Nr. 13 - 2007 - Baptistkirken i Danmark

Eve og Nimse blev reddet af en engel i blå overalls
[ ] Eve Elleby [ ] Privat
Vidnesbyrd af Eve Elleby, 74 år, medlem af Kristuskirken i København
Eve var hvert år feriebarn hos sin onkel og
tante i Silkeborg. Da hun var 10-11 år var
der også en anden pige på ferie, Nina eller
Nimse. Hun var et år yngre. Fra svømmebadet
gik de en dag gennem et øde område.
De ville plukke blomster til tante Elly.
Nimse var hurtig og løb foran, og da Eve
nåede frem, så hun, at Nimse var faldet i et
mosehul. Hun sad allerede fast til navlen.
Ikke skyggen af hjælp
»Jeg kiggede mig om efter hjælp. Somme
tider sad der nogen og drak, men der var
ikke skyggen af et menneske, og ingen
træer, som kunne skjule hjælpen. Jeg så en
træstub og prøvede at hage mit ben fast til
den, mens jeg gled ud i vandet for at trække
Nimse op. Jeg fik fat i hende, men hun gik
i panik, så i stedet var det hende, der trak
mig ned i det grumsede vand. Til sidst havde
hun kun armene og hovedet over vandet,
mens jeg havde overkroppen fri.
Så råb da til din Gud!
Jeg havde hele ferien insisteret på, at vi
skulle bede Fadervor, før vi lagde os til at
sove. Det var min farmor, der havde lært
mig at bede, og hun havde også lært mig at
| 14 baptist.dk
fortælle om min tro på Gud. Nimse havde
erklæret, at »Ham troede hun ikke på«.
Men dér i mosehullet sagde hun pludselig:
»Så råb da til din Gud!« Jeg råbte »Gud,
hjælp« og i samme sekund var der én, der
halede først mig og bagefter Nimse op på
fast grund. Så sagde han: »Gå ad de rette
veje, gå ad de rette stier«. Da jeg vendte
mig om for at sige tak til ham, var han væk.
Han ligesom forsvandt ud til højre. Men
der var ikke nogen i det øde landskab. Det
eneste jeg huskede, var at han havde blå
overalls på. Jeg er helt sikker på, at det var
en engel.
Eve på trappen dén sommer, en engel i blå
overalls trak hende op af et mosehul.
Eve 7-8 år med sin farmor.
Fra det øjeblik ville Nimse gerne bede
Fadervor, og siden blev hun novice på
Lukasstiftelsen.«
»Jeg satte alt mit håb til Herren,
og han bøjede sig ned til mig
og hørte mit råb om hjælp;
han trak mig op af undergangens grav,
op af slam og dynd;
han satte min fod på klippen,
så jeg stod fast.«
Salme 40 v. 2-3