Langt ude, tæt på - Skive.dk

30
I
Nautrup er der et udvalg for næsten alt. Stiudvalg, udvalg for hesteklubben, byskiltsudvalg,
gadebelysningsudvalg, bogudvalg, sportspladsudvalg, forsamlingshusudvalg, hjemmesideudvalg
og der er flere undervejs. De skyder frem som anemoner om foråret, og det gør de, fordi
Else Marie Larsen har skrevet nogle ansøgninger og skaffet penge fra EU, den danske stat, Skive
Kommune og andre villige donorer.
Hun gemmer dem i fem grå ringbind. Alle ansøgningerne som møjsommeligt er blevet formuleret,
så myndighederne kan se, at hvert ord er ment alvorligt. Det er hendes ansøgninger, der
har skaffet penge og sat gang i planerne om gadebelysning, hjemmeside, bog og sågar en passage
under hovedvej A26, så Nautrups motionister kan få det fulde udbytte af landsbyens smukke
naturomgivelser. Med pengene har indbyggerne bygget, organiseret og skabt sammenhængskraft.
Else Marie kan rejse penge, og her fortæller hun hvordan.
1: spørg og skriv ned
- Jeg har for vane altid at sidde med en blyant og et stykke papir. Altid, siger Else Marie.
Det er første skridt. Man kan ikke søge penge, hvis man ikke ved, hvad man skal søge penge
til, så Else Marie samler de informationer, som folk helt af sig selv giver, når man snakker til en
fest i forsamlingshuset eller under et arrangement på sportspladsen. Den slags informationer er
guld værd, når man senere skal sætte de rigtige ord på en ansøgning om støtte til en af Nautrups
aktiviteter.
Så en af hemmelighederne bag Nautrups evne til at kradse støttepenge hjem er Else Maries
evne til at skrive ned.
Og det er ikke noget, hun er født med. Else Marie er vokset op på sin fars mekanikerværksted,
hun er uddannet pædagog, og hvis hun ikke var flyttet fra Mors, er det ikke sikkert, at hun overhovedet
havde skrevet andet end jobansøgninger.
Men da Else Marie og Hans flyttede til Nautrup, var omgangskredsen stadig stationeret på den
anden side af Sallingsund, så Else Marie meldte sig ind i Durup Idrætsforening.
- Min måde at komme til at lære folk at kende på, det er at lave noget. Så jeg meldte mig og
kom ind i bestyrelsen, forklarer hun.
Det var nemlig ikke helt let at flytte til Nautrup fra Mors.
Hans og Else Marie lavede også et par fejltrin undervejs. Da de skulle gøre stalden i stand,
brugte de deres sædvanlige håndværkere fra Mors. Det var ilde set, og det blev værre. De kom til
også at bestille tegl og grus fra Mors.