Nr. 2 - december - 2008 - Nordfyns Musikskole

De ”föhrer” sig frem . . .
I denne sæson fejrer Celloexpressen 20 års jubilæum, og som altid er der
mange elever fra Nordfyn med i orkestret. Gennem de fleste af årene har vi
haft udveksling med Kreismusikschule Nordfriesland, og de tyske elever har
medvirket ved jubilæer i såvel Søndersø som Otterup musikskoler. Nu er det
os selv, der fejrer fødselsdag. Efter at udvekslingen har ligget stille nogle år
efter at min tyske kollega desværre afgik ved døden, er vi nu blevet opfordret
til at genoprette kontakten. De ældste af mine elever kan stadig huske turene
til Tyskland, så vi var glade for at blive inviteret igen! Indkvarteringen har
været privat eller samlet – med og uden forældre. Mange af de bedste ture
har været dem, hvor vi alle har boet ét sted – på et vandrehjem eller et
pensionat. Noget ganske særligt har det været, når hele orkestret
bogstaveligt talt var i samme båd, og vi sejlede ud fra den nordfrisiske kyst til
Föhr eller sågar til Helgoland. Nu i november var vi så for 3. gang inviteret til
Föhr. I familien Böhmig spiller såvel mor som søn cello, og derfor kunne vi
igen bo i ”Gästehaus Rothraut” på meget rørende vilkår her uden for
sæsonen (at Föhr med sin fine sandstrand, talrige kursteder og hyggelige
byer er et eftertragtet sted om sommeren, fremgik af prislisten).
Det var noget, der vandt gehør blandt eleverne: mange både nye og gamle
cellospillere ville gerne med, og for at de mange chauffører skulle få noget ud
af turen, kunne man tage sin familie med. Det var der en hel del, især yngre,
elever, der gjorde. Mange af dem, der er kommet i gang med at spille cello på
deres egen skole, er fortsat med at spille og var nu med på deres første tur.
Herligt med sådan en opbakning (også) fra en ny generation elever og
forældre, som jo ikke har gjort hele forhistorien med! Og man bliver altid glad,
når man sætter et godt gammelt – og højt elsket – nummer an i orkestret. Så
sidder alle de gamle rotter og sætter prikken over i´et, når de giver musikken
dét særlige præg, som skal til for at Beatles lyder som Beatles og alle
finesserne kommer frem i ”Go tell Aunt Rhody”. Rock og funk det ene øjeblik
og smukke russiske toner det næste. Celloexpressens adelsmærke.
I den særlige anledning et jubilæum er, har vi fået flere af vore ”husvenner” til
at skrive for os: apropos det forblæste hav har Peter Fievé komponeret en
Vindmølleballet og den meget trofaste jazzkomponist Jørgen Borch er i gang
med en Tivoli-suite, hvor vi allerede har fået en vals og en tango. I juni skal vi
nemlig fejre 20-året med en koncert i Tivoli ved Musikskolernes Dage.
11