Langt ude, tæt på - Skive.dk

Recommendations

Info

8 bede om forladelse, hvis ikke hun har ret til at synde. Nautrup optrådte dengang under navnet Nathorp. »Thorp« betyder noget i retning af »udflytterbebyggelse«, og »Na« er en forkortelse af det gamle vikingenavn Nafni, som betyder »den nævnte«. Forkortelsen kender man fra en runesten i Skåne. Bynavnet Nautrup betyder altså »Nafnis udflytterbebyggelse«. Ingen ved, hvem Nafni er, hvornår han flyttede, hvorfra og hvorfor, men et godt bud fra Institut for Navneforskning ved Københavns Universitet er, at den gæve Nafni kom til egnen i slutningen af vikingetiden. I så fald var han langt fra den eneste, der kom til området præget af istidslandskab med stejle bakker og skrænter, dybe dale og vådområder. Efter kong Harald Blåtand havde kristnet danerne i ca. år 965, blev det forbudt at holde trælle. Kristne trælle, vel at mærke. Og trællene fik i stedet status som fæstebønder med egen husholdning. Derfor flyttede flere gårdejere ud fra centrale bebyggelser med deres tidligere trælle, som nu var fæstebønder. Det er således plausibelt, at Nautrup er opkaldt efter en kristen, navnløs bonde, der gav sine trælle fri – eller næsten fri – på Nautrups marker. Da »den nævnte« flyttede sit agerbrug og sine tidligere trælle ud til den egn, der i dag hedder Nautrup, byggede man gårdene i små klynger, så landsbyen bedre kunne forsvare sig mod røverbander. Da Nautrup opstod, lå gårdene så tæt, at det ikke ville være spor svært at se, hvor byskiltet skulle stå. Uden for samlingen af gårde dyrkede man ofte trevangslandbrug, hvilket vil sige, at man på et område dyrkede vårsæd, på et andet vintersæd, og et tredje blev udlagt som brakmark, og disse vange var igen opdelt, så hver landmand havde en stribe jord med vårsæd, en stribe med vintersæd og en stribe brakmark til sit kvæg. Bønderne trak så deres kvæg og oksedrevne plove ud på markerne rundt om byen og tilbage i sikkerhed i klyngen af huse om aftenen. byen gik i opløsning Så engang for længe, længe siden lignede Nautrup mere en by, end den gør nu. Helt frem til slutningen af 1700-tallet var gårdene i Nautrup samlet i området mellem den gamle skole og kirken. Husene lå i en kompakt klynge, hvor fæstebønder knoklede for herremanden, mens de mindst effektive bønder blev sendt til kongen som soldater. Sådan måtte det jo blive, når det var herremanden, der bestemte, hvem han skulle sende til kongen. Resultatet var en lidt pjaltet dansk landhær.
Dengang var det ikke svært at sige, hvor Nautrup startede og sluttede. Men i dag ligger gårdene flere steder med kilometers mellemrum, og Søren Pauls og Sven Aggerholm overvejer, om byskiltsudvalget skal nedlægges, for det er næsten helt umuligt af afgrænse Nautrup uden at gøre byen mindre, end folk, der bor her, opfatter den. At gårdene blev spredt dengang i 1700-tallet skyldtes, at en voldsom landbrugskrise ramte hele Danmark, da folk vandrede fra landet mod byerne. Der var ikke længere nok hænder til at dyrke jorden og levere råvarer til byfolket. Derfor indførte kong Christian VI i 1733 Stavnsbåndet, så ingen mænd i alderen 18-36 år måtte forlade deres hjemstavn. Det hjalp på krisen, og Stavnsbåndet havde desuden den fordel, at militæret fik bedre egnede folk til landmilitserne, da en fæstebonde kunne blive løst fra sit bånd ved at tjene kongen. Men i kølvandet på oplysningstiden rejstes et krav om mere frihed til bønderne i hele Europa. I Danmark begyndte diskussionerne om en reform, der skulle omlægge landbruget, så bønderne fik større frihed, og landbruget samtidig blev mere effektivt. Det man i dag kalder en win-win-situation. Reformen begyndte i det små med forordninger om udskiftning af jord, så bønderne kunne blive selvejende, og i 1781 kom der en regulering af, hvordan fæstebønder rent juridisk skulle overdrages jord. Kronprins Frederik (senere Frederik VI) nedsatte i 1786 Den Store Landbokommission, som førte til Stavnsbåndets ophævelse i 1788. Danmark fik som de fleste andre europæiske lande friere bønder og mere effektivt landbrug, mens adelen i Frankrig undlod at lytte til undersåtterne. Med revolution, republik og halshugninger til følge. I løbet af de næste hundrede år ændrede det danske landskab sig voldsomt. Nye afgrøder som kartofler, kløver og raps blev introduceret, og i det meste af Danmark gik de små klynger af gårde i opløsning. De nu frie bønder flyttede ud på deres jorde, så de kunne dyrke dem mere effektivt. Således også i Nautrup, og midt i kæret bag sportspladsen vidner en række træer på en forhøjning om udviklingen. I Nautrup taler man om, at forhøjningen består af murbrokker fra de nedlagte gårde, der engang lå i en klynge i kæret. Det har ikke været muligt at finde arkæologisk belæg for påstanden, men sikkert er det, at Nautrup blev spredt. Vidste du at... Købmand Daubjerg deltog aktivt i modstandsbevægelsen under besættelsen og gemte faldskærme i bunden af melsækkene. 9
Page 1 and 2: Langt ude, tæt på Bogen om Nautru
Page 4 and 5: 6 Kører man på landevej A26 mod S
Page 8 and 9: 10 Vidste du at... Der ligger en fo
Page 10: 12 naturligvis Nautrupvej - når ma
Page 14 and 15: 30 I Nautrup er der et udvalg for n
Page 16 and 17: 32 Vidste du at... På den anden si
Page 18: 34 Vidste du at... I 1952 blev den
Page 22 and 23: 48 Lige over for den gamle skole er
Page 24 and 25: 50 Maja fik en plads som husholders
Page 27: der kan godt lige blive grillet en

Langt ude, tæt på - Skive.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?