnasier.
4 www.powerball.dk
5 www.powerballs.com
6 http://www.powerballs.com/medical.php?m=Benefits
16

Ovenstående har været i den tidlige del af projektforløbet, hvor formålet med
videnssøgningen har været at skaffe så mange oplysninger og relevant litteratur
som muligt. For at specificere indgangsvinklen til emnet, var det vigtigt at samle
så meget viden som muligt.
4.3 Valg af databaser
Vi har anvendt de videnskabelige databaser Cinahl, Pubmed og Cochrane da vi
anser disse for de mest brede og tværfaglige.
Cinahl
Database der dækker ergoterapi, fysioterapi og sygeplejeviden og derfor søgte vi
denne base primært for at undersøge, om PowerBall blev nævnt i relevante
artikler. Men i denne base fandt vi ikke af relevans (se bilag 2a+2b).
Cochrane
Videnskabeligt netværk, hvor forskere har udarbejdet systematiske oversigter
(Cochrane Reviews). Vi fandt intet da vi søgte i Cochrane-basen (se bilag
3a+3b).
PubMed
Natur- og sundhedsvidenskabelig database. PubMed anbefales til alle sundheds
faggrupper, og må derfor ses som den mest tværfaglige af de tre, hvorfor det er
her vi har brugt mest tid (se bilag 4a+4b). Vi fandt i denne søgebase 1 artikel
omhandlende PowerBall: ”The Utility of the PowerBall” (Garcia-Elias; 2008).
17

4.4 Søgeprofil
For at søge i databaserne har vi opstillet en søgeprofil fig. 1, med de ord vi
mener giver den bedste mulighed for at finde relevant litteratur. Vi startede med
at MeSH’e ordene i de 3 databaser for at danne en specifik søgeprofil til hver
enkelt af databaserne.
Efter at have MeSH’et søgeordene, har vi set os nødsaget til at gøre den
oprindelige søgning mere uspecifik, for at få så mange oplysninger som muligt.
Dette har gjort at vi har fundet 1 artikel (Garcia-Elias; 2008), der kunne have
relevans for vores interesseområde. Vi måtte erkende at viden om PowerBall er
utilstrækkelig og den florerende viden på internettet er ikke brugbar eller
gennemarbejdet. Det har derfor været nødvendigt at søge udenfor de
sundhedsvidenskabelige databaser.
Emneord 1 Emneord 2 Emneord 3
Powerball Training Muscle strength
Power-ball Exercise Endurance
Power ball Education Stability
Gyroball Rehabilitation Proprioception
Gyro-ball Profylaxsis Coordination
Gyro ball Physioterapy Power
Dynaflex Occupational therapy Stamina
Dyna-flex Intervention Anaerobic
Dyna flex Aerobic
Dynabee Cardiovascular
Gyroscope Manipulation
Fig. 1 - Søgeprofil
Web Of Science
Tværfaglig database med videnskabelige tidsskrifter med repræsentation af over
10.000 peer-reviewed artikler. Vi har derfor anvendt denne database for at få en
videnskabelig forklaring på et gyroskops kræfter og påvirkninger, men uden
resultater.
18

Google Scholar
Søgemaskine hvor der findes et bredt udvalg af videnskabelig litteratur.
Vi har valgt at bruge Google Scholar, da emnet PowerBall er et forholdsvis nyt
område, der ikke er beskrevet ret mange steder. Vi har brugt ordet Powerball og
fundet en afhandling ”The Effect of Powerball TM on Gripstrength” (Legg; 2008)
samt en kort præsentation af resultater fra et undergraduate studie, ”The Effect
of a Forearm Strengthener”(McAllister)
På Powerballs.com forummet fik vi kendskab til endnu et studie, ”Hand Gyrscope
versus Hand Grip: Strength gains after a 4 week training programme” (Duffin;
2007).
For at få de videnskabelige artikler er DEFFnet benyttet, hvor der er købt adgang
til forskellige medicinske og sundhedsvidenskabelige tidsskrifter. Vi har desuden
benyttet os af bibliotekaren på uddannelsen. For at få adgang til ”Utility of the
Powerball” (Garcia-Elias; 2008) har vi henvendt os til forfatterne, og fået
udleveret artiklen.
5.0 Kritisk litteraturlæsning
“Hand Gyroscope versus Hand Grip: Strength Gains after a Four Week Training
Programme”, Carol Duffin (se bilag 5)
Studiet er en før og efter interventions måling. Formålet er at teste effekten af
PowerBall og en klassisk håndtræner overfor en kontrol gruppe som ikke træner.
Forøgelserne i PowerBall-gruppen ligger overordnet på mellem 30-130 % hvilket
vi forholder os kritisk til, da vi ikke mener at 4 uger kan give forøgelser på ca. 50
% i gennemsnit hos volleyballspillere. Gribestyrken der imod forøges kun med
14,73 % hvilket stemmer mere overens med andre studier vi har undersøgt.
Der angives ikke et complianceniveau for de tre grupper, og det vides ikke om
grupperne modtager anden behandling eller træning under forsøget. Det fremgår
ikke hvordan en evt. randomisering er foretaget, eller hvor mange deltagere der
er i hver gruppe. Efter hvad vi kan læse i studiet, så testes alle grupper dog
samtidig.
19

Overordnet set er studiet af den type som kunne have været meget brugbart, da
det netop sammenligner PowerBall med en traditionel håndtræner og en
kontrolgruppe. Studiet er validt i den form, at der svares på egen problem
stilling, men det er ikke reproducerbart pga. dårligt beskrevne metoder og
testudstyr.
“The Effect of Powerball on Grip Strength” Jean-Pierre’ Legg (se bilag 6)
Formålet med studiet er at klarlægge om brugen af PowerBall, forøger
gribestyrke over 4 uger. Studiet er et interventionsstudie med en før - og efter
måling. Der anvendes ingen kontrolgruppe og der foretages ingen
randomisering. Dette design er et svagt studiedesign, da andre faktorer end
PowerBall træningen kan have en effekt på udfaldet. Men træningen superviseres
hvilket sikre en optimal trænings indsats og præcis træningsmængde. De
samlede resultater viser at gribestyrken for højre hånd går fra 32,08 - 36,85kg,
hvilket giver en forøgelse på 4,77kg, og for venstre hånd 30,31 - 34,34kg, altså
en forøgelse på 4,03kg.
Reliabiliteten af studiet må siges at være god, da alle test samt træningsformen
er velbeskrevet. Validiteten af studiet er ligeledes god, da der er undersøgt, hvad
der er opstillet som problem.
“Utillity of the Powerball in the Invigoration of the Musculatur in the Forearm” M.
Garcia-elias & S.A. Balan (se bilag 7)
Studiet er en før – og efter interventions måling. Formålet med studiet er at
undersøge om brugen af PowerBall har signifikante ændringer på maksimal
gribestyrke og muskulær udholdenhed i underarmen.
Reliabiliteten i studiet er god, da alle test og træningsprogrammer er udførligt
beskrevet.
Studiet er validt da forfatterne har svaret på problemformuleringen. Testudstyr
er valid og præcist.
Der er en ligelig fordeling af mænd og kvinder, men kun 10 deltagere, hvilket
betyder data ikke kan normalfordeles. På trods af det, er P-værdien lavet efter
students t-test metoden, hvilket kræver normalfordelt data.
20

Forsøget undersøger påvirkningen af maksimal gribestyrke og udholdende
gribestyrke. Resultaterne viste en forøgelse af max. gribestyrke på 15 % samt
en forøgelse af udholdende gribestyrke på 109 %.
6.0 Introduktion til PowerBall
Når man som fysioterapeut støder på et ukendt redskab, er det vigtigt at sætte
sig ind i hvordan redskabet virker, både træningsmæssigt og teknisk.
Enhver kan påstå at noget har en gavnlig effekt, men det kræver at man kan
forklare og bevise hvilke principper et redskab fungerer ud fra. Da der ikke er
publiceret mange andre studier der påviser en effekt ved brugen af PowerBall,
bliver vores eneste bevis for dette, den fysik som PowerBall’en virker ud fra.
En PowerBall er i princippet et håndholdt gyroskop, som er tiltænkt træning af
håndleddet og underarm. Det er derfor vigtigt at forstå fysikken bag et gyroskop
for at forstå hvordan den påvirker håndeleddet og underarmen.
PowerBall’en indeholder en aksel 7 , med et fastgjort hjul, som roterer omkring en
horisontal akse 8 .
Fig. 2 – PowerBall’ens dele
7 En aksel defineres som en stang som roterer – som man ser under en bil
8 En akse defineres som et plan eller linje hvor i eller om en bevægelse kan foregå
21

Akselen drejer samtidig omkring en vertikal akse indeni en føringsrille på
indersiden af den ydre plastikskal. Her ligger den i en plastikring for at forhindre
selve hjulet i at få kontakt til den ydre skal, udover ved de to akselender. Dette
gøres ved at begrænse hjulets mulighed for at glide frem og tilbage inden i
skallen, men tillade den og akslen at vippe op og ned. Således drejer PowerBall
altså omkring to på hinanden vinkelrette akser på samme tid, hvilket i princippet
er et gyroskop. Forskellen ligger i PowerBall’ens føringsrille, hvor et alm.
gyroskop sidder fast i mobile metalringe som hver kan dreje om en akse.
Fig. 3 – PowerBall’ens aksel og hjul
Neon pro 250 Hz NSD Power ® Ball fungerer som alle andre PowerBall modeller,
men har et magnetisk display, og små diodelamper der lyser når hjulet spinder.
Jo hurtigere man spinder, jo mere lyser den. Displayet har følgende funktioner
og kan vise:
• Samlet antal rotationer per session
• Nuværende rpm.
• Maksimalt opnået rpm.
• Samlet antal rotationer per 30, 60 eller 90 sekunder
Fysikkens principper som PowerBall’en fungerer ud fra, er normalt ikke noget de
fleste fysioterapeuter kender til eller beskæftiger sig med. Men de er essentielle
for at forstå hvorfor og hvordan en PowerBall fungerer, ligesom biomekanikken
er essentiel for at forstå muskulært arbejde.
22

De fleste principper i PowerBall kan forklares ud fra Newtons 3 love om
bevægelse.
• Newtons første lov: (loven om inerti) Et legeme som ikke er påvirket af en
kraft, eller af kræfter der ophæver hinandens virkning, vil enten være i
hvile eller foretage en jævn retlinet bevægelse. Hos PowerBall er der tale
om rotation, og her gælder samme princip. En rotation vil fortsætte med
samme hastighed hvis den ikke påvirkes af en udefra kommende kraft,
f.eks. friktion
• Newtons anden lov: (loven om acceleration) Et legeme med massen m,
der påvirkes af en kraft F, vil have en acceleration a, som opfylder: F = m
· a. Igen når det handler om rotationer så betegnes det som kraftmoment
(F) i stedet for kraft, Inertimoment (I), i stedet for masse og
vinkelacceleration, A, i stedet for acceleration. Man får der for en sætning
som hedder F = I · A når loven bruges på roterende objekter
• Newtons tredje lov: (loven om aktion reaktion) For enhver kraft er der en
lige så stor modsatrettet kraft. F.eks. betyder det at når musklerne
påvirker et objekt, påvirkes de med lige så stor kraft. Ift. roterende kraft
tales der om momenter, og derfor hedder det for os at der for et hvert
moment er et lige så stort modsatrettet moment (Andersen; 2006; s. 34,
88) (Trew; 2005; s. 44)
23

6.1 Analyse af mekaniske principper og kraftpåvirkningen
En PowerBall består, som man kan se på fig. 2, af en roterende aksel med et
fastsat hjul, som sidder løst i en føringsrille inden i en ydre plastikskal. Løst
indikerer, at der i føringsrillen er mellemrum mellem loft og gulv, og den
roterende aksel. Dette gør at akslen kan lave meget små vippe- og
hoppebevægelser i føringsrillen. Når hjulet roterer, vil det og akslen vibrere
inden i PowerBall’en, da begge akselender slår mod loft og gulv. Når man så
tager fat om PowerBall’en, og derved forskyder aksen hvor om den drejer, vil
akslen forsøge at rette sig op. Denne kraft kaldes impulsmomentet (Fogh; 1999;
s. 31, 39-40). Det er svært at forklare impulsmomentet, da det er fysik på højt
plan. Det dækker over den funktion, hvormed et roterende objekt vil forsøge at
rette sig op, når man forskyder bevægebanen. Når akslen forsøger, at rette sig
op, presses den ene ende mod loftet i føringsrillen, og den anden mod gulvet.
Dette resulterer i at vibrationerne stopper, da den ikke længere slår ud, og der
føles nu en jævn cirkulær kraft som er skabt af kraftmomentet (Fogh; 1999; s.
5-6, 40).
Impulsmomentet gør, at de to akselender presser mod henholdsvis loft og gulv i
føringsrillen. Dette betyder at hjulet accelerer via friktionskræfterne mellem
føringsrillen og akselenderne. Friktion 9 øger rotationshastigheden når den ydre
skal drejes. Skallen har kontakt med akselenderne, og hvis den ydre skal drejes
hurtigere end akslen roterer, vil hastigheden øges.
Eksempel. Forestil dig to runde pinde liggende parallelt på et bord. En tredje
rund pind ligger på tværs oven på de to parallelle pinde. Set oppe fra danner det
et H. Hvis man trækker de to nederste pinde i samme retning vil den øverste
pind rulle. På den måde er der skabt rotationen af en aksel (øverste pind) via
friktionen mellem de to nederste og den øverste pind.
9 Der har hos de fagfolk vi har talt med, været uenighed om hvorvidt friktion spiller en rolle i en PowerBall. Vi
har valgt, via et lille forsøg, at afprøve dette. Vores mini-forsøg gik ud på at påføre føringsrillen i PowerBall’en
olie og voks. Resultatet var at PowerBall ikke længere kunne accelerere. Vi konkluderer derfor at friktion er
vigtig for PowerBall’en.
24

Dette kan en PowerBall ikke, da den bevæges cirkulært og ikke lineært. Det skal
derfor ses ift. cirkulære trækretninger.
Når akselenderne hviler på gulvet af føringsrillen, vil akselenderne forsøge at
dreje mod hinanden. Dette vil ikke skabe rotation i akslen, men i stedet
decelerere den. Pilene symboliserer trækkræfter og retning, for både akslen og
underlaget.
Fig. 4 - Friktionskræfter
Som ved det tidligere eksempel med de runde pinde, kan man nu forestille sig,
at de nederste pinde i stedet trækker hver sin vej (se fig. 4). Den øverste pind vil
ikke rotere, men ’hoppe og danse’, da de to akselender forsøger at rotere hver
sin vej. Men pga. impulsmomentet har begge akselender kontakt til hver sin
flade, enten loft eller gulv i føringsrillen. Dette betyder at der opstår en rotation
af akslen når der udføres cirkulære bevægelser med PowerBall’en, fordi
akselenderne arbejder med hinanden. Akslen har nu kontakt med hhv. gulv og
loft i hver ende, dvs. på hver sin side af akslen og via denne friktion opstår
rotationen.
Eksempel. En snurretop vil man sætte i gang ved at presse håndfladerne mod
top pinden, og trækker hænderne hver sin vej. Dette resulterer i at snurretoppen
kommer op i farten og spinder. Og dette på trods af at kræfterne er
modsatrettede. Det vigtige her er at kræfterne påføres på hver sin side af top
pinden hvilket får snurretoppen til at rotere.
Friktion er derfor forklaringen på hvorfor det gule hjul kan accelerere ved at
udføre cirkulære bevægelser med den ydre skal. Når akslens bevægebane
stoppes med at forskydes, vil akslens ender igen få kontakt med samme flade af
føringsrillen (gulvet), og decelererer da de arbejder mod hinanden.
25

6.2 Kraftpåvirkning af en PowerBall
Enhver som har prøvet en PowerBall, vil mærke en kraftpåvirkning af hånd og
underarm. Denne kraft stiger proportionelt med det roterende hjul og aksels
hastighed, dvs. jo hurtigere hjulet spinder, jo større kraft påvirkes musklerne
med. Kraftudviklingen er ligefrem proportionel med PowerBall’ens
rotationshastighed, og jvf. Newtons 3. lov er kraftudviklingen magen til
kraftpåvirkningen af hånd og underarm. Det betyder at der kan trænes på et
”uendeligt” antal niveauer, da det afhænger af hvor mange kræfter man selv
bruger.
Vi er ikke i stand til at beregne på kraftpåvirkningen, da udregningen omhandler
inertimomentet og impulsmomentet for PowerBall’en. Inertimomentet kendes
ikke og kan kun findes gennem diverse fysikundersøgelser (Trew; 2005; s. 55).
For at forstå inertimomentet, skal det først forstås hvad inerti er. Inerti defineres
som et legemes træghed mod at bevæge sig. Inerti (I) kan mere praktisk
forklares som massen (M) gange med radius i anden (r 2 ) (I=M·r 2 ) (Trew;
2005; s. 55).
Eksempel. En person sidder på en kontorstol. Personen holder en taske på 5kg i
hver hånd, mens han drejer rundt på stolen (rører ikke jorden). Uden taskerne
har personen et inertimoment, og ændringen sker ved at tilføre et nyt element
(taskerne) som har et nyt inertimoment. Vi antager at personen vejer 80kg og at
radius med armene ind til siden er 0,25m og 0,75m med strakte arme.
Personens inertimoment er I=80 · 0,25 2 og taskernes vil være I=10 · 0,75 2 , og
det reelle inertimomentet er de to udregnede ligninger lagt sammen.
Ud fra dette kan ses at inertien er direkte påvirket af at radiussen ændres da
massen er konstant.
Inertimoment er det samme som inerti, men bruges i stedet om roterende
objekter, hvor inerti bruges om lineært bevægende objekter. Når man taler om
et inertimoment, dækker det over det samlede inertimoment for et roterende
objekt, da inertimomentet ændrer sig ift. hvor tæt man er på centrum. I dette
tilfælde er den roterende aksel centrum og hjulet er massen, og hvis I=M·r 2 ses
26

det tydeligt at radius (r) er mindre, tæt på akslen og større langt fra akslen.
Dette gør det endnu svære at forklare inertimomentets størrelse, men da det
betegner alle inertimomenterne lagt samme forbliver det konstant.
Inertimomentet i PowerBall’en er derfor en konstant faktor. Man kan evt.
forestille sig, at på PowerBall-kernens ca. 2cm (fra aksel ud til hjulets yderste) er
det et uendeligt antal inertimomenter (2cm kan deles op i f.eks. 20.000.000
nanometer). Men ligegyldigt hvor meget man deler 2cm i mindre enheder, så er
det stadig 2cm samlet set.
I PowerBall’en er der endda en vægtskive placeret indeni det gule kugle hjul,
hvilket øger inertimoment da massen øges (I=M·r2). Det betyder at der skal
bruges mere kraft på at accelerere PowerBall’en, og det giver en bedre træning.
Det må derfor antages, at vægtskiven er nødvendig for at øge den kraft der skal
påføres (og modsat påvirkes med) PowerBall’en, da den udviklede kraft ellers
(Kraftmoment (K) = vinkelacceleration (a) · inertimomentet (I)) potentielt ville
være for lille til at påvirke musklerne tilstrækkeligt. Derfor hvis K= a · I og I er
meget lille, så skal a være væsentlig højere for at opnå samme K.
Den kraft der udvikles med PowerBall’en betegnes kraftmomentet, da den er et
roterende objekt. Kraftmoment udregnes således:
Kraftmoment K= ∆P/∆T hvor P er impulsmomentet og T er tid10.
For at forstå kraftmomentet skal man kende impulsmomentet, som kan skrives:
Impulsmoment P = I · A hvor I er inertimomentet og A er
vinkelaccelerationen.
Ud fra de to formler kan det ses at en ændring af K vil medføre en ændring af P
(K= ∆P/∆T), og at en ændring af P vil ændre A (P = I · A), da det er fastslået at I
er en konstant faktor. Alt dette virker også omvendt dvs. at ændring af A
påvirker P, og ændringen af P påvirker K.
10 Δ betyder delta og repræsenterer en ændring.
27

Dette betyder kort fortalt, at hvis kraftmomentet ændres (den kraft PowerBall’en
påvirkes med kaldet K), stiger hastigheden (vinkelacceleration kaldet A) og den
kraft hvor med akslen forsøger at rette sig op (impulsmomentet kaldet P).
Omvendt betyder der også at jo højere hastighed (A) jo mere kraft udvikles der
(K stiger), og det betyder en mere intens træning for personen (Fogh; 1999; s.
33).
Fysikken beviser altså, at den kraft PowerBall’en påvirker hånd og underarm med
er proportionel med den hastighed, hvormed PowerBall’en roterer. Der kan dog
ikke sættes et konkret tal på, men det fortæller, at jo højere hastighed der
PowerBall’es med, jo flere procent muskelkraft bruges der.
28

7.0 Fysioterapeutisk analyse
Under påvirkning af en PowerBall og for at holde denne i gang, kræver det en
god koordination af fingre, hånd og underarm og for så vidt også overarm,
skulderled, skulderåg og truncus. Denne påvirkning og kravene dertil, kan
beskrives ved at god distal mobilitet kræver god proximal stabilitet (Ellingsen;
1973). Altså, for at kunne bruge en PowerBall og holde denne i gang, skal man
kunne bevæge OE frit og i en jævn og kontinuerlig bevægelse, uden at
kompensere med resten af kroppen. På den måde sikrer man at træningen er
fokuseret på hånd og underarms muskulaturen.
7.1 Underarmens og håndens anatomi
Bevægelsen foregår primært i håndleddet, og er en udvidet
cirkumduktionsbevægelse 11 . Bevægelsen afviger fra en rotation ved, at den ikke
foregår omkring en egentlig akse, men er en blanding af forskellige bevægelser.
I håndleddet sker bevægelsen mellem den proximale række håndrodsknogler,
(os scaphoideum, os lunatum og os triquetrum) og radius (Bojsen-Møller; 2001;
s.211). Der vil generelt forekomme små glide bevægelser imellem
håndrodsknoglerne, under cirkumduktionsbevægelsen.
For at holde om PowerBall’en under bevægelse, skal fingre og hånd arbejde
statisk i en gribefunktion, med et øget arbejdskrav der kan beskrives med en
lineær ligning. Dvs. jo hurtigere PowerBall’en spinder, jo mere kraft genererer
den ud mod hånden, og jo større gribestyrke kræves der.
Som hovedregel har næsten samtlige muskler mere end én funktion, da mange
af musklerne fungerer over flere led. Se fig.5. Musklerne ligger i fire lag gående
profund fra underarmens knogler og membran superficielt mod huden.
Underarmens muskler ligger proximalt og har lange seneforløb gående distalt
mod håndleddet og fingrene. Dette sikrer at fingrene er slanke og bevægelige,
og giver en god finmotorisk funktion. (Bojsen-Møller; 2001; s. 197)
Konsekvensen er at musklerne skal udøve større kraft, end hvis de lå tættere på
hånd- og fingerled, for at opnå den samme kraft.
11 Se begrebsdefinering
29

Hånd og
fingre
Radiocarpali
s
Radioulnaris
proximalis
Fig.5 – Muskler der har funktion over fingre, hånd, håndled og underarm (Bojsen-Møller; 2001; s.
362-364)
Hånd og fingre Radiocarpalis Radioulnaris
m. abductor pollicis brevis
m. flexor pollicis brevis
m. opponens pollicis
m. abductor digiti minimi
m. flexor digiti minimi brevis
m. opponens digiti minimi
m. Palmaris brevis
mm. lumbricales
mm. interossei dorsales
mm. interossei palmares
m. flexor pollicis longus
m. extensor digiti minimi
m. extensor pollicis brevis
m. extensor pollicis longus
m. abductor pollicis longus
m. flexor digitorum
superficialis
m. flexor digitorum
profundus
m. extensor digitorum
m. extensor carpi
radialis
m. extensor indicis
m. extensor carpi
ulbaris
m. palmaris longus
m. flexor carpi ulnaris
m. extensor carpi
radialis longus
m. extensor carpi
radialis brevis
proximalis
m. fexor carpi
radialis
m. biceps
brachii
m.
brachiooradialis
m. supinator
m. pronator
quadratus
m. pronator
teres
30

Muskelarbejdet over hånd og underarm kan deles op i to grupper. De der
arbejder udelukkende i hånden og de muskler der kommer fra underarmen og
forstærker arbejdet i hånden (Bojsen-Møller; 2001; s. 213). Ved et kraftgreb,
hvor hånden skal gribe om en genstand, stilles hånden i en let dorsalfleksion,
hvor de lange muskelsener fra underarmens fleksorloge strækkes tilsvarende og
derved øges håndens kraft 12 . Tommelfingeren har også en vigtig funktion under
et gribearbejde, da den med en abduktion/opponens-bevægelse giver en lukket
sfærisk position (Legg; 2008; s. 21) i hånden, hvilket er optimalt for arbejdet
med en PowerBall. Mm. Interossei palmares medvirker yderligere til at forstærke
hånden greb, ved at sprede fingrene og give en større gribeflade (Bojsen-Møller;
2001; s. 197-218).
12 Derfor er det vigtigt, at hånden under gribestyrke testen holdes i funktionsgreb.
31

7.2 Muskelfysiologi
Hos mennesker er muskelfibrene ca. 50-100 µm tykke, og længden er ca. 4-5
cm. Nogle fibre følger musklens længde fra sene til sene, mens andre
muskelfibre er orienteret mere skråt i forhold til musklens aktuelle længde. I
stedet for at hæfte i sener, samles de i aponeuroser inde og uden på musklen.
(Schibye; 2005; s. 165)
Omkring hver muskelfiber ligger sarcolemma, en hinde bestående af
cellemembran og kollagentråde der forbindes til endomysium. Dermed fungerer
Fig. 6 – Muskelfiberen (Schibye; 2005; s. 169-171)
sarcolemma som mekanisk
bindeled mellem fiber og sene.
I sarcolemma findes ligeledes
celler der regenerer
beskadigede muskelfibre, og er
muligvis med til at danne nye.
Der findes ligeledes et antal
mitochondrier der er
proportionelt til muskelfiberens
størrelse, fibertype og
træningstilstand. (Schibye;
2005; s. 165)
Myofibrillerne er proteintråde samlet i bundter, der findes i
Muskelfiberen består af
myofibriller, der strækker sig i
hele fiberens længde.
flere hundrede i hver fiber. Myofibrillerne består igen af myofilamenter, der er
henholdsvis tykke og tynde. Filamenterne er arrangeret i et
regelmæssigtmønster. De tykke filamenter kaldes myosin og de tynde actin.
Actinfilamenterne består desuden af proteinerne troponin og tropomyosin.
Myosinfilamenterne er fastgjort på tværs til en proteinstruktur, der kaldes M-
linjen. Actinfilamenterne er ligeledes gjort fast på tværs men til Z-membranen.
32

Dette gør det muligt for filamenterne at glide ind mellem hinanden. (Schibye;
2005; s. 165-166)
Når en muskel forkorter sig, trækker z-membranerne sig mod hinanden i den
sarcomér de danner til sammen. Strækkes musklen, vil z-membranerne trækkes
fra hinanden, således at fiberen forlænges. Kræfterne bag dette kaldes sliding
filament.
For at forklare dette må man se hvordan proteinerne actin og myosin ser ud. Se
fig. 6.
Myosinproteinet består af molekyler der ligner et hoved og en hale, mens actin
består af en snoet perlekæde med actonmolekyler.
Når en kontraktion begynder forbinder myosinhovederne sig til actinkæden og
danner dermed aktive tværbroer. Myosinhovederne foretager nikkebevægelser
og trækker derved actinfilamenterne ind mod midten og muskelfiberen forkortes.
Bremses nikkebevægelsen opstår der en mekanisk spænding mellem
tværbroerne. Nikkebevægelsen ender ved at myosinhovedernes forbindelse til
actinkæderne afbrydes, og en ny forbindelse kan finde sted (Schibye; 2005; s.
168-169).
Koblingen mellem myosin og actin kaldes for en tværbrocyklus. Den deles i fire
trin:
1. Myosinhovedet kobles til actionfilamenterne.
2. Der frigøres energi, hvilket udløser nikkebevægelsen. Der frigøres ADP og
P.
3. Der kobles et nyt protein, ATP til myosinhovedet til sidst i
nikkebevægelsen der afbryder koblingen.
4. ATP spaltes til ADP og P, der igen bindes til myosinhovedet og en ny
tværbro kan dannes igen. (Schibye; 2005; s. 169-171)
33

Den mekaniske reaktion
Der findes 3 forskellige mekaniske reaktioner. Isometrisk, koncentrisk og
excentrisk kontraktion. Hvis muskelfiberen forbliver samme længde under
kontraktionen er der tale om en isometrisk kontraktion. Forkortes fiberen kaldes
det koncentrisk arbejde, og arbejder fiberen under forlængelse kaldes det
excentrisk kontraktion. (Schibye; 2005; s. 175) Når en muskel arbejder
excentrisk, vil den oftest fungere bremsende i bevægelsen, hvilket kan sidestilles
med kontrol. Samme princip ses i brugen af PowerBall hvor man bremser
bevægelsen for at holde den rette cirkulære bevægelse.
Muskelfibertyper
Der er primært 3 slags muskelfiber typer i skeletmuskulaturen.
Type 1 – ST
fibre – Røde
fibre
Type 2b – FTb
fibre – hvide
fibre
Type 2a – FTa
Lyserøde fibre
Typisk Aerobe Udholdende Rekrutteres primært
ved lave belastninger
25-40 % af MVC
(Richardson; 1996; s.
14) – God motorisk
kontrol (kun få fibre
per motorunit)
Typisk Anaerobe Stærke Rekrutteres primært
En kombination
af type 1 og 2
fibre
Fig. 7 – Muskelfibertyper (Trew; 2005; s. 35)
ved høje belastninger –
dårligere motorisk
kontrol (mange fibre
per motorunit)
Langsom
kontraktions tid
Hurtig
kontraktions tid
Ved anaerob 13 og aerobtræning 14 , har det en række fordele for kroppen, og
dermed også musklerne. Trænes der anaerobt vil musklerne påvirkes i sådan en
grad at tværsnittet på muskelfiberen øges (Trew; 2005 s. 117). Dette skyldes
det øgede krav til FTb-fibrene, og der dannes flere myofibriller.
13 Ved anaerob, forstås muskelarbejde uafhængigt af ilttilførelse fra blodet (Schibye; 2005; s. 185)
14 Ved aerob forstås muskelarbejde afhængigt af ilttilførelse fra blodet (Schibye; 2005; s. 185)
34

Dette ses over længere tids styrketræning, ca. 6-8 uger. Der sker i starten af en
træningsperiode en stor fremgang i styrke, som skyldes at der rekrutteres et
større antal motor units end normalt, kaldet neural adaptation.(Schibye; 2005;
191) Trænes der aerobt vil musklerne tilpasse sig det øgede krav til
udholdenhed. Det sker ved at der dannes flere (og større) mitochondrier og der
sker en øget kapillarisering. Den øgede mængde mitochondrier og kapillærer gør
at der er forbedrede diffusionsbetingelser, og stofudvekslingen kan dermed finde
sted på et større areal og på kortere afstand. (Schibye; 2005; 379-380)
Når man påbegynder træning sker der en neural adaptation, hvilket medfører at
der sendes flere efferente signaler til motor unit i musklerne. Musklerne vil derfor
opnå en øget aktiveringsevne og dermed forbedre den muskulære koordination
og det muskulære samarbejde. Man ser den største neurale adaptation hos
utrænede, altså mennesker der ikke træner regelmæssigt, de første uger af
træningen. (Beyer; 2008; s. 119)
Fig. 8 – Neural adaptation
Neural adaptation dækker over øget central drive, øget motor neuron
excitabilitet, øget fyringsfrekvens og reduceret inhibition.
35

7.3 Træningsteori
For at få indsigt i styrketræningskonceptet er det vigtigt at få en forståelse af
nogle grundlæggende begreber. Ved hjælp af undersøgelser og erfaringer, er der
opstillet standarter for forskellige former for styrketræning. En af disse former er
muskulær udholdenhed.
Muskulær udholdenhed
Muskulær udholdenhedstræning går ud på at øge musklens evne til at udvikle
forholdsvis stor kraft (50 % af 1RM15) mange gange i træk (25-100 rep. per
sæt). Hvis det ikke er muligt for udøveren, at holde en god teknik under alle rep.
er belastningen for stor, og skal sænkes, selvom belastningen er under 50-60 %.
Fysiologisk øges primært musklens aerobe udholdenhed, og mindre grad den
anaerobe, alt afhængig af antallet af gentagelser, antallet af sæt og intensiteten i
træningen (Gjerset; 2005; s. 261-266).
Med en PowerBall kan man træne den muskulære udholdenhed da man relativt
hurtigt vil nå 25-100 rep. Holder man en rotationshastighed svarende til 60 % af
max. rpm. vil man opnå ca. 60-120 rep. på 1 min. (varierer alt efter hastighed).
En rep. svarer her til en fuld cirkumduktion af håndleddet, hvilket betyder at man
over 5 min. kan opnå op mod 300-600 rep. Men reelt set udnyttes kun en lille
del af håndleddets bevægebane ved høje hastigheder, og en større del ved små
hastigheder, dvs. bevægelsen formindskes proportionelt med hastigheden. Dette
betyder, at 600 rep. med en PowerBall ikke kan forstås ud fra en traditionel
forstand om hvad 1 rep. på 50 % af 1RM er.
Maksimal statisk styrke
Når man træner den maksimale statiske styrke trænes der isometrisk. Muskler
udtrættes hurtigt pga. det øgede tryk i muskulaturen som hæmmer
blodgennemstrømningen, og giver derved mangel på ilt. Når spændingen slippes
øges blodgennemstrømningen, affaldsstoffer transporteres væk og musklen får
ny energi (Sjøgaard; 1995; s. 80-90).
15 1RM = én repetitions maksimum (Gjerset; 2005; s. 241)
36

Træning af den maksimale statiske styrke sker fortrinsvist ved man fastholder en
maksimal spænding i 5-6 sekunder, med pause på 2-3 min., mellem hver af de 5
rep. Træningens begrænsning ligger i at man ved at træne på denne måde, kun
forbedre lige netop den stilling som holdes statisk, og dette gør den velegnet
træning af max. gribestyrke (Gjerset; 2005; s. 246-248).
Udholdende statisk muskelstyrke
Det udholdende statiske muskelarbejde minder meget om det maksimale
statiske arbejde. Man ændrer holdetid (10 sek. – max. tid), mindsker intensitet
(flere reps. mindre belastning) og har kortere pauseinterval (5 sek. – 2 min).
Denne form for træning er særligt gavnlig for de muskler der står for stabilitet
over et led (Gjerset; 2005; s. 248).
Afhængigt af PowerBall’ens rotationshastighed er der derfor et krav til den
statiske styrke. Spindes PowerBall’en op til max. rpm., bliver PowerBall’en
tungere og derved svære at holde i lang tid, og på den måde træner man sin
maksimale statiske styrke. Ligeledes kan man træne sin statiske udholdenhed
ved at holde en jævn hastighed gennem længere tid (5 min. test).
7.4 Træning og praksis
Statisk styrke er sammenlignelig med begrebet gribestyrke, når man taler om
hånden. Trænes statisk styrke over hånd og håndled vil håndens gribefunktion,
og dermed gribestyrken, automatisk blive påvirkes. Gribestyrke er en vigtig del
af ADL-funktionerne, idet hånden er involveret i mange af de opgaver man
udfører dagligt. Dette gælder for den maksimale såvel som den udholdende
statiske gribestyrke (Cech; 2002; s. 7-8). Med alderen vil alle mennesker miste
en stor del af deres oprindelige styrke og derfor have færre ressourcer i forhold
til at klare de daglige gøremål (Cech; 2002; s. 184, 454). Profylaktisk træning af
gribestyrken kan derfor være gavnligt.
Der er dog andre situationer hvor gribestyrken også har en stor betydning. F.eks.
hos manuelle behandlere der dagligt arbejder med deres hænder, eller hos
håndværkere og musikere.
37

7.5 Kravsanalyse
I dette afsnit opstilles en kravsanalyse og en belysning af de basale
forudsætninger der skal opfyldes for at anvende en PowerBall.
Fysiske krav
PowerBall’en stiller krav til anaerob og aerob udholdenhed, statisk styrke og
udholdende muskelstyrke, stabilitet og muskulært sammenspil samt mobilitet og
koordination. Se fig. 9.
Alt efter hvordan man bruger PowerBall varieres de fysiske krav til deltageren.
Trænes der over længere tid (>5 min.), vil der stilles højere krav til den aerobe
og muskulær udholdenhed, hvor træning i kortere intervaller vil stille krav til den
anaerobe udholdenhed og den maksimale statiske gribestyrke. For at bruge
PowerBall’en og blive bedre, skal man være i stand til at accelerere PowerBall’en
så den når en tilstand, hvor den kører med en jævn cirkulerende bevægelse. For
at gøre dette, er det et krav, at man har den fornødne mobilitet og
koordination 16 i håndleddet. PowerBall’ens påvirkning er en omskiftelig belastning
af hånd - og underarmsmuskulaturen, og dermed agonister, synergister og
antagonister (Trew; 2005; s. 38). Tilsammen udgør sammenspillet mellem disse
stabiliteten over håndleddet, og tvinger musklerne til enten at lave koncentrisk,
excentrisk og isometrisk arbejde. Krav til stabiliteten består derfor primært i det
muskulære sammenspil (Kendall; 2005; s. 4-5, G4). På denne måde får de
fysiske krav en stor indvirkning på de tekniske krav, idet teknikken drejer sig
meget om finkoordination af musklerne.
16 ”Evnen til at samordne kroppens bevægelser i forhold til hinanden og i forhold til omgivelserne” (Gjerset;
2005; s. 213, linje 16-17)
38

Muskulær udholdenhed
Lav intensitet
Gribestyrke
Medium
intensitet
Høj intensitet
Fig. 9 - Fysiske krav
Sociale krav
Økonomi, socialt netværk, tid, træningsmiljø m.m. er em væsentlig faktor i
brugen af PowerBall. Kravet til miljø er minimalt, da man næsten kan træne hvor
som helst og når som helst. Økonomisk set er der tale et beløb på 300,- hvilket
ikke kan ses som en stor udgift. Det skal nævnes at PowerBall’en umiddelbart
kun kan skaffes over internettet, hvilket gør at det er nødvendigt at have adgang
til dette. Vi vurderer at det sociale krav ikke har en stor betydning ift. at kunne
PowerBall’e, men der kan potentielt via netværk skabes øget motivation.
Taktiske krav
Det stilles ingen taktiske krav i brugen af PowerBall.
Tekniske krav
Teknik har en meget stor betydning, for hvor god man er til at bruge en
PowerBall. Hvis de rigtige teknikker ikke anvendes, vil PowerBall’en gå i stå.
Dette betyder at man ikke kan gøre det forkert, men samtidigt er det svært at
gøre rigtigt. Grundlæggende er det et krav at man kan gøre tre ting for at holde
PowerBall’en i gang efter start; Dorsal -og palmarfleksion i håndled, radial -og
ulnarfleksion i håndled, samt skiftevis supination og pronation af hånd og
underarm. Derudover kan man lave en cirkumduktionsbevægelse i håndleddet,
med eller mod uret. Det kræves at man rammer PowerBall’ens rytme for at holde
den i gang.
Bevægelighed i håndled og …
Stabilitet
Koordination
Aerob udholdenhed
Anaerob udholdenhed
0 5 10 15
39

Psykiske krav
De psykiske krav som er væsentlige i denne analyse, er motivation og vilje.
Motivationen og disciplin er vigtig for at fastholde en patient i sin træning. Viljen
til at forbedre og presse sig selv er vigtige redskaber til at nå patientens og
terapeutens mål. PowerBall’en kan være svær at få i gang særligt i starten. Det
kræver derfor motivation og vilje for at komme i gang. Her kan det være
nødvendigt, at en terapeut vejleder grundigt og overvåger startprocessen, for at
sikre en fortsat motivation hos patienten.
Antropometriske krav
Da de antropometriske krav er svære at uddifferentiere i denne sammenhæng,
vælger vi at undlade disse. Det forudsætter dog at der ikke er foretaget
amputationer eller er deformiteter af OE.
7.6 Samlet vurdering af krav
I kravsanalysen ønsker vi at fremhæve, at næsten alle kan bruge en PowerBall.
Hvis ovenstående krav opfyldes er man ikke nødvendigvis specielt god, men man
kan bruge PowerBall’en. Overordnet set er de vigtigste tre parametre:
Bevægelighed
Hele håndleddets bevægespektrum skal bruges, samt supination og pronation i
underarmen for at starte PowerBall’en. Dog kræver det mindre bevægelighed når
den er i gang, særligt ved høje hastigheder. Dette krav ændre sig ikke i de
forskellige intensiteter, derfor er de samlede fysiske krav høje. Kravet til
bevægelighed ændrer sig ikke ved forskellige intensiteter, men i fig. 9 ses det at
kravene til muskulær udholdenhed og gribestyrke konstant ændres. Dette
betyder at alle kan bruge PowerBall’en så længe bevægeligheden i håndleddet er
funktionel.
Koordination og teknik
Koordination og teknik hænger sammen, men der er forskel på kapaciteten for
koordination, og PowerBall-teknikken. Koordinationen er nødvendig i alle
intensiteter, da man skal kunne opnå en jævn bevægelse. En brudt bevægelse
40

medfører at PowerBall’en decelererer og man vil kun kunne træne i lave
intensiteter, hvilket gør teknikken meget vigtig. Koordination og teknik er i
starten vigtige for at opnå maksimal hastighed, men efter en tilpasningsperiode
kommer det mere an på den fysiske kapacitet.
De fysiske krav ses i fig. 9 og de samlede krav i fig. 10, og ud fra dette kan man
se at selvom den fysiske kapacitet er ringe, vil man kunne bruge PowerBall’en
hvis kravene til koordination og teknik er opfyldt.
Antropometriske
Teknisk
Taktisk
Psykisk
Socialt
Fysisk
Fig. 10- Samlede krav til PowerBall’en
Motivation og vilje
PowerBall’en er ikke et nemt redskab at komme i gang med for alle. Det kan
kræve god motivation og vilje, for at komme i gang. Når startvanskelighederne
er overkommet vil det mere handle om vilje ift. at presse sig selv fysisk, frem for
at blive ved med at forsøge.
7.7 Kapacitetsanalyse
0 2 4 6 8 10
Efter at have analyseret de fysiske krav for at bruge en PowerBall, kan man
sammenligne disse med en målgruppes kapacitet. Målgruppen i denne opgave er
defineret som det generelle menneske (hvis et sådan menneske kan defineres).
Kapaciteten beregnes ud fra ca. de samme parametre (fysisk, socialt, psykisk,
teknisk osv.) som i kravsanalysen.
Testdeltagerne er valgt ud fra et økonomisk og tidsmæssigt perspektiv, og for at
sikre en høj compliance (Beyer; 2008; s. 189-191), selvom disse ikke
repræsenterer det generelle menneske.
Samlede krav til PowerBall
41

Det er svært at definere et generelt menneske, da alle har forskellige kapaciteter
og færdigheder. Men som fysioterapeutstuderende ses mange forskellige
mennesker i forskellige sammenhænge, i både praksis og fritid. Dette giver et
godt grundlag for at kunne vurdere det generelle menneskes kapacitet.
Testdeltagerne er alle fysioterapeutstuderende, hvilket gør det nemmere at
analysere deres kapacitet. Testdeltagernes kapacitet sammenlignes med det
generelle menneskes kapacitet, for at kunne tolke overførbarheden af de
opnåede resultater.
Det generelle menneske
Ses det generelle menneskes kapacitet med terapeutiske øjne er der en stor
variation af aktivitetsniveau, fysisk formåen, træningstilstand, koordinationsevne
og kropsbevidsthed. Forskellen mellem den aktive og inaktive er stor, og derfor
vil eventuelle testresultater baseret på det generelle menneske også være af stor
variation. Faktorer der påvirker variationen er f.eks. alder, køn, kropsbygning,
aktivitetsniveau samt livsstil. Ved anvendelse af en PowerBall stilles der som
tidligere beskrevet store krav til koordination, teknik, bevægelighed og
motivation, og der vil hos det generelle menneske være store forskelle i disse.
Det gør det umuligt at definere, hvilke kapaciteter det generelle menneske
besidder.
I stedet analyseres på testdeltagerne, som vi formoder, har en større fysisk
kapacitet. Derfor vil der fremover i opgaven blive taget udgangspunkt i at
testdeltagerne ligger over normen.
Fysioterapeutstuderende
Man må antage at studerende på det fysioterapeutiske studie, har en interesse i
det at være fysisk aktiv og at lære om aktivitet og bevægelser. Ydermere får
man gennem studiet et øget kendskab til sig selv og de begrænsninger man har
som individ. Dermed øges kropsbevidstheden og bevægelseserfaringerne hos
den enkelte, hvilket giver en bedre forudsætning i fysisk udfordrende situationer
(Kissow; 2006; s. 157-163).
42

Den typiske fysioterapeutstuderende vil som oftest være i bedre
træningstilstand, da aktive sports – og fitnessudøvere er overrepræsenteret på
studiet 17 . Der vil være et kulturelt begrundet øget engagement i træning og
sport, hvilket impliceres på selve studiet og i det sociale miljø. Denne faktor skal
der gøres opmærksom på ift. analyse af resultaterne.
Man ikke kan definere det generelle menneske og en typisk
fysioterapeutstuderende. Men overordnet set vil det generelle menneske
repræsentere normen, mens den fysioterapeutstuderende oftest vil betegnes
som værende over normen.
7.8 Risikovurdering af PowerBall
Der er fokuseret meget på PowerBall’ens positive egenskaber, og den
markedsføres som et sjovt, dynamisk og effektivt træningsredskab til underarm
og hånd. Der er dog risici relateret til brugen af PowerBall, selvom der ikke
umiddelbart findes litteratur herom.
• Brandsår eller slidsår
• Vabler på fingre
• Over-use
• Kan overskygge anden træning og/eller behandlings tiltag
• Psykisk nederlag hos ressourcesvage patienter
• Ufaglig viden og ekspertise
Brandsår eller slidsår
Fingre og håndflade kan få kontakt med det inderste hjul, hvilket kan give
brandsår eller slidsår. Det sker som regel når man skifter hånd, mens
PowerBall’en kører eller når man giver den til andre. Disse sår kan variere fra lidt
manglende hud som svier, til halv-dybe sår.
17 http://susy2.si-folkesundhed.dk/susy.aspx (hård/mellem hård fysisk aktivitet i fritiden 2005)
43

Vabler på fingre
Selv med det ydre gummibånd som skal sikre et godt greb, så er der en tendens
til, at når man træner i max rpm., kan man få vabler på fingrenes sider. Det er
specielt indersiden af lillefingeren der er udsat, da man ikke holder fast med
pulpa, hvilket derfor giver en anderledes kontakt til PowerBall’en. Hvis man
derfor har en tynd hud eller patologi som gør huden skrøbelig, bør man tage sine
forbehold, evt. med sportstape om lillefingeren.
Over-use
Hånd, underarm og skulder er de mest udsatte. Hånden skal udøve et konstant
arbejde, ved at holde sit greb, hvilket den dog er vant til gennem en typisk
daglig dag. Med en PowerBall udsættes hånden for langt større kræfter over
længere tid end vanligt, og enhver større ændring i aktivitetsniveauet for en
struktur kan let medføre over-use problematik. Underarmen skal lave de samme
bevægelser gentagne gange, hvilket øger risikoen for f.eks.
carpaltunnelsyndrom. Skulderen bevæger sig ikke meget i træningen, men den
stabiliserer konstant. Man kan her forestille sig problemer som, impingement af
supraspinatus, smerter og inhibering af rotatorcuffen samt øget risiko for akutte
rupturer (Sjøgaard; 1995; s. 70-90).
Kan overskygge anden træning og/eller behandlings tiltag
Den umiddelbare reaktion på en PowerBall, er ofte fascination. Introduceres man
for PowerBall kan man få svært ved at lægge den fra sig igen. Det kan føre til
over-use problemer som nævnt før, men det kan også påvirke sideløbende
træning og behandling negativt. En PowerBall kan for nogle virke så sjov og
udfordrende, at de negligerer den træning de ellers burde lave. Man bør derfor
være meget klar i sin formulering hvor meget man opfordrer patienter til at
bruge en PowerBall.
44

Psykisk nederlag hos ressourcesvage patienter
Hos ressourcesvage patienter skal man overveje hvorvidt de kan håndtere et
nederlag, da PowerBall’en kan være svær at bruge i starten. Det kan derfor være
demotiverende for patienten at opleve nederlag i starten af et
rehabiliteringsforløb, og kan have en negativ påvirkning på det resterende forløb.
Ufaglig viden og ekspertise
Som med alle andre offentlige debatfora, har de fleste som anvender en
PowerBall en holdning og idé til hvordan man skal træne eller rehabilitere skader.
PowerBall-fora er ingen undtagelse. Der findes reel viden som virker til at være
skrevet ud fra et kompetent vidensgrundlag, men der er ligeså meget, hvis ikke
mere, udokumenteret, ufaglig viden. Særligt på det internationale forum gør
dette sig gældende, og man skal derfor være varsom med viden taget direkte fra
fora.
7.9 Opsamling på fysioterapeutisk analyse
Der er i opgaven gennemgået, hvilke elementer der er vigtige for den
fysioterapeutiske vurdering af PowerBall som interventionsredskab.
Gennem analysen ses der, at der bruges en udvidet cirkumduktionsbevægelse
hvilket involverer alle de muskler der bidrager til denne bevægelse. I disse
muskler sker der en øget kapillarisering, øget antal mitochondrier forbedret
neural adaptation samt forøgelse af det muskulære tværsnit. Der er redegjort for
træningen af den muskulære udholdenhed og den maksimale statiske styrke,
som er overførbart til de to træningsformer der benyttes ved brugen af PowerBall
i testen. Se afsnit 8. Samtidig kan alle benytte en PowerBall, bare på forskellige
niveauer. Dog forudsætter det tilfredsstillende koordination og bevægelighed.
Afsluttende vurderes risici både ud fra et terapeut – og brugerperspektiv.
45

8.0 Forsøgsdesign
Vi vil opstille et praktisk forsøg for at teste PowerBall’ens effekt i praksis på hånd
og underarm, med baggrund i den foregående teori.
I det følgende afsnit vil baggrund og formål med testen samt praktiske
elementer i testen blive gennemgået.
Dette gøres over et 4 ugers interventionsforsøg med 13 testdeltagere der hver
har fået udleveret et træningsprogram. Testdeltagerne testes ved en start– og
sluttest.
Det vil senere blive vurderet om der er en sammenhæng mellem praktiske
resultater og den teoretiske baggrund.
8.1 Baggrund
Teori og praksis hænger ikke altid sammen. Det er derfor vigtigt at få be– eller
afkræftet de opstillede hypoteser ved at afprøve teorien i praksis.
Med baggrund i de opstillede hypoteser, er der opstillet et praktisk forsøg som
har til hensigt at undersøge overførbarheden fra teori til praksis. Forsøgets
relevans kan ses ift. den store mangel på lignende studier. Resultaterne i
eksisterende studier er ikke overbevisende og designs af studierne er svage
(Jørgensen; 2005; s. 19-62) jf. afsnit 5. Vi ønsker at opstille et forsøg der kan
sammenlignes med de to andre lignende valide studier, der også løber over 4
uger, for at bidrage til højere evidens niveau.
8.2 Forsøgets formål
Formålet med forsøget er at måle og registrere effekten af 4 ugers træning med
en PowerBall. Det afprøves om den muskulære udholdenhed og maksimal
gribestyrke kan trænes ved en 4 ugers intervention.
46

8.3 Design
Forsøget er en ukontrolleret, ikke-randomiseret, kvantitativ, før og efter
interventionsmåling. Testdeltagerne er udvalgt ud fra eksklusion og inklusions
kriterier som angives i afsnit 8.5. Interventionen foregår over 4 uger, hvilket
giver 14 trænings sessioner (se bilag 8). Der testes den første og sidste dag af
interventionen. En kontrolgruppe er fravalgt, da to af testene foregår med en
PowerBall. En kontrolgruppes resultater vil ikke være brugbare, da den gruppe
som træner med PowerBall vil have langt bedre teknik end kontrolgruppen.
Forsøgsdesignet er valgt på baggrund af mangel på økonomi og tid.
Ift. økonomi sponsorerede en privatsponsor 10 PowerBalls. Powerball.dk ApS har
sponseret yderligere 2 PowerBall (se bilag 9), og vi havde selv en ekstra til
rådighed. Dette giver 13 PowerBalls, hvorfor interventionsgruppen kun er på 13
deltagere.
8.4 Metode
Forud for forsøget udføres et pilotforsøg (se bilag 10), hvor undervisnings
metode, materiale og testprocedurer afprøves. Pilotforsøget udføres på én
person, og herefter er metoden blevet tilpasset. På baggrund af dette blev
PowerBall’en udleveret 3 dage før starttesten, da pilotforsøget afslørede at teknik
har større betydning end forventet.
Forsøget løber over 4 uger og indeholder en start- og en sluttest (se bilag 11).
Der var oprindeligt planlagt en mellemtest, men testdeltagerne havde ikke
mulighed for at møde op, hvorfor mellemtesten blev aflyst. Til starttesten
beregnes 1-1½ time til introduktion af PowerBall og første test. Introduktionen
vil indeholde information og undervisning i brugen af PowerBall’en og den
udleverede træningsdagbog (se bilag 12 + 8). Der testes kun på den dominante
arm, da det må antages at der her er bedre koordination og styrke end ikke
dominante. Ikke dominante arm fravælges som kontrol da resultaterne kan blive
påvirket af evt. cross-over effekt som kunne opstå på baggrund af træning med
dominant arm (Beyer; 2008; s. 154-155). Der udføres afsluttende endnu en test,
hvor data vil blive sammenlignet og analyseret.
47

8.5 Inklusion og eksklusions kriterier
Inklusionskriterier (se bilag 13)
• I stand til selvstændigt at starte PowerBall’en og holde den i gang til
starttest
• Fysioterapeutstuderende
• I stand til at deltage i start- og sluttest
Eksklusionskriterier
• Patologi af hånd og underarm der kan påvirke resultat
• Specialiseret styrketræning af hånd og underarm (træning af gribestyrke)
• Fysiske handicaps der gør brugeren ude af stand til at anvende PowerBall
Studiepopulation
13 testdeltagere, 4 kvinder og 9 mænd. Testdeltagerne er fundet via mail og
personlig henvendelse. Testdeltagerne er alle fysioterapeutstuderende og i
alderen 20-30. Alle uden kendt patologi. Testdeltagerne er alle udvalgt ud fra
ovenstående kriterier, og deltager frivilligt.
Afvigelser
En af de oprindelige testdeltagere blev valgt fra, da vedkommende ikke var i
stand til selvstændigt at starte og holde PowerBall’en i gang på starttestdagen.
Det lykkedes at finde en suppleant der var i stand til at anvende PowerBall’en på
starttestdagen, og dermed opfyldte ovenstående kriterier (testdeltager nr. 13).
Testdeltager nr. 9 resultater er ikke inddraget i analysen og konklusionen af
samlede resultater, da denne ikke var i stand til at møde op til sluttesten.
48

8.6 Testprocedure
Der er udvalgt 4 forskellige test til at måle effekten af interventionen, hvor af to
af disse foretages med PowerBall’en. I det efterfølgende vil testmetoder og
testredskaber blive beskrevet i kronologisk rækkefølge.
Prætest
Ved det første møde med testdeltagerne, 3 dage før starttesten. Her blev papirer
med information og en PowerBall udleveret og samtykkeerklæring og en kontrakt
læst og underskrevet (se bilag 14). I samtykkeerklæring og kontrakt, giver
testdeltagerne tilladelse til brug af træningsdata i opgaven. PowerBall’en blev
udleveret weekenden før selve testen, for at mindske diverse startproblemer
testdeltagerne måtte have med PowerBall’en.
Starttest
Ved starttesten fik hver testdeltager udleveret træningsdagbog og
fremgangsmetoder for træning. Der blev givet de samme informationer til alle
testdeltagere omkring hver test, risici, en forklaring af træningsdagbog (se bilag
8), fremgangsmetoder (se bilag 12) og en kort beskrivelse af projektet.
Yderligere fik hver testdeltager mulighed for at komme med spørgsmål eller blive
vejledt i tilfælde af problemer med PowerBall’en.
Måling af underarmens omfang
Vi vurderede at underarmen har størst omfang 7 cm distalt for olecranons
bagkant i 90 graders flexion i art. cubitii. Der testes i en siddende udgangsstilling
med dominante arm hvilende på bord. Der måles med målebånd 7 cm ned langs
ulna, hvorefter der markeres med en streg. Målebåndet placeres ved den
markerede streg, på distal side af stregen, hvorefter omfang måles i cm. Denne
procedure laves som kryds-test, og hver testdeltager bliver testet af to testere,
hvor efter gennemsnittet af de to målinger bruges som resultat for at øge
målingens præcision.
49

Maksimal gribestyrke med dynamometer
Der testes i en siddende udgangsstilling, med håndholdt dynamometer 18 i
testdeltagerens dominante hånd. Dynamometeret holdes med 90 grader fleksion
i art. cubitii hvilende på eget lår med terapeutunderstøttelse af dynamometer.
Hånden holdes i funktionsstilling (Bojsen-Møller; 2001; s. 203). Dynamometeret
er et anerkendt måleredskab til test af gribestyrke (Hamilton; 1992).
Dynamometeret indstilles til den optimale afstand i forhold til testdeltagerens
håndstørrelse. Testdeltageren presser maksimalt i dynamometeret, og udslaget
krydsaflæses af testere for at undgå unødvendigt bias. Testen udføres tre gange,
med minimum 3 minutters pause mellem hvert forsøg, og højeste måling noteres
som resultat. Gribestyrke noteres i kg, da disse er lettere at aflæse nøjagtigt på
dynamometeret.
Maksimal rpm. m. PowerBall’en
Der testes i en stående udgangsstilling, med dominante arm indenfor 0-45
graders abduktion, 0 graders fleksion og ekstension i art. glenohumorale, og 0-
90 graders fleksion i art. cubitii. Der stilles ingen krav til fodstilling eller ryggens
alignment. Dette er valgt ud fra, at vi ønsker at fokusere på underarmens og
håndens muskelarbejde, men stadig tillade testdeltagerne at bruge deres egen
teknik.
Testdeltageren starter PowerBall’en ud fra udleveret fremgangsmetode. Derefter
skal han/hun forsøge at få PowerBall’en op i det maksimale antal rpm., indenfor
den fremsatte udgangsstilling. Testdeltageren har tre forsøg til at ramme sit
maksimale rpm., hvorefter det højeste noteres som resultat.
18 Dynamometeret er af mærket ”North Coast TM Hydraulic Hand Dynamometer” og svarer til Jamar
Dynamometer( http://www.procare.dk/products-haandtryks+kraftmaaling-
(kraft)/nc+hydraulic+hand+dynamometer-(nc70142).aspx).
50

Maksimale antal rotationer på 5 min. m. PowerBall
Der testes i samme udgangsstilling som ved maksimal rpm. test. PowerBall’en
startes og testdeltagerne skal holde en kontinuerlig hastighed, som de føler de
kan holde i fem minutter. De vejledes i, at dette svarer til 40-60 % af deres
max., og at hastigheden ikke må give for store udslag. Målet er at opnå så
mange antal rotationer på 5 minutter som muligt, ved en jævn hastighed. Der
bruges digitalt stopur til testen, og ved testens afslutning noteres antal
rotationer. Testen udføres kun en gang og med dominante hånd.
Sluttest
Til sluttesten benyttes samme fremgangsmetode som ved starttest. Der
indsamles træningsdagbøger og PowerBall’s.
Redskaber anvendt under test
- Målebånd i cm
- Håndholdt dynamometer ”North Coast TM ”
- 11 stk. NSD 250 Hz Neon Pro PowerBall
- 1 NSD 250 Hz Signature Series PowerBall
- 1 PowerBall The Original 250 Hz
8.7 Træningen
Første træningspas: 5 min. med PowerBall i et moderat tempo (40-60 % af max
rpm.). Dette gøres tre gange med minimum 5 minutters pause imellem, men
gerne mere.
Andet træningspas: 5 gange spindes op til max. rpm. i 5-6 sekunder med 2-3
minutters pause.
Træningen udføres hver 2. dag, ca. 15 min varighed, og testdeltagerne udfylder
en træningsdagbog hvor resultater og evt. afvigelser noteres (se bilag 12).
51

8.8 Etiske overvejelser
Vi mener at der er grundlag for udførelse af forsøget, da der findes meget få
forsøg omhandlende træningseffekten med PowerBall. Vi har indledt med et
pilotforsøg der skal sikre at testene udføres korrekt, og for at korrigerer evt. fejl.
Ved at undervise testdeltagerne i korrekt brug af PowerBall’en, minimeres
risikoen for overbelastningsskader og akutte slidskader. Eksklusionskriterierne
sikrer at forsøget ikke vil konflikte med igangværende behandling eller
rehabiliterende træning. Derudover opfylder interventionen kriterierne for
træningsprincipperne, og vi har som fysioterapeuter en teoretisk baggrund,
hvilket betyder at interventionen er teoretisk velbegrundet og dermed etisk
forsvarligt (se afsnit 7.0).
Alle resultater vil blive behandlet fortroligt og anonymt. Testdeltagerne kan ved
sluttest få at vide hvilken effekt træningen har haft.
9.0 Resultater
Gribestyrke
Den gennemsnitlige opnåede gribestyrke var før testen på 54,33kg, (SD
12,00kg, spændvidde 32 – 68kg) Efter 4 uger var den gennemsnitlige
gribestyrke steget til 56,75kg (SD 12,72kg, spændvidde 34 -74kg). Differencen
mellem før og efter er gennemsnitlig 2,42kg (SD 3,78kg, range ÷5 – 6,5kg)
Dette svarer til en gennemsnitlig forbedring på 4,57 % (SD 7,09, range ÷7,94 %
- 13,64 %). Resultatet er statistisk ikke signifikant (p= 0,05225 Wilcoxon & p=
0,05047 Students t-test) da p værdien er over 0,05.
Resultaterne viser, at der hos 9 ud af de 12 testdeltagere ses en fremgang af
deres gribestyrke, varierer fra 1,5 til 6,5kg, hvor der hos de resterende 3
testdeltagere ses en tilbagegang, varierer fra ÷5 til ÷2kg (se fig. 11).
Ud fra den beregnede p-værdi vurderes testen af gribestyrken til at være
statistisk ikke signifikant, da p-værdier overstiger p=0,05. De negative resultater
ved testdeltagerne nr. 2 og 3 vurderes til at kunne skyldes muskulær
udtrætning, evt. som følge af for megen træning. Værdien på ÷5kg ved
testdeltager nr. 8 (se bilag 15) vurderes til at være en statistisk afvigelse, idet vi
ikke kan forklare, hvorfor der er en markant forringelse af gribestyrken.
52

Efter 4 ugers træning bør der forekomme en let forøgelse af gribestyrken eller
ingen ændring. Resultatet kan evt. forklares som en følge af patologi, muskulær
udtrætning eller manglende motivation.
Grundet det faktum at der sker en neural adaptation (evnen til bedre at udnytte
musklens totale kapacitet), må stimuli være højt nok til at musklerne tilpasser
sig det øgede krav, og dermed på længere sigt medføre en reel forøgelse af den
muskulære styrke. Det betyder at den reelle (forøgelse af musklens totale
kapacitet) muskulære styrke først forøges efter en periode på 6-8 uger (Schibye;
2007; s. 191). Det må derfor være klinisk signifikans for træning med PowerBall
for forøgelse af maksimal gribestyrke.
Gribestyrke i Kg
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Fig. 11 - Gribestyrke
Omfangsmåling
Den gennemsnitlige opnåede omfang af underarm var før testen på 28,88cm,
(SD 2,27, spændvidde 26,10 – 33,05) Efter 4 uger var det gennemsnitlige
omfang af underarm steget til 29,48cm (SD 2,26, spændvidde 26,50 - 33,80)
(se fig. 12). Differencen mellem før og efter er gennemsnitlig 0,60cm (SD 0,60,
spændvidde ÷0,35 – 1,75).
Gribestyrke
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13
Deltager
Før
Efter
53

Dette svarer til en gennemsnitlig forbedring på 2,11 % (SD 2,10, spændvidde
÷1,07 – 5,86). Resultatet er statistisk signifikant (p= 0,004883 Wilcoxon & p=
0,006685 Students t-test) da p-værdien er under 0,05.
I alt var der 2 ud af 12 deltagere der fik en formindskelse af underarmens
omfang, mens resten fik en forøgelse. Ser vi på testperson nr. 4 (se bilag 16),
var der forøgelse på 1,75cm, (5,86 %), hvorimod testperson nr. 11 (se bilag 16)
har en formindskelse på 0,35cm (÷1,07 %).
Resultaterne kan ikke vurderes til at være af klinisk signifikante, da det ifølge
træningslæren tager mellem 6-8 uger inden at man vil opnå en muskeltilvækst.
Det er derfor ikke muligt at analysere yderligere på resultaterne, da der er for
mange faktorer der kan spille ind. Testdeltagerne vil f.eks. kunne have trænet
inden testen hvilket kan medføre at en stigning i musklens væskeindhold og
dermed øget omfang (Sjøgaard; 1995; s. 81-83). En anden forklaring kan være
metodevalget til omfangsmåling, da den er foretaget på en meget billig
(målebånd) og usikker (øjemål) metode.
Omfang i cm
40,00
35,00
30,00
25,00
20,00
15,00
10,00
5,00
0,00
Fig. 12 – Underarmens omfang
Omfang af underarm
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13
Deltager
Før
Efter
54

Rotationer på 5 min.
Det gennemsnitlige antal opnåede rotationer på 5 min. var før testen på 23.658,
(SD 3407, spændvidde 17.200 – 27.500) Efter 4 uger var det gennemsnitlige
antal rotationer på 5 min. steget til 30.800 (SD 5624, spændvidde 20.000 –
40.300) (se fig. 13). Differencen mellem før og efter er gennemsnitlig 7142 (SD
3648, spændvidde 2300 – 12.800).
Dette svarer til en gennemsnitlig forbedring på 30,25 % (SD 15,07 %,
spændvidde 8,52- 59,90 %). Resultatet er statistisk signifikant (p= 0,0004883
Wilcoxon p= 0,0001633 Students t-test) da p-værdien er under 0,05.
Den procentvise forbedring på 30,25 % skyldes udholdenhedstræningen af
underarmens muskulatur. Testdeltagerne har trænet med PowerBall’en i 4 uger
med en intensitet på 50 % af max., 15 min. hver anden dag, hvilket vil give en
forbedret udholdenhed i underarmens muskulatur. Dette skyldes større
kapillærnetværk, samt øget antal og større mitochondrier, grundet det øgede
krav til musklerne. Dog kan forbedringerne til dels skyldes forbedrede tekniske
evner i løbet af de 4 uger.
Grundet ovenstående kan det derfor siges at der er klinisk signifikans for at
træning med PowerBall øger den muskulære udholdenhed i underarm.
Rotationer x100
450
400
350
300
250
200
150
100
50
0
Fig. 13 – Max. rotationer på 5 min.
Maksimalt opnået rpm.
Max. rotationer på 5 min.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13
Deltager
Før
Efter
55

Den gennemsnitlige opnåede maksimale hastighed (max. rpm.) var ved
starttesten på 9395,08 rpm. (SD 1447,69 rpm., spændvidde 6563 – 12.149).
Efter 4 uger var den gennemsnitlige max. rpm. steget til 10.700,75 rpm. (SD
1452,65, spændvidde 8443 -12.910) (se fig. 14). Differencen mellem før og efter
er gennemsnitlig 1305,67 (SD 1029,90, spændvidde 111 - 2761).
Dette svarer til en gennemsnitlig forbedring på 14,81 % (SD 11,98, spændvidde
1,10 - 32,69). Resultatet er statistisk signifikant (p= 0,0004883 Wilcoxon & p=
0,001731 Students t-test) da p-værdien er under 0,05.
Da denne forøgelse kan skyldes forbedret koordination og teknik, neural
adaptation, øget styrke i hånd og underarm eller anden form for træning, så er
resultatet svært at fortolke. Hvad en forøgelse af max. rpm præcist
repræsenterer vides ikke, men der er en tydelig tendens til forbedring hos alle
testdeltagerne. Der virker ikke til at være noget bestemt mønster i hvem der
forbedredes mest (kvinde ~ mænd eller lavest scorende ~ højst scorende). Som
ved gribestyrkeresultaterne kan meget forklares ud fra princippet neural
adaptation i styrketræning, hvorfor vi tolker resultaterne for max. rpm. som
klinisk signifikante.
Rotationer per minut
14000
12000
10000
8000
6000
4000
2000
0
Fig. 14 – Max. rpm.
Max. rpm
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13
Deltager
Før
Efter
56

9.1 Sammenligning af forsøgets og andre studiers resultater
Maksimal gribestyrke er et parameter som findes i 4 af de 5 studier vi har fundet
om PowerBall. Men vi har tidligere fastslået, at vi kun kan bruge to af disse
studiers resultater, da kun disse er valide og reliable. Resultaterne i “Utility of
the Powerball” og “The Effect of Powerball on Grip Strength” viser en
gennemsnitlig forøgelse på 14,93 % i max. gribestyrke (spændvidde 14,87 - 15
%). Vores resultat er på 4,6 % (spændvidde ÷7,94 % til 13,64 %), hvilket er
lavere og af større variation. Studierne inklusiv vores forsøg har ikke fulgt
samme træningsprogram, hvilket gør at resultaterne ikke kan sammenlignes på
helt samme grundlag. En vigtigt faktor er om testdeltagerne har jobs eller dyrker
sport som kan påvirke resultaterne positivt (forbedre deres gribestyrke via anden
træning) eller negativt (udtrætter og nedbryder muskulatur op til testdag via
anden træning).
Ift. de andre tests i forsøget finder vi intet grundlag for at sammenligne disses
resultater direkte, men i studiet ”Utility of the Powerball” påvises en signifikant
forbedring af den dynamiske udholdende gribestyrke i sit forsøg, hvor vi påviser
forbedring af muskulær udholdenhed i underarmen. De to målemetoder er ikke
ens, men studiets resultat har en p-værdi på 0,00001, hvor vi har p-værdi på
0,0001633. Denne p-værdi er en Student’s t-test. I dette forsøg bruges ikke
normalt fordelt data, og derfor kan Student’s t-test ikke bruges reelt, men den er
god til at sammenligne studiernes resultat. ”Utility of the Powerball” bruger heller
ikke normalt fordelt data, hvorfor sammenligningen kan laves.
Generelt for studierne virker det til at der ikke er statistisk signifikans for at
gribestyrken forøges, men da man i ”Utility of the Powerball” og ”The Effect of
Powerball on Grip Strength” inkl. i dette studie, ser deltagere som forbedrer sig,
er der belæg for at tro at der er klinisk signifikans. Dette fortæller, at der er
belæg for at man med PowerBall’en kan opnå en forøgelse af max. gribestyrke,
men at ikke alle vil respondere ens på træningen. ”The Effect of Powerball on
Grip Strength” fremhæver at deltagerne har ligget under normal gribestyrke,
hvorfor at resultater kan fremkomme bedre end hvis deltagerne var bedre
trænede. Testdeltagerne i dette forsøg havde ved starttest en gribestyrke på
gennemsnitlig 61,38kg for mænd og 40kg for kvinder.
57

Normal gribestyrke defineres for personer mellem 20 – 30 år som 55kg for
mænd og 33kg for kvinder (Mathiowetz; 1985)(se bilag 17), hvilket gør at
testdeltagerne i dette forsøg ligger over normen. Dette kan have været en faktor
i at forbedringen af gribestyrken i dette forsøg er lavere end andre studiers.
Den mest anvendte træningsform med PowerBall, er i de fundne studier at opnå
flest mulige rotationer på 5 min kontinuerligt. Det er med denne træningsform,
at ”Utility of the Powerball” finder statistisk signifikans for udholdende
gribestyrke forbedring, og ”The Effect of Powerball on Grip Strength” finder en
betydelig forøgelse i gribestyrken (men der er ikke lavet p-værdi for denne).
9.2 Opsamling på resultatanalysen
I dette forsøg ses der overordnet at forbedringen i gribestyrke er statistisk
insignifikant grundet en p-værdi højere end 0,05, mens omfanget af
underarmen, max. opnået rpm. og antal rotationer på 5 min. alle har en p-værdi
lavere end 0,05 og derfor er statistisk signifikante. Det er dog kun rotationer på
5 min. og gribestyrke, der kan betragtes som værende klinisk signifikante, da
forbedringer i underarmens omfang kan være måleunøjagtighed.
Der er tydelige forbedringer i rotationer på 5 min. da gennemsnitlig difference er
7142 rotationer, hvilket er en forøgelse på 30,25 %. Dykker man mere ned i
resultaterne kan man se at testdeltagerne i første test kørte med 50,36 %
(236,58 · 100 = 23.658/5 = 4731,6 rpm.) af deres oprindelige max. (9395,08
rpm.) og at de i anden test kørte med 57,57 % (308 · 100 = 30.800 / 5 = 6160
rpm.) af den nye max (10.700,75 rpm.). Dette betyder at testdeltagerne er
blevet i stand til at køre med et procentvist højere antal rotationer under 5 min.
træningen. Her kan man så argumentere for om dette er pga. at testdeltagerne
er blevet bedre til at disponere deres kræfter, grundet at øvelsen indgår i
træningsprogrammet, eller om resultaterne afspejler en regulær forbedring af
den muskulære udholdenhed.
58

10.0 Metodekritik
Student’s t-test
Student’s t-test er en parret test hvor man ønsker at måle en given effekt af
f.eks. en behandling eller træning, ved en før og efter måling (Jørgensen; 2007;
s. 163-177). I dette tilfælde mellem start og slut af et træningsprogram. Testen
beregner en p-værdi for at kunne konkludere om forsøget er statistisk
signifikant. Student’s t-test er blevet brugt af de studier vi har fundet, som
omhandler PowerBall. Derfor anvendes testen i denne opgave, for at kunne
sammenligne resultaterne med de tidligere studier i artiklerne. Principielt kan
Student’s t-test ikke bruges til at beregne p-værdien for dette forsøg, da data i
dette forsøg ikke kan normalfordeles, idet der er færre end 20 testdeltagere.
Wilcoxon’s test
Wilcoxon er brugt til at beregne forsøgets statistiske signifikans, da Wilcoxon
ikke stiller krav til antal af testdeltagere eller opfyldning af normalfordelte
middeltal. Wilcoxon er derfor den mest valide test til beregning af p-værdi i
denne sammenhæng. Det kræver dog flere observationer når en rangsumstest
bruges til at udregne p-værdi, da den ikke udnytter dataværdierne, men
rangfordeler resultaterne. Testen er derfor svagere end en tilsvarende
parametrisk t-test (Jørgensen; 2007; s. 163-177).
Testmetoden er valgt på baggrund af den tid og økonomi der var til rådighed,
samt erfaring og erhvervelse af testdeltagere. Målingerne burde være foretaget
elektronisk og dermed forhindret menneskelige fejl, så som aflæsning og
notering af resultater. Dynamometeret brugt i forsøget aflæses analogt, og
derfor kan målingerne være påvirket af informationsbias.
Testdesignet (før og efter måling), burde i stedet være et RCT studie, eftersom
der på den måde kan elimineres en del fejlkilder.
For at reducere fejlkilder, er krydsaflæsning og krydstestning foretaget af
samtlige resultater.
59

Et kontrolleret studie ville sikre et større complianceniveau (CN) (Beyer; 2008; s.
189-191) og en optimal træningsindsats, men dette forsøg har alligevel et CN på
89,06 % (se bilag 18). Man kan dog ikke stole 100 % på CN, da man ikke kender
testdeltagernes indsats og notering i træningsdagbogen.
Der forekommer bias idet, der ikke er mulighed for at kontrollere hvad
testdeltagerne har foretaget sig inden start - og sluttest. En fejlkilde kan være
træning inden test, som medfører at musklerne er udtrættede og dermed
påvirker alle tests. Desuden bør man overveje at musklerne efter træning vil
være opsvulmede som følge af et øget intramuskulært tryk og dermed øge
underarmens muskulære omfang (Sjøgaard; 1995; s. 81-83). Hvis en af
testdeltagerne således har trænet og dermed øget omfanget af underarm, ved
enten start – eller sluttest, vil det påvirke resultatet enten negativt eller positivt.
Testdeltagerne dyrker alle i et vist omfang motion i et fitnesscenter, hvilket
indirekte kan forbedre gribestyrke (træning med vægtudstyr). Præcisionen og
den interne validitet af omfangsmålingen kunne være øget, hvis der var
foretaget flere målinger samt lavet en fastlåst målekonstruktion for at sikre en
mere præcis udgangsposition og målepræcision. Det kunne ligeledes være
foretaget ændringer ift. test af muskulær udholdenhed (5 min. test). Man kunne
have foretaget testen ved brug af dynamometeret som i ”Utility of the PowerBall”
(se bilag 7). Der kan dog forekomme aflæsningsfejl, da dynamometeret brugt i
dette forsøg ikke er digitalt.
Der findes et træningsredskab til træning af alle håndleddets bevægelser samt
gribestyrke, og et sådant redskab kunne være brugt. Med det ville man kunne
udspecificere de enkelte bevægelser i håndleddet og gribestyrke, og dermed
måle den nøjagtige udholdenhed i antal gentagelser ift. 50 % af max. for hver af
disse bevægelser.
60

10.1 Intern validitet
Selektionsbias
Til forsøget er brugt fysioterapeutstuderende pga. tidsperspektiv og økonomi.
Testdeltagernes potentielt højere aktivitetsniveau og bedre træningstilstand,
giver mindre forbedring, end i andre studier (se bilag 5, 6, 7), men det høje CN
sikrer den repræsentative troværdighed af data. For at mindske bias ift.
sideløbende specifik underarmstræning er to styrkeløftere ekskluderet.
Informationsbias
Der er to slags informationsbias i studiet.
Vi aflæser en del målte værdier (målebånd og analogviser), hvilket aldrig kan
blive 100 % præcist. Dette gør sig kun gældende i test med omfangsmåling og
gribestyrke, da max rpm og max rotationer per 5 min. registreres digitalt. For
alle testresultater kan der ske kommunikationsbrist mellem aflæser og
nedskriver 19 . Som før nævnt foretages der krydsaflæsning og krydstest, hvilket
øger præcisionen af omfangsmålingens resultater, og formindsker aflæsningsbias
i resultaterne for gribestyrke (Jørgensen; 2007; s. 49-50).
Den anden form for informationsbias der er involveret i forsøget, handler om de
retrospektive data der opgives i træningsdagbøgerne. Når retrospektive data
genfortælles af en testdeltager, findes der ingen garanti for nøjagtigheden. Dette
skal ses ift. træningsmængden, træningsdagbogens resultater og undladte
relevante informationer under udvælgelsessamtalen (Jørgensen; 2007; s. 49-
52).
19 Hvilket mistænkes er sket for starttestresultatet i gribestyrke hos testdeltager nr. 8 anden måling (se bilag
15)
61

Publikationsbias.
”The human intellect … is more moved and excited by affirmatives then by
negatives.” (Jørgensen; 2007; s. 107)
Ifølge Helsinki-reglerne skal alle studier publiceres, men ikke alle bliver det.
Dette kaldes publikationsbias, og kan give anledning til at studier med negative
resultater ikke publiceres (Jørgensen; 2007; s. 107). Dette er ikke relevant for
opgaven, men det kan overordnet give et positivt farvet billede at PowerBall’ens
effekt.
10.2 Ekstern validitet
Generaliserbarheden og overførbarheden af projektet belyses i den
fysioterapeutiske analyse, herunder kravs – og kapacitetsanalysen samt
træningsteorien. Opgavens (analyse og testresultater) eksterne validitet er god,
og bl.a. anvendelse i praksis vil blive beskrevet nærmere i perspektiveringen
(afsnit 12.0).
62

11.0 Konklusion
Der er fra starten forsøgt at skabe forståelse af PowerBall for den fagligt
kompetente læser. Man kan på nuværende tidspunkt ikke sige om dette mål er
nået, men forståelsen af det skrevne har haft høj prioritet.
Falsificering af H0
”H0 - Træning med PowerBall over 4 uger har ingen effekt på underarmens
muskulatur.”
Da der ikke findes, hvad positivisterne og rationalisterne kalder for sikker og
sand viden, vil man sjældent kunne bekræfte noget 100 %. Derfor forsøger man
i stedet, at afkræfte H0 ved at bevise hypoteser som mindsker sandsynligheden
for at H0 er sand. Denne proces kaldes falsificering. En falsificering kræver en p-
værdi under 0,05.
H1 (p = 0,05225 Wilcoxon), H2 (p = 0,004883 Wilcoxon) og H3 (p = 0,0004883
Wilcoxon) (se bilag 16) er de opstillede hypoteser, hvor de to er fundet statisk
signifikante (H2 og H3), og to er fundet klinisk signifikante (H1 og H3). Dette viser
tydeligt at H3 er den eneste af hypoteserne som er både klinisk og statistisk
signifikant, hvilket falsificerer H0.
Resultater start – og sluttest
• Gribestyrken øges med 4,57 % (p = 0,05225)
• Omfanget af underarmen øges med 2,11 % (p = 0,004883)
• Antal rotationer på 5 min. øges med 30,25 % (p = 0,0004883)
• Max. rpm øges med 14,81 % (p = 0,0004883)
Enkelte deltagere havde en tilbagegang i gribestyrke og omfangsmåling, men
ovenstående er gennemsnitsværdien af de procentvise forbedringer fra start til
slut måling (se bilag 16).
Der ses ingen umiddelbar sammenhæng mellem max. rpm. og gribestyrken, som
der ellers tidligere teoretisk er blevet argumenteret for. Rangeres testdeltagernes
resultater fra dårligste til bedste score, ses der ingen direkte sammenhæng, men
der ses en overordnet tendens (se bilag 19).
63

Deles gruppen i de 6 bedste og 6 dårligste, ses svag sammenhæng mellem
gribestyrke og max. rpm., da 5 ud af 6 er de samme i hver gruppe, både i den
dårligste og i den bedste gruppe. Vi er af den overbevisning, at et længere studie
ville have påvist en sammenhæng mellem disse.
Resultaterne for testdeltagernes træningsdagbøger vises i gennemsnitværdier på
fig. 16 og 17. CN for træningen i de 4 uger har en gennemsnitsværdi på 89,06
%, hvilket gør data repræsentativt troværdig.
320,0
310,0
300,0
290,0
280,0
270,0
260,0
250,0
240,0
230,0
220,0
Fig. 15 – Gennemsnit for antal rotationer på 5 min
10500,0
10250,0
10000,0
9750,0
9500,0
9250,0
9000,0
8750,0
8500,0
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16
1 = Start test, 2-5= uge 1, 6-8= uge 2, 9-12= uge 3, 13-15= uge 4, 16= slut
test
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16
1 = Start test, 2-5= uge 1, 6-8= uge 2, 9-12= uge 3, 13-15= uge 4, 16= slut
test
Fig. 16 - Gennemsnit for max. rpm.
64

I fig. 15 og 16 ses gennemsnittet for 5 min. og max. rpm træning. I starten sker
der en neural adaptation samt en tilvænning ift. teknik, koordination og
disponering af kræfter.
Det fremgår af fig. 16, at resultaterne stiger tilnærmelsesvis lineært og gradvist.
Den lineære stigning skyldes øget kapillarisering og antal mitochondrier, dvs.
øget muskulær udholdenhed i underarmen, frem for teknik og disponering af
kræfter.
På fig. 17 ses efter uge 1 en stagnation, hvilket kan skyldes at tilvænningen er
opnået. Stagnationen tyder på at der i uge 2 og 3 ikke sker en markant
forbedring, da tilvænning er overstået. Der sker til sidst i træningens 4. uge en
stigning af kurven, hvilket evt. kan tolkes som en begyndende forøgelse af totale
kapacitet for den muskulære gribestyrke, da den neurale adaptation primært
foregår i de første 4 uger og en reel styrkeforøgelse vil ske efter 6-8 uger (se
afsnit 9.0).
Vi har tidligere vurderet testdeltagerne til at have højere aktivitetsniveau og en
bedre træningstilstand, end det generelle menneske. Hvis dette er sandt kan
man potentielt se en reel styrkeforøgelse efter allerede 4 uger, da testdeltagerne
starter på et højere niveau end forventet.
Det fremgår af analysen, at en PowerBall belaster hånden og underarmen, med
lige så stor kraft som den påføres. Man kan derfor justere belastningen lavt eller
højt alt efter behov.
Der kræves lige dele kontrol af bevægelsen og påført kraft, hvilket sætter krav til
det muskulære sammenspil (Kendall; 2005; s. 4-5 og G-4). Der foregår både
excentrisk, koncentrisk og isometrisk arbejde mellem underarmens antagonister,
synergister og agonister. Det betyder at det muskulære sammenspil trænes, og
derfor kan det udledes at stabiliteten og propriceptionen i håndleddet forbedres
(Kendall; 2005; G-5).
Max. rpm. og 5 min. træning opfylder kriterierne for træning af henholdsvis
maksimal statisk styrke og muskulær udholdenhed, hvilket gør PowerBall
brugbar til disse formål (Gjerset; 2005; s. 247-248).
65

Resultaterne for max. rpm. træningen, er på trods af analysen, ikke
overbevisende, men 4 uger er for kort tid til at give resultater som viser en
signifikant forøgelse af max. gribestyrke. Et forsøg over længere tid ville have
vist mere signifikante resultater.
PowerBall’en er et teknisk svært redskab at bruge. Særligt er den teknisk
krævende i igangsætningen med små omdrejningshastigheder, og dette gør det
essentielt, at brugerens kognitive evne til at forstå instruktioner og handle
derefter, er nogenlunde intakt. Ældre og patienter med cerebral påvirkende
patologi kan derfor have svært ved at bruge en PowerBall. Ydermere forudsættes
der, at en gribefunktion eksisterer og kan håndtere PowerBall’ens vægt (ca. 250
g). Der kræves at kunne udføre en cirkumduktionsbevægelse, særligt i starten.
Når den først er i gang kan man ved at lave pronation og supination, eller dorsal
og palmar fleksion holde den i gang. Dog ikke særligt effektivt, da man konstant
bremser PowerBall’ens indre cirkulære bevægebane. Som før nævnt kan man
nemt få en over-use skade med en PowerBall, hvilket er en af grundene til, at
det er en god ide at være struktureret i sin træning. En anden grund, ville være
at man som i alt anden træning, skal træne dedikeret for at opnå resultater over
længere tid. Resultaterne fra dette forsøg tyder dog på at 15-25 minutter 3
gange pr. uge er nok.
66

12.0 Perspektivering
Vi har gennem opgaven forsøgt at analysere PowerBall’en gennem
fysioterapeutisk perspektiv. Derfor vil vi i perspektiveringen komme ind på
PowerBall’en som træningsredskab og på resultaternes sammenhæng i
fysioterapien samt fremtidige studier.
PowerBall’en ser vi som et træningsredskab der kan være anvendeligt i
fysioterapeutiske sammenhænge, hvor der kan drages nytte af en dynamisk
træning af underarm og hånd. Ud fra resultaterne i forsøget ses det at der er en
begyndende tendens til forøgelse af gribestyrke og en klar tendens til forøgelse
af muskulær udholdenhed. PowerBall’en kan derfor være anvendelig i
rehabiliteringen af hånd og underarm, hvor mobilisering, udholdenhed og styrke
er vigtige træningselementer. Aktiv hvile øger blodcirkulationen og fremmer
dermed vævshelingen, og PowerBall kan derfor bruges som opvarmning inden
den egentlige intervention (Gjerset; 2005; s. 126-131). Som profylaktisk
træningsredskab til stillesiddende arbejde f.eks. computer og kontorarbejde og
ensidiggentaget arbejde (EGA), hvor der hos den utrænede kan ske over-
useskader relateret til underarm og hånd. Ved at øge muskulaturens kapacitet,
rykkes grænsen for hvad overbelastning er, og derved udøves der profylakse ift.
over-useskader. Da PowerBall’en stimulerer alle muskler involveret i en
cirkumduktion i art. radiocarpalis, kan evt. svækkede muskler genoptrænes,
uden at der trænes isoleret og specifikt. Som hyppige forekommende lidelser
relateret til underarm, kan nævnes golf og tennisalbue if. med EGA (Sjøgaard:
1995, s. 114-116). Rehabiliteringen af overbelastningsskader omfatter
traditionelt aflastning, aktiv hvile, udspænding og træning (Gjerset; 2005; s.
367-369). Derfor kan det argumenteres for at en PowerBall kan være nyttig if.
med aktiv hvile samt udholdende styrketræning.
Vi har ikke testet PowerBall’en som redskab til stabilitetstræning af skulder, men
ser at der er potentielle muligheder indenfor dette, da PowerBall’ens
kraftpåvirkning forplanter sig til hele OE, og dermed kan sammenlignes med
anerkendte øvelser indenfor dynamisk stabilisering.
67

Ydermere kan vi se PowerBall’en som et muligt redskab i ADL-funktionstræning,
da gribefunktionen er vigtig i denne sammenhæng (Cech; 2002; s. 7-8). Hvad
enten det er træning af gribestyrke eller muskulær udholdenhed, så involveres
disse i mange ADL-funktioner. Gribestyrke er essentiel for aktiviteter hvor man
skal holde noget i hånden og muskulær udholdenhed over håndleddet er relevant
ved mange jobs og gøremål som f.eks. rengøring og madlavning.
Til sidst kan det nævnes at gribestyrke er en vigtig funktion hos mange
sportsudøvere, manuelle behandlere og andre manuelt arbejdende, hvormed
træningen med PowerBall vil kunne være gavnlig.
Konsekvenserne af PowerBall’ens implementering i fysioterapien kan være at der
her er tale om et nyt redskab, hvor der hurtigt kan mærkes en effekt, hvilket kan
føre til at PowerBall’en bruges ukritisk.
Som fysioterapeut skal man forholde sig kritisk til de præsenterede resultater. Vi
har forsøgt at gøre det klart at der er en tendens, og dermed ikke et endegyldigt
svar. I dette forsøg og i de førnævnte studier, foregår træningen over 4 uger,
hvilket ikke er lang tid at teste effekten i. Jo kortere tid et forsøg løber over, jo
mindre tydelige vil resultaterne fremstå. Samtidig findes der kun få publicerede
studier der beskriver PowerBall’ens effekt på underarm og hånd, hvilket giver det
et svagt teorigrundlag. Der findes ingen valide og reliable sammenligninger med
gængse behandlingsmetoder af underarm og træning med PowerBall, og
PowerBall-træning bør derfor ikke erstatte anden fysioterapeutisk behandling.
Som behandler må man selv vurdere anvendeligheden af PowerBall’en, da dette
studie primært handler om at supplere fagpersoner med de nødvendige
redskaber til selv at vurdere PowerBall’ens anvendelighed. Resultaterne bygger
på en kort interventionsperiode, men som tidligere nævnt kan der ses både
tydelige og mindre tydelige tendenser. Da der er for mange faktorer som kan
have påvirket resultaterne.
Til fremtidige undersøgelser kan det være nødvendigt at udføre et
længerevarende (>8 uger) RCT-studie, da dette projekt kan betegnes som et
pilotstudie. Dette skal opnå et mere tydeligt resultat, og samtidig bør
populationen være på over 40 deltagere for at undgå statistiske afvigelser.
68

Der bør ydermere laves undersøgelser af anvendeligheden indenfor specifikke
diagnoser knyttet til OE. Det kan samtidig være relevant at teste nøgle - og
pincetgreb i fingrene for at uddifferentiere hvor meget træningen påvirker hånd
og fingre.
Andre vigtige faktorer som dette studie har manglet, er en gruppering af
deltagere som træner på forskellige måder med PowerBall, for at fastslå hvilken
metode der er mest effektiv. Derudover kunne det være relevant, at have en
gruppe som træner med traditionel terapi til underarmen, eller med andet
udstyr, for at sammenligne resultater. Før dette sker, er der ikke basis for, at
sige at en PowerBall kan erstatte traditionel fysioterapeutisk træning for hånd og
underarm. Men vi anbefaler at den enkelte terapeut tager sin nyligt erhvervede
viden om PowerBall’en med som et evt. supplement til behandlingen af relevante
patienter, men med en kritisk indgangsvinkel. Der er gode muligheder for at
afprøve PowerBall’en i praksis hvis man indfører den som et supplement til
eksisterende behandling, hvilket vi finder etisk forsvarligt.
Som afsluttende bemærkning kan det nævnes, at PowerBall’ens
træningsprincipper kan overføres til andre ekstremiteter, som f.eks. ved hjælp af
en PodPower 20 hvor PowerBall’en spændes fast på foden. Studier i dette er dog
nødvendigt, før man kan drage antagelser om overførbarheden til fod.
20 http://www.powerball.dk/shop/
69

13.0 Litteraturliste
Primær litteratur
Andersen, Thomas Bull; m.fl.; ”Biomekanik og bevægelseslære, analyse af
menneskets bevægelser”; 1. Udgave, 2. Oplag; 2006; FADL’s forlag; kap. 1, 2,
5, 6, 7
Beyer, Nina; m.fl.; ”Træning i forebyggelse, behandling og rehabilitering”, 1.
udgave, 2. oplag, 2008, Munksgaard Danmark; kap. 3, 10, 11, s. 189-191
Bojsen-Møller, Finn; ”Bevægeapparatets anatomi”, 12. udgave, 1. oplag, 2001,
Munksgaard Danmark; kap. 1, 18, 19, 20
Cech, Donna J; m.fl.; ”Functional Movement Development - Across the Life
Span”; 2nd edition; 2002; Elsevier; kap 1, s. 184, 454
Fogh, Esper; m.fl.; ”Stive legemers bevægelse”, 2. udgave, 1999, HAX-DATA;
kap. 1-11
Gjerset, Asbjørn; m.fl.; ”Idrættens Træningslære”, 2. udgave, 2. Oplag; 2005;
Systime Academic; kap. 2.1, 2.2, 3.2, 3.3, 3.4, s. 367-369
Jamtvedt, Gro; m.fl.; ”Kunnskapsbasert Fysioterapi, metode og arbeidsmåter”,
1. udgave, 4. Oplag; 2007; Gyldendal Norsk Forlag; kap. 5, 6
Jørgensen, Torben; m.fl.; ”Klinisk forskningsmetode – en grundbog”, 2. udgave,
1. oplag, 2005, Munksgaard Danmark; kap. 2, 3, 5, 6, 7, 8, 9
Kendall, Florence; m.fl.; ”Muscles Testing and Function with Posture and Pain”,
5th edition, 2005, Lippincott Williams & Wilkins; kap. 1, Glossary G1-G5
Kissow, Anne-Merete; m.fl.; ”Mennesket i bevægelse”, 3. udgave, 2. oplag,
2006, FADL’s Forlag; kap. 8
70

Scarborough, James B.; ”The Gyroscope, Theory and Applications”; 1958;
Interscience Publishers Inc. New York; kap. 3
Schibye, Bente; m.fl.; ”Menneskets Fysiologi”, 2. udgave, 1. oplag, 2005, FADL’s
Oplag; kap. 2, 4, s. 379-380
Sjøgaard, Gisela; ”Basisbog i Arbejdsfysiologi I”, 1995, Arbejdsmiljøinstitutet;
kap. 6
Sjøgaard, Gisela; ”Basisbog i Arbejdsfysiologi II”, 1995, Arbejdsmiljøinstitutet;
kap. 3, 4, 5
Thornquist, Eline; ”Videnskabsfilosofi og videnskabsteori for sundhedsfagene”; 1.
Udgave, 1. Oplag; 2006; GADS’ forlag; kap. 1, 2, 3, 4, 5
Trew, Marion; m.fl.; ”Human Movement an Introductory Text”, 5th edition, 2006,
Elsevier Limited; kap. 3, 6, 11, s. 24-40
Artikler
Duffin, Carol; ”Hand Gyroscope versus Hand Grip: Strength Gains after a Four
Week Training Programme”, University of Edinburgh England, 2007
Ellingsen, R.R; ”Fysioterapi – slik jeg ser det”; Fysioterapeuten; 40/73
Garcia-Elias, Marc; m.fl.; ”Utility of the PowerBall® in the invigoratin og the
musculature of the Forearm”; Institut Kaplan Spain; Hand Surgery; vol. 13, no.
2; 2008; 79-83
Hamilton, George F.; m.fl.; ”Measurement of Grip Strength: Validity and
Reliability of the Sphygmomanometer and Jamar Grip Dynamometer”; JOSPT;
Vol. 16, no. 5; 1992
71

Legg, Jean-Pierre’; ”The Effect of PowerBall TM on Grib Strength”, University of
Johannesberg; 2008
Mathiowetz, Virgil; m.fl; ”Grip and Pinch Strength: Nominative Data for Adults”;
Occupational Therapy Programme; University of Wisconsin – Milwaukee;
Milwaukee. WI 53201; 1985
McAllister, Derek; m.fl.; ”The Effect of a Forearm Strengthener on Grip Strength
and Time-to-Fatigue”, Department of BiologySouthern Utah University
Neuann, G.; ”RSI - Therapie met de NSD PowerBall?”, Universiteit Maastricht,
2008
Richardson, C.A.; m.fl; ”Muskelkontrol – Smertekontrol, hvilken øvelse vil du
foreslå?”; Mt – Nyt 2/96
Internetsider
www.powerball.dk d. 07.06.10
www.powerball.com d. 07.06.10
http://www.powerballs.com/medical.php?m=Benefits d. 06.06.10
http://susy2.si-folkesundhed.dk/susy.aspx d. 05.06.10
http://www.procare.dk/products-haandtryks+kraftmaaling-
(kraft)/nc+hydraulic+hand+dynamometer-(nc70142).aspx d. 07.06.10
http://www.powerball.dk/shop/ d. 06.06.10
http://www.fon.hum.uva.nl/Service/Statistics/Student_t_Test.html d. 08.06.10
http://www.fon.hum.uva.nl/Service/Statistics/Signed_Rank_Test.html d.
08.06.10
Sekundær litteratur
Rienecker, Lotte; m.fl.; ”Den gode opgave”; 3. udgave, 3. Oplag; 2008; Forlaget
Samfundslitteratur
72

14.0 Forfatteransvar
Henning
Afsnit 4.0 -6.1
Selma
Afsnit 6.2-7.4
Fælles afsnit
1.0 - 3.2 +
10.0-12.0
Anders
Afsnit 7.5-8.5
Jesper
Afsnit 8.6-9.2
73

15.0 Bilag
Bilag 1 - Patenttegning
74

Bilag 2a+2b – Søgeprofil Cinahl
Alle ord i kolonnen ‘emneord 1’ er søgt med ‘or’ imellem. Dette gælder også for
kolonnerne ’emneord 2’ og ’emneord 3’.
De tre kolonner ’emneord’ 1, 2 og 3 er søgt med ’and’ imellem sig.
Emneord 1 Emneord 2 Emneord 3
Powerball Exercise Muscle strength
Gyroscope Rehabilitation Grip strength
Cinahl headings:
Headings række 1: ingen
Physical therapy Proprioception
Occupational therapy Motor skills
Manual therapy Anaerobic exercise
Aerobic exercises
Headings række 2: exercise, Rehabilitation, Physical therapy,
Occupational Therapy, Manual therapy
Headings række 3: Muscle strength, Grip strength, Proprioception,
motor skills, Anaerobic exercise, Aerobic exercises
81

Bilag 3a+3b – Søgeprofil Cochrane
Alle ord i kolonnen ‘emneord 1’ er søgt med ‘or’ imellem. Dette gælder også for
kolonnerne ’emneord 2’ og ’emneord 3’.
De tre kolonner ’emneord’ 1, 2 og 3 er søgt med ’and’ imellem sig.
Emneord 1 Emneord 2 Emneord 3
Powerball Exercise Muscle strength
Rehabilitation Physical endurance
Physical therapy Proprioception
Occupational therapy Motor skills
Musculoskeletal
manipulations
Cochrane: MeSH+Thesarus række 1 = 0
Anaerobic threshold
Hand strength
MeSH+Thesarus række 2 = Exercise, Rehabilitation, Physical
Therapy, Occupational Therapy, Musculoskeletal Manipulations
MeSH+Thesarus række 3 = Muscle strength, Physical Endurance,
Proprioception, Moter skills, Anaerobic Threshold, Hand strength
83

Bilag 4a+4b – Søgeprofil Pubmed
Alle ord i kolonnen ‘emneord 1’ er søgt med ‘or’ imellem. Dette gælder også for
kolonnerne ’emneord 2’ og ’emneord 3’.
De tre kolonner ’emneord’ 1, 2 og 3 er søgt med ’and’ imellem sig.
Emneord 1 Emneord 2 Emneord 3
Powerball Exercise Muscle strength
Power – ball Rehabilitation Physical Endurance
Gyroscope Prevention Proprioception
PubMed MeSH:
Række 1. ingen
Control Motor skills
Physical therapy Anaerobic Treshold
Occupational Therapy Hand strength
Musculoskeletal
manipulations
Række 2. Exercise, Rehabilitation, Prevention and control, Physical
therapy, Occupational Therapy, Musculoskeletal Manipulations
Række 3. Muscle strength, Physical Endurance, Proprioception, Motor
skills, Anaerobic Threshold, hand strength
85

Bilag 5 – Kritisk litteratur Carol Duffin
Hand gyroscope versus hand grip: strength gains after a four week
training programme, by Carol Duffin
Dette studie er en før og efter interventions måling. Det er umiddelbart
urandomiseret, ublindet og ukontrolleret, hvilket vi siger da der ikke er klarhed
om hvordan fordelingen er sket. Der er tre grupper i studiet, (Powerball, Hand
grip og kontrol) men der angives ikke hvor mange af de 17 deltagere der er i
hvilke grupper eller hvordan de er blevet fordelt. Rent logisk set burde der have
være en randomisering, men vi vil ikke tage for givet at dette er sket. Deltagerne
er frivillige volleyball spillere og der angives ikke eksklusion og inklusions
kriterier. Formålet er at teste effekten af powerball og en klassisk ’hånd-klemme-
dims’ overfor en kontrol gruppe som ikke træner. Studiet forløber over 4 uger og
formålet besvares i konklusionen, hvilket gør opgaven overskuelig at læse.
Metoder er til meget dårligt belyst. Test udstyr er ikke beskrevet i opgaven, og vi
kan derfor ikke helt forstå de resultater, som angives. Eksempelvis angives en af
tests for albue flexion til at fungere i 240°/sek, og det er svært at gennemskue
helt præcist hvad der her menes. Dette gør under alle omstændigheder at vi ikke
kan reproducerer testene, netop fordi metoden og udstyret er dårligt eller slet
ikke beskrevet. Selve træningen er heller ikke velbeskrevet, da det eneste vi kan
finde ud af er, at der trænes i fem minutter om dagen med enten powerball eller
’klemmernen’.
Selve testene og resultaterne er for os noget kryptiske, da man nogle steder
opnår meget høje resultater eller resultater slet ikke angives i tal. Der testes
styrke I 5 bevægelser og alle undtagen gribestyrke testes I to positioner. Der
henviser til to grade tal, som vi tror er en test først og sidst i bevægebanen, men
grade tallene giver ikke altid helt mening for os. Forøgelserne i powerball
gruppen ligger på mellem 30-130 % hvilket vi stiller os meget skeptisk overfor,
da vi ikke mener at 4 uger kan give forøgelser hos normale volleyball spillere på
ca. 50 % i gennemsnit, hvilket de gør her.
87

Havde studiepopulationen været ældre, havde dette været mere sandsynligt.
Gribestyrken der imod forøges kun med 14.73 % hvilket stemmer mere overens
med andre 4 ugers studier vi har undersøgt. Der er intet baggrunds materiale
eller reference kilder, hvilket gør det svært, at tjekke resultaterne og se hvor
forfatterens viden stammer fra.
Der angives ikke et compliance niveau for de tre grupper, og det vides ikke om
grupperne modtager anden behandling eller træning under forsøget fra en
tredjepart. Matching af kontrol gruppe til trænings grupper er udelukkende af de
alle er volleyball spilllere. Efter hvad vi kan læse i studiet, så testes alle grupper
dog samtidig.
Som før nævnt så er der mange oplysninger, som vi ikke har, og der er derfor
mange counfoundere som kan spille ind på resultaterne. I dette tilfælde kunne
det være andre former for træning i perioden, tidligere skader, trænings
intensitet (at bruge noget 5 minutter om dagen er et meget vidt begreb), Hånd-
klemme-dims styrke niveau m.m.
Overordnet set så er studiet af den type som kunne have været meget brugbart,
da det netop sammenligner PowerBall med en traditionel hånd-klemme-dims og
en kontrolgruppe. Men vores første tanke er, at når man kun finder studiet
igennem et pro-powerball forum, og ikke over hverken Google Scholar eller bare
Google for den sags skyld, så skal man fra start være meget skeptisk. Studiet er
valid i den form, at der svares på egen problem stilling, men det er samtidig ikke
reproducerbart pga. dårligt beskrevede metoder. Det er for mange manglende
oplysninger og alt for stor BIAS til, at vi kan bruge disse resultater.
88

Bilag 6 – Kritisk litteratur Jean-Pierre’ Legg
“The effect of Powerball on grip strength” Jean-Pierre’ Legg
Formålet med studiet er at klarlægge om brugen af Powerball som styrketræning
af hånd og håndled, forøger gribestyrke over 4 uger. Det fremgår tydeligt i
introduktionen, samt vigtigheden i at træne OE. Studiet igennem foretages
relevante analyser og vurderinger af litteratur og andre studier. Forfatteren
konkluderer at gribestyrken forøges samt antyder at den muskulære
udholdenhed i underarmen forbedredes. Den sidste parameter er dog først
nævnt i konklusionen hvilket derfor må være et resultat der er opstået af en
tilfældighed.
Studiet er et interventionsstudie med en før - og efter måling. Der anvendes
ingen kontrolgruppe og der foretages ingen randomisering. Dette design er et
svagt studiedesign, da andre faktorer end Powerballtræningen kan have en effekt
på udfaldet. Dog er træningen kontrolleret af en observatør. Der er i alt 40
deltagere i forsøget, 20 mænd og 20 kvinder, alle mellem 20-30. Der måles på
raske individer uden patologi i OE.
Der anvendes validerede og reliable målemetoder til at undersøge deltagerne.
Brugen af Jamar Dynamometer til registrering af gribestyrke er velbeskrevet og
der henvises til forskningsartikler. Dog er dynamometeret ikke digitalt hvilket
kunne have gjort målingerne mere præcise. Testmetoder og træningsprotokol er
velbeskrevet hvilket gør studiet reliabelt.
Der er anvendt parret t-test til at måle forskellen mellem højre og venstre hånds
gribestyrke gennem studiet. T-test i uparret design til sammenligning af
ændringerne i gribestyrke for kvinder og mænd, samt sammenligne kønnenes
resultater imellem. Desuden er Pearson’s korrelationskoefficient anvendt til at
korrelere gribestyrke med målinger på Powerball’en. Disse statiske test er alle
anerkendte og er brugbare til formålet.
Referencelisten er lang og detaljeret, med anvendelse af både forskningsartikler
samt fag litteratur.
Omfanget af testdeltagere gør at resultaterne ikke kan kaldes statistisk
signifikante, men kan kaldes signifikante, da der sker en ændring i gribestyrken.
Testdeltagernes data er der til dels redegjort for fyldestgørende. Der indgår
inklusions – og eksklusionskriterier, samt aldersfordeling. Det fremgår ikke i
artiklen om udeblivere. Der oplyses ikke om complianceniveau eller om
deltagerne har job eller anden træning som kan påvirke resultatet. Der mange
confoundere i spil i dette studie – heriblandt fritids aktiviteter, job og kost.
89

Reliabiliteten af studiet må siges at være god, da alle test samt træningsformen
er velbeskrevet. Validiteten af studiet er ligeledes god, da der er undersøgt, hvad
der er opstillet som problem.
Forfatteren er studerende ved University of Johannesburg, Master’s degree in
Technology in programme of Chiropractic. Har ingen tidligere publikationer.
Litteraturliste: Jørgensen, Torben, m.fl; ”Klinisk forskningsmetode – en
grundbog”; Munksgaard Danmark; 2007; 2.udg., 2.opl.; Kap. 6
90

Bilag 7 – Kritisk litteratur Garcia-Elias
Utillity of the powerball in the invigoration of the musculatur in the
forearm by M. Garcia-elias & S.A. Balan
Udgivet 22. August 2008
Studiet er en før – og efter interventions måling. Formålet med studiet er at
undersøge om brugen af Powerball har signifikante ændringer på maksimal
gribestyrke og muskulærudholdenhed i underarmen. Dette fremgår tydeligt
introduktionen, men konklusionen er ikke markeret tydeligt, hvilket gør det
svært for læseren at gennemskue. Svar på problemstilling fremgår dog tydeligt i
resultat og diskussions delen.
Studiet er ikke randomiseret eller kontrolleret, og der fremgår ikke tydeligt
hvilket design der er brugt og hvorfor. I testdesignet indgår 10 testpersoner (5
mænd, 5 kvinder) uden patologi i OE. Deltagerne undersøges, og træner derefter
med et program i 4 uger. Studiedesignet er et svagt design, da andre end selve
interventionen kan have indflydelse på outcome. For at sikre validiteten og
reliabiliteten kunne vælges RCT-studie med kontrolgruppe.
Træningen foregår dagligt med 2 serier, hvor der i de første 2 uger trænes i 3
minutters serier, og i de sidste 2 uger i 5 minutters serier. Træning ophører efter
de 4 uger hvorefter testen gentages. Deltagerne stopper nu deres træning i
endnu 4 uger, og testes igen, for at undersøge træningseffektens varighed.
Metoder for test og træning er deltaljeret beskrevet og udføres i de samme
udgangspositioner hver gang. Bias ift. målingen af testresultater er små, da
dynamometeret aflæses digitalt. Det brugte Jamar dynanometer er præcist, og
der henvises til validerende artikler i studiet på dette. Testene blev overvåget af
den samme person hver gang. Der er ingen kontrolgruppe men den ikke
dominante arm bruges til dette formål. Der testes for maksimale gribestyrke og
udholdenhed i underarmens muskulatur.
Forfatterne er begge læger og undervisere, samt har Dr. Garcia-Elias udgivet
flere publikationer i en række tidsskrifter.
91

Relibiliteten i studiet er tilstrækkelig, da alle test og træningsprogrammer er
udførligt beskrevet. Der til kommer at måden deltagerne er fundet på ikke er
dokumenteret.
Validiteten af studiet kommer til udtryk da forfatterne har undersøgt det de vil
undersøge. Dog er den eksterne validitet insufficient da metodiske valg og
fravalg ikke er gjort rede for. Artiklen er dog publiceret i PubMed og Journal of
Hand Surgery.
Bias er en relevant problematik i dette studie, da man ved denne type studier
ofte har en ret omfattende Bias. Der er en ligelig fordeling af mænd og kvinder,
men kun få, hvilket gør at resultaterne er statistisk insignifikante, så man bør i
stedet kigge på gennemsnits effekten af interventionen. Informationer der
modtages fra testdeltagerne kan man aldrig stole 100% på, hvilket betyder, at al
data om træningsmængden, anden træning, overholdelses af trænings regi,
tidligere patalogi o.s.v. i realiteten kunne være usande. Dette kan man ikke finde
ud af når man ikke kontrollerer og overvåger træningen samt har adgang til
lægejournaler.
Dette studie lider ligesom vores under manglen på foregående materiale, men
dette beviser samtidig relevansen af studiet. Testne giver et meget godt billede
om hvordan man med træning af en PowerBall kan påvirke maksimal gribe
styrke og udholdende gribe styrke. Problemet er blot at BIAS er meget stor og vi
derfor ikke kan være sikre på, hvilke andre faktorer som påvirker resultatet.
92

Bilag 8 – Ugeskema
Mandag Onsdag Fredag Søndag
Træning 5 min.
1.
2.
3.
Ca. tid mellem
sæt:_________
(minutter, timer…?)
Træning max rpm
1.
2.
3.
4.
5.
Træning 5 min.
1.
2.
3.
Ca. tid mellem
sæt:_________
(minutter, timer…?)
Træning max rpm
1.
2.
3.
4.
5.
Træning 5 min.
1.
2.
3.
Ca. tid mellem
sæt:_________
(minutter, timer…?)
Træning max rpm
1.
2.
3.
4.
5.
Træning 5 min.
1.
2.
3.
Ca. tid mellem
sæt:_________
(minutter, timer…?)
Træning max rpm
1.
2.
3.
4.
5.
Afvigelser Afvigelser Afvigelser Afvigelser
Test person nr. __________ Uge_________
93

Tirsdag Torsdag Lørdag
Træning 5 min.
1.
2.
3.
Ca. tid mellem sæt:_________
(minutter, timer…?)
Træning max rpm
1.
2.
3.
4.
5.
Træning 5 min.
1.
2.
3.
Ca. tid mellem sæt:_________
(minutter, timer…?)
Træning max rpm
1.
2.
3.
4.
5.
Træning 5 min.
1.
2.
3.
Ca. tid mellem sæt:_________
(minutter, timer…?)
Træning max rpm
1.
2.
3.
4.
5.
Afvigelser Afvigelser Afvigelser
Test person nr. __________ Uge_________
94

Mandag Onsdag Fredag Søndag
Træning 5 min.
1.
2.
3.
Ca. tid mellem
sæt:_________
(minutter, timer…?)
Træning max rpm
1.
2.
3.
4.
5.
Træning 5 min.
1.
2.
3.
Ca. tid mellem
sæt:_________
(minutter, timer…?)
Træning max rpm
1.
2.
3.
4.
5.
Træning 5 min.
1.
2.
3.
Ca. tid mellem
sæt:_________
(minutter, timer…?)
Træning max rpm
1.
2.
3.
4.
5.
Træning 5 min.
1.
2.
3.
Ca. tid mellem
sæt:_________
(minutter, timer…?)
Træning max rpm
1.
2.
3.
4.
5.
Afvigelser Afvigelser Afvigelser Afvigelser
Test person nr. __________ Uge_________
95

Tirsdag Torsdag Lørdag
Træning 5 min.
1.
2.
3.
Ca. tid mellem sæt:_________
(minutter, timer…?)
Træning max rpm
1.
2.
3.
4.
5.
Træning 5 min.
1.
2.
3.
Ca. tid mellem sæt:_________
(minutter, timer…?)
Træning max rpm
1.
2.
3.
4.
5.
Træning 5 min.
1.
2.
3.
Ca. tid mellem sæt:_________
(minutter, timer…?)
Træning max rpm
1.
2.
3.
4.
5.
Afvigelser Afvigelser Afvigelser
Test person nr. __________ Uge_________
96

Bilag 9 – Kontrakt til powerball.dk
Kontakt omkring brug af Bachelor projekt
Kontraktens parter;
Jesper yde Kjær F7326
Henning Terp F7225
Selma johansen F7310
Anders kjær F7303
Dennis Sjøbeck – powerball.dk ApS
Følgende kontrakt giver powerball.dk ApS, herunder Dennis Sjøbeck, tilladelse til
at offentliggøre det udfærdigede projekt lavet af kontraktens andre parter.
Projekt kommer til at omhandler powerball og dens fysioterapeutiske
muligheder.
Alle parter er indforstået med at følgende gør sig gældende;
1. Denne kontrakt giver tilladelse til at powerball.dk ApS, herunder Dennis
Sjøbeck, må offentliggøre den færdige opgave på sin hjemmeside.
2. Denne kontrakt giver ikke eneret på offentliggørelse eller brug af den
færdige opgave.
3. Der må ikke redigeres i opgaven uden forfatternes tilladelse.
4. Der må ikke fortolkes på opgavens indhold, således at der fremsættes
konklusioner der ikke fremgår af opgaven.
5. Opgaven må ikke tages ud af kontekst, dvs. hvis der kun offentliggøres
dele af opgaven eller citater, skal disse godkendes af forfatterne før
offentliggørelse.
6. Opgavens indhold er endnu ikke fastlagt, og forfatterne er frie til at skrive
en ufarvet opgave.
________________________________________________________________
Jesper yde Kjær Dato
________________________________________________________________
Henning Terp Dato
________________________________________________________________
Selma Gunhild Carisius Johansen Dato
________________________________________________________________
Anders Kjær Dato
________________________________________________________________
Dennis Sjøbeck, herunder powerball.dk ApS Dato
Brud på overstående vil tolkes som kontrakt brud
97

Bilag 10 - Pilotforsøg
98

Bilag 11 - Testskema
99

Bilag 12 – Fremgangsmetode for testpersoner
Udgangsstilling for begge trænings sessioner
- Stående eller siddende
- Arm holdes indenfor 45 graders abduction i skuldren + i 0 graders flexion og extension.
- Alt mellem 0-90 graders flex i albue leddet er tilladte. (man må også skifte mellem eksempelvis
90 og 0 graders udgangsstilling under træning)
- Forsøg at fokusere bevægelsen over håndledet
Fremgangsmetode 1:
1. Rul snoren op (billede 1-3)
2. Tryk på ON på display
3. Tryk derefter på FCN indtil du er på ’samlet antal rotationer pr. session’ funktionen (pile der
køre mod uret med en prik i midten)
4. Start Powerball’en ved at trække i snoren (billede 4)
5. Kør 5 min. Med din dominante hånd, som vist på figuren (find en hastighed du kan holde i 5
min ca. 50% af max rpm)
6. Notér det samlede antal rotationer
7. Notér evt. afvigelser fra ovenstående, evt. fejl, smerter og træthedsymptomer
8. Gentag 3 gangen om dagen. Hvis det gøres kontinuerligt hold da 3-5 minutters pause mellem
hvert sæt
Fremgangsmetode 2:
1. Rul snoren op (billede 1-3)
2. Tryk på ON på display
3. Tryk derefter på FCN indtil du er på ’max rpm registrering’ funktionen (lyn der peger op)
4. Nulstil PowerBall’en ved at trykke på CLR/ON (tænd og sluk)
5. Start Powerball’en ved at trække i snoren (billede 4)
6. Kør med din dominante hånd powerball’en op i max rpm og hold den der oppe i 5-6
sekunder
7. Hold 3-5 minutters pause (hold den evt. i gang med modsatte hånd)
8. Gentag 5 gange
9. Notér max rpm og antal repetitioner
10. Notér evt. afvigelser fra ovenstående, evt. fejl, smerter og ting som kan have indflydelse
100

Under max rpm test, skifter displayet til et lyn inde i en cirkel.
Når den gule inderbold står stille, skifter displayet tilbage ti lynet og man kan aflæse sit max rpm.
Billede 1
Snoren sættes i det lille hul mellem de to
store huller.
Billede 2
Den gule inderbold drejes rundt så snoren
følger rillen.
Billede 3
Den gule inderbold drejes rundt, til der kun
er 2-3 cm tilbage af den røde snor.
101

Billede 4
Hiv hårdt i den røde snor, lodret op og
PowerBall’en starter og lyser.
Billede 5
PowerBall’en må GERNE holdes i denne
stilling under træning og test.
Billede 6
PowerBall’en må GERNE holdes i denne
stilling under træning og test.
102

Billede 7
PowerBall’en må GERNE holdes i denne
stilling under træning og test.
Billede 8
PowerBall’en må GERNE holdes i denne
stilling under træning og test.
103

Billede 9
PowerBall’en må GERNE holdes i denne
stilling under træning og test.
Billede 10
PowerBall’en må IKKE holdes i denne
stilling under træning og test.
104

Bilag 13 – Data om testpersoner
Erhverv
Sport
Navn___________________________ Alder______ Køn_____ Holdnr.______
Særlig træning af hånd/underarm
Skader/operationer/sygdom relateret til hånd/underarm (seneskedehindebetændelse/fraktur)
Har du erfaring med powerballs? Hvor meget?
105

Bilag 14 – Erklæring om samtykke 23.4.2010
1. Jeg bekræfter hermed, at jeg frivilligt vil deltage i en test af og træning med
redskabet PowerBall, som vil blive brugt i en bacheloropgave. Jeg tillader at den
indsamlede data må bruges i opgaven og offentliggøres evt. i fremtidige studier.
2. Jeg fastholder et krav om, at kunne være anonym i alle henseender, og dette vil
blive respekteret af opgavens forfattere.
3. Jeg er blevet informeret om hvad testen indeholder, både af risici og krav, og
opgavens forfattere står ikke til ansvar hvis jeg bruger PowerBall’en anderledes
end beskrevet i de udleverede ark om fremgangsmetode, træningsmængde og
tilpasning.
4. Det forventes af mig, at jeg træner med PowerBall’en på de måder og i den
mængde det er specificeret på udlevede ark, hvilket jeg accepterer og vil gøre.
5. Jeg vil deltage i de to planlagte test dage/aftener af 1-1½ times varighed mandag
d. 26.04.10 og mandag d. 24.05.10, med mulighed for 1 extra test dag indenfor
perioden.
6. Jeg leverer min PowerBall m.m. tilbage ved sidste test dag, og har det fulde
ansvar for PowerBall’en.
7. Ved en ubevidst ødelagt PowerBall hæfter jeg ikke økonomisk hvis jeg kan levere
den ødelagte PowerBall tilbage til forfatterne.
8. Hvis jeg af en eller anden grund ikke kan leverer PowerBall’en tilbage, accepterer
jeg at jeg hæfter for 350 Dkr, som skal betales senest d.09.06.10
9. Jeg har ret til frit at forlade forsøget hvis jeg føler behov for det, såfremt jeg
leverer PowerBall’en tilbage med det samme.
Navn______________________________________________________
Adresse____________________________________________________
Tlf________________________________________________________
Dato__________ Underskrift___________________________________
Forfatternes underskrift
______________________________________________________________
Dato Jesper Yde Kjær
_______________________________________________________________
Dato Henning Terp
_______________________________________________________________
Dato Selma Johansen_
______________________________________________________________
Dato Anders Kjær
106

Bilag 15 – Testdeltageres trænings dagbog og testresultater
107

108

109

110

111

112

113

114

115

116

117

118

119

120

121

122

123

124

125

126

127

128

129

130

131

132

133

134

135

136

137

138

139

140

141

142

143

144

145

146

147

148

149

150

151

152

153

154

155

156

157

158

159

160

161

162

163

164

165

166

167

Bilag 16
Testperson Gribestyrke (kg) Forbedring
Nr Før Efter Differens %
1 32 34,0 2,0 6,25
2 37 35,0 -2,0 -5,41
3 58 56,0 -2,0 -3,45
4 68 74,0 6,0 8,82
5 50 53,0 3,0 6,00
6 64 69,0 5,0 7,81
7 48 54,5 6,5 13,54
8 63 58,0 -5,0 -7,94
10 60 62,0 2,0 3,33
11 68 69,5 1,5 2,21
12 60 66,0 6,0 10,00
13 44 50,0 6,0 13,64
MEAN værdi 54,33 56,75 2,42 4,57
Standard afvigelse 12,00 12,72 3,78 7,09
Max 68,00 74,00 6,50 13,64
Min 32,00 34,00 -5,00 -7,94
Spændvidde 36,00 40,00 11,50 21,57
Wilcoxon P=0,05225
Student-t Test P=0,05047
168

Testperson
Omfang af
underarm
(cm) Forbedring
Nr Før Efter Differens %
1 26,10 27,25 1,15 4,41
2 26,85 27,65 0,80 2,98
3 28,00 29,35 1,35 4,82
4 29,85 31,60 1,75 5,86
5 33,05 33,80 0,75 2,27
6 30,50 30,90 0,40 1,31
7 27,25 27,50 0,25 0,92
8 29,40 29,80 0,40 1,36
10 27,95 28,25 0,30 1,07
11 32,60 32,25 -0,35 -1,07
12 28,35 28,90 0,55 1,94
13 26,65 26,50 -0,15 -0,56
MEAN værdi 28,88 29,48 0,60 2,11
Standard
afvigelse 2,27 2,26 0,60 2,10
Max 33,05 33,80 1,75 5,86
Min 26,10 26,50 -0,35 -1,07
Spændvidde 6,95 7,30 2,10 6,94
Wilcoxon P=0,004883
Student-t Test P=0,006685
169

Testperson
Rotation på
5 min Forbedring
Nr Før Efter Differens %
1 225 291 66 29,33
2 240 270 30 12,50
3 253 301 48 18,97
4 227 283 56 24,67
5 270 293 23 8,52
6 228 306 78 34,21
7 210 281 71 33,81
8 192 307 115 59,90
10 273 370 97 35,53
11 275 403 128 46,55
12 274 391 117 42,70
13 172 200 28 16,28
MEAN værdi 236,58 308,00 71,42 30,25
Standard
afvigelse 34,07 56,24 36,48 15,07
Max 275,00 403,00 128,00 59,90
Min 172,00 200,00 23,00 8,52
Spændvidde 103,00 203,00 105,00 51,38
Wilcoxon
P=
0,0004883
Student-t Test P=0,0001633
170

Testperson Max. rpm. Forbedring
Nr Før Efter Differens %
1 8808 10246 1438 16,33
2 10131 10242 111 1,10
3 8099 9469 1370 16,92
4 10177 10406 229 2,25
5 12149 12352 203 1,67
6 9182 9496 314 3,42
7 8451 9145 694 8,21
8 10504 11628 1124 10,70
10 9582 12343 2761 28,81
11 9027 11729 2702 29,93
12 10268 12910 2642 25,73
13 6363 8443 2080 32,69
MEAN værdi 9395,08 10700,75 1305,67 14,81
Standard
afvigelse 1447,69 1452,65 1029,90 11,98
Max 12149,00 12910,00 2761,00 32,69
Min 6363,00 8443,00 111,00 1,10
Spændvidde 5786,00 4467,00 2650,00 31,59
Wilcoxon P=0,0004883
Student-t Test P=0,001731
171

Bilag 17 – Kritisk litteratur Virgil Mathiowetz
Grip and Pinch Strength: Normative Data for Adults, Virgil Mathiowetz,
MS, OTR, Nancy Kashman, OTR, Gloria Volland, OTR, Karen Weber, OTR, Mary Dowe, OTS, Sandra
Rogers, OTS
Studiets formål er, at finde/opdaterer nominativ data for gribestyrke, og tre salgs
’pinch/knibe’ styrke, for voksne. Forsøget involverer 628 testpersoner i alderen
20-94 år, hvoraf de 310 er mænd og de 318 er kvinder. Testpersonerne indeles i
12 grupper á 5 års intervaller, med testpersoner over 75 år og op er i en gruppe
for sig selv. Der redegøres for inklusions og eksklusions kriterier; For
testpersonerne i alderen 20-59, må der ikke forekomme sygdom eller andet der
kan påvirke gribestyrken. For testpersonerne over 60 år, gælder det at de ikke
må have nogen helbredsmæssige restriktioner, ingen hospitalsindlæggelse de
sidste 6 måneder og ingen smerter i arm og underarm.
Studie designet er en tværsnits undersøgelse af flere karakteristika hos en
repræsentativ del af befolkning (Jørgensen kap. 3). Testene som udføres er
gribestyrke, 1. mod 2. finger knibestyrke (tip pinch), 2.+3. fingre pres mod 1.
finger (palmar pinch) og 1. finger pres oven på sammenkrøllet 2. finger (Key
pinch). Disse udføres med et jamar dynanometer og en B&L Pinch Gauge, i en
beskrevet udgangstilling og med samme instruktion hver gang. Begge hænder
testes.
Dataindsamlingen er nøje overvejet efter grundig kritiske metode gennemgang.
De foretager en kritisk sammenligning af tidligere testistrumenter, hvor de også
sammenligner reslutater med forskellige udgangsstillinger. Der analyseres i
tidligere studier for at finde frem til de bedst egnede testmetode.
De beskriver testmetoden under forsøget meget detaljeret, hvilket sikre
forsøgets reproducerbarhed. Der redegøres for testudstyr, og man har gennem
tidligere undersøgelser fundet frem til at Jamar dynamometeret, er det mest
præcise testredskab. Dette betyder at målemetoden er valid og forsøget er
reliabelt.
Der vælges at tage gennemsnit af tre målinger, hvilket ikke giver udtryk for max
gribestyrke, da en af måling kan have været højere.
172

I tabel 2 er der lavet fejl i overskrifterne, hvilket gør det svært at forstå, med
mindre man vælger at læse ’mm’ som ’high’ og SID som SD (standart diviation),
hvilket giver mening udfra de andre tabeller. Materialet er delvist analyseret for
confounderer, og der gøres opmærksom på at, milwaukee ikke nødvendigvis kan
repræsenterer hele usa (eller verden), da resultater vil variere efter erhverv og
livstil. Yderlig gøres der opmærksom på, at de folk som har mistanke om, at få et
dårligt resultat måske ikke har deltaget, og resultater derfor kan være højere
end de burde.
Forsøget er ikke præget af BIAS, men de nævner selv selektionen af
testpersoner som BIAS, på baggrund af at de selv har meldt sig til forsøget. De
er derfor bange for at det kune er personer der forventer at de har en stor
gribestyrke, der har meldt sig til at blive undersøgt. De differentierer gennem
forsøget ikke mellem RH (hø. hånd) og LH (ve. hånd) men sammenlægger
resultaterne, og redegør på den måde ikke for den dominerende hånd. Det kan
give et skævt indblik i normen for den dominerende vs. den ikke dominerende
hånd.
Studiet tilråder at man i lignende undersøgelser bruger
1. Bruger en standaliseret udgangsposition (magen til deres)
2. Tager gennemsnit af tre tests (dette er vi ikke enig i)
3. Bruger dynanometer til test
4. Sammenligne scores udfra alder og køn
5. Kalibrerer dynanometer regelmæssigt
6. Bruger samme dynanometer til test og retest
Hvis overstående opfyldes vil man kunne bruge deres data, til at sammenligne
egne resultater ud fra ifølge forfatterne. Studiet er fundet på PubMed.
173

Bilag 18 – Compliancenniveau
Testperson Planlagte sæt Udførte sæt Complience
Nr I alt I alt %
1 112 72 64,29
2 112 109 97,32
3 112 112 100,00
4 112 104 92,86
5 112 104 92,86
6 112 112 100,00
7 112 98 87,50
8 112 91 81,25
10 112 96 85,71
11 112 85 75,89
12 112 104 92,86
13 112 110 98,21
Samlet
complience 89,0625
174

Bilag 19 – Rangering af scores
Gribestyrke Deltager max. rpm.
antal
rotationer på
Deltager 5 min. Deltager
score Nr. score Nr. score Nr.
Laveste 34 1 8443 13 200 13
35 2 9145 7 270 2
50 13 9469 3 281 7
53 5 9496 6 283 4
54,5 7 10242 2 291 1
56 3 10246 1 293 5
58 8 10406 4 301 3
62 10 11628 8 306 6
66 12 11729 11 307 8
69 6 12343 10 370 10
69,5 11 12352 5 391 12
Højeste 74 4 12910 12 403 11
175