Hent pdf. - Dansk Byplanlaboratorium

More documents

Recommendations

Info

Men med industrialismen blev der behov for en større havn. Der blev derfor for ca. 200 år siden sin dengang moderne havn. I begyndelsen af 1860erne blev banen anlagt. Arealerne nord for banen og med god forbindelse til havnen blev for størstedelen anvendt til industri. Det er derfor nu et problem at få forbundet middelalderbyen med disse nye byomdannelsesområder og de arealer, hvor der sker noget nede på havnen. Det er en af de helt centrale problemstillinger i Nye byplanmetoder - kommuneplanrammer og lokalplaner helt efter illustrere mulighederne i en byomdannelse. så skal den ikke forstås som et billede på, hvordan - og benyttes som et brugbart middel til at komme i dialog mellem f.eks. investorer, rådgivere og kommunens forvaltning. Odense kommune er desuden med i et Plan09 forsøg, hvor vi på samme måde prøver at gøre Figur 7. Havneplanens hovedgreb Figur 8. Havnens omgivelser kommuneplanrammerne mere levende, igen som et mere brugbart middel i dialog med andre. Men selvfølgelig skal det ske med fuld respekt for kommuneplanrammernes retlige status og betydning for arealanvendelse mm. Det er sådanne metoder, vi bruger for at fremme dialog med befolkningen, med politikerne, med investorer og til fremme af god faglig dialog mellem professionelle rådgivere, arkitekter, ingeniører osv. og forvaltningen. interesseret os for omdannelse og genbrug i bykernen og for de muligheder, der ligger i genbrug af de egentlige havnearealer. Men det har så betydet, i området mellem bykernen og havnen vågner op og begynder at røre på sig. Foreløbig er der ikke sket det store. Få områder er og erhvervsdrivende, som begynder at interessere aktiviteter. Byomdannelse på havnen Nu til transformation af selve Odense havn. Det udløser som oftest en forvirret og diffus diskussion by, men på en måde så byen fortsat ligner havne- ide. Vi skal alene satse på at bygge god by. befolkningen, inden de mange streger skal slås, ningsfuld, løbende debat. November 2002 blev afholdt en sådan konference med ca. 3.000 deltagere, investorer og almindelige borgere. Den handlede Odense havn er en lang kanalhavn. Kigger man på - anvendelse indpasser sig med, eller spiller sammen i synergi med naboarealerne. 11
12 om Skibhuskvarteret mod øst, som i dag har meget dårlig forbindelse til skovene vest for havnen. dårlige forbindelser mellem havnen og middelalderbyen. som også omtalt, til brug i dialog med investorer og befolkning. Figur 9. Odense Havn 1905 Bevaring i havnen Jeg har sagt, at når vi bygger på havnen, så er det for at bygge by og ikke for at bygge by med fortsat folk kan kigge på. - bygningernes tekniske tilstand og mulighederne kun bevares. De skal også genanvendes. Beskyttelse og benyttelse skal gå hånd i hånd. - - så successivt at følge op til hele planen er imple- er langt mere kompliceret en etapevis byggemodning og udvikling af ny by på bar mark. Der skal benyttes helt nye redskaber for at opnå, hvad man kunne kalde godt bygenbrug. Genbrug ad hoc hvor alt er gået i stå. Vi investerer penge i genbrug af en gammel, kedelig betonbygning, der skal genbruges til kontorformål. I en slags kuvøse for boområder og nabobygninger. Der er altså ikke tale om rigid etapedeling af byomdannelsen i Odense havn. Vi går ind ad hoc, styrer med metoder til dialog som allerede beskrevet. Vi bruger også åbne arkitektkonkurrencer, har net- af mange delområder i havnen. Der blev arrangeret byvandringer, hvor borgerne kunne bidrage til udformning af konkurrenceprogrammet. Der er foreløbig skudt ca. 90 millioner kommunale Events som metode penge på kommunens kulturstrategi. Vi overtager anvender dem til kulturelle formål. at arrangere events. Forladte bygninger i havnen bliver tilladt anvendt til ikke alt for bekostelige kulturelle begivenheder. Kommunen betaler lys og varme, men stiller samtidig krav til arrangementet, at det f.eks. i forhold til brandmyndighederne kan betragtes som uden risici for deltagerne.
Page 1 and 2: ISBN 978-87-87487-22-1 ISSN 0900-32
Page 3 and 4: 4 Bygenbrug 26. Byplanhistoriske se
Page 5 and 6: 6 Indhold Jannik Nyrop Jonas Møll
Page 7 and 8: 8 Figur 1. Odense i et landsplanper
Page 9: 10 Figur 4. Mulig forbindelse melle
Page 13 and 14: 14 Jannik Nyrop Vi får også vandp
Page 15 and 16: 16 Bykernen og forstaden Jonas Møl
Page 17 and 18: 18 kaldte yderdistrikter, som blev
Page 19 and 20: 20 Byplanlægningens fremtidige opg
Page 21 and 22: 22 Figur 1. Avedørelejren i dag Av
Page 23 and 24: 24 dig, medens de nyere dele
Page 25 and 26: 26 Figur 6. Bygningernes alder Figu
Page 27 and 28: 28 en kommende lokalplan. Resultat
Page 29 and 30: 30 Figur1. Flyvestation Værløse m
Page 31 and 32: 32 15 bygninger som havde bevaret
Page 33 and 34: 34 Figur 8. Belægningsbygninger ef
Page 35 and 36: 36 1. Naturområde. Området udvikl
Page 37 and 38: 38 Filmby - anvendelsen af dette
Page 39 and 40: 40 Asbjørn Gade-Nielsen Det er nem
Page 41 and 42: 42 Figur 4. Jernbanestien forløber
Page 43 and 44: 44 Figur 12. Indgange til Nørrebro
Page 45 and 46: 46 ven 70 % af arealet, så naturen
Page 47 and 48: 48 Figur 1. Vinderprojektet ”Vore
Page 49 and 50: 50 det samme, hvad enten der er t
Page 51 and 52: 52 Bryggerierne i 1881 for Nationa
Page 53 and 54: 54 grønne struktur eller det eksis
Page 55 and 56: 56 London, 2006, 21-37. Princet
Page 57 and 58: 58 Indenrigs- og Socialministeri
Page 59 and 60: 60 Oversigt over Byplanhistoriske n
Page 61 and 62:
62 37. Arkitektskolernes byplanudda
Page 63:
64 3. Athen-erklæringen 1985. - 2
show all

Hent pdf. - Dansk Byplanlaboratorium

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?